REEEZ Solcelleparadigme Indledning

Transkript

1 REEEZ Solcelleparadigme Indledning Revision: 12/ REEEZ Solcelleparadigme Indledning Generelt om materialet: Paradigmet indeholder de nødvendige dokumenter for udbud af solcelleanlæg på offentlige ejendomme. Paradigmet er tilrettet i fællesskab med og til brug for de i REEEZ deltagende kommuner og region. Paradigmet er REEEZ ejendom. REEEZ stiller materialet til rådighed for offentlige myndigheder til brug for udbud af solcelleanlæg på offentlige ejendomme. REEEZ kan ikke tage ansvar for indholdet i paradigmet, brugen af paradigmet er på eget ansvar. REEEZ er støttet af ELENA-ordningen under Intelligent Energy Europe Programme - se Paradigmets indhold: Forberedelsesfase: Registrering Budgetforberedelser REEEZ Priser (ER UNDER UDARBEJDELSE) Udbudsmateriale: Udbudsbrev Opgave- og ydelsesbeskrivelse Fast udbudspris Opgave- og ydelsesbeskrivelse Tilbudspris Faktablad Tilbudsliste Udvælgelse af tilbudsgiver: Evaluering Materialet er udformet således, at arbejdet med at udfærdige udbudsmaterialet er begrænset til et minimum. Paradigmet skal tilpasses ift. det konkrete udbud, herunder lokale forhold rettelser og tilføjelser, der er nødvendige, er i paradigmets dokumenter markeret således, at: Blå tekst er vejledning og slettes i det endelige udbudsmateriale. Tekst med gul baggrund erstattes med korrekt indhold. Har bygherren specielle krav og/eller ønsker til udbuddet, er det op til bygherren at indføje disse rettelser, hvor det er nødvendigt. Udbud i klynger: Paradigmet er udformet til udbud af en klynge af projekter på 5-10 mio. kr. og med nogenlunde ens udformning dette er dog ikke et must for udbud efter paradigmet. Ved at klynge flere relativt ens projekter vil der kunne opnås en rimelig kapacitet i projektet med en forventning om, at der her kan indhentes nogle attraktive tilbud. Hvor én bygherre selvstændigt har mulighed for at udbyde projekter for ca mio. kr. vil dette være at foretrække. Hvis der er flere REEEZ partnere, der ønsker at udbyde solcelleanlæg, klynges projekterne således, at der opnås en samlet entreprisesum på 5-10 mio.kr. Ved ønske om fællesudbud kontaktes REEEZ støttefunktionen. Side:1/13

2 Forberedelsesfase Forud for udbud af solcelleanlæg er der en række forhold, der skal afklares. Udvælgelse af ejendomme/bygninger Registrering, - indsamling af informationer om lokale forhold (faktablad) Budgetforberedelse - evt. overslag for økonomi Udbudsform Fast udbudspris Her fastsætter bygherren et budget for solcelleanlæggene. Tilbudspris Bygherren definerer størrelsen af anlægget efter enten fysiske rammer [m 2 ] eller en forventet peak-effekt for anlægget [kwp]. Om der er behov for yderligere krav til tilbudsmaterialet end angivet i paradigmet? Forberedelsesfasen kan med fordel udføres i samarbejde med en ekstern rådgiver med godt kendskab til solcelleanlæg og som samtidigt kan udstikke de statiske forudsætninger. Udvælgelse af bygninger Der kan etableres solcelleanlæg på alle bygninger, men ikke alle bygninger er som udgangspunkt lige egnede. Med andre ord skal det først og fremmest afdækkes i hvilket omfang, der skal gøres tiltag på de eksisterende konstruktioner, før end de er egnede til montage af solcelleanlæg. Det kan vise sig, at det vil medføre uforholdsvist store udgifter at forberede for montagen af solcelleanlægget, og at det derfor ikke vil være rentabelt at gennemføre projektet. Forhold for placering og orientering af solcellerne har stor indflydelse på ydelsen fra solcellerne og derved også på forrentningen af investeringen. Det skal undersøges hvordan og hvilke arealer, der bedst kan benyttes for at opnå så stor effektivitet som muligt. Eksisterende konstruktioner Et solcelleanlæg har en lang levetid og den eksisterende/underliggende konstruktion bør have en restlevetid svarende til solcelleanlæggets (min. 25 år). Det undersøges, om der er forhold, der skal, eller med fordel kan, udbedres, inden solcelleanlægget monteres, herunder: Behov for renovering af tagbelægning eks. udlægning af nyt lag tagpap Om der er funktionskrav for konstruktionen, der skal respekteres eller ændres f. eks. hvis konstruktionen er udført med en hygrodiode, hvor der stilles krav til tagfladens temperaturer. Efterisoleringsarbejder I denne proces kan det overvejes, om det er en fordel at stille krav til, at anlægget udføres således, at senere renoveringsarbejde kan udføres uden behov for demontage af solcelleanlægget. Et eksempel kunne være et tagpaptag med 10års restlevetid, hvor der i udbuddet stilles krav til, at solcellestativerne hæves så meget, at en rulle tagpap kan rulles under. Statik Det skal altid undersøges af en statiker, om bygningen kan optage de ekstra laster, som solcelleanlægget påfører konstruktionen, herunder: Egenvægt - paneler, stativer, ballast osv. Snelast f.eks. vil solcellepaneler, der monteres på stativer på flade tage, medføre øget snelast. Vindpåvirkning bygningen påføres en ekstra vindlast ift. sug og tryk, på panelerne. I den forbindelse er der også risiko for en ujævn fordeling af lasterne. Montage vil det være muligt at montere anlæggene med de traditionelle montagesystemer, eller skal der tages højde for forhold ved konstruktionen eks. skruevalg ved spinkle gitterspær. Langtidslast på konstruktionen - Konstruktionernes deformation ændres ved laster, der påføres over lange perioder. Deformationerne er ikke nødvendigvis fatale, men kan komme til udtryk ved, at panelerne forskyder sig (æstetisk). Side 2

3 Eksisterende installationer Det bør ligeledes undersøges, om der skal stilles specielle krav i forhold til de eksisterende elinstallationer, om der skal stilles krav til jording, lyn- og overspændingsbeskyttelse, om der er afstandskrav til installationer, der skal overholdes osv. Placeringen af invertere skal overvejes. Invertere skal monteres i svale omgivelser, gerne udendørs, men utilgængeligt for uvedkommende (i dertil indrettede skabe, skure osv.) og skal afdækkes mod vejrlig. Kabler mellem solcellepaneler og invertere skal være så korte som muligt, og det vil være at foretrække, at disse kabeltræk sker udenfor bygningen. Placering af solcelleanlæg Der skal tages stilling til, hvor det vil være muligt/ønskeligt at placere solcelleanlægget på en ejendom. Større solcelleanlæg opdeles i flere strenge med flere invertere Tilbudsgiveren foretager denne opdeling. Solceller i samme streng bør dog udføres med samme orientering, hældning og generelt have ens forudsætninger for solindstråling. De enkelte strenge må ligeledes ikke blive for små, da det går ud over nyttevirkningen. Det kan være en fordel at orientere de enkelte felter forskelligt. Et solcelleanlæg orienteret mod øst yder mest i formiddagstimerne, et sydvendt omkring middagstimerne og et vestvendt efter middag. Foregår det primære elforbrug i formiddags- og middagstimerne kan det eks. være en fordel, at en del af anlægget er østvendt og en del er sydvendt, da elproduktionen i højere grad kan forbruges i produktionsøjeblikket (se afsnit vedr. dimensionering af anlæg nettomålerordningen). Orientering Den produktionsmæssigt bedste orientering af en solcelle er som udgangspunkt ved en hældning ~40-45 og orienteret stik syd. I diagrammet nedenfor ses ydelsen ved anden orientering. Billedkilde: Solar Danmark A/S, Ved flade tage eller tage med en lille hældning kan panelernes ydelse øges ved at øge hældningen via stativ. Ved placering af paneler på en facade med en hældning på eks. 90 kan panelernes ydelse øges ved at sænke hældningen via stativ. For paneler, der orienteres i østlig eller vestlig retning, kan det være en fordel med en lavere hældning. Panelernes hældning bør ikke være mindre end 15. Ved 15 hældning og opefter vil panelerne i de fleste tilfælde være selvrensende. Solcellepanelerne bør monteres således, at der er mulighed for ventilation på bagsiden for at reducere paneltemperaturen. Høje temperaturer medfører en reduceret ydelse, men kan også få betydning ved en reduktion af panelets levetid. Side 3

4 Skyggegivere Den optimale placering er, hvor der ikke er nogen form for skyggepåvirkning. Selv små skyggegivere kan have stor betydning for anlæggets ydelse. Det vil i flere tilfælde bedre kunne betale sig slet ikke at montere et panel, der ellers ville ligge i skygge end at montere det med en begrænset ydelse. Er det muligt, bør de eksisterende forhold tilpasses således, at skygger undgås eller begrænses væsentligt, herunder ved at beskære træer. Småpartikler I områder med stor støvpåvirkning fra eks. pollen, grusveje osv. kan der være større behov for rengøring af panelerne. Er der mulighed for at reducere denne påvirkning eller placere anlægget andre steder på ejendommen, hvor belastningen er mindre, vil dette være at foretrække. Æstetik Det skal overvejes, om der er forhold, der gør, at anlægget skal fremstå på en bestemt måde, om det skal placeres, så det ikke er synligt fra gadeplan, om det skal have en bestemt fremtoning, farve eller om der generelt er andre forhold, som betyder, at der skal stilles krav til udformningen af anlægget. De oftest anvendte paneler fremstår enten blålige eller sorte og med forskelligt farvespil. Solcellerne kan leveres i andre farver, indfarvningen betyder dog at ydelsen reduceres. Baggrunden i panelerne (ses i mellemrummet mellem cellerne) kan leveres i alle ønskelige farver, oftest anvendte er sort eller hvid. Panelrammen og stativer kan ligeledes leveres i forskellige farver, oftest anvendt er sorte eller ulakerede, der fremstår sølvgrå (aluminium). Er udseendet af panelerne underordnet, vil der oftest være bedst økonomi i polykrystallinske blå celler, på hvid baggrund og med ulakerede stativer. Der kan her lægges op til, at det er tilbudsgiveren, der vælger den økonomisk mest fordelagtige løsning. Ønskes det, at panelerne fremstår så ensartet som muligt, er sorte monokrystallinske celler på sort baggrund og med sorte rammer og stativer at foretrække. Løsningen er oftest en smule dyrere og ydelsen fra anlægget en smule mindre. Dimensionering af anlæg ydelse - Brugen af bygningerne Ved dimensioneringen af anlæggets størrelse skal det gøres klart, om man opsætter anlægget af økonomiske årsager eller for at nedbringe energibehovet/co 2 emissionsbelastningen fra bygningen for sidst nævnte er det stort set kun fantasien, der sætter grænser. Udføres anlægget med det formål at opnå en rimelig forrentning af investeringen (så lav tilbagebetalingstid som muligt), skal anlægget dimensioneres ift. forbruget. Som udgangspunkt gælder det, at jo større andel af den producerede strøm, der kan forbruges på produktionstidspunktet, jo bedre forrentning. Dette skyldes afregningsordningen. I ordningen afstemmes el-produktion og elforbrug på timebasis. I perioder, hvor produktionen fra solcellerne er større end forbruget, vil den overproducerede el blive sendt ud på el-nettet til en pris, der er mindre end indkøbsprisen. For anlæg, der tilsluttes i år 2013, sælges den overproducerede strøm til energinet.dk, til en afregningspris på 130 øre/kwh de første 10 år, og herefter sælges strømmen på elmarkedet til markedspris (størrelsen af salgsprisen kan i skrivende stund ikke valideres, men den er væsentligt mindre end afregningsprisen de første 10 år, der kan forudsættes en pris på ca. 30øre/kWh, men markedsprisen varierer væsentligt i løbet af døgnet og må forventeligt ændres (stige) i løbet af de næste 10 år). D. 11/ har Regeringen fremsat et forslag om ændring af afregningsordningen der betyder at overproduktion fra solcelleanlæg på offentlige bygninger afregnes til en forhøjet elpris på 60øre/kWh de første 10år og 40øre/kWh de efterfølgende 10 år. Det forventes at loven vedtages inden folketingets sommerferie Det er derfor nødvendigt at kende elforbruget ved forskellige driftssituationer for at kunne estimere den økonomiske besparelse og tilsvarende tilbagebetalingstid. For at fastlægge den mest fordelagtige størrelse af anlægget er det en fordel, at der udføres en økonomisk beregning, hvor der tages højde for salg af el i perioder, hvor produktionen overstiger forbruget (herunder også i weekender og ferie/lukkeperioder), og hvor der ligeledes tages højde for, at taksten falder efter 10 år. Forinden dimensioneringen af anlægget bør det afklares, om der er planer for at nedbringe ejendommens elforbrug, da et lavere fremtidigt forbrug vil have indflydelse på økonomien i anlægget. Side 4

5 I tabellerne nedenfor vises et eksempel, hvor det antages, at forbruget på årsbasis overstiger produktionen, hvor købs elprisen er 150øre/kWh og hvor det antages at der i gennemsnit kan forbruges 70% af produktionen indenfor produktionstimen. Driftår 1-10 Forbrug i produktionstime Salg Besparelse pr. produktion Gl. nettomålerordning 0,7*150øre/kWh 0,3*150øre/kWh 150øre/kWh Ny, for anlæg etab ,7*150øre/kWh 0,3*130øre/kWh 144øre/kWh Ny, for anlæg etab ,7*150øre/kWh 0,3*116øre/kWh 140øre/kWh Ny, for anlæg etab ,7*150øre/kWh 0,3*102øre/kWh 136øre/kWh Ny, for anlæg etab ,7*150øre/kWh 0,3*88øre/kWh 131øre/kWh Ny, for anlæg etab ,7*150øre/kWh 0,3*74øre/kWh 127øre/kWh Ny, for anlæg etab og fremefter 0,7*150øre/kWh 0,3*60øre/kWh 123øre/kWh Driftår Forbrug i produktionstime Salg Besparelse pr. produktion Gl. nettomålerordning 0,7*150øre/kWh 0,3*150øre/kWh 150øre/kWh Ny, for anlæg etab ,7*150øre/kWh 0,3*30øre/kWh 114øre/kWh I tabellen nedenfor vises den simple tilbagebetalingstid afhængigt af fordelingen af forbrugt og solgt el. Arket forefindes ligeledes i en Excel version hvor det er muligt at ændre elpris og anlægsprisen. Solcelleanlæg Offentlige Bygninger Elpris El salg år 1-10 El salg år Solcellepris* Ordning af 11/ Ordning af November 2012 Anlæg etableret i 2013 Oprindelig Nettomålerordning 1,60kr./kWh 0,60kr./kWh 1,30kr./kWh 1,16kr./kWh 1,60kr./kWh 0,40kr./kWh 0,30kr./kWh 0,30kr./kWh 1,60kr./kWh 15,00kr./kWh Brugt Solgt Simpel tilbagebetalingstid 10% 90% 25,4 år 14,0 år 16,9 år 9,4 år 20% 80% 20,9 år 12,5 år 14,5 år 9,4 år 30% 70% 17,9 år 11,6 år 13,0 år 9,4 år 40% 60% 15,7 år 11,0 år 12,0 år 9,4 år 50% 50% 14,0 år 10,5 år 11,3 år 9,4 år 60% 40% 12,7 år 10,2 år 10,7 år 9,4 år 70% 30% 11,6 år 9,9 år 10,3 år 9,4 år 80% 20% 10,7 år 9,7 år 9,9 år 9,4 år 90% 10% 10,0 år 9,6 år 9,6 år 9,4 år 100% 0% 9,4 år 9,4 år 9,4 år 9,4 år *Prisen pr. produceret kwh - investering [kr.]/produktion 1 år [kwh] I REEEZ er gennemsnitsprisen, pt. ca. 13kr./kWh - 15kr./kWh er således let konservativt sat. Prisen varierer fra anlæg til anlæg og afhænger bl.a. af montagesystem og biydelser (eks. renoveringsarbejder). Ordning af November 2012 Anlæg etableret i 2014 Side 5

6 Nedenstående diagram giver et billede af fordelingen af solindstrålingen for sjælland, over året. Myndigheder Inden et udbud af solcelleanlæg vil det være en fordel at have en dialog med byggemyndigheden og endnu bedre, hvis der kan opnås en forhåndsgodkendelse af anlæggene. Der kan være en række specifikke krav til anlæggets udseende, farver, placering, om det skal integreres i tagfladen, krav til installation osv. Den lokale brandmyndighed bør ligeledes kontaktes, således at der i udbuddet kan tages højde for eventuelle udvidede brandkrav til anlægget. Registrering: Til hjælp for registrering af de eksisterende forhold for ejendommen/bygningen kan dokumentet Registrering anvendes. Arket er ment til internt brug og data skal efter bearbejdning bruges i faktabladet samt ved brug for dimensioneringen af anlæggenes størrelse. Det er en klar fordel, at ejendommen inspiceres, da det giver et væsentlig bedre indblik i mulighederne for placering af solcelleanlægget, herunder især skyggeforhold. Budgetforberedelse: Til brug for overslagsberegning af investeringen for et solcelleanlæg er der udarbejdet 2 dokumenter med eksempler på anlæg. Budgetforberedelse, udarbejdet af Klaus Boyer, Solarvent indeholder erfaringstal for en række forskellige typer af anlæg, hvor der, for en række af eksemplerne, også medregnes biydelser, som kan være nødvendige i forbindelse med etablering af anlæggene. REEEZ priser er en liste over de projekter, som er blevet udbudt og entreret af partnerne i REEEZ, og som er udbudt med paradigmet. Listen indeholder en kort beskrivelse af anlæggene samt størrelsen af investeringen. Priserne for solcelleanlæg er svære at forudse. Der er set store prisfald de seneste år og den nye nettomålerordning vil måske have indflydelse på prisen fremadrettet, men det er svært at forudsige, om prisen vil stagnere, stige eller falde. Udbudsform: I paradigmet arbejdes med 2 typer af udbudsform. Bygherren skal i forberedelsesfasen gøre sig klart hvilken udbudsform, der ønskes anvendt, se nærmere beskrivelse i afsnit vedr. udbudsmateriale. Yderligere krav: Bygherren skal gøre sig klart, om de stillede krav i udbudsmaterialet svarer til forventningen. Der kan være behov for en skærpelse på områder indenfor eks. sociale klausuler, yderligere krav til tekniske specifikationer, krav til dokumentationsmateriale og beregninger, krav til afprøvning af anlæg osv. Side 6

7 Vurderingsmodel: Bygherren skal overveje hvilken evalueringsmodel, der skal anvendes for de enkelte anlæg, se nærmere beskrivelse i afsnit vedr. evaluering. Udbudsmateriale Udbudsmaterialet består af følgende: Udbudsbrev Opgave- og ydelsesbeskrivelse Fast udbudspris Opgave- og ydelsesbeskrivelse Tilbudspris Faktablad Bilag til faktablad, tegninger, skitser, planer, billeder osv. Øvrige bilag Tilbudsliste Udbudsbrev En generel beskrivelse af udbuddet med henvisninger til alle dokumenter, der vedrører udbuddet. Besigtigelse af ejendom Der er lagt op til, at tilbudsgiverne besigtiger ejendommene enkeltvist. Besigtigelsen kan dog også udføres for alle tilbudsgiver samtidigt, dette er en smagssag. Spørgsmål til udbudsmateriale Det er vigtigt at gøre det klart for tilbudsgivere, at alle spørgsmål, der stilles til udbudsmaterialet, skal stilles skriftligt. I forbindelse med besigtigelse af ejendommen er det vigtigt, at der ikke svares på generelle spørgsmål til udbuddet, men kun spørgsmål der har med besigtigelsen at gøre. Generelle spørgsmål SKAL stilles skriftligt og besvares skriftligt husk at jura ikke er pragmatisk. ALLE tilbudsgivere skal have samme og alle informationer, der afgives! Sociale klausuler Ønsker bygherren at stille skærpede krav ift. opgave- og ydelsesbeskrivelsen, kan dette med fordel gøres via henvisning til bilag fra udbudsbrevet for at undgå at lave rettelser i beskrivelsen. Side 7

8 Aflevering af tilbud I udbudsbrevet angives, hvordan tilbuddet afgives, og hvornår det senest skal være bygherre i henne. Der skal ses bort fra tilbud, der ikke modtages rettidigt, eller hvor der er væsentlige mangler i det fremsendte materiale (se desuden afsnit vedrørende Forbehold). Der er lagt op til, at tilbud indgives digitalt via mail. Det er op til bygherre at definere, hvor lang tid tilbudsgiver skal have til at afgive tilbud, dette afhænger af udbuddets omfang. Husk at hvis der stilles korte tidsfrister, stiller dette også krav til bygherren, herunder hurtigere svar på spørgsmål, besigtigelser osv. Opgave- og ydelsesbeskrivelse Opgave- og ydelsesbeskrivelsen indeholder informationer, som i de fleste tilfælde vil være tilstrækkelige for udbud af solcelleanlæg. I beskrivelserne er det som udgangspunkt således kun sidehovedet, der skal rettes til. I nærværende afsnit forklares en række udvalgte afsnit fra beskrivelsen bygherren bør sætte sig ind i beskrivelsen, inden paradigmet anvendes. Udbudsform Der er lagt op til at der bruges én af to modeller ved udbuddet. Tilbudspris Her afgiver tilbudsgiver tilbud på udførelse af de efterspurgte anlæg, hvor der i faktaarket er angivet, hvor stor en del af bygningerne, der skal anvendes til montage af solcellerne eller hvilken peak-effekt [kwp], anlægget skal dimensioneres til. Fast udbudspris Her angiver bygherren investeringssummen. Denne kan enten specificeres som en samlet investeringssum for alle anlæggene i udbuddet eller specificeret pr. anlæg (ejendom/bygning). Tilbudsgiveren giver sit bud på udformning af anlæggene for den største elproduktion. Begge udbudsformer evalueres efter kwh prisen, der beregnes som investeringen delt med den beregnede årlige elproduktion for år 1 og 2. kwh prisen giver således et billede af forholdet mellem investering og ydelse, hvorved tilbuddene kan sammenlignes direkte. Garantier og service (Afsnit 1.6) Tilbudsgiveren garanterer den årlige ydelse, anlægget leverer. I forbindelse med 2 års gennemgangen evalueres den opnåede årsydelse ift. den, af tilbudsgiveren garanterede og beregnede årsydelse det er tilbudsgiverens opgave at eftervise dette. Principper for beregning af den korrigerede årsydelse er defineret i opgave- og ydelsesbeskrivelsen. For at undgå eventuelle tvivlspørgsmål om driften er det tilbudsgiver, der har ansvaret for driften de første 2år. På den måde forventes anlæggets børnesygdomme hurtigt udbedret - det er i tilbudsgiverens interesse. Viser det sig, at anlægget ikke yder som garanteret, kompenseres bygherren ift. afvigelsen. Dette sker enten ved en reduktion af entreprisesummen eller, hvis det er muligt, at anlægget udvides størrelsen af kompensationen skal svare til, at den i tilbudte kwh pris kan bevares. Er det fysisk muligt at udvide anlæggets størrelse, vil denne løsning være at foretrække, hvorved den forventede elproduktion og tilsvarende besparelse opretholdes. Forringelseseffekt Det er i paradigmet forudsat, at tilbudsgiveren har taget højde for forringelseseffekten for anlægget ved opgørelse af ydelsen for år 1 og 2 Den beregnede ydelse skal således først korrigeres for forringelseseffekt fra og med det 3. år. Solindstråling Da anlæggets ydelse afhænger af solindstrålingen, er der i paradigmet stillet krav til, at der monteres en solindstrålingsmåler på hvert anlæg. Ved sammenligning af den beregningsmæssige årsydelse med den egentlige ydelse korrigeres ift. den målte solindstråling. For at kunne sammenligne de indkomne tilbud direkte er det bygherren, der forudsætter solindstrålingstallet, der skal anvendes ved beregning af årsydelsen denne fastsættes i tilbudslisten, se afsnit herom. Side 8

9 Anfordringsgaranti Tilbudsgiveren stiller anfordringsgaranti svarende til 15 % indtil afsluttet 2 års gennemgang og 2 % indtil afsluttet 5 årsgennemgang. Garanti efter 2.året Tilbudsgiverens garanti for årsydelsen dækker principielt i anlæggets levetid (i øvrigt jf. produktgarantier og overholdt D&V). Som nævnt ovenfor skal der fra og med det 3. år, udover solindstrålingstallet også korrigeres for forringelseseffekten. Det må forventes, at der skal foreligge en væsentlig afvigelse i årsydelsen, førend kompensation efter 2. år vil være opnåelig. Det forventes desuden, at det i så fald vil være produktfejl, der vil være hovedårsagen til afvigelsen, og at der her vil være tale om, hvis det er inden for produktgarantien, udskiftning af enkelte elementer, inverter, paneler osv. Tildelingskriterier og forbehold (Afsnit 1.10) Tildelingskriterier - Se afsnit vedr. evaluering af tilbud. Forbehold (1.10.2) Der skelnes mellem to typer forbehold, Forbehold, der gør, at bygherren har pligt til at se bort fra et tilbud; tilbud der er ukonditionsmæssigt; Forbehold, der giver bygherren ret til at se bort fra et tilbud; tilbud hvor der er ubetydende forbehold eller hvor forbeholdet med rimelighed kan kapitaliseres. Tilbudsgiveren opfordres til at stille afklarende spørgsmål i tilbudsfasen, således at forbehold ikke forekommer. Er der stillet forbehold i et tilbud, kan der i forbindelse med evalueringsfasen stilles teknisk afklarende spørgsmål for at afdække forbeholdets karakter. Sociale klausuler (Afsnit 2.4.4) I beskrivelsen er der stillet krav til, at ILO konvention nr. 94 overholdes. Da det varierer væsentligt fra instans til instans hvilke sociale klausuler, der ønskes stillet, er dette område ikke specificeret yderligere i beskrivelsen. Ønskes der stillet yderligere krav, kan dette eks. ske via bilag med henvisning fra udbudsbrevet. Leverancens omfang (Afsnit 4.3) Der udbydes et nøglefærdigt anlæg herunder levering af alle nødvendige elementer og løsdele, overvågningsanlæg*, solindstrålingsmåler, netopkobling med modem/mobilnet**, tilslutning og tilmelding til elnettet osv. *Er der ønske om at produktionen kan følges/ses på brugsstedet, specificeres dette i faktabladet. Overvågningsanlægget er blot udtryk for, at data opsamles i et passende system hertil. **Der er valgt en løsning med en netopkobling via modem/mobilnet, da ikke alle it systemer tillader adgang fra eksterne/data fra overvågningsenheden. Prøvning af anlæg (Afsnit 5.7) Der stilles ikke udspecificerede krav til afprøvning af anlæg andet end henvisning til den sædvanlige fremgangsmåde (ift. angivne normer). Bygherren kan stille krav til testmetoden og ligeledes at afprøvningen skal foretages af en uvildig. Eventuelle fejl i anlægget vil i de fleste tilfælde komme til udtryk i ydelsen fra anlægget, og derfor er det generelt i tilbudsgiverens interesse, at anlægget er fuldt fungerende fra igangsættelsen. En omfattende test af anlægget medfører selvsagt en meromkostning, men det kan vise sig, at denne er godt givet ud i form af en forbedret ydeevne for anlægget, registrerede fejl kan rettes, defekte elementer udskiftes og driften kan optimeres. Side 9

10 Faktablad Der skal udfyldes mindst et faktablad pr. anlæg (ejendom/bygning), der ønskes tilbud på, om nødvendigt et blad pr. bygning. Det er en fordel, at data i faktabladet underbygges med tegninger, situationsplaner, billeder og anden information, der har relevans. Faktabladet skal indeholde informationer om den/de eksisterende bygninger, hvor anlægget skal placeres og hvilke specifikke krav der stilles, herunder til anlæggenes størrelse og placering, udseende, statik, brandkrav, krav til installationer og eventuelle tiltag, der skal udføres på bygningen inden opsætningen af solcellerne. Tilbudsliste Er til brug for tilbudsgiveren til at afgive tilbud. Der skal i tabellen Oversigt over anlæg oprettes én række pr. anlæg (ejendom/bygning), der ønskes tilbud på. Desuden oprettes én Anlægsspecifikation per anlæg. Evaluering I tabellen Oversigt over anlæg, i kolonnen vurderingsmodel angives hvilken model der evalueres efter (se desuden afsnit vedr. evaluering af tilbud). Kolonnerne i. og ii. evalueres ikke, men er medtaget for overblikkets skyld. De enkelte anlæg kan i samme udbud godt vurderes efter forskellig vurderingsmodel, A eller B. Entreprisesum Entreprisesummen angives af bygherren, hvis der valgt fast udbudspris som udbudsform (på side 1 samt i oversigtstabellen). Ønskes investeringssummen specificeret pr. anlæg, gøres dette ud for anlæggene i oversigtstabellen. Solindstråling I tabellen Anlægsspecifikation skal der tages stilling til den forudsatte solindstråling. Som udgangspunkt kan forudsættes en solindstråling på 1000kWh/m² pr. år. For udbuddet og aftalen med tilbudsgiver er det uvæsentligt hvor højt/lavt solindstrålingstallet sættes eftersom der ved evalueringen af produktionen korrigeres for den egentlige solindstråling. Solindstrålingen i Danmark kan forventes at ligge mellem kWh/m² pr. år se desuden afsnit omhandlende fakta om solceller. Kontrahering Entreprisekontrakt og rekvisition er ikke en del af paradigmet, men udføres lokalt. Evaluering af tilbud Som en del af paradigmet er der udarbejdet en model til evaluering af de indkomne tilbud. Det første, der skal gennemgås inden vurderingen, er, om de indkomne tilbud er konditionsmæssige, herunder om tilbuddene er indleveret rettidigt, om tilbuddet indeholder de efterspurgte informationer, og om der er taget forbehold og karakteren af disse. Vurderingen af de indkomne tilbud sker herefter ud fra én af to modeller for hvert anlæg. I samme udbud kan begge modeller godt anvendes for de forskellige anlæg anvendte vurderingsmodel angives i tilbudslisten. Vurderingsmodel A: Anvendes for anlæg, hvor æstetikken har en betydende rolle. K1A: 70 % - Økonomi, tilbudte kwh pris K2A: 15 % - Teknisk kvalitet, drift og vedligehold K3A: 15 % - Æstetik, valgte løsning Vurderingsmodel B: Anvendes for anlæg, hvor der ikke tillægges æstetikken en betydende rolle. K1B: 85 % - Økonomi, tilbudte kwh pris K2B: 15 % - Teknisk kvalitet, drift og vedligehold Side 10

11 Kriteriet K1 er en vurdering af økonomien og sker matematisk jf. formler i beskrivelsen i dokumentet. K1 kan enten vurderes ud fra hvert anlæg eller tildeles point ift. konkurrenceprisen, Resulterende, vægtede kwh pris angivet i tilbudslisten (den samlede score vil være ens, da begge resultater vægtes ud fra anlægsprisen for de enkelte anlæg). Kriteriet K2 og K3 vurderes ud fra en helhedsvurdering af de tilbudte anlæg, hvor der tildeles ned til 0P hvis anlægget kun er acceptabelt - for anlæg, hvor de tilbudte anlæg ikke kan vurderes som acceptabelt, vil ergo indeholde forbehold ift. det efterspurgte, produkt og vil være ukonditionsmæssigt. Der uddeles op til 15 point, der tildeles til anlæg, der vurderes som optimale i forhold til de udstukne ramme. K2 og evt. K3 vurderes separat for hvert anlæg. Der oprettes én evaluering pr. tilbudsgiver, hvor der gives kommentarer for fordele og ulemper for de tilbudte anlæg (de overvejelser, der er gjort ved vurderingen af tilbuddet). Der udføres ligeledes én oversigt, hvor vurderingen angives. Fakta om solceller Solceller Et solcellepanel opbygges af flere fotovoltaiske celler - solceller. Solcellerne er udført i et materiale, der ved lyspåvirkning fra solen omdanner energien til jævnstrøm. De solceller, der i dag er på markedet, omdanner op til 20 % af energien til el. Celletyper De oftest anvendte celler er udført i krystallinsk silicium og kan enten være: Monokrystallinske, der fremtræder ensartet sorte Polykrystallinske celler, der fremstår nuancerende blålige. Effektiviteten (13-20 %) og prisen på de to typer er tæt på ens. Er farven uvæsentlig, vil de polykrystallinske som udgangspunkt være at foretrække, da cellerne i panelet kan pakkes tættere, hvilket derved øger panelets virkningsgrad. Herudover kan nævnes amorfe tyndfilmsolceller, som er meget ensartede i farven sort, og som efter behov kan udføres således, at lys kan skinne igennem. Tyndfilmsolcellerne er bl.a. kendt fra lommeregnere og lignende småelektronik, men kan også integreres i eksempelvis solafskærmende glas, limes på ståltagplader osv. Tyndfilmsolcellerne har en relativt bedre effektivitet i diffust lys (overskyet vejr) i forhold til de krystallinske, men den samlede effektivitet er dog kun ca %, hvilket betyder, at der skal bruges et væsentligt større areal pr. installeret Wp. Prisen er til gengæld tilsvarende lavere i forhold til de krystallinske. Levetiden er kortere og forringelseseffekten større end de krystallinske. El produktion Elproduktion angives med enheden [Wh] (1MWh=1000kWh= Wh) og er et udtryk for energimængden. Et solcellepanel der yder 1000W, har efter en time produceret 1kWh. Årsydelse Årsydelsen er et udtryk for solcelleanlæggets evne til at omdanne solens energi til brugbar el. Årsydelsen kan beregnes ved multiplikation af nedenstående forhold: Korrektion for successive forringelseseffekt Invertereffektivitet her kan regnes med en effektivitet på 95 %; Solindstråling Her kan regnes med 1000kWh/år, men det afhænger af stedet; Korrektion for skygger afhænger af de lokale forhold, ingen skygger = ingen korrektion; Korrektion for placering/orientering se diagram herfor; Peakeffekt anlæggets samlede peakeffekt. Successive forringelseseffekt Solcellerne forringes successivt i deres levetid. Alle leverede solceller skal som minimum kunne yde 90 % efter 10 år og 80 % efter 25 år ift. startydelsen, hvilket svarer til successiv forringelseseffekt på ca. 0,7 % pr. år. De fleste solceller vil kunne overholde disse krav, og der er mange eksempler på, at forringelsen er væsentligt mindre. Side 11

12 Inverter, omformer, vekselretter Solcellepanelernes output leveres som jævnstrøm med en spænding på op til ca. 1000V. Før end denne strøm kan bruges i stikkontakterne, skal den omformes til 230V vekselstrøm med en frekvens på 50Hz. Inverterens opgave er at omforme den el, der kommer fra panelerne til samme type el, der er i stikkontakten. I processen, hvor strømmen omformes, vil der være et tab i form af varme. De nyeste invertere har en effektivitet på ca. 95 % - ergo et energitab på ca. 5 %. Som det gælder for al elektronik, nedsættes effektiviteten, når temperaturen stiger, og i værste fald nedsættes levetiden eller elektronikken brænder sammen. Det er derfor vigtigt at inverterne kan komme af med den producerede varme og derfor, at de sidder placeret i svale omgivelser. Det må forventes, at inverternes levetid er kortere end panelernes levetid. Som udgangspunkt kan der regnes med en levetid på ca. 10 år, men der er eksempler på, at de er fungerende længere. Solindstrålingen Solindstrålingen [kwh/m² pr. år] er et udtryk for hvor meget energi der rammer 1m² af jorden pr. år. Solindstrålingen afhænger dels af hvor på jordkloden man befinder sig, men også hvilken baggrundsstråling, der er til stede. Denne er f.eks. stor nær kyster og lille nær skovområder. Solindstrålingen varierer desuden fra år til år. I det centrale af Jylland kan man forvente en solindstråling på ca. 1000kWh/m² og på Skagen eks. op til 1100kWh/m². Vær dog opmærksom på at Solindstrålingen afhænger af de helt lokale forhold. Som tommelfingerregel kan man på sjælland regne med en solindstråling på mellem kwh/m². Se fordelingen af globalstrålingen (solindstrålingen) i nedenstående illustration. Omregning fra MJ til kwh, 1 MJ = 3,6 kwh: MJ/m² pr. år ~kwh/m² pr. år Side 12

13 Skygger Skygger har stor indflydelse på elproduktionen. Energien komme fra lyset, fjernes dette er der selvsagt ingen energikilde og derved ingen elproduktion. Selv små skygger har stor indflydelse på produktionen. Cellerne i et panel er oftest serieforbundet og opdelt i 3 fysiske serier. Når der er skygge på blot én celle stopper cellen dels med at producere el, men det betyder også, at strømmen ikke passerer over celler, hvorved at serien slukkes Med andre ord fungerer det som en juletræskæde hvor en serie af pære slukker, hvis man afmonterer én enkelt pære. Skygge på én celle kan således betyde en reduktion på 33 % af panelets samlede ydelse. Peakeffekt Peakeffekten for solcellerne angives med enheden [Wp] (1MWp=1000kWp= Wp). Peakeffekten er et udtryk for, hvor stor en effekt, panelerne yder ved en given lysintensitet, 1000W/m². Et solcelleanlæg på 6kWp yder således 6kW ved en lysintensitet på 1000W/m² eller rettere sagt 6000kWh/år ved en solindstråling på 1000kWh/m² pr. år (på panelerne og ekskl. korrektion for lokale forhold). Panelernes peakeffekt opgives enten som [Wp/m²] eller som [Wp/panel] og er et udtryk for solcellernes mindste effekt ved en lysintensitet på 1000W/m² - (Wp/panel)*(panelareal[m²]) = Wp/m². På fabrikken afprøves panelerne, hvor disse påvirkes med en lysintensitet på 1000W/m² hvorefter panelerne sorteres efter ydeevne. Baggrund, solcellepanel Solcellerne lamineres mellem to lag glas, på en farvet baggrund. Jo lysere baggrund des større ydelse, hvilket skyldes, at lyset reflekteres, hvilket medfører en smule større elproduktion grundet mere lys på cellerne, men også at baggrunden ikke absorberer energien og derved en mindre opvarmning af panelet. En sort baggrund vil medføre en reduktion af effektiviteten på ca. 2 %. Hvis udseendet er uvæsentligt, bør vælges en hvid baggrund. Cellesvigt En solcelle har som udgangspunkt en lang levetid. Den klare fordel er, at der ikke er nogen form for bevægelige dele i driften, hvorfor det udelukkende er klimapåvirkningerne, der har en ydre indflydelse på levetiden. Der er dog en risiko for, at der i selve produktionen af solcellepanelerne har været dårligt udført arbejde, som medfører svigt i cellerne, eks. hvis der er kommet organisk materiale ind i lamineringen. Dette kan ikke nødvendigvis ses på et nyt panel, men vil kunne komme til udtryk som brune pletter eller delaminering efter 5-10 år, hvilket har indflydelse på effektivitet og i værste fald betyder, at panelet stopper med at producere. Temperatur Et solcellepanel giver den største produktion ved svale temperaturer. Når solen skinner og cellerne producerer strøm, omsættes en del af energien i panelet som varme. Det er derfor en fordel, hvis panelet monteres, så der opnås ventilation på bagsiden af panelet eks. på stativ parallelt med og hævet fra tagfladen eller på skråstillede stativer. Celler, der monteres således, at de ikke kan komme af med varmen, vil have en nedsat ydelse, afkortet levetid og i værste fald gå i stykker. Side 13