Møde og høringssvar vedr. Udredning af ejerformerne på dagtilbudsområdet sag.nr.: L.391

Transkript

1 MDI Enghavevej 31, København V Tlf info@mdi.dk Ministeriet for Børn og Undervisning Frederiksholms Kanal København K Att. Thomas Rasmussen 2.maj 2012 Møde og høringssvar vedr. Udredning af ejerformerne på dagtilbudsområdet sag.nr.: L.391 Hermed skal MDI takke for invitationen af 30.april 2012 til møde den 23.maj kl sammen med Dansk Erhverv om ministerens udredning af ejerformerne på dagtilbudsområdet. Hvor formålet med udredningen er at få klarhed over, om den nuværende struktur på dagtilbudsområdet i tilstrækkelig grad understøtter høj kvalitet, nærdemokrati og forældreinddragelse samt hindrer social opsplitning. I det følgende vil vores bemærkninger falde i generelle mere overordnede betragtninger, derefter i konkrete bemærkninger der relaterer sig til de to kernespørgsmål. Da brevet adresserer nogen spørgsmål, der forudsætter mere substantielle samfundsmæssige refleksioner omkring udviklingen af den danske velfærdsmodel og dens udfordringer, der har vital betydning for forståelsen af dagtilbudsområdets udfordringer, vil der undervejs blive gjort kildehenvisninger, der nærmere præciseres sidst i dokumentet i den vedhæftede litteraturliste. Generelle bemærkninger Overordnet finder MDI det positivt, at ministeren iværksætter en udredning af ejerformerne på dagtilbudsområdet med overnævnte formål. Udfordringerne for vores velfærdsydelsers indretning herunder daginstitutionsydelsen er under et kæmpepres, og der er behov for en analyse og retænkning af, hvordan området organiseres. Her er ejerformen helt central at fokusere på, da den sætter roller og identiteter vidt forskelligt også i forhold til fokusområder som kvalitet, nærdemokrati, forældreinddragelse og social opsplitning, alt efter om der er tale om en kommunal, selvejende eller privat daginstitution. 1

2 Fokus på ejerformer gør det dog ikke alene. Der er også behov for en analyse af styringen af området og betydningen for forskellige ejerformers udbredelse. For potentielt nok så attraktive ikke kommunale ejerformer vil med den institutionelle lovgivnings- og styringsmæssige indretning af området under alle omstændigheder få svære vilkår, yderligere vanskeliggjort af det kommunale selvstyre samt kommunernes 3 roller: kommunerne bestiller daginstitutionsydelsen, udfører den i konkurrence med andre ikke kommunale aktører og fører tilsyn både med egne og andres institutioners kvalitet. I Danmark er der som i resten af det nordlige Europa en mangeårig tradition for, at den offentlige sektor og frivillige organisationer samarbejder om at levere velfærdsydelser både på daginstitutionsområdet og andre områder ud fra et ønske om at forene de frivillige organisationers værdier og ressourcer med det offentliges ansvar for velfærdssamfundets helhed. Hvor det meste velfærdsarbejde både i ind- og udland er startet op i samarbejde mellem sektorerne ud fra 3 overordnede forskellige tilgange jf. OECD s 3 idealtypiske velfærdsmodeller (Benneth 2005). I flere årtier har der været en stabil andel af og en fastforankret kultur for samspillet mellem den offentlige og frivillige sektor på daginstitutionsområdet, men de seneste år har denne situation ændret sig. I Danmark er andelen af kommunale daginstitutioner således forandret markant siden 1980 erne, hvor ca. halvdelen af alle daginstitutioner var kommunale. I 2010 udgjorde kommunale daginstitutioner 72 pct., selvejende daginstitutioner 21 pct. og privatinstitutioner og puljeordninger hver især henholdsvis 4 og 3 pct. af den samlede daginstitutionsmasse. Samlet set er tendensen, at de ikke kommunale frivillige daginstitutioner er for fortsat nedadgående (Rambøll 2011: p.30-38). Men samtidig med de nedadgående tendenser er der kommet fokus på nye typer samspil i form af partnerskaber (Rambøll 2011: p.30-38). Situationen er med andre ord relativt kompleks. Opgavefordelingen er under forandring og samtidig har staten de seneste år presset på for et større samarbejde og konkurrenceudsættelse med ændringer i lovgivning og rapporter, mens de ikke-kommunale non-profit daginstitutioner har vanskeligt ved at indfri forventningerne om bl.a. højere effektivitet og mere strømlinet administration og dokumentation. Der er ingen tvivl om, at man i kommunerne og det ikke-kommunale, frivillige daginstitutionsmiljø gerne vil hinanden og taler om nye samarbejdsformer og samspilsmodeller, men samtidig er der en tilspidset situation hvor samarbejdet gensidigt problematiseres. (DLO 2006, DLO 2007, Dansk Erhverv 2011 a, b og c, Rambøll 2011). Derfor er det særdeles relevant, at ministeren søger at komme ind i en dybere forståelse af dette problemfelt ved at stille to kernespørgsmål, som MDI i det følgende vil kommentere. Konkrete bemærkninger I hvilket omfang bidrager den nuværende struktur på dagtilbudsområdet til at understøtte høj kvalitet, nærdemokrati og forældreinddragelse samt hindrer opsplitning? Daginstitutionsområdet er i dag præget af et fortsat voksende kommunalt monopol, et vigende antal selvejende aktører som den største gruppe efter de kommunale og så nogen få procent private daginstitutioner som redegjort for ovenfor. Disse 3 ejerformer adresserer kvalitet, nærdemokrati, forældreinddragelse og social opsplitning vidt forskelligt alene p.g.a. deres institutionelle indretning. Med afsæt i styringsbetingelserne for området understøttet af det kommunale selvstyre, det kommunale monopol og varetagelsen hos kommunerne af de 3 roller: bestiller, udfører og tilsyn af 2

3 daginstitutionsområdet forvaltes den forskellighed som disse 3 institutionelle indretninger afføder imidlertid meget utydeligt både i forhold til forældre, ansatte, civilsamfund, bestyrelser og kommunerne selv. Eller sagt på en anden måde: dokumentation og gennemsigtighed for institutionens bæredygtighed i forhold til kvalitet, nærdemokrati, forældreinddragelse og social opsplitning er ganske fragmentarisk, forskellig fra kommune til kommune, fra ejerform til ejerform og der findes intet systematisk på området, der reelt giver hverken forældrer, bestyrelser, ansatte eller kommuner en samlet indsigt heri. Det er et alvorligt bekymringspunkt i en tid, hvor der bliver færre ressourcer til velfærdsydelserne samtidig med at kravene til gennemsigtighed og tryghed omkring kvaliteten til kerneydelsen på daginstitutionen er fortsat voksende. Hvad angår den institutionelle indretning eller ejerformen, er det MDI s opfattelse, at det ikke er ligegyldigt om daginstitutionen er kommunal, selvejende eller privat i forhold til den mulighed vi som forældre, bestyrelser, ledere og ansatte har på livet og værdierne i daginstitutionen. For MDI er selvejemodellen en gammel institution, og det er med stor beklagelse, at vi kan iagttage at samarbejdet er så vanskeligt mellem de kommunale aktører og selvejeaktørerne. Derfor har vi også taget initiativ til partnerskabsprojektet med 120 selvejende daginstitutioner og de 3 kommuner København, Århus og Svendborg med ønsket om at opfinde en ny partnerskabs- og ledelsesmodel til inspiration for både selveje som kommuner. Som vi er meget glade for ministeriets støtte og opbakning til. I den selvejende og ikke kommunale daginstitution er der helt særlige muligheder for indflydelse, hvor vores demokrati i Danmark styrkes og udvikles. For her får civilsamfundet direkte indflydelse på de rammer, forældre, personale og børn kan udfolde sig indenfor. Samtidig er den selvejende daginstitution en del af den offentlige forsyning på daginstitutionsområdet og en central spiller, når det gælder om at værne om nogen af velfærdsstatens grundelementer. Brugerne af den selvejende daginstitution er arbejdsgiverne og dermed dem, der træffer de vigtige beslutninger. Det er nærdemokrati i sin reneste form. Den selvejende model er også garanten for et frit valg mellem et bredt udbud og en stor mangfoldighed af daginstitutioner med forskelligt værdigrundlag. Det modvirker ensretning og centralisering af den pædagogiske og administrative tænkning på daginstitutionsområdet. Eller at daginstitutionerne skal underkastes en udbudsforpligtelse, hvor ressourcerne fosser ud på høje transaktionsomkostninger til udbudskonsulenter på bekostning af kerneydelsen og en stabil hverdag for børnene. Endelig sikrer selvejemodellen, at det altid er børnenes behov og trivsel, der er i centrum, fordi det ikke er muligt at trække et eventuelt overskud ud af driften til en ejerkreds. Selveje er non-profit og ressourcerne bruges på børnene. Det handler om det gode børneliv Alle kan blive enige om, at børn skal have et godt liv, men mange tænker ikke nærmere over, hvor forskellige bud der faktisk er på, hvad der definerer et godt børneliv. Vi går ofte automatisk ud fra, at det vi selv forestiller os, er en slags objektiv model som er den samme, når vi taler om begrebet. Det er det ikke. Netop nu kæmpes der hårdt om retten til at definere, hvad et godt børneliv er, og den sejrende part får lov at sætte dagsordenen for, hvordan daginstitutionerne skal være fremover. Derfor er det så vigtigt at være bevidst om, hvilke forskellige definitioner der er på spil, og hvem der repræsenterer dem. Vi oplever et diskursskifte, som udfordrer traditionelle roller og identiteter også i forhold til ejerformen. Der er kommet øget fokus på læring, forskning og forældreinddragelse. Retningen går mod stigende kompleksitet, nye strukturer og flere besparelser. Men hvad er det for et velfærdsprojekt vi vil understøtte i forhold til, hvordan daginstitutionen indrettes? Og hvem skal tage definitionsmagten? 3

4 Hos MDI har barnet altid været og er det stadig i centrum, men også vi må ransage os selv. Gør vi det godt nok? Og gør vi det rigtigt? Derfor er det helt centralt i den nye partnerskabs- og netværksmodel for selvejende daginstitutioner, at institutionerne skal kunne stå på mål både på økonomi, HR, interessenter, civilsamfund og faglighed/værdier. Dette gør vi via temperaturmålinger på disse 5 dimensioner og tilbud om at understøtte disse, således at vores institutioner kan dokumentere og udvikle sig vel drevent ved rettidig omhu på disse nøgleindikatorer. Hvor vores ønske er at understøtte institutionernes gennemsigtighed på centrale områder både til støtte for dialog med forældre, civilsamfund, personale og kommune. Sådanne temperaturmålinger finder vi er lige relevante ligegyldig ejerform og institutionel indretning, og vil være et oplagt værktøj til at afdække og benchmarke på forskellige ejerformers bidrag til kvalitet, nærdemokrati, forældreinddragelse og modvirken af social opsplitning. Vi er opmærksomme på at kommunernes monopolstatus, det kommunale selvstyre og kommunernes 3 roller som både bestiller, tilsynsførende og kontrollant kan gøre det vanskeligt at indføre et sådan fælles værktøj for hele landet. Samfundsøkonomisk finder vi det imidlertid uforsvarligt med potentielt små 100 kommunale sololøsninger på dette område, der hver især har en stor potentiel samfundsøkonomi bundet i sig. Forældre, civilsamfund, ansatte og ikke mindst børnene har krav på gennemsigtige daginstitutioner ud fra en enkel og letforståelig fælles landsdækkende tilgang, og at ressourcerne effektiviseres, så flest mulige kan gå til varme hænder hos børnene. Ikke som en gabestok på et forenklet temperaturgrundlag, men som et dialogværktøj for interessenterne med fokus på løbende udvikling og læring for at sikre et trygt og godt institutionsmiljø. Revitalisering af selvejemodellen For 20 år siden var ca. halvdelen af alle daginstitutioner i Danmark selvejende i dag er det ca. 20%. Området er fortsat vigende. Det er en udvikling som selvejemiljøet i Danmark må spørge både kommuner og sig selv om ikke kunne være anerledes? Om vi med denne udvikling ikke er i færd med at smide et barn ud med badevandet, vi dybest set gerne vil beholde? I MDI mener vi, at den selvejende grundide er særdeles relevant at udvikle og revitalisere med de udfordringer som velfærdsstaten står overfor med på den ene side færre ressourcer og på den anden side højere krav til gennemsigtighed og tryghed omkring at kerneydelsen på daginstitutionen er relevant og god. Det er afgørende at selveje-miljøet og kommunerne sammen udvikler en tilgang der viser, at det selvejende og ikke kommunale daginstitutionsmiljø pædagogisk og administrativt er et reelt, seriøst og værdifuldt alternativ til kommunale dagtilbud. Derfor har MDI et partnerskabsprojekt med kommunerne København, Århus og Svendborg og 120 selvejende daginstitutioner om at udvikle nye bæredygtige forpligtende netværk og en ny ledelses- og partnerskabsmodel. I 2010 fik MDI en finanslovsbevilling til over en 3-årig periode at understøtte vores partnerskabsprojekt mellem de 120 selvejende daginstitutioner, de 3 byer København, Århus og Svendborg og MDI. Vi er rigtig godt i gang med projektet der bl.a. baserer sig på en grundide om, at selvejende daginstitutioner for at være bæredygtige må organisere sig i forpligtende netværk på en min.størrelse på ca. 250 børn, understøttes med kompetenceudvikling og kunne håndtere løbende temperaturmålinger på de 5 dimensioner økonomi, HR, interessenttilfredshed, civilsamfund og faglighed/værdier. For vi tror, det er helt afgørende for et godt samarbejde, at disse institutionstyper bliver gennemsigtige omkring, hvad de bidrager med samfundsmæssigt på disse dimensioner. 4

5 Især dimensionerne civilsamfund og faglighed/værdier gør vi noget særligt ud af både at udvikle, uddanne i og kunne måle/dokumentere, da det er her vores sektor skal gøre en forskel men også udfordres på, at det er nødvendigt. Fordi det samfundsmæssigt er helt afgørende, at der er nogen steder i vores velfærdsstat, vi lærer vores børn via de forbilleder deres egne forældre/civilsamfundaktører er selv at blive fremtidens civilsamfundsengagerede. Med afsæt i at børnene i deres daginstitution har mødt nogen gode rollemodeller for et sådan engagement. Projektet har tilknyttet følgeforskning ved CBS institut for ledelse, politik og filosofi. Vi har et spændende advisory board tilknyttet hvor interessenter fra feltet bakker op og følger udviklingen af en ny ledelses- og partnerskabsmodel, hvad der viser, at der vitterlig fra mange kanter er organisationer og mennesker i Danmark, der gerne ser en god vej i dette. Ligenu er alle institutionerne for første gang i samlet trop og med afsæt fra et selvejemiljø i gang med at lave en række omfattende kvalitetsmålinger indenfor økonomi, HR, interessenter, faglighed/værdier og civilsamfund. Kvalitetsmålinger vi vil bruge til at reflektere strategisk indad i vores netværk og institutioner. Opad til vores kommuner. Som en temperaturmåling på tingenes tilstand. Et værktøj der åbner for en dialog og gøre synligt, hvad vi er og står for som samlet flok i selvejemiljøet, og hvad vi vil arbejde med, når vi mødes i bestyrelserne, i ledergrupperne i netværkene og med kommunen. Hvor vi ser temperaturmålingerne i projektet som et dialogværktøj for løbende udvikling af kerneydelsen og sundheden i daginstitutionen for forældre, bestyrelser, ansatte og kommunen men også som en pejling på om der er tale om et gennemsigtigt og sundt daginstitutionsmiljø. Et projekt der udfordrer os som selvejemiljø til også at revitalisere og genopfinde nye roller og identiteter når fokusområderne skal understøttes og udvikles. De erfaringer vi gør os undervejs i projektet vil vi i løbet af 2012 løbende dele ud af på vores hjemmesiden, via vores blad, på konferencer m.m. For vi ønsker ikke, at det at udvikle bæredygtige forpligtende selvejende daginstitutionsmiljøer skal være for os selv. Vi synes der er så meget, der er på spil i den danske velfærdsstat, at det er helt centralt, at vi hjælpes ad med at udvikle nye veje, hvor der også er plads til den selvejetradition vi er en del af. Udbud Der har gennem de seneste år jævnligt politisk været diskuteret om det selvejende daginstitutionsmiljø skulle udbudssættes. For MDI er dette ikke nogen god vej. Selvfølgelig har vi forståelse for, at der skal være gennemsigtighed på pris og krav til ydelserne også når det drejer sig om de selvejende daginstitutioner som velfærdsleverandører. Vi mener imidlertid ikke udbud er vejen centrale omdrejningspunktet for nonprofitleverandører som at mobilisere civilsamfund og basere sit arbejde på faglighed og værdier lader sig ikke hegne ind i en firkantet udbudsmanual. Det vil også være ødelæggende for børn, forældre og ansatte at skulle udbudssættes hvert år med risiko for massive forandringer i institutionens nøgleomsorgspersoner, fordi en ny virksomhed måtte overtage driften og vælge at udskifte personalet. Til gengæld er vi åbne for, at vi skal drøfte og udvikle den eksisterende samarbejdsmodel for selvejende daginstitutioner standarddriftoverenskomsten og finde mere tidssvarende samarbejdsformer. Det er med bekymring MDI imødeser den kommende revision af udbudsdirektiv om offentlige indkøb 2011/0438 Forslag til nyt direktiv fra dec Det er en revision der kan få alvorlige konsekvenser for det sociale områder. MDI samarbejder med politiske samarbejdspartner i regi Dansk Erhverv for at håndtere denne udfordring. 5

6 Med ophævelse af sondringen af a og b tjeneste ydelser, er der risiko for at vores velfærdsydelser som selvejende daginstitutioner o.lign. skal i udbud fordi tærskelværdien typisk vil være over de 4 mill.kr. Dvs. at alle selvejende daginstitution med et samlet budget over 2 år på mere end ca 4.mill kr skal i udbud. Dybt bekymrende. Det kan kun ende i et unødigt dyrt bureakrati penge og ressourcer der skal gå fra børnene oveni alle de andre problematikker et sådan udbud vil kunne skabe. Der forestår nu en længere periode for påvirkning, og i MDI håber vi at både kommuner, ministerium, politikere m.fl. vil stå sammen om at lande dette fornuftigt. Standard driftsoverenskomst og nye samarbejdsmodeller I juni 2004 blev der mellem KL og de selvejende daginstitutioner lavet en standarddriftsoverenskomst mellem kommuner og selvejende daginstitutioner, som langt de fleste selvejende daginstitutioners samarbejde med kommunerne baserer sig på i Danmark. I MDI mener vi, at det er fint, at vi i sin tid fik standarddriftoverenskomsten. Med de udfordringer, der er i spil på velfærdsområdet med stigende krav til dokumentation både når det drejer sig om økonomi, HR, interessenttilfredshed, faglighed/kvalitet og civilsamfundsengagement er der imidlertid behov for at justere og udvikle dette instrument. Dette bidrager vi gerne til i MDI, og vi håber og understøtter gerne hermed via erfaringerne fra vores eget udviklingsprojekt mellem 120 selvejende daginstitutioner, 3 kommuner og MDI. For det kan godt være, at vi om fem år ikke længere inddeler daginstitutionen i, om den er kommunal, selvejende eller privat. Det kan være, at vi om fem år har afløst den traditionelle daginstitution med familiehuse, som på en hel anden måde er dedikerede brobyggere mellem hjem, lokal- og civilsamfund. Men ligegyldigt hvad vi kommer til at kalde det, eller hvordan vi kommer til at indrette os, tror vi på, at MDI og selvejetraditionen bredt set - med en lang tradition for værdier, børneperspektiv og inddragelse af familier og civilsamfund - har noget særligt at tilbyde, på et ikke-kommercielt grundlag. Hvilke tiltag kan bidrage yderligere til understøttelse af disse dimensioner? For MDI er det et helt centralt at der bygges på den selvejende daginstitutionsform som ejerform, hvis ovennævnte dimensioner skal understøttes. Dette i en revitaliseret model for selveje med fundament i et velfærdspartnerskab med de involverede kommuner, understøttet af temperaturmålinger på de 5 dimensioner økonomi, HR, kvalitet/værdier, civilsamfund og interessenttilfredshed, bæredygtige organisationsformer som forpligtende netværk og løbende kompetenceudvikling helt centrale elementer. Så de ovenfor nævnte dimensioner ikke kun understøttes, men også dokumenteres at de bliver det. MDI s partnerskabsprojekt er endnu i sin udvikling, men allerede nu kan vi med den første netop gennemførte temperaturmåling se, hvordan den udfordrer konstruktivt disse dimensioner, roller og identiteter hos daginstitutionerne og også hos de involverede kommuner og øvrige interessenter. Der kan bestemt blive behov for justeringer af partnerskabsmodellen som den er søsat efterhånden som resultaterne viser sig, men vi har fat i en model, der er interessant og relevant i sin grundsubstans, når ovennævnte dimensioner skal understøttes. Som nævnt under generelle bemærkninger gør en udredning og indsats i forhold til ejerformer det imidlertid ikke alene, ligegyldigt hvor attraktive ikke kommunale ejerformer udredningen måtte pege på. Som daginstitutionsområdet i dag lovgivningsmæssigt institutionelt er indrettet understøttet af et hurtigt voksende kommunalt monopol, kommunalt selvstyre og kommunernes 3 roller som bestiller, udfører og tilsynsførende er det reelt kun den kommunale daginstitution, der har fremtiden for sig. Det er trist, for 6

7 netop den selvejende daginstitution har meget at byde på i forhold til de dimensioner ministeren adresserer. Der er i lige så høj grad behov for en udredning, analyse og forskning i betydningen af denne institutionelle lovgivningsmæssige ramme for området som for af ejerformer og partnerskabsindretninger. Dette for at finde de indikatorer der afgør, om den ene eller anden ejerform eller et partnerskabsprojekt udvikler sig på den ene eller anden måde, og om nogle aktører eller grupperinger får tilgodeset ønsker eller interesser i større udstrækning end andre. Forståelse for magtens forskellige udtryksformer indenfor en governmentality-forståelse i denne sammenhæng er central, hvis der for alvor skal udvikles relevante nye institutionelle indretninger både hvad angår ejerform men også nye partnerskabs-, samarbejds- og kontraktsformer. Hvor rammerne for hvem der leverer velfærdsydelsen ikke er noget, som defineres fra et bestemt magtcentrum og ej heller præcist kan styres fra toppen, hvilket netop er en af hovedudfordringerne for daginstitutionsområdet, for selvom skiftende regeringer har forsøgt at fremme et større kommunalt/privat/ngo-samspil er det åbenbart mislykkedes igen og igen. Dette bliver en stærk strategi for området ganske enkelt nødt til at forholde sig strategisk til (Foucault 2000, Dean 2006, Lausten/Myrup 2007, Christensen/Jensen 2011, Sløk/Villadsen 2008, Villadsen/Højlund 2011). Med venlig hilsen Charlotte Biil Generalsekretær Menighedernes Daginstitutioner 7

8 Litteraturliste Andersen, N.Å. (2012). To Promise a Promise: When Contractors Desire a Life-long Partnership i Andersen. N.Å. & Sand I.J. (2012) Hybrid Forms of Governance : Self-suspension of Power. Basingstoke: Palgrave Macmillan, s Austin, James E. (2000). The Collaboration Challenge: How Nonprofits and Businesses Succeed Through Strategic Alliances, Harvard Business School, Jossey-bass Publishers, San Francisco, California. Benneth, J. (2005). Where does Denmark stand. OECD. Biil, C. (2011). Projektbeskrivelse: Netværksledelse I selvejende bæredygtige Daginstitutioner. Et partnerskabsprojekt mellem MDI og kommunerne København, Århus og Svendborg. København. Bagge Lausten C. og Myrup J. (red.) (2007),Magtens tænkere. Roskilde universitetsforlag. Cox, Robert Henry (2011). How globalization and the European Union are Changing European Welfare States. Paper. udarbejdet til konferencen Social Policy in the New Europe: The Experience of Austria and the Smaller EU States, Center for Austrian Studies, University of Minnesota. Dansk Erhverv i samarbejde med Blå Kors, ISOBRO, Diakonissestiftelsen, Frelsens Hær, Incita, KFUK, Menighedernes Daginstitutioner og Den Sociale Udviklingsfond (2011) a. Kampagne: Social Velfærd Dansk Erhverv i samarbejde med Blå Kors, ISOBRO, Diakonissestiftelsen, Frelsens Hær, Incita, KFUK, Menighedernes Daginstitutioner og Den Sociale Udviklingsfond (2011) b. Kampagne Social Velfærd Hvordan inddrages selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder bedst muligt i løsningen af fremtidens velfærdsudfordringer? Dansk Erhverv i samarbejde med Blå Kors, ISOBRO, Diakonissestiftelsen, Frelsens Hær, Incita, KFUK, Menighedernes Daginstitutioner og Den Sociale Udviklingsfond (2011) c. Social Velfærd Gode løsninger ved brug af ikke-offentlige aktører. Dean, M. (2006). Governmentality Magt og styring i det moderne samfund. Forlaget Sociologi, Frederiksberg. DLO (2006). Hvorfor ikke udbyde til selvejende daginstitutioner? Kampagneskrift skrevet af Kyst, Morten (DLO), Biil, Charlotte (MDI) & Christiansen, Svend-Erik (Frie Børnehaver og Fritidshjem), Kbh. DLO (2007). Konkurrencevilkår for selvejende daginstitutioner i et kommunalt domineret marked konkurrenceretlige refleksioner og cases. Kampagneskrift skrevet af Kyst, Morten (DLO), Biil, Charlotte (MDI) & Christiansen, Svend-Erik (Frie Børnehaver og Fritidshjem):, Kbh. Farnsworth, K. & Irving, Z. (2011) a. Social Policy in Challenging Times: Economic Crisis and Welfare Systems. Amazon.co.uk. Farnsworth, K. (2011) b. Social versus Corporate Welfare: Competing Needs and Interests within the Welfare State. Palgrave Macmillan. Foucault, M. (2000). Power. The New Press, New York. Finanslovsaftalen Mellem regeringen og Dansk Folkeparti blev det under emnet om forbedret kvalitet i dagtilbud besluttet at foretage en undersøgelse af de selvejende daginstitutioners vilkår og rammebetingelser. Finanslovsaftalen 2010 for Side 26: Udvikling af ledelsesform i selvejende daginstitutioner: Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om i samarbejde med Menighedernes Daginstitutioner at igangsætte et projekt om bedre kvalitet i selvejende dagtilbud gennem udvikling af ledelsesformer, herunder netværksledelse. Der afsættes 5. mio. kr. til projektet. 8

9 Greve, B. (2011) a. The Nordic Welfare States Revisited. Tidsskrift: Social Policy and Administration. Vol.45 nr. 2 s Hansen, H. og Henriksen S.C. (2001). Selvejende institutioner på det sociale område: Aktuelle problemstillinger. København: Casa. Hood, Christopher (1991). A Public Management for All Seasons? Public Administration, Vol. 69, p Jørgen, Carsten. (2009). Ledelse, styring og styringsparadigmer. Professionshøjskolen Metropol, Danmarks Forvaltningshøjskol Center for Ledelse og Styring. La Cour, Anders og Højlund, Holger (2008) a. Samarbejdets dobbelte strukturer, s I Tække, J og Paulsen, M (red.), Luhmann & organisation. Kbh.: Forlaget Unge Pædagoger og forfatterne. La Cour, Anders & Højlund, Holger (2008) b. Velfærd gennem det superviserende samarbejde i Sløk, Camilla & Villadsen, Kaspar (red.) (2008). Velfærdsledelse I den selvstyrende velfærdsstat, Kbh.: Hans Reitzels Forlag. March, J.G. & Olsen J.P. (1995). Democratic Governance. New York: The Free Press. March, J.G. & Olsen J.P. (1998). The Institutional Dynamics of International Political Orders I International Organizations, 51(4): Mik-Meyer, N. & Villadsen K. (2007). Luhmann: Velfærd i kommunikative systemer i Magtens Former s Hans Reitzels Forlag. Mik-Meyer, N. & Villadsen K. (2007). Magtens former. Hans Reizels forlag. Mortensen, Niels (2004). Det paradoksale samfund. Hans Reitzels forlag. Newman, Janet (2001). Modernising Governance, s: London: Sage Publications Newman, Janet (2006). Rowing, steering or out of control? The dilemmas of governance in neo-liberal times. Utrecht. Newman, Janet og Clarke, John (2009). Publics, Politics and Power: changing the public of public services. London, Sage. Osborne, Stephen (red.) (2010). The New Public Governance? Emerging perspectives on the theory and practice of public governance. USA og Canada: Routledge. Pedersen, Dorthe (red.) (2004). Offentlig ledelse i managementstaten, Frb.: Forlaget Samfundslitteratur. Pedersen, Dorthe og Hartley, Jean (2008). The changing context of public leadership and management: Implications for roles and dynamics. International Journal of Public Sector Mangement, Vol. 21. Pedersen, Ove Kaj (2011). Konkurrencestaten. Kbh.: Hans Reitzels forlag. Rambøll, (2011). Slutrapport om Undersøgelse af selvejende institutioners vilkår og rammebetingelser, rapport til socialministeriet. Regeringen (2004). Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP). København: Schultz Information. Regeringen (2011 januar) a. Strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde. Regeringen (2011 marts) b. Regeringens vækststrategi. 9

10 Sand, Inger-Johanne (2004). Stat og ledelse i det polycentriske samfund i Pedersen, Dorthe (red.) (2004). Offentlig ledelse i managementstaten. Frb.: Forlaget Samfundslitteratur. Sløk, Camilla & Villadsen, Kaspar (red.) (2008). Velfærdsledelse I den selvstyrende velfærdsstat, Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Sløk, Camilla (2010): Strategisk ledelse i folkeskolen. Dafolo. Socialministeriet. (18. maj.2011). Aftale om bedre vilkår for selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner. Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne er enige om 12 initiativer, der skal sikre bedre vilkår for selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner. Aftalen er en opfølgning på en undersøgelse af vilkår og rammebetingelser for selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner samt aftalen om Konkurrencepakken. Taylor-Gooby, Peter (2004) a. Making a European Welfare State Reform in Western Europe? Convergences and Conflicts over European Social Policy, (ed.), Blackwell. Taylor-Gooby, Peter (2004) b. New Risks, New Welfare: The Transformation of the European Welfare State, (ed.). Oxford, Oxford University Press. Taylor-Gooby, Peter (2005). Ideas and Welfare State Reform in Western Europe (ed.). London, Palgrave. Taylor-Gooby, Peter (2008). Reframing Social Citizenship. Oxford University Press, Oxford. Thygesen, Niels Thyge (2004): Hvordan styringsteknologi gør ledelse mulig i Pedersen, Dorthe (red.) (2004): Offentlig ledelse i managementstaten, Frb.: Forlaget Samfundslitteratur. Udbudsrådet (22. januar 2010). Analyse af barrierer for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor. Udbudsrådet (23. marts 2011). Konkurrence på daginstitutionsområdet erfaringer, muligheder og effekter. Villadsen K. og Højlund H. (2011). Magt og ledelse i velfærdsstaten, MPA valgfag. Academic Books. The Drucker Foundation for Nonprofit Management. SPA Social Policy Association. Yeates, N., Haux, T., Rana,J. og Majella K. (2011). In Defence of Welfare: The Impacts of the Spending Review. 10