INTERESSE FOR POLITIK. Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed. Interesserer du dig for politik?

Transkript

1 INTERESSE FOR POLITIK Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Interesserer du dig for politik? Ja:... Nej:... Ved ikke... Sociologisk Institut v. Københavns Universitet Bachelor-uddannelsen, 3. semester Integreret eksamen i Social differentiering og Videregående kvantitative metoder Januar 2007 Indgivet af: Esben Raunsø Thomasen Bæk Andreas Møller Mulvad Antal anslag brødtekst: Antal anslag fodnoter: 6.174

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Disposition for undersøgelsen Teori Bourdieus sociologiske topologi: Det sociale rum af positioner Vores valg af differentieringsfaktorer Bourdieu om den maskuline dominans Differentieringsfaktor 1: Kønskapital Hardt & Negri om den postmoderne informationsøkonomi Differentieringsfaktor 2: Videnskapital Erik Olin-Wright om organisatoriske ressourcer som et aktiv Differentieringsfaktor 3: Organisationskapital Politikkens felt og dets demokratiske potentialer Forklaringer på ulige fordelt politisk interesse frivilligt fravalg eller symbolsk vold? Teoretiske hypoteser Primærhypoteser Kontrolhypoteser...16 Figur Teoretisk hypotesemodel Operationalisering (Y) Interesse for politik (X 1 ) Kønskapital -> Hvilket biologisk køn har respondenten (X 2 ) Videnskapital -> Antal års fuldtidsuddannelse (X 3 ) Organisationskapital -> Har respondenten beslutningsindflydelse i organisation (X 4 ) Livsbaneeffekt/Kohorteeffekt -> Hvilken aldersgruppe tilhører respondenten? (X 5 ) Økonomisk kapital -> Hvilken husstandsindkomstgruppe tilhører respondenten? Præsentation af data Om undersøgelsen Vores analyseudvalg Test af analyseudvalgets repræsentativitet Variabelpræsentation...22 Tabel 6.5 Oversigt over anvendte variabler og deres fordelinger Nonparametrisk statistik Hypotese 1: Køn Hypotese 2: Antal års fuldtidsuddannelse...24 Figur Års fuldtidsuddannelse & Års fuldtidsuddannelse 2 - middelværdier Hypotese 3: Beslutningsindflydelse Empiriske hypoteser...26 Tabel Oversigt over empiriske hypoteser Den empiriske hypotesemodel...27 Figur Empiriske hypotesemodel:...27 Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 2 af 71

3 8.0 Estimation Analysestrategi Statistiske værktøjer Om logistisk regressionsanalyse Om modelsøgningsmetode Om Wald-testet Om Likelihood ratio-testet Startmodel Test af startmodel mod den tomme model Multikollinaritet Baglæns modelsøgning Modelkontrol Teste start mod slutmodel Om residualanalyse Test af omkodninger med residualanalyse...34 Figur Hvor stor indflydelse på firmaet eller organisationens overordnede beslutninger har/havde du? Hosmer and Lemeshow-test Konklusion på modelkontrollen Resultater Modeltolkning...35 Tabel Konklusion på statistiske hypoteser Grafisk resultatpræsentation...37 Figur Sandsynligheden for politisk interesse for kohorten 1960 til Figur Sandsynligheden for politisk interesse for kohorten 1910 til Figur Sandsynligheden for politisk interesse for kohorten 1970 til Figur Sammenstilling af kvinder med lav beslutningsindflydelse fra kohorterne født og Figur sammenstilling af forskellige idealtyper fra forskellige kohorter Konklusion Empirisk konklusion Afsluttende betragtninger Mulige forbedringer af analysen? Interesse for politik en nødvendighed for demokratiet? Referencer Bilag...47 Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 3 af 71

4 Bilagsoversigt Bilag 01 Yderligere motivation for operationalisering af afhængig variabel...48 Bilag 02 Motivation og omkodning organisation...49 Bilag 03 Motivation og kodning for kontrolvariablen aldersgrupper...50 Bilag 04 Motivation og omkodning for indkomst...51 Bilag 05 - Datapræsentation...52 Bilag 06 - Bortfaldsanalyse...52 Bilag 07 Datagrundlag for beregning af funktionel form for variablen antal års uddannelse.56 Bilag 08 Nonparametrisk statistik for kontrolvariable...57 Bilag 09 Motivation for interaktioner:...59 Bilag 10 Korrelationsplot...60 Bilag 11 Øvrige residualanalyser...61 Bilag 12 Hosmer and Lemeshow-testet...63 Bilag 13 - Om logit og odds...64 Bilag 14 Ekstrapolationsguide...65 Bilag 15 Ekstra grafisk resultat præsentation...66 Bilag 16 Teste start- mod slutmodel...67 Bilag 17 Uddybende motivation for filter for studerende...67 Bilag 00 Syntax fra SPSS...68 Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 4 af 71

5 1.0 Indledning Denne undersøgelse har til formål at afdække eventuelle sammenhænge mellem individers sociale position og deres tilbøjelighed til at interessere sig for politik. I vores øjne har interesse for politik ikke blot sociologisk relevans som kulturelt livsstilstræk i en livsstilsanalyse; også ud fra et magtanalytisk perspektiv finder vi emnet interessant, idet empirisk målbare uligheder imellem samfundsgrupper vedrørende interesse for politik kan anskues som et potentielt alvorligt problem: Kan et repræsentativt demokrati, som det forefindes i Danmark, reelt kaldes demokratisk, hvis det ikke i vid udstrækning faktisk kan siges at repræsentere alle dele af befolkningen? Denne undersøgelse sigter mod en magtanalytisk problematisering af en eventuel forefundet ulige interesse for politik i forskellige befolkningsgrupper. 2.0 Problemformulering Vi vil med udgangspunkt i en Pierre Bourdieu-inspireret model for forståelsen af den sociale differentiering stille spørgsmålet: Er interesse for politik ulige fordelt på forskellige befolkningsgrupper i Danmark i 2004? Vores grundlæggende antagelse er, at det er muligt at identificere nogle væsentlige differentieringsfaktorer i det sociale rum i Danmark i 2004, som generelt betinger individernes sociale positioner, og som specifikt kommer til udtryk i individernes sandsynlighed for at angive interesse for politik. 1 Vi vil undersøge om følgende faktorer har indflydelse på interesse for politik: - besiddelsen af kønskapital, hvormed vi mener sociale fordele forbundet med at være mand i en androcentrisk kultur - besiddelsen af videnskapital, hvormed vi mener ressourcer i form af individuel evne til vidensbearbejdelse. - besiddelsen af organisationskapital, hvormed vi mener ressourcer i form af individuel beslutningsindflydelse i organisationer og virksomheder. 1 Idet vi her opfatter interesse for politik som et udtryk for en holdning eller værdi. Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 5 af 71

6 3.0 Disposition for undersøgelsen Undersøgelsen vil foregå i to etaper. 1) Den teoretiske redegørelse og diskussion Her uddyber vi vores forståelse af hvilke faktorer der er på spil i struktureringen af den sociale differentiering i Danmark i 2004, samt begrunder hvorfor vi mener, at eventuelle socialt betingede uligheder i interesse for politik er en relevant problemstilling for sociologien. 2) Den statistiske analyse af problemstillingen Først opridser vi de teoretiske hypoteser, som redegørelsen har ledt os frem til. Dernæst operationaliseres de relevante begreber, så vi ad empirisk vej kan få afprøvet vores antagelser. Efter en præsentation af det forhåndenværende datamateriale, følger en opstilling af empiriske hypoteser, som er direkte testbare. Disse afprøves herefter ved hjælp af en logistisk regressionsanalyse. 4.0 Teori I dette afsnit vil vi inspireret af Pierre Bourdieu ( ) - opstille en teoretisk model, som giver et bud på hvilke kapitalformer der er virksomme i forhold til den sociale differentiering i Danmark anno For hver kapitalform redegør vi først for en teori om social differentiering, hvorefter vi forklarer, hvordan vi vil bruge denne teoris begreber i vores undersøgelse. Sidst i afsnittet vil vi diskutere det problematiske i en empirisk målbar social skævhed i interessen for politik. 4.1 Bourdieus sociologiske topologi: Det sociale rum af positioner I det følgende vil vi skitsere Bourdieus metode til kortlægning af sociale rum samt hans teori om den sociale differentierings former i moderne, vestlige kapitalistiske samfund. Kapital og det sociale rum af positioner Grundlæggende mener Bourdieu, at den sociale verden med fordel kan forstås som et rum af positioner. Dette rum af positioner er struktureret sådan, at individer, som han ser som agenter, teoretisk kan indplaceres i rummet på baggrund af: 1: Den samlede mængde af kapital som de besidder i forhold til andre agenter. 2: Den relative andel af kulturel kapital i forhold til økonomisk kapital som agenten besidder ift. andre agenter. 3: Agentens livsbane; dvs. den bevægelse som individet foretager gennem rummet af sociale positioner over tid. (Bourdieu 2001:3) Kapital forstås som de besiddelser som er egnede til at give styrke, magt og dermed udbytte til deres indehaver (ibid.:3). Den samlede kapitalmængde fungerer som det overordnede vertikale stratificeringsprincip i samfundet. Alt kan i princippet fungere som kapital, det er blot et spørgsmål om hvad der erkendes og anerkendes i et givent socialt rum (Bourdieu 1997:21f.). Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 6 af 71

7 Habitus og positioneringer En agents dispositioner er påvirket af agentens position i det sociale rum. Man kan sige, at måden hvorpå en agent er disponeret for at handle, er afhængig af den position i det sociale rum, som hun er socialiseret (gennem opvækst, skolegang, forældres indflydelse etc.) til at indtage. Om en agents samlede sæt af livsstilsmæssige smagspræferencer bruger Bourdieu betegnelsen habitus (Bourdieu 1997:23). Habitus yder en påvirkning på hvordan agenten er disponeret for at leve sit liv, dvs. hvilke kulturelle positioneringer, hun foretrækker (Bourdieu 2001:3) Dermed er der ifølge Bourdieu tale om en teori, som beskriver livsstil som et udtryk for habitus som igen er udtryk for social position (objektive relationer mellem agenter) i et rum struktureret efter et princip om kapitalbesiddelse. Bourdieu taler om at rummet af objektive forskelle [finder] sit udtryk i et symbolsk rum af synlige distinktioner, af distinktive tegn (Bourdieu 2001: 8). Hermed pointeres det, at livsstil kommer til udtryk som en agents (praktisk intuitive, snarere end bevidste) bestræbelse på at skille sig ud, på aktivt at distingvere sig fra andre. 4.2 Vores valg af differentieringsfaktorer I denne undersøgelse vil vi lade os inspirere af Bourdieus kortlægningsmetode, den sociale topologi (Callewaert 1994:55), som værktøj til at få et overblik over det sociale rum i Danmark i Hos Bourdieu er de specifikke differentieringsprincipper som strukturerer det sociale rum udskiftelige over tid: Fx vil det relative forhold mellem mængden af økonomisk og kulturel kapital ikke overalt, og til alle tider, være lige væsentligt for kortlægningen af det sociale. Man må derfor tilpasse Bourdieus historisk specifikke modeller til den givne kontekst (Callewaert 1994:121). I vores kortlægning af det sociale rum i Danmark i 2004 vil vi koncentrere os om at indplacere agenterne på tre vertikale stratificeringsakser, som hver især er differentieret på basis af agentens besiddelse af en bestemt ressource, eller med Bourdieu kapitalform. I det følgende vil vi redegøre for tre kapitalformer, som vi mener er væsentlige: kønskapital, videnskapital og organisationskapital. 4.3 Bourdieu om den maskuline dominans Når vi vælger at benytte køn som vores første differentieringsparameter, er det med udgangspunkt i Bourdieu, som undersøger individernes modsætningsfyldte forhold til de forskellige sæt af logikker, som fungerer i de sociale felter, som agenterne bevæger sig i. Disse logikker, forstået som sæt af regler, holdninger og forventninger der ikke umiddelbart stilles spørgsmålstegn ved, kalder Bourdieu for doxa. Doxa forekommer som naturlig og logisk for agenterne, da agenternes egne kognitive strukturer og mønstre er et resultat af disse regler og logikker (Bourdieu 1996:152). I sin bog af samme navn, omtaler Bourdieu Den maskuline dominans som eksemplet par excellence på denne paradoksale underkastelse [under doxa] (Bourdieu 1999:7). 2 2 Hermed kan man argumentere for at differentiering ud fra køn for Bourdieu også er eksemplet frem for alle andre på hvordan en social differentieringslogik udspiller sig. Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 7 af 71

8 Bourdieu redegør for hvordan den maskuline dominans igennem tusindvis af år er blevet naturaliseret; hvordan de historiske omstændigheder er blevet gjort til kultur, og hvordan denne proces fra historie til kultur har fået kønnenes forskellighed til at fremstå som noget naturligt for agenterne (ibid.:9). Vi har altså hos Bourdieu at gøre med et historicerende blik som så at sige af naturaliserer det vi betragter som naturligt, eller mere præcist synliggør doxaens paradoks (ibid.:7). Den modsatte proces; processen der naturaliserer det historiske finder ifølge Bourdieu hovedsageligt sted i skolen og staten (ibid.:11). Det er altså bl.a. af staten at de legitime kategorier for det samarbejde, som kvinder og mænd indgår i, defineres. Et undertrykkende samarbejde baseret på forestillinger som så at sige både er indskrevet i de objektive sociale strukturer og i de subjektive kognitive strukturer (ibid.:146). Den maskuline dominans bevares og forstærkes i den androcentriske kultur ved at det er ud fra det maskuline at det feminine defineres, derfor er det også det feminine der konstant har brug for legitimitet (ibid.:17). Kønnene konstitueres altså ikke substanstialistisk, men relationelt, idet de kun eksisterer relationelt (ibid.:35). I denne sociale logik fungerer den sociale orden ifølge Bourdieu som en symbolsk maskine hvor der for den kønslige arbejdsdeling [gælder] en meget streng fordeling af de aktiviteter, der tildeles de to køn hver især, og disse aktiviteters sted, tidspunkt [og] redskaber (ibid.:17) 3. Det er den samme opdeling 4 som dikterer kvinderne særlige dyder, herunder fx tilbageholdenhed (ibid.:41). Yderligere er domænet forsamlingsstedet forbeholdt manden, mens hjemmet er forbeholdt kvinden (ibid.:17). 4.4 Differentieringsfaktor 1: Kønskapital Spørgsmålet er nu, om man kan retfærdiggøre, at kønslig dominans til stadighed findes indlejret i det sociale rum i Danmark i 2004, eller om kvindekampen og de efterfølgende ændringer i samfundets produktionsformer (kvindernes indtræden på lønarbejdsmarkedet) og reproduktionsformer (traditionelle familiemønstres opløsning, nye samlivsformer etc.) har gjort det at tale om mænds samfundsmæssige dominans forældet? Vi vil hævde, at diverse ligestillingsinitiativer til trods, så kommer den fortsatte inddeling af agenter i mænd og kvinder overordnet set det ene køn mændene til gode. Selv hvis man ser bort fra de tilbageværende kønsulige forhold i Danmark i 2004, såsom den manglende ligeløn 5, kan der være grund til at antage, at den androcentriske indretning af det sociale, som Bourdieu beskriver, stadigvæk er gældende, selvom den muligvis og i overensstemmelse med sin logik fungerer uden agenternes vidende. Selve opdelingen kvindeligt - mandligt er for os at se i en social fordel for mændene. 3 Det er vigtigt at holde sig for øje, at Bourdieu i dele af Den maskuline dominans tager udgangspunkt i sine feltanalyser af kabylske stammefund. Bourdieu hævder ikke, at de præcist kønslige arbejdsdelinger nødvendigvis gør sig gældende i dag. Men han mener, at selve androcentrismen kan genfindes i moderne, vestlige samfund om end måske på et mere subtilt og uerkendt plan end det var tilfældet i en åbenlyst mandsdomineret kultur som den kabylske. 4 En opdeling der desuden er en historisk vilkårlighed (Bourdieu 1999:144). 5 Den manglende ligeløn dokumenteres bl.a. af Danmarks Statistikbank på: archid=249 Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 8 af 71

9 I overensstemmelse med den postmoderne feministiske teori, vil vi hævde, at det er i selve kønskategorierne, at roden til dominansrelationen skal findes (jfr. Dahlerup 2003:36f.): Den maskuline dominans kan ikke nedbrydes før den androcentriske inddeling af det sociale kommer til ophør: Dette kræver et brud med eksistensen af kønsroller og ikke blot en juridisk ligestilling af kønnene, som ikke vil afhjælpe den kønsspecifikke arbejdsdeling, fordi en sådan reform ikke kan gøre det ud for et fuldstændigt opgør med de uudtalte, doxiske forestillinger om hvad der passer sig for de forskellige køn. Når vi vælger at bruge betegnelsen køns-kapital, hævder vi, at det at være mand eller mere præcist det at være anerkendt som mand - er at være i besiddelse af en socialt fordelagtig specifik kapital. Vi betragter kønskapital som en vertikal akse med et binært udfaldsrum hvor udfaldet for den enkelte agents tilfælde udgør en primær faktor i bestemmelsen af vedkommendes muligheder i det sociale liv; kort sagt udgør køn en væsentlig strukturerende faktor i det sociale rums differentiering i Danmark i Hardt & Negri om den postmoderne informationsøkonomi I dette afsnit vil vi redegøre for Hardt & Negris tese om postmoderniseringen af økonomien, med henblik på en sammenkobling mellem denne tese og begrebet videnskapital. Hardt & Negri analyserer i Imperiet (opr. 2000, da. 2003) den udvikling som verdenssamfundet har gennemgået i perioden fra slutningen af 1960 erne og frem mod årtusindskiftet. Deres grundlæggende tese er, at kapitalismen i løbet af 1970 erne for at overleve som produktionsmåde, blev tvunget ud i en omstruktureringsproces, som havde til formål at genoprette de faldende profitrater. Kapitalismen var med andre ord nødt til at genopfinde sig selv. Dette skete som følge af presset fra en akkumulation af forskelligartede modstandskampe som blev udkæmpet af proletariatet 6 (Hardt & Negri 2003:251). Denne proces kommer bl.a. til udtryk i en fundamental ændring i menneskets, eller rettere kapitalismens, måde at producere på. Hardt & Negri taler om en Postmodernisering eller informatisering af produktionen (ibid:269). Denne informatiseringsproces skal ses som resultatet af et angreb fra proletariatets side på det disciplinære produktionsregime som karakteriserede den moderne, industrielle tidsalder. I den vestlige verden kom angrebet især til udtryk gennem de nye sociale bevægelser som formedes i tiden omkring 1968, herunder antikrigsbevægelser, studenterbevægelsen og de feministiske bevægelser. Disse bevægelser havde en fælles målsætning, nemlig en revurdering af alle produktive aktiviteters sociale værdi (ibid:262). Denne mission lykkedes i vid udstrækning, idet bevægelserne medvirkede til at gennemtvinge den transformation af den kapitalistiske produktion, som resulterede i skabelsen af det nye produktionsparadigme som Hardt & Negri kalder informationsøkonomien (ibid:275). Mange af de værdier som de sociale bevægelser kæmpede for at indføre, eller søgte at leve efter i praksis, er i den postmoderne informationsøkonomi blevet integreret direkte som motorer i den kapitalistiske akkumulering af profit. Det gælder eksempelvis viden, kommunikation, samarbejde og det affektive (ibid:263). Arbejdet er i vid udstrækning blevet immaterielt, hvilket vil sige at det, der produceres, ikke er materielle og varige goder, men derimod har karakter af serviceydelser som er baseret på en fortløbende udveksling af kommunikation og forskellige typer viden (ibid:278). 6 Herunder fx Vietnam-krigen, europæiske arbejderes nægtelse af fabriksarbejdet, ungdomsoprøret i slutningen af 60 erne (Hardt & Negri 2003:251ff.). Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 9 af 71

10 4.5 Differentieringsfaktor 2: Videnskapital Vi vil argumentere for at det produktionsmæssige paradigmeskift og opprioriteringen af det vidensbaserede arbejde, har medført ændringer i den måde hvorpå et socialt rum som det danske er differentieret socialt: Viden, eller mere præcist den individuelle evne til vidensbearbejdelse, har fået en øget betydning som ressource i den sociale differentiering i et rum, som er underlagt et informationsøkonomisk produktionsparadigme. Robert Reich kan bruges til at understøtte denne tese, idet han hævder at den immaterielle produktion efterhånden medfører en grundlæggende arbejdsdeling mellem på den ene side vidensbaserede jobs, som fokuserer på problemløsning og har karakter af symbol-analytiske seviceydelser, og på den anden side jobs som kræver begrænsede færdigheder og kun rummer rutinemæssig symbolhåndtering (Reich i: Hardt & Negri 2003:279). Det er den førstnævnte type arbejde der har størst værdi, idet den er nøglen til konkurrencedygtighed i den nye globale økonomi (ibid:279). På denne baggrund finder vi det plausibelt at agenter som besidder denne type vidensbaserede jobs generelt besidder en privilegeret position i det sociale rum: Den samfundsmæssige prestige som forbindes med viden kan tænkes at given vidensarbejderne en højere social (symbolsk) status end de mindre privilegerede, ligesom disse må formodes at kunne bruge denne status til at skaffe sig diverse materielle fordele i det sociale liv. I vores undersøgelse vil vi altså lade mængden af videnskapital som den enkelte besidder være en af de faktorer som strukturerer det sociale rum. Det skal her nævnes, at vores begreb om videnskapital har en særlig affinitet med Bourdieus begreb om kulturel kapital. 7 Ifølge Bourdieu findes kulturel kapital i tre former, nemlig den inderliggjorte (en slags kulturel habitus ), den objektificerede (kulturelle goder i materiel form, herunder fx bøger, malerier etc.) og den institutionaliserede (i form af uddannelsesmæssige kvalifikationer) (Bourdieu 1986:243). Hvis vi, i tråd med Reich, betegner videnskapital som en evne til vidensbearbejdelse, problemløsning og kompleks symbolhåndtering, fremtræder forbindelsen til kulturel kapital i navnlig dens første og tredje betydning tydeligt: Denne evne må nødvendigvis findes i inderliggjort form i agentens handlingspotentialer, og den vil typisk blive optrænet i kraft af et uddannelsesforløb. Når vi imidlertid vælger at operere med videnskapital skyldes det, at vi finder Hardt & Negris tese om overgangen til et postmoderne produktionsregime grundlæggende rigtig. Følgelig tager vi også Bourdieus analyse af et moderne kapitalistisk samfund - som Frankrig i 1970 erne stadig må betragtes som, trods de på det tidspunkt igangværende omstruktureringer - op til revision: Kort sagt tror vi, at kulturel kapital, forstået som bemestringen af en særlig distinktiv finkultur har mistet noget af sin vægt i et postmoderniseret samfund: at dannelse, eller besiddelsen af den rigtige kunst eller den særligt fine uddannelse har mistet noget af sin tidligere betydning. Til støtte for dette argument vil vi inddrage Scott Lash, som hævder, at det han kalder den postmoderne tilstand er et udtryk for et specifikt kulturelt paradigme (i: Rasborg 1995:165). Lash beskriver her hvad postmoderniteten betyder for den kulturelle sfære, og kommer frem til, at hvor moderniseringen af samfundet var ensbetydende med en stigende grad af kulturel differentiering, så er postmoderniseringen omvendt kendetegnet ved en afdifferentiering: Denne udvikling skyldes bl.a. Den fremadskridende vareliggørelse (commodification) af kulturen og 7 I en enkelt passage sætter Bourdieu lighedstegn ved at tale om kulturel kapital, eller bedre endnu videns/kundskabs kapital (Bourdieu 2001:3). Vi mener dog ikke at Bourdieus brug af videnskapital har sammenfald med vores brug af begrebet; i hans kontekst bruges begrebet som ækvivalent til kulturel kapital. Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 10 af 71

11 kulturforbruget (ibid:169). 8 Afdifferentieringen resulterer i at den autonomi, som diverse ekspertkulturer og dertil knyttede sociale institutioner opnåede i moderniteten, bortfalder (ibid.:167). Der bliver altså med andre ord mindre prestige forbundet med at være ekspert på et specifikt kulturelt felt dvs. mindre effekt i at besidde kulturel kapital. 9 Skal man derfor tale om den statusmæssige betydning af at besidde individuelle uddannelsesmæssige kvalifikationer i et postmoderniseret samfund må man følgelig fokusere på den relative mængde af akkumuleret viden snarere end på arten af den kulturelle skoling. Vi vil operere ud fra den antagelse, at i den danske sammenhæng, vi undersøger, er det centrale gode, som videregives i kraft af uddannelse ikke (længere) en socialt fordelagtig kulturel skoling, men derimod oplæringen af den samfundsøkonomisk nyttige evne til vidensbearbejdelse og problemløsning uanset hvilken kulturel referenceramme disse aktiviteter så måtte foregå indenfor. Som social differentieringsfaktor med særlig relevans udpeger vi altså videnskapital. 4.6 Erik Olin-Wright om organisatoriske ressourcer som et aktiv Erik Olin-Wright, forsøger i A General Framework for the Analysis of Class Structure at vitalisere en marxistisk tradition ved at anskue den sociale differentieringsform som en klassestruktur, baseret på forskellige former for udbytning. Med udbytning henviser Olin-Wright til en social relation som intrinsically implies a set of opposing material interests (Olin-Wright 1989:5). Der er altså tale om en relation, hvor en gruppe mennesker kan siges at nyde frugten af en anden gruppes arbejde (ibid:8). En af de former for udbytning, som han mener gør sig gældende både i kapitalistiske, (og i endnu højere grad) i bureaukratisk socialistiske samfund, er baseret på den ulige fordeling af organization, som han opfatter som en specifik, produktiv ressource. Organization defineres som the conditions of coordinated cooperation among producers in a complex division of labor (ibid: 1989:16). Disse organisationsressourcer (vores oversættelse) centraliseres i kapitalistiske økonomier i hænderne på managers and capitalists. I socialistiske stater ligger denne magt derimod hos de individer, som er en del af stats-bureaukratiet. Kontrollen over organisationsressourcer manifesteres igennem coordinated decision making over a complex technical division of labor (ibid:17). Det drejer sig altså for Olin-Wright om en ulige - eller udemokratisk - fordeling af beslutningsindflydelse i virksomheder og organisationer, statslige såvel som private. Når den organisatoriske magt til at lede er ulige fordelt, resulterer det i skabelsen af et autoritetshierarki, dvs. en social dominansrelation, hvor de dominerende er dem som kontrollerer de organisatoriske ressourcer. For Olin-Wright er det imidlertid ikke dominansen i sig selv, der er relevant, men derimod hvad individet kan bruge sin dominerende position til; nemlig til at udbytte andre individer. 9 Her fokuserer vi, jfr. Esmark, på kulturel kapital i den form som var omdrejningspunkt i det strenge, elitære kulturhierarki, som var karakteristisk for det franske samfund og skolesystem, som Bourdieu studerede (Esmark i: Prieur 2006:113) Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 11 af 71

12 4.7 Differentieringsfaktor 3: Organisationskapital Vi vil tillade os at foretage en bevidst omplantning af Olin-Wrights teori om organization som aktiv: Fra en teori om økonomisk udbytning til en teori om sociale dominansrelationer, dvs. vertikal differentiering, baseret på ulige fordelinger af forskellige former for kapital. Når Olin-Wright bruger begrebet organization refererer han for os at se til noget der fungerer som kapital i Bourdieus betydning af ordet: Der er tale ressourcer som visse individer råder over, og derfor kan drage nytte af i det sociale. Olin-Wright udpeger fordelingen af organisatoriske ressourcer som noget særligt væsentligt i bureaukratisk socialistiske samfund, men samtidig har disse ressourcer også en vis betydning i kapitalistiske økonomier. Vi betragter den danske samfundsmodel som den (endnu) så ud i 2004 som en filial af en global, kapitalistisk markedsøkonomi, der i høj grad administreres af en bureaukratisk velfærdsstat med visse socialistiske træk (især omfordeling af økonomisk overskud via skatterne). I både den offentlige sektor og de private virksomheder findes forskellige typer managers, som kan siges at kontrollere organisatoriske ressourcer. Hvorvidt skellet mellem leder og ikke-leder konstituerer et objektivt klasseskel, sådan som Olin-Wright mener, skal vi her lade være usagt. Vi mener dog godt man kan argumentere for at det at besidde ledelsesmæssig beslutningskompetence må betragtes som en stratificeringsfaktor af betydning i Danmark i Som betegnelse for den tredje strukturerende faktor i det sociale rum vælger vi organisationskapital. 4.8 Politikkens felt og dets demokratiske potentialer I det følgende vil vi forklare, i hvilken forstand vi mener, at en social skævhed i interessen for politik kan betragtes som et demokratisk problem. Med udgangspunkt i Bourdieu vil vi hævde, at interesse for politik er et vigtigt undersøgelsesobjekt, fordi det kan fungere som en indikator på en agents grad af inklusion eller deltagelse i politikkens felt. Med politikkens felt hentyder Bourdieu til et lukket relativt autonomt felt hvori forskellige sociale gruppers professionelle talspersoner udkæmper en symbolsk kamp (Bourdieu 2001:9). Denne symbolske kamp går ud på at opnå retten til definere hvilke principper for opdelingen af den sociale verden der skal betragtes som de legitime i moderne samfund ikke mindst af staten 10. I politikkens felt kæmper de involverede talspersoner med andre ord om magten til at gøre deres egne visioner om den sociale verden, dvs. deres holdning til hvordan den sociale differentiering overordnet set bør udformes dvs. hvilke klassifikationer der skal være gyldige - til den officielle vision, til nomos (ibid.:9). Forudsat at talspersonerne ikke blot taler på egne vegne, men faktisk formår at formulere budskaber som repræsenterer en gruppe af (politisk bevidste) agenter 11, opstår muligheden for, at et konkret gruppedannelsesprojekt kan lykkes: Skabelsen af subjektive og politisk handlende grupper, som er i stand til at tvinge deres eget syn på opdelinger igennem, og derved er i stand til at sikre sejren for den type af dispositioner og interesser, som er forbundet med deres position i det sociale felt (ibid.:9). 10 Staten spiller en vigtig rolle i udøvelsen af symbolsk vold, fordi den med sin gradvise samling af forskellige felter tenderer mod monopol på den legitime fysiske og symbolske vold (Bourdieu 1997:55).Bourdieu siger det selv meget koncist: Konstruktionen af det statslige monopol på udøvelsen af fysisk og symbolsk vold hører uadskilligt sammen med konstruktionen af det felt hvor man kæmper om monopolet på de fordele der er knyttet til dette monopol (ibid.: 131). Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 12 af 71

13 Politikkens felt er altså i Bourdieus teori et sted, hvor individuelle agenter (dog kun igennem det mellemled som talspersonerne udgør) kan slutte sig sammen med agenter i lignende sociale positioner og som praktisk gruppe med bevidste intentioner - gøre sine interesser gældende i den symbolske kamp om hvordan den sociale verden skal indrettes i fremtiden (ibid.:5). I det repræsentative demokrati skulle der i princippet være mulighed for, at selv personer som i ressourcemæssig forstand er dominerede, kan få deres holdninger, værdier og interesser ført ud i livet. På grund af denne mulighed, hvor lille den end måtte synes i det repræsentative demokratis realiteter, kunne man hævde, at en interesse for politik der er nogenlunde uafhængig af sociale differentieringsfaktorers betydning, må være en forudsætning for at et demo-krati i ordets egentligste forstand kan siges at fungere efter hensigten. 4.9 Forklaringer på ulige fordelt politisk interesse frivilligt fravalg eller symbolsk vold? Man må imidlertid stille sig det spørgsmål om social skævhed i hvem der interesserer sig for politik nødvendigvis skal ses som et demokratisk problem? Det kan godt være, at politikkens felt er et væsentligt indsatsområde for enhver agent, der ønsker at se sine interesser udmøntet konkret i ændringen af den sociale verdens inddelinger. Men er det i sig selv et problem, hvis fx en stor del af et socialt rums yngre agenter af livsstilsmæssige årsager fravælger politisk interesse som kulturel praksis? Det umiddelbare svar vil være: Nej. Så længe der er tale om et frit valg, som agenter eller grupper af agenter foretager, idet de er fuldt ud bevidste om konsekvenserne af et sådan valg, er der intet demokratisk problem: Forudsætter man, som fx det gøres i Rational Choice-teori (jf. Hagen i Andersen 2005:225), at samfundet består af rationelle, aktører, som bevidste om deres objektive interesser, afvejer mål og midler i forhold til deres dagligdags praksis, må en ulige fordeling fortolkes således, at relativt flere individer fra grupper med bestemte sociale karakteristika frivilligt fravælger at interessere sig for politik hvilket medfører, at de selv er ude om, at de ikke er med til at bestemme. I Bourdieus øjne er denne forklaring imidlertid yderst uheldig: For det første er agenterne ifølge hans habitusteori ikke subjekter som handler i fuld bevidsthed om årsag og virkning (Bourdieu 1997:44). For det andet kan man anskue den sociale forskel i politisk interesse som et udtryk for symbolsk vold: Den symbolske vold er den form for vold der gennemtvinger forskellige former for underkastelse der end ikke opfattes som sådanne, fordi den symbolske vold støtter sig til nogle kollektive forventninger, nogle socialt indprentede overbevisninger (ibid.:188). Symbolsk vold er altså med til at reproducere en ikke-erkendt, eller en miskendt dominansrelation, der fungerer i kraft af at agenterne opfatter tingenes tilstand i den sociale verden, som værende naturlige og selvfølgelige Med Bourdieus termer er der en spontan overensstemmelse mellem objektive og kognitive strukturer. (Bourdieu 1996:152) Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 13 af 71

14 I vores undersøgelses sammenhæng knyttes tesen om symbolsk vold med tesen om, at grupper som besidder lavere positioner på de sociale differentieringsakser, vil tendere mod at afskrive sig interesse for politik som del af deres livsstil vel at mærke idet de opfatter denne disposition som helt selvfølgelig og uproblematisk; som noget de selv vælger frit. I virkeligheden kan deres mangel på interesse for politik, hvis man følger Bourdieus betragtningsmåde, ses som et udtryk for en samfundsmæssig reproduktionsmekanisme, som viser sig ved at undertrykte grupper og agenter så at sige internaliserer forestillingen om, at det er naturligt og fornuftigt, at de afholder sig fra politisk deltagelse. Dermed kan de uligheder i kapitalbesiddelser som strukturerer den sociale differentiering, på uproblematisk vis reproduceres over tid, fordi dominerede såvel som dominerende opfatter den givne sociale orden som naturlig. Denne sociale orden er centreret om retfærdiggørelsen af de dominerendes fortsatte dominans; den baseres nemlig på det Bourdieu (måske lidt polemisk) kalder de dominerendes teodicé af deres privilegium (Bourdieu 2001:11). Det potentielle demokratiske problem er altså defineret ved, at det ikke blot er deltagelsen i, men samtidig også adgangen til politikkens felt, der er socialt ulige: De domineredes habitus, som rammesættes af deres position i det sociale rum og bestyrkes af den symbolske vold, disponerer dem for at holde sig langt væk fra politik, selvom man kan sige at de i logisk forstand kunne have interesse i at kæmpe for en anderledes strukturering af det sociale rum, der ville forbedre deres sociale position og deres faktiske livsforhold. Vi er naturligvis klar over, at den empiriske påvisning af social skævhed i interesse for politik på ingen måde er ensbetydende med påvisningen af eksistensen af symbolsk vold. Men vores problematisering af socialt betingede forskelle i politisk interesse knytter sig til en opfattelse af, at sociale processer med karakter af symbolsk vold omvendt heller ikke kan udelukkes. Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 14 af 71

15 4.10 Teoretiske hypoteser Primærhypoteser I det følgende vil vi opstille vores teoretiske hypoteser for hvordan vi forventer at de forskellige kapitalformer specifikt indvirker på interessen for politik. 1: Besiddelsen af kønskapital har indflydelse på interesse for politik, idet vi har en forventning om at: Kvinder har mindre sandsynlighed for at interessere sig for politik end mænd. Kønskapital påvirker interesse for politik Vi forventer, jfr. Bourdieus teori om den maskuline dominans, at den årtusindegamle kønslige arbejdsdelingslogik, som fx ligger til grund for Paulus berømte citat om at; Jeres kvinder skal tie i forsamlingerne (Paulus i Biblen 1987) (desværre) stadig har en vis virkning i Danmark i 2004, i form af kønsmæssig ulighed ift. interesse for politik. Denne ulighed kan ses som et resultat af tanken om, at det er en kvindelig dyd tage hånd om hjemmets og privatsfærens anliggender hvorimod det offentlige (og politiske) domæne essentielt er mændenes domæne. 2: Besiddelse af videnskapital har indflydelse på interesse for politik, idet vi forventer, at: Personer, der besidder megen videnskapital har større sandsynlighed for at interessere sig for politik, end personer, der har en mindre mængde af videnskapital. Videnskapital påvirker interesse for politik Idet vi, med inspiration fra Hardt & Negri samt Reich, anskuer videnskapital som en primær differentieringsfaktor, finder vi det plausibelt, at der er en sammenhæng mellem personers besiddelser af videnskapital og deres sandsynlighed for at ytre interesse for politik. Vi forventer, at de kapitalstærke, og dermed dominerende, agenter i højere grad end kapitalsvage, vil have en livsstil som disponerer dem for interesse i det politiske felt det felt, hvor det besluttes om den nuværende inddeling af det sociale skal ændres, eller forblive som den er. Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 15 af 71

16 3: Besiddelse af organisationskapital har indflydelse på interesse for politik, idet vi har en forventning om at: Personer, der besidder en stor mængde organisationskapital har større sandsynlighed for at angive interesse for politik end personer, der har en mindre mængde af organisationskapital. Organisationskapital påvirker interesse for politik Med udgangspunkt i Olin-Wright ser vi, organisationskapital som en vigtig differentieringsfaktor. Olin-Wright hævder, at man i arbejdslivet kan identificere en udemokratisk centralisering af beslutningsindflydelse på få hænder. På vores fokusområde, interesse for politik, antager vi at en lignende centralisering gør sig gældende; vi vil teste denne antagelse ved at undersøge, om det faktisk forholder sig sådan, at interesse for politik i højere grad findes hos folk med høj beslutningsindflydelse på jobbet, end hos folk med lav Kontrolhypoteser Vi har hidtil ikke beskæftiget os med alderens betydning for interesse for politik. Der er dog ingen tvivl om, at det kan være relevant at undersøge betydningen af at have en given alder i Vores forventning er, at der er sammenhæng mellem en persons biologiske alder og sandsynligheden for at interessere sig for politik. Om denne sammenhæng reelt er en alderseffekt, eller med Bourdieu et udtryk for livsbane (se s. 6), eller om der er tale om en kohorteeffekt, altså den særlige påvirkning det giver at være født i et bestemt år eller årti, kan vi imidlertid ikke afgøre. Vi vil også kontrollere for effekten af faktoren økonomisk kapital. Dette er for os at se et både klassisk og logisk valg, idet økonomisk kapital, defineret som kapital der kan omveksles til penge eller institutionaliseres i form af ejendomsret (Bourdieu 1986:243), indtager en vigtig plads som primær differentieringsfaktor i det sociale rum, som Bourdieu optegner. I tråd med den generelle antagelse om dominerende gruppers fortrinsret til det politiske felt, antager vi, at man kan se en vis stigning i sandsynlighed for interesse for politik, i takt med at mængden af økonomisk kapital stiger. Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 16 af 71

17 Figur Teoretisk hypotesemodel Samlet kommer vores teoretiske hypotesemodel til at se således ud: Kønskapital Videnskapital interesse for politik Organisationskapital Livsbane-/kohorteeffekt Økonomisk kapital Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 17 af 71

18 5.0 Operationalisering I dette afsnit vil vi operationalisere vores teoretiske begreber, så de kan bruges i en empirisk analyse til brug for vores problematisering af eventuel ulige interesse for politik. 5.1 (Y) Interesse for politik For at kunne måle interesse for politik har vi brug for en variabel som enten - fortæller noget om agenternes faktiske aktive deltagelse i politisk relaterede sammenhænge eller - fortæller noget om agenternes subjektive selvvurdering af deres stillingtagen ift. politikkens felt. Her vælger vi sidstnævnte, idet vi ønsker at måle agenternes vurdering af politiks betydning for dem selv det vil altså sige deres subjektive holdninger og værdier ift. politik (diskursive positioneringer). Undersøgelsens fokus er således ikke så meget hvordan og hvor meget agenterne rent faktisk praktiserer ift. politik, men snarere hvordan de livsstilsmæssigt italesætter sig selv på dette område. I undersøgelsen spørges respondenterne om hvor interesserede de er i politik (se bilag 01). Det teoretiske begreb, vi ønsker at operationalisere, er her således indlejret i selve spørgsmålsformuleringen. Det fænomenologiske aspekt i spørgsmålet at man er nødt til at tage agentens svar for gode varer uden mulighed for at teste udsagnets sandhedsværdi - kunne ses som en svaghed, hvis man vel at mærke søgte at måle deres rent faktiske politiske aktivitet. Men da vi her netop er interesserede i agenternes (formodet socialt betingede) selvvurdering, finder vi spørgsmålet velegnet som grundlag for en variabel der måler interesse for politik. 5.2 (X 1 ) Kønskapital -> Hvilket biologisk køn har respondenten I data indgår en variabel som inddeler respondenterne i grupperne mænd og kvinder. Denne variabel mener vi præcist beskriver hvilket køn den enkelte respondent tilskrives officielt (idet den baseres på hvilket biologisk køn respondenten identificeres med i statslige statistikker). 5.3 (X 2 ) Videnskapital -> Antal års fuldtidsuddannelse Vi leder efter en variabel, som kan siges at kvantificere den relative vidensmængde som den enkelte agent har akkumuleret sammenlignet med andre agenter. Vores definition på videnskapital er: individuel evne til vidensbearbejdelse (inspireret af bl.a. Reich, se s. 10). Besiddelsen af videnskapital hænger altså sammen med agentens funktionelle nytteværdi på arbejdsmarkedet. Denne individuelle nytteværdi kan især forøges i kraft af netop én bestemt type påvirkning, nemlig den som gives i uddannelsesinstitutioner. Variablen Antal års fuldtidsuddannelse er velegnet til formålet, idet vi mener at videnskapital primært optjenes via uddannelsessystemet. (se Bilag 01). Denne målestok er endvidere god, fordi der ikke differentieres mellem forskellige typer uddannelser (fx gymnasiale, faglige, videregående), hvori det kulturelle aspekt måske har forskellig vægt, men derimod alene ud fra hvor længe agenterne har haft til at tilegne sig en socialt fordelagtig evne til vidensbearbejdelse, uanset fagområde. Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 18 af 71

19 5.4 (X 3 ) Organisationskapital -> Har respondenten beslutningsindflydelse i organisation Det vi gerne vil måle, er den enkeltes relative mulighed for at gøre sig gældende som udøver af indflydelse på den tekniske arbejdsdeling på sin nuværende el. tidligere arbejdsplads, privat såvel som offentlig dvs. magt over karakter, varighed og strukturering af andre menneskers arbejde. Respondenterne spørges om hvor stor mulighed de har for at påvirke overordnede beslutninger om firmaets eller organisationens aktiviteter (se Bilag 02 for omkodning). Det som spørgsmålet giver mulighed for at måle, stemmer for os at se godt overens med Olin- Wrights definition af hvem der besidder organisationskapital. Vi er i denne sammenhæng netop interesseret i respondentens mulighed for i arbejdslivet at gøre sin indflydelse gældende i forhold vedrørende den tekniske arbejdsdeling i organisationer af enhver type For at opsummere operationaliseringen af organisationskapital i ét ord kan vi bruge betegnelsen beslutningsindflydelse. Som en mulig svaghed ved denne variabel skal nævnes at udfaldet afgøres af respondentens egen vurdering af sin beslutningsindflydelse. Der er altså ikke nødvendigvis tale om vurderinger som står mål med de virkelige forhold. Ikke desto mindre mener vi, at der vha. denne variabel må kunne findes en nogenlunde realistisk vurdering af fordelingen af beslutningsindflydelse. 5.6 (X 4 ) Livsbaneeffekt/Kohorteeffekt -> Hvilken aldersgruppe tilhører respondenten? Vi mener, at den bedste måde at opsamle kohorte/livsbaneeffekt på, er ved at inddele respondenterne i nogle teoretisk forsvarlige aldersgrupper, hvori der så indgår nok personer til at man kan udtale sig samlet om dem. Denne inddeling foregår naturligvis på baggrund af den variabel, som måler respondenternes alder i antal år på interviewtidspunktet (For oplysninger om denne, samt motivation af aldersgruppernes inddeling, se Bilag 03). 5.7 (X 5 ) Økonomisk kapital -> Hvilken husstandsindkomstgruppe tilhører respondenten? Når man skal måle økonomisk kapital er det relevant at benytte mål for hvor mange penge agenten enten tjener eller kan forventes at kunne forbruge pr. år. Vi mener at man kan bruge husstandsindkomst til at tilnærme sig agentens forbrugsmæssigt disponible relative mængde kapital (idet der tænkes på familier med fælles forbrug) (se Bilag 04). Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 19 af 71

20 6.0 Præsentation af data 6.1 Om undersøgelsen Datamaterialet i denne undersøgelse udgøres af de danske resultater af European Social Surveys (ESS) anden runde Undersøgelsens hovedformål er at undersøge europæernes holdninger og værdier og hvordan disse står i forhold til de europæiske institutioners ændringer (For yderligere om data: Se Bilag 05). Vi har et datasæt bestående af 1487 respondenter på mellem 15 og 96 år. Det giver os en population bestående personer der bor i Danmark og andre der forventer at opholde sig i landet mere end tre måneder, født mellem 1908 og 1. oktober Dog ikke hjemløse uden fast adresse og personer bosiddende på institutioner som fx plejehjem. 6.2 Vores analyseudvalg Ud af den givne stikprøve har vi udvalgt vores analyseudvalg. Dette analyseudvalgs respondenter lever op til en række kriterier, der er væsentlige for vores påtænkte undersøgelse. Vi har valgt at se bort fra respondenter: 1: som var under 18 år på interviewtidspunktet. Dette begrundes med, at valgretsalderen i Danmark er 18 år, og at mindreårige personer således ikke umiddelbart kan forventes at være afklarede i forhold til politisk interesse, idet de fra statsligt hold (endnu) ikke anerkendes som subjekter i det repræsentative demokrati. 2: som ikke havde dansk statsborgerskab på interviewtidspunktet. Argumentet er, at individer der officielt ikke regnes som en del af det repræsentative demokratis politiske fællesskab ikke umiddelbart har nogen incitamenter til at interesse sig for det danske politiske felt, hvorfra de retsligt er udelukket. 3: som var studerende på interviewtidspunktet. Dette begrunder vi med, at gruppen af studerende stadig er i gang med at optjene videnskapital via uddannelsessystemet. De vil derfor virke forstyrrende på en analyse, der tager udgangspunkt i en sammenligning mellem agenter med forskellige endeligt opnåede niveauer af videnskapital (se uddybende motivation herfor: Bilag 17). 4: som ikke har afgivet et gyldigt svar på mindst én af de variable som indgår i vores teoretisk begrundede analyseudvalg. Det partielle bortfald består dermed i alt af 416 personer, og vores analyseudvalg bliver på 1071 personer. Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 20 af 71

21 6.3 Test af analyseudvalgets repræsentativitet Vi har testet hvorvidt vores analyseudvalg er repræsentativt for populationen, for at kunne sige noget om generaliserbarheden af vores undersøgelse. Vi har i denne undersøgelse foretaget repræsentativitetstest på baggrund af de mindst flygtige variable vi har til vores rådighed, nemlig køn og alder. 13 Til test af repræsentativitet har vi foretaget et udtræk fra Danmarks Statistiks statistikbank (statistikbanken.dk 6. jan. 2006). Dette udtræk har vi afstemt med vores analyseudvalg. For at matche dataindsamlingsperioden har vi taget data fra 1. jan Med hensyn til køn har vi med en Z-test sammenlignet andelsfordelingen i hhv. analyseudvalget og populationen, vi fandt her at vores analyseudvalg var repræsentativt. Yderlige har vi testet alder fordelt på køn, og i vores specifikke alderskohorter. Denne test blev foretaget med hhv. en χ 2 -test og en Z-test på de enkelte kohorter (se Bilag 06). Resultatet blev at vi for kvindernes vedkommende kan se at der for kohorterne og er en vis overrepræsentation, og at kohorten er underrepræsenteret. For mændene viser det sig at kun kohorten er problematisk. Den samme gruppe er også for kvinderne underrepræsenteret. Denne skævhed kan forklares ved at kohorten jf. vores filter for studerende kun udgør en halv generation. Dette faktum vil vi tage forbehold for i tolkningen af analyseresultaterne, idet vi ikke vil udtale os om unge i almindelighed, men kun om unge som ikke er studerende. Derudover vil vi i tolkningen tage forbehold for de ovenfor nævnte kohorter. 13 På grund af den forholdsvis lange dataindsamlingsperiode (fra 09. oktober 2004 til 31. jan. 2005) har vi valgt ikke at teste repræsentativitet på fx geografi da dette ifølge Erik Jørgen Hansen (2000) netop er en flygtig faktor der kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Interesse for politik Mellem livsstilsmarkering og demokratisk nødvendighed Side 21 af 71