PV-solceller Barrierer og udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PV-solceller Barrierer og udfordringer"

Transkript

1 2013 PV-solceller Barrierer og udfordringer EN-B

2 Abstract In our P0-projeckt we have studied the challenges and barriers there are for the PV-solar cells to penetrate the market. We have been looking into the political aspects and the laws, both in Denmark and global. We also explained briefly how the solar cells work, but we also looked into the challenges there are for the solar cells: The efficiency, the surface area, the lifespan, the materials, the distribution and storage of the electricity and what losses there might be in the PV-processes. The solar cells are an investment, we calculated the economy of the solar cells, so we could figure out, how long it takes them to make a profit. At last we gave a reflection, in pro and cons for PV-solar cells.

3 Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppen EN-B305. Opgavebeskrivelsen lød på at tage udgangspunkt i en energikilde. I Danmark har vi set en stor fremgang af solceller i de seneste år. Dette vakte vores nysgerrighed, og vi valgte derfor at bruge solceller som udgangspunkt for rapporten. Da vi undersøgte emnet nærmere, konstaterede vi, at der var flere faktorer, der bremsede udviklingen. Dette lagde grundlaget til vores problemstilling. Rapporten beskriver kort; hvordan solceller fungerer, hvilke materialer, der anvendes til fremstilling af solceller samt forskellige celletyper, økonomiske og miljømæssige aspekter, hvilke tekniske og politiske udfordringer PV-solceller står over for i dag samt hvilke mulige løsninger, der er under udvikling. Hensigten er at belyse, hvilke udfordringer vi står over for i dag med hensyn til udbredelsen af PV-solceller. X Jesper Kirkegaard Jensen X Juliane Bech Sørensen X Kaare Clement Thingstrup Pedersen X Kasper Jessen X Kasper Laugesen X Linea Rønnentoft X Signe Møller Mortensen 1

4 Indhold Abstract... 0 Forord... 1 Indledning... 3 Initierende Problem... 3 Problemanalyse... 3 Hvordan virker solceller?... 3 Materialer... 4 Silicium... 4 Celletyper... 5 Monokrystallinske solceller... 5 Polykrystallinske solceller... 5 Tyndfilmssolceller... 5 Forbrug... 6 Problemformulering... 8 PV-solcellers udfordringer og mulige løsninger Drivhuseffekten... 8 Politisk... 8 Lovgivning i Danmark... 9 Nyttevirkning og tab Overfladeareal Lagring af energi fra solceller Smart grid Refleksion Konklusion Litteraturliste

5 Indledning Solen er Jordens energikilde. Den forsyner os med varme og energi på trods af, at afstanden til Jorden er omkring de 150 millioner kilometer. 1 Ydermere er Solen en næsten uudtømmelig energikilde, da Solen vil blive ved med at skinne de næste mange millioner år. 2 En del af Solens stråling og dermed energi reflekteres tilbage: 6 % ved indgangen til Jordens atmosfære, 4 % af jord- og havoverfladen og 20 % af skyerne. Det vil sige, der samlet set bliver reflekteret 30 % potentiel energi tilbage igen. Dette efterlader os dog tilbage med 70 % potentiel energi, som vi kan udnytte. 3 Strålingen svarer til, at Jorden på bare en time modtager nok energi til at kunne forsyne Jordens befolkning i et år. 4 Perspektiveret ned på nationale forhold, ville Danmarks elforbrug kunne blive dækket, såfremt et areal på størrelse med Langeland fik opsat solceller. 5 Initierende Problem Solens stråler kan levere energi nok til hele Jordens befolkning, dog formår vi ikke at udnytte dette. Problemanalyse Hvordan virker solceller? Den franske fysiker, Antoine C. Becquerel, opdagede allerede den fotoelektriske effekt i Det var dog først i 1954, man begyndte at lave praktiske opfindelser med teknologien. Det første eksempel ses i 1958, hvor en satellit blev opsendt med siliciumsolceller som eneste effektforsyning 7. De fleste solceller er lavet af grundstoffet silicium (uddybes under materialer). For at solcellen skal kunne virke, skal man have opbygget en naturlig spændingsforskel. Det gøres ved at dope siliciummet med bor og fosfor, hvorved man får et negativt lag (n-lag) indeholdende fosfor og et positivt lag (p-lag) indeholdende bor. Figure 1 - Hvordan virker en solcelle Den naturlige spændingsforskel får de frie eletroner, som dannes, når en foton rammer siliciumatomet til at bevæge sig en vej, mens det elektriske felt sørger for, at elektronerne ikke kan komme den anden vej igen. På forsiden af solcellen dannes den negative pol, når solens stråler rammer den. Strålerne fra solen vil gå ind og slå nogle elektroner løs. Elektronerne kan Figure 2 Silliciumcellen 3

6 derved blive opsamlet af et elektrisk ledende gitter. Når alle frie elektroner er opsamlet, dannes spændingsforskellen, som er ca. 0,5-0,6 volt 8. En solcelle kaldes også en halvlederkomponent. De er som sagt opbygget af et p-lag og et n-lag, og disse er begge halvlederlag. Det er disse lag, elektronerne går igennem. Når sollyset rammer overfladen, dannes der elektron-hul-par i p-laget. De frie elektroner søger derfor mod en plads i enten elektron-hul-parrene, eller de kommer igennem op til n-laget. Når alle elektroner er kommet på plads har solcellen den spændingsforskel, den behøver 9. Der er nogle forskellige faktorer for, om solcellerne kan yde optimalt. En af faktorerne er lysets bølgelængder, der rammer solcellen. Korte bølgelængder har et overskud af energi, mens længere bølgelængder har underskud af energi. Solcellen udnytter bedst lyset i det synlige lysspektrum 10 (beskrives nærmere under nyttevirkning og tab). En anden faktor er solcellens placering, som det fremgår af skemaet ved siden af. Ud fra skemaet kan man se, at solcellen producerer mest, når den står i retning mod syd med en taghældning på 45⁰. 11 Materialer Figure 3 Virkningsgrad ved Tagretning og -hældning Silicium Silicium er grundstof nr. 14 og har atomtegnet Si, og den er opbygget med en krystalstruktur. Silicium er det andet mest forekommende grundstof i Jordens overflade efter oxygen 12. Silicium forefindes ikke frit i naturen, men altid i en forbindelse med oxygen eller silikater. Rent silicium er ikke godt elektrisk ledende, da alle atomer har deres elektroner bundet. Så der skal en ret stor energi til at slå elektronerne ud af deres krystalstruktur. Derfor tilfører man urenheder til stoffet ved at dope siliciummet med enten fosfor eller bor, dog bibeholder man krystalstrukturen. Figur 4 13 Figure 4 krystalstruktur af silicium Det silicium man bruger til solceller, er fremstillet ud fra kvarts. Kvarts molekyleformel er SiO 2, så for at få rent silicium skal man fjerne oxygenatomerne. Dette sker ved en reduktion med kul i en elektrisk ovn ved 2000 o. Når oxygenet er fjernet, laves der en stang af siliciummet, dog er der stadig urenheder, som skal renses væk. Dette sker ved zonesmeltning, hvor stangen bliver opvarmet af en langsomt bevægende varmekilde. Denne langsomt bevægende smeltning resultere i, at 4

7 der bliver skabt en smeltezone, som urenhederne følger. Zonesmeltning gentages flere gange for at opnå højere renhedsgrader. Rent silicium er meget dyrt, det koster omkring 5-11 kr. per W 14 i en solcelle. Det betyder, at siliciummaterialet udgør en stor del af prisen. F.eks. i et 6000W solcelle anlæg ville siliciummet udgøre kr. af solcelleanlæggets pris. Det oprensede silicium er altså en stor del af solpanelernes pris, dog bliver der forsket meget inden for området, og i de seneste par år er prisen for silicium faldet meget 15, og det tegner til, den vil falde yderligere. Der bliver også forsket i nye materialer til at erstatte siliciumsolcellerne eller at gøre silicium-solcellerne tyndere, så der bruges mindre materiale. Men der er meget forskning inden for solceller. Dog er prisen for solceller stadig høj. En af de måder de kan blive billigere per. W, er ved at finde nye materialer/metoder til at lave PV-solcellerne. Celletyper Der findes flere forskellige typer af solceller. De mest anvendte er beskrevet her nedenfor. Monokrystallinske solceller 16 Monokrystallinske solceller er skåret af en rund siliciumblok. Blokken skæres i kvadrater, så der er kortere afstand mellem cellerne i panelet. For at højne effektiviteten skal pakningen af cellerne være meget tætte. Cellerne placereres på et metalgitter, som funger som et kontaktnet. Cellerne monteres mellem to lag glas og et lag af plast. De montereres oftest på en hvid baggrund, der reflekter det lys, der falder ind mellem cellerne. Dette er med til at holde modulets temperatur nede, hvilket er med til at give den højeste effekt. Monokrystallinske solceller er de mest effektive, de har en effektivitet på ca. 20 %. Modulvirkningsgraden er afhængig af, hvor tæt cellerne er pakket. Monokrystallinske solceller har en levetid på ca år, dog med små reparationer undervejs, disse indtræffer efter år. Polykrystallinske solceller 17 Polykrystallinske solceller består af store siliciumkrystaller, som man danner ved afstøbning i en form, hvilket giver dem deres karakteristiske blålige farvespil. Poykrystallinske solceller har ofte en lidt lavere virkningsgrad, men pakningen af modulerne opvejer cellernes lavere virkningsgrad. Polykrystallinske solceller har en moduleffektivitet på ca %. Polykrystallinske solceller har ligesom monokrystallinske solceller en levetid på ca år, dog med små reparationer undervejs, disse indtræffer efter år. Tyndfilmssolceller 18 Tyndfilmssolceller kendes fra bl.a. lommeregnere. Effekt af en tyndfilmssolcelle er lavere end på de krystallinske, men prisen på dem er samtidig også lavere. Effektiviteten i direkte dagslys er betydeligt mindre end ved de krystallinske siliciumceller. Det har dog vist sig, at tyndfilmssolceller fungere relativt bedre i gråvejr end de krystallinske siliciumceller, hvilket kan være en fordel her i Danmark, da halvdelen af solindstrålingen er indirekte. 5

8 Tyndfilmssolceller har en effektivitet på ca %. Tyndfilmssolceller har en levetid på ca år, hvilket er kortere end de krystallinske, og den mister samtidig også effektiviteten hurtigere. Forbrug Rent økonomisk kan det godt betale sig at købe solceller. Et solcelleanlæg til en almindelig husstand, der forbruger kwh om året koster omkring kr. Til at dække disse kwh skal bruges m Af disse kwh vurderer regeringen, at ca. 40 % går til egetforbrug, som er den mængde strøm man bruger, inden der er gået en time, efter det er produceret. De resterende 60 % sælges til el-nettet for 1,30 kr./kwh. Dvs., at man sælger for strøm om året. Det man så sparer hvert år på de 40 % er, da man skal købe strømmen for 2,20 kr./kwh. Dvs. man om året sparer:, man tjener altså sit solcelleanlæg ind på. 20 Hvilket er ca. en tredjedel af solcellernes levetid på 30 år. Dog skal til denne pris lægges den strøm, som man bliver nødt til at købe i stedet for de 60 % man sælger. Disse procentsatser er baseret på, at husstanden har et anlæg, der på årsbasis producerer lige så meget strøm, som husstanden forbruger. Herunder ses to kurver 21, der viser, hvordan egetforbruget og el-salget løber over en gennemsnitlig helårs -dag: Figure 5 El-forbrug og el-produktion døgnkurve Her ses, hvornår på dagen en gennemsnitlig husstand selv producerer nok strøm, og hvornår husstanden er nødt til at købe ekstra strøm udefra. Der bruges mest strøm om aftenen, hvor Solen er gået ned, og dermed ikke forsyner solcellerne med den nødvendige mængde lys til el-produktionen. Grunden til det større forbrug om aftenen er, at folk i dagtimerne er på arbejde, og når de så kommer hjem, er Solen på vej ned, og ligeså er el-produktionen. Dette kan dog afhjælpes ved, at vaskemaskiner o.l. startes om dagen i stedet for om aftenen. Der er flere af den slags udfordringer ved solceller, f.eks. er den mængde strøm, man får fra sit solcelleanlæg, ikke konstant. Mængden varierer selvfølgelig med døgnet og de skiftende årstider, hvilket vil sige, at om vinteren, hvor vi 6

9 holder os mest indenfor, og huset skal opvarmes, producerer solcellerne ikke så meget strøm, da Solen er gået ned. Når Solen til gengæld skinner om sommeren, har vi ikke brug for så meget strøm, da Solen opvarmer vores huse direkte, og vi har heller ikke lige så stor grad brug for belysning. Herunder er en graf 22 der illustrerer dette: Figure 6 El-forbrug og el-produktion døgnkurve Den blå kurve viser det daglige gennemsnitlige elforbrug. Den røde og den grønne kurve viser hhv. solcellernes daglige el-produktion om sommeren og om vinteren. Graferne er lavet af VivaEnergi på baggrund af nogle antagelser om faste procentsatser i bl.a. elpriser 23. Her illustreres også problemet om vinteren, hvor husstanden er nødt til at købe langt mere strøm end om sommeren. Det er ikke kun penge, man kan spare, hvis man anskaffer sig et solcelleanlæg. Man sparer også en hel del på husstandens CO 2 -udledning. Selve produktionen af solcelleanlægget udleder CO 2. Men denne mængde CO 2 er allerede sparet i strømforbrugets normale CO 2 - udslip efter ca. 3 år, hvilket svarer til ca. 10 % af solcelleanlæggets levetid, mens solcelleanlægget er miljøvenligt de resterende 90 % af sin levetid, da det ikke udleder nogen former for CO 2. En solcelleinvestering øger desuden husets værdi, da elregningen er mindre. 24 7

10 Problemformulering Hvilke barrierer og udfordringer bremser udbredelsen af PV-solceller som alternativ energikilde? PV-solcellers udfordringer og mulige løsninger. Drivhuseffekten Den forøgede drivhuseffekt er en realitet, den er i gang, og den stopper ikke, med mindre den menneskelige udledning af drivhusgasser gør det samme. Den globale opvarmning og konsekvenserne deraf er et globalt problem og kræver derfor en global løsning. Global klimapolitik er den rette vej til at finde denne løsning. Dette kan belyses ud fra det etiske perspektiv. Alle industrialiserede lande(i-lande) bidrager eller har bidraget med udledning af GHG (drivhusgasser), og alle disse lande skal ligeledes tage part i en opbremsning af udledningen efterfulgt af en GHG-neutral fremtid. Udover det etiske perspektiv er der også brug for, at kloden løfter i flok mht., de nødvendige ressourcer, global økonomi /konkurrencedygtighed, samt at vi kommer i mål, inden temperaturen er steget med den fastsatte grænse på 2 C siden industrialiseringen. Politisk Globalt set kan der nævnes politiske milepæle indenfor klimadebatten tilbage fra den første klimakonference WCC (World Climate Conference) 25. Senere kom stiftelsen af UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change), den blev godkendt i 1992 og trådte i kraft d. 21/ med 195 lande 26. Konventionen betænker klimaproblemet stærkt, dog uden at det som medlem, forpligter lande til at opnå specifikke mål for en nedsættelse af udledningen af GHG 27. Kronologisk er den næste store milepæl Kyotoaftalen. Aftalen realiserer sig som efterløberen for FCCC, dog bestræber den sig på stor udvikling til følge. Det sker ved, at Kyotoaftalen forpligter I-lande til at nedsætte deres udledning af GHG 28. I første periode ( ) forpligtede EU sig til at nedsætte udledningen af GHG med 8 %, Danmark og Tyskland forpligtede sig til en nedsættelse på 21% grundet deres store udledninger per indbygger 29. I 2012 blev anden periode godkendt, dog er den endnu ikke trådt i kraft 30. Grundlæggende forholder der sig ulemper og/eller mangler i aftalen. Kina og USA er to store udledere af GHG, alligevel er de ikke med i aftalen. Kina er ikke, da landet blev betragtet som U-land (udviklingsland) under Kyotoaftens godkendelse i USA har endnu ikke ratificeret aftalen (godkendt den som juridisk bindende) og er derfor endnu ikke forpligtet til at handle 31. EU har indført et kvotesystem for udledning af GHG kaldet ETS (Emission Trade System). Kvoterne er medbestemmende for, at landene overholder forpligtelserne i Kyotoaftalen. Samtidigt har kvoterne en omkostningseffektiv egenskab, da lande og private individuelt kan handle med kvoterne. Sådan har det bare ikke forholdt sig i 8

11 praksis. Prisen på kvoterne er styrtdykket, en forklaring på det kunne være den økonomiske krise. For at give kvoterne magten tilbage har et politisk indgreb været i tankerne kaldet backloading, omvendt menes det, at kvotesystemet i sig selv skal revideres 32. Anskues det nationalt har Danmark ambitionsmæssigt skruet sig op med den nye klimaplan indgået i Målet med denne plan er derfor, at udledningerne i 2020 skal være 40 % mindre i forhold til Ydermere vil Danmark gå hele vejen med EU og sikre, at udledningen af GHG i 2050 er reduceret med % i forhold til En politisk konklusion herpå er ligetil og alligevel ikke. Globalt set bør Kina og USA komme med i kampen og tage del i Kyotoaftalens forpligtelser. Omvendt er der ikke meget, som tyder på, det kommer til at ske, til trods for de begge er store udledere af GHG. Europæisk set bør der komme styr på kvotemarkedet. Et politisk indgreb kan teoretisk set give en god virkning, men en revidering af kvotesystemet må foretrækkes frem for en nødhjælpende lappeløsning. Lovgivning i Danmark Springes der til konkrete lov og lovændringer indenfor energi- og klimaområdet, har lovene til formål at udføre Danmarks andel af klimapolitikken. Resultatet af lovene skal ende ud i en CO 2 -neutral fremtid og samtidigt sikre, at dette sker indenfor en tidsramme, hvor den globale opvarmning ikke når at stige mere end 2 C siden starten af industrialiseringen. 34 Behovet for omstillingen til en CO 2 -neutral fremtid må betegnes som værende akut. Offentlig støtte/afgiftslettelser til VE-løsninger indtager en nødvendig plads som den katalysator, der også er behjælpelig med, at Danmark og resten af verden når i mål. Den offentlige støtte til VE-anlæg har sit fæste i lov. Lov 1392(vedtaget i 2008) Lov om fremme af vedvarende energi kan tages som eksempel for dette 35. Lov 1392 og andre lignende VE-love er sidenhen blevet revideret flere gange ved nye love. Status er, at lovforslag L199(vedtaget i 2013) lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi gør sig gældende. Grunden til de mange lovændringer beskrives i L199. Ændringerne skete med hensigt på at begrænse udbygningen af store solcelleanlæg, da de første love var møntet på støtte til private solcelleejere med anlæg, som kun dækkede et egetforbrug. Effektgrænsen var 6 kw 36. Solcellers barrierer eller fremtidige grænser fortolkes til, at de forudbestemt får en decentraliseret rolle i fremtidens energiforsyning. Det får solcellernes muligheder for udvidelse til at se låste ud. Omvendt er solceller også låste af barrierer og udfordringer på forhånd. Energiproduktionen er bestemt af vejret og tiden på døgnet, hvilket leder det videre til et forbrugs/lagringsproblem. Energiproduktion skal være bæredygtig. men den fungerer heller ikke som en underskudsforretning, hvis den først statsstøttes for derefter at blive solgt for billigt til udlandet. Grundlæggende passer den lovgivne rolle for solceller bedst til tiden lige nu. Udbygningen af solceller bør passe i balance med andre VE-kilder for at opnå et optimalt udbytte, men også for de understøtter hinanden mest muligt overfor givne barrierer. 9

12 Når fremtidig teknisk udvikling overvinder nuværende udfordringer kan lovændringer igen være på tale. Indtil da bliver solceller brugt mest optimalt som den eksisterende lovgivning foreskriver. Politikere er under pres, da forbrugere efterspørger gunstigere løsninger end de nuværende. Det er uvist hvad der bliver det næste tiltag indenfor solceller netop fordi de fastsatte mål er opnået. Nyttevirkning og tab Nyttevirkning eller virkningsgraden er en talværdi, der er defineret som forholdet mellem den nyttige energi og den totale tilførte energi.. Næsten samtlige systemer vil have en nyttevirkning mellem 0 og 1, da man næsten altid må kunne forvente et effekttab i processen fx forårsaget af varmeudvikling eller ufuldstændig forbrænding. 37 Når solens stråler rammer solcellerne, vil almindelige solceller kunne omdanne omkring de 9-15 % af strålernes energi til el, mens de lidt nyere og bedre modeller kan omdanne op til 20 % af den indkommende stråling. 38 Det vil sige, at for selv de bedste solceller har vi kun en nyttevirkning på omkring de 0,2. Vi har altså her et betragteligt tab, men hvor forsvinder resten af energien hen? Til dette spørgsmål bliver vi nødt til at kigge lidt på, hvilke mekanismer, der spiller ind for, at sollyset bliver til strøm. Hvis vi først kigger på materialet, de fleste solceller er lavet af, nemlig silicium, så er den teoretiske nyttevirkning på denne omkring de 30 % 39. Hvorfor så kun dette? Solens stråler består af det, som vi kalder fotoner. Fotoner indeholder energi, og nogle fotoner indeholder mere energi end andre. Det er faktisk det, vi oplever, når vi sanser forskellige farver. Som vi kan se på nedenstående figur falder energiniveauet, når bølgelængderne bliver større og omvendt. Det vil sige blåt lys indeholder mere energi end for eksemplet rødt lys 40. Lys kan i princippet blive betragtet både som partikler og bølger. Dette skyldes bølge-partikel dualiteten, som vi ikke vil uddybe nærmere, men bare fastslå, at lys både kan opføre sig som en bølge målt ved bølgelængde, og som en partikel målt ved elektronvolt (små mængder af energi). Figure 7 Lysspektrum 41 Når en foton banker ind i solcellen og hermed siliciumatomet, slår den en elektron løs fra siliciumatomet. Denne løsrevne elektron skaber en spændingsforskel ligesom i et batteri, og vi får derved dannet strøm, hvis vi forbinder n- og p-siden via et ydre kredsløb. Men det er kun fotoner med tilstrækkelig høj energi, der kan løsrive 10

13 elektronen. Mængden af energi, som det kræves for at slå en elektron løs ved stoffet silicium, er 1,1eV. Den mængde af energi, det kræver kaldes båndgabet. Hvis en foton i solspektret med en højere energi slår ind i atomet og løsriver en elektron, vil energioverskuddet gå tabt i form af varme, hvorimod hvis fotonets energiniveau er for lavt, vil der ikke blive skabt en strøm. Vi har altså det dilemma, at hvis vi bruger et stof, som har et lille båndgab, vil en stor del af fotonens energi gå tabt i form af varme, hvorimod hvis vi har et stof med et stort båndgab, vil det være sjældnere, at en elektron bliver løsrevet og hermed får skabt spænding. 42 Man kan dog argumentere for, at hvis man havde et stof med et lille båndgab ville processen ske flere gange end ved stoffet med et stort båndgab, og vi vil hermed få skabt en større strøm. Dette er selvfølgelig også rigtigt. Men her skal vi huske på, at effekten er målt som spænding ganget med strøm ( ) ( ) ( ). Det er sådan, at vores båndgab bestemmer styrken af vores elektriske felt, altså hvor mange volt vi har. Så betydningen af, at vi forøger vores strøm ved et lavt energiniveau er, at vi sænker vores elektriske felt og derved vores effekt. 43 Man har derfor valgt en middelvej, hvor som sagt silicium oftest bliver brugt. Men ikke desto mindre mister vi altså 70% af den samlede energi på dette fænomen. Figur 8 Foton rammer atom og slår elektron løs Figur 8 44 Men hvis den teoretiske optimale energioptagelse er på 30 %, og de bedste solceller kun opfanger ca. 20 %, må der jo også ske tab andre steder. Noget af sollyset vil altid blive reflekteret væk fra solcellens overflade, også selv om de fleste solceller er dækket af et antireflekterende materiale. Derudover kan der også findes urenheder i silicium, der giver et lille tab 45. Til sidst taber elektronerne også en del energi, inden de når frem til solcellens overflade, hvor de fortsætter til den ydre belastning. Energitabet sker her først og fremmest, når de bevæger sig gennem grænselaget (laget mellem p-siden og n-siden), som er der, hvor det elektriske felt befinder sig. Man kan illustrere dette ved at sige, de bevæger sig ned ad bakke, når de tiltrækkes af en elektrisk kraft mod plus, og de ned ad bakken har et energitab

14 Figur 9+10 Elektrisk forhold inde i krystallen i nærheden af grænselaget mellem krystallens to områder p- type (venstre) og n-type (højre) Figure 9 ) Ladningsfordeling. En foton når ind i grænselaget og danner et elektron-hul-par. Elektron og hul drives til hver sin side Figure 10 Potentiel energi for elektroner. Elektronerne grænselaget og danner et eletron-hul-par. Bevæger sig ned ad bakke fra p-siden til n-siden Elektron og hul drives til hver sin side. Det er primært disse faktorer, der står for de sidste 10 % af vores energitab. Og det er dermed også her, vi primært kan forbedre vores solceller. Findes der eventuelt også måder, hvorpå vi i fremtiden kan højne effektiviteten af solceller og få nyttevirkningen op over de 30 %? Man kigger på flere forskellige muligheder, og effektiviteten bliver da også større og større, men langt de fleste løsninger er endnu for dyre at producere i forhold til udbyttet. De har derfor endnu ikke relevans for de små forbrugere. Tandemceller En måde at højne effektiviteten er at bruge såkaldte tandemceller. Tandemceller virker ved, at de kan absorbere forskellige bølgelængder af sollysets spektrum. Cellerne er pakket således, at laget som skal absorbere de korteste bølgelængders fotoner, ligger øverst, mens de længere bølgelængders fotoner passere igennem og først bliver opfanget af det nedre lag. For at kunne fungere på denne måde, kræver det, at cellerne er lavet af forskellige komponenter. Komponenterne gør, at tandemceller endnu ikke er en kosteffektiv løsning, da tandemcellerne bliver alt for dyre at producere i forhold til udbyttet. Den teoretiske effektivitet ved tolagstandemceller ligger omkring de 42 % 47. Koncentrere sollyset I CPV (Concentrated PhotoVoltaic) fokuserer man sollyset ned på solcellerne ved hjælp af optiske anordninger. Denne metode giver en større effekt per solcelle. CPV kræver dog direkte sollys i modsætning til normale solceller, som også kan opfange det diffuse lys. Dette begrænser CPV-solceller til kun at virke på skyfrie solskinsrige dage. Ydermere kræves det en eller anden form for tracking for at bevare fokus, da solen jo i løbet af dagen bevæger sig fra øst mod vest. Prismæssigt er CPV konkurrencedygtige med almindelige PV-solceller, og de er specielt i fremdrift i større ørkener, hvor der er mange solskinstimer 48 12

15 Udnytte varmeenergien En af de større syndere, hvad angår energitabet var, at når en foton med et højere energiniveau end siliciummet ramte, ville den overskydende energi blive omdannet til varme. Dette problem har man forsøgt at løse bl.a. med teknologi der hedder Photon Enhanced Thermionic Emission (PETE). Den udnytter koncentreret sollys og omdanner solens fotoner til energi via en termisk konverter. En termisk konverter består af to elektroder delt af et vakuum. Når den ene katode bliver opvarmet til en høj temperatur, vil elektronerne excitere (komme op i et højere energiniveau i forhold til normalen) og hoppe igennem vakuummet til den koldere anode. Her vil den genere en strøm igennem et eksternt system tilbage til den oprindelige katode. Teknologien er ikke særlig effektiv endnu og et brugbart produkt, ser vi formentlig først langt ude i fremtiden. Overfladeareal Da solcellerne stadigvæk fylder temmelig meget, er de ikke særligt populære. Der er flere huse, der ikke har plads til solceller, og mange mener også, at solcellerne gør deres huse grimme. Af disse grunde vælger nogen at bygge nye huse med integrerede solceller, så de både passer i husets arkitektur og størrelse. Man kan også integrere solceller på andre måder ved bl.a. at bygge dem ind i husmure, plankeværk eller som tag på carporten. Nogle solceller kan også bruges på vinduer, da de er transparente 49, dog producerer disse solceller kun ca. 25 % af, hvad andre solceller gør. Lagring af energi fra solceller Solen skinner ikke altid, når vi har brug for strømmen, derfor giver det anledning til et problem vedrørende lagring af energien fra solcellerne. Der er flere forskellige forslag undervejs, men den endelige løsning, som både fungere og tjener sig selv hjem økonomisk, er endnu ikke fundet. Direkte på el-nettet I dag ledes den overskydende energi ud på el-nettet og distribueres videre ud til andre forbrugere. Dette er en simpel ordning for solcelleejerne, men en omkostningsfuld affære for elværkerne. Det giver et overskud på nettet, når solen skinner meget. Det kan være nødvendigt at sælge dette overskud til udlandet til uhørt lave priser. Derfor er dette ikke en holdbar løsning, hvis mængden af solceller forsat skal stige og blive til en førende energikilde. Det samme problem ligger ved stort set alle former for alternativ energi. Batteribank Den mest brugte form for lagring af strøm er batteriet. Det fungere glimrende til små apparater som mobiltelefoner og håndværktøj, men er mindre anvendeligt til større opgaver. Prisen på batterier med større kapacitet er stadig alt for høj til at anvende det til solcelleanlæg. Derudover fylder batterier meget, så hvis større anlæg skulle lagre strøm på batterier, vil det kræve meget plads. Batterier mister også deres effekt pga. slid, når de bruges/lades og aflades. Derfor skal der enten udvikles nye batterityper eller findes andre løsninger

16 Brintanlæg Et alternativ, der er meget omdiskuteret, er at lagre energien som brint. Dette gøres ved at lave brint af den overskydende el-produktion ved hjælp af elektrolyse. Overproduktionen af strøm føres til en elektrolysator, her sker en kemisk proces, hvor brint og oxygen spaltes fra vand. Når behovet for den opsparede brint bliver aktuel, føres brinten til en brændselscelle. Brændselscellen virker omvendt af en elektrolysator og laver strøm af brinten. 51 Figur11 52, Figur Figur 11 praksis I består en elektrolysator af et antal anoder og catoder, som er tilsluttet henholdsvis plus og minus. Denne spændingsforskel får vandet til at spalte og derved danne brint og oxygen. Figur 12 En brændselscelle består af et ionledende materiale, på den ene side er en katode, den anden en anode. Der tilføres brint og ilt. Inden i brændselscellen sker en reaktion mellem brinten og ilten, hvilket danner vand og løse elektroner som sendes videre til kredsløbet. Hver brændselscelle producere kun 1V DC, derfor bygges mange sammen i serie for at få en spænding, som kan inventeres til brugbar AC. Aktuel Brintlagring har et kæmpe potentiale, da den har en høj virkningsgrad på %. Allerede i dag kan det sagtens lade sig gøre at lave disse anlæg, hvis vi blot ser bort fra den økonomiske del, da det stadig ikke er rentabelt. Brintanlæggene er meget dyre i anskaffelse, da de kræver en elektrolysator, en tank og en brændselscelle. 54 Udviklingen af disse anlæg er i fuld gang for at få virkningsgraden op og prisen ned. Et nyt skud på stammen er at bruge et andet materiale til at lave katoderne og anoderne, som i dag bliver lavet i dyre materialer som platin. To forskere fra University of Calgary i Canada har fundet ud af at bruge oxiderede metaller (rust). Dette har givet så gode resultater, at det i nogle tilfælde giver bedre lagringsevner. Det forventes allerede at komme på markedet i år 2014 til store energiprojekter og til private prototyper i år Smart grid 56 Problemet med varierende energikilder, såsom solceller, kan også løses ved hjælp af den rigtige distribution. Ved at gøre el-nettet mere fleksibelt kan man bruge strømmen, mens solen skinner. Derved udnyttes al solcellestrøm og problemet med lagring undgås. Dansk energi og energinet.dk har i samarbejde udviklet et system kaldet smart grid 2.0 til at varetage denne opgave. Fleksibiliteten skal opnås ved hjælp af hovedsagligt to mekanismer. Den ene er prisændringer på strøm, ved at gøre strømmen billigere på bestemte tidspunkter. Dermed gøres det mere attraktiv at bruge strømmen uden for spidsbelastningerne og i tidspunkter, hvor der er mere produktion fra alternativ energi såsom solceller. Den 14

17 anden er styring af el-produkter fra elselskaberne, når der er overproduktion fra solceller, skal der kunne startes for el-produkter, som ikke nødvendigvis skal køre på bestemte tidspunkter. Det kan for eksempel være varmepumper eller frysere. Et eksempel med en varmepumpe (taget fra Rapporten SMART GRID i Danmark 2.0 af Energinet.dk og Dansk energi 57 ). En forbruger har en varmepumpe til at varme huset op, han har en komfortzone på grader, den bruger årligt for 6000kr strøm. Et firma tilbyder at overtage styringen og el-salget til varmepumpen. Firmaet tænder for varmepumpen, når strømmen er billig fra eksempelvis solceller og slukker for den, når strømmen er dyr. Dette gøres uden at komme udenfor den forudsatte komfortzone. Varmepumpen bruger mindre strøm, da den slukkes på unødvendige tidspunkter, derved sparer kunden 500kr årligt. Derudover hjælper firmaet elselskabet og firmaet tjener derfor 250 kr. årligt ved at styre varmepumpen. Derved tjener både forbruger og firmaet penge, og elselskabet får et mere stabilt net som ønsket. Udviklingen af dette system er i fuld gang, og det forventes, at mindre kunder i løbet af år 2013 og andre kunder i løbet af år 2014, vil kunne begynde at afregne på timebasis. Ydermere forventes det, at der kommer en automatisering i år 2014 i form af nye elapparater 58. Figure 13 Eksempel på hvordan smart grid kan anvendes

18 Refleksion Vi har i vores rapport beskæftiget os med, hvilke barrier og udfordringer PV-solceller står over for i dag. Hvis vi stiller os selv spørgsmålet: Hvorfor solceller? Så er det nærliggende at svare: Fordi det er en vedvarende energiform, som samtidigt er klimamæssigt forsvarlig. Levetiden er lang, hvilket gør den til en økonomisk gevinst på længere sigt. Materialet silicium er lettilgængeligt, og der er store mængder at hente. Dette lyder alt sammen fornuftigt, men på trods af dette er udbredelsen af solceller stadig ikke særligt stor. Solceller er dyre at producere, og engangsinvesteringen er derfor stor. Det siger sig selv, at solceller er døgnbetinget, og der findes endnu ikke nogen fornuftige lagringsmuligheder. Nyttevirkningen på de mest brugte celler er endnu ikke ret stor, og derfor kræves der et stort overfladeareal. Det store overfladeareal gør, at solceller kan forurene landskabet rent æstetisk. Den nuværende lovgivning har givet mindre gunstige støtteordninger end tidligere. Ydermere er solcelleteknologien forholdsvis ny og der kommer hele tiden nye ideer på markedet. Dette kan medføre, at folk vælger at vente med at købe indtil solcelleanlæggene er mere produktive. Løsninger indenfor nyttevirkning og dermed overfladearealet kan for eksempel være tandemsolceller, koncentrering af sollyset og varmeudnyttelse mv. Alle er mulige led i en fremtidig løsning. De er dog endnu for dyre at producere i forhold til udbyttet. Løsninger til lagringsproblematikken kan være det omtalte smart grid eller brintlagring. Disse to teknologier kan på sigt medvirke til at stabilisere el-nettet. Teknologierne er dog stadig inficerede af børnesygdomme. Der er ingen tvivl om, at solceller i fremtiden kommer til at spille en rolle, hvad angår vedvarende energi. Dog er de i dag stadig en lille spiller på markedet, og teknologierne skal blive bedre, før de bliver rigtigt attraktive. Solceller er stadig en relativt ny ting, og rent teknologisk er der stadig mange ting, som kan forbedres. Konklusion Vi kan konkludere, at de udfordringer og barrierer som solceller står over for i dag, skyldes den ringe nyttevirkning, svære lagringsmuligheder, de økonomiske aspekter og det store overfladeareal. Dette i sammenspil med den nuværende lovgivning hæmmer udbredelsen af solceller i fremtiden. Oversigt over de største problemer: - Ringe nyttevirkning og derfor store overfladearealer. - Stor investering og lang tilbagebetalingstid. - Lagringsmulighederne er dyre. - Solceller er i udviklingsfasen og nye og bedre produkter kommer frem hele tiden. - Nuværende lovgivning omkring støtteordning til solceller. 16

19 Litteraturliste Indledning 1 sidst besøgt d. 17/9 2 sidst besøgt d. 17/9 3 besøgt d. 17/9 4 sidst besøgt d. 17/9 5 sidst besøgt d. 17/9 Hvordan virker solceller 6 _C%c3%a9sar_Becquerel sidst besøgt 10/9 7 Elektronik,_radio_og_tv/solcelle sidst besøgt 10/9 8 sidst besøgt 11/9 9 sidst besøgt 11/9 10 sidst besøgt 11/9 11 Billede taget fra folder om solceller fra Bauhaus, folder hentet i en butik. Folderen er hentet i ingen udgivelsesdato. Materialer 12 Bogen om grundstofferne henning henriksen & Erik pawlik (S. 38) 13 Figur 4 sidst besøgt 18/9 14 sidst besøgt d 17/9 15 sidst besøgt d 17/9 Celletyper 16 Referat af sidst besøgt 6/9 17 Referat af sidst besøgt 6/9 18 Referat af sidst besøgt 9/9 Forbrug 19 sidst besøgt 17/9 20 Udregningerne er fra: sidst besøgt 17/9 21 Graferne er fra: sidst besøgt 17/9 22 Grafen er fra: sidst besøgt 17/9 23 Udregningerne er fra: sidst besøgt 17/9 24 sidst besøgt 17/9 PV solcellers udfordringer og mulige løsninger Politisk 25 sidst besøgt d 17/9 26 sidst besøgt d 17/9 27 sidst besøgt d 17/9 28 sidst besøgt d 17/9 29 sidst besøgt d 17/9 30 sidst besøgt d 17/9 31 sidst besøgt d 17/9 32 sidst besøgt d 17/9 33 dk's klimaplan s. 10 & 13 sidst besøgt d 17/9 17

20 Lovgivning 34 sidst besøgt d 17/9 35 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=122961&exp=1 sidst besøgt d 17/9 36 pdf sidst besøgt d 17/9 Nyttevirkning og tab 37 virkningsgrad sidst besøgt d. 17/9 38 sidst besøgt d. 17/9 39 sidst besøgt d. 17/9 40 sidst besøgt d. 17/9 41 sidst besøgt d. 10/9 42 sidst besøgt d. 17/9 43 sidst besøgt d. 17/9 44 sidst besøgt d. 17/9 45 sidst besøgt d. 17/9 46 Trinhammer, Ole: Evig energi? Solceller. Fysikforlaget 2006 s sidst besøgt d. 17/9 48 sidst besøgt d. 17/9 Overflade areal 49 sidst besøgt d 18/9 Lagring Sidst besøgt d 9/9 51 / Sidst besøgt d 17/9 52 Figur 11 Sidst besøgt d 17/9 53 Figur Sidst besøgt d 17/ Sidst besøgt 6/ Sidst besøgt 6/9 Smart grid 56 Rapport; smart grid i Danmark 2.0 lavet i samarbejde mellem energinet.dk og Dansk energi 57 Grid/Sider/default.aspx - Sidst besøgt 17/9 kl: 58 Sidst besøgt d10/9 59 Figur 13: - Sidst besøgt 17/9 18

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? 3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Solcelle selvbyg. Solcelle placering Effektivitet Solcelle montering

Solcelle selvbyg. Solcelle placering Effektivitet Solcelle montering Solcelle selvbyg Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Nettoafregning Solcelletyper Inverter Solceller på FC PV design PV kabler og stik Tilbagebetalingstid Standalone anlæg PV i danmark Solcelle

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER København C02-neutral i 2025 København Kommune skal være CO2-neutral i 2025. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor gerne hjælpe københavnerne

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Metrotile LightPOwer Med solen som målet den lette tagløsning 2 Med solen som målet Da verden omkring os og vejrlige forandringer gør at

Læs mere

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at Solcelleselvbyg HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at producere strøm til selvforsyning. Fordi priserne

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Integreret energisystem sol Elevvejledning

Integreret energisystem sol Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem sol Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas,

Læs mere

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED)

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 26. august 2010 Formål Formålet med øvelsen

Læs mere

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division SOLCELLER i lavenergibygninger Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division Hvorfor? Solceller kan levere el uden røg, støj og møg Solceller er enkle at integrere i klimaskærmen Solceller holder

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...

Læs mere

SOLCELLEANLÆG www.solcelleekspert.dk

SOLCELLEANLÆG www.solcelleekspert.dk SOLCELLEANLÆG www.solcelleekspert.dk INDHOLD Side 4-5 Solcelleanlæg Solcelleanlægs opbygning, placering og funktion Side 6-7 Produktet Hvordan kommer jeg i gang Side 8-9 Skatteregler Side 10-11 Anlæg og

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at

Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at Solcelleselvbyg Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at producere strøm til selvforsyning. 4 Fordi

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning hvad betyder det for dig? www.ok.dk 2 3 Solceller

Læs mere

Nye regler for afregning og opsætning af solceller

Nye regler for afregning og opsætning af solceller (½ Nye regler for afregning og opsætning af solceller Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte

Læs mere

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008 Solceller DONG Energy og solceller, Byens Netværk, d. 17. september 2008 - Hvorfor solceller - Nøgletal, forskning/udvikling m.m. - Politisk opbakning - Eksempler på anlæg - DONG Energy's ydelser - Spørgsmål?

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Grøn energi er fremtiden Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning det betyder det for dig.

Læs mere

Sig farvel til elregningen - én gang for alle

Sig farvel til elregningen - én gang for alle Sig farvel til elregningen - én gang for alle Udnyt vores gratis og mest vedvarende energikilde: Solen DanmarksPaneler gør sol til strøm - året rundt Miljørigtigt CO 2 reducerende Få GRATIS varme når DanmarksPumpen

Læs mere

Solcelle selvbyg. Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Solcelletyper Inverter Tilbagebetalingstid Solceller på FC

Solcelle selvbyg. Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Solcelletyper Inverter Tilbagebetalingstid Solceller på FC Solcelle selvbyg Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Solcelletyper Inverter Tilbagebetalingstid Solceller på FC Tagintegreret solceller Solcelle placering Solcelle montering Effektivitet Solcelleanlæg

Læs mere

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter Kollektor Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999 Basis Emitter 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering 3 Transistorens opbygning 4 Transistoren DC forhold

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Sig farvel til elregningen - én gang for alle

Sig farvel til elregningen - én gang for alle Sig farvel til elregningen - én gang for alle Udnyt vores gratis og mest vedvarende energikilde: Solen DanmarksPaneler gør sol til strøm - året rundt Miljørigtigt CO 2 reducerende Få GRATIS varme når DanmarksPumpen

Læs mere

Producer din egen elektricitet... www.dansksolarsystem.dk

Producer din egen elektricitet... www.dansksolarsystem.dk Producer din egen elektricitet... www.dansksolarsystem.dk Information Solcelle systemet Komponenterne i solcelleanlæggene er kvalitetskomponenter, der er certificeret i henhold til de skrappeste europæiske

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Program Kort om solceller Regler for opsætning af solceller Økonomien i solcelleanlæg Sådan kommer man igang Øget interesse for solceller Udbygningen på verdensplan

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Solceller i landbruget

Solceller i landbruget Solceller i landbruget 3-5 mio. m2 tagflader vender optimalt for max. udbytte af solenergi. Der er store perspektiver, men teknologien skal fungere og placeringen gennemtænkes. Solceller og det energimæssige

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

SOLCELLEANLÆG I BAUHAUS

SOLCELLEANLÆG I BAUHAUS SOLCELLEANLÆG I BAUHAUS MÆRKEVARER I HØJESTE KVALITET DIN TRYGHED! Made in Germany Made in Denmark PRISEKSEMPEL: 114.995 KR. FOR ET 6 kw ANLÆG, INKL. MONTAGE* *se betingelserne inde i kataloget samt forslag

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer W kw MW Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut 5 spørgsmål Hvad er solcellers karakteristik og anvendelse i dag? Er solceller en konkurrent til

Læs mere

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Solceller SOL ENERGI Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Solceller er inden for de seneste år blevet én af de muligheder, man som familie

Læs mere

Integreret energisystem vind Elevvejledning

Integreret energisystem vind Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og

Læs mere

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard

Lys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Lys fra silicium-nanopartikler Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Oversigt Hvorfor silicium? Hvorfor lyser nano-struktureret silicium? Hvad er en nanokrystal og hvordan laver man den? Hvad studerer

Læs mere

Solceller fra tyske Schüco Leveres og monteres af KRINTEL. Et solidt valg ENTREPRISE

Solceller fra tyske Schüco Leveres og monteres af KRINTEL. Et solidt valg ENTREPRISE Solceller fra tyske Schüco Leveres og monteres af KRINTEL Et solidt valg ENTREPRISE Se mere om os på www.krintel.com ring på 43691173 eller skriv på post@krintel.com Vi har arbejdet med Schüco produkter

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

FOKUS PÅ FORSVARETS SOLCELLEANLÆG

FOKUS PÅ FORSVARETS SOLCELLEANLÆG Fokus på forsvarets solcelleanlæg FOKUS PÅ FORSVARETS SOLCELLEANLÆG Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring 72 67 11 11 fbe@mil.dk forsvaret.dk 2014 FORSVARET ER EN AF

Læs mere