Giv psykiatrien en stemme

Transkript

1 Regions- og byrådsvalgene Giv psykiatrien en stemme Inspirationshæfte til brug ved valgene i november NOVEMBER Mere end 50 pct. af vælgerne er direkte eller indirekte berørt af psykisk sygdom. Skal vi ikke beslutte, at vi alle stemmer på én, der vil gøre noget særligt for psykiatrien?

2 Sæt psykiatrien på valgplakaten I forbindelse med valgene til regions- og byråd i november 2009 og i forbindelse med folketingsvalget 2011 lykkedes det SIND at få sat psykiatrien på valgplakaten. Også i forbindelse med valgene til regionsog byråd i vil vi gerne være med til at sætte fokus på psykiatrien. Det gør vi bl.a. med dette inspirationshæfte. SIND er partipolitisk uafhængig. Ærindet er derfor ikke at agitere for bestemte partier eller kandidater. Stem på det parti, som du har lyst til, men stem på en kandidat der vil gøre noget for psykiatrien. Gør alle det, så flytter det mandater! Den borgerrettede indsats i forhold til psykisk syge/sårbare ligger ude i kommunerne og regionerne. Derfor er byråds- og regionsrådsvalgene særdeles vigtigt. Valgene i kommer kort tid efter offentliggørelsen af regeringens psykiatriudvalgs rapport, så der er gode muligheder for at koble mellem de landsdækkende problemstillinger, og løsningerne regionalt og lokalt. Der er gode chancer for, at psykiatri kommer til at fylde i mediebilledet i en del af valgkamptiden. Det skal vi naturligvis udnytte. Valgkampen på facebook, i SIND-bladet og på hjemmesiden I SIND-bladet nr. 3, Juni har vi spurgt psykiatriordførerne om deres holdninger til emner af relevans for os. Deres udgangspunkt er naturligt nok landspolitisk. På vores hjemmeside og på facebook vil vi også dække valget, så klik forbi og hold dig opdateret. Vigtige temaer Psykiatrien i regionerne og kommunerne styres som så meget andet med hård hånd fra Christiansborg og fra Finansministeriets røde bygning på Slotsholmen. Alligevel er der mange ting, som de enkelte regions- og byråd kan gøre for at bedre forholdene for de sindslidende og deres pårørende. Plads til forbedringer Der er heldigvis kandidater på alle lister, der har gjort og/eller lover at gøre en ekstra indsats for psykiatrien. Men der er plads til forbedringer i alle partierne, så lad os komme i gang. God valgkamp! Udgiver: Landsforeningen SIND Jernbane Allé 45, Vanløse Telefon: landsforeningen@sind.dk Gironr.: , Landsforeningen SIND Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af dette hæfte eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret uden SINDs tilladelse. Fotos er medmindre andet er angivet fra Kandidater og kandidatlister til valgene til regionsråd og byråd må meget gerne kopiere SINDs forslag til egne valgprogrammer, til kandidatmaterialer og lignende i forbindelse med valgene i november. Landsforeningen SIND modtager gerne valgoplæg, indlæg m.m. vedrørende kandidater og kandidatlisters politik på området. Vi dækker valgkampen i SIND-bladet, på vores hjemmeside www. sind.dk og på facebook. 2 Giv psykiatrien en stemme

3 Et par tal om psykiatri og valg pct. af befolkningen har i større eller mindre grad psykiske lidelser eller gener. 10 pct. er så påvirkede, at de har fået stillet en psykiatrisk diagnose. Ca. 2 pct. er i psykiatrisk behandling. Hvis hver psykisk sårbar har bare én pårørende, så er mere end halvdelen af befolkningen i berøring med psykiske lidelser. De 2 pct., der er i psykiatrisk behandling, svarer til Enhedslistens stemmeandel ved regionsrådsvalget i Region Sjælland i De 10 pct., der har fået stillet en psykiatrisk diagnose, svarer til den stemmeandel, som Det Konservative Folkeparti fik ved regionsrådsvalget i Region Syddanmark i De pct. af befolkningen, der i større eller mindre grad har psykiske lidelser, svarer til Socialdemokraternes eller Venstres stemmeandel ved byrådsvalgene i hele landet i Antallet af vælgere, der er berørt af psykiske lidelser svarer altså til antallet af vælgere, der stemte på et af de to største partier ved byrådsvalgene i Tæller vi de pårørende med, så sidder vi på mere end halvdelen af stemmerne. Tæller vi de pårørende med, så sidder vi på mere end 50 pct. af stemmerne 800 regions- og byrådsmedlemmer kan have en psykisk lidelse Hvis medlemmerne af regions- og byråd afspejler befolkningen, så har af byrådsmedlemmerne og af regionsrådsmedlemmerne i større eller mindre grad psykiske lidelser. 247 af byrådsmedlemmerne og 21 af regionsrådsmedlemmerne har fået stillet en psykiatrisk diagnose. 50 byrådsmedlemmer og 4 regionsrådsmedlemmer er i psykiatrisk behandling. Ingen ved, om de folkevalgte på dette punkt afspejler befolkningen, men under alle omstændigheder kan det undre, at der ikke er en større vilje til at sikre rimelige vilkår for psykiatrien. Hvordan bliver vi hørt? Hvis vi kan overbevise politikerne om, at vi alle vil stemme på én, der vil gøre noget særligt for psykiatrien, så er vi en magtfaktor, der ikke kan siddes overhørigt. Meget er der sket, og op til folketingsvalget i 2011 lykkedes det for alvor at få sat psykiatrien på valgplakaten. Et konkret resultat af indsatsen er det psykiatriudvalg, som her midt i valgkampen til regionsog byråd barsler med sin rapport. Stemmer på Kanten I år gennemføres en kampagne for at få flere socialt udsatte borgere til at stemme ved valget og for at få partierne til at gøre sig attraktive for de socialt udsatte vælgere. Vores bestræbelser kan i vidt omfang koordineres med Stemmer på Kanten Se mere på Giv psykiatrien en stemme 3

4 Hvad kan du gøre? Det handler først og fremmest om at benytte valgkampen til at sætte endnu mere fokus på psykiatriens vilkår og at aftvinge de kommende regions- og byrådsmedlemmer et løfte om, at vilkårene skal forbedres. Som medlem af SIND eller interesseret i psykiatri er der mange ting, som du kan gøre: Send et eksemplar af dette hæfte og vores valgfolder til de lokale vælgerforeninger i dit område. Hvis du er medlem af et parti, så gør en indsats for at få SINDs holdninger med i valgprogrammer og lignende. Skriv læserbreve Skriv læserbreve i lokale medier, hvor du gør opmærksom på, at psykiatrien er vigtig, og tag eventuelt et eller to af dette hæftes temaer op. Det er bedre at skrive mange små læserbreve end at forsøge at få det hele med på en gang. Deltag i vælgermøder. Tag vores valgfolder med og del den ud til deltagerne og kandidaterne. Stil eventuelt et konkret spørgsmål til de deltagende kandidater (fx Hvad vil du gøre for at sikre, at sikre, at der bliver en bedre sammenhæng mellem den regionale og den kommunale indsats i forhold til borgere med psykiske lidelser? ). Arranger eventuelt selv et vælgermøde med fokus på psykiatrien. Det vil ofte være en god aktivitet i væresteder, klubber, på lilleskolerne og andre steder, hvor vi kommer. Interview lokale kandidater til jeres blade og nyhedsbreve. Inviter dig selv til at komme og holde oplæg om psykiatri ved partiernes valgmøder. Sæt fantasien i sving og kom i gang. Del jeres erfaringer Meld alle initiativer ind til SIND-bladet og vores valg-sektion på hjemmesiden og ikke mindst på facebook. 4 Giv psykiatrien en stemme

5 Fakta/statistik Den 19. november afholdes der valg til de 98 kommunalbestyrelser og til de fem regionsråd. Der skal vælges 41 medlemmer til hvert regionsråd og et varierende antal medlemmer til byrådene. I København kan der vælges op til 55 medlemmer af kommunalbestyrelsen (Borgerrepræsentationen). I de øvrige kommuner kan der vælges op til 31 medlemmer. Statistik fra 2009 I 2009 blev der til kommunalbestyrelserne valgt kandidater blandt opstillede. Til regionsrådene blev der valgt 205 kandidater blandt opstillede. Af de kandidater til kommunalbestyrelserne var (31,1 pct.) kvinder (99,0 pct.) var danske statsborgere, (95,9 pct.) var personer med dansk oprindelse, 330 (3,6 pct.) var indvandrere, og 40 (0,4 pct.) var efterkommere efter indvandrere. Ved valgene i 2009 var der i alt vælgere, der havde valgret til kommunalbestyrelserne, mens havde valgret til regionsrådene. Forskellen skyldes reglerne om tilmelding senest syv dage før valget. Flytter man inden for de sidste syv dage før valget, har man ikke valgret ved valget til kommunalbestyrelsen. Flytter man til en anden region, har man heller ikke valgret til regionsrådsvalget. Flytter man til en anden kommune inden for regionen, har man valgret til regionsrådsvalget, men ikke til kommunalvalget. Af de vælgere til kommunevalget var (5,4 pct.) udenlandske vælgere. Valgdeltagelsen var i 2009 ved valget til kommunalbestyrelserne 65,8 pct. og ved valget til regionsrådene 65,7 pct. Af de opstillede kandiater til kommunalbestyrelserne var 31,1 pct. kvinder. Af de valgte var 31,8 pct. kvinder. Af de opstillede kandidater til regionsrådene var 28,4 pct. kvinder. Af de valgte var 35,1 pct. Gennemsnitsalderen for de opstillede kandidater til kommunalbestyrelserne var 49,8 år. Gennemsnitsalderen for de valgte var 50,2 år. 1,2 pct. af de afgivne stemmer ved kommunalvalget var ugyldige. Ved regionsvalget var 5,1 pct. af de afgivne stemmer ugyldige. Giv psykiatrien en stemme 5

6 Valgkamptemaer på tværs Behandlingen af psykisk sygdom består af tre ligeværdige behandlingsdele: a) den biologiske (herunder især den medicinske), b) den terapeutiske og c) den socialpsykiatriske. Ansvaret for den medicinske og terapeutiske behandling er placeret i regionerne, mens ansvaret for den socialpsykiatriske behandling er delt mellem regionerne og kommunerne. Den sociale indsats omfatter også forhold vedrørende bolig, beskæftigelse, uddannelse, fritid m.m. Ansvaret herfor er fordelt på en lang række offentlige myndigheder. Utilstrækkelig koordinering Mange kokke fordærver som bekendt maden sådan kan man også populært sige om indsatsen i forhold til mennesker med en psykisk lidelse. Fordi så mange har ansvaret, så har ingen i realiteten ansvaret. Som det er i dag, er det i høj grad overladt til den enkelte selv at forsøge at få de mange offentlige myndigheder til at arbejde sammen. Det er ikke holdbart eller rimeligt. I praksis er der behov for en langt bedre og mere gnidningsfri koordinering af indsatsen i forhold til den enkelte borger. Overgange mellem sektorer Når fokus for indsatsen flytter fra én sektor til en anden fx fra den sundhedsmæssige indsats i regionspsykiatrien til den sociale indsats i kommunen (som det fx kan være tilfældet i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk afdeling til et botilbud) oplever vi alt for ofte, at brugeren udskrives uden at der er et tilstrækkeligt tilbud klart og uden at de, der skal overtage ansvaret for indsatsen, har fået et tilstrækkeligt varsel. SIND arbejder for en større sammenhæng i indsatsen. Der er behov for en bedre koordinering på tværs af region og kommune. Samtidig indsats Borgere med en psykisk sygdom har ofte brug for en sundhedsmæssig indsats fra regionen og en social indsats fra kommunen samtidig. Heller ikke her er det vores oplevelse, at koordineringen er tilstrækkelig. Ofte oplever borgerne ligefrem, at medarbejderne i regionspsykiatrien og kommunerne modarbejder hinanden. Det kan fx opleves i forbindelse med sager, hvor de sundhedsfaglige medarbejdere vurderer, at der er behov for en førtidspension, mens den kommunale beskæftigelsesforvaltning vurderer, at borgeren vil kunne forsørge sig selv ved indtægtsgivende arbejde. Borgeren kan blive kastebold mellem systemerne I sådanne situationer kan borgeren blive kastebold mellem systemerne. SIND arbejder for et langt bedre samarbejde og en langt bedre kommunikation på tværs af region og kommune. Mennesker med dobbeltdiagnose I forhold til mennesker med en samtidig psykisk sygdom og misbrug af alkohol og/eller stoffer, er der et helt særligt problem. Ansvaret for den sundhedsmæssige behandling af den psykiske sygdom er placeret i regionen. Ansvaret for behandlingen af misbruget er 6 Giv psykiatrien en stemme

7 placeret i kommunen. Er man indlagt, er det dog regionen, der har ansvaret for også at behandle misbruget. Dette er et område, hvor det er særdeles vanskeligt at få sektorerne til at arbejde sammen. Faktisk virker det som om, de bekæmper hinanden. Mennesker med dobbeltdiagnose oplever at blive sendt fra kommunen med besked om, at der først skal gøres noget ved den psykiske sygdom. Hos regionen bliver de vendt i døren og sendt tilbage til kommunen med besked om, at der først skal gøres noget ved misbruget. SIND efterlyser en langt bedre koordinering af indsatsen for mennesker med dobbeltdiagnose. Netværksinddragelse Der er dokumentation for, at borgere med et velfungerende netværk kommer sig langt hurtigere og bedre end de, der ikke har et velfungerende netværk. Alligevel kniber det ofte i såvel region som kommune med at inddrage netværket. SIND arbejder for at styrke netværksinddragelsen gerne gennem anvendelsen af metoden åben dialog. Foto: Silkeborg Kommune Psykiatriens Hus i Silkeborg hvortil første spadestik her bliver taget af socialudvalgsformand Elin Sonne og regionsrådsformand Bent Hansen er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at arbejde sammen på tværs af sektorerne. Forløbsprogrammer Forløbsprogrammer beskriver indsatsen i forhold til mennesker med specifikke psykiske problemstillinger (en bestemt diagnose) på tværs af sektorer, og forløbsprogrammerne udarbejdes i samarbejde mellem region, kommune, privatpraktiserende læger, privatpraktisrende psykologer og patientorganisationerne. SIND arbejder for, at der udarbejdes forløbsprogrammer, der kan indgå som en del af sundhedsaftalerne mellem regionerne og kommunerne. Forløbsprogrammer behøver ikke at være snævert knyttet til en bestemt diagnose. Der kan udarbejdes forløbsprogrammer for borgere med ensartede problemstillinger på tværs af diagnoser. Én borger, én plan og én koordinerende kontaktperson Mange steder i det offentlige arbejdes der med individuelle planer og ansvarlige/gennemgående kontaktpersoner. Problemet er bare, at de mange planer ikke er koordinerede og at den gennemgående kontakperson oftest kun er gennemgående på sit eget begrænsede felt. SIND arbejder for, at kommuner og regioner samarbejder, så den enkelte borger kun har én plan og én koordinerende kontaktperson. Hvis konceptet skal gennemføres konsekvent, kræver det ændringer af lovgivningen, men man kan nå langt via aftaler mellem region og kommune med borgerens accept. Giv psykiatrien en stemme 7

8 Valg til regionsrådene Regionerne har ansvaret for den sundhedsmæssige indsats i forhold til borgere med psykiske lidelser. Regionerne har også ansvaret for behandlingen hos privat praktiserende psykologer. Regionernes indsats foregår under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling eller ambulant. Regionerne har også ansvaret for den patientrettede forebyggelse (som skal forebygge, at en sygdom forværres og eventuelt bliver kronisk). Her følger udvalgte gode valgråd, som kan gives til kandidater og lister til regionsrådene. Vælg gerne andre regionale eksempler. Ny retning for indsatsen Indsatsen overfor mennesker med psykiske lidelser mangler ofte sammenhæng og helhedssyn på borgeren/patienten og de pårørende. Der er behov for en ny retning i indsatsen, hvor man ser det hele menneske og ikke kun diagnosen. Mennesker med en psykisk lidelse skal have samme vilkår og muligheder som andre for at leve et så normalt liv om muligt. SIND ønsker, at regionerne sætter fokus på åbenhed, herunder inddragelse, dialog og samarbejde, både med den enkelte og med dennes familie og øvrige netværk. SIND ser gerne, at der arbejdes med eksempelvis Åben Dialog, der er en inkluderende, ligeværds- og dialogbaseret tilgang til indsatsen. SIND ønsker, at indsatsen har fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder. Vi ønsker, at regionernes sundhedsfaglige indsats i højere grad end nu får fokus på recovery og rehabilitering. I den sammenhæng er det dog vigtigt at huske på, at ikke alle kan komme sig helt. Der skal stadig være plads til omsorg for de allersvageste. Regionerne skal påtage sig opgaven med at sikre denne nye retning for indsatsen. Bl.a. skal der helt klart være ledelsesmæssig fokus og prioritering. Overdødelighed Psykisk syge danskere dør i gennemsnit år tidligere end gennemsnitsdanskerne. Ca. 40 pct. af overdødeligheden skyldes selvmord, og ca. 60 pct. kan tilskrives fysisk sygdom. Ifølge FNs Handicapkonvetions Artikel 25 har psykisk syge 8 Giv psykiatrien en stemme

9 krav på samme udbud af sundhedsydelser som andre samt pleje af samme kvalitet som andre. Der er altså al mulig grund til at kræve, at regionerne tager alvorligt fat på dette problem. SIND kræver, at der sikres en bedre forebyggelse, udredning og behandling af somatiske sygdomme. Antipsykotisk medicin kan øge risikoen for metabolisk syndrom, som igen øger risikoen for fx hjerte-karsygdomme og diabetes. SIND kræver, at bivirkninger ved medicin overvåges nøje, og der sker tilpasning af medicinen, hvis det er nødvendigt. Der er især behov for overvågning ved risikolægemidler og risikokombinationer af medicin. Ca. 40 pct. af overdødeligheden skyldes selvmord. Selvmordsrisikoen for psykiatriske patienter er ca. 20 gange højere end for normalbefolkningen. Heldigvis er antallet for nedadgående, men der kan gøres endnu mere. SIND kræver, at antallet af selvmord nedbringes yderligere. Der er behov for fortsat stort fokus på selvmordsforebyggelse. Medarbejderne på psykiatriske afdelinger skal blive endnu bedre til at vurdere selvmordsrisiko ved henvendelse til og udskrivelse fra afdelingerne. Tvang Anvendelse af tvang i psykiatrien er stadig al for høj. Til trods for politiske målsætninger om at reducere omfanget, er det stadig over 20 pct. af de indlagte patienter, der bliver berørt af tvang. Især bæltefikseringer over 48 timers varighed er et problem Især antallet af bæltefikseringer og antallet af bæltefikeringer over 48 timers varighed er et problem. I 2012 var der i alt 715 bæltefikseringer over 48 timers varighed i alle regioner. SIND støtter regionernes ønske om at nedbringe tvangen, og vi kræver, at der for alvor sættes ind for, at dette sker. Vi peger i den forbindelse på, at sikring af tilstrækkeligt og tilstrækkeligt kompetent personale, vil have en gavnlig Giv psykiatrien en stemme 9

10 effekt. Kompetente medarbejdere kan forebygge, at situationerne kommer så meget ud af kontrol, at fx bæltefiksering bliver nødvendig. Retspsykiatri Antallet af retspsykiatriske patienter er eksploderet i de senere år. I 2001 blev der i den regionale psykiatri registreret knap personer med en retspsykiatrisk foranstaltning. I 2011 var tallet vokset til ca personer. Stigningen kan primært henføres til domme for voldskriminalitet, herunder trusler om vold og vold mod tjenestemænd. Dette skyldes for en stor dels vedkommende en lavere tolerancetærskel på skadestuer og lukkede afdelinger. Der har bredt sig den fejlagtige opfattelse, at personalet skal anmelde voldstilfælde for at kunne få arbejdsskadeerstatning. SIND arbejder for at reducere antallet af retspsykiatriske patienter. Dels ønsker vi et øget fokus på at forebygge, at psykiatrien selv producerer retspsykiatriske patienter fx ved at opkørte situationer ved bæltefiksering fører til anmeldelse af patienten for vold eller trusler, dels ønsker vi at medvirke til at oplyse om, at arbejdsskadeerstatning ikke forudsætter politianmeldelse. SIND kræver, at der bliver en bedre overensstemmelse mellem hændelserne og sanktionerne. Vi kræver også, at patienterne udskrives, når der ikke længere er et behandlingsformål med indlæggelsen. Endelig kræver SIND, at der som udgangspunkt ikke anvendes foranstaltninger, når en ulovlig handling kan henføres til et svigt fra psykiatrien. Fx hvis man ikke fører tilstrækkeligt tilsyn med en patient. Tilgængelighed Fire år efter indførelse af en behandlingsgaranti står alt for mange psykiatriske patienter alt for længe på venteliste. 1. januar stod på landsplan børn og unge samt voksne med aktuelt behov for behandling/undersøgelse, på venteliste. Af dem havde 348 børn og unge samt voksne ventet i mere end to måneder, der ellers er behandlingsgarantiens maksimum. SIND anerkender, at de manglende ressourcer i psykiatrien skyldes manglende tildelinger af ressourcer ved de årlige forhandlinger i Finansministeriet, men vi forventer, at regionerne gør endnu mere for at afkorte ventelisterne. For tidlig udskrivelse/genindlæggelse På grund af stort pres på de psykiatriske afdelinger er der en tilbøjelighed til at udskrive patienterne hurtigere og hurtigere. Ingen er naturligvis interesseret i, at mennesker med en psykisk lidelse er indlagt længere tid end nødvendigt, men alt for ofte udskrives patienterne, før de er klar til det og/ eller før der er truffet de fornødne foranstaltninger til den fortsatte indsats fx i kommunalt regi. I 2011 var over 20 pct. af indlæggelserne i voksenpsykiatrien på landsplan genindlæggelse af borgere, der var blevet udskrevet indenfor 30 dage forud for genindlæggelsen. Dette tal indikerer, at for mange patienter udskrives for tidligt. Især de såkaldte fredags- 10 Giv psykiatrien en stemme

11 prikkerunder, hvor patienter udskrives før de er klar til det, giver anledning til bekymring. SIND kræver, at ingen nægtes indlæggelse eller udskrives før vedkommende er klar til det, og at der er truffet aftale om en fagligt forsvarlig fortsat indsats. Omvendt ser vi meget gerne, at der gøres en særlig indsats for at få udskrevet de patienter, der er færdigbehandlede, men ikke kan udskrives, fordi kommunerne ikke kan stille et passende tilbud til rådighed. Inklusion og deltagelse Inklusion hendler om at sikre, at alle har lige muligheder og ikke oplever væsentlige barrierer for deltagelse i samfundslivet. Det handler bl.a. om at kunne deltage og høre til. SIND ønsker, at regionerne arbejder for yderligere inklusion og deltagelse herunder ved at oprette stillinger i regionspsykiatrien til medarbejdere med egne brugererfaringer. Behandlingspakker/patientforløb SIND har i mange år peget på de meget store og uheldige regionale forskelle i behandlingen. Der er i øjeblikket en udvikling i gang mod øget ensretning af behandlingen via fælles visitation, pakkeforløb og udvikling af nationale kliniske retningslinjer. Dette hilser vi velkommen. Der er dog behov for, at pakkeforløbene udvikles til egentlige patientforløbsbeskrivelser, hvor også den sociale indsats og indsatsen hos de privat praktiserende læger og psykologer inddrages. SIND advarer i den forbindelse mod ukritisk anvendelse af behandlingspakkerne. Der skal stadig være plads til den individuelle indsats, og til en indsats for mennesker med uklare symptomer og komplekse problemstillinger. Mindre fokus på medicin Regionspsykiatrien er præget af en tendens til at have et for ensidigt fokus på den medicinske behandling. Der er en tendens til at se indsatsen som enten medicin eller terapi. Fx anvendes psykoterapi kun i begrænset omfang til patienter med psykose på trods af, at der findes anvendelige psykoterapeutiske metoder. Endelig har det været vanskeligt at få regionspsykiatrien til at anerkende den sociale indsats som en integreret del af behandlingen. SIND ønsker, som nævnt på side 6, at det i højere grad anerkendes, at der er tre ligeværdige behandlingsdele. SIND ønsker i den forbindelse, at der fremadrettet bliver et langt mindre ensidigt fokus på medicin. Specialuddannede psykologer SIND ser gerne, at endnu flere autoriserede psykologer tilbydes de nye specialuddannelser i psykiatri. Vi vil i den forbindelse opfordre regionerne til at tilbyde jobrotation, så erfarne psykologer får uddannelserne samtidig med, at unge nyuddannede kan stifte bekendskab med psykiatrien. Afslutning Ovennævnte valgtemaer er udvalgt blandt de mange punkter, hvor vi i SIND mener, at regionerne kan tage fat på at forbejdre indsatsen uden at de behøver at afvente flere penge fra Christiansborg. Mange flere eksempler kan nævnes, så find gerne aktuelle eksempler fra din egen region. Giv psykiatrien en stemme 11

12 Valg til byrådene Kommunerne overtager en større og større del af ansvaret for indsatsen i forhold til mennesker med en sindslidelse. Desværre sker det i en periode, hvor kommunerne skal spare. Resultatet er alt for ofte, at psykiatrien kommer til at holde for, når sparekniven skal svinges. Også kandidaterne til byrådene skal vide, at vi er mange og at vi vil stemme på én, der vil gøre noget særligt for psykiatrien. Økonomi Mange kommuner har i den nuværende valgperiode været nødt til at foretage budgetreduktioner og gennemføre større eller mindre besparelser. Mange steder har man lukket væresteder og/ eller reduceret åbningstider i tilbud til mennesker med sindslidelser. I forbindelse med valgkampen er det en god ide at afkræve politikerne løfte om, at de vil friholde psykiatriområdet for yderligere besparelser i den kommende valgperiode. SIND mener, at et samfund skal kendes på, hvordan det behandler de dårligst stillede. Økonomistyring af socialpsykiatrien Med strukturreformen er der kommet større fokus på økonomien i forbindelse med socialpsykiatriske tilbud som fx botilbud. Med etableringen af Tilbudsportalen er der lagt op til, at kommunerne kan shoppe mellem de forskellige tilbud. Desværre ser vi alt for ofte, at socialpsykiatriske tilbud vælges med udgangspunkt i økonomi mere end med udgangspunkt i kvalitet. Vi har også set en tilbøjelighed til altid at vælge tilbud inden for kommunen frem for at sende borgere til tilbud i andre kommuner eller til regionale tilbud. Benyt valgkampen til at forlange, at der som udgangspunkt tages mere hensyn til borgernes behov og ønsker end til økonomien. SIND arbejder for et samfund, hvor menneskets personlige værdighed og værdi vægtes højere end økonomiske hensyn. Tilskud til frivilligt socialt arbejde Ifølge servicelovens 18 skal kommunalbestyrelsen samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt 12 Giv psykiatrien en stemme

13 socialt arbejde. Staten tildeler hvert år kommunerne et tilskud til det frivillige sociale arbejde som bloktilskud. Desværre er det langt fra alle kommuner, der udnytter statstilskuddet fuldt ud. I 2011 modtog kommunerne i alt 149,9 mio. kr. i statstilskud, og de anvendte kun 96,4 pct. af tilskuddet. De resterende 5,4 mio. kr. blev brugt til andre aktiviteter i kommunerne. Dette er lovligt, men ikke i overensstemmelse med intentionen. Kigger man på de enkelte kommuner, så er der enddog meget store udsving. Fire kommuner anvendte i 2011 således under 25 pct. af statstilskuddet. 28 pct. af kommunerne udbetalte over 100 pct. af tilskuddet. De øvrige kommuner fordeler sig derimellem. 30 pct. af kommunerne anvender under 50 pct. af tilskuddet efter formålet. I Region Hovedstaden anvender Herlev Kommune 185 pct. af tilskuddet, mens Glostrup Kommune kun anvender 11 pct. SIND opfordrer kommunerne til at anvende de modtagne statslige midler efter formålet. I forbindelse med valgkampen er det en god ide at undersøge ens egen kommunes anvendelse af midlerne. Ligger kommunen lavt, vil det være oplagt at tage dette op som et emne i valgkampen. Samarbejde om handicap og psykiatri I samtlige kommuner er der et handicapråd. Kommunen skal inddrage disse råd i handicappolitiske spørgsmål. I nogle kommuner er der etableret specifikke dialogforapå psykiatriområdet. Hvis din kommune ikke inddrager handicaprådet i spørgsmål vedrørende psykiatriområdet, eller hvis din kommune ikke har et dialogforum på psykiatriområdet, vil det være en udmærket ide at foreslå sådanne ting i forbindelse med valgkampen. SIND arbejder for, at psykiatriforeningerne inddrages i et tæt samarbejde med kommunerne. Inklusion Inklusion er blevet det nye modeord i mange kommuner. I stedet for at etablere særlige tilbud til mennesker med særlige behov skal disse mennesker inkluderes i de almene tilbud. Giv psykiatrien en stemme 13

14 Dette er et ganske udmærket princip, som vi gerne ser udbredt. Men det er vigtigt at understrege, at man ikke inkluderer borgere med en psykisk sårbarhed ved at flytte dem fra specialtilbud til alemen tilbud. Inklusion forudsætter, at mennesker med en funktionsnedsættelse kompenseres for funktionsnedsættelsen. For nogle borgere vil det stadig være en bedre løsning med specialtilbud, hvor der kan tages hensyn til den enkeltes behov. Valgkampen er en udmærket anledning til at tage en diskussion om kommunens holdning til inklusion og få slået et slag for rimelig tilpasning og kompensation for funktionsnedsættelserne. Urimelige krav om behandling Borgere, der modtager overførselsindkomster, mødes ofte med krav om deltagelse i konkrete behandlingstiltag. Det gælder fx i forbindelse med modtagelse af sygedagpenge. Her kan kommunen stille krav om, at dagpengemodtageren modtager lægebehandling. Der er eksempler på, at kommuner har stillet krav om, at en dagpengemodtager skal acceptere en konkret medicinsk behandling, og enkelte kommuner har stillet krav om ECT-behandling som betingelse for fortsat udbetaling af dagpenge. Valgkampen er en udmærket anledning til at få en drøftelse af, hvilke krav man med rimelighed kan/bør stille til modtagere af dagpenge. SIND er modstandere af indførelse af tvang i behandlingen via trusler om økonomiske konsekvenser af manglende frivillig medvirken. Omsorgssvigt i egen bolig Også i den indeværende valgperiode har der været flere eksempler fremme i pressen, hvor mennesker med en sindslidelse har fået lov til at leve i lejligheder, hvor skidt og affald hober sig op i meterhøje dynger. Alt for ofte svigter kommunerne deres ansvar og dækker sig ind under lovbestemmelser om fx boligens ukrænkelighed, tavshedspligt m.m. Uden at reglerne om boligens ukrænkelighed skal ændres, kan der gøres langt mere for at hjælpe mennesker med disse problemer. Når man langt om længe griber ind og får hjulpet disse mennesker, viser det sig ofte, at de bliver glade for hjælpen, og at de i virkeligheden ofte har efterspurgt hjælp på et tidligere tidspunkt. Valgkampen er en god anledning til at få diskuteret, hvordan kommunen vil leve op til lovgivningens krav om at undgå omsorgssvigt også i disse meget vanskelige sager. SIND mener, at det meget ofte er et spørgsmål om manglende ressourcer og utilstrækkelige kvalifikationer. Opsøgende indsats Ifølge serviceloven skal alle kommuner have en støtte- og kontaktpersonordning. I mange kommuner er denne ordning et særdeles velfungerende tilbud, som er opsøgende i forhold til sindslidende. I andre kommuner er ordningen næsten ikke-eksisterende. En tidlig indsats og åbne tilbud er af stor betydning for de sindslidendes mulighed for at komme sig. SIND arbejder for, at psykiatrien bliver så tilgængelig som muligt. 14 Giv psykiatrien en stemme

15 Recoveryorientering I flere og flere kommuner tilrettelægges den socialpsykiatriske indsats med baggrund i ideerne om recovery (at alle har mulighed for at komme sig helt eller delvist). Den socialpsykiatriske indsats tilrettelægges, så den understøtter den enkeltes recovery-proces. I andre kommuner halter udviklingen af socialpsykiatrien (eller den psykosociale rehabilitering, som den også kaldes) bagud. Valgkampen er en udmæket anledning til at slå et slag for, at den kommunale indsats bliver gjort konsekvent recoveryorinteret. Pårørendeinddragelse Der er som nævnt andetsted i denne pjece dokumentation for, at pårørendeinddragelse føre til, at den sindslidende kommer sig mere og hurtigere. Pårørendeinddragelse er lovpligtig i regionspsykiatrien, men i den kommunale socialpsykiatri er der ikke samme tradtion for at arbejde systematisk med pårørendeinddragelse. Valgkampen er en udmærket anledning til at sætte fokus på ønsket om at inddrage de pårørende altid med respekt for den sindslidendes ønsker. SIND arbejder for at styrke netværksinddragelsen gerne gennem anvendelsen af metoden åben dialog. Forebyggelse Siden 2007 har kommunerne haft ansvaret for at forebygge sygdom herunder psykisk sygdom. Sundhedsstyrelsen har udsendt en forebyggelsespakke om mental sundhed. Imidlertid er forebeyggelse af sindslidelser ofte en by i Rusland rundt om i kommunerne. Valgkampen er en udmærket anledning til at slå et slag for, at kommunerne bør investere i forebyggelse. Hent Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed og lad dig inspirere af forslagene. SIND mener, at psykiske sygdomme i vidt omfang kan forebygges. Førtidspension og fleksjob I forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob har kommunerne fået ansvaret for at forebygge at psykisk sårbare unge havner på førtidspension. Kommunerne skal bl.a. tilbyde ressourceforløb og stille et rehabiliteringsteam til rådighed i den forbindelse. Vi mangler endnu at se, hvordan rehabiliteringsteams og ressourceforløb bliver inplementeret i kommunerne. Valgkampen er en udmærket anledning til at sætte fokus på indsatsen for at forebygge, at unge ender med at skulle have førtidspension. SIND lægger vægt på, at unge tilbydes ressourceforløb hurtigst muligt, og at processen tilrettelægges recoveryorienteret. Afslutning Ovennævnte valgtemaer er udvalgt blandt de mange punkter, hvor vi i SIND mener, at kommunerne kan tage fat på at forbejdre indsatsen uden at de behøver at afvente flere penge fra Christiansborg. Mange flere eksempler kan nævnes, så find gerne aktuelle eksempler fra din egen kommune. Giv psykiatrien en stemme 15

16 Når stemmerne er talt op efter regions- og byrådsvalgene, må der gerne være endnu flere regions- og byrådsmedlemmer, der vil gøre noget særligt for psykiatrien. SIND og regions- og byrådsvalgene SINDs formål er at skabe forståelse og tolerance for indslidende og deres pårørende. SIND arbejder for trivsel, forebyggelse og rehabilitering. SINDs vision er et samfund, hvor alle respekterer, at de fundamentale menneskerettigheder og de internationale rettigheder for handicappede også gælder for sindslidende. I dette samfund vægtes menneskets personlige værdighed og værd højere end teknologiske og økonomiske hensyn, og fællesskabet andekendes som en forudsætning for menneskets fortsatte udvikling. SINDs mission er, at vi vil arbejde for at sikre, at de sindslidende og deres pårørende inden for samfundets rammer skal kunne udleve deres drømme og realisere et godt liv. Sindslidelse er en fælles udfordring for de sindslidende, de pårørende og de professionelle. SIND vil arbejde for at samle disse grupper i et fælles arbejde for at realisere visionen. SIND organiserer sindslidende, pårørende og professionelle samt alle andre, der ønsker at gøre en indsats for psykiatrien. Følg valgkampen på under menupunktet Politik. SIND Landsforeningen for psykisk sundhed Jernbane Allé 45, 3. sal 2720 Vanløse Tlf.: landsforeningen@sind.dk SIND har brug for din støtte. Meld dig ind i SIND eller indbetal et gavebeløb. Begge dele kan du gøre på vores hjemmeside. Vil du yde en indsats som frivillig, så kontakt sekretariatet eller din lokale kreds eller afdeling. 16 Giv psykiatrien en stemme 11. september