Foto: Sveigaard A/S. VEDVARENDE ENERGI FRA SOL OG VIND Anbefalinger til politikerne i Aarhus Kommune fra lokale netværk.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foto: Sveigaard A/S. VEDVARENDE ENERGI FRA SOL OG VIND Anbefalinger til politikerne i Aarhus Kommune fra lokale netværk."

Transkript

1 Foto: Sveigaard A/S VEDVARENDE ENERGI FRA SOL OG VIND Anbefalinger til politikerne i Aarhus Kommune fra lokale netværk. November 2014

2 Indledning Netværksgrupper formulerer er om energi fra sol og vind i Aarhus Lokale netværk har i efteråret 2014 formuleret er til politikerne i Aarhus Kommune Aarhus Kommune arbejder med en netværksdrevet tilgang til en plan om vedvarende energi fra store solenergianlæg og fra store vindmøller. I starten af september blev der afholdt to workshops, hvor borgere, lodsejere og developere med flere kom med input til vigtige temaer i processen om vedvarende energi i Aarhus Kommune. På de to workshops blev der nedsat i alt 8 netværk, som har arbejdet med følgende temaer: A. Lokalt forankrede vedvarende energianlæg, hvordan? B. Hvad skal målet være for andelen af vedvarende energi i Aarhus Kommune? C. Fakta om vindmøller og solenergianlæg - hvordan fokuserer vi debatten? D. Solcellepotentialet/Alternativ til vind E. Hvilke alternative muligheder for vedvarende energi kan vi få, hvis vi tænker ud af boxen? F. Hvordan fordeles penge fra den grønne ordning, når der opstilles vindmøller? G.1+2 Hvilke placeringshensyn er vigtigst i planlægning for sol og vind? G.3 Hvilke placeringshensyn er vigtigst i planlægning for sol og vind? Netværksarbejdet er mundet ud i konkrete er til politikerne i Aarhus Kommune og er samlet i dette hæfte. På en fælles bustur, med både netværk og politikere, kigger vi på forskellige placeringshensyn, besøger nogle store vindmøller i Randers og taler med nogle naboer. Anbefalingerne skal være med til at give politikerne et mere nuanceret fundament, for den kommende planproces. Primo 2015 skal byrådet forventeligt tage stilling til indholdet i en første offentlighedsfase om en plan for vedvarende energi fra store vindmøller solenergianlæg. Hvis du vil vide mere om det kommende planarbejde, så tag kontakt til projektleder Christina Friis-Hasché eller gå ind på vores hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig nyhedsbrevet - se nedenstående link: Netværk A Lokalt forankrede vedvarende energianlæg Netværk b Hvad skal målet være for andelen af vedvarende energi i Aarhus Kommune? Netværk c Fakta om vindmøller og solenergianlæg - hvordan fokuserer vi debatten? Netværk d Solcellepotentialet som alternativ til vind Netværk e TÆNK UD AF BOXEN Alternative tilgange til at opnå CO2 neutralitet i Aarhus kommune inden 2030 Netværk f Hvordan fordeles penge fra den grønne fond, når der opstilles vindmøller? Netværk g 1+2 Hvilke placeringshensyn er vigtigst i planlægning for sol og vind? Netværk g 3 Prioritering af hensyn ved placering af vindkraftanlæg i Aarhus Kommune noter

3 Netværk A Lokalt forankrede vedvarende energianlæg Borgerholdninger Politiske mål og vilje Lokalt initiativ Illustrationen viser vigtigheden af, at samarbejdet mellem de forskellige parter. Hvis det ene tandhjul går i står, så går de andre tandhjul også i stå. Sæt et politisk mål for vedvarende energi i Aarhus Kommune Der mangler i dag klarhed om, hvorvidt et ja til CO2-neutralitet, også er et ja til vedvarende energianlæg i Aarhus Kommune. Byrådet bør derfor følge beslutningen om CO2-neutralitet op med en handlingsplan, der indeholder konkrete mål for vindmøller, solceller, solvarme, biogas osv. i kommunen. Det sender et klart signal til borgerne om, at lokale initiativer vil blive positivt modtaget i forvaltningen og det motiverer. Uden politiske mål er borgerne i tvivl om hvilken modtagelse deres projektidéer vil få. Øg kendskabet til hvordan starter man lokale energiprojekter Kommunen øger kendskabet til, hvordan man starter et lokalt initiativ. Den vigtigste målgruppe er borgere i landzone. Indsatsen kan bestå af: Husstandsomdelt informationsbrev i landzone, mødekampagne med lokalt foreningsliv og fællesråd, ture til opstillede vindmøller i og uden for kommunen, hvor man også møder lodsejer og naboer. Netværk a - deltagere Kristian Sejersbøl lemvig Landboforening Thomas Lund beboer/entrepreneur Lyngby Allan Bredal beboer i Lyngby (Ingeniør) Etekamba Okon Willie B beboer i Kasted (Vestas) Søren Vestergaard Beboer i Kasted (energigruppen) Niels Aage Arve Beboer i Haarup/Mejlby (Lodsejer) Poul Hakon Pedersen Måslet Fællesråd (Arkitekt) Gitte Vinther lodsejer Hårup/Mejlby Alfred Borg dn Favrskov Christian Bundgård dn Syddjurs Kresten Kjær SørenseN vedvarende Energi Jens Buur Politiker, Odder Kommune (Enhedslisten) Det er et faktum, at der større lokal opbakning og markant mindre modstand til vindmølleprojekter, som er startet på lokalt initiativ og som har et stort ejerskab af lokale i nærområdet. Det samme gælder sandsynligvis også andre vedvarende energianlæg. Netværket anbefaler, at Aarhus Kommune kan fremme lokale initiativer til vedvarende energianlæg på følgende måder: Sæt et politisk mål for vedvarende energi i Aarhus Kommune Øg kendskabet til hvordan starter man lokale energiprojekter Hjælp lokale vindmølleprojekter med en guide Kommunikér en fælles fortælling Hjælp lokale vindmølleprojekter med en guide Kommunen udarbejder en guide til folk med et vindmølleprojekt i maven, der beskriver hvilke skridt man skal igennem. Den indeholder bl.a. eksempler på hvordan vedvarende energianlæg kan samtænkes med anden lokal udvikling. Guiden skal henvise til en kontaktperson i kommunen, der kan henvise folk videre til ressourcepersoner fx fra netværkene. Det er vigtigt, at der gøres en særlig indsats for at udbrede kendskabet til guiden allerede i 1. offentlighedsfase, hvor kommunen indkalder til forslag og idéer til det videre arbejde. Kommunikér en fælles fortælling De steder i Danmark, hvor der er størst lokalt ejerskab til vindmøller også blandt borgere, der ikke ejer andele er dér, hvor der er en stærk fælles fortælling om vindmøllerne for eksempel på Samsø. Kommunen og de lokale initiativtagere har et fælles ansvar for, at en sådan fortælling kommunikeres i alt hvad der gøres. 4 5

4 Netværk b Hvad skal målet være for andelen af vedvarende energi i Aarhus Kommune? Netværksgruppens formål er at se på, hvordan vindmøller og solceller kan bidrage til at opfylde Aarhus Kommunens mål om CO 2 -neutralitet i 2030, og søge at perspektivere behovet gennem forskellige målscenarier. Statement 1 Såfremt Aarhus Kommune ønsker at bidrage til opfyldelse af målsætningen i regeringens energiforlig 2012 vedrørende opsætning af landvindmøller i kommunerne, skal kommunen medvirke til, at der etableres en landvindmøllekapacitet på 500 MW inden Alt efter om man vælger at beregne kommunens pligtige andel efter areal, befolkning eller energiforbrug, vil det svare til 3-14 stk. 125 meter vindmøller 1. Samtidig skal der bibeholdes en produktion svarende til den fra vindmøller i kommunen i dag. Dette giver et samlet behov for 6-17 stk. 125 meter vindmøller inden Set i forhold til målet om at opnå CO 2 -neutralitet i 2030 er dette ikke ambitiøst, og der vil være behov for at opstille langt flere vindmøller (jf. Figur 1). Umiddelbart anses det for urealistisk, at Aarhus kommune kan løse en stor del af CO 2 problemet ved at opsætte landvindmøller samt solceller inden for kommunen. Det bør overvejes, hvorvidt der skal samarbejdes med andre kommuner, energiforsyninger m.fl., der hvor befolkningstætheden en mindre og hvor vindforholdene er ideelle. Statement 2 Aarhus Kommunes mål for solceller bør være at stile imod en fordeling mellem elproduktion fra vindmøller og solceller på 80 % og 20 % 2. Solcellerne bør søges etableret inden for kommunen. Med udgangspunkt i ovenstående mål for vindmøller vil dette medføre et mål om hek-tar solceller. Etablering af dette vil kræve et grundareal på cirka det dobbelte, svarende til 0,04 0,1 % af Aarhus Kommunens samlede areal. Større solcelleanlæg kan med fordel placeres på virksomhedstage ol., hvilket kan reducere behovet for at bruge arealer i åbent land. I tabel 1 er vist 2 alternative målscenarier for vindmøller og solceller for at perspektivere ovenstående mål. FAKTABOKS: I 2013 var der i Aarhus Kommune opstillet 24 landvindmøller der producerede ca MWh pr. år. Med udskiftning til nye møller vil den eksisterende produktion fra de 24 gamle møller kunne klares med 4 stk. 125 meter møller. Med opstilling af f.eks. 4 stk. 150 meter vindmøller på Aarhus Havn, der er udlagt som per-spektivområde for vindmøller, vil der årligt blive produceret MWh, hvilket er det dobbelte af produktionen i kommunen i dag. En 125 meter landvindmølle producerer ca MWh om året og en 150 meter vindmølle ca MWh. En havvindmølle kan producere ca. det dobbelte i forhold til en landvindmølle. I Aarhus Kommune var der medio 2014 installeret ca. 17 MW solceller der producerer ca MWh pr. år. Aarhus Kommunens samlede areal er 470 km2, svarende til hektar. En hektar 1 solceller producerer ca. 475 MWh om året. Opsætning af 1 ha solceller kræver cirka det dobbelte areal i grundareal. 1 En hektar (ha) svarer til m2 eller 0,01 km2 Nedenfor: Tabel 1. Foreslået målscenarie sammenlignet med to alternative målscenarier. Målscenarier Aarhus Kommunens andel af vindmøller jf. energiforlig 2012 Aarhus Kommunens Energi og CO 2 - fremskrivning Vind (MWh) Sol (MWh) Antal 125 m vindmøller Antal hektar solceller %-del af kommunens areal til solceller ,04 0,1 % ,4 % 1 Antallet afhænger af om andelen er i forhold til kommunens areal, samlede elforbrug eller antal indbyggere. 2 En fordeling på 80 % elproduktion fra vind og 20 % elproduktion fra solceller sikrer en stabil, samlet el-produktion. Hele Aarhus Kommunes brutto-energiforbrug i 2030 baseret på 100 % vind og solceller % 6 7

5 Netværk b - fortsættelse Nedenfor er de tre målscenarier beskrevet. De to alternative scenarier er udelukkede konstrue-ret for at perspektivere, hvor der for sammenlignelighedens skyld er lavet antagelser der ikke er realistiske, f.eks. at der kun regnes med 125 meter landbaseret vindmøller. netværk B deltagere Jens Schou Rønnow Pedersen Mogens Grejsen Søren Højager Tinning Hede Møllelaug I/S - Midtbyen beboer i Herskind Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus Målscenarie Regeringens Energiforlig 2012 Jf. regeringens Energiforlig 2012 skal der: Figur 1. Aarhus Kommunens bruttoenergiforbrug fordelt på energikilder etableres 1800 MW vindmøller på land, heraf erstatning af 1300 MW gamle møller etableres MW vindkapacitet på havet omkring Danmark. Målet for opfyldelse af regeringens energiforlig, svarer til 3-14 stk. 125 meter vindmøller inden Disse vil have en produktion på mellem MWh. Samtidig skal den nuvæ-rende produktion fra vindmøller i kommunen på ca MWH bibeholdes, så den samlede produktion vil blive på MWh i Dette vil kunne dækkes af 3 nye vindmøller, så det samlede behov bliver 6-17 stk. 125 meter vindmøller. Dermed opstiller Aarhus Kommune sin andel af nye vindmøller baseret enten på antal indbyg-gere, elforbrug eller areal. Målet for solceller sættes efter en fordeling på 80% og 20% af el-produktionen fra hhv. vind og sol. Den fremskrivning viser, at Aarhus Kommune i 2030 har et bruttoenergiforbrug på MWh (Se figur 1), og en CO2-udledning på ca ton (se figur 2). Dette betyder at Aarhus Kommune p.t. kun kan se godt halvdelen af vejen til opfyldelse af målet om CO2-neutralitet i Fremskrivningen er baseret på nationale prognoser og fremskrivninger, samt specifikke tal for Aarhus omkring tilvæksten i indbyggere og erhverv, udviklingen i vejgående transport, omstilling i fjernvarmeproduktionen m.m. Målscenarie Hele kommunens bruttoenergi 100 % på vind og sol Udgangspunktet er igen kommunens Energi- og CO2fremskrivning. I dette målscenarie antages at hele kommunens bruttoenergiforbrug til el, varme og transport kommer fra vind og sol, med den anbefalede fordeling på 80 % vind og 20 % sol, hvorved Aarhus Kommune er CO2-neutrali uden brug af biomasse. Figur 2. CO2-udledning Aarhus Kommune fordelt på kilder Målscenarie Energi- og CO2 fremskrivning Målscenariet viser behovet for vindmøller og solceller hvis det skal matche mængden i 2030 jf. kommunens energi- og CO2-fremskrivning. Der er i dette målscenarie ikke en 80% / 20 % fordeling mellem vind og sol, da Energistyrelsen regner med en anden fordeling i elproduktionen i

6 Netværk C Fakta om vindmøller og solenergianlæg hvordan fokuserer vi debatten? STATEMENT A Byrådet skal etablere og synliggøre klart defineret mål for planlægning af VE-anlæg, herunder VE fra andre kilder end vind. Fordelingen af målene skal defineres henholdsvis inden for - og uden for kommunens grænser. Byrådet skal skabe troværdighed og tillid til, at målene for CO2-neutral i 2030 fastholdes ved at give konsekvent og synlige opbakning til målene Introduktion af VE er en stor forandring og der bør derfor være fokus på visionen for forandringen samt troværdigheden omkring mål, planer og konsekvenser. Fakta kan anvendes aktivt hertil som begrundelse for, at kommunen har valgt en meningsfyldt og rationel vej dvs. det bedst mulige for de fleste borgere. Faktuel korrekt oplysning om muligheder og rettigheder for de borgere, som kan forvente at blive naboer til VE anlæg, er afgørende for forventningsafstemning og modtagelse af initiativer dvs. opnåelse af det bedst mulige for de få direkte berørte borgere. Uklarheden om, hvilke mål Aarhus Kommune faktisk arbejder efter, gør det meget svært for potentielle naboer, at finde mening i at blive naboer til et nyt VE anlæg og denne uklarhed giver anledning til alvorlig usikkerhed og modstand. netværk c - deltagere: Jens LaurseN Carsten Højmose Michael Kristensen Bo Schøler Jens S.R. PederseN Alfred Borg Foto: EUROWIND tranbjerg Fællesråd solbjerggruppen Direktør Lyngbygaard GolfkluB projektudvikler tinning Hede Møllelaug I/S dn Favrskov STATEMENT B Kommunen skal synliggøre de krav og muligheder de ønsker at stille til et kommende projekt, fx støjmåling ved idriftsættelse af en møllepark. Kommunen kan/bør støtte lokale borgere ved at levere juridisk assistance til at indgå privatretlige aftaler mellem udvikler og naboer/interessenter. Kommunen skal få en troværdig tredjepart til at udarbejde en oplysningsfolder med fakta om lovgivning og muligheder, herunder eksempler på privat retslige aftaler imellem nabo og ejer af VE-anlæg. Planen for implementering af VE skal faseopdeles, hvor hver fase har konkrete mål og planer. Første fase skal være så konkret og sandsynlig, at det klart demonstreres at planen kan lade sig gøre og at slutmålet er realistisk. Fasen skal være fri for symbolpolitiske handlinger, eks. opstilling af et par vindmøller, hvilket ingen reel forskel gør i den rigtige verden. Det er vigtigt at synliggøre de forskellige VE-alternativer inden for elektricitet og varme. Hertil udarbejdes en oversigt over typer af VE, deres fordele og ulemper samt økonomi og effektivitet. Hvis man gerne vil fremme en bestemt type af VE-anlæg fx sol eller vind, er det vigtigt at vise med fakta, hvorfor disse er bedre end andre former fx på grund af effektivitet eller pladskrav

7 Netværk D Solcellepotentialet som alternativ til vind Selvejende institutioner (handelsskoler, friskoler, gymnasier mm) kan undgå selskabsdannelser. Netværket anbefaler, at Aarhus Kommune bringer følgende problemstillinger om solcelleanlæg ind i Kommunernes Landsforening, med henblik på en samlet indstilling fra landets kommuner til staten: Statens selskabskrav og tilbagebetaling af overskuddet for kommunale bygninger skal fjernes. Der skal skabes tillid omkring lovgivningen og tilskudstariffer, samt varighed af disse. Ved fællesanlæg skal der gives mulighed for salg af strøm ud over den nuværende 2km s radius. Netværket anbefaler i øvrigt, at Aarhus Kommune gør følgende: Folk (private personer) som køber solcelle anlæg nedsætter også strømforbruget med 10%. Visualisering af strømforbruget på institutioner kan derfor være en god idé. Som eksempel har Viborg Kommune sat målere op, så man kan følge med i elforbruget (Skalsskole, Møldrupskole og nogle børnehaver). Osted fri- og efterskole - undervisningsmateriale til at downloade Der er på nuværende tidspunkt ingen lovgivningsmæssige krav om hegning omkring større solcelleanlæg. Dyrelivet trives fint sammen med solceller. Kun 3% af solcellerne reflekteres. På grund af solens vinkel er generne primært fra nordvendte anlæg. Danmarks Naturfredningsforening mener, at solenergi skal spille en mere central rolle i fremtidens energiforsyning. Det gælder både solceller til at levere strøm og solvarme til at levere varme. Netværk d - deltagere Hans Gravsholt Torben Ankjærø Michael SimonseN Rita Lambrecht Anne Mette Hjortshøj Poul Jakob Bønløkke Henrik SimonseN herskind Sportsfiskerforbundet lodsejer i Kasted hertha Levefællesskab Borger i Hørslevbol lodsejer i Lyngby lodsejer i Kasted Gennemfører et pilotprojekt centralt i Aarhus, hvor elforbruget visualiseres. Bringer vedvarende energi ind i undervisningen (ex. Energiens dag ) og lader CO2-netral2030 mål blive til et fælles mål, frem for kommunens mål. Planlægger store solcelleanlæg inden for kommunens grænser. Ved udvælgelse af licitationer anvendes Københavns Kommunes fremgangsmåde, hvor man både ser på pris og kvalitet. Giver Landbysamfund mulighed for at etablere fælles solenergianlæg som markanlæg. Landsbymiljøet kan på den måde i højere grad friholdes for individuelle anlæg. Udarbejder beregninger for de enkelte landsbysamfund for at synliggøre rentabiliteten i fælles co 2 -neutrale anlæg. Foto: Sveigaard A/S 12 13

8 Netværk E TÆNK UD AF BOXEN - Alternative tilgange til at opnå CO2 neutralitet i Aarhus kommune inden 2030 Hvorfor og hvordan? Ca. 80% af indbyggerne i kommunen bor i Aarhus By. Målet om at blive CO2-neutral i 2030 er afhængigt af, at kommunens borgere bakker op og det vil især sige de mange, der bor i byen. Det er vigtigt, at vedvarende energi og andre miljøtiltag er synlige i midtbyen og i forstæderne. Solceller kan placeres på alle byens bygninger og gøre den vedvarende energi meget synlig for byboerne. Ud af ca. 650 projekter, der integrerer solceller i kommunale bygninger, er kun 30 indtil videre ved at blive realiseret til på grund af benspænd fra lovgivningen. Netværksgruppen anbefaler byrådet at arbejde for en ændret lovgivning så de sidste 620 projekter kan igangsættes! netværk e - deltagere Minna RasmusseN Lars MadseN Christian Schmidt-Møller Thomas Larsen Wessel Finn IngemaN Bjørn Iversen B Christian Achermann L beboer i Syddjurs Kommune borum-lyngby Fællesråd energi.konsortiet borger og UngEnergi orion Energy bluessolar landskabsarkitekt Foto: Blues Solar (Forum Horsens) Solceller på byens tage, på bygningsflader og i byens rum Placering af vindmøller og solcelleanlæg langs motorvejene og i havet Placering af vindmøller og biogasanlæg i industri- og erhvervsområder Foto: Blues Solar (Forum Horsens) Netværksgruppen anbefaler, at byrådet arbejde med alle typer af energiproducerende anlæg, som kan integreres og fungere i den bymæssige kontekst. Solceller, mini- og micromøller findes på markedet, og der er masser af muligheder for at tænke dem ind som en synlig del af byens bygninger, vej- og parkrum. Solceller og mikromøller kan levere energi til nære, omkringliggende installationer f. eks. belysning af parker og sportsanlæg, opvarmning af svømmebassiner. Energianlæg i byen skal gøre byboerne bevidste om, hvor energien kommer fra og de skal være i funktion, for at blive taget alvorlige. Anlæggene skal derfor placeres med omtanke. Minimøller skal stå, hvor der er stabile, gode vindforhold, f. eks på havneområderne, hvor grøn energi kan blive en synlig del af de nye byområder. Større vindmøller kan placeres synligt i Aarhus Bugt. mere om grøn energiproduktion. Herudover kan projektudviklerne foreslås, at investere i sociale, fællesskabsprojekter. Et af kommunens store potentielle energiaktiver er byens affald. De enorme mængder husholdningsaffald kan udnyttes i små lokale minianlæg eller i store, centrale enheder Affaldet kan kværnes og pumpes rundt i byens rørsystemer. Her har Aarhus en mulighed for at være visionær og tænke længere end andre har gjort. Kravet om 0-energi, og gerne plus-energi, kan med fordel indarbejdes i lokalplanen for godsbanearealet. Energiforsyningen i området skal være ambitiøst nok til at byen kan være stolt over det og bruge det i sin markedsføring. Lokalplanen kan undtage kravet om parkeringspladser mod et tilbud om delebilsordning. Bymøller (mikromøller) og solceller som en del af bybilledet i Aarhus Jordvarme som en indtænkt, integreret del af byggeri på bar mark og i byfornyelsesområder. Udvinding af biogas fra byens husholdningsaffald. Krav i lokalplaner om 0-energi i bolig- kontor- butiks- og administrationsbyggeri. Kommunen skal til bunds i mulighederne for at placere vindmøller omkring teknikanlæg (uden nabobeboelser). Hvis der opføres nye anlæg i landområder, skal beboere og lokalsamfund have mere ud af at blive nabo til dem. Det drejer sig ikke kun naboernes privatøkonomi (at man kan blive medejer og tjene penge), men også om, at projektudviklerne investerer i, at nye energiprojekter, indpasses i landskabet som åbne energianlæg, med stisystemer og fri adgang gennem områderne, hvor naboer og besøgende kan komme helt tæt på teknikanlæggene og lære 14 15

9 Netværk F Hvordan fordeles penge fra den grønne fond, når der opstilles vindmøller? Den grønne ordning går ubeskåret til lokalsamfundene, hvor der rejses vindmøller. (Indsættes som note: Lokalsamfund defineres som beboere, foreninger med mere indenfor en radius af 4,5 km fra vindmøllerne). Der ved ansøgning om midler fra grøn ordning nedsættes en arbejdsgruppe med borgere fra lokalområdet, som kommer med forslag til anvendelsen af midlerne fra den grønne ordning. Forslagene fremsendes til godkendelse af Rådmanden for Teknik og Miljø. Teknik og Miljø sikrer, at der informeres bredt ud i de lokale samfund, hvor der kommer konkrete udpegninger, om processen vedr. den grønne ordning og om anvendelsen af midlerne. Vi foreslår, at penge fra grøn ordning bliver ubeskåret i lokalsamfundene, fordi det er her man oplever generne, og her man for alvor kan få noget ud af pengene. Borgere i nabokommunerne skal have lige ret som borgerne i Aarhus Kommune, fordi de i ligeså stor grad kan opleve gener. Vi forestiller os, at der sættes en tidsfrist, således at der skal søges om penge til projekter senest 2 år efter vindmøllerne er rejst. Hvis det ikke sker, træffer Rådmanden for Teknik og Miljø beslutning om anvendelse af midlerne indenfor lokalområdet. Det samme gør sig gældende, hvis det mod forventning ikke lykkes, at fremsende forslag, der kan godkendes af Rådmanden for Teknik og Miljø. Vi ser også gerne, at der i forhold til senere konkrete processer indledes et samarbejde mellem henholdsvis aktører i lokalsamfund og banker/sparekasser for at se på mulighederne for, at lokalsamfund kan låne penge til vindmølleinvesteringer, der kan finansiere anlæg eller drift af lokale tiltag. Eksempler på projekter støttet af grøn ordning Nedenfor er oplistet eksempler på projekter der har fået tilsagn om midler fra den grønne ordning: Anlæg af sti og bord/bænke-sæt ved stier (Holbæk) Energikonsulent til fremme af vedvarende energi (Holbæk) Undervisningsmateriale til den lokale folkeskole (Jammerbugt) (Energirigtig) renovering af klub- og fælleshuse (bl.a. Viborg og Mariagerfjord) Etablering af multibaner og kunststofbaner (Ringkøbing-Skjern og Kalundborg) Etablering af gydebanker i bæk (Brønderslev) Renovering af hjemmeside og etablering af digitalt landsbytorv og touchskærme (Mariagerfjord) Etablering af byport og flagallé (Holstebro) Projekterne har fået tilsagn om mellem og kroner. Der er mulighed for at pulje ansøgninger som det blev gjort i Ramme-Dybe (Lemvig Kommune), hvor der blev søgt samlet til sportshallen, jagtforeningen, borgerforeningen, spejderne og flere. Man behøver ikke nøjes med kun at søge midler fra den grønne ordning, hvis man har et godt projekt. Drøn-gruppen i Saltum fik rejst 1 mio. kroner til et multiområde, ved at søge mange forskellige steder: Nordea, DBU, Lions Club, Landdistriktsmidler samtidig med, at de selv stod for sponsorløb, solgte kage til arrangementer og meget mere. De nåede aldrig at få tilsagn om midler fra Grøn ordning, da de var gået i gang med projektet. Ved Grøn Ordning skal man søge inden projektet igangsættes. Læs mere om Drøn-gruppen på facebook netværk f - deltagere Jørn Ejvind HanseN lodsejer Jan Ravn Christensen Politiker (SF) / Teknisk Udvalg Ole B. Vinther Tidligere medlem af det grønne råd 16 17

10 med at bo i nærheden af vindmøllerne? 18 50% 40% Netværk G % 30% 23% 20% 10% 6% 18% Hvilke placeringshensyn er vigtigst 12% i planlægning for sol og vind? 9% 0% I nogen grad I høj grad 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I hvilken grad oplever du, at der er ulemper forbundet med at bo i nærheden af vindmøllerne? 35% 23% 6% 18% 12% 9% 3% 2% m m m m I nogen grad 35% 30% 25% I høj grad Oplever du, at din søvn påvirkes af vindmøllerne? I den nye kommuneplan for vedvarende energi bør områder for vindkraftanlæg placeres efter fælgende principper: 20% Meget få generede naboer 15% Nær relation 29% til tekniske anlæg eller større infrastruktur 10% Beskyttelse af eksisterende 15% landskabs- og naturværdier 5% 7% 0% Beskyttelse af landsbyernes særlige kvaliteter 2% Ved udarbejdelsen af den nye kommuneplan bør man: m m m m Respondenter der svarer ja 3% 2% m m m m Inddrage naboerne tidligt og direkte i en konstruktiv dialog inden endelig udpegning af vindmølleområder Undersøge alternative og nabovenlige placeringer i andre kommuner med bedre plads og mere vind Undersøge mulighed for kommunal andel af Mejlflak Havmøllepark eller tilsvarende 60% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Oplever du, at din søvn påvirkes af vindmøllerne? 29% 15% 7% 2% m m m m Respondenter der svarer ja De nuværende minimumskrav for vindmøller (støjgrænse: 44dBA & afstandskrav: 4x møllehøjde) giver ofte en utilstrækkelig beskyttelse af naboen. VidenOmVind og Jysk Analyse viste i 2012, at 53% af naboerne indenfor 750m føler sig generet, og at 29% oplever søvnpåvirkninger 1. Først ved en afstand på over 1000m falder generne til et niveau, som normalt accepteres for naboer til veje, jernbaner og øvrig industri. Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) 2 og Ålborg Universitet 3, anbefaler ligeledes begge, at støjgrænsen skærpes til 35dBA. I en tætbebygget kommune som Århus kan vindmøller placeret med skohorn have stor betydning for mange mennesker. Det er derfor endnu vigtigere at planlægge efter, at minimumskravene ofte er utilstrækkelige. Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet fastslår, at kommunen har fuld ret til at afvise et projekt, der overholder lovens minimumskrav - under hensynet til naboerne (J.nr.: NMK ). I kommunens mindre landsbyer og yderområder har mange valgt at bo mindre centralt, fordi de har tilvalgt natur og stilhed. De åbne landskaber og naturområderne bruges i vidt omfang til rekreation og friluftsliv. Derfor skal ikke bare naturområderne, men også deres nærhed beskyttes, modsat kommuneplan 2009, hvor adskillige udpegede mølleområder lå klods op af disse. Ligeledes skal landsbyernes særlige kvaliteter, såsom rolige omgivelser og bebyggelse i begrænsede skalaer, beskyttes svar-paa-hoering-om-ny-bekendtgoerelse-om-stoej-fra-vindmoeller/ netværk g deltagere Kristian D. Frische Christian Buhl Andrew du Plessis Annie Mygind Peter EkmaN John EngelbrechtseN Danmarks Vindmølleforening beboer i Solbjerg, Læge hørslevgruppen hørslevgruppen storkesig ApS mårslet Fællesråd Inden endelig udpegning af vindmølleområder skal nærmeste naboer inddrages, så holdninger til opstilling af vindmøller i deres nærhed afklares. Ligeledes skal vindmølleprojekter allerede I opstartsfasen inddrage naboerne, for derved at finde den optimal placering af vindmøller i området. Desuden kan Aarhus Kommune anbefale frivillige købsaftaler med bekymrede naboer for at sikre, at afstanden mellem vindmøller og omkringboende naboer er mindst 1000 meter. Opførelse af vindmøller på vegne af Aarhus Kommune i andre kommuner og under samme hensyn til naboerne kunne muligvis drøftes og aftales via Kommunernes Landsforening. Lokalt medejerskab kan sikres gennem et kommunalt forsyningsselskab eller evt. gennem et nyt forbrugerejet selskab. 19

11 Netværk G 3 Prioritering af hensyn ved placering af vindkraftanlæg i Aarhus Kommune Statement 1: Når man skal placere vindkraftanlæg, er der en del forhold/grænseværdier i lovgivningen, som man skal forholde sig til. Når man som kommune vedtager en målsætning om, at omstille hele eller dele af sin energiforsyning til mere vedvarende/ miljørigtige energiformer, kommer det til at handle om prioritering. En stor del af omstillingen i Aarhus Kommune kommer til at omfatte opstilling af nye store vindmøller. netværk g3 - deltagere Kristian Knuth Adam Knuth Allan Dahl LarseN Steen Luk Peter Hegner Bonfils Lise Nørgaard C vosnæs Gods vosnæs Gods ecopartner dlbr Energi Invest Politiker (EL) / Teknisk Udvalg cirkel Energi Som udgangspunkt skal alle områder - hvor afstande til beboelser, grænseværdier for støj og skyggekast ved nabobeboelser, samlede bebyggelser, institutioner osv., er overholdt - indgå som mulige vindmølleområder. Andre ufravigelige arealbindinger, så som EF-Habitats- og Ramsar områder, statsskove, fredede arealer som hede, klitfredninger og strandenge, foruden kirkebyggelinjer og Exner fredninger, skal selvfølgelig også respekteres. Statement 2: Vi mener, at der eksisterer arealbindinger, som Kommunen er herre over, og derfor kan og bør tage op til revision i kommuneplanen med henblik på at opfylde målene i kommunens klimaplan: Statement 3 -Herregårde: Man taler om at bevare herregårdenes værdifulde kulturmiljø. Vi mener at vindmøller er en vigtig del af det moderne danske kulturlandskab og kan indgå i et naturligt samspil i herregårdenes landskabsrum, på linje med andre af herregårdenes andre tekniske anlæg og bygninger. Baggrund for statement 3 - Herregårde: Danmarks slotte og herregårde har til alle tider været steder, hvor effektivisering og tidssvarende, effektiv drift har været nøgleord. I dag er det mere afgørende end nogensinde for gårdenes fremtid, at det offentlige Danmark ikke ligger unødige hindringer for gårdenes udviklingsmuligheder. Herregårdene er kendetegnet ved at indeholde store sammenhængende markstykker, og dermed store afstande til nærmeste nabobeboelser. Præcis derfor er de så velegnede til vindmølledrift. Statement 4 - Kystnærhedszonen: Vi mener, at kommuneplanens formuleringer omkring placering af tekniske anlæg indenfor kystnærhedszonen, bør blødes op, så de ikke længere hindrer planlægning for vindmøller, da antallet af mulige vindmølleområder er begrænset. Statement 5 - Proces: Vi mener at, Aarhus Kommune bør indgå i en dialog med det nære lokalsamfund i forbindelse med udpegning af de enkelte vindmølleområder og i det hele taget gå langt, for at inddrage lokalsamfundene i beslutningsprocessen på meget tidligt tidspunkt

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Vindmølleordninger 1 Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Ordningernes formål er at øge den lokale forankring og accept af nye vindmøller. Vindmølleordningerne

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Dagsorden: FU møde 28.9.2015. Solbjerg Fællesråd. Dagsorden: Forretningsudvalgsmøde. Dato: 28.9.2015, kl. 19.00-22.00

Dagsorden: FU møde 28.9.2015. Solbjerg Fællesråd. Dagsorden: Forretningsudvalgsmøde. Dato: 28.9.2015, kl. 19.00-22.00 Dagsorden: FU møde 28.9.2015 Emne: Forretningsudvalgsmøde Dato: 28.9.2015, kl. 19.00-22.00 Sted: Fritidscentret, Solbjerg Hovedgade 88, 8355 Solbjerg Forretningsudvalg: Finn Krogslund Jensen Brian Jonassen

Læs mere

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Strategisk energiplanlægning. Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning. Referat (med senere suppleringer):

Strategisk energiplanlægning. Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning. Referat (med senere suppleringer): Strategisk energiplanlægning Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning Sted: Job og Kompetencecenter Vest, Harald Leths Vej 4, 7500 Holstebro. Tidspunkt: Torsdag den 26.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje 13. August 2013 Aftenens emner Vindmølleområdet Værditab Grøn pulje Vindmølleanparter - køberetsordningen Økonomi i en vindmølleanpart Vedtægter

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Den gode proces: Erfaringer med kommuneplanlægning

Den gode proces: Erfaringer med kommuneplanlægning Vindtræf 2012 Den gode proces: Erfaringer med kommuneplanlægning Kåre Albrechtsen Funktionsleder for Vindmøllerejseholdet, Naturstyrelsen Agenda Vindmøllerejseholdet Vindmølleplanlægning i kommunerne Borgerdialog

Læs mere

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen Dagsorden Vindmølleplanen - en bunden opgave v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen v/ Udvalgsformand Peter Sigtenbjerggaard Vi kan ikke planlægge vindmøller alle

Læs mere

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT Baggrund Bornholms Regionskommune (BRK) har vedtaget en ambitiøs plan med det mål, at Bornholm bliver en grøn Ø, med en høj andel af vedvarende energi, forberedt til fremtidens intelligente el-system.

Læs mere

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning A-Z Proces, Potentialer & Barrierer Køge Bugt 5. september 2011 Cand.Scient Joachim Holten Palvig Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning - resort Havvindmøller

Læs mere

4 Grethe Laursen, Vestre Alle 7, 9530 Støvring

4 Grethe Laursen, Vestre Alle 7, 9530 Støvring Indsigelser/ bemærkninger vedr. Lokalplan 19-001 Nr. Indsiger Kommentarer fra forvaltningen (ændringer foretaget i lokalplanen er markeret med fed) 1 Kulturarvsstyrelsen, bygninger Foreslået ændring til

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hovedvejen 35, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.

Læs mere

Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm

Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Tirsdag d. 14.8.2012 kl. 19-21 Skole Nord, afd. Svartingedal, Kirkegade 4, 3790 Hasle Deltagere: 16 borgere var mødt op, hele

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Vindmøller, muligheder og bekymringer

Vindmøller, muligheder og bekymringer Vindmøller, muligheder og bekymringer Input til VVM-undersøgelsen fra grupperne på idémødet den 11. marts Illustration: Vindmøllerejseholdet Erhverv og turisme Bekymringer Hæmsko for etablering af virksomheder

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Projektudvikling Projektsalg Projektstyring

Projektudvikling Projektsalg Projektstyring Projektudvikling Projektsalg Projektstyring Wind 1 er i sin nuværende form stiftet i 2004, som et 100 procent dansk ejet selskab. Forretningsideen er at udvikle, opføre og sælge nøglefærdige vindmølleanlæg.

Læs mere

Kæmpevindmølle i Solbjerg

Kæmpevindmølle i Solbjerg Kæmpevindmølle i Solbjerg Dagsorden den 9.9.2010 (ca. tidsangivelser): 19:00 19:15 Velkomst og introduktion v. Gunner Thomassen 19:15 19:45 Regler omkring placering af vindmøller kommunalplanen v. Afdelingsarkitekt

Læs mere

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 2. juni 2015 Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.50 16.55 17.20 Velkomst - Carsten Kissmeyer, borgmester

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen 1 Resultat: 1. Aktiv vindmølleplanlægning Vi når vores mål med 750 møller og tre gange så meget el vindkraft som i dag. Hvad gør vi: Kommuner angiver lokale

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER

VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER VINDMØLLER SOM LØFTESTANG FOR LOKAL UDVIKLING I UDKANTSOMRÅDER BAGGRUND Energipolitisk forlig som fastlægger, at 50% af al el skal komme fra vindmøller i 2020. Dette indebærer at der skal etableres 1800

Læs mere

DET BLÆSER I UDKANTSDANMARK

DET BLÆSER I UDKANTSDANMARK DET BLÆSER I UDKANTSDANMARK Der er et markant sammenfald mellem de områder, hvor det blæser mest, og de områder, der har de største udviklingsmæssige udfordringer, ofte kaldet den rådne banan. Der ligger

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan 2013-2025.

Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan 2013-2025. Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan 2013-2025. Forslaget er i høring frem til 30. april 2013 hvor efter alle indkomne høringssvar samles i en

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Bilag 1 - Notat vedr. solceller i det innovative energispareprojekt

Bilag 1 - Notat vedr. solceller i det innovative energispareprojekt Dato 11. feb. 2014 Rev 28. feb. 2014 Bilag 1 - Notat vedr. solceller i det innovative energispareprojekt Følgende notat beskriver kort den beslutningsproces, der har været i forhold til investering i solceller

Læs mere

Fremtidens Energilandskab

Fremtidens Energilandskab Fremtidens Energilandskab Anbefalinger til politikerne i Skive Kommune fra lokale arbejdsgrupper INDLEDNING SEPTEMBER 2015 ARBEJDSGRUPPER FORMULERER ANBEFALINGER OM FREMTIDENS ENERGILANDSKAB I KÅSTRUP

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Husstandsmøller & Solcelleanlæg

Husstandsmøller & Solcelleanlæg Husstandsmøller & Solcelleanlæg Infoaften - Solid Wind Power, SWP 10 kw og SWP 25 kw Anders Ztorm, Adm. Direktør Solenergi Danmark A/S, Dagsorden 1. Præsentation af Solenergi Danmark 2. Politiske målsætninger

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Referat Økonomiudvalget 2014-17. Indkaldelse. Mødedato: 11. november 2014. Tidspunkt: 16:40. Mødenr.: Mødelokale 10, Ringe.

Referat Økonomiudvalget 2014-17. Indkaldelse. Mødedato: 11. november 2014. Tidspunkt: 16:40. Mødenr.: Mødelokale 10, Ringe. 2014-17 Referat Økonomiudvalget Mødedato: 11. november 2014 Tidspunkt: 16:40 Mødenr.: Sted: Deltagere: Mødelokale 10, Ringe Indkaldelse Christian Thygesen Hans Jørgensen Kristian Nielsen Jens Elmgreen

Læs mere

J O H A N S E N & B L I D D A L

J O H A N S E N & B L I D D A L A D V O K A T F I R M A E T J O H A N S E N & B L I D D A L Møderet for Højesteret Pr. e-mail Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Att.: Jeanette Jeppesen Paulex-advokater ApS (Binavn)

Læs mere

Referat Lukkede punkter Kommunalbestyrelsen 27. juni 2013 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune

Referat Lukkede punkter Kommunalbestyrelsen 27. juni 2013 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune Referat Lukkede punkter Kommunalbestyrelsen 27. juni 2013 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune 76. Lukket punkt: Evt. salg af areal til Saltum Vandværk til opsætning af solcelleanlæg

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi.

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi. Fra bevaringsværdig til bæredygtig bevaringsværdighed. - integration af solenergi i en bevaringsværdig boligafdeling i Hvidovrebo 1 Afdeling 6 i Hvidovrebo en smuk bebyggelse fra 1950 erne. Afdelingen

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

AT L ÆGGE JORD TIL VINDMØLLER INFORMATION TIL INTERESSEREDE LODSEJERE

AT L ÆGGE JORD TIL VINDMØLLER INFORMATION TIL INTERESSEREDE LODSEJERE AT L ÆGGE JORD TIL VINDMØLLER INFORMATION TIL INTERESSEREDE LODSEJERE FORDELENE VED AT L ÆGGE JORD TIL VINDMØLLER INFORMATION TIL INTERESSEREDE LODSEJERE Vindkraft kommer til at udgøre en vigtig bestanddel

Læs mere

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD

ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD XxxxREBILD KOMMUNES ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD Referat tirsdag den 3. september 2013 Mødested: Business Park Nord Praktiske oplysninger: Kl. 8.30-10.30 Mødets tema Temamøde vedr. etableringslyst og iværksætteri

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende Fremtidens landsby Projekt: Børnebondegård Horsens

Resultatkontrakt. Vedrørende Fremtidens landsby Projekt: Børnebondegård Horsens Resultatkontrakt Vedrørende Fremtidens landsby Projekt: Børnebondegård Horsens Kontraktens start: 5. april 2011 Kontraktens slut: 1. juli 2014 Journalnummer: 13376231510 Kontraktens parter Region: Region

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om vindmøller

Velkommen til informationsmøde om vindmøller Velkommen til informationsmøde om vindmøller Informationsmøde - Ingen debat - Spørgsmål besvares gerne - Spørgsmål fremsendes skriftligt til: jens@vesterbaek.com Spørgsmål og svar vil efterfølgende blive

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet Vindmølle-ordninger Køge Bugt området 5. September 2011 Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet VE-lovens 4 ordninger Garantifond Værditabsordning Køberetsordning Grøn ordning Garantifond Der kan

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Bent Grindsted Fra: Bodil Nissen Sendt: 30. april 2013 14:25 Til: Dorthe Bach Egemose Agger Emne: VS: Testmøller er sat op i Lejre område 13, Gearkasse larmer lidt - og vi er nok over de tilladte ca 45-50

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Indstilling. Byggemodning af område til boliger i Brabrand. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Byggemodning af område til boliger i Brabrand. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 22. oktober 2013 Byggemodning af område til boliger i Brabrand Aarhus Kommune Teknik og Miljø Arealerne i Lokalplan 941, Boligområde syd

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere