Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Transkript

1 23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet den understøttende undervisning. Fritidsklubberne Ungdomsskole/klub Formål At sikre de tværgående aldersrelaterede indsatser og samarbejdskulturer. At styrke de tværgående og lokale initiativer i forhold til børne- og ungefællesskaber. Mål At fortsætte et kvalitativt og godt aldersrelateret fritidstilbud både lokalt og på tværs af kommunen. Lovgivning Organisering og ledelse : Folkeskoleloven Fritidsklubber: Lov om Dagtilbud Ungdomsskolen: Lov om Ungdomsskoler Organisering: Samarbejdet organiseres i partnerskabsaftaler (jf. skolereforms 3, stk. 4) mellem skoler, ungdomsskole og fritidsklubber. Ledelse: leder: 0. til 3. klasse - er en del af skolens ledelse I og II-leder af Landsbyordninger i Ferslev og Skuldelev fortsætter uændret. Fælles klubleder for 4. til 7. klasse. Ungdomsklub- og Ungdomsskoleleder for 7. klasse til 18 + år. 1

2 Personalet kan i den understøttende undervisning være: Ansat i fritidsklubber/ungdomsskolen Ansat på skolen Kombineret ansættelse jf overernskomst skolepædagoger Indflydelse : skolebestyrelse Fritidsklubber: Selvstændig fælles forældrebestyrelse, Ungdomsskole: Selvstændig bestyrelse. samarbejde Samarbejde og forpligtende partnerskaber aftales mellem skoler, ungdomsskole og fritidsklubber. Fysiske rammer Tilbuddet kan fortsætte i den eksisterende organisering. Tidsperspektiv Kan træde i kraft 2014 Overvejelser Implementering af folkeskolereformen og organisationsudvikling i forhold til reformens mål. Skabe tid til at evaluerer de nuværende samarbejde og indsatser og finde den bedst egnede organisationsform. Ansættelsesforhold i skole- og fritid 2

3 Model 2. Fælles koordinerende kommunalt Fritidscenter Fritidsområdet ønskes organiseret i en ny samlet enhed, hvor de nuværende fritids- og ungdomsklubber sammenlægges til ét Fritidscenter med én fælles leder for hele målgruppen af børn og unge fra 10 til 18/25 år. 1 r Dagtilbud Fritidscenter PPR Sociale myndigheder Udover varetagelse af styring af et samlet fritidstilbud til børn og unge skal fritidscenteret have en overordnet central koordinerende funktion, der skaber sammenhæng i de pædagogiske indsatser og opgaveløsninger, der forholder sig til Servicelovens bestemmelser om det generelle forebyggende arbejde og Frederikssund Kommunes børne- & unge politik. Formål Ungdomsskole Frivillige foreninger (Alle parter i modellen samarbejder, selv om det ikke er angivet med pile). Fritidscentret er det koordinerende led i kommunens børne- og ungepolitik og kan dermed have en overordnet rolle i forhold til skolen. At samle resurserne på området, når skoledagen bliver længere, så bæredygtighed og fleksibilitet bevares. SSP Erhvervs- skole Mål At give et kvalitativt, sammenhængende og godt fritidstilbud både lokalt og på tværs af kommunen. Lovgivning: : Folkeskoleloven. Fritidscentret kan organiseres under følgende lovgivninger: Dagtilbudsloven - Fritids og ungdomsklubber og/eller Lov om Ungdomsskolen - Ungdomsskolen Organisering og ledelse: Organisering: Samarbejdet organiseres i partnerskabsaftaler (jf. skolereforms 3, stk. 4) mellem skoler, ungdomsskole og fritidscenter. Personaleledelse og budgetansvar ligger hos centerleder. Ledelse: leder: 0. til 3. klasse og er en del af skolens ledelse Landsbyordninger i Ferslev og Skuldelev fortsætter uændret. Centerleder af et fælles fritids- og ungdomsbud for de år. Ungdomsskolen har selvstændig ledelse Personalet kan i den understøttende undervisning være: Ansat i fritidscenteret 3

4 Ansat på skolen Kombineret ansættelse Indflydelse : skolebestyrelse Fritidscenter under Lov om Dagtilbud: Selvstændig fælles forældrebestyrelse. Fritidscenter under Lov om Ungdomsskoler: Selvstændig bestyrelse. Ungdomsskole: Selvstændig bestyrelse. samarbejdet Samarbejde og partnerskaber aftales mellem skoler, ungdomsskole og fritidsklubber. Fysiske rammer Organiseringen kan fortsætte i de eksisterende rammer. Tidsperspektiv Ansættelses forhold skal undersøges nærmere. Overvejelser En sammenlægning af de nuværende fritids- og ungdomsklubber kan sikre en glidende overgang til ungdomstilbuddet og brobygning til ungdomsuddannelserne. Fastholde og udvikle den nuværende socialpædagogiske indsats. Lokale og tværgående, målrettede aktivitetstilbud 4

5 Model 3. I, II, og evt. III Hele fritidsområdet bliver lagt ind under folkeskolen som: I for indskolingen, II for mellemtrinet i stedet for fritidsklubber, og evt. III som for overbygningen i stedet for ungdomsklubber. Ungdomsskolen forsætter uændret. Formål, Jf. Folkeskoleloven Ungdomsskole jf. Ungdomsskolelov I, II & evt. III Jf. Folkeskoleloven At styrke samarbejde om børn og unge, hvor det nuværende, klub og evt. ungdomsklub bliver en integreret del af folkeskolen. Der tænkes i helhed, og hvor skole og fritidstilbud udgør én enhed. II og evt. III skal være den naturlige forlængelse af I og den naturlige overgang til evt. ungdomsskole. Mål At skabe et helhedsorienteret fritidstilbud til børn og unge evt. 18+, som er målrettet deres ønsker og behov, og som kan rumme de udsatte børn og unge. Sikre at hele fritidsdelen kan tilbyde en høj pædagogisk kvalitet med et bredt aktivitetstilbud i alle lokalområder. Lovgivning Organisering og ledelse I, II og evt. III: Lov om Folkeskolen Ungdomsskole: Lov om Ungdomsskoler Organisering: Alle fritidstilbud bliver én. Landsbyordninger i Ferslev og Skuldelev fortsætter uændret. Ungdomsskolen forbliver uændret Ledelse: I, II og evt. III varetages af lederen af en samlet, som indgår i det tværfaglige ledelsesteam med skolen. Indflydelse : bestyrelse Ungdomsskole: Selvstændig bestyrelse samarbejde Der tages udgangspunkt i en 50/50 fordeling af hhv. lærere og pædagoger i den understøttende undervisning. Fysiske rammer Model A: I, II og evt. III placeres på skolens matrikel og 5

6 sammenlægges med den eksisterende I på skolen. Modellen bliver en integreret del af skolens fritidstilbud fra 0. til 6. klasse på fødeskolerne, 7. til 9. klasse på overbygningsskolerne og 0. til 9. klasse på de øvrige skoler. Model B: Børnene i II tilbud samles i deres skoledistrikter. skolen overtager driften, og tilbuddet drives som en I. Tidsperspektiv på modeller Model A: Vil være vanskeligt at etablere til , da flere skoler pt. ikke rent fysisk kan rumme I, II og evt. III i skolens nuværende bygninger. Model B: Den ledelsesmæssige organisering kan træde i kraft pr Ved begge modeller er der opsigelses- og genansættelsesvarsler, der skal overholdes. Overvejelser - og fritidsopgaver koordineres under skolen for at sikre tæt samarbejde og sammenhæng i indsats. En fællesorganisering vil mindske kompleksiteten i koordineringen og samspillet mellem fritidstilbud og skole. - og fritidsopgaver hører under samme lovgivning Udnyttelse af de fysiske ressourcer ved at være på samme matrikel. Under samme lovgivning er der muligheder for, at pædagoger og lærere kan udveksle oplysninger om et barn som del af det daglige arbejde uden forældrenes samtykke Frit klubvalg forsvinder. Tage stilling til privatskolebørns medlemskab af. Fysiske rammer Bæredygtig med nuværende resurser på både små og store skoler 6

7 Model 4. Distriktsmodel Dagtilbud, skole,, ungdomsskole og et fælles fritids- og ungdomsklubtilbud oprettes i hvert skoledistrikt. Ungdomsskole, jf. folkeskoleloven Distriktsklub år Fritids- og ungdomsklubber* jf. Dagtilbudslov el. Ungdomsskolelov 0-6 års områdeledere Jf. Dagtilbudsloven Formål At sikre en sammenhængende indsats fra 0 til 18 år lokalt og vertikalt. Mål Lovgivning: At få en sammenhængende og lærende dag for de yngste børn til de unge i tæt samarbejde mellem børnehaver,, skoler, klubber og ungdomsskole. : Folkeskoleloven. Fritidscentret kan organiseres under følgende lovgivninger: Dagtilbudsloven - Fritids og ungdomsklubber og/eller Lov om Ungdomsskolen Ungdomsskolen. Organisering og ledelse: Organisering: Samarbejdet organiseres i partnerskabsaftaler (jf. skolereforms 3, stk.4) mellem skoler og områdeleder for distriktsklubben Områdeleder for distriktsklubben har ansvar for den koordinerende pædagogiske og forebyggende indsats lokalt. Ledelse: 0-6 års områdeledere. leder er en del af skolens ledelse II i Ferslev og Skuldelev forsætter uændret som en landsbyordning på skolen. Områdeleder for distriktsklubben for år. Ungdomsskole på tværs af alle distrikter. Kan organiseres om én eller flere skoler. 0-6 års områdeleder, skoleleder/ -leder og områdeleder for distriktsklub indgår i et ligeværdigt ledelsesteam. Ungdomsskoleleder indgår partnerskabsaftale på tværs af skoledistrikter. Indflydelse : bestyrelse. Distriktsklub under Lov om Dagtilbud: Selvstændig fælles forældrebestyrelse. 7

8 Distriktsklub under Lov om Ungdomsskoler: selvstændig bestyrelse. Ungdomsskole: Selvstændig bestyrelse. samarbejde Gensidigt forpligtende samarbejde på tværs af distriktets institutioner. Tidsperspektiv Vilkårsændringer for ansættelser skal undersøges! Overvejelser Frit klubvalg i distriktet Privatskolebørn skal have mulighed for klubtilbud i distriktet Hvordan sikres de tværgående indsatser? 8