Tid tillid skal til. 10 år med en boligsocial indsats i Tingbjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tid tillid skal til. 10 år med en boligsocial indsats i Tingbjerg"

Transkript

1 Tid tillid skal til 10 år med en boligsocial indsats i Tingbjerg

2 Indhold Sådan gør vi i Tingbjerg INTRODUKTION Livet leves i Tingbjerg 4 Parallelt med at vi den 1. juli 2012 påbegyndte den tredje periode med en boligsocial helhedsplan for Tingbjerg, ser ser muligheden for det, forankrer vi desuden så meget som muligt i området, for at det enkelte tilbud ikke bliver af- TILGANG Tillid Anerkendelse Håndholdt indsats Brobygning vi tilbage på de første 10 år ikke mindst til inspiration. Vores boligsociale indsats skal være til glæde for Tingbjerg og Tingbjergs beboere. Det er frivilligt at deltage i vores tilbud, og det er op til beboerne, om de vil benytte sig af dem. Beboerne vælger altså den boligsociale indsats til. Vores ind- hængigt af et boligsocialt projekt. I dag oplever vi, at beboerne har stor tillid til os og til alle indsatser i den boligsociale indsats i Tingbjerg. Vores indsats har været stabil og kontinuerlig, og det giver resultater. Desuden kan vi mere, fordi vi har et større netværk blandt CASES 1 Sundhedscentrum rummer 2 Bydelsmødrene åbner døre 3 Oplevelser som frivillig mobiliserer og motiverer 4 Fælles oplevelser fører videre 5 Job og Uddannelse er med beboeren 6 Friluftsfolket er det lange, seje træk sats er en succes, når beboerne bruger tilbuddene, er tilfredse og glæder sig over at rykke individuelt, som familie eller som gruppe. Tiåret har haft tilbud til alle, men vi har koncentreret os mest om at nå de udsatte beboere. Vi har arbejdet særligt med kvinderne for igennem dem også at nå deres familier. aktører i området. I det efterfølgende beskriver vi vores tilgang til en mangefacetteret indsats. Vi relaterer til beboerne med tillid, anerkendelse, håndholdt indsats og brobygning. Efter en introduk- FAKTA Boligsociale perioder i Tingbjerg Vores boligsociale platforme Vi tror på, at alle mennesker har resurser og vil noget med deres liv. Mennesker kan imidlertid have så forskellige tion til Tingbjerg gennemgår vi begreberne og viser, hvordan de hænger sammen for os, og hvordan det ene kan lede til det andet. Derpå illustrerer vi livsvilkår, at nogle skal støttes i at få øje på egne resurser og med udvalgte cases, hvordan vi griber den praktiske opgave i at realisere dem. Vi ser det som vores opgave at styrke den an. Vi koncentrerer os særligt om at beskrive vores arbejde Redaktion Margrethe Clausager (ansv.), Gry Abrahamsen og Maya Koch Tryk Skive Trykkeri enkelte beboer efter ønske og behov til at hjælpe sig selv og sin familie. Fordi vores tilbud er frivillige, og beboerne med udsatte beboere, fordi dette er en stor udfordring. Flere cases handler om vores arbejde med kvinder. Til sidst er der et Tekst Gry Abrahamsen og Maya Koch Layout Maria Lambert Design Redigering Gry Abrahamsen Foto Mikal Schlosser, Thomas Brolyng og Tor Larsson Forsidefoto 21 kunstnere fra ind- og udland udfordrede fordomme om Tingbjerg i hvert deres kunstprojekt i samtidskunstfestivalen VISIT TINGBJERG fra den 11. maj-23. juni Her er et kik til den tyske kunstnerduo Wiebke Grösch og Frank Metzgers kunst, der gør opmærksom på kontrasten mellem den personlige og medieskabte opfattelse af Tingbjerg.. Oplag Udgivet December 2012 Udgiver Områdesekretariatet i Tingbjerg forum Midtfløjene Brønshøj Telefon Facebook: tingbjergforum.dk kommer, fordi de har viljen til det, har vi særlige muligheder for at gøre dette. Vi arbejder helhedsorienteret, og det går som en rød tråd igennem vores indsats. Nogle af vores tilbud henvender sig bredt, andre er rettet mod en snæver målgruppe. Ofte har vi kontakt til beboerne i flere sammenhænge. Samtidig kan vi gøre vores arbejde bedre, fordi vi over tid har fået et solidt kendskab til området og dets beboere. Et tæt samarbejde med særligt Københavns Kommune, men også andre aktører i og uden for Tingbjerg er derudover en betingelse for vores succes. Vi søger til stadighed at sikre, at vi supplerer hinanden i vores arbejde, og at vi i den bolig- overblik over de boligsociale perioder og platforme i Tingbjerg. Margrethe Clausager Projektleder for den boligsociale indsats i Tingbjerg sociale indsats guider beboerne hensigtsmæssigt. Når vi 3

3 Livet leves i Tingbjerg Tingbjerg er tænkt og tegnet af arkitekten Steen Eiler Rasmussen som en forstad efter engelsk forbillede i grønne omgivelser, hvor almindelige mennesker kan leve et godt liv fra vugge til grav. Der er vuggestuer, børnehaver, fritidsog ungdomsklubber, plejehjem og en skole til børnene, og fra starten har der også været butikker. Alt skulle være inden for rækkevidde, kun arbejde skulle de fleste uden for bydelen for at finde. Det var i 1950 erne, hvor saneringen af Københavns boliger var i fuld gang, og en masse mennesker skulle genhuses. Mange af tilflytterne fra dengang bor fortsat i Tingbjerg og lever i dag side om side med mennesker fra mange forskellige lande, der er kommet til Tingbjerg siden 1990 erne. I 2012 kommer 76 procent af beboerne fra et andet land. I Tingbjergs tidlige år var de sociale udfordringer ofte forbundet med alkoholmisbrug og dårlig økonomi. I dag er der en stor gruppe beboere, der har svært ved det danske sprog, og som føler sig meget anderledes. De har store udfordringer med at gebærde sig i det offentlige system og har generelt ikke overskud til at søge den viden, der skal til, for at hjælpe sig selv og familien. Dengang som nu er Tingbjerg svær at finde. Tingbjerg ligger isoleret i de naturskønne omgivelser, og kun en enkelt vej fører ind og ud af bydelen. Udsatte beboere har en tendens til at blive i bydelen, fordi de ikke kan overskue andet. Samtidig kommer de færreste til Tingbjerg ved et tilfælde og de, der kommer, har et ærinde. Bor man ikke i Tingbjerg, kender flertallet derfor kun om overhovedet Tingbjerg fra medierne. Fattigdom, sygdom og arbejdsløshed fylder I boligsocialt regi er de største udfordringer i Tingbjerg socialt betingede problemer, der knytter sig til fattigdom, sygdom, arbejdsløshed og marginalisering. Tit leder det ene problem til det andet, og den udsatte beboer kan have en håndfuld problemer at takle. I 2011 var 34,6 procent af de årige i Tingbjerg uden for arbejdsmarkedet, og deres børns trivsel og muligheder afhænger af familiens situation. Til enhver tid har cirka en tredjedel af beboerne i Tingbjerg været børn, i 2012 er tallet 31 procent. For os gælder det først og fremmest om at få etableret en god kontakt til beboerne. Hidtil har vi i en del af vores indsats fokuseret særligt på kvinderne, fordi vi ofte kan få adgang til hele familien igennem dem. Den kontakt er nu så etableret, at vi også målretter tilbud til familierne og kan henvende os særskilt til mænd. Gentagne undersøgelser viser, at cirka 75 procent af beboerne i Tingbjerg er glade for at bo i bydelen, men at lige så mange er kede af omgivelsernes negative forestillinger om stedet. Mediernes fortælling om Tingbjerg har desværre længe haft et jerngreb om bydelen og influerer negativt på mange beboeres opfattelse af sig selv og deres muligheder. Vi oplever beboere, der ikke har lyst til at fortælle, at de bor i Tingbjerg, fordi de forventer, at modparten associerer negativt. Det er vigtigt, at beboerne ser muligheder for sig selv og deres familier. Er der mange mennesker, der ikke kun er glade for at bo i deres område, men også er stolte af det, kan vi for alvor rykke ved omgivelsernes fordomme om Tingbjerg. Derfor kommunikerer vi alle de gode historier om livet i Tingbjerg til beboerne og formidler dem i samarbejde med beboere og aktører i området til omgivelserne. Vi vil gerne nuancere fortællingen om bydelen, så Tingbjerg kan få lov at være et boligområde på godt og ondt, hvor mennesker lever livet. Børnene i Tingbjerg har rødder i alverdens lande. Der er 24 haverum i Tingbjerg, hvor de voksne kan mødes, og børnene kan lege. Tallene taler Tingbjerg er nummer fem på Top 10 sogne i København og Frederiksberg med flest meget syge. 17 procent af børnene i Tingbjerg lever i fattige familier. Antallet af fattige børn er mere end fordoblet på få år. Tingbjerg er det sogn i København med flest fattige børn, til sammenligning er andelen af fattige børn i hele København otte procent. Tingbjerg har i flere år været det boligområde i København med den største andel af fattige indbyggere. 13 procent af indbyggerne er fattige, og det er 4-5 gange så mange som i de to områder i København, hvor der er færrest fattige. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Tid & tillid skal til Livet leves i Tingbjerg 5

4 Vores tilgang er baseret på tillid Tillid Mange holder deres bekymringer og problemer for sig selv, store som små. Psykiske lidelser, vold i hjemmet, arbejdsløshed, mistrivsel, økonomiske trængsler eller udfordringer med børnene er personlige problemer, som kan være grænseoverskridende og angstprovokerende at indvie andre i og bede om hjælp til at løse. Tillid er det første skridt på vejen til at hjælpe beboerne. En grundlæggende tiltro til såvel den boligsociale indsats som den enkelte medarbejder er nødvendig, for at en beboer er tryg ved at betro sig til os. Vores erfaring er, at vejen bliver banet, efterhånden som beboeren og vi i den boligsociale indsats over tid får en god personlig kontakt, og beboeren får et stadigt større kendskab til os, og hvad vi laver. Når nogen i beboerens netværk desuden har fået god hjælp og har tillid til os, smitter det positivt af på den generelle indstilling til indsatsen. Brobygning Håndholdt indsats Anerkendelse Tillid Brobygning Håndholdt indsats Håndholdt indsats Anerkendelse Anerkendelse Tillid Tillid Brobygning Håndholdt indsats Anerkendelse Tillid Brobygning I mange af vores aktiviteter lægger vi op til, at beboerne kommer hinanden ved. Når beboerne lærer hinanden at kende og får en personlig relation, får de også tillid til hinanden. De bliver del af et fælles netværk og kan få forstærket fornemmelsen af at høre til. 8 Tid & tillid skal til

5 Anerkendelse I den boligsociale indsats viser vi beboerne respekt ved at anerkende deres situation. Vi stræber efter, at beboeren i den personlige vejledning føler sig taget alvorligt og mødt præcis der, hvor beboeren er lige nu. Vores erfaring er, at det nytter at støtte beboeren i at løse aktuelle konflikter eller problemer, for at beboeren har overskud og bliver motiveret til sin videre færd. Vi fokuserer derudover på at anerkende de resurser, beboeren har, med en klar forventning om, at beboeren bruger dem. I den personlige kontakt er vi særligt tydelige i vores anerkendelse, når vi møder beboere, der har ringe tiltro til egne evner og har svært ved at manøvrere i offentlige systemer. Kontakten tager lang tid, og processen kan være meget snørklet, førend vi kommer frem til de egentlige problemer. Alligevel må vi erkende, at der er beboere, vi ikke når. Samtidig arbejder vi med vekselvirkningen imellem den enkeltes problem og generelle udfordringer. Derfor forsøger vi at genkende det personlige problem i et generelt perspektiv for at finde ud af, om der er igangværende initiativer, der forholder sig til et problem, eller om der er behov for, at vi sætter nyt i gang for beboere i Tingbjerg. I den boligsociale indsats gør vi kun det, som ingen andre gør. Hvis der allerede er institutioner eller andre samarbejdspartnere, der har et tilbud eller står for en aktivitet, samarbejder vi med dem. Vi fokuserer på muligheder og resurser hos beboere og på tværs af samarbejdspartnere i området, samt hvordan vi sammen kan blive bevidste om dem og udnytte dem bedst muligt. Når vi inviterer beboerne indenfor, forsøger vi at skabe ofte fleksible rammer for aktiviteten, der passer til målgruppen. Vi tager stilling til, om børn kan deltage, om registrering og tilmelding er nødvendigt, sproglige udfordringer og tidspunkt. Der er lys og luft og masser af grønt i Tingbjerg. Håndholdt indsats Vi forholder os til beboerne. Vi forsøger at give dem større viden, informere dem og stille spørgsmål, der til sammen ruster dem til at forholde sig til deres situation og tage nogle valg. Vejledningen er hjælp til selvhjælp, og vi forpligter derfor beboerne efter bedste evne til selv at føre processen videre. Vi kan ikke sætte formelle krav til beboerne undervejs, men råder dem indimellem til konkret at træffe bestemte valg. Udfordringen for os er ikke at tage unødigt over. Hvis vi oplever, at der er behov for tæt støtte i en afgrænset periode, for at beboeren løser sit problem, tilbyder vi denne. I overført betydning tager vi beboeren i hånden og hjælper vedkommende praktisk og personligt. Vores erfaring er, at nogle beboere kun ad denne vej kan komme videre, men også her er det helt afgørende, at det er beboeren selv, der tager de afgørende skridt. Det er samtidig vores måde at anerkende, at nogle beboere befinder sig i en livssituation, hvor de føler sig låst. Nogle har så dårlige danskkundskaber og så lille et kendskab til det danske samfund, at de ikke ved, hvordan de kommer videre. Andre er blevet så usikre på egne evner, at de er blevet passive. Ved at arbejde helt tæt sammen med beboeren, er vores oplevelse, at mange beboere også flytter sig mentalt. På samme måde forholder vi os til Tingbjerg som område. Hvis en gruppe af beboere har brug for det, forholder vi os aktivt til deres problem og støtter og guider i løsningen af problemet. Beboerne kan have brug for kontakt til offentlige myndigheder eller aktører i eller uden for Tingbjerg. De kender kontakten nemmere og mere naturlig, som fx det kommu- Hvis myndigheden er lokalt til stede i Tingbjerg, bliver ofte ikke til deres muligheder og rettigheder. Vi nale jobcenter. De gode relationer er samtidig er ikke en myndighed og kan derfor agere med til at sikre, at vi supplerer hinanden i mellemmand og etablere eller støtte vores indsatser, og at aktiviteter og tilbud beboerne i kontakten. Ofte kan vi på den bliver forankret hos kommunen, når det måde føre beboerne afgørende videre i deres fælles eller individuelle færd. Det er samtidig en konkret opgave for den boligsociale indsats, at vi skal hjælpe beboerne med at bruge kommunale tilbud og bidrage til at udvikle det Brobygning er muligt. Vi har også oparbejdet et solidt netværk af eksterne samarbejdspartnere, der er eksperter på hver deres områder, som vi henviser til. I mange tilfælde samarbejder vi om at skabe lokale tilbud eller inviterer kommunale arbejde i Tingbjerg. Over årene har aktører på besøg, så de kan dele ud af deres viden vi oparbejdet en tæt samarbejdsrelation til kommunale til beboere eller rådgive dem. instanser for at have viden og netværk til at løfte opgaven. 10 Tid & tillid skal til Vores tilgang er baseret på tillid 11

6 Case 1 Sundhedscentrum rummer Tillid & anerkendelse Vi byder velkommen med kindkys I Sundhedscentrum har vi lagt vægt på at skabe imødekommende og uformelle rammer, der byder kvinderne indenfor. Vi bruger tid på at hilse på den enkelte kvinde og møde hende i den situation, hun er i. Vi rummer, lytter til og hjælper kvinden med at løse de udfordringer, hun præsenterer for os. Kvinderne kan have deres børn med, når de kommer i Sundhedscentrum. Kender vi allerede hinanden, giver vi udtryk for, at det er dejligt at se kvinden igen og hilser med knus eller kindkys. Det oplever vi som en naturlig måde at møde målgruppen på, og det medvirker til at skabe en tættere og mere tillidsfuld relation til kvinderne. I starten bruger mange kvinder Sundhedscentrums cafétilbud som en udvidet dagligstue. De kommer med deres børn for at være sammen med andre kvinder og lære flere at kende. De har ikke tidligere haft et sted, hvor de kunne mødes og have børnene med. Samtidig er Sundhedscentrum blevet et ufarligt sted, hvor kvinderne kan komme i det omfang, de har lyst og overskud, og det opfattes også som sådan af kvindernes mænd. Det kan være medvirkende til, at kvinderne kommer. Hen over tid lærer kvinderne og vi hinanden at kende, og der bliver gradvist opbygget en tillid. Det sker gennem et fælles tredje, tidligere kreative værksteder og fællesspisninger, nu gåture i Utterslev Mose, danskundervisning og temacaféer. Efterhånden som kvinden har fået tillid til stedet og oplever, hvordan andre får råd og støtte af os eller vores samarbejdspartnere i huset, er vores erfaring, at hun selv åbner op for at modtage rådgivning og vejledning. Arrangementer kun for kvinder Vi oplever, at når kvinderne for alvor har tillid til stedet og er trygge ved hinanden og os, så får nogle af kvinderne mod på at blive aktive til tema- og debatarrangementer, og de udveksler erfaringer med hinanden. Derfor laver vi arrangementer kun for kvinder for at give dem det tiltrængte frirum. Vi målretter arrangementerne til kvinder, der har et ringe om noget kendskab til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og det danske samfund generelt. Det kan være stik imod familiens forventninger og vaner, at hun gennemfører en uddannelse eller får et arbejde, og nogle gange opholder hun sig mest inden for hjemmets fire vægge. Derfor har de kvinder brug for et trygt rum, hvor de kan tale frit med ligesindede om identitet, uddannelse og sundhed, søge råd og vejledning samt udvikle deres kompetencer og sociale netværk. Vores erfaring er, at det styrker kvinder at deltage i Sundhedscentrums aktiviteter, fordi de både får et bedre netværk i lokalområdet og udvikler handlekompetencer. Det kan være det første skridt til at indgå i et almindeligt hverdagsliv i Danmark og til at benytte sig af kommunale og offentlige tilbud, inklusiv job- og uddannelsesmuligheder, fritidsaktiviteter og foreningsliv. Vejledning & brobygning Vi samarbejder bredt til alles fordel Vi kan imødekomme kvindernes behov individuelt og som gruppe. Vi henviser den enkelte kvinde til et godt tilbud i boligsocialt regi eller til det rette kommunale tilbud. Men vi inviterer også samarbejdspartnere, der allerede er aktive i Sundhedscentrum, på besøg til en café eller aftaler længere lokale forløb, hvor de og kvinderne kan møde hinanden i uformelle omgivelser, som kvinderne kender og er trygge ved. Formålet med den brede samarbejdsflade er dels at støtte den enkelte beboer så godt som overhovedet muligt, dels at vores samarbejdspartnere og vi får den bedst mulige platform til at etablere en god kontakt til beboerne. Vi oplever, at vi får kontakt til beboere, der ellers ikke selv ville finde vej til os, fx kvinder med dårlige danskkundskaber, mødre på barsel og førtidspensionister. 12 Tid & tillid skal til CASE 1: Sundhedscentrum rummer 13

7 Caféerne er det fælles tredje Det har afgørende betydning for vores mulighed for at skabe kontakt til beboerne i netop Tingbjerg, at vi er i Sundhedscentrum. Vores gode samarbejde med Sundhedscentrum og den boligsociale indsats bidrager med et øget og stærkt netværk til beboerne, og vi får et nærmere kendskab til lokalområdet, blandt andet med opdateringer på initiativer og aktiviteter, som vores medarbejdere kan formidle videre til borgere i forløb hos os. I perioder har vi brugt kreative værksteder som det fælles tredje, når vores samarbejdspartnere har ønsket at formidle viden om konsekvenser af usund kost og rygning i hjemmet eller andre svære emner. Imens kvinderne har filtet og lavet smykker, har en pædagog eller en sundhedsplejerske talt med dem om børneopdragelse, mad, forældreansvar eller andet. I dag opfordrer vi i højere grad oplægsholdere i caféerne til at inddrage kvinderne aktivt. Kvinderne lærer og husker meget bedre, hvis de er aktivt med og undervejs dyrker motion i stedet for alene at høre om motion, eller hvis de laver mad sammen i stedet for kun at høre om sund mad. Samtidig beder vi om, at kvinderne bidrager med deres egne erfaringer og dermed relaterer til sig selv. På den måde er oplægsholderen i dialog med kvinderne og kan målrette sit oplæg, blandt andet med relevante eksempler. Vi sigter efter, at kvinderne på forhånd selv har efterspurgt netop den viden, der tilbydes. Susanne M. Sørensen, Forebyggelsescenter Vanløse, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2012 Det er almindeligt, at kvinderne ikke kender deres muligheder for at leve et sundere liv. De kender heller ikke deres rettigheder. Det er derfor en bred vifte af samarbejdspartnere i og uden for Tingbjerg, som vi samarbejder med: Borgerservice, CBSI Sprogcenter, daginstitutioner, forebyggelsescentre, interesseorganisationer, familierådgivningen, sundhedsplejen, skoler, tandplejen og mange flere. Bydelsmødre, ForeningsGuider og sundhedsplejersker er med til caféer og aktiviteter, hvor de vejleder beboerne og har rig mulighed for at tale med dem om borgeres rettigheder og pligter, børn og unge, fritidstilbud, sundhed og meget andet. Derudover har Sundhedscentrum fx haft et samarbejde med Folkesundhed København, der har stillet undervisere til rådighed for at informere, vejlede og inspirere kvinderne til at fremme deres familiers sundhed. Frivillige studerende gennemfører også aktiviteter, der sætter fokus på sundhed for kvinderne, blandt andet underviser de i sund madlavning, foretager sundhedstjek, laver slankehold og tilbyder familiemotion. FAKTA Sundhed er omdrejningspunktet i Sundhedscentrum I 2009 etablerede vi Sundhedscentrum i selvstændige lokaler for at kunne gøre en målrettet indsats for at højne beboernes sundhed forstået som almen trivsel og større livskvalitet. Tilbuddene er primært til kvinder. Vi opfatter sundhed som psykisk og fysisk velbefindende, og det handler derfor om alt fra helbred, kost og opdragelse over motion og fritidsinteresser til job og uddannelsesmuligheder. Vores opgave er at inspirere, motivere og oplyse kvinderne, så de kan tage hånd om sig selv og deres liv. Vi skal understøtte deres valg og kompetencer i retning af et sundt liv. I foreningen Teen- Queens mødes pigerne og bestemmer selv, hvad de vil lave. De har en økonomisk ramme og lægger budget for deres aktiviteter. I 2012 inviterer de for andet år i træk de ældste beboere i Tingbjerg til julefest, fordi de gerne vil give et positivt indtryk af Tingbjergs unge til den ældre generation. Aktiviteter integrerer piger Vi oplever, at mange piger i familierne bliver taget ud af institutioner og fritidstilbud, når de nærmer sig puberteten, fordi de ikke må deltage i aktiviteter både for piger og drenge. Det medfører, at pigerne opholder sig meget derhjemme og ikke får samme sociale og kulturelle oplevelser som deres jævnaldrende. Vi målretter derfor aktiviteter til netop de piger, som kan lære dem om demokratiske processer og giver dem ansvar. Forældrene viser os i den boligsociale indsats tillid, ved at pigerne kan komme og være med. 14 Tid & tillid skal til CASE 1: Sundhedscentrum rummer 15

8 Det er meget lærerigt for mig og lidt af en øjenåbner. Jeg kan ikke bare skrive en mail til kvinderne, i stedet skal jeg ud og snakke med dem ansigt til ansigt. Det tager lang tid at skabe en tryghedszone. Jeg har blandt andet et slankehold med 10 kvinder med lige så mange forskellige behov. Der er meget arbejde i det, og det er meget udfordrende. Jeg sparrer meget undervejs og får snakket om, hvordan jeg kan gøre det. Det er en fantastisk oplevelse. Bayar Fattah, studerer idræt på Københavns Universitet, praktikant i Sundhedscentrum, efteråret 2012 I aften skal jeg have talt med en forælder om et bestemt problem med hendes barn. Jeg opnår en massiv forældrekontakt via aktiviteten. Formen er uformel, og der er en god dialog om skole-hjem-forældre-samarbejdet. GITTE LARSEN, UNGDOMSPÆDAGOGISK KOORDINATOR, 2010 Sundhedscentrum er indrettet til beboerne. De kan bare komme forbi. Og så ved de i Sundhedscentrum, hvordan man kommer i kontakt med beboerne. Jeg kan se og høre, at vi når beboere, som vi ellers ikke når. Jeg kommer om fredagen til café. Jeg har ikke noget arbejde og går ikke i skole, så det er godt at møde andre kvinder. Vi spiser morgenmad og drikker kaffe. Sidste gang fik vi somalisk morgenmad, og måske skal vi lave arabisk morgenmad næste gang. Nogle gange kommer der nogen og snakker med os om børn, vores lejligheder eller noget andet. Samira Haddad, beboer, 2012 SPROGCENTERLEDER ANNE RASMUSSEN, CBSI SPROGCENTER, SEPTEMBER 2012 Fra januar til juli 2012 underviste CBSI Sprogcenter 42 kvinder i dansk. Kvinderne kommer, fordi de meget gerne vil lære dansk, og fordi det lokale tilbud er tilpasset deres behov. Kvinder og børn i Sundhedscentrum 116 caféarrangementer blev i gennemsnit besøgt af 14 kvinder og 13 børn. Sundhedsplejerskerne holdt 20 møder i den internationale mødregruppe med gennemsnitligt 7 deltagende kvinder. Sundhedsplejerskerne afholdt 48 åbent hus-arrangementer, hvor de gennemsnitligt konsulterede fem børn med forældre. Sundhedscentrums egne registreringer, 2011 CASE 1: Sundhedscentrum rummer 17

9 Case 2 Bydelsmødrene åbner døre Tillid & anerkendelse Bydelsmødrene skaber kontakt Bydelsmødrenes særlige force er, at de selv kender til at stå imellem to kulturer og mangle viden om det danske samfund. Desuden taler de med kvinderne på deres eget modersmål. Bydelsmødrene kan derudover rekruttere og motivere kvinderne til at deltage i arrangementer og tilbud. Bydelsmødrene formår at komme i kontakt med beboere i Tingbjerg, som ingen andre indsatser har kunnet få kontakt med. Det er beboere, som i udstrakt grad ikke har tiltro til, at de kan få hjælp af nogen til at håndtere deres udfordringer, eller som ikke er opmærksomme på deres muligheder i Danmark. Tit ved de ikke, hvordan de skal udnytte deres muligheder, fordi systemet er uigennemskueligt for dem og svært at navigere i. Håndholdt indsats & brobygning Bydelsmødre guider kvinderne videre I det opsøgende arbejde tager bydelsmødrene den indledende kontakt med kvinderne i familierne. Der skal så tid og fortrolighed til, før familierne gradvist sætter ord på deres problemer, og bydelsmødrene kan henvise dem behørigt videre til professionelle. Bydelsmødrene har sideløbende et fast tilbud i Sundhedscentrum, hvor kvinder kan blive guidet eller få en snak. Tidligere arrangerede de også sociale aktiviteter, fx ture ud af Tingbjerg og fællesspisninger og brugte det fælles tredje til at få kvindernes tillid forud for egentlige samtaler. Nu deltager bydelsmødrene i stedet i aktiviteter, der handler om sundhed, og får derigennem kontakt til nye kvinder. De motiverer også kvinderne til at gøre brug af andre tilbud i og uden for Tingbjerg. Bydelsmødrene har hele Tingbjerg som deres arbejdsplads og har gode netværk blandt naboer og familier i området. De bliver mødt med stor tillid fra alle sider. 18 Tid & tillid skal til CASE 2: Bydelsmødrene åbner døre 19

10 FAKTA Tingbjerg har haft bydelsmødre siden 2009 Til andre arrangementer og caféer i Sundhedscentrum hjælper bydelsmødrene med at referere oplæg på beboernes modersmål. Det sker på opfordring af kvinder, der giver udtryk for, at det er en fordel at tale om konkrete problemer Vi kunne også have spurgt Claus Meyer, om han ville lave maden til konferencen, men det her er sjovere. Vi arbejder med at se, hvornår folk kan vinde ved at samarbejde, og vi ser en mulighed her. Erik Jørgensen, Grønne Erhverv i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, der stod bag konferencen Copenhagen Creative Summit i oktober på deres modersmål på grund af for ringe danskkundskaber. Det er dog uformelt og uorganiseret, og andre tilstedeværende kvinder oversætter også for sidemanden. Det er alment accepteret, at oversættelse foregår sådan. En bydelsmor er en kvinde med børn, der bor lokalt og taler dansk foruden sit modersmål. Bydelsmødrene får et kursus og er ansat i boligsocialt regi til at skabe kontakt til udsatte og eventuelt isolerede beboere og bygge bro til professionelle. De får undervisning i kommunikation, mægling, henvisningsmuligheder og meget mere, så de kan fungere som rollemodeller for andre kvinder. Jeg besøger beboere, guider dem og henviser dem til muligheder i Tingbjerg, fx motion, Sundhedscentrum, Beboercentrum, fritidsaktiviteter, klub, lektiecafé og Job og Uddannelse. Beboerne er meget stressede og ved ikke, hvor de skal gå hen. Hvis jeg har tid, tager jeg med dem til fx Borgerservice eller kommunen. Jeg kan også være mellemmand mellem dem med skolebørn og skolen og være med til skole-hjem samtaler. Der er mange misforståelser, og der er brug for forståelse. Det gør mig glad at hjælpe folk og giver mig både styrke og inspiration. Rubina Shaheen, bydelsmor, 2012 Bydelsmødrene viser kokkeelever fra Hotelog Restaurantskolen, hvordan de laver deres hjemlandes mad. Efterfølgende forfiner kokkeeleverne opskrifterne og ganger dem op, så de kan lave mad til 500 mennesker på iværksætterkonferencen Copenhagen Creative Summit. At lave mad er en hverdagskompetence, bydelsmødrene deler med mange andre kvinder i Tingbjerg. Ved denne lejlighed repræsenterer bydelsmødrene derfor en stor gruppe kvinder, der indirekte også får anerkendelse for deres kunnen. Foto: Thomas Brolyng Jeg kunne ikke sende mine lønsedler til kommunen, så de kunne udregne min mands kontanthjælp. Jeg var stresset og blev uvenner med mine kolleger. Det var tæt på, at jeg blev fyret. En dag snakkede jeg med bydelsmor, og så kom hun fire gange hjem til mig og lærte mig på urdu alt om NemID og e-post. Så gik jeg på arbejde igen, og nu kan jeg styre mine lønsedler og sende dem videre. BEBOER, 2012 Jeg havde mange familieproblemer og Kvinde, Rubina har hjulpet, kommer var meget ensom. Jeg vidste ikke, hvad hurtigst muligt. Kvinde, Rubina har jeg skulle gøre. Min nabo gav mig nummeret hjulpet til bydelsmor., kommer Jeg hurtigst mødte hende muligt. på biblioteket. Kvinde, Rubina Hun lyttede har hjulpet, til mig. Nu kommer jeg i hurtigst gang med muligt. at løse mine Kvinde, problemer, Rubina og har bydelsmor hjulpet hjulpe. guider mig. BEBOER, RUBINA 2012 Bydelsmødrene taler med beboerne på deres modersmål 13 kvinder er bydelsmødre i Tingbjerg. Bydelsmødrene taler til sammen 14 sprog foruden dansk. Bydelsmødrene har haft i alt 403 individuelle samtaler med beboere. Bydelsmødrenes egne registreringer januar-november Tid & tillid skal til CASE 2: Bydelsmødrene åbner døre 21

11 Case 3 Oplevelser som frivillig - mobiliserer & motiverer Tillid & anerkendelse Kvinderne skal se egne kompetencer Alle har kompetencer, men nogen har brug for støtte til at få øje på dem, både formelle og uformelle. Derfor opfordrer vi i Sundhedscentrum kvinderne til at engagere sig frivilligt i drift og udvikling af stedet. Påtager en kvinde sig en opgave og har succes med at gennemføre den, kan det give hende en større tiltro til egne evner og øget selvværd. Undervejs anerkender vi deres indsats, stort som småt. Vi gør det tydeligt for kvinderne, at de gør en forskel, og på den måde bekræfter og motiverer vi dem. I den boligsociale indsats fokuserer vi på at synliggøre kvindernes uformelle kompetencer, deriblandt at være en god mor og at være dygtig til at lave mad. Ved at tage fat i de uformelle kompetencer kan kvinderne få mod på og overskud til at bygge ovenpå med mere formelle kompetencer. Samtidig får de en aktiv rolle, som de selv er med til at definere. FAKTA Frivillige kvinder udfører opgaver I Sundhedscentrum opfordrer vi kvinderne til at påtage sig frivillige opgaver. De kan blive caféværtinder og indgå i et frivilligt netværk, der varetager opgaver i forbindelse med driften af huset. Der er også ofte en beboer i praktik, som alt efter interesser og behov varetager praktiske opgaver. Håndholdt indsats Kvinderne får mod på mere Kvinderne opbygger i processen et tættere indbyrdes netværk og kan sammen arrangere aktiviteterne i Sundhedscentrum med vores hjælp til at strukturere og facilitere planlægningen og bistand til at løse eventuelle konflikter undervejs. Kvinderne arrangerer eidfest, fællesspisninger, julearrangementer, fastelavn og ture ud af Tingbjerg. Undervejs øver de sig i at få og udvikle idéer til arrangementer, holde møder, komme til tiden, følge en dagsorden og lytte til andre. De forholder sig også til økonomien i det enkelte arrangement og får praktisk erfaring i at afholde dem. Brobygning Når andre kvinder i Sundhedscentrum ser, hvordan kvinderne, som de kan identificere sig med, har succes med at planlægge og gennemføre aktiviteter, smitter det. De får også lyst til at deltage i det frivillige arbejde og får troen på, at de kan. Efterhånden får nogle af kvinderne tilmed mod på at påtage sig større opgaver og foreslå nye aktiviteter og i det hele taget give deres mening til kende. Det er vores erfaring, at hvis de giver udtryk for deres mening i dette trygge forum, så tør de også i andre sammenhænge udtrykke deres holdninger, fx på et forældre- eller beboermøde. Undervejs får kvinderne forstærket følelsen af, at Sundhedscentrum er deres sted, og den enkelte får et stort ansvar for Sundhedscentrum og aktiviteterne, som er vigtigt i forbindelse med den lokale forankring af indsatsen. Vi laver meget forskelligt som frivillige. Jeg har lige været med til at lave kager og frugtsalat til 40 kvinder og 53 børn til eidfest. Alle deltagerne var så glade, og vi dansede. Andre gange laver vi mad. Det er vigtigt for mig at blive bedre integreret i Danmark. Jeg har fået mange venner i Tingbjerg i de sidste to år. Dikra Lanaizi frivillig i Sundhedscentrum og bydelsmor, 2012 Jeg har været frivillig i et halvt år og har blandt andet været med til at arrangere fester og et hobbyarrangement for børn med perler. Jeg kan godt lide at hjælpe andre, og jeg får gode erfaringer. Og så lærer jeg mange af mine naboer og nye mennesker at kende. Najat Elkafsmi frivillig i Sundhedscentrum, 2012 Jeg er frivillig og er lige blevet caféværtinde. Hver anden måned bliver alle frivillige inviteret med til møde, hvor vi planlægger, hvad vi gerne vil lave. Jeg vil gerne gøre noget godt for Tingbjerg, og jeg vil gerne have, at Sundhedscentrum bliver. Seyhan Dalan frivillig i Sundhedscentrum, Tid & tillid skal til CASE 3: Oplevelser som frivillig mobiliserer & motiverer 23

12 FAKTA Frivillige løfter stort som småt Der er frivillige kræfter inde over mange forskellige opgaver i det boligsociale arbejde i Tingbjerg. Nogle gange handler det om praktisk hjælp til et arrangement, andre gange stabler en eller flere frivillige en sjov aktivitet på benene til den årlige byfest. Netop nu afholder en beboer i Tingbjerg, Sejaan Mahyeddine, på frivillig basis madkurser for drenge i Tingbjerg Heldagsskoles skolekøkken, hvor han udfordrer deres opfattelse af, hvad en mand kan. Flere og flere er frivillige i Sundhedscentrum. Frivilliggruppen har eksisteret i to år. 25 kvinder har udført frivillige opgaver. 10 kvinder har været frivillige siden i sommer. Frivillige har foreslået, planlagt og afholdt tre store arrangementer i Sundhedscentrum siden august. Sundhedscentrums egne registreringer 2012 Hver uge inviterer Sejaan Mahyeddine gæster Til middag i Tingbjerg til en snak med ham og drengene, blandt andet de lokale politibetjente. Imens smager de på resultatet af dagens madlavning. 24 Tid & tillid skal til CASE 3: Oplevelser som frivillig mobiliserer & motiverer 25

13 Case 4 Fælles oplevelser - fører videre Tillid & anerkendelse Fælles oplevelser giver god kontakt Hensigten med viften af tilbud om ture, kolonier og en årlig byfest er fælles oplevelser, fælles referencer, kendskab til hinanden, netværk beboerne imellem og personlige relationer til den boligsociale indsats. Når beboeren har behov for det, hjælper vi ham eller hende med at melde sig selv eller barnet til fritidsaktiviteten, og i nogle tilfælde søger vi i fællesskab kontingentstøtte. Foreningstanken er meget fjern for mange, der ikke er vokset op i Danmark, og mange har derfor stor glæde af, at vi vejleder dem og måske endda følger dem hen til aktiviteten den første gang. Med fælles oplevelser i bagagen er det oplagt at tage kontakt til hinanden og snakke sammen, når man møder hinanden igen. Det gælder beboerne indbyrdes, og det gælder i kontakten mellem beboerne og os. Vi oplever, at de fælles oplevelser medvirker til, at beboerne og vi kan møde hinanden i øjenhøjde. Beboeren har fået kendskab til den boligsociale indsats og associerer positivt til den. Det er derfor nemmere for beboeren at kontakte os på et andet tidspunkt i et andet ærinde. Vi oplever, at vores professionelle samarbejdspartnere gerne vil med på de årlige ture til Bonbon-Land og deltage i byfesten, fordi de kan have en mere uformel kontakt til familier og børn end i deres sædvanlige rammer. Håndholdt indsats & brobygning Fælles aktiviteter gør glad Hvorfor skal man gå til noget i sin fritid? Hvad er en forening, og hvor er det henne? Det er spørgsmål, som vi hjælper med at svare på, når vi guider børn og voksne ud i kultur- og fritidslivet. Vi opfordrer beboeren til at prøve at gå til noget i sin fritid for selv at erfare, hvordan det influerer positivt på humøret, oplevelsen af egne evner og følelsen af at høre til. Hvis det handler om barnet, er det vigtigt, at forældrene selv oplever forandringerne i barnets opførsel. Barnet kan blive mere roligt, glad og socialt. Når beboerne er meldt til en aktivitet, minder vi dem om deltagelse med sms er og spørger dem løbende, om de stadig synes, det er sjovt at være med. Alternativt guider vi dem videre til et andet tilbud. Beboerne kan også få en ForeningsGuide som mentor for et aktivt fritidsliv, der kan følge familien i længere tid. Vi opsøger børnene på gaden, i klubberne og på skolen for at fortælle om fritidstilbuddene. Vi har kontakt til mange i området og kan bistå børn og voksne med at få et overblik over tilbud på skolen, i foreninger og andre steder. Vi guider også beboerne videre til tilbud uden for bydelen, hvis det rette tilbud ikke er i Tingbjerg. Sådan hjælper vi beboeren med den gode idé Andre beboere har brug for vejledning i at starte deres egen aktivitet op. De har en god idé, men ved ikke, hvordan de skal realisere den. Nogle har en udførlig projektbeskrivelse, andre skal først til at sætte ord på idéen. Vi hjælper med at gøre idéen realiserbar og informerer om, hvad der skal til for at starte en forening, hvis det er på tale. Desuden har vi overblikket og kan assistere dem i at tilrettelægge deres tilbud. En god træningsplads for en ny, potentiel foreningsaktivitet er den årlige byfest, som vi koordinerer. Med kyndig vejledning af os kan beboere planlægge og udføre en aktivitet til byfesten. Erfaringen viser, at beboerne for alvor får smag for en aktivitet, når de på den måde kan prøve den af i et pilotprojekt. Marokkanske kvinder organiserede en stor, indbydende madbod og et funklende marokkansk telt med hennamaling til byfesten i Efterfølgende har kvinderne med bistand fra os organiseret en marokkansk forening, der tager initiativer til nye aktiviteter og arrangementer, blandt andet en kulturaften med marokkansk mad og modeshow. 26 Tid & tillid skal til CASE 4: Fælles oplevelser fører videre 27

14 Foreninger forankrer Foreningstanken er vigtig En forening kan være med til at forankre en aktivitet i lokalområdet. Udfordringen i Tingbjerg er, at mange af beboerne ikke ved, hvad en forening er, og at mange beboere ikke har personlige eller økonomiske resurser til på egen hånd at opsøge og melde sig ind i en forening. Jeg ringede til jer og så holdt vi et møde. Halvanden måned efter havde vi lokaler, lavede stiftende generalforsamling og startede pr. Så kom børnene. I Beboercentrum på Ruten er vi så centralt i Tingbjerg, som man kan komme, så beboerne vidste meget hurtigt, hvem vi var. elsker, eller prøve en ny aktivitet. Mange foreninger benytter nemlig lejligheden til at introducere Tingbjergs børn til netop deres fritidstilbud. Vi faciliterer FerieCamps i Tingbjerg og hjælper derfor foreningerne med at tilrettelægge deres tilbud. Vi koordinerer, gennemfører aktiviteterne og opsøger børnene for at få dem til at komme. Samtidig har FerieCamps udviklet sig til at være et tilbud på tværs af Tingbjerg og naboområdet Husum. Vores opgave er dels at formidle information om nye tilbud til beboerne, dels at påtage os mægler- og koordinatorrollen mellem nye og etablerede tilbud. Vi går i dialog med parterne og sikrer os, at de kender til hinandens tilbud. Til nye udbydere formidler vi også viden om området og beboerne, så de får et solidt afsæt for at planlægge og gennemføre deres aktivitet. Samtidig tager vi en dialog med etablerede tilbud om vigtigheden af de nye tilbud. Vi trækker derfor foreninger til området og hjælper dem med at etablere sig og få medlemmer. Foreningerne har blandt andet brug for at få et indgående kendskab til beboerne for at kunne tage de rette hensyn, fx at tilbyde søskenderabat. Vores gode kendskab til området og tætte relationer til beboerne bevirker, at vi kan være en god medspiller for den enkelte forening. Kim Christensen, GYNGESPEJDERNE, 2012 På andre tidspunkter er der måske et tilbud om gadefodbold eller et cykelkursus. De midlertidige tilbud er generelt attraktive. De repræsenterer god energi og kan generere hurtig og stor interesse for en aktivitet, ikke mindst på grund af deres nyhedsværdi. Nogle gange supplerer de områdets udbud og kan endda tilbyde idéer og løsninger til udfordringer i området. Udfordringen er tit, at de etablerede fritidstilbud i et særligt område har pædagogiske tilgange til arbejdet med specielt børnene, mens nye og midlertidige tilbud har en anden eller måske slet ingen pædagogisk tilgang. Derudover kan de midlertidige tilbud godt for en tid udhule de faste tilbud, fordi børn og unge tiltrækkes af de nye. Midlertidige fritidstilbud kan føre til mere Når Københavns Kommune i samarbejde med os afholder FerieCamps i ferierne med gratis aktiviteter til skolebørnene, kan de fx vælge at gå til fodbold, som de Gyngespejderne startede tilbud til børn op i 2011 og har oplevet en stadig tilstrømning af interesserede børn. Til byfesten i 2012 byggede de blandt andet en gynge med plads til fire børn på en gang. I 2011 trak en stor taekwondoturnering på Tingbjerg Heldagsskole deltagere fra hele landet og var med til at sætte spot på taekwondo som sport. I dag er taekwondo et fast tilbud til skolebørnene. 28 Tid & tillid skal til CASE 4: Fælles oplevelser fører videre 29

15 FAKTA Vi har fokus på fælles fritid Vi arbejder med at engagere beboerne i deres lokalområde og i deres fritid. Vi vejleder børn og voksne i deres muligheder for at gå til noget eller til at starte en aktivitet op, eventuelt i en forening. Derudover skræddersyr vi tilbud, fx kvindemotion og syværksted, og faciliterer fritidstilbud med eksterne arrangører, fx cykelkurser ved Hovedstadens Røde Kors og FerieCamp ved Københavns Kommune i skoleferierne. Vi koordinerer også store, fælles arrangementer og arrangerer ture ud af bydelen for alle. Frivillige ForeningsGuider følger børn og unge derhen ForeningsGuiderne kan hjælpe børn og unge med at finde og komme i gang med en fritidsinteresse. Guiderne hjælper i den udstrækning, der er behov for. De følger gerne en familie over længere tid som mentor, hvis der er interesse for det. Københavns Kommune, Dansk Flygtningehjælp og den boligsociale indsats er sammen om ForeningsGuiderne. I den boligsociale indsats koordinerer vi de frivillige guiders arbejde og ruster dem til opgaven ved at fortælle dem om Tingbjerg og beboernes forudsætninger og behov. Har guiderne brug for sparring eller svar på spørgsmål, står vi også til rådighed. De er typisk studerende i 20 erne, som vi også skal motivere og fastholde. Det gør vi ved at synliggøre og anerkende deres indsats og ved at invitere dem med til arrangementer i Tingbjerg. På den måde inkluderer vi dem, og de kan samtidig få en endnu bedre forståelse for området og dets beboere. ForeningsGuiderne er i kontakt med mange børn ForeningsGuiderne har vejledt 151 børn, 68 drenge og 83 piger. 99 børn er tilmeldt en forening. ForeningsGuidernes egen registrering, oktober 2010-november 2012 Alle bliver hvert år inviteret til byfest. Vi har koordineret og inviteret til fest hvert år siden Foto: Tor Larsson ForeningsGuiderne arrangerer en café hver uge, hvor de snakker med børn og deres forældre om mulighederne for at gå til noget i fritiden. 30 Tid & tillid skal til CASE 4: Fælles oplevelser fører videre 31

16 Case 5 Tillid & anerkendelse Vi sætter ord på Job & Uddannelse - er med beboeren Ufaglært, demotiveret og desillusioneret. Det kendetegner mange af de beboere, der søger vejledning hos Job og Uddannelse. Beboeren er uden for arbejdsmarkedet og er igennem længere tid blevet dikteret sin jobsøgning og eventuel efteruddannelse og har tabt modet. Ikke desto mindre har de forhåbninger om at gøre noget ved deres situation og opsøger os i Job og Uddannelse, der som et boligsocialt tilbud er op til beboeren at benytte. Derfor er vores indledende spørgsmål ofte: Hvad drømmer du om? Tit er det umiddelbare svar: Jeg drømmer ikke om noget. De fleste beboere er ikke vant til at tænke i de baner. Derfor fortsætter vi med spørgsmål, der handler om, hvad beboeren kan lide at lave, eventuelle fritidsinteresser og de uformelle kompetencer, som beboeren kan besidde, fx i relation til at stå for en husholdning derhjemme. Langsomt begynder beboeren at finde frem til sine drømme, og der kommer energi ind i samtalen. Vi anerkender det, som beboeren kan, og de erfaringer, beboeren har. Drømmer en beboer om at arbejde som pædagog, men uden at have de rette erhvervserfaringer, vil vi fokusere på det, som beboeren har i stedet for. Har beboeren fx passet børn i privat regi, eller har beboeren andre erfaringer, som han eller hun kan bygge videre på for at kvalificere sig til et job som pædagogmedhjælper? Vi taler også om muligheder for eventuel alternativ beskæftigelse, fx i servicebranchen eller på plejehjem. På den måde søger vi at hjælpe beboeren med at kombinere en drøm med vedkommendes realistiske muligheder. Det er samtidig en metode til at bevæge beboeren fra en passiv position til aktivt at forholde sig til jobsøgning. Helt konkret får beboeren nuanceret den historie, han eller hun fortæller om sig selv. Vi oplever, at beboerne ranker ryggen, fordi de bliver i stand til at formulere, hvad de kan, mundtligt som skriftligt. De tager mere aktivt del i deres jobsøgning, fx ved at se muligheder i deres netværk. Det bliver tydeligt for beboeren, hvordan det er langt mere tilfredsstillende selv aktivt at søge i en ønsket retning, i stedet for at andre bestemmer over en, og de tager ejerskab for den videre proces. Håndholdt indsats Sammen får vi overblik Beboerne og vejlederne i Job og Uddannelse tager sammen hul på alle mulige små og større opgaver, blandt andet at finde viden om arbejdsmarkedets regler, at skrive et cv og finde jobannoncer online. Andre gange er opgaven at skrive en jobansøgning, som er en uoverskuelig opgave for den brede skare af beboere, der er blevet usikre eller har mistet troen på egne evner. Vi tilbyder også at øve job- FAKTA Vi registrerer og måler progression i vejledningen Undervejs i et forløb med en beboer registrerer vi informationer i en database, der gør os i stand til at dokumentere og udvikle vores arbejde. Det sker kun med beboerens tilladelse. Vi kan trække kvantitative tal fra databasen, fx hvor mange beboere, vi vejleder, hvor mange beboere, der kommer i arbejde eller begynder uddannelse, og hvor mange gange, vi vejleder den enkelte. Men vi kan også se kvalitative resultater, fordi vi måler på progressionen undervejs i et forløb. Vi registrerer, hvis de får kontakt til en offentlig myndighed, lærer at skrive et cv eller en ansøgning eller er blevet bedre til dansk. Når man sidder over for folk herude i Tingbjerg og giver dem opmærksomhed, så får man det bedste frem i folk, så viser de sig bedre, end hvis de sidder til en samtale inde på Jobcentret, hvor de skal kontrolleres på deres jobsøgning og rådighed og sådan nogle ting. GITTE GAMMELGAARD THEILADE, VIRKSOMHEDSKONSULENT, UDVALGTE BOLIGOMRÅDER - TINGBJERG, JOBCENTER KØBENHAVN Job og Uddannelse har holdt en jobdag i samarbejde med jobcentrets fremskudte beskæftigelsesindsats i Tingbjerg. Arbejdsgivere og arbejdsledige blev inviteret til at møde hinanden på frivillig basis for at se, hvad der kunne komme ud af det. Jobcentret har siden etableringen af Den Åbne Rådgivning i Tingbjerg i 2007 arbejdet tæt sammen med Job og Uddannelse, men med udgangspunkt i henholdsvis det frivillige og i myndigheden. Vi har desuden gennem årene opbygget et samarbejde med lokale medarbejdere i Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Det er af stor vigtighed for arbejdet med de svageste familier i Tingbjerg, hvor en samlet tværfaglig indsats er altafgørende. Vores tilstedeværelse i Tingbjerg betyder et bedre kendskab til beboernes lokalmiljø med de udfordringer og tilbud, Tingbjerg byder på. Det giver os mulighed for at samarbejde med lokale aktører og henvise beboerne til aktiviteter i fx Sundhedscentrum, motion eller danskundervisning. Omvendt kan ansatte i Sundhedscentrum, bydelsmødrene og sundhedsplejerskerne nemt henvise beboerne til vores rådgivning, hvis de har spørgsmål om job eller uddannelse. METTE LANDBO, BESKÆFTIGELSESKONSULENT, UDVALGTE BOLIGOMRÅDER - TINGBJERG, JOBCENTER KØBENHAVN 32 Tid & tillid skal til CASE 5: Job & Uddannelse er med beboeren 33

17 samtaler med beboerne, så de er bedre rustede til en eventuel samtale. Det er svært for rigtig mange mennesker at navigere i det offentlige system, der for mange af beboerne opleves som uoverskueligt og komplekst. Ofte er de i berøring med mange forskellige instanser, fordi de har udfordringer inden for forskellige fagområder. De har derfor ikke en enkelt sagsbehandler, de kan henvende sig til, men skal hver gang tage stilling til, hvem de skal kontakte. Job og Uddannelse oplever, at beboerne har behov for en mellemmand, de har tillid til, og som kan holde overblikket, der kan støtte dem i kontakten med kommunale forvaltninger og andre professionelle. Når kontakten er etableret til fx Borgerservice eller en sagsbehandler, er beboeren tit usikker på, om han kan gøre sig forståelig på dansk og forstå de informationer, som myndighedspersonen kommer med. Tidligere personlig rådgivning er i dag i flere tilfælde erstattet med rådgivning per telefon. Ekspeditionen går stærkt, og beboeren har ikke nonverbale signaler at læne sig op af som i det personlige møde. Mange beboere synes, det er pinligt, og føler det som et nederlag, når de ikke kan håndtere kontakten, og mange er bange for at sige noget forkert i telefonsamtalen. Beboeren er ikke alene Vi kan hjælpe beboeren med at ringe til deres sagsbehandler. Indledningsvis gennemgår vi med beboeren, hvad vedkommende skal sige og sidder efterfølgende ved siden af, når beboeren ringer op. Nogle gange tager vi en indledende snak med sagsbehandleren, førend samtalen fortsætter med beboeren. I det personlige møde mellem beboer og offentlig instans, tager vejlederen i visse tilfælde med som bisidder. Det sker, fordi beboeren har så svært ved at overskue sin situation, at vedkommende ikke magter at tage mødet alene. Beboernes manglende viden om det danske system kan også komme til udtryk ved, at de fx ikke meddeler deres a-kasse, at de holder ferie. De kender ikke deres rettigheder til ferie og frygter derfor, at deres dagpenge bliver taget fra dem. Nogle beboere ved heller ikke, at de skal melde sig ledige en gang om ugen på jobcentrets hjemmeside, og de mister derfor deres dagpenge. Sammen tager vi fat på de opgaver. Brobygning Vi bygger bro til myndighedspersoner Udsatte beboere har af forskellige årsager følt sig ydmyget, misforstået og umyndiggjort i mødet med en række myndighedspersoner og er derfor både bange for offentlige instanser og opfatter dem som modstandere, de skal kæmpe imod. Derfor har de så lidt kontakt som muligt, nogle gange med uoverskuelige konsekvenser for beboerne. For at gøre kontakten til myndigheder og andre professionelle håndterbar, bruger vejlederne masser af tid på at forklare, hvordan a-kasser, uddannelsessystemer og det offentlige system er skruet sammen. De forsøger at nuancere beboernes billede af situationen og myndighederne og giver dem en forståelse for, hvordan de selv kan influere deres situation via fx offentlige instanser. Det er vigtigt, at beboerne kender deres rettigheder og deres pligter. Sammen genetablerer vi kontakten til relevante myndigheder. Uanset hvor jeg er, og hvem jeg taler med, nævner jeg altid jer. Jeg føler mig altid velkommen. Når jeg kommer, føler jeg mig hjemme. Jeg føler, at der er en god kommunikation imellem os. Vi taler om mange forskellige emner, skriver ansøgninger, og jeg må låne en computer, hvis jeg har brug for det. Jeg føler mig orienteret. Vejledningen er toppen. Jeg føler, at jeg får den rette hjælp, og jeg ved, at der er rigtig mange mennesker, der har gavn af dette tilbud. Arben Kala, beboer, 2012 FAKTA Målet er arbejdsparate beboere Beboerne har siden 2005 kunnet søge vejledning i alle spørgsmål og udfordringer hos Job og Uddannelse, der relaterer til beskæftigelse. Vi hjælper beboerne med alt, der støtter dem i at få et job eller komme i gang med en uddannelse, og vores mål er, at de bliver arbejdsparate. Hver eneste vejledning skal gerne føre beboeren et skridt videre. Alle mulige mennesker ønsker vejledning Det har betydet alt for mig at få hjælp i Job og Uddannelse. Jeg er altid blevet mødt med respekt, empati og tillid. Når jeg ikke har kunnet finde rundt i diverse paragraffer, så har min vejleder taget over med stor ihærdighed. Så jeg er på den måde blevet bedre til at kende mine rettigheder. Jeg er i dag i gang med en virksomhedspraktik. Jeg er gået i gang med en karriere inden for økonomi. Kvindelig beboer, forskellige beboere er vejledt. 361 er kvinder, og 426 er mænd. Job og Uddannelse har haft i alt individuelle samtaler med beboere. Beboerne repræsenterer 46 forskellige nationaliteter, flest er fra Danmark, Somalia og Pakistan. Job og Uddannelses egne registreringer Tid & tillid skal til CASE 5: Job & Uddannelse er med beboeren 35

18 Case 6 Friluftsfolket - er det lange, seje træk Boligsociale perioder i Tingbjerg Tillid Misbrug er en udfordring Flasker klirrer, og der er et evigt leben. Vi er foran butikkerne på Ruten, hovedgaden i Tingbjerg, hvor en gruppe af beboere hænger ud. De har hver især så stort et misbrug, at det dominerer deres hverdag. De kalder sig selv for friluftsfolket. Over årene har mange forskellige myndighedspersoner været inde over den enkeltes sag, men parterne har ikke kunnet opretholde kontakten. Den enkelte beboer skal være fast besluttet på at ville hjælpes, ellers kan det være meget vanskeligt at fastholde en kontakt. Derfor er det også helt afgørende, at hjælpen er der, når beboeren er parat. Vi møder op, hvor gruppen er, og tilbringer tid sammen med dem der, så vi i den boligsociale indsats og gruppen kan lære hinanden at kende og få en relation. Med den vedholdende, dagligt opsøgende indsats signalerer vi, at vi mener gruppen det godt og gerne vil hjælpe dem. Den personlige kontakt gør det muligt for os at have en god føling med, hvordan vi bedst kan hjælpe beboeren. Anerkendelse Det fælles tredje er det stabile omdrejningspunkt Efterhånden arrangerer de boligsociale medarbejdere fisketure, morgenmad og brunch for friluftsfolket. Arrangementerne bliver brugt til yderligere at skabe tillid mellem friluftsfolket og den boligsociale indsats. Samtidig anerkender vi friluftsfolkets situation ved at skabe rammer, der er målrettet dem. Arrangementerne foregår udendørs eller er af kortere varighed indenfor. I dag er brunch forankret i Tingbjerg Kirke, der er vært for arrangementet. Håndholdt indsats & brobygning Der er hjælp at hente, når beboeren er klar Når beboerne er klar, kan vi så småt begynde at støtte den enkelte beboer i at komme til lægen, blive indskrevet på et afrusningscenter eller få kontakt med den kommunale sagsbehandler. Friluftsfolket kan have svært ved at overholde aftaler, og vi kan minde dem om deres aftaler for at støtte op om en positiv udvikling Den boligsociale indsats i er beskrevet i helhedsplanen og bliver etableret i samarbejde med boligafdelingerne i Tingbjerg og Utterslevhuse, Landsbyggefonden og Københavns Kommune. Vores altoverskyggende opgave er at løfte området. Den boligsociale indsats foregår sideløbende med fysiske renoveringer i Tingbjerg. Arbejdet foregår i Projektsekretariatet og er finansieret af puljen Byer for alle, hvor et af målene er at skabe indsatser, der kan være modeller for fremtidige indsatser i andre byområder Overskrifterne for den boligsociale indsats i er: 1) Beskæftigelse, 2) Sociale og kulturelle aktiviteter, 3) Kommunikation og image og 4) Integration og sundhed særligt målrettet kvinder. Arbejdet foregår i Områdesekretariatet, og i 2010 flytter Områdesekretariatet, et nyt fælles ejendomskontor og de to afdelingsbestyrelser for Tingbjerg sammen. Derudover etablerer vi platforme for det boligsociale arbejde. I januar 2009 åbner vi Sundheds- og Integrationshuset, nu Sundhedscentrum, og i 2011 indvier vi aktivitetshuset Beboercentrum. Helhedsplanen gennemføres i samarbejde med boligafdelingerne i Tingbjerg og Utterslevhuse, Landsbyggefonden og Københavns Kommune I den boligsociale helhedsplan for er følgende indsatser prioriteret: 1) Udsatte grupper, 2) Uddannelse, beskæftigelse og erhverv, 3) Beboernetværk, inddragelse og demokrati, 4) Sundhed, 5) Kultur og fritid og 6) Image og kommunikation. Beboerne i Utterslevhuse har stemt nej til en fortsat boligsocial indsats, og planen er derfor koncentreret om Tingbjerg. Indsatsen gennemføres i samarbejde med boligafdelingerne i Tingbjerg, Landsbyggefonden og Københavns Kommune. Friluftsfolket er forfriskende i kirken og kan være meget ligefremme. Til brunch har vi en personlig, vedkommende stemning, og de kan blive del af et fælleskab, hvor der er nærhed. Vi har løbende kontakt til den boligsociale indsats, fordi de også kender friluftsfolket. Vi er enige om, at de har meget at byde på. Ulrich Vogel, præst i Tingbjerg Kirke, 2012 FAKTA Allerede i 2005 bliver en opsøgende indsats iværksat i samarbejde med Københavns Kommune og Socialcenter Brønshøj, Husum og Vanløse, der er målrettet beboere med alkoholmisbrug. Det er det nu afsluttede toårige projekt Væresteder med rådgivning, som er et eksempel på, hvordan den boligsociale indsats fra første færd arbejder med, at der skal være en god relation, førend vi kan rådgive. Der er ikke længere i boligsocialt regi en specifik indsats særligt målrettet til friluftsfolket. Nogle af stuelejlighederne i Tingbjerg har egen have.. Foto 36 Tid & tillid skal til Boligsociale perioder i Tingbjerg 37

19 Vores boligsociale platforme i Tingbjerg Ruten Områdesekretariatet i Tingbjerg forum Efterhånden som vi har etableret platforme andre steder i Tingbjerg, har vi valgt at koncentrere individuelle rådgivnings- og vejledningstilbud til beboerne i Områdesekretariatet, fx vejledning hos Job og Uddannelse. Derudover har projektlederen og Kommunikation også deres plads i sekretariatet, og alle kan komme forbi. I Tingbjerg forum er også SAB/KAB og fsb s fælles ejendomskontor for Tingbjerg samt boligafdelingernes bestyrelser i Tingbjerg. Jobcentret har også lokaler i huset. Områdesekretariatet i Tingbjerg forum, Midtfløjene 16, 2700 Brønshøj, telefon Sundhedscentrum Sundhedscentrum har tilbud med fokus på sundhed og fællesskab til alle, men særligt kvinder. Vi har valgt at koncentrere tilbud til grupper i Sundhedscentrum, fx cafémøder. Sundhedscentrum er åbent i hverdagene, og når der er arrangementer. Vi har faste medarbejdere på stedet. Bydelsmødrene er der også, ligesom sundhedsplejerskerne, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og vores andre samarbejdspartnere møder beboerne der. Sundhedscentrum er etableret i 2009 med midler fra Integrationsministeriet og er nu finansieret af Københavns Kommune og helhedsplansmidler. Sundhedscentrum, Ruten 12, 2700 Brønshøj Beboercentrum Beboercentrum har kultur- og fritidstilbud til alle samt hjælper foreninger til opstart. Der er både aktiviteter, man kan melde sig til og gå til, fx spejder eller pc-café, og åbne tilbud som formiddagscafé, hvor man kan kikke forbi, hvis man har tid. Det er både vores egne aktiviteter og foreningsaktiviteter. Beboercentrum er åbent i hverdagene, og når der er aktiviteter, og vi har faste medarbejdere på stedet. Mange af vores samarbejdspartnere har også aktiviteter for beboerne i Beboercentrum. Beboercentrum er etableret i 2010 med midler fra Sikker By, Københavns Kommune. Beboercentrum, Ruten 16, 2700 Brønshøj Tingbjerg Ås Vestgavl Trappegavl Fuglegavl Solgavl Vingegavl Stengavl Gavlhusvej Arkaderne Hækkevold Midtfløjene Terrasserne Bygårdstræde Skolesiden Helleborg Tårnhusstræde Ved Bygården 2 Ruten Åkandevej Langhusvej 1 3 I 2010 stod det gamle socialcenter i Tingbjerg klar efter ombygning til at huse Områdesekretariatet, ejendomskontoret og beboerdemokraterne. Tingbjerg forum er huset, hvor beboerne kan få svar på alle deres spørgsmål om deres bolig og livet i Tingbjerg. Kvinderne har ofte brug for at kunne tage deres børn med til aktiviteter i Sundhedscentrum. Derfor arrangerer vi børneaktiviteter i tilstødende lokaler. To gange om ugen kan alle voksne, der studerer, komme i studiecaféen. Der er ro til at læse og mulighed for at tale med en lektiehjælper. 38 Tid & tillid skal til Vores boligsociale platforme i Tingbjerg 39

20 At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. Søren Kierkegaard i Brudstykker af En ligefrem Meddelelse, 1859

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Tingbjerg og Utterslevhuses fremtid

Tingbjerg og Utterslevhuses fremtid Kom og deltag i afdelingsmøde om Tingbjerg og Utterslevhuses fremtid Ekstraordinært afdelingsmøde søndag den 26. februar 2012, kl. 15.00 i hallen på Tingbjerg Heldagsskole Et trygt og attraktivt Tingbjerg

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Efterårsprogram 2015

Efterårsprogram 2015 Efterårsprogram 2015 Kære beboer Velkommen til Nivå Nu s efterårsprogram 2015. Her kan du læse om de forskellige aktiviteter, som vi laver i dit lokalområde i løbet af efteråret, og du kan finde kontaktoplysninger

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Det Gode Liv. Grøn og Mad

Det Gode Liv. Grøn og Mad Det Gode Liv Grøn og Mad Hvordan går(d) det? I flere af gårdene er der rigtig gode og varme sammenhold. Der afholdes jævnligt fællesarrangementer og fester. I andre gårde er fællesskabet endnu ikke blevet

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015

Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015 Ansøgning om prækvalifikation til Helhedsplanen With a little help from my friend januar 2012 december 2015 Der søges om at fortsætte projektet With a little help from my friend som siden 2009 har fungeret

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Program for de næste 45 minutter

Program for de næste 45 minutter Program for de næste 45 minutter Lidt om Svendborg Kommunes boligsociale samarbejde Lidt om København Kommunes boligsociale samarbejde Hvad skal vi så med hinanden? 1 Boligsocial årskonference 2012 Både

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016.

NY BOLIGSOCIAL INDSATS UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE. billede MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016. NY BOLIGSOCIAL INDSATS 2017-2020 billede UDVIKLING PÅ SJÆLØR OG I KGS. ENGHAVE MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET DEN 29. SEPTEMBER 2016 Version 2 TIL DIG, DER BOR I AAB S AFDELING 50 billede Boligforeningen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Hjælpeskemaer til brug i forbindelse med Naturlig Depressions-behandling

Hjælpeskemaer til brug i forbindelse med Naturlig Depressions-behandling Hjælpeskemaer til brug i forbindelse med Naturlig Depressions-behandling Nedenstående skemaer kan du bruge til at blive bevidst om, hvordan du får dækket dine grundlæggende behov. Tag et skema ad gangen

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Sundhedshuset Vest v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Etablering af Sundhedshuset Vest Etableret 2001 Permanent siden 2005 Beliggende i

Læs mere

Ungepolitik 2010-2015

Ungepolitik 2010-2015 Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER VEJEN TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Ledigheden i landets udsatte boligområder er væsentligt højere end i landet som helhed, og en stor del af de

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8) Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen (kit, nummer 8) 1) En beskrivelse af idéen 2) Et storyboard 3) En 3D model 4) En film af hver gruppe 5) Et podie til hver gruppe Alle elementer vedrørende hver gruppe samlet

Læs mere