Partnerskabet EnergiByggeri. Workshop 2 om. Energieffektivt byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Partnerskabet EnergiByggeri. Workshop 2 om. Energieffektivt byggeri"

Transkript

1 Partnerskabet EnergiByggeri Workshop 2 om Energieffektivt byggeri > > > Vil du være med til at udvikle de produkter/løsninger/kampagner, som skal anvendes i energirigtige renoveringsprojekter nu og i fremtiden? Den energieffektive klimaskærm Energieffektiv varmeforsyning og lagring og køling Har du en god ide til, hvordan vi skal kickstarte energispareindsatsen,men mangler samarbejdspartnere og en platform, hvor du kan præsentere ideen? Indeklima Vedvarende energi og varmekilder Styring Har du lyst til at påvirke, hvilke områder, der skal prioriteres i forhold til energirigtige bygninger, når Energipolitisk Udviklings og Demonstrations Program fordeler deres midler? Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe

2 ENERGIBYG WORKSHOP 2 Den energieffektive klimaskærm Energieffektiv varmeforsyning, -lagring og køling Indeklima Vedvarende energi og varmekilder Styring 1

3 Indhold Indhold... 2 Tema 1 Den energieffektive klimaskærm... 3 Præfabrikation... 3 Udvendig isolering... 3 Indvendig efterisolering... 3 Vanskelig efterisolering... 3 Fleksible og dynamiske facader... 3 Efterisolering af tagflader... 4 Præfabrikerede tagudskiftninger... 4 Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe:... 4 Tema 2: Energieffektiv varmeforsyning og lagring og køling... 6 Fjernvarme... 6 Lavtemperaturfjernvarme... 6 Buffertank som integrator af varmekilder... 6 Fjernkøling... 7 Faseskiftende materialer... 7 Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe:... 7 Tema 3: Indeklima... 8 Genbrug af varme... 8 Naturlig ventilation... 8 Solcelledrevet ventilation... 8 Større ventilationsanlæg... 8 Ventilationsvinduer... 8 Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe:... 9 Tema 4: Vedvarende energi og varmekilder Solvarme og solceller Andre VE-løsninger Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe: Tema 5: Styring Automatik Lysstyring uden varmetab Software til energisparepotentiale måling, registrering af u-værdi mm Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe:

4 Tema 1 Den energieffektive klimaskærm De landvindinger, der i tidens løb er gjort inden for varmeisolering, gør, at vi i dag kan bygge lavenergihuse. Men landvindingerne er kun langsomt på vej ind i den bestående bygningsmasse, der ofte er i en ringe isoleringsmæssig stand. En primær udfordring er at gennemføre energirenovering af den ældre bygningsmasse. Men hvordan gribes opgaven an? Skal man isolere udefra eller indefra, og hvordan kommer man ned under gamle gulve for ikke at sige ind i gamle tagkonstruktioner? Og hvad kræver opgaven af samarbejde? Præfabrikation Udfordring 1: Præfabrikation og industrielt fremstillede dele til brug for energirenovering af bygninger for bygninger bygget i forskellige tidsaldre, med forskellig arkitektonisk fremtoning og med forskellige individuelle ændringer gennem årene. Potentialer som billigere løsninger ved standardfremstillede produkter og mulig højere udførelseskvalitet er nogle af driverne for sådanne løsninger. Demonstrationsrenoveringer, som både afprøver muligheder for at fabriksfremstille større enheder til energirenovering, kan være en af metoderne. Udvendig isolering Udfordring 2: Udvendig efterisolering foretrækkes ofte på grund af sin reduktion af problemer med kuldebroer og derved også for at fjerne fugt og skimmel. Udfordringerne ved den udvendige isolering er, at denne skal afdækkes af arkitektoniske grunde og skal beskyttes mod nedbrydning fra vind og vejr. Indvendig efterisolering Udfordring 3: Indvendig efterisolering kan være nødvendig, men tidligere tiders forsøg på samme har skabt masser af fejl med grimme følger for energiforbrug, for dannelse af skimmel og mug og for nedbrydning af eksisterende mur og fundament. Udfordringen er metoder, der så blidt som muligt isolerer samtidig med, at problemerne undgås, f.eks. er efterisolering i danske murermesterhuse som har bærende gulve med træbjælker lagt fra på inder- og ydermur, en udfordring. Vanskelig efterisolering Udfordring 4: Efterisolering af eksisterende bygninger, hvor der mange steder ikke er plads til yderligere isolering. Der er god brug for en udvikling og testning af nye typer tynde isoleringsmaterialer. Også ved nybyggeri f.eks. ved kviste i tagflader kan det være vanskeligt at efterkomme de kommende isoleringskrav om 300 mm i siderne og 400 mm i loftet, uden at det giver nogle ualmindeligt grimme og klodsede kviste. Fleksible og dynamiske facader Udfordring 5: Bygningers facader er i dag relativt statiske i forhold til bygningens omskiftelige brug og årstid. Hvorfor ikke lave en facade der åbner og lukker efter døgnet og efter årstiden. Der arbejdes i dag lidt med bevægelig solafskærmning for at modvirke de stigende udfordringer med overophedning, men det kombineres ikke med en tætsluttende isolerende funktion, således af de mange glasarealer på tider af døgnet kunne få en lige så god u-værdi som de øvrige mure. Dertil sikringsmulighederne, hvor det er oplagt at sammentænke afskærmning med sikringssystemer, elektroniske låse, fjernbetjente døre, adgangskontrol via mobil osv. Dette kan bringes sammen i en styring, der indarbejder brug og klima. Der kan også indtænkes solfangere, der følger solen eller er en del af afskærmningen samt reflektorer, der følger solen og kaster lys dybere ind i bygningen. 3

5 Men støre dele af facaden kan jo være dynamisk/fleksibel, åbningsgrad og størrelse på bygningen kan også være årstidsbestemt. Efterisolering af tagflader Udfordring 6: Der er i Danmark manglende kendskab til kravet om, at man ved udskiftning af tagbelægning skal leve op til bygningsreglementets krav. Derudover består udfordringen i at finde økonomisk rentable energibesparende løsninger for forbedringerne af tagets arkitektoniske udformning eller mulighed for at integrere egentlig vedvarende energiproduktion i tagfladen enten som solvarmepaneler til varmt vand og evt. bidrag til opvarmning af bygningen eller med tagintegrerede solceller. Præfabrikerede tagudskiftninger Udfordring 7: Ganske mange tage med for dårlig isolering har simpelthen ikke fysisk plads til ilæggelse af optimal isolering. Der ses derfor et potentiale for videreudvikling af et koncept med præfabrikerede tag-udskiftninger, evt. i forbindelse med ibrugtagning af tagetagen til boligformål. Potentialerne kan også være forbedring af de arbejdsmæssige forhold ved tag-udskiftninger på steder, der kan være særligt udsatte. Præfabrikation af hele tag-elementer vil med enkle midler kunne integrere opsætning eller fornyelse af vanskelige elementer som kviste, ovenlys, integration af solceller og solvarme mv. Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe: En fortsat udvikling hen mod pakkeløsninger, hvor alle elementer og samlinger fra klæbemiddel over isolering til udvendig finish beskrives og leveres til standardtyper af bygninger i Danmark og i udlandet (IKEA-konceptet). Yderligere udvikling af samarbejde med andre producenter/udførende eller præsentation af andre produkter i isoleringsfirmaernes produktkataloger, så der leveres løsning for tætning af bygninger og tilhørende ventilationsløsninger. Der kan leveres en hel pakke, som samlet set forbedrer både energiforbrug, indeklima og komfort. De udviklede efterisoleringer kan imidlertid ikke anvendes alle steder, hvorfor der ses et behov for udvikling eller import med efterudvikling af kompletterende isoleringsmaterialer. Videreudvikling af løsninger til indvendig isolering specielt til brug i bygninger med bjælkelag lagt af på ydermuren. Udvikling og markedsføring af energi- og klimaløsninger i tagflader f.eks. integrerede solceller, solpaneler, forvarmning af ventilationsluft til mekanisk eller naturlig ventilation. Sikring af at løsningerne kan udføres i samme arbejdsgang og af én type håndværkere, således at en forbedret tagkonstruktion ikke forsinker og komplicerer det samlede byggeri. Genoptagning af indsatsen for præfabrikeret udskiftning af tag, enten ved samtidig indretning af tagboliger eller blot ved at gennemføre en styret præfabrikeret tagudskiftning af høj og kontrolleret kvalitet. Udvikling af en automatiseret facade der er driftsikker, holdbar, og som virker i al slags vejr. 4

6 Udvikling af samlede efterisoleringsløsninger for gulvkonstruktioner (og fundamenter) med anvendelse af traditionelle eller nye trykfaste og kapillarbrydende højtisolerende materialer. 5

7 Tema 2: Energieffektiv varmeforsyning og lagring og køling Centralvarmeanlægget er en smart løsning, fordi man med én varmekilde kan opvarme mere end et rum og i stor skala mere end en lejlighed og mere end et hus. Brændere og kedler kan gøres små som i et parcelhus eller store som i en fjernvarmecentral, og i begge tilfælde erstattes af kraftvarmeanlæg, brændselsceller og andet. Varmefladen kan frit udvikles og i princippet brede sig ud over bygningens indre overflader og måske få hjælp af faseskiftende materialer. Fjernvarme Udfordring 1: Med en stor udbredelse, høj energieffektivitet og lavt CO2 udslip er udfordringen for fjernvarmen i fremtiden at udvide optimeringen i varmeplanlægningen, så den også omfatter bygningernes varmeanlæg, tager hensyn til et markant reduceret varmebehov i nye og energirenoverede bygninger og tager hensyn til udvekslingen med det øvrige energisystem, herunder el-systemet med fluktuerende tilgang til el og de heraf skiftende elpriser. Lavtemperaturfjernvarme Udfordring 2: Fremtidige områder med nye bygninger og i nogen grad energirenoverede bygninger vil derimod have et lavt varmeaftag som endda kan have en indbygget fleksibilitet for, hvornår varmen skal bruges. Nye bygninger og energirenoverede bygninger stiller fjernvarmen over for et valg: Enten fritages disse bygninger for tilslutning til kollektiv varme, eller også må fjernvarmen levere et mere konkurrencedygtigt produkt baseret på lavtemperaturvarme. Lavtemperaturfjernvarme kunne være en af løsningerne, der vil øge virkningsgraden på kraftvarmeværkerne, ligesom returtemperatur nær 30 grader medfører, at langt mere spildvarme og varme fra vedvarende energikilder vil kunne anvendes, eksempelvis ved røggaskondensering på de biomasse- og affaldsfyrede anlæg. Andre potentialer kan være særlige fjernvarmesystemer for nye bygninger, hvor opvarmningen kan ske ved fjernvarmevand på blot grader eller nedlukning af fjernvarmeforsyningen om sommeren, hvor den er meget lidt rentabel og erstatte med solvarme. Buffertank som integrator af varmekilder Fremtidens energieffektive bolig vil i højere grad end i dag benytte sig af flere forskellige varmekilder som varmepumper, solvarme, kondenserende olie og gasfyr, privat kraftvarme og lavtemperaturfjernvarme. Det medfører behov for at få udviklet en varme akkumuleringstank, som sikrer, at husets forskellige varmekilder spiller optimalt sammen. Buffertanken vil have flere funktioner: Sikre at det varme brugsvand hæves til 60 C, så legionella-bakterier mm. dræbes. Sikre at de tilsluttede varmekilder benyttes optimalt uafhængigt af, at de afgiver vand med forskellig temperatur. Fungerer som varmelager, så man kan overføre overskudsvarme inden for et døgn/en uge til det tidspunkt, hvor der er behov for varmeafgivelsen. Sikre optimal drift tid for varmekilder som varmepumper og privat kraftvarme. Disse stærkt udvidede driftskrav for hidtidige varmtvandsbeholder forudsætter, at buffertanken er en integreret del af husets varmestyringssystem. 6

8 Fjernkøling Udfordring 4: Overophedning i sommerperioden kan være et stort problem, hvilket kan aflæses i det markant voksende energiforbrug til køling af bygninger. Skal der nødvendigvis køles mekanisk, er fjernkøling et godt bud. Her har Danmark unikke fordele og muligheder for udvikling og installation af fjernkøleanlæg i både store og små enheder i kraft af den danske kraftvarmeproduktion med tilhørende fjernvarmenet, hvor der er et markant varmeoverskud om sommeren. Faseskiftende materialer Udfordring 5: De kommende energikrav til nye bygninger og renoveringer vil i stigende grad omfatte evnen til at modvirke overophedning, og dermed evnen til at flytte tilgængelig overskydende solopvarmning fra dagstimerne, hvor det er uønsket, til nattetimerne, hvor varmen kan være ønsket. I traditionel bygningsmasse er denne effekt opnået ved bag klimaskærmen at have en tilstrækkelig tung masse, som kan opsuge tilstrækkelig meget varme om dagen og afgive denne igen om natten, og derved være klar til optag igen næste morgen. Andre mere moderne potentialer kunne være faseskiftende materialer, hvor det faseskiftende materialer optager overskudsvarme og afgiver igen, når der er behov. Der forskes også i faseskiftende materialer bl.a. på Aalborg Universitet, da der er udsigt til, at man kan mangedoble varmeakkumuleringspotentialet ved at anvende faseskiftet frem for den hidtidige varmeakkumulering i tunge materialer. Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe: Udvikling af fjernkølingssystemer til brug i tætte byområder. Udvikling af fjernvarmesystemer koblet sammen med (de)central solvarme og vindmølleel. Udvikling af lavtemperaturfjernvarmesystemer, der kan rulles ud i takt med energirenoveringen i eksisterende byområder. Udvikling af lavtemperaturfjernvarmesystemer, hvor brugsvandstemperaturen med forbrugeren "boostes" ved brug af solvarme og en smule el. Udvikling af buffertank som integrator af varmekilder. Samtænkning af energieffektive bygninger og leverance af lavtemperaturfjernvarme kan udgøre en forretningsniche, som kræver deltagelse af fjernvarmeselskaberne som distribuerende led mellem produktion og forbrug. Udvikling af forretningskoncepter eller samarbejder, hvor byggeriets traditionelle aktører sammen med fjernvarmeaktører/-selskaber tilbyder samlede løsninger med lavenergibygninger med lavtemperaturvarmeanlæg, som muliggør lavtemperaturfjernvarme. Løsningerne kan også anvendes ved omfattende energirenoveringer, hvor f.eks. et vandbaseret varmesystem bevares i bygningen efter en udvendig isolering. Forøget udvikling af fjernkøling i Danmark vil danne grundlag for eksport af teknologien til en række lande, hvor fjernvarme ikke er på dagsordenen, men hvor potentialet for varmedreven køling er stort f.eks. Middelhavslandene. Udvikling af varmedrevet fjernkøling på basis af solvarme især til eksport. Afsøgning af markedet for eventuelle markedsmodnede faseskiftende produkter, som giver optimeret mulighed for kombination af køling og varmeakkumulering til afgivelse i køligere perioder ved hjælp af faseskiftende materialer, som kan anvendes i byggeriet. 7

9 Tema 3: Indeklima Energieffektivitet, tætte huse og ventilation med kontrolleret luftskifte og genvinding af varmeenergien hører sammen. På den måde sikrer man sig, at det lovpligtige luftskifte på en halv gang i timen, som f.eks. gælder for boliger, dvs. at halvdelen af luften i boligen udskiftes en gang i timen, ikke indebærer, at man konstant smider den varme ud, som man lige har tilført inde luften. Varmegenvinding på ventilationsluften bliver utvivlsomt standard i fremtidens nye bygninger, men vil også kunne anvendes ved energirenovering, hvor tætning kommer ind i billedet. I dag er markedet for anlæg til varmegenvinding af ventilationsluften mere eller mindre uoverskueligt for den almindelige bygherre. Både på grund af anlæggenes indbyggede sammenhæng mellem ydeevne og energieffektivitet, men også på grund af parametre som støj og pris. Genbrug af varme Udfordring 1: Genbrug af varme eller såkaldt varmegenvinding kan anvendes i mange sammenhænge og kan både bestå i at genvinde varme fra vand til vand og varme fra luft til luft. Vand-vand-vekslere er mest kendt fra fjernvarmeanlæg, mens luft-luft-vekslere er mest kendt i forbindelse med ventilationsanlæg med kontrolleret luftskifte. Og hvad mere er, så kan man gennem kontrolleret luftskifte reducere varmeforbruget betragteligt; der er dog stadig problemer med at få økonomien og energiforbruget i systemerne til at skabe overskud. Naturlig ventilation Udfordring 2: Ved naturlig ventilation afstår man fra direkte varmegenvinding. Her udvikles der på teknikker til naturlig ventilation, hvor vindpåvirkning, solens energi mv. anvendes til at drive en styret ventilation gennem bygninger. Naturlig ventilation føles af mange mennesker som en rarere form for ventilation end mekanisk ventilation. Naturlig ventilation giver ikke god mulighed for varmegenvinding, hvorfor denne form for ventilation er stillet over for krav om anden energibesparelse eller anvendelse af vedvarende energi for at kunne leve op til de samme energikrav som mekanisk ventilation eller hybrid ventilation. Solcelledrevet ventilation Udfordring 3: Kombinationen af en luftvarme-solfanger med et solcellepanel gør det muligt at sætte et luftskifte i gang, når solen skinner. Ved yderligere at installere en varmeveksel, der hvor luften passerer ind og ud, kan energien i den opvarmede indeluft genbruges. Den direkte kombination mellem solceller og solfanger reducerer konverteringstabene betydeligt, men er naturligvis begrænset til situationer, hvor solen skinner tilstrækkeligt. Større ventilationsanlæg Udfordring 4: Der findes i dag store problemer med ventilationsanlæg f.eks. i kontorbygninger med kontorlandskaber med både en nordvendt og en sydvendt facade. Her vil et fælles ventilationssystem uvægerligt give slagsmål mellem nord- og sydfolk idet valget så står mellem at lade den ene halvpart fryse eller lade den anden koge over. Ventilationssystemer kræver yderligere udvikling af styringsmuligheder og brugervenlighed for at virke optimalt. Ventilationsvinduer Udfordring 5: Ved efterisoleringer især af ældre boligejendomme med flere boliger skal bygningen tætnes for at kunne bringes ned på et lavt varmeforbrug. Ofte fører det dog til et dårligere indeklima. Der er derfor behov for etablering af anden og bedre luftskifte ved renovering. Oftest er det svært at indsætte en egentlig ventilation med varmegenvinding. Der findes moderne såkaldt 8

10 ventilationsvindue, som med ganske god energieffektivitet trækker frisk luft ind i boligen mellem glaslagene, således at ventilationsluften forvarmes af varmetabet gennem vinduet. Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe: Udvikling af nye løsninger til behovsstyret ventilation med individuel indstilling, således at boligens fugt udluftes effektivt uden for stort energitab. Udvikling af ventilationssystemer, hvor man hurtigt kan skifte mellem tvungent mekanisk luftskifte med varmegenvinding og hybridløsninger, hvor naturligt luftskifte indgår. Udvikling af markedskoncepter for renovering af store centrale ventilationsanlæg med separat fungerende behovsstyrede ventilationsanlæg baseret på tankegangen om et ventilationsanlæg pr. funktion, pr. behovskrav eller pr. komfortkrav. Udvikling af naturlig ventilation evt. med forvarmning, således at den styres intelligent, og på den måde hindrer unødigt energispild. Udvikling af behovsstyret hybrid ventilation, som først sætter ind med mekaniske løsninger, når fugt- eller CO2-følere giver besked. Videreudvikling af ventilationssystemer med temperaturkontrol af hvert rum og markedsmodning / prisbilliggørelse af disse. Udvikling af støjsvage ventilationssystemer, på under 25 db(a), som egner sig til mindre bygninger, herunder boliger. Samarbejde mellem virksomheder, der producerer og markedsfører ventilationsvinduer og virksomheder, som gennemfører energirenoveringer af eksisterende bygninger, især vinduesudskiftninger og tætning af bygninger især relevant i bygninger, hvor indpasning af ventilation (ofte til erstatning af almindelig mekanisk udsug) kan være vanskelig at gennemføre. Desuden ses et behov for nytænkning af store ventilationssystemer, hvor det især i bygninger indeholdende forskellige funktioner og i bygninger med væsentlige forskelle i klima- og temperaturpåvirkning fra solen ses et behov for at gå bort fra et eller to centrale ventilationssystemer over til en række mindre koordinerede, men separat indstillelige ventilationssystemer. 9

11 Tema 4: Vedvarende energi og varmekilder EU s indsats for bygningsbaseret VE, som indskrives i direktivet for 20 % VE i EU i 2020, hvor der stilles krav om VE på alle nybyggerier, at det overvejes ved større renoveringer, og at VE kravet for nye bygninger kun kan afviges ved f.eks. fjernvarme med væsentlig andel af VE. Problemerne, der skal løses, er dog at få de forskellige VE former til at spille sammen med resten af bygningens (og nettets) struktur. Solvarme og solceller Udfordring 1: Solvarmepaneler har været på det danske marked i mange år, og må betegnes som gennemprøvet teknologi, især hvad angår brug i parcelhusstørrelse. Solcellemoduler masseproduceres i lande som USA, Kina og Tyskland. Skal en markedsintroduktion i Danmark have succes, må følgende være opfyldt: 1. Solcellerne skal bringes ned i pris (evt. via tilskud), så der opnås rimelige tilbagebetalingstider. 2. Opsætningen skal udelukkende bestå af simple arbejdsgange, så én faggruppe kan løse opgaven. 3. Salgskanalerne skal være enkle, fx ved at solcellemoduler sælges parallelt med facade- og tagdækningsprodukter. 4. Solcelleløsningerne skal være standardiserede, både hvad angår ydelse og dimensioner, så de er nemme at inddrage ved projektering og energiberegning, jf. bygningsreglementets energirammebetragtning. 5. Afregning af solcellestrøm skal fortsat være enkel som i dag, idet overproduktion "afregnes" ved, at elmåleren løber baglæns. Endnu er produktion af solceller en ressourcekrævende affære, idet tilbagebetalingen af den medgåede energi ved fremstilling (af mono- eller polykrystallinske anlæg) svarer til solcellernes produktion i de første 3 år. Der forskes dog hele tiden i nye solcelletyper, hvorfor det kan forventes, at solceller med lavere produktionsomkostninger og med lavere medgået energi vil være på markedet inden for en overkommelig årrække, hvilket igen vil kunne udvikle markedet for solceller. Andre VE-løsninger Udfordring 2: De stigende energipriser, de stigende krav til nybyggeriers energieffektivitet og de stigende krav til energieffektivisering ved renoveringer fremmer markedet for yderligere inddragelse af VE-løsninger på matriklen. Ligeledes er der behov for udvikling af VE former i større format til eksempelvis byer, boligområder mv. Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe: Udvikling af systemer for integration af solfanger-løsninger for nybyggeri især uden for fjernvarmeområder. Udvikling af solvarmeanlæg, evt. forbundet med fjernvarmenet koncentreret på enkelte hustage mv. Udvikling af storskala solvarmeanlæg forbundet med fjernvarmenet. På baggrund af en stigende installation af solfangere i nye byggerier kan projekt om anvendelse af overskydende 80 grader varmt vand om sommeren overvejes. Udvikling af mere effektive og/eller billige solceller. 10

12 Udvikling af standardelementer af solceller til indbygning i facader og tag ved nybyggerier og tagudskiftning. Udvikling af bedre tilslutningssystemer for solcelle-el til el-nettet. Udvikling af afsætnings- og markedsføringskoncepter, f.eks. ved at inddrage byggemarkeder i markedsføringen. Igangsætte udviklingsprojekt for integration af solceller i egnede tagtyper som stålpladetag, tagpaptag, skiferpladetag mv. En forbedret og kraftig forenklet brugerflade til anlæggene eller udvikling af brugerflader målrettet mod bestemte køber- eller brugergrupper efter behov synes nødvendig. 11

13 Tema 5: Styring Det første spæde skridt i retning af at automatisere styringen af energiforbruget i en bygning blev taget med opfindelsen af termostatventilen. Det er imidlertid først med den almindelige udbredelse af IT-teknologi, at den for alvor kommer til sin ret. For nu kan termostatventilerne "lære" at spille sammen med hinanden, lære at spille sammen med varmeanlægget og ikke mindst lære at spille sammen med brugernes behov og individuelle ønsker. Og hvad mere er, termostatventilen kan blive en integreret del af den overordnede styring af bygningens klimaskærm og energibehov. Sidst med ikke mindst kan "intelligensen" bruges til varmelagring samt fordelagtige køb og salg på energimarkedet. På den måde er automatisk varmestyring blevet en vigtig komponent i det, der i dag betegnes det intelligente hus. Automatik Udfordring 1: Automatik kan anvendes til masser af ting i bygninger. Satses på ventilation og imødegåelse af overophedning ved oplukning af tag- eller facadevinduer, så kan det naturligvis ske manuelt. Men skal den bedste afkøling gennemføres, så må det styres efter temperatur mv., således at undgåelse af overophedning ikke kun sker, når beboerne eller brugerne af bygningen er til stede. Lysstyring uden varmetab Udfordring 2: Der kan spares meget energi ved i videst mulig udstrækning at udnytte dagslyset. Ved projektering og indretning af bygninger/arbejdslokaler bør det derfor være et hovedprincip, at man tager udgangspunkt i dagslyset og betragter dette som den primære lyskilde. Når dagslyset er udnyttet bedst muligt, skal der suppleres med behovsstyret og effektiv kunstig belysning, således at gældende krav og retningslinjer altid kan opfyldes. Der er dog stadig mange problemer med lysstyring i praksis. Enten fungerer systemet ikke optimalt efter bygningens brug, eller også er systemet simpelthen for svært at styre eller for lidt fleksibelt og kan ende med at blive slukket til fordel for gammeldags manuel tænd/sluk og medfølgende glemsel. Udfordring 3: Lysstyring kan også være en god ide i private boliger, især hvis adfærden med at få slukket for lyset i rum, hvor der ikke er personer, er dårlig. Software til energisparepotentiale måling, registrering af u-værdi mm. Udvikling af it-baserede værktøjer til energirenovering af eksisterende bygninger. Der er behov for it f.eks. ved fotoopmåling overført direkte til en produktionstegning mv. Forslag som kan danne grundlag for en innovationsgruppe: Der er brug for gennemførelse af demonstrative ventilationsløsninger, hvor samspillet med rummenes funktion og belastning gennemprøves, hvor samspillet med kølebehov og varmebehov gennemprøves, og hvor styringsmulighederne forbedres og forenkles. Udvikling af it-baserede værktøjer. Udvikling af nye lysstyringssystemer. 12

14 EnergiByggeri Partnerskabet EnergiByggeri er et strategisk samarbejde, der har til formål at understøtte og styrke de erhvervsmæssige forudsætninger for en energieffektivisering af bygningsbestanden. Partnerskabet vil skabe rum for udvikling og samarbejde for energieffektivisering af eksisterende bygninger. DI Byggematerialer, Dansk Byggeri, DI Energibranchen, Tekniq, Danske ARK og FRI har taget initiativ til partnerskabet EnergiByggeri.

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Udviklingstendenser frem mod BR 2020 Udviklingstendenser frem mod BR 2020 2020 på vej mod 2050 2050 er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050:

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Indeklima i medborgerhus

Indeklima i medborgerhus Indeklima i medborgerhus Om Hvidovre Medborgerhus Anlæg og resultater Tekniske løsninger Case for metodeudvikling Brugerne før og under byggeprocessen Kontakter Fokus på indeklimaproblemer for medarbejderne,

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Energirenovering Den almene boligsektor i 2050

Energirenovering Den almene boligsektor i 2050 Energirenovering Den almene boligsektor i 2050 Søren Dyck-Madsen Energipolitisk skift frem mod 2050 Et skift i det danske energisystem Vi får 50 % el fra vindkraft i 2020 2035 skal el og varme produceres

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Renovering af erhvervsbygninger

Renovering af erhvervsbygninger Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

BBR-nr.: 461-286488 Energimærkning nr.: 100109450 Gyldigt 5 år fra: 26-01-2009 Energikonsulent: Anders Bo Andersen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-286488 Energimærkning nr.: 100109450 Gyldigt 5 år fra: 26-01-2009 Energikonsulent: Anders Bo Andersen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Næsbygårdsvej 26 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-286488 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé? Udskiftning af oliefyr Hvornår er det en god idé? 1 Indhold i oplæg Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt Hvorfor energirenovering Tendenser og bevægelser Skal det kunne svare sig?

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjørnevad 9 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-198496 Energikonsulent: Henrik Sandholm Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Energimærkning

Læs mere

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Oversigt Status energibesparelser 2006 Behov for bredere tilgang til energibesparelser i bygninger Status påp VE-krav

Læs mere

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Landsbyens-energi Projektmøde i Halkær

Landsbyens-energi Projektmøde i Halkær Landsbyens-energi Projektmøde i Halkær Tirsdag den 26. januar 2016 Marianne Bender, Energitjenesten Nordjylland Landsbyens Energi Kort om projektet og dets tilbud Erfaringer indtil nu: Hvad vi finder ved

Læs mere

BBR-nr.: 430-002788 Energimærkning nr.: 200011242 Gyldigt 5 år fra: 06-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 430-002788 Energimærkning nr.: 200011242 Gyldigt 5 år fra: 06-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solbakken 25 Postnr./by: 5672 Broby BBR-nr.: 430-002788 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Passivhuse & renovering

Passivhuse & renovering Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

BBR-nr.: 479-065772 Energimærkning nr.: 100108082 Gyldigt 5 år fra: 07-01-2009 Energikonsulent: Ole Damm Rasmussen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 479-065772 Energimærkning nr.: 100108082 Gyldigt 5 år fra: 07-01-2009 Energikonsulent: Ole Damm Rasmussen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Niels Juels vej 26 Postnr./by: 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-065772 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -3538 m³ Naturgas 5680 liter Fyringsgasolie, 120 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -3538 m³ Naturgas 5680 liter Fyringsgasolie, 120 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nørrebro 196 Postnr./by: 7900 Nykøbing M BBR-nr.: 773-127395 Energikonsulent: Willy Guldbæk Karlsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Præstemarksvej 50 8450 Hammel Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Hovedvejen 10B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009450-007 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Ro 047 Stenvænget 1 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. november 2012 Til den 29. november 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

BBR-nr.: 461-658881 Energimærkning nr.: 200011136 Gyldigt 5 år fra: 04-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-658881 Energimærkning nr.: 200011136 Gyldigt 5 år fra: 04-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solsikkemarken 1 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-658881 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fangel Bygade 73 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Energieffektivisering af byer og bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af byer og bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af byer og bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler om klimaet og forsyningssikkerheden Klimatruslen stiller krav Fossile brændsler skal udfases og bliver dyrere

Læs mere

Fbbb temadag boligselskabet KAB d. 2. oktober 2012

Fbbb temadag boligselskabet KAB d. 2. oktober 2012 Peder Vejsig Pedersen, Director, M.Sc Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Denmark Tlf.: +45 44 66 00 99, mobile: +45 20 46 67 55, e mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Forslag

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN Gavnligt for miljø, indeklima og økonomi Formålet med energimærkningsordningen er at motivere bygningsejere til at bruge mindre

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere