at skabe sig en verden at leve i

Transkript

1 at skabe sig en verden at leve i Integrationstræf Lars Holmboe

2 Forskningsbaseret viden Hovedpersonen: er udsatte flygtninge og familiesammenførte Betydningen af tillid i mentorrelationer Det rigtige match? Sagsbehandlerens rolle Typer af mentorrelationer 2

3 Hvad får hovedpersonen ud af at indgå i mentor-relationen og hvordan påvirkes livsbanen over tid? Hvilke vendepunkter får betydning for hovedpersonens videre liv? 3

4 Sara var 22 år da hun ankom til Sandholmlejren. Sara får en frivillig mentor fra Dansk Flygtningehjælp Sara har Kirsten som mentor i 5 år 4

5 Traumatiseret og føler sig deprimeret Sara møder Kirstens familie og hun hjælpes til at få et fritidsjob på et lokalt plejehjem Sara vil gerne være pædagog og Kirsten hjælper hende med at fastholde planerne 5

6 På det tidspunkt hvor Sara starter på seminariet føler hun sig styrket og ikke længere deprimeret Sara føler sig inkluderet, men møder modstand på seminariet. 6

7 På seminariet føler hun sig uden for når der skal vælges til projektgrupper. Mentor siger til hende at hun skal være sig selv Derfor siger Sara til et fællesmøde i studiegruppen: Jeg ønsker ikke at føle mig diskrimineret her i gruppen. Jeg vil gerne være sammen med jer og komme fremad. Alle medstuderende klapper! 7

8 Kontinuitet i hverdagen Styrket selvtillid og selvværd Deltagelse i nye fællesskaber Muligheder for at finder nye veje Sara har, med mentors hjælp, sat sig bevægelse væk fra en marginaliserende og ekskluderende position. 8

9 Det at få en mentor sigter mod at myndiggøre, udvikle og frigøre hovedpersonernes ressourcer Det frigørende element i processen består i, med mentors hjælp, at tilkæmpe sig retten til at bestemme over eget liv, egne værdier og retten til at være fuldgyldig samfundsborger 9

10 Åbne, tillidsfulde relationer producerer psykosocial merværdi som værn mod marginalisering og eksklusion Inkluderende mentorering giver hovedpersonerne frirum, og hjælper dem med at manøvrerer i vanskelige (livs)situationer Skjulte dagsordner og manipulation kan omvendt medføre mistillid og producere negativ social kapital. 10

11 Mentorer i frivilligt socialt arbejde Sociale mentorer i kommunalt/statsligt regi 11

12 Mentor der deltager i frivilligt socialt arbejde med særligt udsatte borgere kan sammen med hovedpersonen selv definere karakteren af frirummet og holde døren lukket. Hvordan ser frirummet ud her? 12

13 Den sociale mentor der er ansat/støttet af kommunen, skal kunne mestre både at være myndighedsorienteret og på samme tid være bemyndigende. Det kan åbne for dilemmaer og kan rejse spørgsmål om mentors egentlige rolle som myndighedens repræsentant. Hvordan ser frirummet ud her? 13

14 Gensidighed (forventningsafstemning) Resonans (mentor-hovedperson) Fastholde og udbygge tillid Kontrol eller frirum Mentors læring 14

15 15

16 Første fase: Er der resonans? Er mentor og hovedperson i stand til at samarbejde? Anden fase: Mentor og hovedperson bliver enige om, hvad de hver især ønsker at opnå. 16

17 Tredje fase er den længste periode der kan varierer fra få måneder til flere år. Deltagernes livsfortællinger tydeliggøres. Hovedpersonen tager efterhånden mere og mere over og tager gradvist styringen over processen (empowerment). 17

18 Fjerde fase. Her sker en gradvis afvikling af mentor relationen. Hovedpersonen fortsætter i højere grad under eget flag 18

19 Femte fase. Her reformuleres relationen. Det kan ske ved at mentorrelationen lukkes ned og måske erstattes af et venskab Erfaringsøvelse 19

20 Lyttende og nysgerrig Coachende-udfordrende Åbne op for netværk Positivt menneskesyn Gensidighed i relationen Tålmodig, empatisk og anerkendende Kunne sætte grænser for sig selv og hovedpersonen 20

21 Vi har rigtig mange svar men vi kender ikke spørgsmålet (Steen Hildebrandt/Albert Einstein ) Coachende, vejledende spørgsmål Lytte til narrative svar 21

22 Det er i de små sprækker i hovedpersonernes narrativer at kimen til ressourcerne findes. Mentors arbejde er at finde disse sprækker og brudstykker som i samtaler over tid kan føre til varig forandringer for hovedpersonen. 22

23 Mentor skal bruge tid på at synliggøre kimen til forandring som ligger i hovedpersonens egne svar Efter min mening er det mentors fornemste opgave, over tid, at etablere det frirum som er forudsætningen for at det skal lykkes 23

24 Lytte øvelse 24

25 En mentor fortæller om udfordringer i sit mentorskab til kollegamentor. Fortælletid to minutter. Kollegamentor lytter alene i tavshed men gerne med anerkendende nik. Der holdes en pause på ét minutter (reflekterer i tavshed over det fortalte) og fortællementor gentager samme historie, men denne gang på kun ét minut! Kollegamentor lytter stadigvæk i tavshed! Der holdes igen en pause på ét minutter (reflekterer tavst) og den fortællende mentor har til sidst kun 30 sekunder til at fortælle den samme historie. Ofte har den fortællende mentor enten fundet en løsning eller fået inspiration til hvordan udfordringen kan løses. 25

26 Mentorenes erfaringsbaserede viden er guld værd. Der er behov for at mentorer får mulighed for at sætte deres viden i spil sammen med andre mentorer Det kan ske ved at kommunerne etablerer lærende mentornetværk 26

27 Mentorerne lærer, mens de deler hinandens tanker i praksisfællesskaber Læring er knyttet til deltagelse i sociale praksisfællesskaber. Læring finder ikke kun sted i undervisningsmæssige sammenhænge 27

28 Intervision kan være et praksisfællesskab Intervision er en aftalebestemt samtaleform mellem mentorer. Der er tale om en særlig iscenesættelse, som giver dem mulighed for at undersøge deres mentorpraksis med henblik på gensidig støtte og erfaringslæring. 28

29 GRUNDMODEL Dilemma Interviewer Fokusperson 29

30 Intervision er en proces, der giver mulighed for at ændre opfattelse af virkeligheden gennem interviewers spørgsmål og gennem kollega-mentorenes refleksioner 30

31 Ved i fællesskab at arbejde med dilemmaet skabes muligheder for at udforske og se situationen fra nye synsvinkler og eventuelt finde nye løsninger 31

32 Sikre kvaliteten i mentorarbejdet Kollektiv supervision mellem mentorer Opbygge lokale lærende mentornetværk Sikre at frirummet i relationen bevares 32

33 Har borgeren (hovedpersonen) ret til at fravælge den mentor han eller hun har fået tildelt? Hvordan kan den sociale mentor minimere systempresset (tilbagemeldings- og notatpligt) og dermed sikre frirummet? Kan der etableres lærende mentornetværk, hvor både lønnede sociale og frivillige mentorer deltager? 33

34 Kan downloades på 34

35 35

36 Tak for nu Lars Holmboe 36