Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Simpel lungetest kan redde KOL patienter"

Transkript

1 Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover mere fokus, men vil ikke give lægerne mulighed for at lave flere undersøgelser. Af Daniel Christensen og Anton Lind Kunne du tænke dig at få tjekket dine lunger? Sådan blev borgerne mødt i venteværelser hos udvalgte praktiserende læger i Favrskov Kommune lidt uden for Aarhus. Et projekt, der begyndte med den årlige nationale lungedag, gav i en måned i efteråret 2011 patienter mulighed for at få foretaget en hurtig undersøgelse af lungerne, mens de alligevel besøgte lægen. Selvom man på forhånd vidste, at mange havde KOL uden diagnose, var resultaterne overvældende. 18 procent af alle, der blev testet, viste sig at have KOL. Ifølge Danmarks Lungeforening har over danskere KOL uden at være diagnosticeret. Det problem besluttede man sig for at gøre noget ved i Favrskov Kommune. Projektet gik ud på, at de praktiserende læger, der ønskede at deltage, i venteværelset reklamerede for, at alle patienter kunne få foretaget en lungefunktionsundersøgelse. Det specielle var, at det stred imod Sundhedsstyrelsens kriterier, der blandt andet siger, at lægerne kun skal henvende sig til rygere eller tidligere rygere over 35, der har oplevet lungesymptomer. Manglende diagnose forværrer sygdommen 16 danskere dør hver dag af KOL ifølge Danmarks Lungeforening, mens hver tiende dansker vil opleve at blive indlagt med sygdommen. Et afgørende problem er, at så mange syge ikke er diagnosticeret. De får derfor ikke behandling, og deres sygdom forværres. En væsentlig årsag er, at symptomerne først mærkes, når lungefunktionen er under 50 procent. I sidste ende kan det resultere i et kronisk handicap og et liv på overførselsindkomst. I værste tilfælde er det livstruende. I juni 2013 vedtog Regeringen og Danske Regioner en økonomiaftale for 2014, som indeholder et øget fokus på lungeområdet, mere præcist KOL. Der er endnu ikke sket praktiske ændringer, selvom Danmarks Lungeforening og eksperter står klar med flere løsningsforslag. Overlæge og professor i lungesygdomme på Københavns Universitet Peter Lange ser flere oplagte muligheder for at komme problemet til livs:

2 Et offentligt fokus er meget vigtigt. Folk indenfor målgruppen skal informeres om, at de skal komme til lægen og få tjekket deres lunger. Samtidig mener han, at det er en spændende mulighed at gøre som i Favrskov Kommune og tilbyde undersøgelsen til alle. De praktiserende læger bør lave flere lungefunktionsundersøgelser, så man fanger det tidligt, siger han. Tidlig opsporing er vigtig Danmark er det land i EU, der har den højeste dødelighed af KOL. Derfor har Danmarks Lungeforening samlet landets førende eksperter på området til en stor undersøgelse, der har udmøntet sig i et såkaldt argumentationspapir, som samler de stærkeste argumenter for en national handleplan imod KOL og andre lungesygdomme. Et vigtigt element i undersøgelsen er tidlig opsporing, der kan opnås ved hjælp af flere lungefunktionsundersøgelser og en lungekampagne. Bliver man ikke diagnosticeret i tide, svækkes livskvaliteten kraftigt. Men får man en tidlig diagnose, kan man leve et helt normalt liv, hvis man får den rette medicin og er villig til at lægge sit liv om, siger overlæge og professor Peter Lange, der har været med til at lave undersøgelsen. Argumentationspapiret skal bruges til at lægge pres på myndighederne, så lungesygdomme kan få samme fokus som eksempelvis kræft og hjertesygdomme. I øjeblikket har Sundhedsstyrelsen én officiel hjerteplan og tre kræftplaner, men altså ingen lungeplan. Og på trods af at KOL er den fjerdestørste dræber i Danmark, er det ikke et af de 17 fokusområder, de har listet på deres hjemmeside under kampagner. Lægerne skal have friere rammer I Danmarks Lungeforening ser man et stort behov for en ændring af proceduren hos lægen. Man er overbevist om, at flere lungefunktionsundersøgelser er et vigtigt redskab, hvis man skal blive bedre til at opspore KOL på et tidligt stadie. Tidlig opsporing er løsningen. Vi ved, at det har en tydelig effekt. Hvis flere bliver tilbudt en lungefunktionsundersøgelse, er der også flere, der bliver opsporet. Vi mener klart, at alle nuværende eller tidligere rygere over 35 skal undersøges, og måske skal man overveje det, også selvom de ikke oplever symptomer, siger Nicolai Kirkegaard, der er senior projektleder i Danmarks Lungeforening. Praktiserende læge og sundhedsfaglig konsulent Poul Kraghede stod bag projektet i Favrskov Kommune. Han er tilfreds med projektets resultater, men han ærgrer sig over, at han ikke har

3 haft mulighed for at føre det over i sin hverdag. De praktiserende læger har et honorarloft, som bestemmes af overenskomsten med Danske Regioner, og det begrænser deres muligheder for at tilbyde lungefunktionsundersøgelser til patienter. Jeg kan ikke gå ud og reklamere med det, som jeg gjorde dengang, for så ender jeg med selv at skulle betale for undersøgelserne, når loftet er nået, siger han. Han mener, at det ville fremme de praktiserende lægers mulighed for at opspore KOL på et tidligt stadie, hvis eksempelvis lungefunktionsundersøgelser lå uden for lægernes honorar loft. Det er klart, at selvfølgelig foretager vi en lungefunktionsundersøgelse, hvis det er nødvendigt, men vi bliver ikke motiveret til at lave opsøgende lungefunktionsundersøgelser, hvis vi i sidste ende selv skal betale for dem, siger han. Dyrt for samfundet Mens der er klare personlige gevinster for de syge ved tidlig diagnosticering, tyder meget på, at der også vil være penge at spare for samfundet. Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg har været med til at udarbejde en rapport om de økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser, KOL har for samfundet. De syges arbejdsevne er stort set forsvundet, når de diagnosticeres så sent, som tilfældet er i dag. Det blive rigtig dyrt for samfundet, når folk ikke kan passe deres arbejde. Hvis man skal gøre noget rigtigt, så handler det om at gøre noget tidligt, siger han. Ifølge Danmarks Lungeforening løber de samlede behandlingsudgifter til KOL op i 3,345 milliarder kroner om året. Selvom Danske Regioner og Regeringen i 2013 aftalte et øget fokus på tidlig opsporing af KOL, har hverken Danmarks Lungeforening eller de Praktiserende Lægers Organisation mærket nogen konkrete tiltag. Formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), lover, at der snart sker ændringer på området. Som følge af Økonomiaftalen for 2014 er Sundhedsstyrelsen på vej med nogle nye kliniske retningslinjer til de praktiserende læger. Men der er ingen planer om at udvide lægernes muligheder for at lave flere lungefunktionsundersøgelser. Det er ikke et område, hvor vi har tænkt os at lave et større screeningsprogram, hvor vi fanger alle, siger hun. Hun mener i stedet, at de praktiserende læger har ansvaret for at tilbyde lungefunktionsundersøgelser til patienter, der oplever symptomer, når de alligevel kommer ind til normal konsultation.

4 Flere end man regner med Ulla Astman (S) kan dog godt se fordelene i at lade sig inspirere af projektet i Favrskov Kommune. Det er en god ide at henvende sig til patienterne i venteværelset eksempelvis med en plakat, der beder folk inden for målgruppen om at få foretaget en lungefunktionsundersøgelse, når de alligevel er til lægen. Det gør man jo i forvejen med mange andre sygdomme, siger hun. Selvom han endnu ikke har oplevet nogle konkrete ændringer i sin hverdag, er Poul Kraghede i Favrskov glad for, at der fra politisk hold er planer om at få sat mere fokus på tidlig opsporing af KOL. Det er vigtigt at bemærke, at vi ikke havde fokus på højrisikogrupper som de psykisk syge og misbrugerne i projektet. Men alligevel viste det sig, at 18 procent af forsøgspersonerne havde KOL. Det får mig til at frygte, at der er endnu flere derude, end vi regner med, siger han. Han ser ikke noget problem i, at man prøver projektet i andre kommuner, da man uden de store anstrengelser opnåede markante resultater. Det er utrolig nemt, siger han. Sideartikel: Gerts lunger sagde stop Det føles som om, der er en, der maser lungerne indefra, og en, der maser lungerne udefra. Af Daniel Christensen og Anton Lind Da Gert Østerdal i 2007 fik konstateret KOL, var hans lungekapacitet helt nede på 36 procent. Han havde i nogle år haft vejrtrækningsproblemer. De trapper, han i så mange år havde passeret hver dag på slagteriet, var blevet en hård opgave. Nu føltes det, som om han trak vejret gennem et sugerør med en klemme for næsen. Jeg kunne slet ikke forstå det. Hvorfor kunne jeg ikke det mere? Men man tænker, at det bare er dårlig kondition, og sådan noget går man jo ikke til lægen med, siger han. Til sidst var han alligevel nødt til at tage til lægen. Han havde fået andre arbejdsopgaver på jobbet, så han slap for at skulle klatre op og ned af trapperne hele tiden. Men cykelturen til og fra arbejde blev også gradvist sværere, og til sidst var der ingen anden udvej. Manglende viden om sygdommen

5 I det store og hele mener Gert, at han er blevet godt behandlet af Sundhedsvæsenet. Han ærgrer sig dog over, at han ikke vidste mere om sygdommen, da han mærkede de første symptomer. Nicolai Kirkegaard, der er senior projektleder og sundhedsfaglig konsulent i Danmarks Lungeforening, ser det som et stort problem, at mange ikke kender til sygdommen og dens symptomer og bare fejer det af vejen. Folk skal læres at gå til lægen. Folk der har åndenød skal vide, at det er vigtigt at gå til lægen for at få stillet en diagnose. Jo før de får en diagnose, jo hurtigere kan sundhedsvæsenet starte behandlingen. Gert ville ønske, at han havde vidst mere om sygdommen, da han kort efter årtusindskiftet begyndte at mærke de første symptomer. Hvis jeg 5 10 år tidligere havde vist, at min lungekapacitet styrtdykkede, så havde jeg lagt mit liv om. Det er jeg slet ikke i tvivl om, siger han. Holder sig i gang I dag er Gerts lungekapacitet på cirka 24 procent. Han har måttet vinke farvel til blandt andet fodbold og håndboldtræning med vennerne. Derfor betyder det meget for Gert, at han kan dyrke motion derhjemme, så han holder kroppen i gang. Han har et program på sin computer, som hjælper ham med at træne. Både konditionstræning og styrketræning. Det er tilpasset efter, hvad han kan, og hvad han ikke kan. Samtidig gør han en dyd ud af at hjælpe til i hjemmet. Det er Gert, der laver maden, og når lungerne vil det, ordner han haven eller svinger støvsugeren. Det tager så halvanden time bare at støvsuge stuen. Men sådan er det. Jeg slukker bare maskinen og holder en pause, indtil jeg kan få vejret igen, siger han.