Udbredelse af solceller iblandt private husstande i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udbredelse af solceller iblandt private husstande i Danmark"

Transkript

1 Udbredelse af solceller iblandt private husstande i Danmark Bachelorprojekt med fokus på udarbejdelse af anbefalinger til en ikke-kommerciel kampagne på baggrund af interviews med boligejere og brancheeksperter Studie nr.: Antal anslag:

2 Abstract This paper investigates on the positive influences of solar cell installation for the Danish householders. The results provide the basis for a campaign on the topic. To find out which arguments convince the Danish householders to install the solar cells for their houses, four hypotheses have been developed and tested. This involves interviewing three Danish householders and two professionals who work in the industry and have contact with customers, a consultant and an installer. To the householders, the biggest advantage of solar cells is that they are unaffected by the rising energy prices and they can therefore save money, especially in the long term. They support the idea of reducing the release of CO 2, however, this is not the sole reason for their preference for solar cells. The respondents are comprised of householders who already have an interest in solar cells prior to the interviews. When they were asked about how they had obtained information on the topic, they stated that they had mainly gained information from researching themselves. They all had to investigate a lot of their own time to gain the relevant information. When asked how they would describe their level of knowledge prior to the interviews, they mentioned that it was very low, which is alarming, provided that common people do not necessarily go researching about the topic at hand during their spare time. They would too have a low level of knowledge as a result. This is another key point of this paper. The consultant and the installer also had this impression. Based on the results, this paper suggests developing a campaign that will minimize the research time for the target groups by sending the relevant information to them as a direct mail. The mail should be sent from a reliable communicator, the Danish organization called Go Energi, which is an official organization promoting energy efficiency among households and alike. In other words, the organization has a reputation for being an expert in the area. It is most influential when the information is given from experts as they can be interpreted as facts. Furthermore, it is recommended that the message emphasises the benefits of solar cells. This will assist the target group, whichin the paper is considered as generation X, to worry less and spend less money on boring things such as energy whilst and giving them the opportunity to spend more money on things they enjoy and even a chance at fulfilling their dreams To motivate the target group to open the direct mail, it is highly recommended to inform about it via mass communication. It is important that this message is received by the target group as part of their daily media viewing and usage. This will help the individuals in the target groups to save time and their passive attention will be enough to get the message across to them an advantage for them as they do not need to conduct research themselves. Antal tegn: Side 2 af 31

3 Indhold 1 Indledning Opgavens disponering Opgavens kontekst Metode Operationalisering af opgaven Udvælgelse af respondenter Diffusionsteori Valg af målgruppe Life stage Alder Generation X Økonomi og livsstil Budskab Hypotese Hypotese Hypotese Hypotese Generel tillid til teknologien Drømmen om det gode liv Forhold som ikke kan ændres med kommunikation Samfundsteori Solceller som social inklusions- og eksklusionsmekanisme Funktionelt differentierede samfund og placering af ansvar Penge som styringsmedie i stedet for solidaritet Det moderne samfunds refleksive karakter Kommunikator og målsætning Autoritetsargumentet Medievalg og udformning Mindre informationsomkostninger Side 3 af 31

4 8.2 Motivation forud for direct mail Personlig, professionel rådgivning Guidelines om tekniske kvalifikationer og evt. mærkningsordning Konklusion Diskussion Litteraturliste Bilag Side 4 af 31

5 1 Indledning Opgaven forsøger at klarlægge, hvad der skal kommunikeres, og hvordan, for at flere private danskere investerer i solceller. Dette undersøges bl.a. ved at spørge respondenter, der allerede har valgt solceller, om bevæggrundene for deres valg, og ved at spørge respondenter, som endnu ikke har solceller om bevæggrundene for deres situation. Opgavens overordnede formål er normativt. Forudgående er opgaven også beskrivende, diagnosticerende og forstående for derefter også at tilføje et normativt element, og angive retningslinjer for, hvordan den nuværende situation igennem kommunikation kan ændres. Resultaterne fra den forklarende undersøgelse tager form af lovmæssigheder, som i opgaven vil blive brugt til at anvise en løsning eller afhjælpning af det diagnosticerede problem. Problemformuleringen lyder som følgende: Hvordan kan solceller igennem kommunikation udbredes iblandt private i Danmark? 1.1 Opgavens disponering Opgaven vil gøre brug af teori som disponering, hvilket vil sige, at opgaven er opbygget efter en allerede eksisterende model (I. Andersen, 2010, s. 74). Opgaven vil overordnet være disponeret efter Preben Sepstrups Platform for kommunikationsarbejde, dvs. den indeholder en kampagnestrategi, bestående af målsætning(er), valg af målgruppe og kommunikationsform. I stedet for en situationsanalyse, som indgår i Sepstrups platform, vil der i stedet blive lavet en analyse ud fra diffusionsteorien, idet denne teori netop er tilpasset fænomener, som opfattes som nye af målgruppen. Opgaven indeholder ikke det endelige kommunikationsprodukt, men anbefalinger til det, i form af budskabets indhold, udformning, kommunikator og placering (Sepstrup & Fruensgaard, 2010, s. 184). Opgaven indeholder heller ikke evaluering af kampagnen. En enkelt betragtning, fra førnævnte situationsanalyse, vil danne grundlag for opgaven. Denne indebærer bl.a. undersøgelse af, om situationen kan ændres med kommunikation, dvs. om det er et såkaldt kommunikationsproblem. Her skelner Sepstrup imellem, om der er tale om en menneskefejl eller en systemfejl. Problemet kan kun karakteriseres som et kommunikationsproblem, hvis dets eksistens skyldes noget, individerne selv kan gøre anderledes (Sepstrup & Fruensgaard, 2010, s. 197). I dette tilfælde er der tale om et kommunikationsproblem, idet individerne selv kan ændre deres situation, såfremt de er informeret om og forstår deres muligheder herfor. Side 5 af 31

6 1.2 Opgavens kontekst Der er i dag mange omstændigheder, som gør det gunstigt for private at investere i solceller i Danmark. Bl.a. støttes solceller af mange tilskudsordninger. Det betragtes som erhverv at producere og sælge strøm til sig selv, derfor kan man, efter det såkaldte saldoprincip, afskrive 25 % af anskaffelsessummen hvert år, da solcelleanlægget betragtes som et driftsmiddel (Bilag 6). Hvis man har vedvarende energi, med en samlet installeret effekt der ikke overstiger 6000 kwh, man selv ejer, og det er installeret i boligen, kan man opbevare overskudsproduktion på det lokale elforsyningsnet til senere anvendelse. Ved overproduktion betales der de første 10 år 60 øre/kwh og 40 øre/kwh de næste 10 år til anlæggets ejer. (Bilag 7) Energipriserne er allerede steget, og forventes at stige med 3-6 % om året fremover. (Bilag 8) Med solceller kan man blive selvforsynende med strøm og dermed forblive upåvirket af de stigende strømpriser. Dette kan dog af målgruppen opfattes som en præventiv innovation, idet de skal foretage købet for undgå en uønsket hændelse i fremtiden. Disse innovationer tager ofte lang tid om at blive accepterede, idet det kan være svært for målgruppen at forestille sig fremtiden (Sepstrup & Fruensgaard, 2010, s. 104). Side 6 af 31

7 2 Metode Denne opgave benytter sig af samfundsvidenskabelig metode, denne metode bruges, når man ønsker at producere viden om samfundet, dets institutioner, organisationer, virksomheder, grupper og individer (I. Andersen, 2010, s. 15). I denne opgave er formålet at tilegne sig viden om en gruppe af danskere, for hvem man med kommunikative tiltag kan øge brugen at solceller. 2.1 Operationalisering af opgaven Opgaven bliver operationaliseret, dvs. oversat til empirisk målbare størrelser (I. Andersen, 2010, s. 78) ved at opstille fire hypoteser, omhandlende fire motiver til at investere i solceller, som efterfølgende afprøves. De fire hypoteser indeholder hver sin variabel, som måles igennem interview med to grupper af respondenter. Boligejere der allerede har købt solceller, eller som overvejer det, samt branchefolk. Dette foregår vha. induktion. Induktion er når man drager slutninger på baggrund af observationer, hvorimod deduktion er, når man tager udgangspunkt i teori, for at sige noget om konkrete hændelser (Holm, 2011, s. 6-7). Denne opgave arbejder overordnet induktivt. Der opstilles 4 hypoteser, som ved en induktiv fremgangsmåde efterprøves og derefter verificeres eller falsificeres. De fire hypoteser omhandler hvilket indhold, der skal fremhæves i et kommunikativt tiltag for at overtale danskerne til at installere solceller på deres huse, og lyder som følger: - Danskerne vælger solceller, fordi det er grøn energi, som skåner miljøet - Danskerne vælger solceller, pga. den økonomiske krise, hvorfor de generelt ønsker at forbruge mindre og deriblandt også mindre strøm - Danskerne vælger solceller pga. økonomiske hensyn, for at reducere el-regningen - Danskerne er ikke velinformerede om solcellers muligheder og økonomi og kan derfor igennem oplysning herom overtales Opgaven vil også, med udgangspunkt i resultaterne, induktivt bruge samfundsteori som klassifikationsskemaer for de observerede fænomener, for at opnå bedre forståelse heraf og dermed bedre at kunne tilpasse budskabet til målgruppen og dens ønsker og behov (I. Andersen, 2010, s. 74). Denne del af opgaven tjener også det formål at få større viden omkring, hvordan solceller kan udbredes i Danmark, og hjælper dermed med til at danne baggrund for opgavens normative del opgavens overordnede formål. Desuden har jeg hentet inspiration ved deltagelse i EnergiMidt s infomøde d. 19. marts i Viborg og i Sparkassen Østjyllands infomøde d. 8. marts i Horsens om vedvarende energi og energioptimering, bl.a. med oplæg fra Energiforbedring.nu. Side 7 af 31

8 2.2 Udvælgelse af respondenter Der er i denne opgave tale om en delundersøgelse, dvs. der bliver kun undersøgt et udsnit af den gruppe, der ønskes sagt noget om (I. Andersen, 2010, s. 110). Udvælgelsen af respondenter er foregået som stratificeret udvælgelse, dvs. alle populationer har ikke haft samme sandsynlighed for at komme med i udvalget. I stedet er de valgt ud fra disproportionalt udvalg, hvor en udvalgt gruppe undersøges (I. Andersen, 2010, s. 112). I dette tilfælde har kravet været, at man skal være boligejer, være interesseret i/eller have investeret i solceller og rent økonomisk have mulighed for at gennemføre dette evt. igennem et lån. Reliabiltet, som angiver hvor sikkert og præcist vi måler det vi faktisk måler, kan i opgaven have en usikkerhed, idet respondenterne allerede mere eller mindre er interesserede i solceller. Oprindeligt skulle danskere, som endnu ikke havde interesse for emnet, havde udgjort respondentgruppen af boligejere, men disse var svære at udvælge og kunne resultere i indsigt i menneskers holdninger, som aldrig ville vælge solceller alligevel. Interviewene forløb som det standardiserede interview, dvs. alle respondenter blev interviewet efter samme interviewguide (I. Andersen, 2010, s. 170). En interviewguide til boligejere og en interviewguide til branchefolkene. Interviewene forligger som bilag 1-5, samt på CD, og der vil blive henvist til de skriftlige bilag. 3 Diffusionsteori Diffusionsteorien vedrører kommunikation af noget, der for modtageren opfattes som nyt. Derfor forsøger man ofte at reducere usikkerhed med massekommunikation og interpersonel kommunikation. Det nye og ukendte kaldes for en innovation, og selve kommunikationen heraf for diffusion (Sepstrup & Fruensgaard, 2010, s ). Forløbet illustreres i en graf med tre faser, som angiver, hvornår modtagerne accepterer innovationen, tidlig adaption, innovationen tager fart og efternølerne accepterer (Bilag 14). Diffusionsteorien skelner imellem fem træk ved innovationen, som antyder, hvor svært det vil være for innovationen at få accept og om denne vil gå hurtig eller langsom (Sepstrup & Fruensgaard, 2010, s ). Solceller til private vil nu blive analyseret på baggrund af diffusionsteoriens fem variable: relativ fordel, sammenlignelighed, kompleksitet, prøvbarhed og observerbarhed. Relativ fordel: Jo større subjektiv oplevet fordel Den relative fordel ved innovationen, beskrives som den subjektive fordel, som brugeren oplever (Sepstrup & Fruensgaard, 2010, s. 103). Den fordel som indehaverne af solceller oplever, er først om fremmest en Side 8 af 31

9 økonomisk fordel. Husstande med et maksimumforbrug på 6000 kwh om året kan blive selvforsynende med strøm, og dermed spare hele, eller store dele af, deres elregning. Husstande med et større forbrug vil også kun kunne producere 6000 kwh om året pga. de nutidige restriktioner, men kan dog alligevel reducere deres elregning (Bilag 9). Der var enighed omkring den subjektive fordel iblandt alle respondenter, som alle anser de økonomiske fordele som de vigtigste ved installation af solceller. Den subjektivt oplevede fordel kommer bl.a. til udtryk i følgende udsagn, som stammer fra opgavens respondenter: Danskernes primære grund til at investere i vedvarende energi er, at det er økonomisk fordelagtigt for dem. Økonomien er meget højere vægtet end hensynet til miljøet (Solcelleinstallatør T, bilag 5, spørgsmål 1.2). Det er egentligt bare for selv at spare penge/strøm, at man overvejer det. Det må vi erkende, det er det. Og økonomisk, det er jo også det med energipriser, for det er jo klart, de vil kun gå én vej. (Boligejer S, bilag 1, spørgsmål 4) Dette standpunkt underbygges også af Boligejer B i bilag 3, spørgsmål 4, Boligejer M, bilag 2, spørgsmål 4 og af Energikonsulent P i bilag 4, spørgsmål 1.2. Sammenlignelighed: Jo mere innovationen er i overensstemmelse med eksisterende værdier, erfaringer og behov Der har i mange år været fokus på at spare på energien, både i samfundet generelt og iblandt private. Iblandt forskellige tiltag kan f.eks. nævnes energiaftalen med målet om, at al energi til el, varme, industri og transport i 2050 skal komme fra vedvarende energi (Bilag 10). Derudover er der et stort kendskab og en tillid til Elsparemærket. I 2009 var 80 % af befolkningen i stand til at genkende mærket, hvoraf 82 % af dem tillagde mærket stor troværdighed. I alt 71 % af forbrugere så her efter mærket, når de købte elapparater (Lüders, 2009). Hertil kommer bl.a. også de nye energikrav til nybyggeri, bl.a. forventes bygningsklasse 2010 at blive et obligatorisk krav for offentligt nybyggeri i 2018 og for opførelse af andre byggerier i Energirammen for denne bygningsklasse er, at det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må her ikke overstige 20 kwh pr. år (Bygningsreglementet, ). Kompleksitet: Jo vanskeligere innovationen er at forstå og bruge Den daglige brug af solceller er ret enkel, da anlægget passer sig selv, og har et minimalt behov for vedligehold (Go Energi, ). Som det fremgår af følgende uddrag, hersker der endnu tvivl iblandt danskerne om Side 9 af 31

10 såvel solcellers funktion og tilskudsordningerne, som er en vigtig komponent, for at forstå, at solceller i dag er rentable for private. Energikonsulent P: Jeg tror faktisk, det er et fåtal, der ved præcis, hvordan det er solceller fungerer. Og der findes jo i hvert fald 2 eller 3 forskellige teknologier. Dem er folk også mere eller mindre ubekendte med. Man er klar over, at der er flere teknologier, men hvad de er, og hvordan de fungerer, det er der ikke ret mange, der ved noget om. så der vil jeg sige, at generelt, så er informationsniveauer dårligt Interviewer: Mht. til funktion. Er det så også det med, at de ikke ved, hvad det betyder, om det er overskyet og/eller der står en flagstang foran? Energikonsulent P: Heller ikke det. De er godt klar over, at der er 2 forsk typer, og at man egentligt godt kan få noget ud af en overskyet dag, men hvorfor og hvordan de virker sådan specifikt, det tror jeg ikke, der er ret mange der ved. Det samme gør sig gældende med tilskudsordningerne, folk ved godt, der er nogle tilskudsordninger, men hvordan de er, og hvilke man skal benytte sig af, det er der ikke ret mange der har sat sig ind i (Bilag 4, spørgsmål 2.3). Solcelleinstallatør T pointerer også det dårlige informationsniveau i Bilag 5, spørgsmål 2.3. Se mere om dette i behandlingen af hypotese 2 i afsnit 5.2. Prøvbarhed: Jo lettere og mindre omkostningskrævende det er at prøve innovationen i mindre omfang At investere i solceller er en ret stor investering. Beregnet på EnergiMidts solcelleberegner koster et anlæg, der gør en husstand med et gennemsnitligt, årligt forbrug på 6400 kwh selvforsynende kr. (Bilag 9). Den må dermed siges at være ret omkostningskrævende, hvilket også gør den sværere at acceptere, idet man ikke kan prøve den i eget hjem, før man har ladet et anlæg installere. Dette forsøger f.eks. EnergiMidt at komme i forkøbet ved, at man ved deres infomøder kan besigtige forskellige typer solceller, samt at man kan besøge udvalgte solcelleinstallationer som en slags åbent hus. Derudover ligger der film på deres hjemmeside af deres kunder, som allerede har købt anlæg (EnergiMidt, 2012; EnergiMidt, 2012). En anden ting, der kan gøre sig gældende for at kunne investere i solceller er, at mange energirådgivere anbefaler, at man først effektiviserer og moderniserer sit energiforbrug. Det være sig, isolering, udskiftning af vinduer, elapparater, ændring af vaner osv. Når først energiforbruget er sænket, vil anlægget med alternativ energi også hurtigere betale sig hjem, selvom investeringen og dermed omkostningsniveauet nu vil være væsentligt højere. Undersøgelser viser, at en gennemsnitlig, privat husstand kan spare op til 80 %, af sit forbrug. Ofte får husene også et bedre indeklima af dette (Energiforbedring.nu, 2011). Dette kan dog betyde, at Side 10 af 31

11 det bliver en endnu større udskrivning at installere solceller pga. denne forudgående energirenovering, og kan gøre gruppen af kommende solcelleinvestorer mindre (Bilag 4, spørgsmål 2.7). Observerbarhed: Jo mere synlig accepten af en innovation er for andre Til gengæld er synligheden af accepten af innovationen stor. Solcellerne er stort set altid placeret på taget, og kan ses på lang afstand. Førnævnte anlæg har f.eks. en størrelse på 46,1 m 2 (Bilag 9). Opsummering: Det er til innovationens fordel, at den har en relativt stor subjektivt oplevet fordel, den er sammenlignelig med allerede eksisterende værdier i samfundet, og den har tilmed stor observerbarhed. Imens taler innovationens kompleksitet og det høje omkostningsniveau imod hurtig accept, og måske accept i det hele taget. Spørgsmålet er nu også, om innovationen skal sælges på opfyldelsen af samfundets eksisterende værdier omkring miljørigtighed, eller om andre argumenter spiller en større rolle. 4 Valg af målgruppe Demografisk segmentering indebærer karakteristika såsom alder, familiestørrelse, familielivscyklus, køn, indkomst, job, uddannelse, religion, race, generation, nationalitet og social klasse (Kotler, Keller, Brady, Goodman, & Hansen, 2009, s. 342). Forbrugere har forskellige ønsker og muligheder indenfor de forskellige kategorier, f.eks. i de forskellige aldre (Kotler et al., 2009, s. 343). Dog kan denne variabel være svær at arbejde med, idet nogle gamle opfører sig som unge sig og omvendt (Kotler et al., 2009, s. 344). Dette undgår man ved i stedet at segmentere på baggrund af det Kotler kalder life stage, her tages der højde for, at mennesker i samme alder, kan være på forskellige stadier i deres liv. 4.1 Life stage Kotler beskriver life stage i følgende citat: life stage defines a person s major concern, det kan f.eks. være at have små børn, at ønske at købe et nyt hus eller at være ved at flytte (Kotler et al., 2009, s. 344). Som respondenterne solcelleinstallatør T og energikonsulent P giver udtryk for, spiller alderen en faktor, men primært fordi mange mennesker har købt bolig, når de har været på arbejdsmarkedet igennem en årrække, og dermed ofte også har opnået en hvis alder. Tidligere var det kun et publikum med en hvis alder, der havde mulighed for at investere i solceller, men nu, hvor bankerne anser det som en investering, idet besparelsen på strøm kan betale lånets afdrag, og endda give overskud, har det lidt yngre publikum også fået mulighed for at investere (Boligejernes videnscenter, 2011). Side 11 af 31

12 Typisk er det et ældre publikum, som køber solceller, da de allerede har en stor friværdi. Dog er det efterhånden alle grupper, men typisk dem som har stort elforbrug. Ændringen skyldes nok især, at bankerne har set, at det er en økonomisk gunstig forretning (Solcelleinstallatør T, bilag 5, spørgsmål 2.5). Men kommer du ned i den arbejdsdygtige alder, så synes jeg ikke, der er nogle forskelle, så er alle interesserede. Altså de helt unge; de har måske ikke helt mulighed for at investere, og så bor de til leje. Men lige så snart de begynder at få ejerbolig, så synes jeg, de er interesserede (Energikonsulent P, bilag 4, spørgsmål 2.5). Den afgørende fællesnævner er i stedet for deres alder, at målgruppen er boligejere. Dvs. her er i højere grad tale om et sammenfald af life stage og alder iblandt målgruppen. Målgruppen skal have etableret sig i privat bolig, og så er det underordnet, om personerne tilhører det yngre eller det ældre publikum. Segmenteringen som husejer er specielt vigtig for det husstandsomdelte medie i kampagnen, som beskrives i afsnit Alder I afsnit 4.1 blev det konkluderet, at målgruppen har det fællestræk, at de er boligejere i mange aldre. Dog er der i mange tilfælde, ifølge energikonsulent P, en øvre aldersgrænse, idet mennesker i pensionsalderen og derover ofte ikke vil investere i solceller pga. forestillingen om, at investeringen rækker ud over deres levetid. Energikonsulent P: Dem i pensionsalderen.. de ser lidt sådan på det, ak, det er jo en langsigtet investering, det tager jo en 8 år at betale dem tilbage. Og hvem ved, om vi overhoved lever så længe? (Bilag 4, spørgsmål 2.5). Det er ikke muligt på baggrund af opgavens resultater at afgøre, hvor den øvre aldersgrænse for interessen for solceller går. Den demografiske udvikling, som resulterer i, at der bliver et øget antal af ældre i Danmark i fremtiden, gør, at det ville være interessant at undersøge denne målgruppe nærmere (Jensen & Tranæs, 2001, s. 22). Desuden karakteriserer Kongsholm også denne livsfase som ressourcestærk (Kongsholm, 2007, s. 73). Ifølge Danmark Statistik boede kun 34 % af de årige i ejerbolig i 2011 i forhold til 52 % i 1981 (Danmark statistik, 2012, s. 7). Dette peger på, at målgruppen primært er ældre end dette og strækker sig frem til pensionsalderen. Det konkluderes derfor, at målgruppen er i alderen år. 4.3 Generation X Kongsholm opdeler livet i 17. faser hvoraf nr. 10. familie med små børn, 11. familie med skolebørn/tweens, 12. familie med teens og 13. selvrealisering udgør generation X. Denne gruppe er født mellem 1965 og 1974 og udgør dermed en stor del af førnævnte målgruppe (Kongsholm, 2007, s. 80). En undtagelse er familier med små børn, som Kongsholm betegner sin 10. livsfase, idet børnene i denne fase fylder meget og pengene går til Side 12 af 31

13 daglige omkostninger. Pengene går i stor stil til driften af bolig, bil og børn og ikke på forældrene selv (Kongsholm, 2007, s. 70). Dog er teorien udviklet i 2007, hvorfor de daværende familier med små børn, nu er blevet til familier med skolebørn/tweens og derfor alligevel medtages. Generation X anno 2012 har det fællestræk, at der nu er kommet lidt luft i økonomien, og man er blevet rutinerede forældre og har overskud såvel psykisk som på kontoen til at investere. Generationen er hårdtarbejdende og lever typisk som familie med parcelhus (Kongsholm, 2007, s. 80). Viden om generation X vil blive brugt i afsnit Økonomi og livsstil I og med, at dette er en ikke-kommerciel kampagne, og det bagvedliggende mål er et spare energi og energioptimere danske husholdninger (jf. organisationsmål afsnit 7), ligger der et ønske bag om at udbrede solceller til et så bredt publikum som muligt. Derfor vil der ikke blive segmenteret yderligere på baggrund af økonomi. Som antydet i foregående afsnit er målgruppen private boliger med dobbelt indkomst, og det vurderes at være tilstrækkeligt rent økonomisk, eftersom besparelserne kan afdrage det eventuelle lån. Desuden er indkomst ikke altid den bedste faktor til at forudsige adfærd. Nogle gange handler det om den enkelte husstands prioriteringer, f.eks. kommer det i solcellers tilfælde meget an på, om personerne tænker på langsigtet økonomi, om de hellere vil have pengene til rådighed nu, eller opnå besparelser på sigt (Kotler et al., 2009, s. 246). Det erkendes, at kampagnen henvender sig til brugere betegnet som non-user, potential-users og first-time-users (Kotler et al., 2009, s. 352) og dermed også ofte brugere, der ikke i forvejen er positivt stemt overfor innovationen (Kotler et al., 2009, s. 353). Derfor vil kampagnen heller ikke kun være rettet mod f.eks. én af minervamodellens dimensioner. De fire dimensioner er opdelt i den nordvestlige med det liberale karrieremenneske, i den nordøstlige med kultur-, miljø- og naturelskeren, i den sydvestlige med de traditionelle gør-det-selv danskere og i den sydøstlige med forbrugere for hvem det nære miljø, traditioner og familie er vigtigt (Frandsen, Halkier, & Johansen, 2007, s. 117). Målet med kampagnen er, at solceller skal væk fra at være et nichemarked for f.eks. de rige og/eller miljøfanatikerne (Kotler et al., 2009, s. 334). Målet er at solceller skal blive en alment accepteret innovation. Derfor vil medierne til kampagnens massekommunikation også ramme bredt (afsnit 8.2). 5 Budskab Budskabet dækker over indhold, dets udformning og kommunikator. Forholdet imellem de tre komponenter beskrives som gensidigt afhængige. Udformningen præger modtagers opfattelse af budskabet og kommunikator osv., samtidigt skal budskabet udformes, så det er attraktivt for modtager. Afsenders valg af Side 13 af 31

14 indhold skal have udgangspunkt i kampagnens mål og forene, hvad afsender vil sige, og hvad modtager vil høre (Sepstrup & Fruensgaard, 2010, s. 266). De fire opstillede hypoteser, omkring hvilke argumenter der vægter højest for valget af solceller, vil nu blive afprøvet ud fra respondenternes svar. 5.1 Hypotese 1 Danskerne vælger solceller, pga. økonomiske hensyn, for at mindske el-regningen Alle respondenter var enige om, at økonomiske besparelser var deres primære årsag, til deres interesse for solceller. Samme opfattelse have opgavens branchefolk. Vi har installeret solceller både af økonomiske hensyn, men også af hensyn til miljøet. Havde det været en dårlig økonomisk investering, havde vi ikke installeret solceller, selvom vi mener, at det er godt for miljøet. Det er af afgørende betydning, at alternativ energi bliver fremmet bl.a. gennem støtte fra staten (Boligejer B, bilag 3, spørgsmål 4). Det er dét (den private økonomi) der interesserer folk, det er: hvor meget kan jeg spare? (Energikonsulent P, bilag 4, spørgsmål 4). Det er helt sikkert økonomien kunderne vægter mest. Solceller er blevet billigere gennem årene, mens energipriserne er stigende. Derfor tænker de mest i at sikre dem selv økonomisk over lang tid (Solcelleinstallatør T, bilag 5, spørgsmål 2.1). Dette standpunkt underbygges også i afsnit 3, som omhandler den subjektivt oplevede fordel indenfor diffusionsteorien. 5.2 Hypotese 2 Danskerne er ikke velinformerede om solcellers muligheder og økonomi og kan derfor igennem oplysning herom overtales Der er en klar tendens iblandt respondenterne til, at det først er efter en personlig dialog med eksperter, at der er tryghed iblandt boligejerne omkring solceller, og at deres informationsniveau før dette er ret lavt. Dette illustreres med følgende uddrag. Min mand har i mange år været interesseret i solvarme. Vi havde ikke fået tilbud hjem og vidste ikke ret meget om det. På boligmessen i Horsens i november blev interessen vakt, og vi fik kontakt til en konsulent fra Energiforbedring.nu. Han satte os ind i reglerne, tilskudsordning, funktion, energiudbytte (Boligejer B, bilag 3, spørgsmål 7). Side 14 af 31

15 Interviewer: Hvor har jeres kunder opnået information om solceller, før de henvender sig til jer? Energikonsulent P: Jamen det har de primært på Internettet Men vi oplever stort set hele tiden, at det er først når folk får oplysningerne fra os, så føler de sig trygge og sikre på at have fået de rigtige oplysninger (Bilag 4, spørgsmål 2.2). Interviewer: Føler du dig generelt velinformeret omkring solcellers funktion, energiudbytte og tilskudsordninger? Boligejer S: Jamen, der vil jeg sige, efterhånden gør vi, men jeg synes det møde (med Energiforbedring.nu,) vi var til i Sparekassen, at det gav stor mening, for det der med at man hører noget fra nogen, der har hørt noget, det kan man bare ikke bruge til noget. Man er simpelthen nødt til at få en ekspert ud, og kigge på lige præcis ens hus og hvordan og hvorledes (Bilag 1, spørgsmål 6). Idet informationsniveauet er så lavt iblandt respondenterne, før de selv har opsøgt information, antages det her, at boligejere, som ikke selv har opsøgt professionel rådgivning, heller ikke har det fornødne informationsniveau til at være i stand til at tage stilling til, om det vil være fordelagtigt at investere i solceller, og om de i så fald ønsker at gøre dette. Derfor er de heller ikke kommet til diffusionsfasens anden fase, hvor innovationen accepteres eller forkastes i form af køb eller ej, eller måske har de allerede gennemlevet begge faser med en forkastning som udgang på grundlag af fejlagtigt, mangelfuldt eller fordomsfuldt grundlag (Sepstrup & Fruensgaard, 2010, s ). 5.3 Hypotese 3 Danskerne vælger solceller, fordi det er grøn energi, som skåner miljøet Respondenterne, såvel boligejerne som branchefolkene, giver generelt udtryk for, at danskerne er bevidste omkring den globale opvarmning på lang sigt, men også at den ikke er den afgørende faktor for valget af solceller (jf. spørgsmål 1 og 2, bilag 1,2 og 3, hvor respondenterne udtaler sig om dette). Følgende citater illustrer at ønsket om grøn energi og ønsket om at skåne miljøet betragtes som relativt uvæsentlige i forhold til ønsket om at reducere egne energiudgifter. Danskernes primære grund til at investere i vedvarende energi er, at det er økonomisk fordelagtigt for dem. Økonomien er meget højere vægtet end hensynet til miljøet (Solcelleinstallatør T, bilag 5, spørgsmål 1.2). Side 15 af 31

16 I det daglige tænker vi ikke så meget over global opvarmning men når vi bliver mindet om det i medierne eller ved usædvanlige vejrfænomener, tænker vi over, at vi bør gøre noget (boligejer B, bilag 3, spørgsmål 1). Dette synspunkt underbygges også i bilag 1, spørgsmål 4, bilag 4, spørgsmål 1.3 og bilag 2, spørgsmål 4. Det fremgår af interviewene, at respondenterne ikke føler sig fuldkommen sikre på den globale opvarmnings ophav, konsekvenser og omfang. Dog er der generelt en holdning til, at dette spiller en mindre rolle for valget af solceller. Det kan diskuteres, om en mere klar opfattelse af klimasituationen samt inddragelse i opfyldelsen af klimamålet for 2050 vil øge efterspørgslen efter solceller, idet dette kan skabe negative konnotationer for nogle. F.eks. havde Liberal Alliance d en kampagne, idet de, som det eneste parti, udeblev fra energiaftalen, som vil koste en dansk familie op mod 1300kr. om året og ifølge LA blot forringe Danmarks konkurrenceevne, imens bidraget til klimaet er ubetydeligt lille (Pressemeddelelse, 2012). De øgede energiafgifter er allerede et argument for, hvorfor man skal investere i solceller. En sammenkædning imellem solceller og energiaftalen vil for dem, som, ligesom Liberal Alliance, er imod mange af energiaftalens elementer, ikke være fordelagtigt. 5.4 Hypotese 4 Danskerne vælger solceller, pga. den økonomiske krise, hvorfor de generelt ønsker at forbruge mindre og deriblandt også mindre strøm Både boligejer S og B havde ingen kommentarer til spørgsmålet om, hvorvidt krisen har påvirket deres forbrug og ønske om at forbruge mindre. Dog understregede spørgsmålet om dette endnu engang, at de primært har valgt/overvejer solceller, fordi det er/vil være fordelagtigt for deres egen økonomi. (Dette fremgår af bilag 1 og 3, spørgsmål 4) Følgende udsagn peger på, at den økonomiske krise ikke er afgørende for respondenternes interesse for solceller. Vi oplever i øjeblikket ikke nogen indvirkning af den økonomiske krise. Markedet for solceller stiger meget på trods af krisen. Jeg tror igen, at folk tænker mere på deres egen personlige økonomi end på den globale økonomi (Solcelleinstallatør T, bilag 5, spørgsmål 1.4). Jeg tror ikke, de føler sig forpligtede til at forbruge mindre. Jeg tror ikke folk tør bruge mere. Jeg tror helt automatisk folk skruer ned for forbruget og prøvet at holde igen og være forsigtige, især Side 16 af 31

17 på investeringsområdet. Men når der så kommer sådan noget som de her ting... (Energikonsulent P, bilag 4, spørgsmål 1.4). Ja (tøvende) den (krisen) opfordrer jo en til at spare omkostninger, hvor man kan, så selvfølgelig gør det det (Boligejer M, bilag 2, spørgsmål 4). Ud over de fire hypoteser, er flere områder trådt frem, som kan fremme danskernes investering i solceller. 5.5 Generel tillid til teknologien Der er en tendens til generel skepsis overfor teknologien. Energikonsulent P har bl.a. oplevet dette iblandt sine kunder. Mange føler sig endnu ikke helt sikre på, at de kan stole på teknologien, og at anlægget producerer den lovede mængde strøm. Energikonsulent P: Jeg tror man er klar over, at solceller er noget, der kan bruges. Det man er mest bekymret for, det er, om de nu også producerer, det de skal. Og igen bunder det i økonomi. Er det nu ligeså godt, som de siger. Så lidt om de nu får det ud af det, som de bliver lovet (Bilag 4, spørgsmål 2.2). Boligejer M hentyder også til, at solceller tidligere har haft et dårligt ry, netop i form af usikker ydeevne. Boligejer M: Hmm. Ja, altså, for år tilbage, for der var der også meget snak omkring, at det virkede nok ikke helt rigtigt, og at i Danmark var der ikke sol nok til at det kunne køre fornuftigt (Bilag 2, spørgsmål 13). Hans opfattelse i dag, efter at have fulgt emnets dækning i medierne, er dog at teknologien i dag er pålidelig. Spørgsmålet er, hvordan situationen er iblandt målgruppemedlemmer, som ikke har fulgt den ændrede omtale i medierne. Der er også en tendens til, at mange udskyder deres investering i solceller, idet de forventer, det er et område med stor udvikling, og at teknologien hele tiden bliver forbedret, hvorfor de ikke vil risikere, at deres anlæg er forældet i morgen. Denne bekymring er ifølge Energikonsulent P ubegrundet, hvilket også fremgik som en pointe på EnergiMidts informationsmøde. Teknologien forbedrer sig langsomt, og desuden kan de få forbedringer, der måtte komme, ikke overgås af de besparelser, de i mellemtiden ville have opnået. Jeg hører ofte folk sige, Nej jeg vil ikke have solceller nu, jeg venter et par år, så er de sikkert meget meget bedre. Og det passer ikke. Så hurtigt går det ikke på det her område (Energikonsulent P, bilag 4, spørgsmål 2.4). Side 17 af 31

18 Boligejer S har lignende overvejelser i bilag 1, spørgsmål 4. Hertil kommer usikkerhed omkring solcellers funktion generelt, som behandles i hypotese to. Nogle helt konkrete spørgsmål, som er dukket op gang på gang bl.a. ved begge informationsmøder, omhandler taghældningens betydning, skyggers betydning og vejrets betydning (Energikonsulent P, bilag 4, spørgsmål 3.2). 5.6 Drømmen om det gode liv Boligejerne, som blev omtalt i afsnit 4, tilhører i dag i stor grad generation X. Forbrug spiller for denne generation for alvor en rolle. De fleste er hårdtarbejdende og bor i parcelhus med deres familie imens drømmen om det gode liv, tid til afslapning, dårlig samvittighed etc. er kendetegnende for X ernes ønsker og liv i dag" (Kongsholm, 2007, s. 80). Denne viden kan bruges til at udforme budskabet til målgruppen, f.eks. i form af at de kan bruge færre penge på kedelige ting som strøm, og på denne måde få råd til mere at det sjove, som giver dem livskvalitet og glæde. 5.7 Forhold som ikke kan ændres med kommunikation Desuden trådte flere forhold frem, som ikke kan ændres med kommunikation, hvorfor de ikke spiller en rolle i opgaven. Dette gælder loftet på en maksimal produktion på 6000 kwh, tryghed omkring varigheden af de økonomiske støtteordninger, og at der ikke bliver krævet en ny afgift fra solcelleindehaverne (nærmere information herom i bilag 11). 6 Samfundsteori Vha. samfundsteoretikere vil denne opgave nu forsøge at fortolke de tendenser, der er observeret i opgavens empiri med henblik på at lede efter viden, der kan være til gavn for udbredelsen af solceller igennem kommunikation. 6.1 Solceller som social inklusions- og eksklusionsmekanisme Ifølge Bourdieu efterstræber en person ikke det, der ikke efterstræber ham/hende (H. Andersen & Kaspersen, 2007, s. 353). På denne måde opstår der med tiden harmoni imellem, hvad personen kan opnå, og hvad han/hun ønsker at opnå. Dette vil her blive brugt som en retningslinje, i forbindelse med Bourdieus begreb habitus, som er de foranderlige dispositioner, gennem hvilke agenterne opfatter og bedømmer og handler i verden (H. Andersen & Kaspersen, 2007, s. 353). Dette er en ubevidst funktion, som tilmed bekræfter sig selv ved at styre personen imod hændelser, der bekræfter den nutidige position af holdninger, ageren og normer. Tilmed mener Bourdieu, at individets frie valg og fravalg er afgørende som inklusions- og Side 18 af 31

19 eksklusionsmekanisme i sociale sammenhænge (H. Andersen & Kaspersen, 2007, s. 353). Mht. solceller kan der udledes to ting af dette. Man er nødt til at markedsføre teknikken, ellers ønsker folk den slet ikke, samt at det at investere i solceller er et frit valg og kan fungere som en social inklusions- eller eksklusionsmekanisme. Hvis miljøet omkring en er fordomsfuldt overfor solceller, og det f.eks. anses for spild af penge, er man også selv tilbøjelig til at fastholde denne holdning, idet ens habitus søge at bekræfte sig selv, og man ikke ønsker at blive ekskluderet af ens sociale omgangskreds. Derfor kan det være en fordel, igennem massekommunikation, generelt at skabe en positiv holdning til solceller. Der er en større andel huse, som ikke egner sig til solceller enten pga. placering eller f.eks. skyggeforhold. Derfor kan der i nogle områder være langt imellem husene, hvor solceller er en mulighed, og hvor aktøren alligevel afholder sig fra at installerer solceller, idet det ville være socialt ekskluderende. Derfor kan den almene accept af innovationen være værdifuld. 6.2 Funktionelt differentierede samfund og placering af ansvar Luhmann beskriver det moderne samfund som et acentrisk system, dvs. det består af autonome systemer, som selv definerer deres problemer. Dette er ifølge Luhmann også årsagen til, at de økologiske trusler er svære at håndtere. De tilhører ikke et bestemt delsystem i samfundet og kræver en kollektiv løsning. Dette er problematisk hvis ikke delsystemerne hver især har defineret det som et problem, de vil tage hånd om. Det moderne samfund er med andre ord funktionelt differentieret og er foruden den centrale instans, som man så i tidligere hierarkisk, stratificerede samfund (H. Andersen & Kaspersen, 2007, s ). Global opvarmning er tydeligvis ikke defineret som et problem, som man føler sig forpligtet til at kæmpe for i respondenternes funktionssystemer. Respondenterne vil gerne skåne miljøet under forudsætning af, at det er en økonomisk fordel for dem selv, ellers ikke (jf. hypotese 3). Desuden er global opvarmning også en svær størrelse. Problemstillingen med den globale opvarmning er jo netop, at vi alle bidrager til den, men at vi også føler vores egen personlige indsats på at mindske vores CO 2 - udslip, er ubetydelig lille (H. Andersen & Kaspersen, 2007, s. 463). Beck anser global opvarmning som en af risikosamfundets karakteristika vidtrækkende farer på niveau med atomuheld og huller i ozonlaget alle utilsigtede resultater af industrisamfundet (H. Andersen & Kaspersen, 2007, s. 463). De har bl.a. tilfælles at de er abstrakte og usynlige, hvorfor vi er nødt til at tro på eksperternes definitioner, som aldrig er entydige, hvilket også gør dem endnu svære at forstå og håndtere (H. Andersen & Kaspersen, 2007, s. 462). Men føler vi en øget risiko? Kritikken af Beck går på, at det moderne samfund netop er mere sikkert at leve i end det traditionelle Side 19 af 31

20 samfund, pga. forbedret sundhed, boligforhold osv. (H. Andersen & Kaspersen, 2007, s. 464). Opgavens resultater peger på, at vi på nuværende tidspunkt ikke fra en individuel synsvinkel føler, at den globale opvarmning er en reel risiko, vi er parate til at lave store ændringer for at undvige. På baggrund heraf er det svært at udbrede solceller med dette argument. Om de føler sig forpligtede til at mindske deres energiforbrug af samme årsag (Jf. Global opvarmning)? Jeg tror de føler sig kollektivt forpligtede jeg tror de mener, det er mere en opgave for staten mere end det er for dem selv (Energikonsulent P, bilag 4, spørgsmål 1.3). Ja, det er nemlig det, man gør noget, hvilke påvirkning vil der så være? Der er selvfølgelig flere der er nødt til at tænke på det, og gøre noget ved det, eller så hjælper det jo ikke noget, men sådan helt i detaljer, da er vi da usikre på, hvad er det lige der skal til.. (Boligejer S, bilag 1, spørgsmål 1). Her skinner problematikken med, at det er svært at placere ansvaret for global opvarmning, igennem samtidigt med usikkerheden om, hvad der skal gøres, hvor meget, og ikke mindst hvem der har ansvaret for at udføre det. 6.3 Penge som styringsmedie i stedet for solidaritet Habermas skelner imellem det, han kalder for systemet, det økonomiske og politisk administrative, hvor styringsmedierne penge og magt hersker, og som står i modsætningsforhold til livsverdenen hvor mening, solidaritet og identitet skabes (H. Andersen & Kaspersen, 2007, s. 373). Man kunne fristes til at tro, at spørgsmålet om global opvarmning ville tilhøre livsverdenen, da både forståelse og solidaritet kunne være grundlag, for at føle sig forpligtet til at agere i denne situation. Faktum er nu, fordi solceller bakkes op af økonomisk fordelagtige ordninger, at det primært er blevet et økonomisk spørgsmål, og man kan på den måde sige, at spørgsmålet om solceller har bevæget sig fra livsverdenen over i systemet. Penge som styringsmedie har en kommunikationsbesparende effekt, idet aktøren nu forholder sig strategisk og egocentrisk rationelt til opnåelsen af deres mål, som respondenterne i afsnit 5.1 (H. Andersen & Kaspersen, 2007, s. 373). Luhman beskriver samfundet som funktionelt differentieret, dvs. det er opdelt i delsystemer, som hver har sin specialfunktion i samfundet, som f.eks. økonomi, politik og videnskab (H. Andersen & Kaspersen, 2007, s. 390). Som følge af specialiseringen er systemerne afhængige af hinanden, derfor er det vigtigt at de kan arbejde samme. Dette foregår via det Luhmann kalder for strukturelle koblinger f.eks. er politik og økonomi koblet sammen via skatter (H. Andersen & Kaspersen, 2007, s. 393). Dette minder om den nye strukturelle kobling mellem solceller og deres støtteordninger. Støtteordningerne er politiske tiltag, men har betydning indenfor det økonomiske system, og dermed også for solcellers popularitet. Side 20 af 31

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER Synergi og skarp segmentering kan løfte Return on Investment markant. Det viser en test, Spar Nord

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt H Ø RI NGSNO T AT 1 18. september 2015 Høringsnotat vedrørende udkast til ændret bekendtgørelse om pristillæg

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enfamilie 1970 elvarme - Eksempel 3 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL 18-25 ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK Sydbank skabte en markant effekt, da banken sendte en direct mail med tilbud om en ny 18/25 konto

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

PLUSPAKKE Dit valg, din service

PLUSPAKKE Dit valg, din service PLUSPAKKE Dit valg, din service FÅ OVERBLIK OVER DIT FORBRUG SLIP FOR BETALINGSGEBYRER FÅ RABAT I MODSTRØMS WEBSHOP FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT MULIGHED FOR GRATIS STRØM HVER NAT MELLEM

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE Triumph har for første gang fået husstandsomdelt et katalog over de nordiske grænser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Usikkerheder ved energiberegninger Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Juni 2014 Indledning I forbindelse med energirenoveringer benyttes energiberegninger til at

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Lær om læringsstile - en strategisk kommunikationsplan for Mårslet skoles nye læringsstile

Lær om læringsstile - en strategisk kommunikationsplan for Mårslet skoles nye læringsstile Lær om læringsstile - en strategisk kommunikationsplan for Mårslet skoles nye læringsstile Bachelorprojekt Institut for Sprog og Erhverskommunikation Afleveret d. 5.05.10 på Handelshøjskolen i Århus. Vejleder;

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her.

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. BRUG LEVERING TIL AT FÅ FLERE OG MERE TILFREDSE KUNDER Når

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

Retningslinjer af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Indledning 1.

Retningslinjer af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Indledning 1. Dato: 20. september 2013 Sag: FO-13/05672-28 Sagsbehandler: /AZN Retningslinjer af 1. oktober 2013 om god markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn. Indledning 1. Afgrænsninger 2.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere