SOLCELLER EN UNDERSØGELSE AF MARKEDSFORMIDLEDE SPREDNINGSSTRATEGIER. Anne Skjerning Erik Christiansen Lars Berg Nina Jul Haugbølle.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOLCELLER EN UNDERSØGELSE AF MARKEDSFORMIDLEDE SPREDNINGSSTRATEGIER. Anne Skjerning Erik Christiansen Lars Berg Nina Jul Haugbølle."

Transkript

1 SOLCELLER EN UNDERSØGELSE AF MARKEDSFORMIDLEDE SPREDNINGSSTRATEGIER Af Anne Skjerning Erik Christiansen Lars Berg Nina Jul Haugbølle Vejledere Bo Elling Inger Stauning Bachelorprojekt 2003/2004 Institut for Miljø, Teknologi og Samfund Roskilde Universitetscenter

2 2

3 SOLCELLER EN UNDERSØGELSE AF MARKEDSFORMIDLEDE SPREDNINGS- STRATEGIER juni 2004 Forsidebillede: 3

4 4

5 Abstract The objective of this report is to explore renewable energy as means to stimulating environmental transformation in the electricity sector, where photovoltaics (PV) are chosen as the specific subject. The first generation of PV-technology has reached a phase of market introduction, but is not yet cost-effective, which in general is considered as the main current obstacle for this technology. The purpose of this report is to explore, how dissemination strategies can be used as means to enhance the demand of the PVtechnology and thereby achieve the necessary level of demand. The long-term aim is stimulating a positive market development towards the emergence of a self-sustaining and full-fledged PV-industry. Dissemination strategies are of special interest in this regard, as private households become new important players within the energy sector, which is traditionally regulated by governmental bodies. The physical and technical device of the PV-technology enables costumers with a limited electricity consumption as well as economic affordability to become independent PV power producers and thus provide entirely new dissemination possibilities. The investigation of this subject is conducted as an evaluation of the most important past and current dissemination strategies. The analysis is carried out as a systematic assessment of the relations between a) implementation of a specific strategy, b) demand enhancement and c) to which extend price reduction is achieved. In this methodology both quantitative and qualitative aspects of the deployment process are stressed. The main conclusions of the report are, that dissemination strategies contain a wide variety of different instruments and possibilities of motivating a broad range of costumers. In general dissemination strategies are effective instruments as means to enhance demand. The use of financial incentives though involves a risk of damaging the industry, which is important taking into account. 5

6 6

7 Forkortelser BOS: Balance Of System DEFU: Dansk Elforsyning, Forskning og Udvikling F&U: Forskning og Udvikling IEA: International Energy Agency IPCC: Intergovernmental Panel on Climate Change JPY: Japanske Yen kw: KiloWatt kwh: KiloWatttimer kwp: KiloWatt peak MSS: Markedsformidlede Spredningsstrategier 1 MW: MegaWatt MWp: MegaWatt peak NGO: Non Governmental Organisation OECD: Organisation for Economic Co-operation and Development P.a.: Pro anno Peak: Se begrebs- og ordforklaring kap. 13. PV: Photovoltaic (solcelle) PVPS: Photovoltaic Power Systems Programme RBI: Rate Based Incentives USD: Amerikanske Dollars VE: Vedvarende Energi W: Watt Wp: Watt peak 2 1 Se begrebs- og ordforklaring kap Se begrebs- og ordforklaring kap

8 Tabel- og Figuroversigt Figur 1.1: Problemformuleringens to led s. 20 Figur 2.1: Grafisk fremstilling af strukturen i projektet.. s. 27 Figur 3.1: Oversigt over energiressourcer og årlig solindstråling... s. 34 Tabel 3.1: Gennemsnitlig årlig overfladeindstråling... s. 34 Figur 3.2: Siliciumcellens virkemåde. s. 36 Figur 3.3: Krystallinske solceller samlet i moduler og paneler... s. 37 Tabel 3.2: Karakteristika for krystallinske og amorfe solceller... s. 38 Figur 3.4: Solcellemodulernes fremstillingsproces. s. 38 Figur 3.5: Markedsandele for forskellige typer af solceller s. 39 Figur 3.6: Oversigt over de ti største producenter af solceller (MW/år).. s. 40 Figur 3.7: Produktionen og produktionskapaciteten for solcelleteknologien.. s. 41 Figur 3.8: Erfaringskurve for solcelleteknologien.. s. 42 Figur 3.9: Principskitse af nettilsluttede solcelleanlæg.. s. 44 Figur 3.10: Principskitse af ikke-nettilsluttede solcelleanlæg... s. 44 Figur 3.11: Solceller integreret i tagsten og et roof-top anlæg.. s. 46 Figur 4.1: Typer af solcellekunder.. s. 52 Figur 4.2: Primære aktører i forbindelse med markedsformidlet spredning af solceller.. s. 53 Figur 4.3: S-kurven..s. 54 Figur 4.4 : Principskitse af investeringsbalancen. s. 57 Figur 4.5: Principskitse af investeringsbalancen med lån... s. 58 Figur 4.6: Principskitse af investeringsbalance med anlægsstøtte.. s. 58 Figur 4.7: Principskitse af investeringsbalance med forhøjet feed-in tarif. s. 59 Figur 4.8: Elpriser for husholdninger i IEA lande, s. 62 Tabel 5.1: Installationsniveauet for solceller i udvalgte OECD-lande i s. 68 Tabel 5.2: Installeret kapacitet via Residential PV System Dissemination Programme... s. 69 Figur 5.1: Udvikling i installation, priser og subsidier i Japan fra 1994 til 2003 s. 70 Tabel 5.3: Prisudviklingen for 3 ~ 5 kwp solcellesystemer i Japan 1992 til 2002 s. 71 Figur 5.2: Installeret kapacitet for nettilsluttede og ikke-nettilsluttede solcellesystemer i Tyskland... s. 73 8

9 Figur 5.3: Prisudviklingen for små roof-top PV-systemer (2-3 kw) i Tyskland 1993 til s. 74 Figur 5.4: Model over Solbørsen i Zürich.. s. 76 Figur 5.5: Installeret kapacitet i Zürich... s. 76 Tabel 5.4: Prisudviklingen i systempriser i Danmark fra 1992 og 1997 til 2002 s. 78 Figur 5.6: Kumuleret installeret kapacitet i Danmark fra 1992 til s. 79 Figur 6.1: Årlig el-udgift ved investering i et anlæg på 1,02 kwp med og uden støtte, 10 årigt Banklån.. s. 91 Figur 6.2: Årlig el-udgift ved investering i et anlæg på 5 kwp med og uden støtte, 10 årigt Banklån.. s. 92 Figur 6.3: Årlig el-udgift ved investering i et anlæg på 1,02 kwp med og uden støtte, Realkreditlån.. s. 93 Figur 6.4: Årlig el-udgift ved investering i et anlæg på 5 kwp med og uden støtte, Realkreditlån... s. 94 9

10 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING EMNE BAGGRUND VEDVARENDE ENERGI SOLCELLER CENTRALE AKTØRER OG MARKEDSSTATUS PRISUDVIKLING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERINGEN AFGRÆNSNING 20 2 METODE PROBLEMSTILLINGENS FUNDAMENT METODEVALG PROJEKTDESIGN RAMMERNE KERNEN AFSLUTNING KAPITELGENNEMGANG OG PRÆSENTATION AF EMPIRI 28 3 TEKNISKE FORUDSÆTNINGER SOLENS ENERGI SOLINDSTRÅLING SILICIUMCELLENS FUNKTIONSMÅDE TYPER AF SILICIUMCELLER INDUSTRI OG PRODUKTION PRISUDVIKLING MILJØFORHOLD DRIFTSFORHOLD NETTILSLUTTEDE OG IKKE-NETTILSLUTTEDE ANLÆG SMÅ DECENTRALE ELLER STORE CENTRALE SOLCELLEANLÆG APPLIKATION ELLER INTEGRATION SAMMENFATNING 46 4 MARKEDSFORMIDLET SPREDNING: GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER KUNDERNE SOLCELLER SOM PRODUKT 51 10

11 4.1.2 AKTØRER SPREDNINGSPROCESSEN REDSKABER OG INCITAMENTER ØKONOMISKE REDSKABER TYPER AF MARKEDSFORMIDLEDE STRATEGIER TRE CENTRALE STRATEGIER GRAFISK FREMSTILLING AF FORSKELLIGE ØKONOMISKE REDSKABERS EFFEKT IKKE-ØKONOMISKE INCITAMENTER TIL SPREDNING AF SOLCELLER INDLEDNING ALTERNATIVER TIL OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET SOLSTRØM SOLCELLEANLÆG MARKEDSSTIMULERING SAMMENFATNING 63 5 MARKEDSFORMIDLET SPREDNING: ERFARINGER UDENLANDSKE ERFARINGER JAPAN - ANLÆGSSTØTTE TYSKLAND - RBI SCHWEIZ - SOLBØRS DANSKE ERFARINGER SOL ANLÆGSSTØTTE SOLBØRSEN DELKONKLUSION 85 6 BEREGNINGER SOL ANLÆGSSTØTTE PRISER UDREGNET VED OPTAGELSE AF BANKLÅN PRISER UDREGNET VED OPTAGELSE AF REALKREDITLÅN RBI-MODELLEN SOLBØRSEN DELKONKLUSION 97 7 STRATEGIVURDERING EFTERSPØRGSEL KUNDERNE OG DERES ØKONOMISKE RÅDERUM ØKONOMISKE REDSKABER IKKE-ØKONOMISKE INCITAMENTER PRISFALD DELKONKLUSION DISKUSSION

12 8.1 ØKONOMISKE VERSUS IKKE-ØKONOMISKE INCITAMENTER DET FRIE VALGS BETYDNING STØTTE VERSUS INGEN STØTTE KVALITETSVURDERING PROJEKTETS FUNDAMENT OG FREMGANGSMÅDE VALG AF ANALYSEGRUNDLAG VALG AF EMPIRI VALG AF KILDER SAMLET VURDERING AF GYLDIGHED I PROJEKTRAPPORTEN KONKLUSION PERSPEKTIVERING ORGANISATIONSFORMER BYGNINGSINTEGRATION HELHEDSLØSNINGER LITTERATURLISTE BEGREBS- OG ORDFORKLARING 141 BILAG 1 BILAG 2 BILAG 3 BILAG 4 BILAG 5 BILAG 6: BEREGNINGER BILAG 6A-H FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 12

13 Indledning 13

14 14

15 1 Indledning 1.1 Emne Nærværende rapport omhandler anvendelsen af strategier til udbredelse af solceller 3 som vedvarende energiteknologi, med henblik på at bidrage til miljømæssig omstilling i elsektoren. Solceller har på globalt plan en begrænset udbredelsesgrad. En af de største barrierer for en øget anvendelse er, at teknologien stadig er for dyr. Derfor belyser vi muligheden for skabe prisfald for solcelleteknologien via en øget efterspørgsel. For at skabe en overordnet forståelse for projektets problemstilling, belyses i indledningen, hvorfor det er nødvendigt at øge implementeringen af vedvarende energi 4, og hvorfor netop solceller er interessante i den sammenhæng, samt hvilke barrierer der hindrer en øget anvendelse af solcelleteknologien. 1.2 Baggrund Det industrialiserede samfunds indretning er etableret og opretholdt ved hjælp af en konstant tilførsel af energi bl.a. i form af elektricitet, som hovedsageligt stammer fra fossile brændsler. Af den totale elektricitetsproduktion i verden er 81 pct. baseret på olie, kul, naturgas og uran (Internetside 1). Prioriteringen af fossile brændsler til el-produktion skyldes primært, at de er billige at udvinde og lette at omsætte til elektricitet, hvilket medfører en lav pris per kwh. Den konventionelle 5 el-produktion er ikke etableret på markedsvilkår. Der er investeret store statslige pengesummer i opbygningen af nationale produktionsanlæg og infrastrukturer, der er tilpasset anvendelsen af disse energikilder, hvilket udgør en strukturel og økonomisk barriere for introduktionen af andre energiproducerende teknologier. Vores samfund er blevet afhængigt af adgangen til billig strøm i store mængder. Bagsiden er, at denne historiske udvikling også har skabt fundamentet for et af de alvorligste globale miljøproblemer; CO 2 -udslippet 6, som af mange klimaforskere, herunder det internationale klimapanel IPCC, regnes som en medvirkende årsag til nuværende og fremtidige klimaforandringer på grund af den øgede drivhuseffekt. En ændring af jordens gennemsnitstemperatur kan på lang sigt få store konsekvenser for økosystemerne. I 1997 blev Kyoto-protokollen udarbejdet med henblik på at reducere 3 Se begrebs- og ordforklaring kap Se begrebs- og ordforklaring kap Se begrebs- og ordforklaring kap Betegnelse for den kuldioxid (CO 2 ) der udledes til atmosfæren, ved afbrænding af organisk materiale. Den mængde CO 2, der er bundet i organisk materiale (biologisk eller fossil brændsel) frigives ved afbrænding. 15

16 CO 2 -udslippet. Aftalen indebærer, at industrilandene gennemsnitligt skal reducere deres udledninger af drivhusgasser med 5,2 pct. i perioden set i forhold til udledningen i 1990 (Internetside 2). Endvidere er forbruget af fossile brændsler og uran også problematisk, fordi disse ressourcer er udtømmelige, og således ikke kan bidrage til forsyningssikkerheden på længere sigt. Der er således flere indgangsvinkler til, hvorfor det er nødvendigt med miljømæssig omstilling i alle sektorer, herunder elsektoren, således at brugen af fossile brændsler udfases. 1.3 Vedvarende energi Der findes en række mulige indgreb, der kan bidrage til en reduktion af CO 2 -udslippet. Emmisionsniveauet kan f.eks. mindskes via energibesparende foranstaltninger, herunder forbrugeroplysning, lavenergiprodukter eller afgifter på konventionel elektricitet. En anden mulighed er at optimere konventionel energiproduktion. Vedvarende energi er imidlertid et af de redskaber, der aktuelt er mest anvendt med henblik på at løse de miljøproblemer, den konventionelle energiproduktion forårsager. Prioriteringen af vedvarende energi hænger bl.a. sammen med, at førnævnte problem med forsyningssikkerhed også kan løses derved. Mange lande har en interesse i at blive uafhængige af olie fra Mellemøsten, hvilket også spiller en væsentlig rolle. Endvidere har udviklingen af nye teknologier den fordel, at det også kan skabe vækst og arbejdspladser. Under betegnelsen VE-teknologi findes der imidlertid en hel vifte af teknologier, som er meget forskellige med hensyn til virkemåde og indpasningsmuligheder, og som endvidere befinder sig på forskellige udviklingsstadier i forhold til levetid, ydeevne og pris. Vindmøller og biogas er eksempler på VE-teknologier, der er langt fremme i forhold til at kunne konkurrere med konventionel energiproduktion. Disse kan dog ikke stå alene i et fremtidigt energisystem. Problemet med mange vedvarende energiteknologier er, at deres produktion er ufleksibel med hensyn til, hvornår strømmen produceres og i hvor store mængder. Endvidere kan VE-teknologier også give arealmæssige problemer, fordi de optager plads fra andre formål. Derfor er det nødvendigt at satse på udvikling af forskellige typer af VEteknologier, der kan supplere hinanden. Solcelleteknologien kan være et nødvendigt supplement til f.eks. vind og biomasse. 1.4 Solceller Interessen for solcelleteknologien er drevet af et voksende hensyn til miljø og forsyningssikkerhed. Der er imidlertid to forhold ved teknologien, som er barrierer for en 16

17 udbredelse i større skala. For det første er den nuværende solcelleteknologi kun i stand til at omsætte en begrænset del af solindstrålingen til elektricitet. For det andet er teknologien relativt dyr med hensyn til pris per kwh, sammenlignet med konventionel el og andre VE-teknologier. Det forventes ikke, at siliciumteknologien som er første generation af solceller, kan opnå en markant bedre virkningsgrad via forskning og udvikling. Derfor forskes der både i anden og tredje generations solceller, som forventes at få højere virkningsgrader. Imidlertid er disse teknologier ikke tilstrækkeligt udviklede, og det forventes derfor, at siliciumcellen bliver den førende solcelleteknologi på markedet de næste to årtier (Elkraft et al. 2003:6). Dette hænger sammen med, at en række tekniske fordele ved teknologien taler for, at den på nuværende tidspunkt er udviklet nok til blive udbudt på markedet. Blandt andet er teknologien 100 pct. emmisionsfri i driftsfasen, den indeholder ingen bevægelige dele, den har en lang levetid og kræver minimal vedligeholdelse. Solcelleteknologien giver mulighed for indpasning i byer og bebyggede områder og har fuld modularitet fra watt til megawatt i anlægsstørrelse. Endvidere er teknologien støjfri og tager ikke nødvendigvis plads fra andre formål (Eltra et al. 2004:6, Skytte et al. 2004:41, DEFU 1998:7). 1.5 Centrale aktører og markedsstatus På internationalt plan ses gennemgående en bred interesse for solcelleteknologien fra både politisk og industriel side. Både i Japan, USA og Europa satser de nationale regeringer på opbygningen af en industri på området og investerer penge i udvikling og udbredelse af teknologien. Endvidere satses der generelt også på forskning i nye generationer af solceller med fokus på en langsigtet udvikling på området (Eltra et al. 2004:10). Internationale organer som IEA og EU er også engagerede i solcelleområdet, bl.a. med forsknings- og implementeringsprogrammer, der skal understøtte udviklingen i de enkelte lande indenfor henholdsvis OECD og EU. Endvidere satses der begge steder på implementering af solceller i udviklingslande. I EU's 4. og 5. rammeprogram er solceller endvidere blevet støttet med adskillige millioner Euro, og i 6. rammeprogram for indgår solceller som et prioritetsområde for aktiviteter på længere sigt (ibid.:10f.). Fra industriens side er det store multinationale selskaber som BP, Shell, Siemens og Sharp, der i dag dominerer markedet og endvidere investerer penge i forskning og udvikling. Solcelleindustrien er stadig lille, men har samtidig én af de højeste vækstrater blandt industrier på globalt plan. I 2002 nåede den samlede årlig produktion et niveau på 560 MWp, som resultat af en gennemsnitlig vækstrate på mere end 30 pct. i fem år. Aktuelt er der imidlertid opstået en flaskehals i produktionskæden for siliciumceller, fordi 17

18 væksten i industrien har skabt et spænd mellem udbud og efterspørgsel af silicium feedstock 7. Denne situation kan medføre stigende priser på solcelleanlæg, men aktuelt har producenterne indset problemet, og er begyndt en selvstændig produktion heraf (Jäger-Waldau 2003:2ff). 1.6 Prisudvikling Siden 80erne er prisen på solceller faldet kontinuerligt med 20 pct., hver gang den samlede produktionsvolumen er fordoblet (Eltra et al. 2004:8). Imidlertid har prisudviklingen været stagnerende fra sidste halvdel af 90erne (Haas 2002:98). Hidtil har solcelleproducenterne haft en relativt lille produktionskapacitet på MW årligt. De fleste produktionslinjer har haft karakter af små pilotanlæg, der bl.a. medfører et højt spild af silicium-materialet i forarbejdningsprocessen. Den manglende opskalering 8 og automatisering af produktionen ses som en væsentlig årsag til det stagnerende prisniveau for solcelleanlæg, trods den høje vækst i produktionen. Der er derfor en generel forventning om, at en opskalering af produktionen vil skabe prisfald i fremtiden. Det er imidlertid en stor omkostning for producenterne, og derfor afhænger denne udvikling af et tilstrækkelig stort marked både på kort og længere sigt. 1.7 Problemfelt Solcelleteknologien befinder sig aktuelt på et udviklingsstadie, hvor den er tilgængelig på markedet, men prismæssigt ikke kan konkurrere med andre energiteknologier. Det er ikke givet, at enhver VE-teknologi kan blive konkurrencedygtig, men hvis det skal kunne lade sig gøre, er nøglen til overvindelse af den prismæssige barriere, at markedet tages i anvendelse. Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt at opfinde en given VEteknologi, men at den også skal sættes i produktion, og at denne produktion skal effektiviseres via industrialisering (Kjær et al.1993:5). I solcellernes tilfælde er der først og fremmest behov for en generel opskalering af produktionsapparatet. Målet er her, at industrialisering, opskalering og konkurrence mellem producenterne tilsammen skal bidrage til en positiv markedsspiral, som kan skubbe udviklingen af solcelleteknologien videre frem. Den nødvendige opskalering indenfor solcelleindustrien kræver, at der kan skabes en tilstrækkelig stor efterspørgsel på solcellerne. 7 Råmaterialet. 8 Se begrebs- og ordforklaring kap

19 Siden 80erne har en række lande, primært indenfor OECD, forsøgt at springe markedet igang ved at øge efterspørgslen, som derved skal virke positivt tilbage på den industrielle udvikling. Denne markedsunderstøttende indsats er typisk iværksat i form af konkrete spredningsprogrammer, som afvikles over en afgrænset periode og sigter mod en udvalgt målgruppe. Disse programmer har primært sigtet mod spredning af små nettilsluttede 9 såkaldte roof-top systemer til private husholdninger (Haas 2002:11). Denne type af spredningsprogrammer kan samles under en fælles betegnelse: Markedsformidlede spredningsstrategier. Markedsformidlet spredning kan defineres som en kategori af strategier, hvor målgruppen er private el-kunder, som modtager tilbud om at købe et solcelleanlæg eller solstrøm 10 via det pågældende program. Dermed er det private el-kunders frie valg, der bestemmer udviklingen, i modsætning til andre typer af tiltag indenfor elsektoren, som traditionelt har været politisk regulerede. Netop solceller er interessante i forhold til markedsformidlet spredning, fordi denne teknologis indretning og virkemåde åbner op for nye købs- og ejerskabsformer sammenlignet med andre energiteknologier. Solcelleteknologien giver således helt nye spredningsmæssige muligheder med private el-kunder som en central aktør. Formålet med de markedsformidlede spredningsstrategier er således via forskellige typer af redskaber og incitamenter at motivere kunderne til at efterspørge solceller, og ad den vej bidrage til at skabe den positive markedsspiral, som kan bringe solcelleteknologien ned på et konkurrencedygtigt prisniveau. Det centrale spørgsmål i dette projekt er, om det udfra målsætningen om miljømæssig omstilling i elsektoren er muligt at udbrede solceller i tilstrækkeligt omfang til at bane vejen for en kommercialisering af teknologien, når el-kundernes 11 frie valg er den primære drivkraft. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 1.8 Problemformulering I hvilket omfang kan markedsformidlede spredningsstrategier bidrage til at forøge anvendelsen af solcelleteknologien og derigennem skabe prisfald? 9 Se begrebs- og ordforklaring kap Se begrebs- og ordforklaring kap Se begrebs- og ordforklaring kap

20 1.9 Uddybning af problemformuleringen Problemformuleringen indeholder to led, som fremgår af figur 1.1 nedenfor. I første led ses der på relationen mellem markedsformidlet spredning og efterspørgsel med fokus på, hvordan markedsformidlede spredningsstrategier kan øge efterspørgslen på solceller. I næste led belyses relationen mellem efterspørgsel og prisfald med fokus på, hvordan den opnåede efterspørgsel i 1. led kan bidrage til prisfald på solcellemarkedet. Årsagen til denne skelnen er, at begge led er nødvendige for en fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen, men at det samtidig ikke kan tages for givet, at en øget efterspørgsel automatisk vil medføre prisfald. Derfor er det væsentligt at holde disse to led adskilt og undersøge dem hver for sig. Fremgangsmåden vil blive uddybet i kapitel 2. Figur 1.1: Problemformuleringens to led Markedsformidlet spredningsstrategi 1.led Efterspørgsel 2.led Prisfald 1.10 Afgrænsning Da vi udelukkende ser på markedsformidlede strategier til spredning af solcelleteknologien, afgrænser vi os fra en række forhold, som ikke er relateret til spredning. Vi beskæftiger os således ikke med forskning og udvikling indenfor siliciumteknologien 12 eller andre typer af solcelleteknologier, herunder pilot- og demonstrationsprojekter som anvendes i forskningsøjemed. Dermed har vi valgt at se på demand pull 13 frem for technology push 14 som det primære middel til at skabe prisfald. Indenfor kategorien af markedsformidlede strategier findes der både programmer, som modtager støtte fra en offentlig instans samt programmer, der ikke modtager støtte. Hvis der tildeles økonomiske midler er kravet blot, at de skal anvendes direkte til stimulering af efterspørgslen hos private el-kunder. Dermed afgrænser vi os fra offentlig efterspørgsel, hvor det offentlige selv er kunden. Endvidere foretager vi en afgrænsning fra kommercielle kunder, dvs. virksomheder. Endvidere afgrænser vi os fra indirekte økonomisk støtte i form af afgifter på konventionel produceret strøm, såsom CO 2 -afgifter, da dette ikke er møntet specifikt på solceller, hvorved det i sig selv ikke har en afgørende betyd- 12 Se begrebs- og ordforklaring kap Efterspørgselsbestemte faktorer (Skytte et al. 2004:80). 14 Teknologifremstød (Ibid.) 20

21 ning med hensyn til at øge efterspørgslen. En markedsformidlet strategi er yderlige defineret ved, at kunden skal have et frit valg. Dermed afgrænser vi os fra lovmæssige påbud om aftagepligt på markedet, hvor kunderne pålægges at aftage en vis procentdel af deres forbrug fra solstrøm eller VE generelt. Endeligt afgrænser vi os ikke geografisk specifikt. Dog afgrænser vi os implicit til OECD-lande. 21

22 22

23 Metode 23

24 24

25 2 Metode I dette kapitel redegøres for den metodiske opbygning af rapporten samt hvilke overvejelser, der ligger til grund for besvarelsen af problemformuleringen. Projektrapporten tager udgangspunkt i, hvorvidt det er muligt at forøge anvendelsen af solceller ved hjælp af markedsformidlede spredningsstrategier, så solcelleteknologien bliver en del af et fremtidigt energisystem, baseret på vedvarende energi. Med dette udgangspunkt stiller vi spørgsmål ved, hvorvidt det er muligt at anvende markedet som redskab til spredning af en VE-teknologi, der i udgangspunktet er dyrere end energi produceret på fossile brændsler. I det følgende vil vi redegøre for, hvordan vi belyser denne problemstilling. 2.1 Problemstillingens fundament Problemstillingen i dette projekt er normativ, idet vi tager udgangspunkt i antagelsen om, at der generelt er behov for miljømæssig omstilling i samfundet, herunder i elsektoren. Solcelleteknologien er derfor i vores øjne primært et redskab til miljømæssig omstilling i elsektoren og sekundært et redskab til løsningen af andre problemer såsom en fremtidig forsyningskrise. Som udgangspunkt mener vi endvidere, at forebyggelse af miljøproblemer er bedre end end-of-pipe løsninger eller symptombehandling. Vi tager endvidere forbehold for, at drivhuseffekten muligvis er naturlig og dermed ikke menneskeskabt. Men i så fald er det stadig vores overbevisning, at her bør anvendes et forsigtighedsprincip i form af forebyggende tiltag, idet konsekvenserne er så alvorlige, at der ikke bør tages nogen chancer. 2.2 Metodevalg Vi har valgt at beskæftige os med en teknologi, der allerede er tilgængelig på markedet, hvor vi belyser dens anvendelsesmuligheder på kort sigt 15. Alternativt kunne vi have valgt et mere langsigtet perspektiv og taget udgangspunkt i en mindre udviklet teknologi med større potentialer end siliciumteknologien. Imidlertid har vi fra projektarbejdets begyndelse ønsket at fokusere på de dynamikker i samfundet, der kan være med til at drive en teknologisk udvikling. Endvidere har vi fra starten ønsket at arbejde med en relativt kort tidshorisont og dermed afgrænset os fra at anvende metoder, der fokuserer på fremtidsscenarier i forhold til forskellige potentielle teknologiske udviklingsspor. 15 Se begrebs- og ordforklaring kap

26 Dermed mener vi ikke, at vi har udeladt et langsigtet perspektiv i vores arbejde, da vores udgangspunkt er, at en udvikling på kort sigt skal bane vejen for en udvikling på lang sigt 16. Dvs. at en udbredelse af siliciumcellen kan åbne op for udviklingen af andre og mere effektive solcelleteknologier, samt tilvejebringe en større bevidsthed om solcelleteknologiens potentialer og vedvarende energi generelt. På baggrund af dette har vi valgt netop siliciumteknologien som projektets omdrejningspunkt. Vi har endvidere anvendt det eksemplariske princip i besvarelsen af problemformuleringen. Da problemstillingen åbner op for et bredt felt, har vi fundet det essentielt at afgrænse os til kun at belyse enkelte strategier, og derfra udlede noget mere generelt. Dog vil der være visse problemer forbundet hermed, f.eks. at strategier ikke nødvendigvis vil fungere på samme måde under forskellige vilkår. I kapitel 9 vil vi evaluere vores fremgangsmåde, og således vurdere konsekvenserne af eventuelle problemer ved denne. 2.3 Projektdesign Figur 2.1 på den efterfølgende side giver en grafisk fremstilling af projektdesignet. Her fremgår det hvilke delelementer, der indgår i den samlede besvarelse af problemformuleringen, og hvordan de supplerer hinanden. Herunder forklares baggrunden for det valgte projektdesign Rammerne Problemformuleringen udgør sammen med afgrænsningen den overordnede ramme omkring projektdesignet. Herefter har vi valgt at lade en redegørelse for selve solcelleteknologien, herunder tekniske forhold omkring virkemåde, produktion og indpasning være rapportens anden ramme, omkranset af den overordnede ramme. Årsagen er, at projektets problemstilling har en bestemt teknologi som omdrejningspunkt, hvor et specifikt kendskab hertil er en forudsætning for at se på spredning af denne. Indenfor de overordnede rammer har vi valgt at opstille endnu en ramme omkring selve projektkernen. Dette er en mere snæver og samfundsrelateret ramme, der specifikt omhandler baggrunden og forudsætningerne for anvendelse af markedsformidlede strategier i forbindelse med spredning af solceller. 16 Se begrebs- og ordforklaring kap

27 Figur 2.1: Design 1. Problemformulering Tekniske forudsætninger Forudsætninger for MSS Erfaringer Danmark Sol1000 Solbørsen Udland Japan Tyskland Schweiz Beregninger Strategivurdering MSS 1. led Efterspørgsel 2. led Prisfald Diskussion Kvalitetsvurdering Konklusion Perspektivering 1. Niveau 2. Niveau 3. Niveau 27

28 2.3.2 Kernen De forudgående rammer har kridtet banen op for selve kernen i projektdesignet. Denne indeholder projektets empiri og analyse sammen med diskussion, kvalitetsvurdering og konklusion, hvori det beskrivende og analytiske arbejde, vedrørende markedsformidlet spredning af solceller, udføres og afsluttes. Projektkernen er inddelt i tre overordnede niveauer; et redegørende, et vurderende og et konkluderende niveau jf. figur 2.1. Formålet med denne struktur er at holde de forskellige erkendelsesniveauer adskilte, så det for læseren fremgår tydeligt, hvordan de taksonomiske trin bygges ovenpå hinanden og tilsammen udgør en erkendelsesmæssig helhed. Kernen af projektdesignet indeholder endvidere en kvalitetsvurdering, der bryder med den øvrige struktur, idet der her åbnes op for inddragelse af elementer fra hele projektdesignet, jf. figur 2.1. Formålet med dette er, at træde et skridt tilbage og se hele projektet i et samlet perspektiv inden den endelige konklusion Afslutning Perspektiveringen har til formål at afrunde projektet ved at trække dets røde tråd ud af den ramme, som problemformuleringen indledningsvis opstillede. Formålet er her at komme med nye idéer og perspektiver med afsæt i de erkendelser, der er opnået via projektet. 2.4 Kapitelgennemgang og præsentation af empiri I det følgende præsenteres indholdet i de enkelte kapitler samt den empiri, der ligger til grund for besvarelsen af problemformuleringen. Kapitel 3: Tekniske forudsætninger Kapitlet indeholder en redegørelse for solcelleteknologiens virkemåde og indpasningsforhold. Heri gives en beskrivelse af komponenter, produktionsforhold, miljøaspekter og driftsforhold. Dernæst redegøres for konkrete tekniske forhold, der spiller en rolle i forhold til markedsformidlede spredningsstrategier. Kapitel 4: Markedsformidlet spredning - grundlag og forudsætninger I dette kapitel redegøres for grundlaget og forudsætningerne for markedsformidlet spredning af solceller. Kapitlet er inddelt i fire afsnit, som beskriver de vigtigste elementer i spredningsprocessen; kunderne, økonomiske redskaber, ikke-økonomiske incitamenter samt markedspåvirkning. Således anvender vi ikke eksplicit teori i projektet, men 28

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division SOLCELLER i lavenergibygninger Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division Hvorfor? Solceller kan levere el uden røg, støj og møg Solceller er enkle at integrere i klimaskærmen Solceller holder

Læs mere

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at Solcelleselvbyg HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at producere strøm til selvforsyning. Fordi priserne

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008 Solceller DONG Energy og solceller, Byens Netværk, d. 17. september 2008 - Hvorfor solceller - Nøgletal, forskning/udvikling m.m. - Politisk opbakning - Eksempler på anlæg - DONG Energy's ydelser - Spørgsmål?

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at

Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at Solcelleselvbyg Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at producere strøm til selvforsyning. 4 Fordi

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER København C02-neutral i 2025 København Kommune skal være CO2-neutral i 2025. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor gerne hjælpe københavnerne

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Solcelle selvbyg. Solcelle placering Effektivitet Solcelle montering

Solcelle selvbyg. Solcelle placering Effektivitet Solcelle montering Solcelle selvbyg Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Nettoafregning Solcelletyper Inverter Solceller på FC PV design PV kabler og stik Tilbagebetalingstid Standalone anlæg PV i danmark Solcelle

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Reduktion af landbrugets klimapåvirkninger

Reduktion af landbrugets klimapåvirkninger Reduktion af landbrugets klimapåvirkninger CO 2 -reducerende tiltag på landbrugsbyggeri Forundersøgelse af solenergiens rolle i fremtidens landbrugsbyggeri Af Henrik Frederiksen, Plan & Miljø oktober 2009

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Metrotile LightPOwer Med solen som målet den lette tagløsning 2 Med solen som målet Da verden omkring os og vejrlige forandringer gør at

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Program Kort om solceller Regler for opsætning af solceller Økonomien i solcelleanlæg Sådan kommer man igang Øget interesse for solceller Udbygningen på verdensplan

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer W kw MW Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut 5 spørgsmål Hvad er solcellers karakteristik og anvendelse i dag? Er solceller en konkurrent til

Læs mere

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg?

Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? 3 hurtige spørgsmål? Er det i dag en god ide at etablere solceller på Region Sjællands afværgeanlæg? Kan Regionen bygge et lige så stort solcelleanlæg, som de har lyst til? På hvilke afværgeanlæg skal

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed

Læs mere

Sig farvel til elregningen - én gang for alle

Sig farvel til elregningen - én gang for alle Sig farvel til elregningen - én gang for alle Udnyt vores gratis og mest vedvarende energikilde: Solen DanmarksPaneler gør sol til strøm - året rundt Miljørigtigt CO 2 reducerende Få GRATIS varme når DanmarksPumpen

Læs mere

Solceller fra tyske Schüco Leveres og monteres af KRINTEL. Et solidt valg ENTREPRISE

Solceller fra tyske Schüco Leveres og monteres af KRINTEL. Et solidt valg ENTREPRISE Solceller fra tyske Schüco Leveres og monteres af KRINTEL Et solidt valg ENTREPRISE Se mere om os på www.krintel.com ring på 43691173 eller skriv på post@krintel.com Vi har arbejdet med Schüco produkter

Læs mere

Solceller i landbruget

Solceller i landbruget Solceller i landbruget 3-5 mio. m2 tagflader vender optimalt for max. udbytte af solenergi. Der er store perspektiver, men teknologien skal fungere og placeringen gennemtænkes. Solceller og det energimæssige

Læs mere

Sig farvel til elregningen - én gang for alle

Sig farvel til elregningen - én gang for alle Sig farvel til elregningen - én gang for alle Udnyt vores gratis og mest vedvarende energikilde: Solen DanmarksPaneler gør sol til strøm - året rundt Miljørigtigt CO 2 reducerende Få GRATIS varme når DanmarksPumpen

Læs mere

Insert picture. GermanSolar Præsentation CARBON 20 fra idé til virkelighed om Solceller. WIDEX

Insert picture. GermanSolar Præsentation CARBON 20 fra idé til virkelighed om Solceller. WIDEX Insert picture GermanSolar Præsentation CARBON 20 fra idé til virkelighed om Solceller. WIDEX Indhold 1. Markedet 2. GermanSolar A/S 3. Produkter 4. Projektering 5. Eksempler 1. Markedet for solceller

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger Registrering og beregning Ivan Katic, SolenergiCentret Ivan.Katic@Teknologisk.dk tel. 7220 2482 1 Ivan Katic Januar 2007 Hvad kan solenergi-anlæg? Brugsvand Ventilation

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

hos Skousen! Solcelleanlæg 6,2 kw inkl. montering: Fra 89.995,- 10 års invertergaranti 10 års panelgaranti 25 års lineær ydelsesgaranti

hos Skousen! Solcelleanlæg 6,2 kw inkl. montering: Fra 89.995,- 10 års invertergaranti 10 års panelgaranti 25 års lineær ydelsesgaranti NYHED hos Skousen! Solcelleanlæg 6,2 kw inkl. montering: Fra 89.995,- 10 års invertergaranti 10 års panelgaranti 25 års lineær ydelsesgaranti Hvorfor solceller? Med dit eget solcelleanlæg kan du slippe

Læs mere

Producer din egen elektricitet... www.dansksolarsystem.dk

Producer din egen elektricitet... www.dansksolarsystem.dk Producer din egen elektricitet... www.dansksolarsystem.dk Information Solcelle systemet Komponenterne i solcelleanlæggene er kvalitetskomponenter, der er certificeret i henhold til de skrappeste europæiske

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT Baggrund Bornholms Regionskommune (BRK) har vedtaget en ambitiøs plan med det mål, at Bornholm bliver en grøn Ø, med en høj andel af vedvarende energi, forberedt til fremtidens intelligente el-system.

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning hvad betyder det for dig? www.ok.dk 2 3 Solceller

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Grøn energi er fremtiden Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning det betyder det for dig.

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Solcelle selvbyg. Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Solcelletyper Inverter Tilbagebetalingstid Solceller på FC

Solcelle selvbyg. Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Solcelletyper Inverter Tilbagebetalingstid Solceller på FC Solcelle selvbyg Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Solcelletyper Inverter Tilbagebetalingstid Solceller på FC Tagintegreret solceller Solcelle placering Solcelle montering Effektivitet Solcelleanlæg

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Nye regler for afregning og opsætning af solceller

Nye regler for afregning og opsætning af solceller (½ Nye regler for afregning og opsætning af solceller Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Kvalitetssikring af solcellemoduler og -anlæg. Søren Poulsen Seniorkonsulent Teknologisk Institut sop@teknologisk.dk

Kvalitetssikring af solcellemoduler og -anlæg. Søren Poulsen Seniorkonsulent Teknologisk Institut sop@teknologisk.dk Kvalitetssikring af solcellemoduler og -anlæg Søren Poulsen Seniorkonsulent Teknologisk Institut sop@teknologisk.dk Nettilslutning af elproducerende anlæg med fokus på mikroanlæg Energinet 19-06-2012 Danskerne

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG

Læs mere