Vurdering af nuværende og fremtidig praksis for måling af fine partikler i relation til fastsættelsen af en ny B-værdi for støv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af nuværende og fremtidig praksis for måling af fine partikler i relation til fastsættelsen af en ny B-værdi for støv"

Transkript

1 Rapport nr Vurdering af nuværende og fremtidig praksis for måling af fine partikler i relation til fastsættelsen af en ny B-værdi for støv Karsten Fuglsang December 2007 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-2605 Brøndby TEL FAX WEB ref.lab@ref-lab.dk

2 Indhold 1. Baggrund Definitioner Praksis for måling af PM 2,5 og PM Måling i udeluft Måling af luftemissioner Nuværende praksis Forventet, fremtidig praksis Betydning af praksis for måling af PM 10 i forbindelse med revision af B-værdien for støv Vurdering af andelen af PM 2,5 i PM 10 emitteret fra danske anlæg Konklusion Referencer Baggrund Den gældende B-værdi for støv i øvrigt er gældende for støv < 10 µm. WHO s risikovurderinger for eksponering for partikler i udeluft er beregnet på basis af PM 2,5. Med henblik på at udføre en risikovurdering for B-værdien for støv i øvrigt har Miljøstyrelsen derfor opfordret Referencelaboratoriet til at vurdere, om de nuværende målte emissioner for støv < 10 µm kan relateres kvantitativt til emissionen af PM 2,5. Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens opfordring iværksatte referencelaboratoriet i november 2007 et udredningsprojekt med følgende formål: At vurdere de gældende definitioner af PM 10 (evt. PM 2,5 ) og støv < 10 µm i forhold til de pt. anvendte målemetoder på luftemissioner fra industrien (efterfølgende kaldet emissionsområdet)- og luftkvalitetsområdet (efterfølgende kaldet udeluftområdet). At vurdere, om den fremtidige standard for måling af emissioner af PM 10 kan forventes at give samme resultater som der pt. opnås, når danske laboratorier måler støvemissioner med henblik på at kontrollere, om B-værdien støv < 10 µm er overholdt. At vurdere, om de målte emissioner af støv < 10 µm på typiske danske energi- og industrianlæg ud fra erfaringsmæssige og skønsmæssige omregningsfaktorer kan anvendes til at bestemme anlæggenes emission af PM 2,5. Denne rapport beskriver projektets resultater. 2. Definitioner Når der udføres målinger af PM 10 i udeluft med det formål at kontrollere grænseværdier fastsat af hensyn til sundheden, er målemetoden fastsat med henblik på at efterligne den eksponering, mennesker udsættes for i det givne område. Afsætningen af partikler i luftvejene er afhængig af partiklernes diameter, som beskrives nærmere nedenfor. PM 10 er en forkortelse for den engelske betegnelse Particulate matter less than 10 microns in diameter. PM 10 defineres altså som partikler, der har en aerodynamisk diameter mindre end 10 µm. En tilsvarende definition gælder for PM 2,5, idet PM 2,5 omfatter partikler med en aerodynamisk diameter mindre end 2,5 µm. Da luftbårne partikler i praksis kan have meget forskellige vægtfylder, og da partiklerne langt fra altid er sfæriske, opererer man med den aerodynamiske diameter. Den aerodynamiske diameter defineres 2 af 12

3 som diameteren af en kugleformet partikel med massefylden 1,0 g/cm³, som falder med samme hastighed som den betragtede partikel. Det, der er afgørende for om en partikel afsættes i luftvejene, er partiklens størrelse og massefylde. Da partiklerne ved normal indånding udsættes for en given hastighed, og dette medfører at de største partikler på grund af deres bevægelsesmængde (inerti) slynges ud på for eksempel slimhinder i de øvre luftveje. I praksis består svævestøv af mange forskellige typer partikler, dvs. partikler med en ofte meget forskellig diameter og massefylde. Den aerodynamiske diameter er her et praktisk fælles mål for størrelse og massefylde for en sådan blanding af partikler, idet man her omregner blandingen, som om alle partiklerne bestod af partikler med massefylden 1 g/cm 3. Derfor benyttes den aerodynamiske diameter som den afgørende parameter til at definere hvilke partikler, der afsættes i luftvejene. Når man skal måle PM 10 eller PM 2,5, benyttes oftest en såkaldt forudskiller, som adskiller partiklerne efter deres størrelse og massefylde. I forudskilleren slynges de tungeste partikler fra de mindste, som herefter passerer videre til for eksempel et partikelfilter, og de mindste/letteste partikler kan måles på filteret ved for eksempel vejning. Man kan slynge de største/tungeste partikler i en forudskiller ved hjælp af en impaktor (se afsnit 3.1) eller ved hjælp af en cyklon (afsnit 3.2). Begge disse typer forudskillere adskiller partikler ved en given cut size. Oftest benyttes en cut size betegnet D 50 til at beskrive cyklonens eller impaktorens evne til at adskille partiklerne. D 50 er den aerodynamiske diameter, hvorved 50% af partiklerne netop passerer cyklonen eller impaktoren. Den aerodynamiske diameter benyttes altså både som den afgørende parameter for afsætning af partikler i luftvejene, og adskillelsen af partikler i måleinstrumenternes forudskillere. ISO 7708 / 1 / beskriver, hvordan partikelstørrelsesfordelinger defineres, når man måler med henblik på vurdering af sundhedsbelastningen. Fra ISO 7708 kan nævnes følgende definitioner: Den inhalerbare fraktion af partikler. Dette omfatter alle partikler, der inhaleres gennem næse og mund, og altså også partikler større end 10 µm, der måtte afsættes i næse og svælg. Den thorakiske fraktion, som er den del af partiklerne, der passerer de øvre luftveje. Dette beskrives i form af PM 10, idet det stort set kun er partikler med en aerodynamisk diameter mindre end 10 µm, der passerer næse og svælg. Karakteristikken for den thorakiske andel er i tabel 1 sammenholdt med, hvordan man adskiller partikler i en forudskiller til udeluftmåling for PM 10. Det fremgår, at massefordelingen ved måling med PM 10 efter EN12341 (som følger de amerikanske konventioner for måling af PM 10 i udeluft) er ganske tæt på den thorakiske fraktion. Den respirable fraktion af partikler. Denne fraktion beskrives som den fraktion, der når helt ud i alveolerne, regionen uden fimrehår. Denne fraktion beskrives typisk som PM 5. Der findes grænseværdier og konventioner for måling af respirabelt støv i arbejdsmiljøet. Figur 1 illustrerer fordelingen grafisk. 3 af 12

4 Figur 1. Størrelsesfordelingen for den inhalerbare, thorakiske og respirable fraktion af luftbårne partikler, jf. gældende konventioner for luftmåling / 2 /. Ud over disse definitioner er der i forbindelse med udeluftmålinger i 1980 erne indført en konvention for måling af PM 2,5. PM 2,5 kan beskrives som det højrisikable respirable støv / 3 /. PM 2,5 måles endnu ikke som standard i hverken arbejdsmiljøet eller i forbindelse med luftemissionsmåling. En indførelse af PM 2,5 målinger på luftemissionsområdet drøftes i øjeblikket. PM 2.5 udgør den fraktion, der kaldes fine partikler, og PM 2,5 repræsenterer partikler, der trænger dybere ned i lungerne, og som derfor regnes for at have en mere sundhedsskadelig effekt i forhold til den grovere fraktion af partikler i området 2,5 µm 10 µm. 4 af 12

5 Tabel 1. Massefordeling af luftbårne partikler efter størrelse, som målt jf. konvention defineret for måling af PM 10 i udeluft i USA / 4 /, sammenlignet med den estimerede gennemsnitsfordeling for den thorakiske fraktion, jf. ISO 7708 /1/. Tabellen viser, hvor mange procent af massen inden for de enkelte partikelstørrelser, der måles ved anvendelse af en PM 10 forudskiller til udeluftmåling, sammenholdt med hvor meget der gennemsnitligt passerer næse og svælg ved eksponering. SPM står for Suspended Particulate Matter, som er identisk med TSP (Total Suspended Particulate), dvs. den samlede mængde svævestøv. 3. Praksis for måling af PM 2,5 og PM 10 På udeluftområdet interesserede man sig indtil 1980 erne kun for måling af totalstøv (TSP. Total Suspended Particulates). USEPA ændrede standarden for måling af støv i udeluft fra TSP til PM 10 i 1986, og målinger af PM 2,5 i udeluft blev introduceret i starten af 1990 erne. I EU indførtes standard for måling af PM 10 i 1998 / 5 / i forbindelse med de grænseværdier for luftkvalitet, der blev indført med EU s luftkvalitetsdirektiv. I Danmark ændredes de fleste udeluftmålestationer fra TSP til PM 10 i slutningen af 90 erne. På emissionsområdet har man siden 1960 erne anvendt forudskillere for at undgå overbelastning af støvfilteret, som benyttes til opsamling af partikler. Den grove fraktion af partikler, der blev adskilt i bunden af cyklonen, blev vejet med, og mængden af totalstøv blev fundet ved at summere den grove fraktion og den fraktion, der blev opsamlet på filteret. Denne praksis ændrede sig efterhånden som luftrensning blev indført på mange industri- og energianlæg, og siden midten af 90 erne er partikelemissioner overvejende målt som totalstøv. I det følgende gennemgås praksis for måling af PM 10 og PM 2,5 i henholdsvis udeluft og ved emissionsmåling. 5 af 12

6 3.1. Måling i udeluft I Danmark måles PM 10 i udeluft i henhold til EN12341 /5/. Figur 2. Princip for impaktorens virkemåde. Partikler, der har tilstrækkelig stor inerti ved den givne hastighed, afsættes på pladen under dysen. De fleste danske laboratorier benytter til udeluftmåling en såkaldt LVS-impaktor (Low Volume Sampler). Figur 2 viser hvordan impaktoren er opbygget. I impaktoren suges den ufiltrerede luft ind gennem 8 dyser, der sidder lige over en plade, hvorpå de tungeste partikler opsamles. Dyserne er konstrueret sådan, at partiklerne ved det givne opsamlingsflow får en opsamlingshastighed, i henhold til standarden, således at partikler med en aerodymanisk diameter < 10 µm netop har bevægelsesmængde nok til at blive slynget ned og sætte sig fast på pladen neden under. Partikler med en aerodynamisk diameter på mindre end 10 µm, vil som følge af deres mindre inerti følge med gasstrømmen, og de vil blive opsamlet på et partikelfilter placeret efter impaktoren. I forhold til cykloner kan impaktorer adskille de grove partikler fra de mindre grove med en mere skarp adskillelseskurve. Dette skyldes de to forudskilleres principielt forskellige virkemåde. Cykloner adskiller store/tunge partikler fra de små ved at luften i forudskilleren bringes i en cirkelbevægelse i en hvirvel, hvorved partiklerne slynges ud langs væg for til sidst at deponeres i en beholder, jf. figur 3. Dette giver en lidt mindre skarp adskillelse end i impaktorerne, som adskiller de partiklerne efter størrelse ved, at partiklernes hastighed øges i en dyse. Under dysen sidder en plade, hvorpå de største og tungeste partikler vil blive afsat som følge af deres inerti. De letteste partikler har ikke inerti nok og vil følge gasstrømmen, og de mindre partikler opsamles på et efterfølgende filter. For begge typer forudskillere gælder, at cut size ændrer sig, hvis flowet gennem forudskilleren ændres. Derfor skal flowet holdes konstant under prøvetagningen Måling af luftemissioner Nuværende praksis På luftemissionsområdet har de danske laboratorier anvendt cykloner siden de første, egentlige emissionsmålinger blev påbegyndt i 1960 erne. Ofte har cykloner været anvendt for at aflaste partikelfilteret i forbindelse med en støvmåling. Cykloner er mere praktiske, når man har høje støvbelastninger, idet man i modsætning til impaktoren kan opsamle store støvmængder uden, at der er en øget risiko for, at der overføres partikler > 10µm til PM 10 prøven. Derfor har cykloner oftest været anvendt som forudskillere i forbindelse med emissionsmåling. 6 af 12

7 Et eksempel på en cyklon er vist i figur 3. Cykloner adskiller ligesom impaktorer med en cut size (D 50 ) alt efter partiklernes densitet, opsamlingsflowet, røggassens temperatur, densitet og viskositet. Det er i praksis umuligt at styre de relativt mange parametre, så man hver gang rammer præcist den cut size, man ønsker. Figur 3. Eksempel på cyklon. Prøvegassen suges ind i den spidse indsugningsdyse, og prøvegassen bringes i en cirkulær bevægelse inde i cyklonen, hvorved de tungeste partikler slynges ud langs cyklonens væg og ledes til beholderen. De lette partikler følger gasstrømmen gennem studsen i toppen og ledes for eksempel til et filter, hvor de opsamles. En af de første cykloner til måling i røggas blev udviklet af British Coal Utilisation Research Association. Den kaldes BCURA cyklonen og anvendes stadig af flere akkrediterede laboratorier i Danmark. Et enkelt laboratorium anvender en cyklon af typen Andersen Cyclade, som er en amerikansk udviklet cyklon. BCURA cyklonens D 50 er med typiske flowindstillinger, og ved måling på røggas, typisk i intervallet 4-6 µm / 6 /. Andersen Cyclade cyklonen er designet til PM 10 sampling efter USEPA Method 201 / 7 /, og den har med korrekt flowindstilling en D 50 på 10 µm. Fælles for de danske laboratorier er, at langt de fleste støvmålinger siden 90 erne udføres som totalstøvsmålinger, og de udføres altså uden brug af cyklon. Årsagen hertil er, at emissionsgrænsen for støv i øvrigt gælder for totalstøv. Derfor er der med udgangspunkt i Luftvejlednings krav kun behov for at måle PM 10 emissioner, hvis der skal foretages kontrol af, om B-værdien er overholdt, dvs. om skorstenshøjden er tilstrækkelig. Ved kontrol af den nuværende B-værdi for støv < 10 µm er det yderst sjældent, at immissionskoncentrationsbidraget overstiger 0,08 mg/m 3 som følge af emissioner fra punktkilder. Derfor anbefaler laboratorierne i Danmark som standard, at virksomhederne får udført måling af støvemissioner som totalstøvsmåling. Herefter kontrolleres det, om B-værdien for støv < 10 µm kan overholdes for totalstøv. Det er laboratoriernes erfaring, at immissionskoncentrationsbidraget for totalstøv i langt de fleste tilfælde er mindre end 0,08 mg/m 3. Denne fremgangsmåde er økonomisk besparende for virksomheder, da måling af totalstøv er mindre ressourcekrævende end måling af støv < 10 µm. På energianlæg er det desuden oftest NO x og ikke støv, der er dimensionerende for skorstenshøjden. Desuden medfører måling med cyklon større risiko for tab af partikler i opsamlingssystemet, og dette er en medvirkende faktor for, at laboratorierne foretrækker totalstøvsmåling. Det er klart, at der er behov for en revideret praksis med hensyn til brugen af BCURA-cyklonen, som tydeligvis har en for lav D 50, og hvor man derfor opnår lavere resultater for PM 10, idet cyklonen tilbageholder for mange partikler i området 5-10 µm. 7 af 12

8 3.2.2 Forventet, fremtidig praksis Der findes endnu ikke en europæisk standard for måling af PM 10 i strømmende gasser. Der findes en tysk standard (VDI2066/10 / 8 /), som kan anvendes til måling af PM 10, og den nævnte amerikanske standard USEPA Method 201 /7/. Den tyske standard er baseret på anvendelse af en såkaldt Johnasimpaktor, og den danner baggrund for et udkast til en ISO-standard (ISO/DIS / 9 /). Det forventes, at ISO-standarden bliver vedtaget i ISO-standarden vil formodentlig samtidigt blive udsendt som EN-standard. Figur 4 og 5 viser henholdsvis PM 10 cyklonen jf. USEPA Method 201, og Johnas-impaktoren jf. VDI 2066/10. Figur 4. En PM 10 cyklon til emissionsmåling, designet jf. USEPA Method 201 Figur 5. Johnas-impaktoren jf. VDI 2066/10 (her placeret in-stack, dvs. i kanalen). Johnas impaktorens to trin er markeret med nr. 1 og 2. Trin 1 er en dyse/opsamlingsplade til adskillelse af partikler > 10 µm, og trin 2 adskiller på tilsvarende måde partikler med en aerodynamisk diameter i området 2,5 µm 10 µm. PM 2,5 opsamles på et afsluttende filter efter trin 2. 8 af 12

9 Den fremtidige praksis i Danmark vil blive defineret af den kommende EN standard. Det skal bemærkes, at Johnas impaktoren, som ser ud til at blive den anbefalede standard, vil have en betydende begrænsning med hensyn til impaktorens kapacitet. Johnas impaktoren er mest egnet til brug ved lave støvkoncentrationer. På anlæg, hvor der ikke er partikelrensning, eller ved måling før rensning vil den ikke være egnet. Hvor der skal måles på højere støvkoncentrationer, vil USEPA Method 201 være mere egnet, da den baseres på måling med cyklon, som har langt større kapacitet. Konsekvenserne ved anvendelsen af disse standarder under danske forhold bør vurderes og sammenholdes med det fremtidige behov, som vil være defineret af et evt. emissionskrav til PM 10 og/eller et evt. fremtidigt krav til PM 2,5 til erstatning for nuværende målinger på støv < 10 µm. 4. Betydning af praksis for måling af PM 10 i forbindelse med revision af B-værdien for støv Den nuværende praksis betyder, at langt de fleste støvemissionsmålinger udføres som totalstøv. De målte værdier bliver derved højere i forhold til, hvis man havde målt støv < 10 µm. Hvis der måles efter et effektivt posefilter vil der kun være en lille forskel, idet andelen af partikler > 10 µm oftest vil være ringe. Hvis der måles på processer eller forbrænding uden rensning kan andelen af partikler > 10 µm være betydelig. At måleresultatet rapporteres i form af totalstøv har ingen betydning for virksomhederne, så længe den beregnede immissionskoncentration er mindre end B-værdien for støv. Det er som nævnt sjældent, at B-værdien på 0,08 mg/m 3 ikke kan overholdes, selv når støvemissionen måles som totalstøv. Det skal dog bemærkes, at der er større risiko for at B-værdien overskrides på industrianlæg der kun anvender cykloner til rensning, som for eksempel korntørringsanlæg, eller inden for visse dele af træindustrien. Hvis man ønsker at sammenligne måleresultater med henblik på at vurdere de nuværende immissionskoncentrationsbidrag for støv < 10 µm, kan dette gøres ved at indsamle data baseret på totalstøvsmåling, og ved at sammenligne med fordelingen mellem støv < 10 µm og totalstøv. For de målinger, der er udført med BCURA cyklonen, er der reelt tale om, at støv < 10 µm er målt med cut size 4-6 µm. Om BCURA målingerne giver resultater, der er væsentligt lavere end det, der ville have været målt med en reel PM 10 forudskiller, er ikke mulig at vurdere uden kendskab til størrelsesfordelingen i det givne afkast. Det vurderes, at der vil være tilfælde, hvor der kan forekomme en væsentlig forskel imellem resultater af BCURAs cut size på 4-6 µm og en mere korrekt måling med en cyklon, der adskiller med en cut size på 10 µm. 5. Vurdering af andelen af PM 2,5 i PM 10 emitteret fra danske anlæg Eksempler på erfaringsværdier er vist i tabel 2. Som det fremgår, anvendes cyklonen primært på energiproducerende anlæg. Ofte benyttes cyklonen, når der er tale om målinger før rensning. Det er i praksis kun her, der er behov for at benytte forudskilleren, idet man herved aflaster sit partikelfilter, og kan måle i betydeligt længere tid, end man ville have kunnet gøre uden cyklonen. Hvis koncentrationen er meget høj kan man uden cyklon pga. trykfaldet over filteret ikke måle i en time, sådan som man ofte ønsker. Der er ikke fundet erfaringsværdier fra andre anlæg end energianlæg. Dette skyldes, at støvemissioner fra industrielle anlæg næsten altid måles som totalstøv, og derfor er det meget vanskeligt at vurdere andelen af støv mindre end 10 µm på disse anlæg. 9 af 12

10 Tabel 2. Erfaringsværdier for målte, sammenhørende værdier af PM 10 og totalstøv emitteret fra danske anlæg. Tabellen indeholder anonymiserede data fra målinger udført af FORCE Technology og Eurofins Danmark. Note 1: støv < 10 µm målt med BCURA cyklon, der har cut size 4-5 µm. Note 2: støv < 10 µm målt med Sierra Cascade Cyklon type 280-1/280-10, hvor cut size justeres til 10 µm med flow. Anlægstype Halmvarmeværk Masseandel B-værdi på 0,08 af mg/m 3 overholdt? totalstøv, der er < 10 µm 34% -53% ja, også for totalstøv (30 meter skorsten) Affaldsforbrændingsanlæg Kraftcentral, fuel77 Kraftcentral, fuel77 + vegetabilsk restprodukt kedel 1 kedel 2 Målt før/efter rensning Ingen rensning på måletidspunktet Totalstøv Konc. mg/m 3 (n,t) (emission kg/h) (1,9-2,6) Note Før rensning %-70% ja (efter rensning i posefilter mm.) 1 Ingen rensning 42 20% ja 1 på måletidspunktet (2,2) Ingen rensning på måletidspunktet Efter multicyklon Efter multicyklon 27 (1,65) (4,6-5,4) (17-26) 75% ja 1 49%-57% Beregning af immissionkonc. bidrag ikke foretaget 8%-13% Beregning af immissionkonc. bidrag ikke foretaget 9 79% ja 1 kraftværk % Kraftværk % Kraftværk % Kraftværk 4 Kraftværk 5 0,1 0,3 55% 37% Kraftværk 6 1 0,6 66% 75% Kraftværk % 65% Kraftværk 8 0,3 0,4 5% 15% Fuelolie og træfyret 1 74% kraftværk (forsøgsvis drift) Halmfyret kraftværk 7 52% (forsøgsvis drift) Fueloilefyret kraftværk Ingen rensning 25 29% af 12

11 Anlægstype Træ- og gasfyret kraftværk Kul- og halmfyret kraftværk Halm- og fliesfyret kraftværk Gasfyret kraftværk Galvanoanlæg, flere måleserier Galvanoanlæg, flere måleserier Galvanoanlæg, flere måleserier Dieselmotorer, flere måleserier Målt før/efter rensning Totalstøv Konc. mg/m 3 (n,t) (emission kg/h) 0,1 0, ,6 1,5 Masseandel af totalstøv, der er < 10 µm 55% 37% 13% 27% 17% 30% B-værdi på 0,08 mg/m 3 overholdt? Note % 29% Før scrubber Ikke oplyst 2 Efter scrubber Ikke oplyst 2 Efter filter Ikke oplyst 2 Ingen rensning ca. 100 Ikke oplyst 2 6. Konklusion Ved måling af støvkoncentrationer under 10 mg/m 3 er cykloner ikke egnede til totalstøvsmåling, idet fraktionen > 10 µm i givet fald ikke kan kvantificeres nøjagtigt. Denne redegørelse viser, at der er et behov for klare retningslinjer for, hvordan støv < 10 µm måles med en veldefineret og ensartet cut size, og ikke som det for visse laboratorier har været praksis hidtil har været rapporteret som støv < 10 µm, men nærmere målt med cut size på 4-6 µm. Hvis der på sigt ønskes en ensartning af målinger af udeluft og emissionsmålinger skal der tages hensyn til den nye ISO/EN standard for måling af PM 10 i strømmende gas, som forventes at udkomme i Andelen af støv < 10 µm kan kun vurderes ud fra egentlige målinger for et begrænset antal energiproducerende anlæg, jf. tabel 2. Det fremgår, at selv for det samme anlæg kan andelen af støv emitteret fra for eksempel halmvarmeværk variere ganske meget (34% - 53%). Det skal understreges, at der er tale om målinger på rågassen, da der ikke var partikelrensning på halmvarmeværket. På basis heraf kunne en worst case overslagsberegning foretages under antagelse af, at andelen af støv < 10 µm udgør 50% af totalstøvsemissionen fra den pågældende type halmvarmeværker. Det er ikke muligt at give nogen generelle procentandele for støv < 10 µm i totalstøv fra industrielle anlæg uden rensning på baggrund af de i dette projekt indsamlede data. Der er ingen tvivl om, at en effektiv rensning med posefiltre reducerer andelen af støv < 10 µm i det emitterede totalstøv væsentligt. Typisk vil andelen af støv < 10 µm i emissionen fra anlæg med velfungerende posefiltre ligge på mere end 80%-90% af totalstøvsindholdet. Finske undersøgelser har desuden vist, at der tilbageholdes mere end 99,99% af de fine partikler (PM 2,5 ) i posefiltre på affalds- 11 af 12

12 forbrændingsanlæg, hvor der samtidigt er afsvovling med kalkanlæg og kulfilter til fjernelse af dioxiner / 10 /. 7. Referencer 1 ISO 7708:1995. Air quality -- Particle size fraction definitions for... aerosols -- Inhalation exposure characterization and assessment 2 Trakumas, S. et al.. Parallel Particle Impactors New Personal Samplers for Accurate Assessment of Worker Exposure to Respirable or Thoracic Dust. 3 Klassifikation af partikelstørrelser. Videncenter for Arbejdsmiljø. Downloadet nov fra: 4 US Federal Register 40 CFR Part 53, 1 July Ambient monitoring reference and equivalent methods, United States. 5 EN12341 (1998). Air quality determination of the PM 10 fraction of suspended particulate matter reference method and field test procedure to demonstrate reference equivalence of measurement methods. 6 Jacobsen, L (1979). Fueloliefyring Bestemmelse af faststofemission. Sammenligning af målemetoder og driftserfaringer. Dansk Kedelforening Energi & Miljø Rapport nr. Sv. TR/ Method 201A. Determination of PM 10 Emissions (Constant sampling rate procedure). EMTIC-201A, USEPA. 8 VDI2066/10 (2004). Messen von Partikeln - Staubmessung in strömenden Gasen - Messung der Emissionen von PM<(Index)10> und PM<(Index)2,5> an geführten Quellen nach dem Impaktionsverfahren. 9 ISO/DIS (draft 2007). Stationary source emissions Determination of PM 10 /PM 2,5 mass concentration in flue gas. Part 1: Measurement at low concentrations by use of impactors. 10 FINE Pienhiukkaset Teknologia, ympäristö ja terveys Tekes, Teknologiahjelmaraportti 9/ af 12

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Dioxinemission fra affaldsforbrænding

Dioxinemission fra affaldsforbrænding Rapport nr. 31 2006 Dioxinemission fra affaldsforbrænding 2003-05 Ole Schleicher FORCE Technology, Energi & Miljø Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE Technology,

Læs mere

Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende

Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas Parameter Anvendelsesområde Metode Referencer År Totalt partikulært stof Måling af totalt partikulært stof

Læs mere

1 Indledning... 2. 1.1 Formål... 2. 2 Anvendelse af fibermålinger... 2. 2.1 Definition af fibre... 2. 2.2 Grænseværdier for fibre... 3. 3 Metoder...

1 Indledning... 2. 1.1 Formål... 2. 2 Anvendelse af fibermålinger... 2. 2.1 Definition af fibre... 2. 2.2 Grænseværdier for fibre... 3. 3 Metoder... Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Metoder til måling af mineraluldsfibre Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Udgivelsesdato 30. oktober 2015 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 75 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Sammenligning af følsomhedsfaktorer anvendt ved lugttærskelbestemmelser Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført,

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2013 Undertitel Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel NO X, CO og O 2 i strømmende gas Forfatter(e) Arne Oxbøl, Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2013 Udgivelsesdato 14. november 2013

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Forprojekt vedrørende Asbest- og Mineraluldfibre

Forprojekt vedrørende Asbest- og Mineraluldfibre Rapport nr. 28 Forprojekt vedrørende Asbest- og Mineraluldfibre Kurt N. Egmose Eurofins Danmark A/S 1. Indledning 1.1 Relevante virksomheder En række danske produktionsvirksomheder udleder fibre til omgivelserne.

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

Præstationsprøvning 2010

Præstationsprøvning 2010 Rapport nr. 57-2010 Præstationsprøvning 2010 QAL2-beregning for NO X, SO 2, og partikler Lars K. Gram 17. december 2010 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé

Læs mere

For Danmark deltager undertegnede i arbejdet. Det første møde blev afholdt i juni 2017 i Milano.

For Danmark deltager undertegnede i arbejdet. Det første møde blev afholdt i juni 2017 i Milano. Information om WG45 standard for præstationsprøvninger Der er nedsat en CEN arbejdsgruppe, WG45, for udarbejdelse af en standard for, hvordan man skal afholde og rapportere en præstationsprøvning. Der

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 82 Titel Præstationsprøvning 2016 Undertitel TVOC og specifikke VOC er i strømmende gas (FID og adsorption) Forfatter(e) Arne Oxbøl,

Læs mere

Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Indholdsfortegnelse

Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Indholdsfortegnelse Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationer af ilt ( ) i strømmende gas (paramagnetisk metode) Parameter Ilt, Anvendelsesområde Måling af i luftemissioner fra virksomheder. Metode Kontinuert bestemmelse

Læs mere

1 Baggrund Kort beskrivelse af projektet Gennemførelse Dokumentation af de nominelle værdier... 3

1 Baggrund Kort beskrivelse af projektet Gennemførelse Dokumentation af de nominelle værdier... 3 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 014 Undertitel Ammoniak og saltsyre i strømmende gas Forfatter(e) Arne Oxbøl, Lars K. Gram Arbejdet udført, år 014 Udgivelsesdato

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A1 September 2008 RAPPORT NR.: 08-11063 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme

Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme Emissionsmålinger på Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme April 2015 RAPPORT NR.: 150323-2 Rekvirent: Dall Energy Att.: Jens Dall Bentzen Venlighedsvej 2 2970 Hørsholm Udført af: DGtek A/S Snarremosevej

Læs mere

WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer

WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer Anders Brostrøm Bluhme Nano Tema Møde 01-12-2016 Indhold Hvorfor regulere partikler? Udfordringer ved måling og regulering af partikler Nuværende reguleringer Opsamling

Læs mere

Røggasemissioner Regulering og måling

Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Læs mere

Undersøgelse af støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler

Undersøgelse af støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler Undersøgelse af støvreducerende foranstaltninger ved håndtering af kartofler Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon 87 40 50 00 Telefax 87 40 50 10 Indhold Sammendrag og konklusion... 3 Indledning...

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B2. Januar 2009

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B2. Januar 2009 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B2 Januar 2009 RAPPORT NR.: 09-782 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik

Læs mere

Spørgsmål og bemærkninger til ansøgningen om nyt filteranlæg til spåntørringsanlæggene

Spørgsmål og bemærkninger til ansøgningen om nyt filteranlæg til spåntørringsanlæggene Novopan Træindustri A-S 29. februar 2011 Fabriksvej 2 Sagsnr.: 11/38464 8550 Ryomgård Sagsbehandler: Helle Kløcher Brevet sendes kun pr. e-mail til: Tlf.: 87 53 52 65 asm@novopan.dk Spørgsmål og bemærkninger

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr. 84 Titel Samspil mellem metodeliste, metodeblade, standarder og akkreditering Undertitel - Forfatter(e) Lars K. Gram Arbejdet udført,

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A2. August 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A2. August 2008 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A2 August 2008 RAPPORT NR.: 08-6772 Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik Lykke Laboratoriechef 2009-09-18

Læs mere

Ny norm til klassifikation af luftfiltre DSF/FprEN ISO 16890

Ny norm til klassifikation af luftfiltre DSF/FprEN ISO 16890 Ny norm til klassifikation af luftfiltre DSF/FprEN ISO 16890 I løbet af de næste par år vil en ny norm til klassifikation af luftfiltre EN ISO 16890 træde i kraft. Normen er til høring, men ventes vedtaget

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse

Læs mere

RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007

RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A 834-61471(Final) Version

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder

Læs mere

Tabel 11. Anbefalede metoder til måling af luftforurening fra virksomheder (emission): Metoder til præstations- og stikprøvekontrol.

Tabel 11. Anbefalede metoder til måling af luftforurening fra virksomheder (emission): Metoder til præstations- og stikprøvekontrol. 8.2.2 Miljøstyrelsens metodehåndbog (opdateret maj 2013) 8.2.2.1 Præstations- og stikprøvekontrol Tabel 11 indeholder en metodeliste for de parametre der kan anbefales metoder for, med udgangspunkt i de

Læs mere

INSTRUKTIONSMANUAL PM1 TRACKER. Gør det usynlige synligt: mål og forbedr dit indeklima. Clean air solutions

INSTRUKTIONSMANUAL PM1 TRACKER. Gør det usynlige synligt: mål og forbedr dit indeklima. Clean air solutions INSTRUKTIONSMANUAL PM1 TRACKER Gør det usynlige synligt: mål og forbedr dit indeklima Clean air solutions Instruktionsmanual - PM1 Tracker INDHOLD 1. Introduktion...3 2. Start/Stop af enheden...4 3. PM

Læs mere

1 Indledning Baggrund og formål Eksempel på problematikken (spørgsmål og svar i ref-labs svartjeneste)... 2

1 Indledning Baggrund og formål Eksempel på problematikken (spørgsmål og svar i ref-labs svartjeneste)... 2 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Modifikation af homogenitetstest Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2018 Udgivelsesdato 3. august 2018 Revideret, dato

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013 Rapport Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler Februar 2013 Rekvirent: Dato: Udført af: Weifa AS Arne Kristian Øvland Gruveveien 1 N-3791 Kragerø Norge 26. februar 2013 JV/- Eurofins

Læs mere

Vedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi

Vedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi Bilag 5 Baggrundsdata til Fangel_20171020_rev5.docx BILAG NOTAT, ENVIDAN Dato: 21. november 2017 Revision: 05 Projektnavn: Fangel Biogas Projekt nr.: 1161048 Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Mads Kjærgaard

Læs mere

ISO En guide til den nye standard for luftfiltrering.

ISO En guide til den nye standard for luftfiltrering. ISO 16890 En guide til den nye standard for luftfiltrering. Leadership in Filtration ISO 16890 Den nye standard for klassificering af luftfiltre. Partikler findes i mange forskellige størrelser mange af

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B3 Februar 2009 RAPPORT NR.: 09-2213 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik

Læs mere

3. Eksponering i arbejdsmiljøet

3. Eksponering i arbejdsmiljøet 3. Eksponering i arbejdsmiljøet Hver gang vi trækker vejret, indånder vi små partikler i nanoskala. Udendørs kommer partiklerne primært fra ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer som fx diesel.

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Vurdering af emissionsgrænseværdien for ammoniak efter DeNO X anlæg. Vurdering af behovet for krav om AMS for ammoniak

Vurdering af emissionsgrænseværdien for ammoniak efter DeNO X anlæg. Vurdering af behovet for krav om AMS for ammoniak Rapport nr. 47-2008 Vurdering af emissionsgrænseværdien for ammoniak efter DeNO X anlæg Vurdering af behovet for krav om AMS for ammoniak Vurdering af den anbefalede målemetode MEL-24 for ammoniak i relation

Læs mere

1 Indledning Kort beskrivelse af projektet Gennemførelse Dokumentation af de nominelle værdier... 3

1 Indledning Kort beskrivelse af projektet Gennemførelse Dokumentation af de nominelle værdier... 3 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2018 Undertitel Prøvning for NH3, SO2 og formaldehyd Forfatter(e) Arne Oxbøl og Lars Gram Arbejdet udført, år 2019 Udgivelsesdato

Læs mere

Bestemmelse af koncentrationen af partikulært materiale (støv) i strømmende gas

Bestemmelse af koncentrationen af partikulært materiale (støv) i strømmende gas Bestemmelse af koncentrationen af partikulært materiale (støv) i strømmende gas Parameter Anvendelsesområde Totalt partikulært stof (støv) og PM10 Måling af totalt partikulært stof i luftemissioner fra

Læs mere

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Karsten Fuglsang, FORCE Technology, TINV Målekampagner udført for Københavns Lufthavne A/S i 2013-2014 af: Thomas Rosenørn, FORCE Technology

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN

Læs mere

Måling af emissioner til luften MEL-02: Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale (støv) i strømmende gas

Måling af emissioner til luften MEL-02: Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale (støv) i strømmende gas Måling af emissioner til luften MEL-02: 2015 Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale (støv) i strømmende gas Parameter Totalt partikulært stof (støv) Anvendelsesområde Metode Måling

Læs mere

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018 2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet

Læs mere

Indskærpelse af vilkår, samt accept af og bemærkninger til emissionsmåling fra vådelektrofilteret

Indskærpelse af vilkår, samt accept af og bemærkninger til emissionsmåling fra vådelektrofilteret Novopan Træindustri A-S Fabriksvej 2 8550 Ryomgård Sendes pr E-mail til: jw@novopan.dk 4. december 2013 Sagsnr.: 13/33604 Kontaktperson: Anders Sloth Møller Tlf.: 87 53 52 59 apsm@syddjurs.dk Indskærpelse

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Vores formål PHX Innovation

Vores formål PHX Innovation Hvem er vi Vores ejerskab Datterselskab til PHX Holding 100% familieejet dansk selskab Søsterselskab til exodraft a/s, som udvikler og sælger røgsugersystemer og røggasvarmegenvindingsanlæg worldwide 2

Læs mere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer Arne Oxbøl Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Vurdering af metodeusikkerhed Datamaterialet er indsamlede enkeltmålinger fra de enkelte anlæg inden for

Læs mere

Fald i partikelforureningen fra trafik i København

Fald i partikelforureningen fra trafik i København AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Anbefalinger til anvendelsen af AMS i industrivirksomheder, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg

Anbefalinger til anvendelsen af AMS i industrivirksomheder, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg Rapport 40, februar 2007 Anbefalinger til anvendelsen af AMS i industrivirksomheder, der ikke er omfattet af bekendtgørelserne om affaldsforbrænding og store fyringsanlæg Annemette Geertinger Lars K. Gram

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Læs mere

Kontrol af partikelfiltre med transportabel kontinuert støvmåler

Kontrol af partikelfiltre med transportabel kontinuert støvmåler Rapport nr. 38, 2007 Kontrol af partikelfiltre med transportabel kontinuert støvmåler Ole Schleicher FORCE Technology Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE Technology,

Læs mere

Kontrolvilkår for absolutfiltre. Forslag til supplement til Luftvejledningen

Kontrolvilkår for absolutfiltre. Forslag til supplement til Luftvejledningen Rapport nr. 33-2005 Kontrolvilkår for absolutfiltre Forslag til supplement til Luftvejledningen Lars K. Gram 23. december 2005 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften

Læs mere

Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere

Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere Prøvningsprogram og vurderingskriterier for luftrensere Torben Eggert, Thomas Witterseh Byggeri September 2003, revideret september 2006 Principper Luftrensere, som kan prøves efter dette måleprogram,

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

1 Indledning Kort beskrivelse af projektet Gennemførelse Dokumentation af de nominelle værdier... 3

1 Indledning Kort beskrivelse af projektet Gennemførelse Dokumentation af de nominelle værdier... 3 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Præstationsprøvning 2018 Undertitel Prøvning for NH3, HCl, CO, NOX og O2 Forfatter(e) Arne Oxbøl og Lars Gram Arbejdet udført, år 2018 Udgivelsesdato

Læs mere

Bilag 14. Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling

Bilag 14. Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling Råstof og Genanvendelse Selskabet Selinevej 4 2300 København S Bilag 14 Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling Vestsjællands Amt ændrer hermed vilkår 2.1 i miljøgodkendelse

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Testrapport for lukket formalin system Udviklet af Hounisen Laboratorieudstyr A/S

Testrapport for lukket formalin system Udviklet af Hounisen Laboratorieudstyr A/S Testrapport for lukket formalin system Udviklet af Hounisen Laboratorieudstyr A/S Udført for Jan H. Locher Hounisen Laboratorieudstyr A/S Sindalsvej 27 8240 Risskov Udført af Bjørn Malmgren-Hansen Kemi-

Læs mere

REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB

REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB HVAD ER BREF? BAT: Best Available Techniques (bedste tilgængelige teknikker) BREF: BAT-Reference document EIPPCB: European Integrated

Læs mere

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Projekt nr. 1344595-10 Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Februar 2008 Udført for: SabetoFLEX Att.: Ove Poulsen Hesthøjvej 5 DK-7870 Roslev Peter Svendsen Christian G. Nicolaisen Energieffektivisering

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner j. nr. UDKAST 3. august 2012 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, og 110, stk. 3,

Læs mere

Præstationsprøvning NO x, CO, O 2, H 2 O, HCl, HF, SO 2 og volumenstrøm i strømmende gas

Præstationsprøvning NO x, CO, O 2, H 2 O, HCl, HF, SO 2 og volumenstrøm i strømmende gas Rapport nr. 35-6 Præstationsprøvning 6 NO x, CO, O, H O, HCl, HF, SO og volumenstrøm i strømmende gas Arne Oxbøl. juni 6 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé

Læs mere

Vurdering af butanudledning og OML

Vurdering af butanudledning og OML Vurdering af butanudledning og OML Dåseknuser Stena Recycling A/S, Vissenbjerg Projekt: 2018/31 Dåseknuser godkendelse Revision Dato Beskrivelse Udfærdiget af Kontrolleret af Godkendt af Rev. A 01/2018

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Vores formål PHX Innovation

Vores formål PHX Innovation Hvem er vi Vores ejerskab Datterselskab til PHX Holding 100% familieejet dansk selskab Søsterselskab til exodraft a/s, som udvikler og sælger røgsugersystemer og røggasvarmegenvindingsanlæg worldwide 2

Læs mere

Halmkedler BEKENDTGØRELSE/BYGNINGSREGLEMENT, MÅLEMETODER OG KRAV

Halmkedler BEKENDTGØRELSE/BYGNINGSREGLEMENT, MÅLEMETODER OG KRAV Halmkedler BEKENDTGØRELSE/BYGNINGSREGLEMENT, MÅLEMETODER OG KRAV Agenda Krav til halmkedler Hvem stiller krav Krav til emissioner og virkningsgrad Øvrige krav Målemetoder EN303-5 MEL blade Alternativ metode

Læs mere

OML-beregning af CO + Støv

OML-beregning af CO + Støv OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99

Læs mere

Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn

Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Rapport nr. 58-2011 Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Knud Christiansen Januar 2011 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345,

Læs mere

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Projektrapport Februar 26 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 26 Titel : Formaldehydimission

Læs mere

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning! Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af

Læs mere

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft /B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Validering af sensor til brug for kontrol af emissioner af partikler fra skibe. Projektbeskrivelse

Validering af sensor til brug for kontrol af emissioner af partikler fra skibe. Projektbeskrivelse Validering af sensor til brug for kontrol af emissioner af partikler fra skibe Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Jacob Mønster og Karsten Fuglsang 30. september 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 BAGGRUND...

Læs mere

look at Calibration

look at Calibration Take a look at Calibration Kalibrering er en samling af handlinger som, under specifikke betingelser, etablerer forholdet mellem værdier fra et måleinstrument eller målesystem, eller værdier fra et referencemateriale

Læs mere

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 11. 12. maj 2016 på Bornholm El- og posefiltre set i lyset af de nye emissionskrav v/ Viktor Jensen, DFP Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf.

Læs mere

BILAG. Bilag 6. til. KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /..

BILAG. Bilag 6. til. KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.5.2013 C(2013) 2458 final BILAG Bilag 6 til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for

Læs mere

Analyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys

Analyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Analyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys Dato

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 J nr. 52103-00108 Udkast 7. august 2012 Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 8, 7 a, stk. 1 og 2,

Læs mere

Velkommen til indlæg om: Fjernelse af støv

Velkommen til indlæg om: Fjernelse af støv Velkommen til indlæg om: Fjernelse af støv Ole Schleicher Tlf: 22 69 75 40, Email: osc@force.dk FORCE Technology Afdeling: Clean Air Technologies Historie Historie Miljø Energi -28: 1918-28 Dansk Brændsels-

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere