Bilag 2 - Interview med en sprogpædagog fra en børnehave på Frederiksberg.

Transkript

1 Bilag 2 - Interview med en sprogpædagog fra en børnehave på Frederiksberg. Det overordnede blik Samfundet 1. Hvordan forholder i jer til de pædagogiske læreplaner i hverdagen og hvordan påvirker det jeres hverdag? 2. Hvordan er sammenhængen mellem kravet til sproglig udvikling og de ressourcer der er i jeres institution? 3. Hvilke værktøjer er der til rådighed i sprogarbejdet? og hvilke værktøjer bruger i? I pædagogisk praksis 4. Tænker I over hvordan I tiltaler børnene? Hvis ja, hvordan? (gestik, mimik, stemmeleje og kropssprog?) 5. Hvordan skaber i et godt sprogmiljø og tænker I over rummet og rammer for dette miljø? Deler I børnene op i grupper eller hvordan? 6. Har i et bestemt rum til rådighed når der skal laves sprogstimulering eller foregår det ude blandt de andre børn? 7. Er der her i huset fokus på barnets sprog i hverdagen og hvis ja, hvordan kommer det til udtryk? 8. Hvordan inddrager I forældrene ved en sproglig bekymring hos barnet? 9. Hvordan rammesætter I forældre samarbejdet omkring børnenes sprogudvikling? 10. Kan du i korte træk fortælle hvordan en sprogvurdering foregår? 11. Hvad sker der med barnets sprog når det flytter fra vuggestue til børnehave og hvad ser du som den største udvikling i barnets sprog fra 2-4 års alderen? Personlige spørgsmål 12. Hvordan bruges du som sprogpædagog her i huset? 13. Hvorfor valgte du at blive sprogpædagog her i huset? 14. Synes du at der er tid nok til at have fokus på sproget i hverdagen? 15. Hvordan tænker du at man som pædagog bedst muligt styrker barnets sprog? 16. Hvad ser du af fordele og ulemper ved det materiale, I har fået fra kommunen? 17. Hvad ser som den største udfordring i arbejdet med barnets sprog?

2 Det overordnede blik Samfundet. 1. Hvordan forholder i jer til de pædagogiske læreplaner i hverdagen og hvordan påvirker det jeres hverdag? Vi har delt de pædagogiske lærerplaner op i 6 overemner, hvor der er 2 måneder til hver lærerplanarbejde. Det er noget vi tænker over gennem hverdagen altid. Vi har delt det op helt fysisk ved at arbejde dedikeret i 2 måneder med Sprog og arbejde 2 måneder dedikeret med Natur/Naturfænomener, hvor vi laver nogle større projekter. Vi har også en tavle derude, der hedder Lærerplanarbejde eller Lærerplaner, hvor vi sætter materialer op og dokumentation, billeder og forskellige ting, for hvad vi laver i de mere større projekter. Men det er noget man har i baghovedet hele tiden. Vi har faktisk sprog som lærerplanarbejde lige nu. 2. Hvordan er sammenhængen mellem kravet til sproglig udvikling og de ressourcer der er i jeres institution? Det er et problem kan man sige i den pædagogiske dagligdag, at der altid er for få resurser. Men jeg syntes, at dem vi skal lave en ekstra indsats for, dem får vi faktisk OK-resurser til - i form af, at der er kommet nogle nye projekter i Frederiksberg Kommune. Men, det er kun dem, hvor der er ekstra behov for det. Så umiddelbart virker det fornuftigt nok. Det er lige gået i gang altså, vi er lige gået i gang...her for et halvt års tid siden. Så det er jo svært rigtig at sige hvordan. Men,det virker som, de gerne vil det fra Frederiksberg Kommune. De vil gerne sætte penge af til det? Ja, det virker sådan. - Jeg mener det er halvanden time om ugen, vi får til hvert barn, der skal have ekstra stimulering. Det syntes jeg er et udtryk for de gerne vil det. Det kommer der også noget med senere, men vi kan simpelthen tage dem fra. Nu er det mig der arbejder med Sprog her. Og jeg deler dem op i grupper alt efter, hvilke behov de har - om er den receptive sprog udvikling eller hvad det er, der er problemer med. - Og så tager jeg dem med i... ( Jeg kan godt lide at komme ud af huset)...så jeg tager tit børn med Zoologisk Have og på den måde bruger det. Zoologiske Have er rigtig godt og vi har årskort dertil, og det er en masse gentagelser og rigtig mange forskellige ting vi snakker om.

3 3. Hvilke værktøjer er der til rådighed i sprogarbejdet? og hvilke værktøjer bruger I? Man kan sige, der er kommet nogle overordnede værktøjer. - Det er mere nogle guidelines, kan man sige, for Frederiksberg Kommune, der er de kommet.. Vi har lige været på kursus, hvor der var om dialogisk læsning og om sådan noget...(nu kan jeg ikke lige huske, hvad de præcist kalder det..) men, sådan noget støtte i den normale samtale i hverdagen og sådan nogle ting. Men direkte værktøjer til sprogstimulering, det er der nok ikke så meget af. Det er mere, at man selv skal finde på ting og så får man en masse. De giver et rigtig godt udgangspunkt i deres nye materiale, til hvilken vinkel du skal tage på det. - Altså, fordi man får mere præcist at vide, hvor er det, de har problemer netop om det er det receptive eller om det er deres Der er fire forskellige hovedemner, og inden for de forskellige hovedemner når vi har sprogvurdering, så kommer der faktisk endnu flere sådan små præcist, hvor vi kan se i det sprogvurderingsmateriale vi har. At de har problemer, og det gør, at det er rigtig nemt for os, at sige: OK, det er lige præcis dét, som de har svært ved at forstå, og vi kan også lave en vurdering, - om det måske bare var sammenhængen der gjorde, at de har svært ved at forstå det. Men ellers så er det os selv, der ligesom skal bruge institutionens midler til at bruge det som værktøj til at udvikle... Bruger i også sprogkufferten til sprogstimulering? Vi har snakket lidt om det hernede... Men, vi vil netop ikke bruge det som værktøj til at sprogstimulerer, fordi det gør jo at de har en helt anden vinkel på det, når man så tager det frem og laver en sprogvurdering Så ved de præcis lige, hvad dét handler om. Det handler om man skal sprogvurderer... Ja, altså vi har jo brugt meget, det der med, at komme ud af huset og snakke om familie tilhørsforhold generelt og hvor bor man henne hvor højt bor man. - Familien har man en stor familie har man en lille familie hvem kom først - hvem kom sidst. Alle sådan nogle ting der, for at arbejde med det. Hvis vi brugte kuffertten, til at arbejde med dem. Den kuffert vi har til at sprogvurderer. Så ville de vide præcis, hvad vi mente. Hvor at de skal jo have en hverdags situation, de så kan sætte ned i sprogvurderingen kan man sige... I pædagogisk praksis 4. Tænker I over hvordan I tiltaler børnene? Hvis ja, hvordan? (gestik, mimik, stemmeleje og kropssprog?) Ja, det gør man jo, når man snakker med dem man kan jo sige der kan jo være hverdags

4 situationer, hvor man måske ikke lige tænker over det. Men, det er også noget vi snakker om, hvordan vi skal være overfor de forskellige børn. Hvordan vi skal imødekomme dem. Om der er nogen der har behov for, at man tager dem tilside og sidder og snakker stille og roligt eller om de kan tage fælles beskeder eller om man skal have øjenkontakt eller om de godt kan tage en besked, som man bare siger lige ud i lokalet, netop fælles beskeder. Så ja, det er da helt klart noget man tænker over! Og der er nogen, de har meget behov for, at man sidder og har øjenkontakt og ligesom kan se éns mimik og der er andre, de kan sidde på skødet af én, hvor man ikke kigger på hinanden, men, sidder og snakker sammen Så Ja, det er noget man hele tiden har i baghovedet. Fordi det er en kæmpe stor del af om de enkelte børn forstår det. 5. Hvordan skaber I et godt sprogmiljø, tænker I over rummet og rammer for dette miljø? Deler I børnene op i grupper eller hvordan? Der står også om vi deler børn op i grupper? - Ja, vi deler børn op i grupper til tider for eksempel når vi har skolebørn, så er det meget med vi tager skolebørnene et andet sted hen for eksempel frugt, der læser vi altid en historie, og skolebørnene kan jo koncentrere sig meget længere og noget mere sofistikeret sprog, kan man jo sige. Så der læser vi kapitel-bøger hvor det er en historie der går igen og igen, og hvor der bliver brugt lidt større ord. De lidt mindre børn får en lidt mere simpel historie. Så ja, det bruger vi rum og rammer, der er vi jo begrænset af, hvad vi har. Men, vi har da separate rum, hvor vi kan gå ind og sidde med dem. Og vi har netop også sørget for, at vi har en sofa inde på stuen, som der ligesom er lidt afskærmet fra, der hvor folk kommer gående hele tiden. For at man netop kan sidde og læse en bog uden at blive forstyrret hele tiden. Hvad med når i spiser spiser de i én gruppe eller er de delt op? Ja, vi spiser alle sammen på samme stue. Og det er simpelthen fysiske begrænsninger. Og vi er 26 børn på hver stue. - Og så er der 4 eller 5 børn fra hver stue, der kommer på tur hver dag. Så vi sidder 20 børn delt op på tre borde. Det er opdelt i tre mindre borde, hvor man kan sidde og holde en samtale under maden. Og hvor vi da også... vi sidde og snakker om hvad de plejer at spise derhjemme. Vi har prøvet med fast bordplan, hvor at vi sørger for, at det ikke er sådan nogen, der forstyrrer hele bordet, der sidder sammen. Sådan at man bedre kan få en samtale alle sammen. Det er ikke altid det fungerer. Så er der for lidt personale, så er man på tur... Så er det lidt svært med fast

5 bordplan. Men, det er da helt sikkert noget vi har i baghovedet hele tiden. Lige som også, når der er personale for lidt, så er det skolebørnene, der sidder på bord sammen. Og det er jo sådan set også fordi, så kan de sidde lang tid sammen og snakke stille og roligt. De har ikke så meget brug for hjælp? Nej, det er jo så også en anden ting, at de ikke har så meget brug for hjælp. Men, det er mere det der med at, det jo er nemmere for skolebørn at have en samtale og bare sidde og tale stille og roligt rundt om et bord end det er for mindre børn. Så bliver det tit sådan, hvor at der sidder små altså, én til én og taler sammen. Og så går det i hat og briller - Altså så bliver der lige pludselig råbt, fordi de skal overdøve hinanden. Det er erfaringen, der siger det. 6. Har i et bestemt rum til rådighed når der skal laves sprogstimulering eller foregår det ude blandt de andre børn? Det er både og... Vi har et rum til rådighed, hvor vi kan gå ned. Det er ikke specifikt til sprogstimulering, men det er et rum, hvor vi gå ned og læse bøger og lave alle mulige ting nogle gange går vi også derned og maler og sådan noget der... Der er rigtig mange af os, som der har sprogstimulering, som der godt kan lide at komme ud af huset. Og det er også en helt anden måde, fordi hernede der er det jo igen, det er jo der vi er hver dag og det bliver meget nemt indøvet, hvad man har hørt de andre børn sige,og det er hverdags situationer der gør sig gældende. Det er også her man selv kommer på nogle ord, hvor man kender nogle ord, som voksen... - Kender I egentlig det ord? Og så kan man snakke om, hvad det betyder, og hvorfor man bruger flere ord for de forskellige ting. Men, det er jo ude i hverdagslivet man ser det, og det er også derfor det er rigtig godt med sådan et sted som Zoologisk Have, hvor man støder på andre mennesker hele tiden. Der er bare mange ting der er maskiner og der er dyr og der er planter- og der er mennesker. Det nyder jeg i al fald rigtig godt af. Jeg vil lige spørge videre... I forhold til det der med de ord, du snakker om, som de ikke forstår - Kan du så mærke om de så begynder at forstå det? Ja, altså man skal jo gentage det. Og begynde at bruge det i sammenhæng. Man skal tænke over det, hvis der er et ord, hvor at du lige har haft fat i nogen, hvor en hel gruppe ikke forstod det. Det nytter ikke du bare siger.: Nå, men det betyder, sådan og sådan..., og så bruger du det ikke mere. Man skal finde nogle situationer, hvor du så siger det igen.. og igen.. og igen... Sådan at de lige pludselig

6 får sat det ord i sammenhæng Og så bliver det jo lynhurtig en del af deres hverdag. 7. Er der her i huset fokus på barnets sprog i hverdagen og hvis ja, hvordan kommer det til udtryk? Ja, altså, vi snakker tit om det. - Ja, det kommer jo til udtryk i form af, vi spørger ind til, hvor man lige pludselig lægger mærke til det. - Hov, der brugte man lige et ord, som der var lidt anderledes... kender de egentlig det? Fordi tit så sidder man og læser en bog og de kører bare der-ud-af...ja, ja, det er fint nok, og de forstår jo godt det store billede - Men, når man så lige engang hanker op i sig selv...og tænker, kender I overhovedet det her ord? Altså, det er jo den enkelte person, der gør, om det kommer til udtryk. Det er jo ikke sådan generelt, i huset kan man sige. Men det er noget vi snakker om. Og det er noget vi har fokus på. - Hvem er det, der har brug for vi snakker lidt ekstra med dem og sådan nogle ting. Men det er én selv, der skal hanke op! Og huske på og spørge ind. Og det kan godt blive lidt svært i en stresset hverdag. Nu, er jeg så heldig, at jeg er på stue med en anden en, som også har været sprogpædagog, og vi snakker netop om, hvor har vi vanskeligheder. Det er altid rarest hvis man, altså nemmest, hvis man har et barn på stuen, som der har ekstra brug for støtte, fordi at så kommer der også en talepædagog ind i huset. Og så, hver gang jeg sætter et møde i kalenderen med talepædagogen, så kommer jeg lige i tanke om, det kunne da være, at vi også skulle spørge ind til..., fordi ham her har jo også og hende der har også... Så er der et andet fokus på det. Jeg kunne forestille mig, hvis du slet ikke har nogen, der ikke har brug for talepædagog eller noget så forestiller jeg mig, at det meget hurtigt kan gå hen og blive sådan, nå ja, det skal vi forresten også lige huske. Fordi at, det er svært, det er en travl hverdag og hele tiden skulle have fokus på det. Så det handler meget om kollegaer og når man er ude i tværfagligt samarbejde, at man ligesom får husket på det hele tiden. Jeg har lige et spørgsmål. Når hende der talepædagogen kommer ind tager hun så en gruppe væk? Nej, talepædagogen, hun er tilknyttet ét barn og det er mere konkrete øvelser. Det er også tit, hvis de skal finde ud af, om der ren faktisk er noget mund-motorik, der ikke fungerer som det skal. Det er mere én til én samarbejde, og så nogen gange sidder vi med, for at se. Hvad er det for nogle øvelser, de har fokus på. Sådan så det er, vi kan tage dem med ind i hverdagen. Så hun tager kun ét barn, og hvis vi har tre børn, som der skal til talepædagogen. Så tager hun dem én af gangen. Det er

7 fordi hun skal jo sidde og skrive nogle individuelle papirer, som der skal være meget tydelige og det skal jo være for at finde ud af om der skal psykolog på eller om der er andre problemer eller om det er generelle indlærings vanskeligheder. Vi snakker jo sammen med hende. Hvordan det er vi skal gribe det an. Og så mere generelt, om der er problemer eller det bare er fordi, der er nogle enkelte ord de har svært ved. Vi havde for eksempel en dreng, der næsten ikke ville tale, og til at starte med handlede det egentlig bare om, at han skulle sige noget. Så der startede jeg med at spille bold med ham og så sagde jeg bare: OK, hver gang vi rører bolden så skal I skrige et eller andet! Og det var fuldstændigt lige meget. Det behøvede ikke en gang at være et ord bare et eller andet. Og så på den måde fik han sluppet løs hver gang. Og så kunne vi på den måde begynde og føre en samtale og finde ud af, hvad var det og hvor det var vi skulle øve. Har i en talepædagog som er tilknyttet jeres institution? Ja, det er Frederiksberg kommune og PBR, som at der har talepædagoger og så har de X antal institutioner, som de er tilknyttet. Så vi har en fast hernede. Så I har et tæt samarbejde med den samme talepædagog!? Ja.! 8. Hvordan inddrager I forældrene ved en sproglig bekymring hos barnet? Det gør vi generelt hernede. Vi snakker rigtig meget med forældrene! Og det er meget gensidigt. Hvis der så er et sprogvurderings materiale, der viser noget der mere konkret. Så går vi jo ind og holder et møde, hvor de også får forklaret... der kommer sådan en fin rapport, hvor de også får forklaret hvad betyder det! - Og hvordan vi vil gribe det an. På den måde snakker vi med dem og fortæller dem, hvordan de så kan gribe det ekstra an derhjemme. 9. Hvordan rammesætter I forældre samarbejdet omkring børnenes sprogudvikling? Vi har rigtig, rigtig meget forældre-samtaler hernede. - Altså ikke, hvor vi går fra. Men, i hverdagen i hente situationer så vi ikke behøver at vente på, at vi skal holde et møde. Det syntes vi er meget vigtigt. Men der skal være mulighed for hele tiden, at forældrene altid kan komme og bede om en samtale. Det skal ikke bare være fordi, at der er et eller andet helt officielt. Det skal også være bare fordi, at de har lyst til mere at snakke under fire øjne eller hvor mange øjne det nu bliver. Så på den måde, der vil jeg sige, det bliver meget rammesat i form af, at vi snakker sammen rigtig meget!

8 10. Kan du i korte træk fortælle hvordan en sprogvurdering foregår? I helt korte træk, så foregår det med en computer og der sidder et barn her og så har jeg vores fine kuffert og vores fine sprogvurderingsskemaer. Og så sidder jeg og slavisk går igennem det er jo helt slavisk, hvad vi skal gå igennem. Det er ikke noget med en personlig vurdering. Det eneste jeg skal vurdere, det er om jeg syntes, de siger ordne korrekt eller om måske endelsen ikke er helt korrekt eller et eller andet. Det er det eneste ellers er det meget slavisk materiale, vi har liggende, som vi bare skal følge til punkt og prikke. Det eneste jeg skal tænke på, det er sådan set, at prøve at give et miljø herinde en stemning der gør, at de lige pludselig låser op. Ellers så er det helt slavisk, hvad vi skal gennemføre. Og det er jo netop det Frederiksberg Kommune kom ud med nu, der hedder Sprogpakken. Der har man én til 3-årige - én til 5-årige og en til i skole. Er det sådan at alle kommuner i Danmark har det samme materiale? Det er vist ikke alle kommuner. Men, der er en del der er begyndt. - Men det nye sprogpakkemateriale, det er noget, vi lige er gået over til. Skal du inddrage forældrene? Forældrene får et skema hjem, som de skal udfylde, for at få en mere nuanceret vurdering. Det består meget af, hvad det er for nogle ord børnene bruger i hverdagen. Altså, hvor de har nogle ord de ikke bruger hernede som de bruger derhjemme. Og det er også meget med, hvis det er de tosprogede. Hvad for nogle ord kan de på deres eget sprog! Og hvordan Hvornår klikker de over i det danske og i deres eget modersmål. Nu, kan I se her! Det her, det er en vejledning til hvad man gør! - Det her er inspirationsmaterialet. Det her er det nye sprogskema. Og her er sådan et registreringsskema. Og det er ikke noget vi bruger. Men det er det vi har på computeren! Så starter det regulære materiale, som jeg har foran børnene. Så står der at de skal sige nogle ord Så er det måske ikke selve ordet, der har betydning Men, endelsen af ordet, som man overveje... Og så er der for eksempel sådan nogle billeder her, som for nogen man godt kan kalde det lidt svær. Den er nærmest umulig, hvis man ikke får skabt en ordentlig stemning... Og hvis man ikke har fået skabt den rigtige stemning, så siger de ikke noget, så sidder de bare og kigger på dig. Især fordi det her er noget materiale, som jeg skal præsentere dem for - 2 måneder efter de er begyndt i

9 børnehaven. Er materialet noget, sådan at alle i realiteten kan gå ind og gøre det? Eller har du været på noget som helst kursus? Vi har været på et fire-dages-kursus Nu, har vi så, så få der skal ekstra stimuleres, at det kun er mig, der er det. - Men ellers havde vi to før i tiden. Skal de have 90 rigtige...eller? Nej, så sidder jeg med noget der minder om det her på computeren og så til sidst så kommer der, når jeg har gennemført det hele. Så kommer der automatisk en rapport tilbage når det hele. Jeg har intet med det at gøre som sådan. Jeg skal bare slavisk sidde og følge materialet, og så til sidst, så kommer de med sådan en om, at de har bare haft svært ved eksempelvis sprogforståelse. Computer systemet er... altså, nu ved jeg ikke præcist, hvordan det er bygget op? Men jeg har siddet og lavet en test, hvor jeg tænkte. Han snyder testen. Men, det kan drengen vel ikke gøre!? Nej, man kan jo ikke snyde, men man kan jo falde i gennem...tænker jeg. Jeg kan sidde og tænke, han har brug for støtte. Men han svarer bare rigtig lige på alle dem her. Men, så alligevel har testen faktisk gået hen og vist mig, at han har brug for støtte! Så jeg ved ikke... Jeg har i al fald ikke luret, hvordan de har bygget den op, hvordan facitlisten er. Jeg kunne sidde med en og tænke, han klarer det - utrolig godt og så alligevel, så bongede den ud ved, at han faktisk havde brug for støtte. Jeg ved som sagt ikke hvordan den er bygget op. Men den virker effektivt. Det handler om at vi skal lave et miljø under vurderingen, der gør at børnene er afslappede og tør og sige, hvad tænker de lige nu. - Og ikke, Åh nej, tænk nu hvis jeg svarer forkert. Så det er vigtigt at man skaber en eller anden kontakt til børnene - før altså... Og det er jo så min opgave lige meget om det er min stue eller om det den anden stue børnene går på. Så skal jeg jo skabe en god kontakt til dem, fordi at jeg på et tidspunkt skal sidde herinde og så nytter det ikke, de sidder og er små-nervøse over for mig. Meget vigtigt, meget vigtigt. Jeg laver VURDERINGEN!

10 Der kommer et resultat ud som der hedder fra 0 til 100. Skalaen går fra Jeg vil sige, jeg har ikke oplevet en, der bare var i nærheden af de100. Så det er ikke på den måde, at de kan det hele. Men de første 5 Det er hvis de kommer ind der så er det særlig indsats. Og der skal man have fat i talepædagog og PPR og hvordan griber man det her an!? - Og hvis det er de næste 10, altså inden for de første 15, så skal vi lave fokuseret indsats. Så får vi resurser til at kunne tage dem fra. Og gå hen, eksempel som jeg gør... i Zoologisk Have eller så noget. Og hvis det er alle de andre så er det en generel indsats. Og det er bare hverdags-samtaler. Vi har nogle netværksmøder inden for sprog, hvor alle sprogpædagoger kommer op i Frederiksberg Kommune, og så har man nogle samtaler... Nogle møder, hvor at man kan stille spørgsmål til, hvad der er vanskeligt. Hvis der så er en der falder på 16 og man tænker, ham her, han her har altså brug for noget hjælp. Så skal man jo ikke tøve med at ringe op til dem og sige: Prøv og hør her han falder ud fra denne her. Men, Min vurdering er, han har brug for hjælp. Så, er det er jo ikke sådan, at hvis det her materiale siger generel sprogstimulering, at vi skal tænke: OK, så kan vi ikke gøre noget. Så skal vi bare snakke... Vi skal jo selvfølgelig også bruge helt almindelig sund fornuft. Det er jo noget, som vi som pædagoger skal være opmærksomme på Frederiksberg Kommune virker som om, de rigtig gerne vil det her. De vil gerne prøve og komme det til livs med de sproglige vanskeligheder. Vurderingen går simpelthen direkte ind og siger, hvad at barnet har brug for? Ja, om det er sproglyde eller det forståelsen eller om det er ordforråd eller hvad det kan være. Den går helt specifikt ind og siger. Det var lige nøjagtig der, barnet havde problemer. Man får simpelthen præcis at vide. Det er materiale nummer 7, der var problemer med. Og der får man simpelthen en tabel igen fra og så kan man se i materiale nr. 7 Den er 2½ og alle de andre ligger på 20. Så kan man gå ind og sige præcist Nå, det er dér, der er vanskeligheder og så kan man jo vurdere på barnet. Hvorfor er det han har vanskeligheder lige med det. Så det er også det der gør det nemmere for os at vide, OK, hvad er det vi skal arbejde med. Så det virker som om det er rigtig godt. Men som sagt, vi har ikke været i gang med det så lang tid.

11 11. Hvad sker der med barnets sprog når det flytter fra vuggestue til børnehave og hvad ser du, som den største udvikling i barnets sprog fra 2-4 års alderen? Vi får tit af vide fra forældrene, at det udvikler sig eksplosivt, når de begynder i børnehave. Især de tosprogede, får vi at vide, begynder at bruge deres sprog meget mere. Så er de jo også vandt til at være i en vuggestue, hvor de nærmest kan sige alt, hvad de vil, over for de andre børn, ved at pege eller.. Og hernede der er det altså ikke kun de voksne men, der er det også alle de andre børn, der sætter krav til, hvad er det du vil have? Så på den måde, så er der en hel masse ting. Deroppe i vuggestuen, der er det dem, der kan tale bedst. - Og her er de dem, der kan tale dårligst. - Så sådan er det jo. Det er ligesom, når man dyrker idræt med med bold. - Det er først når man kæmper med nogen der er bedre end en selv, at man bliver bedre og så på den måde, så udvikler det sig helt eksplosivt! Vi får det af vide igen, og igen, og igen... Det er både med ordforråd på den kedelige måde. De begynder at tale meget længere sætninger og så blive tydeligere i, - hvad er det rent faktisk jeg vil. De siger ikke bare bog! - De siger de vil læse Rasmus Klump bog eller på den måde. Så du mener, at de andres sprog, altså de andre børn de større børns sprog, også har en indvirkning på sprogtilegnelsen? Jah.. nej men, det er måske ikke de større børns sprog på den måde. Det er stadig de voksne, de lærer af. Men, de andre børn stiller jo krav til, at de bruger deres sprog. - Altså, vi kan jo se dem der kommer ned, der ikke har noget sprog, at de bliver simpelthen nødt til at lære at bruge deres sprog, for at få deres vilje. Hvad er det jeg vil. Fordi de store, de har jo talt i lang tid. De forstår jo ikke der er en der står og vræler! Så på den måde, så bliver der stillet krav fra mange flere vinkler. Og så hører de jo også, alle andre tale og de ser andre børn får det de vil have, fordi de rent faktisk kan spørge om det. - Så der er en masse hernede, som der bare skriger efter... OK, lad mig udvikle, så jeg kan komme i kontakt med folk. Så er der jo også nogen, som taler godt i forvejen, når de kommer herned. Det er jo ikke sådan så alle taler dårligt. Hvad jeg ser som den største udvikling!? Altså, netop det der, de går fra at, man snakker til hinanden til man, snakker med hinanden! - Hvor børnene de tit oppe i vuggestuen. Der er det børnene, der siger noget til dig. Og så svarer du. Eller også, så siger du noget til dem. Og så svarer de. - Hvor her, der har man jo en samtale en gensidig samtale, hvor at man så svarer man med et

12 nyt spørgsmål måske. Så det vil jeg nok sige...det jeg ser som den største udvikling. Det er, at det går fra... og bare være til atsnakke: Til hinanden, til: Med hinanden! Personlige spørgsmål 12.Hvordan bruges du helt konkret som sprogpædagog her i huset? Det er mig der laver sprogvurderinger! Og det er mig, der ligesom har tiden til at gå fra, til de børn, som der skal have en særlig indsats eller fokuseret indsats. Og det er mig der har den tidligste kontakt med talepædagogen og det er mig der tit har møderne med talepædagogen. Men vi står jo lidt allesammen for at skulle sprogstimulerer. Men det er bare mig, som har det der, hvor at jeg kan sige: Jeg går lige fra, med denne gruppe børn, fordi vi skal.... Så det er nok den måde, hvor jeg bliver brugt. Og så er det bare min opgave, at sørge for, at de bliver sprogvurderet... Og så sørge for, at alle i huset ved OK, hvad var resultatet på det her. Vi snakker tit med vuggestuen inden de kommer ned. Nogle gange får vi jo også børn udefra... Og så har vi jo en overgangssamtale, hvor vi snakker med dem, når de er kommet ind på stuen. Vi har jo personalemøde hver måned, og der sidder vi og snakker sammen om tit om de nye børn, som der er kommet. Og så er det alle dem vi tænker har behov for at blive vurderet, som vi tager ind. Det er en good feeling eller hvad man kan sige... Det er vores vurdering. 13. Hvorfor valgte du at blive sprogpædagog her i huset? Jeg syntes det er rigtig spændende. Jeg blev spurgt meget tidligt om jeg var interesseret i at blive sprogpædagog Og jeg syntes, det er spændende, hvordan det udvikler sig Synes du at der er tid nok til at have fokus på sproget i hverdagen? Der er jo aldrig tid nok! Det ville være kedeligt at sige. Men jeg syntes, vi er meget gode til her i huset, at prioritere tiden. Hvis jeg siger, at jeg bliver nødt til at gå fra... Så får jeg lov. Så det er jo et spørgsmål om husets prioriteter, men det bliver altid på kompromis af noget andet. Sådan er det jo bare i vores verden, kan man sige. Der er aldrig tid nok! Der er aldrig resurser nok! Hvis så bare, man fik en ekstra mand ind hver gang! Det er også derfor, man ikke får taget sig sammen, til at gå fra for nogle gange tænker man også: Jamen, hvis jeg går fra nu, så er der kun en eller to tilbage

13 på stuen til mellem 20 og 26 børn. 15. Hvordan tænker du at man som pædagog bedst muligt styrker barnets sprog? Ja, men det er jo netop det, vi lige har fået nogle midler til. Hvordan man støtter op omkring den daglige tale og sådan nogle ting. Og det er netop bare, at have fokus på det hele tiden! Og, altså én ting er, hvad jeg gør, når jeg går ind og sprogstimulerer dem. For det er jo der, man kan jeg være én til én, hvis det er det, der er behov for. Men det er jo det med i hverdagen, som der kan være det svære. Men det er jo bare hele tiden, at tale og lade være med sige: Tag du dem på. Det hedder: Tag nu skoene på! Og - sørg nu for han ikke.... Nej, Sørg for at.., sæt navn på alt! - Altså, navneord på alt! Det var faktisk også noget af det første, jeg fik at vide da jeg begyndte, at arbejde med sprog. Det var det med, sæt navn på alt! - Det hedder ikke bare, giv mig noget at drikke. - Kan jeg få noget vand og drikke. Altså, det noget, det, den, det...! I stedet for at sige: Giv mig mælken, så kan man også sige: Giv mig kanden med mælk! Så ved vi både det er en kande og der er mælk i. Så på den måde er det jo bare om, at man skal prøve at gribe sig selv... - Fordi lige så snart man kommer hjem, så taler man jo helt anderledes. - Så man skal prøve, at gribe sig selv og lade være, med at være irriterende, når man kommer hjem. 16. Hvad ser du af fordele og ulemper ved det materiale, I har fået fra kommunen? Altså, det jeg ser som fordele. Det er helt klart, det at man kan gå helt specifikt ind og sige, der er der problemer. Jeg syntes, det er rigtig godt, fordi at man hel præcist får en idé om, det er hér, der er sprog vanskeligheder. Ulempen ved sådan noget materiale. Det er jo altid, der kan være fald grupper i form af, at det kan være børnene Altså, det er jo lige som en eksamen. Der er nogen, der er gode til det. Og der er nogen, der ikke er gode til det. Så det er jo altid en fald gruppe der er, når man får noget fast materiale. Det er jo, at det er fast. - Og netop, at jeg skal være så stiv, som overhovedet muligt. Jeg skal sidde og få det til at virke så lige gyldigt som muligt, over for barnet. - Så det er også noget med, at hvis der er en anden der kommer ind og skal tage hånd om det. Så kan det være rigtig, rigtig svært! - Altså, nu da jeg overtog det. Da var det jo også svært. De første tests. Det kan jo godt være, at de var mærket af. Det var første gang jeg har lavet dem. Det skal jeg jo ikke kunne udtale mig om. - Så det er jo helt klart, det virker godt det materiale i hvert fald.

14 17. Hvad ser som den største udfordring i arbejdet med barnets sprog? Hvor er det et tarveligt spørgsmål. Den største udfordring...!?... Det er jo... Man kan sige, den menneskelige skavank eller man kan sige at, det er jo ikke altid min vurdering der er den rigtige. Det er nok den største udfordring! At jeg er begrænset i form af, at jeg ikke kan tyde alle. - Altså, det er jo lidt irriterende. Så det er jo bare et spørgsmål om at tale tydeligt. Jamen det var jo faktisk alle vores spørgsmål! Du kom igennem 1 time præcis... Med mindre du har noget at tilføje!? Nej, der er ikke noget at tilføje. -I skal se sådan et resultat. Meget gerne!