Velkomst ved sekretariatschef Solvejg Schultz-Jacobsen og konsulent Laura Friberg, KL

Transkript

1 Opsamling på Inspirationsdag, 21. maj 2013, København Velkomst ved sekretariatschef Solvejg Schultz-Jacobsen og konsulent Laura Friberg, KL Fokus på kommunalvalg er ikke noget nyt, men det er alligevel noget andet denne gang idet stemmeprocenten faldt voldsomt i KL vil gerne sætte fokus på denne vigtige udfordring Vigtig pointe med inspirationsdagen, at eksperterne sidder ude lokalt. Derfor er håbet, at dagen kan være med til at skabe nye forbindelser, ideer og inspiration blandt deltagerne Oplæg ved konsulent Laura Friberg, KL: Hvad gør KL op til kommunalvalget 2013 Tre ting adskiller det kommende kommunalvalg fra tidligere og kommende - valg o Stemmeprocenten faldt mere end før set i 2009 (3,7 pct.) o Nye regler for brevstemmeafgivning giver nye muligheder o Stor forskningsindsats i 2013 Faldende stemmeprocent o Vigtigt at understrege, at det kommunale demokrati er ikke i krise det er stadig grundlæggende stærkt - men at der er grund til at handle Nye regler for brevstemmeafgivning o De nye regler er en ophævelse af tidligere praksis, men ikke en revolution Enhver vælger har nu ret til at brevstemme Kommunerne har nu frihed til selv at bestemme, hvor borgerne kan afgive brevstemmer o De nye regler medfører et strategisk skifte for hvad kommunerne kan gøre i forhold til brevstemmeafgivning. Nu er det helt klart, at ansvaret ligger hos kommunerne, og det er medvirkende til, at KL kommer til at fokusere meget på brevstemmer Forskningsindsats: Hvad virker? o Vi ved reelt ikke så meget om, hvad der virker i forhold til at øge valgdeltagelsen i dansk kontekst o Men international forskning viser, at det er muligt at øge valgdeltagelsen Hvad gør KL? o KL har et generelt mål om at styrke valgdeltagelsen med særligt fokus på de unge fordi de unges lave valgdeltagelse er én af grundene til at valgdeltagelsen falder, og fordi det er en god investering at nå førstegangsvælgerne o Unge er svære at nå gennem én kampagne fordi de er en meget sammensat gruppe. Derfor er vi er nødt til at kommunikere meget bredt o Valgdeltagelsen har været fokus på Kommunalpolitisk Topmøde, der er igangsat en stafet om unge og demokrati og udgivet en pjece om myter og fakta om kommunalpolitik o Nu øges indsatsen med bl.a. en kommunalvalgshjemmeside, undersøgelse om kommunernes tiltag med Momentum, tema i Danske Kommuner, arrangementer på Folkemødet, samt en fælles landsdækkende kampagne med Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet, som sætter fokus på brevstemmeafgivning Hvorfor fokus på brevstemmeafgivning?

2 o Brevstemmer spiller en langt større rolle i andre lande end i Danmark o Der er stor fleksibilitet i forhold til at afgive en brevstemme o Det er noget som ingen andre end kommunerne kan Udfordringen ser ikke ens ud i alle kommuner ikke nogen one size fits all o Kommunesurvey viser bl.a. At et stort flertal allerede har besluttet eller overvejer at lave konkrete initiativer for at øge valgdeltagelsen Kommunerne satser især på mobile stemmesteder, oplysningskampagner, stemmersteder på ungdomsuddannelser, biblioteker og indkøbscentre Mange kommuner overvejer at lave brevstemmesteder udenfor borgerservicecentrene Et flertal af kommunerne fokuserer på unge, og i mindre grad ældre, borgere med anden etnisk baggrund og socialt udsatte grupper Oplæg ved professor Kasper Møller Hansen: Valgdeltagelsen: Hvad vi ved og hvad vi gerne vil vide om kommunalvalg I Danmark ved vi basalt ikke ret meget om hvem der stemmer Vi vil helst derhen, hvor valgdagen er en festdag. Der er tegn på, at der er en reel udfordring. Hvorfor er valgdeltagelsen vigtig? o Valgdeltagelsen er en central måde at påvirke politikerne på o Det viser en accept af demokratiet og vores repræsentative system o Vi er ved at skabe en negativ spiral, hvor der er en gruppe, der melder sig ud af samfundet. Det skaber et A- og B-hold rent demokratisk Valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2009 o Grundlæggende høj og stabil valgdeltagelse i Danmark o 4 pct. fald er ikke grund til at være alarmeret det reelle problem er i forhold til specifikke grupper med meget lav valgdeltagelse o Ved kommunalvalget i 2009 blev der gennemført en undersøgelse på baggrund af valglister, CPR-numre og demografiske variable. Det har givet en unik viden om, hvem der stemmer o Det ved vi Unge og mænd stemmer mindre end ældre og kvinder Valgdeltagelsen er højere blandt de 18årige, men falder skarpt derefter det sociale netværk betyder meget Etnisk baggrund har stor betydning. Efterkommere stemmer ikke lige så meget som etniske danskere, men snarere ligeså meget som indvandrere Ikke-vestlige indvandrere og indvandrere fra de nye EU-lande har den laveste valgdeltagelse Der har været et dramatisk fald i valgdeltagelsen blandt etniske grupper fra 1997 til 2009 o Uddannelse betyder rigtig meget mens indkomst har mindre betydning o Valgdeltagelsen kan i høj grad forudsiges ud fra socio-demografiske variable og der er stor forskel på kommunerne og deres befolkningssammensætning

3 Hvad påvirker valgdeltagelsen? o Forældrenes valgdeltagelse særligt moderens har størst betydning for, om unge stemmer o At være hjemmeboende har en positiv betydning o Uddannelse har en positiv betydning o Tendensen på tværs af faktorerne er, at det at være en del af et fællesskab er enormt afgørende for, om man stemmer det at stemme er altså en social handling o Det peger på, at det sociale element - forældre, venner, kolleger og øvrige netværk - skal tænkes ind i tiltag for at øge valgdeltagelsen o Der skal tænkes ud af boksen for at øge valgdeltagelsen, for mange kommuner gjorde også noget særligt ved sidste valg o Der er behov for en målrettet indsats mod grupper med lav valgdeltagelse Redskaber og værktøjer o Generelt er der behov for nytænkning Vælgermøder skal nytænkes så det ikke blot er partisoldaterne der møder op Brevstemmer er et dårligt navn, det er at stemme før tid. Vi skal sørge for at få nye grupper med snarere end at flytte stemmer fra valgdagen til brevstemmer, fx fokus på at komme ud på erhvervsskolerne Det gør en forskel, hvis politikeren selv banker på døre, men hvis det er frivillige gør det ikke en forskel Sociale medier, hvis det lykkes at skabe viral bevægelse Gruppepres Eksempel fra USA med åbne valglister, der giver mulighed for at skabe pres for at stemme o Redskaber Dør-til-dør Postomdelt Sms/ Telefonopkald Foredrag/lokale ambassadører Apps o Værktøjer der har fokus på gruppesolidaritet, socialt pres, pligt, ret flytter mest Eksempel med Sorø og tegnekonkurrence for børn, hvor tegningen skal indleveres i valglokalet på valgdagen o Det er generelt uklart hvad der vil virke i Danmark Hvordan kan vi vide, hvad der virker? o Vigtigt med evidens for om specifikke indsatser reelt virker det giver mulighed for større effekt og større omkostningseffektivitet o Eksperimentel tilgang o Forudsætninger for eksperimenter Nogle der ikke for tiltaget Tilfældigt hvem der får tiltaget Tiltaget effekt kan måles på individer

4 Spørgsmål Hvad med den politiske dimension i form af politikerlede og manglende klarhed mellem partierne? o Vi ligger stadig blandt de højeste i verden i forhold til tillid til politikerne. I forhold til sammenklumpning på midten ligger bolden hos politikerne. Er det ikke okay med valgdeltagelsen som den er? o Problemet ligger i uligheden i forhold til repræsentation og forskellige gruppers valgdeltagelse. Vi risikerer, at der er samfundsgrupper som simpelthen ikke bliver hørt. Derudover er der også pointen i forhold til accepten af det demokratiske system. Det handler også om opbakningen til det kommunale selvstyre - Er der ikke politikere, der har interesse i at valgdeltagelsen ikke øges? o Det er ikke rigtigt, at der kun mobiliseres unge, røde stemmer, når man får sofavælgerne op. Et eksempel er Liberal Alliance til sidste Folketingsvalg Kan faldet i valgdeltagelsen alene tilskrives nydanskernes lave deltagelse? o Ja, men kun i København. Hvad er betydningen af kommunalreformen i forhold til den faldende valgdeltagelse? o 1,5 pct. i faldet kan tilskrives kommunalreformen. Oplæg ved Berith Jensen, juridisk chef, Odense Kommune: Hvad betyder de nye regler om brevstemmeafgivning? Lovændringen vedrørende brevstemmeafgivning tager udgangspunkt i o Den praktiske virkelighed o Tanken om, at hvis vælgerne ikke vil komme til os, må vi komme til dem Ændringer o 59: Enhver vælger kan brevstemme, og man behøver altså ikke at være forhindret på valgdagen for at få lov til at afgive brevstemme. Man behøver dermed som kommune ikke længere at tænke på, om vælgerne er reelt forhindrede I lovbemærkningerne ses det, at der lægges op til brevstemmeafgivning på flere steder end Borgerservice, også biblioteker, mobile valgsteder, banegårde etc. altså netop der, hvor borgerne kommer i deres hverdag alligevel o Kommunalbestyrelserne kan beslutte, at der indføres en senere frist for at indgive ansøgninger om at modtage hjælp til at afgive brevstemmer i eget hjem dog inden sidste frist for brevstemmeafgivning o Kommunerne skal selv betale for brevstemmematerialet Opmærksomhedspunkter o Princip om neutralitet skal fortsat overholdes når der oprettes nye brevstemmesteder vælgerne må ikke udsættes for valgagitation ligesom det er tilfældet på valgstederne på valgdagen Der må ikke fremlægges eller ophænges materiale der udgør valgagitation eller anden holdningsmæssig påvirkning. Det er ikke det samme som at det ikke må være på fx biblioteket, men det må ikke kunne ses fra valgstedet

5 I den nye lovgivning er der tilføjet et forbud mod anden holdningsmæssig påvirkning som bl.a. indbefatter propagandamateriale, valgplakater, emblemer mv. o Valghandlingen skal ske i aflukket lokale eller steder hvor det kan foregå i fred og ro o Personalet skal instrueres i neutralitetsreglerne Fremgangsmåde ved brevstemmeafgivning o Vælgeren skal have mulighed for at afgive sin stemme uset af andre o Inden stemmeafgivningen skal stemmemodtageren oplyse vælgeren om fremgangsmåden i forhold til at udfylde brevstemmen o Vælgeren kan udpege en person til at hjælpe vedkommende derudover skal der være en stemmemodtager til stede Hjælp må kun ydes, hvis vælgeren utvetydigt tilkendegiver hvordan vedkommende ønsker at stemme o Enten skrives partibogstavet, et kandidatnavn eller gerne begge dele Ny regel: vælgeren selv skal selv lægge stemmesedlen og følgebrevet i yderkuverten i stemmemodtagerens overværelse. Reglen er indført på baggrund af valgklager, hvor folk har været usikre på, hvad der er sket med deres stemme Spørgsmål Hvad med kandidatlisterne, hvornår skal de ligge klar? o Der skal laves opslag når kandidatlisterne ligger klar, og de opslag skal hænges op på brevstemmestederne. Kan stemmesedlen bruges som brevstemme? o Nej, det kan det ikke. Brevstemmen kommer slet ikke i betragtning hvis der ligger andet i konvolutten. Kunne man lave en form for vejledning til hvordan man brevstemmer og hvad der må vejledes i? o Det vil blive taget op til overvejelse. Må man opsætte kandidatlisterne fra andre kommuner, hvis man har mange borgere der kommer derfra boende i ens kommune? o Ja, hvis man bare gør det meget tydeligt, at der er tale om valglister fra en anden kommune, så man ikke forvirrer borgerne. Må man lave en liste over partinavnene? o Ja, det må man gerne. ØIM udsender en liste og den skal ophænges. Er der nogen problemer med badges? o Nej, det burde der ikke være så længe det ikke er en parti-bearbejdning. Man kan brevstemme så mange gange man vil, men det er kun den sidste, der gælder. Og når man har brevstemt kan man ikke stemme på valgdagen. Arbejder KL for digital stemmeafgivning? o KL har bakket op om de kommuner, der har ønsket at eksperimentere med det. Men nu hvor det er blevet politisk gør KL ikke mere ved sagen. Oplæg ved Line Aarsland, kommunikationschef, KL: Kommunikation i og under en valgkamp

6 Kampagne med Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet omkring at det er nemt og vigtigt at stemme o Landsdækkende fokus på, at det er nemt og vigtigt at stemme forsøg på at skabe en hype om, at det er en dansk værdi at stemme o Kommunikationen er en central del af ligningen for befolkningen skal vide at muligheden er der o Skal vi kalde det brevstemme mere? Det er jo ikke et brev længere, og vi åbner op for, at man kan gøre det på mange måder o En slags rebranding af hvad et valg er Vigtige overvejelser i forhold til kommunikation omkring kommunalvalget o Hvem er vi? Målgruppeanalyse: en pendlerkommune, udkantskommune etc. Befolkningssammensætningen: unge, ældre, etnicitet etc. Overvej forskellige aktører, der kan være relevante at inddrage: ældrecentre, kollegier, skolechefer etc. o Lokaliser nøgleaktører, som har en særlig betydning og stilling i lokalsamfundet og søg at inddrag dem i arbejdet. De vil ofte se det som en god mulighed at blive inddraget o Nå målgrupperne rigtigt på en måde, som giver mening for dem o Inddrag de lokale medier og se om der er basis for samarbejde o Amerikanske tilstande? Ja, vi skal fejre demokratiet på valgdagen og skal aktivt søge at skabe fest og begejstring omkring valgdagen Spørgsmål Hedder det lovgivningsmæssigt at brevstemme og skal man kalde det det? o Der bør ikke være noget i vejen for, at kalde det andet i kommunikationssammenhæng. Men man skal selvfølgelig være opmærksom på, ikke at forvirre borgerne Kunne KL tage oversættelser på hovedsprog op som en opgave? o Det vil blive taget op til overvejelse Oplæg ved Mette-Marie Sundbøll og Kent Skytte, København Kommunes Borgerservice: Hvordan går man nye veje I 2011 havde Københavns Kommune 11 brevstemmesteder og et stort fokus på brevstemmer o brevstemmer afgivet i alt i kommunen o Heraf afgivet på Hovedbanegården Der var mulighed for at brevstemme på Hovedbanegården i 4 dage - ud over de 11 øvrige brevstemmesteder Organisering o Åbent i perioden september 2011, kl o Telt indrettet med fire stemmebokse Skulle være overdækket og uden vinduer

7 o Én indgang og én udgang o Fast vagt ved indgangen for at sikre, at der ikke kom flere ind end fem af gangen o Fungerede som et midlertidigt borgerservicecenter o Stemmeurnen var en aflåst postkasse o Initiativet var ikke gratis; prisen var ca kr. for de fire dage på Hovedbanegården o Fordel at partierne i forvejen ikke har adgang til Hovedbanegården o Tiltaget blev godt modtaget, og der opstod en valgstemning som man ellers kun ser på valgdagen Forberedelse o Kontakt til Økonomi- og Indenrigsministeriet skal ske i god tid, idet der kan komme en indskærpelse, hvis der er tale om et banebrydende projekt o Kontakt relevante samarbejdspartnere, fx DSB eller indkøbscentre, i god tid o Det er en stor praktisk opgave, som kræver planlægning o Det er en ekstra service, som kræver økonomisk prioritering Ændringer i 2013 o Københavns Kommune fokuserer på unge og områder med lav valgdeltagelse og socialt marginaliserede, fx ungdomsuddannelser og Tingbjerg Der satses på inddragelse af lokale organisationer Nytænkning af borgerservice o Borgerservice to-go handler om at møde borgerne hvor de er når de har behov for det. Måske endda før de ved, at de har et behov for at komme i kontakt med det offentlige Kuffert-løsning, hvor man har mobile borgerservicecentre Borgerservice2go - to borgerservice-cykler, som kører rundt i byen Uddanner digitale ambassadører tanken vil også kunne overføres til valg Life skills - en pakke til folkeskolelærerne, som så kan uddanne deres elever Digitale besøgsvenner uddanner besøgsvenner med ipads Borgerservice version 3 - selvbetjening via standere Spørgsmål Hvorfor skulle der tag på stemmestedet på Hovedbanegården? o Fordi man ikke må kunne se ned fra balkonerne. De specifikke fysiske rammer er altså meget afgørende for, hvilke foranstaltninger man skal indarbejde. Hvor meget skal Økonomi- og Indenrigsministeriet inddrages? o Ikke hver eneste gang man laver et nyt tiltag, men mest hvis det er et meget specielt sted. Grunden til, at det var nødvendigt i 2011 er også, at det var før lovændringerne. En tommelfingerregel er, at man kun skal i kontakt med Økonomiog Indenrigsministeriet, hvis man er i tvivl. Det er meget vigtigt, at man finder en løsning, hvor man ikke ender med at få klager. Kunne man ikke have KL til at arbejde for ét sted hvor alle brevstemmerne skulle tælles op? o I dag bliver brevstemmerne fordelt på de enkelte stemmesteder. Det har en praktisk fordel fordi det giver mulighed for at bevise, at der er afgivet en stemme, hvis der er en borger der møder op på valgdagen, og vil afgive en stemme igen. Det foreslås at arbejde for digitalisering af den proces.

8 Opsamling på gruppediskussioner i plenum Pointen om at fokusere på forskellige målgrupper er central. Det er en fare, at man blot får fat i dem, der allerede stemmer Ideen med at lave en tegnekonkurrence er sjov Det er et centralt spørgsmål hvordan vi kan overkomme opgaven at finde ressourcer til at løfte opgaven med valgdeltagelsen. Det er vigtigt at bruge de strukturer, der allerede er i kommunen, fx ildsjæle og ungdomsråd Politikerne skal inddrages i diskussionen om at øge valgdeltagelsen uden at det bliver direkte politisk Valgloven er for rigid og skaber udfordringer ude lokalt, fx at man ikke må stemme på torvet i midtbyen Unge og borgere med anden etnisk baggrund er en udfordring, og det er en udfordring at en del af denne gruppe ikke kan læse - så virker foldere jo ikke. I stedte skal andre aktører inddrages, som fx integrationsrådet Kunne KL s kampagne komme ud noget før? Der er en masse der skal laves lokalt, og det er vigtigt, at vi ikke kommer til at lave dobbeltarbejde Forslag spænder fra sms-løsning, valgbus, inddragelse af bibliotek, biografreklamer til at købe stemmer (hver 10. vælger får en biografbillet forslaget er til vurdering i Økonomiog Indenrigsministeriet) Ros for gode input i løbet af dagen Centralt med inddragelse af det lokale foreningsnetværk til at komme ud i belastede boligområder Et tiltag kunne være parallelvalg for børn på valgdagen I nogle kommuner vil det være gavnligt at samarbejde på tværs af kommuner i forhold til ungdomsuddannelser Indsats på kollegier kan være en måde at nå de unge Vigtigt med overvejelser hvor en valgbus skal hen. Men skal prioritere i forhold til målgrupper, hvilke typer uddannelsessteder og særligt belastede boligområder En god idé at sætte en fælles dagsorden sammen med lokalaviserne Hvorfor det er, at målgrupperne ikke stemmer? o Kasper Møller-Hansen: De socio-demografiske karakteristika er afgørende. Og det helt afgørende at være medlem af forskellige slags fællesskaber. Om det så er barndomshjemmet, ungdomsuddannelse eller fast tilknytning arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at prøve at inddrage de her netværk og få dem aktiveret i forhold til valgdeltagelsen. Afrunding ved chefkonsulent Malene Mejding, KL Inspirationsdagen er kun startskuddet til det videre arbejde På hjemmesiden om kommunalvalget vil man kunne finde plancher, svar mv. Hjemmesiden er kommunerettet, mens kampagne er borgerrettet Kampagnens fokus vil blive kommunikeret ud, når det foreligger