SOLCELLER EN UNDERSØGELSE AF MARKEDSFORMIDLEDE SPREDNINGSSTRATEGIER. Anne Skjerning Erik Christiansen Lars Berg Nina Jul Haugbølle.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOLCELLER EN UNDERSØGELSE AF MARKEDSFORMIDLEDE SPREDNINGSSTRATEGIER. Anne Skjerning Erik Christiansen Lars Berg Nina Jul Haugbølle."

Transkript

1 SOLCELLER EN UNDERSØGELSE AF MARKEDSFORMIDLEDE SPREDNINGSSTRATEGIER Af Anne Skjerning Erik Christiansen Lars Berg Nina Jul Haugbølle Vejledere Bo Elling Inger Stauning Bachelorprojekt 2003/2004 Institut for Miljø, Teknologi og Samfund Roskilde Universitetscenter

2 2

3 SOLCELLER EN UNDERSØGELSE AF MARKEDSFORMIDLEDE SPREDNINGS- STRATEGIER juni 2004 Forsidebillede: 3

4 4

5 Abstract The objective of this report is to explore renewable energy as means to stimulating environmental transformation in the electricity sector, where photovoltaics (PV) are chosen as the specific subject. The first generation of PV-technology has reached a phase of market introduction, but is not yet cost-effective, which in general is considered as the main current obstacle for this technology. The purpose of this report is to explore, how dissemination strategies can be used as means to enhance the demand of the PVtechnology and thereby achieve the necessary level of demand. The long-term aim is stimulating a positive market development towards the emergence of a self-sustaining and full-fledged PV-industry. Dissemination strategies are of special interest in this regard, as private households become new important players within the energy sector, which is traditionally regulated by governmental bodies. The physical and technical device of the PV-technology enables costumers with a limited electricity consumption as well as economic affordability to become independent PV power producers and thus provide entirely new dissemination possibilities. The investigation of this subject is conducted as an evaluation of the most important past and current dissemination strategies. The analysis is carried out as a systematic assessment of the relations between a) implementation of a specific strategy, b) demand enhancement and c) to which extend price reduction is achieved. In this methodology both quantitative and qualitative aspects of the deployment process are stressed. The main conclusions of the report are, that dissemination strategies contain a wide variety of different instruments and possibilities of motivating a broad range of costumers. In general dissemination strategies are effective instruments as means to enhance demand. The use of financial incentives though involves a risk of damaging the industry, which is important taking into account. 5

6 6

7 Forkortelser BOS: Balance Of System DEFU: Dansk Elforsyning, Forskning og Udvikling F&U: Forskning og Udvikling IEA: International Energy Agency IPCC: Intergovernmental Panel on Climate Change JPY: Japanske Yen kw: KiloWatt kwh: KiloWatttimer kwp: KiloWatt peak MSS: Markedsformidlede Spredningsstrategier 1 MW: MegaWatt MWp: MegaWatt peak NGO: Non Governmental Organisation OECD: Organisation for Economic Co-operation and Development P.a.: Pro anno Peak: Se begrebs- og ordforklaring kap. 13. PV: Photovoltaic (solcelle) PVPS: Photovoltaic Power Systems Programme RBI: Rate Based Incentives USD: Amerikanske Dollars VE: Vedvarende Energi W: Watt Wp: Watt peak 2 1 Se begrebs- og ordforklaring kap Se begrebs- og ordforklaring kap

8 Tabel- og Figuroversigt Figur 1.1: Problemformuleringens to led s. 20 Figur 2.1: Grafisk fremstilling af strukturen i projektet.. s. 27 Figur 3.1: Oversigt over energiressourcer og årlig solindstråling... s. 34 Tabel 3.1: Gennemsnitlig årlig overfladeindstråling... s. 34 Figur 3.2: Siliciumcellens virkemåde. s. 36 Figur 3.3: Krystallinske solceller samlet i moduler og paneler... s. 37 Tabel 3.2: Karakteristika for krystallinske og amorfe solceller... s. 38 Figur 3.4: Solcellemodulernes fremstillingsproces. s. 38 Figur 3.5: Markedsandele for forskellige typer af solceller s. 39 Figur 3.6: Oversigt over de ti største producenter af solceller (MW/år).. s. 40 Figur 3.7: Produktionen og produktionskapaciteten for solcelleteknologien.. s. 41 Figur 3.8: Erfaringskurve for solcelleteknologien.. s. 42 Figur 3.9: Principskitse af nettilsluttede solcelleanlæg.. s. 44 Figur 3.10: Principskitse af ikke-nettilsluttede solcelleanlæg... s. 44 Figur 3.11: Solceller integreret i tagsten og et roof-top anlæg.. s. 46 Figur 4.1: Typer af solcellekunder.. s. 52 Figur 4.2: Primære aktører i forbindelse med markedsformidlet spredning af solceller.. s. 53 Figur 4.3: S-kurven..s. 54 Figur 4.4 : Principskitse af investeringsbalancen. s. 57 Figur 4.5: Principskitse af investeringsbalancen med lån... s. 58 Figur 4.6: Principskitse af investeringsbalance med anlægsstøtte.. s. 58 Figur 4.7: Principskitse af investeringsbalance med forhøjet feed-in tarif. s. 59 Figur 4.8: Elpriser for husholdninger i IEA lande, s. 62 Tabel 5.1: Installationsniveauet for solceller i udvalgte OECD-lande i s. 68 Tabel 5.2: Installeret kapacitet via Residential PV System Dissemination Programme... s. 69 Figur 5.1: Udvikling i installation, priser og subsidier i Japan fra 1994 til 2003 s. 70 Tabel 5.3: Prisudviklingen for 3 ~ 5 kwp solcellesystemer i Japan 1992 til 2002 s. 71 Figur 5.2: Installeret kapacitet for nettilsluttede og ikke-nettilsluttede solcellesystemer i Tyskland... s. 73 8

9 Figur 5.3: Prisudviklingen for små roof-top PV-systemer (2-3 kw) i Tyskland 1993 til s. 74 Figur 5.4: Model over Solbørsen i Zürich.. s. 76 Figur 5.5: Installeret kapacitet i Zürich... s. 76 Tabel 5.4: Prisudviklingen i systempriser i Danmark fra 1992 og 1997 til 2002 s. 78 Figur 5.6: Kumuleret installeret kapacitet i Danmark fra 1992 til s. 79 Figur 6.1: Årlig el-udgift ved investering i et anlæg på 1,02 kwp med og uden støtte, 10 årigt Banklån.. s. 91 Figur 6.2: Årlig el-udgift ved investering i et anlæg på 5 kwp med og uden støtte, 10 årigt Banklån.. s. 92 Figur 6.3: Årlig el-udgift ved investering i et anlæg på 1,02 kwp med og uden støtte, Realkreditlån.. s. 93 Figur 6.4: Årlig el-udgift ved investering i et anlæg på 5 kwp med og uden støtte, Realkreditlån... s. 94 9

10 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING EMNE BAGGRUND VEDVARENDE ENERGI SOLCELLER CENTRALE AKTØRER OG MARKEDSSTATUS PRISUDVIKLING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERINGEN AFGRÆNSNING 20 2 METODE PROBLEMSTILLINGENS FUNDAMENT METODEVALG PROJEKTDESIGN RAMMERNE KERNEN AFSLUTNING KAPITELGENNEMGANG OG PRÆSENTATION AF EMPIRI 28 3 TEKNISKE FORUDSÆTNINGER SOLENS ENERGI SOLINDSTRÅLING SILICIUMCELLENS FUNKTIONSMÅDE TYPER AF SILICIUMCELLER INDUSTRI OG PRODUKTION PRISUDVIKLING MILJØFORHOLD DRIFTSFORHOLD NETTILSLUTTEDE OG IKKE-NETTILSLUTTEDE ANLÆG SMÅ DECENTRALE ELLER STORE CENTRALE SOLCELLEANLÆG APPLIKATION ELLER INTEGRATION SAMMENFATNING 46 4 MARKEDSFORMIDLET SPREDNING: GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER KUNDERNE SOLCELLER SOM PRODUKT 51 10

11 4.1.2 AKTØRER SPREDNINGSPROCESSEN REDSKABER OG INCITAMENTER ØKONOMISKE REDSKABER TYPER AF MARKEDSFORMIDLEDE STRATEGIER TRE CENTRALE STRATEGIER GRAFISK FREMSTILLING AF FORSKELLIGE ØKONOMISKE REDSKABERS EFFEKT IKKE-ØKONOMISKE INCITAMENTER TIL SPREDNING AF SOLCELLER INDLEDNING ALTERNATIVER TIL OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET SOLSTRØM SOLCELLEANLÆG MARKEDSSTIMULERING SAMMENFATNING 63 5 MARKEDSFORMIDLET SPREDNING: ERFARINGER UDENLANDSKE ERFARINGER JAPAN - ANLÆGSSTØTTE TYSKLAND - RBI SCHWEIZ - SOLBØRS DANSKE ERFARINGER SOL ANLÆGSSTØTTE SOLBØRSEN DELKONKLUSION 85 6 BEREGNINGER SOL ANLÆGSSTØTTE PRISER UDREGNET VED OPTAGELSE AF BANKLÅN PRISER UDREGNET VED OPTAGELSE AF REALKREDITLÅN RBI-MODELLEN SOLBØRSEN DELKONKLUSION 97 7 STRATEGIVURDERING EFTERSPØRGSEL KUNDERNE OG DERES ØKONOMISKE RÅDERUM ØKONOMISKE REDSKABER IKKE-ØKONOMISKE INCITAMENTER PRISFALD DELKONKLUSION DISKUSSION

12 8.1 ØKONOMISKE VERSUS IKKE-ØKONOMISKE INCITAMENTER DET FRIE VALGS BETYDNING STØTTE VERSUS INGEN STØTTE KVALITETSVURDERING PROJEKTETS FUNDAMENT OG FREMGANGSMÅDE VALG AF ANALYSEGRUNDLAG VALG AF EMPIRI VALG AF KILDER SAMLET VURDERING AF GYLDIGHED I PROJEKTRAPPORTEN KONKLUSION PERSPEKTIVERING ORGANISATIONSFORMER BYGNINGSINTEGRATION HELHEDSLØSNINGER LITTERATURLISTE BEGREBS- OG ORDFORKLARING 141 BILAG 1 BILAG 2 BILAG 3 BILAG 4 BILAG 5 BILAG 6: BEREGNINGER BILAG 6A-H FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 12

13 Indledning 13

14 14

15 1 Indledning 1.1 Emne Nærværende rapport omhandler anvendelsen af strategier til udbredelse af solceller 3 som vedvarende energiteknologi, med henblik på at bidrage til miljømæssig omstilling i elsektoren. Solceller har på globalt plan en begrænset udbredelsesgrad. En af de største barrierer for en øget anvendelse er, at teknologien stadig er for dyr. Derfor belyser vi muligheden for skabe prisfald for solcelleteknologien via en øget efterspørgsel. For at skabe en overordnet forståelse for projektets problemstilling, belyses i indledningen, hvorfor det er nødvendigt at øge implementeringen af vedvarende energi 4, og hvorfor netop solceller er interessante i den sammenhæng, samt hvilke barrierer der hindrer en øget anvendelse af solcelleteknologien. 1.2 Baggrund Det industrialiserede samfunds indretning er etableret og opretholdt ved hjælp af en konstant tilførsel af energi bl.a. i form af elektricitet, som hovedsageligt stammer fra fossile brændsler. Af den totale elektricitetsproduktion i verden er 81 pct. baseret på olie, kul, naturgas og uran (Internetside 1). Prioriteringen af fossile brændsler til el-produktion skyldes primært, at de er billige at udvinde og lette at omsætte til elektricitet, hvilket medfører en lav pris per kwh. Den konventionelle 5 el-produktion er ikke etableret på markedsvilkår. Der er investeret store statslige pengesummer i opbygningen af nationale produktionsanlæg og infrastrukturer, der er tilpasset anvendelsen af disse energikilder, hvilket udgør en strukturel og økonomisk barriere for introduktionen af andre energiproducerende teknologier. Vores samfund er blevet afhængigt af adgangen til billig strøm i store mængder. Bagsiden er, at denne historiske udvikling også har skabt fundamentet for et af de alvorligste globale miljøproblemer; CO 2 -udslippet 6, som af mange klimaforskere, herunder det internationale klimapanel IPCC, regnes som en medvirkende årsag til nuværende og fremtidige klimaforandringer på grund af den øgede drivhuseffekt. En ændring af jordens gennemsnitstemperatur kan på lang sigt få store konsekvenser for økosystemerne. I 1997 blev Kyoto-protokollen udarbejdet med henblik på at reducere 3 Se begrebs- og ordforklaring kap Se begrebs- og ordforklaring kap Se begrebs- og ordforklaring kap Betegnelse for den kuldioxid (CO 2 ) der udledes til atmosfæren, ved afbrænding af organisk materiale. Den mængde CO 2, der er bundet i organisk materiale (biologisk eller fossil brændsel) frigives ved afbrænding. 15

16 CO 2 -udslippet. Aftalen indebærer, at industrilandene gennemsnitligt skal reducere deres udledninger af drivhusgasser med 5,2 pct. i perioden set i forhold til udledningen i 1990 (Internetside 2). Endvidere er forbruget af fossile brændsler og uran også problematisk, fordi disse ressourcer er udtømmelige, og således ikke kan bidrage til forsyningssikkerheden på længere sigt. Der er således flere indgangsvinkler til, hvorfor det er nødvendigt med miljømæssig omstilling i alle sektorer, herunder elsektoren, således at brugen af fossile brændsler udfases. 1.3 Vedvarende energi Der findes en række mulige indgreb, der kan bidrage til en reduktion af CO 2 -udslippet. Emmisionsniveauet kan f.eks. mindskes via energibesparende foranstaltninger, herunder forbrugeroplysning, lavenergiprodukter eller afgifter på konventionel elektricitet. En anden mulighed er at optimere konventionel energiproduktion. Vedvarende energi er imidlertid et af de redskaber, der aktuelt er mest anvendt med henblik på at løse de miljøproblemer, den konventionelle energiproduktion forårsager. Prioriteringen af vedvarende energi hænger bl.a. sammen med, at førnævnte problem med forsyningssikkerhed også kan løses derved. Mange lande har en interesse i at blive uafhængige af olie fra Mellemøsten, hvilket også spiller en væsentlig rolle. Endvidere har udviklingen af nye teknologier den fordel, at det også kan skabe vækst og arbejdspladser. Under betegnelsen VE-teknologi findes der imidlertid en hel vifte af teknologier, som er meget forskellige med hensyn til virkemåde og indpasningsmuligheder, og som endvidere befinder sig på forskellige udviklingsstadier i forhold til levetid, ydeevne og pris. Vindmøller og biogas er eksempler på VE-teknologier, der er langt fremme i forhold til at kunne konkurrere med konventionel energiproduktion. Disse kan dog ikke stå alene i et fremtidigt energisystem. Problemet med mange vedvarende energiteknologier er, at deres produktion er ufleksibel med hensyn til, hvornår strømmen produceres og i hvor store mængder. Endvidere kan VE-teknologier også give arealmæssige problemer, fordi de optager plads fra andre formål. Derfor er det nødvendigt at satse på udvikling af forskellige typer af VEteknologier, der kan supplere hinanden. Solcelleteknologien kan være et nødvendigt supplement til f.eks. vind og biomasse. 1.4 Solceller Interessen for solcelleteknologien er drevet af et voksende hensyn til miljø og forsyningssikkerhed. Der er imidlertid to forhold ved teknologien, som er barrierer for en 16

17 udbredelse i større skala. For det første er den nuværende solcelleteknologi kun i stand til at omsætte en begrænset del af solindstrålingen til elektricitet. For det andet er teknologien relativt dyr med hensyn til pris per kwh, sammenlignet med konventionel el og andre VE-teknologier. Det forventes ikke, at siliciumteknologien som er første generation af solceller, kan opnå en markant bedre virkningsgrad via forskning og udvikling. Derfor forskes der både i anden og tredje generations solceller, som forventes at få højere virkningsgrader. Imidlertid er disse teknologier ikke tilstrækkeligt udviklede, og det forventes derfor, at siliciumcellen bliver den førende solcelleteknologi på markedet de næste to årtier (Elkraft et al. 2003:6). Dette hænger sammen med, at en række tekniske fordele ved teknologien taler for, at den på nuværende tidspunkt er udviklet nok til blive udbudt på markedet. Blandt andet er teknologien 100 pct. emmisionsfri i driftsfasen, den indeholder ingen bevægelige dele, den har en lang levetid og kræver minimal vedligeholdelse. Solcelleteknologien giver mulighed for indpasning i byer og bebyggede områder og har fuld modularitet fra watt til megawatt i anlægsstørrelse. Endvidere er teknologien støjfri og tager ikke nødvendigvis plads fra andre formål (Eltra et al. 2004:6, Skytte et al. 2004:41, DEFU 1998:7). 1.5 Centrale aktører og markedsstatus På internationalt plan ses gennemgående en bred interesse for solcelleteknologien fra både politisk og industriel side. Både i Japan, USA og Europa satser de nationale regeringer på opbygningen af en industri på området og investerer penge i udvikling og udbredelse af teknologien. Endvidere satses der generelt også på forskning i nye generationer af solceller med fokus på en langsigtet udvikling på området (Eltra et al. 2004:10). Internationale organer som IEA og EU er også engagerede i solcelleområdet, bl.a. med forsknings- og implementeringsprogrammer, der skal understøtte udviklingen i de enkelte lande indenfor henholdsvis OECD og EU. Endvidere satses der begge steder på implementering af solceller i udviklingslande. I EU's 4. og 5. rammeprogram er solceller endvidere blevet støttet med adskillige millioner Euro, og i 6. rammeprogram for indgår solceller som et prioritetsområde for aktiviteter på længere sigt (ibid.:10f.). Fra industriens side er det store multinationale selskaber som BP, Shell, Siemens og Sharp, der i dag dominerer markedet og endvidere investerer penge i forskning og udvikling. Solcelleindustrien er stadig lille, men har samtidig én af de højeste vækstrater blandt industrier på globalt plan. I 2002 nåede den samlede årlig produktion et niveau på 560 MWp, som resultat af en gennemsnitlig vækstrate på mere end 30 pct. i fem år. Aktuelt er der imidlertid opstået en flaskehals i produktionskæden for siliciumceller, fordi 17

18 væksten i industrien har skabt et spænd mellem udbud og efterspørgsel af silicium feedstock 7. Denne situation kan medføre stigende priser på solcelleanlæg, men aktuelt har producenterne indset problemet, og er begyndt en selvstændig produktion heraf (Jäger-Waldau 2003:2ff). 1.6 Prisudvikling Siden 80erne er prisen på solceller faldet kontinuerligt med 20 pct., hver gang den samlede produktionsvolumen er fordoblet (Eltra et al. 2004:8). Imidlertid har prisudviklingen været stagnerende fra sidste halvdel af 90erne (Haas 2002:98). Hidtil har solcelleproducenterne haft en relativt lille produktionskapacitet på MW årligt. De fleste produktionslinjer har haft karakter af små pilotanlæg, der bl.a. medfører et højt spild af silicium-materialet i forarbejdningsprocessen. Den manglende opskalering 8 og automatisering af produktionen ses som en væsentlig årsag til det stagnerende prisniveau for solcelleanlæg, trods den høje vækst i produktionen. Der er derfor en generel forventning om, at en opskalering af produktionen vil skabe prisfald i fremtiden. Det er imidlertid en stor omkostning for producenterne, og derfor afhænger denne udvikling af et tilstrækkelig stort marked både på kort og længere sigt. 1.7 Problemfelt Solcelleteknologien befinder sig aktuelt på et udviklingsstadie, hvor den er tilgængelig på markedet, men prismæssigt ikke kan konkurrere med andre energiteknologier. Det er ikke givet, at enhver VE-teknologi kan blive konkurrencedygtig, men hvis det skal kunne lade sig gøre, er nøglen til overvindelse af den prismæssige barriere, at markedet tages i anvendelse. Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt at opfinde en given VEteknologi, men at den også skal sættes i produktion, og at denne produktion skal effektiviseres via industrialisering (Kjær et al.1993:5). I solcellernes tilfælde er der først og fremmest behov for en generel opskalering af produktionsapparatet. Målet er her, at industrialisering, opskalering og konkurrence mellem producenterne tilsammen skal bidrage til en positiv markedsspiral, som kan skubbe udviklingen af solcelleteknologien videre frem. Den nødvendige opskalering indenfor solcelleindustrien kræver, at der kan skabes en tilstrækkelig stor efterspørgsel på solcellerne. 7 Råmaterialet. 8 Se begrebs- og ordforklaring kap

19 Siden 80erne har en række lande, primært indenfor OECD, forsøgt at springe markedet igang ved at øge efterspørgslen, som derved skal virke positivt tilbage på den industrielle udvikling. Denne markedsunderstøttende indsats er typisk iværksat i form af konkrete spredningsprogrammer, som afvikles over en afgrænset periode og sigter mod en udvalgt målgruppe. Disse programmer har primært sigtet mod spredning af små nettilsluttede 9 såkaldte roof-top systemer til private husholdninger (Haas 2002:11). Denne type af spredningsprogrammer kan samles under en fælles betegnelse: Markedsformidlede spredningsstrategier. Markedsformidlet spredning kan defineres som en kategori af strategier, hvor målgruppen er private el-kunder, som modtager tilbud om at købe et solcelleanlæg eller solstrøm 10 via det pågældende program. Dermed er det private el-kunders frie valg, der bestemmer udviklingen, i modsætning til andre typer af tiltag indenfor elsektoren, som traditionelt har været politisk regulerede. Netop solceller er interessante i forhold til markedsformidlet spredning, fordi denne teknologis indretning og virkemåde åbner op for nye købs- og ejerskabsformer sammenlignet med andre energiteknologier. Solcelleteknologien giver således helt nye spredningsmæssige muligheder med private el-kunder som en central aktør. Formålet med de markedsformidlede spredningsstrategier er således via forskellige typer af redskaber og incitamenter at motivere kunderne til at efterspørge solceller, og ad den vej bidrage til at skabe den positive markedsspiral, som kan bringe solcelleteknologien ned på et konkurrencedygtigt prisniveau. Det centrale spørgsmål i dette projekt er, om det udfra målsætningen om miljømæssig omstilling i elsektoren er muligt at udbrede solceller i tilstrækkeligt omfang til at bane vejen for en kommercialisering af teknologien, når el-kundernes 11 frie valg er den primære drivkraft. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 1.8 Problemformulering I hvilket omfang kan markedsformidlede spredningsstrategier bidrage til at forøge anvendelsen af solcelleteknologien og derigennem skabe prisfald? 9 Se begrebs- og ordforklaring kap Se begrebs- og ordforklaring kap Se begrebs- og ordforklaring kap

20 1.9 Uddybning af problemformuleringen Problemformuleringen indeholder to led, som fremgår af figur 1.1 nedenfor. I første led ses der på relationen mellem markedsformidlet spredning og efterspørgsel med fokus på, hvordan markedsformidlede spredningsstrategier kan øge efterspørgslen på solceller. I næste led belyses relationen mellem efterspørgsel og prisfald med fokus på, hvordan den opnåede efterspørgsel i 1. led kan bidrage til prisfald på solcellemarkedet. Årsagen til denne skelnen er, at begge led er nødvendige for en fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen, men at det samtidig ikke kan tages for givet, at en øget efterspørgsel automatisk vil medføre prisfald. Derfor er det væsentligt at holde disse to led adskilt og undersøge dem hver for sig. Fremgangsmåden vil blive uddybet i kapitel 2. Figur 1.1: Problemformuleringens to led Markedsformidlet spredningsstrategi 1.led Efterspørgsel 2.led Prisfald 1.10 Afgrænsning Da vi udelukkende ser på markedsformidlede strategier til spredning af solcelleteknologien, afgrænser vi os fra en række forhold, som ikke er relateret til spredning. Vi beskæftiger os således ikke med forskning og udvikling indenfor siliciumteknologien 12 eller andre typer af solcelleteknologier, herunder pilot- og demonstrationsprojekter som anvendes i forskningsøjemed. Dermed har vi valgt at se på demand pull 13 frem for technology push 14 som det primære middel til at skabe prisfald. Indenfor kategorien af markedsformidlede strategier findes der både programmer, som modtager støtte fra en offentlig instans samt programmer, der ikke modtager støtte. Hvis der tildeles økonomiske midler er kravet blot, at de skal anvendes direkte til stimulering af efterspørgslen hos private el-kunder. Dermed afgrænser vi os fra offentlig efterspørgsel, hvor det offentlige selv er kunden. Endvidere foretager vi en afgrænsning fra kommercielle kunder, dvs. virksomheder. Endvidere afgrænser vi os fra indirekte økonomisk støtte i form af afgifter på konventionel produceret strøm, såsom CO 2 -afgifter, da dette ikke er møntet specifikt på solceller, hvorved det i sig selv ikke har en afgørende betyd- 12 Se begrebs- og ordforklaring kap Efterspørgselsbestemte faktorer (Skytte et al. 2004:80). 14 Teknologifremstød (Ibid.) 20

21 ning med hensyn til at øge efterspørgslen. En markedsformidlet strategi er yderlige defineret ved, at kunden skal have et frit valg. Dermed afgrænser vi os fra lovmæssige påbud om aftagepligt på markedet, hvor kunderne pålægges at aftage en vis procentdel af deres forbrug fra solstrøm eller VE generelt. Endeligt afgrænser vi os ikke geografisk specifikt. Dog afgrænser vi os implicit til OECD-lande. 21

22 22

23 Metode 23

24 24

25 2 Metode I dette kapitel redegøres for den metodiske opbygning af rapporten samt hvilke overvejelser, der ligger til grund for besvarelsen af problemformuleringen. Projektrapporten tager udgangspunkt i, hvorvidt det er muligt at forøge anvendelsen af solceller ved hjælp af markedsformidlede spredningsstrategier, så solcelleteknologien bliver en del af et fremtidigt energisystem, baseret på vedvarende energi. Med dette udgangspunkt stiller vi spørgsmål ved, hvorvidt det er muligt at anvende markedet som redskab til spredning af en VE-teknologi, der i udgangspunktet er dyrere end energi produceret på fossile brændsler. I det følgende vil vi redegøre for, hvordan vi belyser denne problemstilling. 2.1 Problemstillingens fundament Problemstillingen i dette projekt er normativ, idet vi tager udgangspunkt i antagelsen om, at der generelt er behov for miljømæssig omstilling i samfundet, herunder i elsektoren. Solcelleteknologien er derfor i vores øjne primært et redskab til miljømæssig omstilling i elsektoren og sekundært et redskab til løsningen af andre problemer såsom en fremtidig forsyningskrise. Som udgangspunkt mener vi endvidere, at forebyggelse af miljøproblemer er bedre end end-of-pipe løsninger eller symptombehandling. Vi tager endvidere forbehold for, at drivhuseffekten muligvis er naturlig og dermed ikke menneskeskabt. Men i så fald er det stadig vores overbevisning, at her bør anvendes et forsigtighedsprincip i form af forebyggende tiltag, idet konsekvenserne er så alvorlige, at der ikke bør tages nogen chancer. 2.2 Metodevalg Vi har valgt at beskæftige os med en teknologi, der allerede er tilgængelig på markedet, hvor vi belyser dens anvendelsesmuligheder på kort sigt 15. Alternativt kunne vi have valgt et mere langsigtet perspektiv og taget udgangspunkt i en mindre udviklet teknologi med større potentialer end siliciumteknologien. Imidlertid har vi fra projektarbejdets begyndelse ønsket at fokusere på de dynamikker i samfundet, der kan være med til at drive en teknologisk udvikling. Endvidere har vi fra starten ønsket at arbejde med en relativt kort tidshorisont og dermed afgrænset os fra at anvende metoder, der fokuserer på fremtidsscenarier i forhold til forskellige potentielle teknologiske udviklingsspor. 15 Se begrebs- og ordforklaring kap

26 Dermed mener vi ikke, at vi har udeladt et langsigtet perspektiv i vores arbejde, da vores udgangspunkt er, at en udvikling på kort sigt skal bane vejen for en udvikling på lang sigt 16. Dvs. at en udbredelse af siliciumcellen kan åbne op for udviklingen af andre og mere effektive solcelleteknologier, samt tilvejebringe en større bevidsthed om solcelleteknologiens potentialer og vedvarende energi generelt. På baggrund af dette har vi valgt netop siliciumteknologien som projektets omdrejningspunkt. Vi har endvidere anvendt det eksemplariske princip i besvarelsen af problemformuleringen. Da problemstillingen åbner op for et bredt felt, har vi fundet det essentielt at afgrænse os til kun at belyse enkelte strategier, og derfra udlede noget mere generelt. Dog vil der være visse problemer forbundet hermed, f.eks. at strategier ikke nødvendigvis vil fungere på samme måde under forskellige vilkår. I kapitel 9 vil vi evaluere vores fremgangsmåde, og således vurdere konsekvenserne af eventuelle problemer ved denne. 2.3 Projektdesign Figur 2.1 på den efterfølgende side giver en grafisk fremstilling af projektdesignet. Her fremgår det hvilke delelementer, der indgår i den samlede besvarelse af problemformuleringen, og hvordan de supplerer hinanden. Herunder forklares baggrunden for det valgte projektdesign Rammerne Problemformuleringen udgør sammen med afgrænsningen den overordnede ramme omkring projektdesignet. Herefter har vi valgt at lade en redegørelse for selve solcelleteknologien, herunder tekniske forhold omkring virkemåde, produktion og indpasning være rapportens anden ramme, omkranset af den overordnede ramme. Årsagen er, at projektets problemstilling har en bestemt teknologi som omdrejningspunkt, hvor et specifikt kendskab hertil er en forudsætning for at se på spredning af denne. Indenfor de overordnede rammer har vi valgt at opstille endnu en ramme omkring selve projektkernen. Dette er en mere snæver og samfundsrelateret ramme, der specifikt omhandler baggrunden og forudsætningerne for anvendelse af markedsformidlede strategier i forbindelse med spredning af solceller. 16 Se begrebs- og ordforklaring kap

27 Figur 2.1: Design 1. Problemformulering Tekniske forudsætninger Forudsætninger for MSS Erfaringer Danmark Sol1000 Solbørsen Udland Japan Tyskland Schweiz Beregninger Strategivurdering MSS 1. led Efterspørgsel 2. led Prisfald Diskussion Kvalitetsvurdering Konklusion Perspektivering 1. Niveau 2. Niveau 3. Niveau 27

28 2.3.2 Kernen De forudgående rammer har kridtet banen op for selve kernen i projektdesignet. Denne indeholder projektets empiri og analyse sammen med diskussion, kvalitetsvurdering og konklusion, hvori det beskrivende og analytiske arbejde, vedrørende markedsformidlet spredning af solceller, udføres og afsluttes. Projektkernen er inddelt i tre overordnede niveauer; et redegørende, et vurderende og et konkluderende niveau jf. figur 2.1. Formålet med denne struktur er at holde de forskellige erkendelsesniveauer adskilte, så det for læseren fremgår tydeligt, hvordan de taksonomiske trin bygges ovenpå hinanden og tilsammen udgør en erkendelsesmæssig helhed. Kernen af projektdesignet indeholder endvidere en kvalitetsvurdering, der bryder med den øvrige struktur, idet der her åbnes op for inddragelse af elementer fra hele projektdesignet, jf. figur 2.1. Formålet med dette er, at træde et skridt tilbage og se hele projektet i et samlet perspektiv inden den endelige konklusion Afslutning Perspektiveringen har til formål at afrunde projektet ved at trække dets røde tråd ud af den ramme, som problemformuleringen indledningsvis opstillede. Formålet er her at komme med nye idéer og perspektiver med afsæt i de erkendelser, der er opnået via projektet. 2.4 Kapitelgennemgang og præsentation af empiri I det følgende præsenteres indholdet i de enkelte kapitler samt den empiri, der ligger til grund for besvarelsen af problemformuleringen. Kapitel 3: Tekniske forudsætninger Kapitlet indeholder en redegørelse for solcelleteknologiens virkemåde og indpasningsforhold. Heri gives en beskrivelse af komponenter, produktionsforhold, miljøaspekter og driftsforhold. Dernæst redegøres for konkrete tekniske forhold, der spiller en rolle i forhold til markedsformidlede spredningsstrategier. Kapitel 4: Markedsformidlet spredning - grundlag og forudsætninger I dette kapitel redegøres for grundlaget og forudsætningerne for markedsformidlet spredning af solceller. Kapitlet er inddelt i fire afsnit, som beskriver de vigtigste elementer i spredningsprocessen; kunderne, økonomiske redskaber, ikke-økonomiske incitamenter samt markedspåvirkning. Således anvender vi ikke eksplicit teori i projektet, men 28

Elforbrug og energirigtige skoler

Elforbrug og energirigtige skoler Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008 Solceller DONG Energy og solceller, Byens Netværk, d. 17. september 2008 - Hvorfor solceller - Nøgletal, forskning/udvikling m.m. - Politisk opbakning - Eksempler på anlæg - DONG Energy's ydelser - Spørgsmål?

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability) Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller

Læs mere

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at Solcelleselvbyg HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at producere strøm til selvforsyning. Fordi priserne

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Intelligente energiløsninger til industri og erhverv

Intelligente energiløsninger til industri og erhverv Intelligente energiløsninger til industri og erhverv fra Mathiasen Mathiasen Holstebrovej 58-6950 Ringkøbing velkommen Velkommen til Mathiasen...... din lokale sparringspartner inden for vedvarende energiløsninger.

Læs mere

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle 1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division SOLCELLER i lavenergibygninger Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division Hvorfor? Solceller kan levere el uden røg, støj og møg Solceller er enkle at integrere i klimaskærmen Solceller holder

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og

Læs mere

Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1

Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1 Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1 Indhold Sol celler... 3 Elektroner... 3 Optimal placering... 4 Opbygning... 5 Miljø... 6 Soltimer... 7 Solstråler... 8 Konklusion... 9 Robot... 9 Effekt forsøge... 10

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

Solcelle Selvbyg Projekt støttet af EnergiNet.dk

Solcelle Selvbyg Projekt støttet af EnergiNet.dk Solcelle Selvbyg Projekt støttet af EnergiNet.dk Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Folkecenteret, Sdr. Ydby, 26. juni 2010 I samarbejde med Thy & Mors Energi og NIVE 1-dags solcelle-selvbyg

Læs mere

Indsats i Borgmesterpagten

Indsats i Borgmesterpagten Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Byg selv en solcellemobiloplader

Byg selv en solcellemobiloplader Byg selv en solcellemobiloplader Byggevejledning til solcelle-mobilopladeren Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at vise spejderne, hvordan de selv kan lave nyttige

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept For virksomheden projects har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business Fokuseret Værdikædesamarbejde været et startskud

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Vedvarende energi. Fokus på solceller

Vedvarende energi. Fokus på solceller Vedvarende energi Fokus på solceller Tag hul på en hverdag med vedbvarende energi 1. Vedvarende Indledning Energi Vi står på tærsklen til en ny æra inden for energi. Markedet for vedvarende energi er enorm,

Læs mere

Solcelle Selvbyg Projekt støttet af EnergiNet.dk

Solcelle Selvbyg Projekt støttet af EnergiNet.dk Solcelle Selvbyg Projekt støttet af EnergiNet.dk Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Folkecenteret, Sdr. Ydby 28. august 2010 I samarbejde med Thy & Mors Energi og NIVE 1-dags solcelle-selvbyg

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Med solen som målet. Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! den lette tagløsning

Med solen som målet. Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! den lette tagløsning Metrotile LightPOwer Med solen som målet Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! den lette tagløsning 2 Med solen som målet Da verden omkring os og vejrlige forandringer gør at

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

Solceller i lavenergiboliger

Solceller i lavenergiboliger Solceller i lavenergiboliger Hvorfor? Hvordan? Hvornår? Ivan Katic Seniorkonsulent, Center for Vedvarende Energi & Transport Teknologisk Institut Nogle udfordringer BR2010 : Lavenergiklasse 2 bliver minimumskrav

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

Intelligente energiløsninger

Intelligente energiløsninger Intelligente energiløsninger fra green force company a/s Mathiasen Holstebrovej 58-6950 Ringkøbing Monteringen startede om morgenen, og samme dag var vi selvforsynende med el Lise og Hans Peter Buch -

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Bosch solcelle moduler. Monokrystallinske solcellepakker

Bosch solcelle moduler. Monokrystallinske solcellepakker Bosch solcelle moduler Monokrystallinske solcellepakker Velkommen hos Bosch Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Gode grunde til Bosch solcelle moduler... 5 Dataark... 6 Overblik over systempakker... 6

Læs mere

FREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,

FREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck, FREMTIDEN Energieffektivitet i industrien Niels Træholt Franck, ntf@energinet.dk Temadag om energieffiktivitet 6-4-217 1 HVORFOR SKAL VI GÆTTE PÅ FREMTIDEN? Energinet har ansvaret for, at der er el i stikkontakten

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Prisen på energi har trukket i

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration

Læs mere

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Solcelleanlæg i det åbne land. Teknologisk Institut 15. maj 2018

Solcelleanlæg i det åbne land. Teknologisk Institut 15. maj 2018 Solcelleanlæg i det åbne land Teknologisk Institut 15. maj 2018 Hvad viser billedet? Hvad handler det om? -Teknologistatus for solceller -Prisudvikling -Typisk opbygning af solcelleparker -Samspil med

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning hvad betyder det for dig? www.ok.dk 2 3 Solceller

Læs mere

Byg selv et solcelleskib

Byg selv et solcelleskib Byg selv et solcelleskib Byggevejledning til solcelleskib samt solcelle-drevet legetøjsbil Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at lade børn og unge opleve, hvordan

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Reduktion af landbrugets klimapåvirkninger

Reduktion af landbrugets klimapåvirkninger Reduktion af landbrugets klimapåvirkninger CO 2 -reducerende tiltag på landbrugsbyggeri Forundersøgelse af solenergiens rolle i fremtidens landbrugsbyggeri Af Henrik Frederiksen, Plan & Miljø oktober 2009

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Solceller 0 1 EL SOLCELLER Registrering Formålet med at registrere solceller er at beregne hvor stor en andel af elforbruget til bygningsdrift, apparater og belysning der dækkes

Læs mere

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at

Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at Solcelleselvbyg Hvorfor solcelleselvbyg? 4 Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. 4 Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at producere strøm til selvforsyning. 4 Fordi

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Solceller 0 1 EL SOLCELLER Registrering Formålet med at registrere solceller er at beregne hvor stor en andel af elforbruget til bygningsdrift, apparater og belysning der dækkes

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 22.4.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, Europa-Parlamentets

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig

Læs mere

Inspirationsmøde om solceller

Inspirationsmøde om solceller Inspirationsmøde om solceller Private solcelleanlæg Øget interesse for solceller Udbygningen af solenergi på verdensplan nåede samlet set op på 16,5 GW i 2010. Dobbelt så meget som året før, hvor udbygningen

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere