Pårørende rende seminar 2013 Aulum

Transkript

1 Pårørende rende seminar 2013 Aulum Forståelse af sygdommen skizofreni og lidt om behandlingen

2 Program Historisk perspektiv og forekomst Årsager, forløb b og prognose Hvordan stilles diagnosen, symptomer Behandling af skizofreni Medicin og bivirkninger

3 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, uforudsigelige Skyldes dårlig opdragelse,, forkælelse eller dovenskab Skyldes dårlige d forældre Kan ikke helbredes

4 FAKTA OM SKIZOFRENI 1 ud af 100 rammes i løbet l af deres liv af skizofreni Sygdommens udbredelse er uafhængig af race, køn k n og social status I Danmark er der personer med skizofreni Hvert år r får f r ca. 500 personer stillet diagnosen skizofreni i Danmark

5 Sygdommen starter oftest i års alderen Sygdommen starter ca. 3 år tidligere hos mænd end hos kvinder En kompleks og alvorlig sygdom Behandling er mulig Behandling tidligt i forløbet mindsker risiko for tilbagefald

6 Hvad tror du kan være v årsag til skizofreni?

7 Årsagerne er endnu ikke fuldt afklarede Arvelig sårbarhed, s koblet til flere gener Stress og belastninger kan fåf sygdommen til at bryde ud Biologiske belastninger Sociale belastninger Psykiske belastninger

8 Høj j sårbarhed/risiko: s Arvelig sårbarhed s Graviditets-/f /fødselskomplikationer Fødsel i vinterhalvåret ret (måske pga. virusinfektioner eller dårlig d ernæring) ring) Infektion i hjernen i barneårene rene

9

10

11 Stress og belastninger kan fåf sygdommen til at bryde ud. Stress er ikke bare at have travlt. Stress er alle former for krav og belastninger, både b positive og negative fx.: At komme i puberteten eller flytte hjemmefra Arbejdsløshed shed Afbrudt kæresteforholdk Start påp ny uddannelse At fåf et barn Sygdom eller dødsfald d dsfald i familien Eksamen Misbrug

12 20% af de der har skizofreni er ikke tilknyttet behandlingssystemet. Af resten vil: 20% have én psykotisk episode og blive raske (A) 30% have mindre funktionsnedsættelser (B) 30% få tilbagefald og have faldende funktionsniveau (C) 20% have vedvarende og faldende funktionsniveau (D)

13 FORLØB Sygdommen har ofte en snigende debut, ca. 3 år I snit før de første sygdomstegn opstår (prodomalfasen) Kvinder har ofte et mildere sygdomsforløb end mænd Efter udbrud vil sygdomsudviklingen som regel opnå et stabilt niveau efter ca. 5 års forløb Intensiteten af symptomerne afblejes med årene

14 Tegn på et mildt forløb: God social tilpasning før sygdommens start Første udbrud I sen alder Behandling tidligt efter sygdomsstart Pludseligt udbrud af sygdommen Lav grad af Expressed emotions Beboer I et U-landU

15 HUSK: Livskvalitet og funktionsniveau følgesf ikke nødvendigvis n ad. Man kan altså godt have et godt liv påp trods af et lavt funktionsniveau.

16 Hvordan stiller man en diagnose? Hvad er et symptom?

17

18

19 Diagnose Bestemte symptomer giver en diagnose og diagnosen er et arbejdsredskab til brug i behandlingen Diagnosen skizofreni kan (endnu) ikke stilles ved en scanning eller en blodprøve, men kun ved en samtale med en psykiater og ved at høre h fra familie og omgivelser. Diagnosen er ikke personen, men et øjebliksbillede af en sygdom patienten har.

20 Hvilke symptomer kender I påp skizofreni?

21 Positive symptomer (symptomer( symptomer, der er tilkommet) Negative symptomer (egenskaber, der er gået g tabt) Kognitive forstyrrelser

22

23 Hallucinationer: Sanseindtryk der ikke er virkeligt tilstede, kan opleves på alle 5 sanser: Hørelse, smag, syn, lugt, og følesans Vrangforestillinger: Tanker og forestillinger der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden Bizar adfærd: En adfærd der afspejler en psykotisk tankegang

24 Tankeforstyrrelser: Associationsforstyrrelser, vaghed i tankegangen, bogstavelig opfattelse af det der bliver sagt, dannelse af nye ord, tanke- og talepres, tankeblok, tankemylder, tanke ekko, tankehørlighed

25 Ændret kropsopfattelse - påvirkningsoplevelser Fastlåst kropsholdning eller gentagne bevægelser - katatoni

26 Følelsesaffladigelse Sprogfattigdom Initiativløshed Mangel påp interesser Kontaktforringelse (vanskeligheder med at forstå og læse l andres intentioner og hensigter) Isolation og indsynken i sig selv Besvær r med at udvise og mærke m nærhedn Ambivalens Mangel påp energi

27 75%-85% af patienter med skizofreni har markante forstyrrelser i de kognitive funktioner. Besvær r med: Opmærksomhed (Holde koncentrationen over længere l tid, gåg i skole, bliver let forvirret) Reaktionstid (Man har brug for længere l tid til at udføre dagligdags opgaver) Problemløsning (Man kan have svært ved at planlægge, udføre, holde styr påp madlavning, rejser, økonomi mm.) Hukommelse (Man kan have problemer med at lære l nye ting, holde aftaler, mm.) Normal intelligens

28 Symptomerne kan besværligg rliggøre re mange ting i hverdagen og ændre funktionsniveauet. Fx. Kan det være v svært at fastholde et job eller uddannelse Svært at være v sammen med andre Måske have svært ved at dække d sine basale behov (mad, søvn, s hygiejne)

29 Skizofreni kommer sjældent alene. Mange oplever desuden: Angst Depression Tvangstanker og handlinger Søvnforstyrrelser Lavt selvværd og skyldfølelser lelser Selvmordstanker

30 De negative symptomer er ikke en persons karakter Der er forskellige former for skizofreni, alt efter det dominerende symptom det medfører forskellige behandlingsstrategier At diagnosen IKKE behøver at være v en livslang etikette, men er et billede af tilstanden her og nu!

31 Af dem, der lige har fået sygdommen, har ca. 25% et misbrug Misbruget består oftest af alkohol og/eller hash Misbruget kan være et forsøg på at dulme symptomer på skizofreni Misbruget kan også være med til at udløse sygdommen (en stress-faktor faktor) Jo længere tid man har været uden behandling, jo større er risikoen for misbrug Misbruget er skadeligt, både fysisk og psykisk Et stort misbrug er mere skadeligt end et mindre misbrug

32 Behandling af skizofreni Relations behandling Psykologisk behandling Social behandling Familie terapi Medicinsk behandling

33 Medicinsk behandling De forskellige typer medicin Forskellige slags medicin mod psykose Hvordan virker medicin mod psykose? Bivirkninger til antipsykotisk medicin Fordele og ulemper ved antipsykotisk behandling

34 Psykofarmaka Midler mod psykose Midler mod depression Beroligende medicin Sovemedicin Stemningsstabiliserende medicin Og sås findes der også medicin mod nogle bivirkninger

35 Psykofarmaka

36 Hvilke slags medicin (psykofarmaka) kender I?

37 Formål l med antipsykotisk medicin At hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser bliver svagere og sjældnere og måske forsvinder helt At reducere negative og depressive symptomer og kognitive forstyrrelser At dæmpe d angst, uro og aggressioner

38 Formål l med antipsykotisk medicin At fåf et sygdomsforløb b med lettere, færre f og kortere sygdomsgennembrud og indlæggelser At medicinen sammen de andre behandlingsformer giver mulighed for en bedre livskvalitet

39 Hvordan virker antipsykotisk medicin? Man ved at mennesker med skizofreni har en øget følsomhed f overfor aktivering af dopaminsystemet Antipsykotisk medicin forhindrer overstimulering af dopaminsystemet Alle slags antipsykotika skal som udgangspunkt kunne blokere dopamin receptorer (D2) for at virke antipsykotisk

40 Dopaminhypotesen

41 Medicin og hjernen

42 PRÆPERATER PERATER Nyerere præperater perater: Abilify Risperdal - Invega - Zyprexa Solian - Seroquel Zeldox Serdolect - Xeplion Ældre præperater perater: Trilafon - Cisordinol Leponex

43 Valg af præparat parat Der er ikke stor forskel påp effekten af de enkelte præparater parater indenfor samme gruppe Bivirkninger er derimod forskellige og ofte bestemmende for valg af præparat parat Den effektive dosis varierer meget fra person til person

44 Valg af præparat parat Man kan ved de fleste præparater parater vha. en blodprøve undersøge koncentrationen af medicin i blodet. Det kan hjælpe lægen l med at finde den rette dosis Antipsykotika kan gives i tabletform (dagligt), mikstur (dagligt) eller som depotmedicin i form af injektion hver uge

45 Bivirkninger til antipsykotisk medicin Hvilke bivirkninger kender I?

46 Antipsykotika Det er forskelligt fra person til person hvilket præparat parat der virker bedst og hvad man vil mærke m af bivirkninger

47 De hyppigste bivirkninger ved udvalgte præparater parater Abilify: Hovedpine, kvalme, søvnløshed og uro Risperdal: Svimmelhed, tilstoppet næse, bystspændinger ndinger,, mulig vægtøgning gning og seksuel dysfunktion Zyprexa: Vægtøgning, gning, svimmelhed, træthed, thed, øget appetit og forstoppelse

48 De hyppigste bivirkninger ved udvalgte præparater parater Solian: Søvnløshed, uro, brystspændinger og svimmelhed Seroquel: Hovedpine, træthed, thed, mundtørhed, svimmelhed og vægtv gtøgning gning Zeldox: Kraftesløshed, shed, kvalme, uro, muskelstivhed, rastløshed. shed. Serdolect: Hjerterytme forstyrrelser, svimmelhed, mundtørhed

49 De hyppigste bivirkninger ved udvalgte præparater parater Trilafon: Bevæge forstyrrelser, træthed thed Cisordinol: Bevæge forstyrrelser, træthed thed Leponex: Spytflod, vægtv gtøgning, gning, træthed, thed, påvirkning p af hjerterytme og hvide blodlegemer

50 Andre bivirkninger Stivhed i muskulaturen Nedsat krampetærskel rskel Tardive dyskinesier (BLM) Malignt neuroleptika syndrom ½-1 1 % (temperatur forhøjelse, rysten, bevisthedspåvirkning virkning,, stivhed, sveden og ændringer i blodprøver)

51 Kontrol af bivirkninger Nogle bivirkninger er sjældne og mærkes m ikke umiddelbart, men kan blive alvorlige, hvis de ikke opdages Derfor følges f alle i medicinsk behandling med vekslende kontroller af EKG, blodprøver, vægt, taljemål l og blodtryk samt lægesamtale l om medicin og bivirkninger Ved blodprøver kontrolleres: Stofskifte, levertal,, væske v og saltbalance, de hvide blodlegemer (immunforsvar), blodsukker og blodfedtstofferne

52 Opstart og skift af medicin Der går g r uger til måneder m før f r fuld effekt kan mærkesm Bivirkninger mærkes m derimod fra begyndelsen, men aftager ofte med tiden Ændringer i den medicinske behandling skal ske én n ad gangen for at vurdere om ændringen virker

53 Opstart og skift af medicin Positiv såvel s som negativ virkning ved præparatskift paratskift kan skyldes: Ophør r med det tidligere præparat parat Opstart af nyt præparat parat Og skal derfor løbende l vurderes sammen med behandler Man kan være v tilbøjelig til at forveksle skizofrenisymptomer med bivirkninger; f.eks. initiativløshed og ulystfølelse lelse

54 HUSK Antipsykotisk medicin er IKKE afhængigheds ngigheds-skabendeskabende Alkohol og stoffer mindsker medicinens effekt påp symptomerne og forstærker rker bivirkningerne Hvis man planlægger at blive gravid skal der skiftes til Trilafon, da graviditet frarådes påp de nye antipsykotika.

55 Tilbagefalds forebyggelse Stopper man med at tage sin medicin, vil 75% i løbet l af et til to år r opleve et psykotisk tilbagefald Det tager i gennemsnit et år r at komme sig over et psykotisk tilbagefald Efter et psykotisk tilbagefald vil de fleste opleve, at de kun delvist genvinder deres tidligere funktionsniveau

56 Behandlingsvarighed Efter 1. psykotiske episode anbefales det at fortsætte tte med den medicinske behandling i mindst 1 21 år Efter gentagne psykotiske episoder anbefales det at fortsætte tte med den medicinske behandling i min. 5 år eller ofte livslangt

57

58 Diagnose skizofreni stilles ud fra grundige interviews hvor: Mindst 1 af følgende f symptomer skal have været v til stede i mindst én n månedm Tankepåvirkning: Tankefradrag Tankepåføring Tankeudspredning Tankehørlighed Tredje-persons hørehallucinationer Styringsoplevelser Vedvarende bizarre vrangforestillinger (forestillinger om, at der r sker ting som umuligt kan forekomme i virkeligheden)

59 Eller: Min. 2 af følgende f symptomer skal have været v tilstede i min. 1 mdr. Vedvarende hallucinationer ledsaget af vrangforestillinger Sproglige tankeforstyrrelser Kataton adfærd Negative symptomer Dog skal følgende f udelukkes: Legemlig årsag til symptomer Samtidige depressive eller maniske humørsvingninger

60 SYGDOMSFORLØB

61 Perioden før de første tegn på sygdom viser sig. Opmærksomhedsforstyrrelser Spring i udviklingen både psykisk og fysisk (for langsom eller for hurtig udvikling) Pigerne kan være indadvendte og stille Drengene kan være mere voldsomme og udadreagerende Nervøsitet og angst ved kontakt med nye mennesker og situationer Indlæringsvanskeligheder ringsvanskeligheder, især på det sproglige plan Manglende følelsesmedsving med andre Isolation Angst i sociale situationer Følelse af at være anderledes

62 Forvarsels fase. Varighed: Fra uger til flere år Ændringer i følelseslivet Manglende interesser Aftagende initiativ Nedsat lystfølelse lelse Depressive symptomer Tendens til at isolere sig (80% af alle unge kan have lignende symptomer) Symptomerne kan være vanskelige at skelne fra den normale udvikling

63 Definition; En tilstand med udtalt læderet opfattelse af virkeligheden - og opfattelsen strider mod den almene opfattelse af virkeligheden