Analyse 27. september 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 27. september 2012"

Transkript

1 27. september Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet beregnes størrelsen af subsidieringen af privatejede solcelleanlæg, og der foretages en vurdering af deres samlede bidrag til reduktionen af CO 2 -udledningen. Hovedkonklusioner Privatejede solcelleanlæg er blevet privatøkonomisk rentable bl.a. pga. en kraftig subsidiering, og udbygges nu hastigt. Det årlige subsidium udgør mindst for et gennemsnitligt anlæg og vil samlet løbe op i godt 220 mio. kr. pr Hvis ordningen fastholdes kan udgiften løbe op i omkring 1 mia. kr. i Regeringens målsætning for solcelleudbygning ventes nået ved årsskiftet. Hvis subsidieringen af nye solcelleanlæg fastholdes, vil det derfor isoleret set være udtryk for en forøgelse af ambitionsniveauet for udbygningen af den vedvarende energi. Som følge af EU's CO 2 -kvotemarked kan solcelleudbygningen imidlertid ikke påregnes at have en direkte effekt på den samlede europæiske (og globale) CO 2 -udledning. Nye anlæg har dermed reelt ingen direkte, positiv effekt på klimaet. Den samlede europæiske afhængighed af fossile brændsler reduceres dermed heller ikke. Hvis det forventede subsidium i stedet var blevet brugt til at opkøbe og annullere CO 2 -kvoter, kunne der være opnået en reel CO 2 - reduktion på næsten 2 mio. ton CO 2 pr. år svarende til over 3 pct. af Danmarks udledning af drivhusgasser. Den kraftige subsidiering af solcelleanlæggene bør således bringes til ophør snarest. Et højere klimapolitisk ambitionsniveau kan nås ved køb af CO 2 -kvoter, mens målsætningen for den vedvarende energi kan nås med andre og billigere VE-teknologier. FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 Kontakt Cheføkonom Jens Hauch Tlf

3 Hvorfor opsættes der så mange solceller lige nu? 1. januar 2011 var der i Danmark opsat solcelleanlæg i Danmark. 1. januar 2012 var tallet steget til anlæg og 7. september i år var tallet oppe på anlæg. Der er således tale om en nærmest eksplosiv udvikling i antallet af solcelleanlæg. Regnereglerne for afregning af strøm produceret på små privatejede solcelleanlæg betyder, at anlæggene er kraftigt subsidierede. Faldende priser på anlæg betyder, at subsiderne nu er tilstrækkelige til, at anlæggene er privatøkonomisk særdeles attraktive. Når der skal afregnes elektricitet, tages der udgangspunkt i, at den producerede strøm får elmåleren til at køre baglæns. Det betyder med andre ord, at en husstand, der har en solcellebaseret elproduktion, der netop svarer til forbruget, kun skal betale abonnementsafgiften og momsen heraf. Ved overproduktion afregnes overproduktionen til 60 øre/kwh. Der kan inden for disse afregningsregler installeres anlæg på max kw. Den gennemsnitlige installation har dog kun en effekt på 5,3 kw, jf. Energinet.dk. I praksis, under danske forhold, og når der tages højde for, at ikke alle anlæg er orienteret optimalt mod syd, vil et sådant anlæg dog ikke kunne producere helt så meget. På den baggrund er det lagt til grund, at det gennemsnitlige anlæg i Danmark har en produktion på ca kwh årligt. Tabel 1 viser sammensætningen af elprisen i Som der fremgår, er den samlede elregning på knap 2 kr. pr. kwh. Udgiften til abonnement, udgør kun en meget begrænset andel af elprisen. Abonnementsprisen er fast, dvs. installation af et solcelleanlæg reducerer ikke udgiften til abonnement. Alle øvrige poster på elregningen afregnes afhængig af forbrug, og reduceres altså svarende til produktionen på solcelleanlægget. Samlet set betyder ordningen, at det for mange husejere kan være særdeles lukrativt at opsætte et solcelleanlæg, jf. boks 1. 3

4 Tabel 1: Sammensætningen af husholdningernes elregning i 2009 øre/kwh Kommerciel el 37,9 Abonnement 2,5 Nettarif, lokal 13,8 Abonnement, net 14,9 Reg. transmission 0,8 Net. og systemtarif 7,4 Elpris, ekskl. PSO og afgifter 77,4 PSO 10,6 I alt ekskl. afgifter 88,0 Elafgift 55,0 Eldistributionsafgift 4,0 Elsparebidrag 0,6 CO 2 -afgift 8,9 Moms 39,1 I alt inkl. Moms 195,6 Kilde: Togeby, M., A. Larsen og N. P. Nimb (2011): Udviklingen af elpriserne. Hvorfor er husholdningernes elpriser steget mere erhvervenes? Og hvad kan der gøres ved det? Boks 1: Den privatøkonomiske gevinst ved et gennemsnitligt solcelleanlæg Den privatøkonomiske gevinst ved at installere et gennemsnitligt solcelleanlæg beregnes her med udgangspunkt i et gennemsnitligt solcelleanlæg, der producerer kwh om året. Det antages, at husstandens elforbrug i alle år er mindst lige så stort som produktionen. Husstanden får derved reduceret elregningen med ca kr. pr. år (1,78*4.600). Prisen på et anlæg, der kan producere kwh pr. år varierer afhængig af husets beliggenhed, tagets hældning og retning mv. Kontakt med en række installatører indikerer, at en sådan installation typisk vil koste ca kr., når der tages højde for bolig-job fradrag for den arbejdsløn, der er medgået til installationen. Med en kalkulationsrente på 4 pct. har denne installation en nettonutidsværdi på godt kr., hvis det antages, at levetiden på anlægget er 30 år som producenterne oplyser. Denne kalkule er forenklet og tager ikke højde for, at der kan være service- /reparationsomkostninger på anlægget, og at effekten af anlægget kan falde over tid. Omvendt tager beregningen heller ikke højde for potentielt stigende elpriser. 1 1 Mange producenter baserer tilbud på mere optimistiske forudsætninger, f.eks. stigende reale elpriser, og ingen service- og reparationsomkostninger, hvorfor disse tilbud ofte fremstår som mere attraktive end i ovenstående beregning. 4

5 Samlet set må investeringen dog vurderes at have lav risiko i sammenligning med alternative kapitalplaceringer f.eks. aktier. Alt i alt må ordningen siges at være særdeles attraktiv. Der kan anvendes forskellige skattemæssige regler i forbindelse med anlægget, en skematisk regel eller en regnskabsmæssig regel. Det ovenstående regnestykke er baseret på afregningen efter den skematiske regel. Den regnskabsmæssige regel betyder, at ejeren af anlægget opfattes som producent, og derfor på den ene side beskattes med 60 øre/kwh af den producerede strøm, men på den anden side kan fradrage investeringen. Investeringen foretaget i sidste halvdel af 2012 og i 2013 fradrages med 115 pct. pga. afskrivningsvinduet. Revisorer vurderer, at det for mange i særdeleshed personer med høj indkomst vil være fordelagtigt, at anvende regnskabsmæssig regel. Anvendelse af regnskabsmæssig regel kræver dog udvidet selvangivelse og dermed muligvis revisoromkostninger, ligesom der kan være usikkerhed om beskatningen af værdien af anlægget, hvis huset sælges. Pga. disse usikkerhedsmomenter ved den regnskabsmæssige regel er der i ovenstående regneeksempel taget udgangspunkt i, at der anvendes den skematiske regel. Dermed kan den privatøkonomiske gevinst ved investeringen altså i en del tilfælde være højere end i regneeksemplet. Subsidieringen af solceller Som det fremgår af tabel 1 er elforbruget kraftigt afgiftsbelagt: Således betales der PSOafgift, elafgift, CO2-afgift, elsparebidrag, moms m.m. Hertil kommer, at man betaler nettarif, hvilket kan opfattes som en betaling for brug af elnettet. En husstand, der installerer et solcelleanlæg vil pga. afregningsformen, hvor måleren kører baglæns, blive subisidieret ad to veje: Dels reduceres skattebetalingen af forbruget (man sparer afgifter), dels reduceres betalingen for brug af nettet. Værdien af den samlede subsidiering af et gennemsnitligt anlæg er godt kr. pr. år, som det fremgår af tabel 2. Tabel 2: Subsidiering af et gennemsnitligt solcelleanlæg Kr./år Værdi af reduceret netbetaling 1015 Værdi af reduceret skattebetaling, inkl. moms 5238 I alt inkl. Moms 6254 Værdi af håndværkerfradrag v. investering, kr Anm: Der er taget udgangspunkt i et anlæg, der producerer 4600 kwh pr. år i hele anlæggets levetid. Det antaget, at produktionen på anlægget ikke på noget tidspunkt overstiger husholdningens forbrug. Det er yderligere antaget, der afregnes efter skematisk regel. 5

6 Værdien af den reducerede skattebetaling opgøres som værdien af PSO-afgift, elafgift, eldistributionsafgift, elsparebidrag, CO 2 -afgift samt momsen heraf. Samlet set udgør skattesubsidiet godt kr. pr. år for en gennemsnitlig husholdning. Ligesom i beregningen af den privatøkonomiske gevinst, er det forenklende antaget, at der anvendes den skematiske regel (herunder muligheden for at bruge afskrivningsvinduet). Dette vil som udgangspunkt undervurdere størrelsen af subsidiet. Beregningen af værdien af subsidiet via reduceret netbetaling gennemgås i boks 1. Boks 1: Belastningen af elnettet Produktion og forbrug af el belaster elnettet, det gælder også solcelleanlæg. Hvis man forestiller sig, at produktionen af el med solcellerne typisk ikke tidsmæssigt falder sammen husstandens forbrug af el, kan der argumenteres for, at både forbruget og produktionen belaster elnettet. Hvis man forestiller sig den modsatte situation, at elproduktionen er mest muligt sammenfaldende med elforbruget i husholdningen, vil elnettet kun belastes med differencen mellem produktion og forbrug. Solcellerne spiller også sammen med de øvrige produktionsteknologier. På den ene side er det vejret og ikke elproducenten, der bestemmer, hvornår solcellerne producerer energi. Det betyder, at der alt andet lige er behov for reservekapacitet til de perioder, hvor solen ikke skinner. På den anden side er det muligt, at solcelleproduktionen typisk ikke tidsmæssigt samvarierer med vindmølleproduktionen, hvilket i princippet ville kunne reducere behovet for reservekapacitet. Der er med andre ord tale om et ganske kompliceret samspil. Der er flere arbejder/projekter i gang i elbranchen, der har til formål at afdække, i hvilket omfang opførelsen af solcelleanlæg belaster elnettet, men der er endnu ikke draget en entydig konklusion. Det er derfor i beregningerne forenklende antaget, at opsætningen af et solcelleanlæg ikke påvirker husstandens netbelastning. Dvs. værdien af netlbelastningen er antaget at svare til netbetalingen af elforbruget. Værdien af dette er for et gennemsnitligt anlæg godt 1000 kr. årligt, jf. tabel 2. Netbelastningssubsidiet belaster ikke statskassen, men reducerer indtægterne i de transmissions- og distributionsansvarlige selskaber. De transmissions- og distributionsansvarlige selskaber må hente de mistede indtægter andre steder, f.eks. i form af højere satser for transmission og distribution af el. I så tilfælde vil det være elforbrugerne generelt, der betaler netbelastningssubsidiet til solcelleproducenterne. Hvis der anvendes den skematiske regel, og hvis investeringen finder sted inden udgangen af 2013, er det muligt at opnå det såkaldte håndværkerfradrag for lønudgiften i forbindelse med installeringen. Flere leverandører oplyser, at lønomkostningen ved et standardanlæg ligger på godt kr. Det maksimale fradrag er på kr. per voksen i husstanden. Det er forenklende antaget, at der i gennemsnit opnås et håndværkerfradrag på kr. ved en installation. Dette må forventes at undervurdere den gennemsnitlige værdi af fradraget. Værdien af et fradrag på i en gennemsnitskommune er godt kr., som det også fremgår af tabel 2. Værdien af håndværkerfradraget er dog ikke medregnet i beregningen af subsidiet. 6

7 Det samlede subsidium Størrelsen af det samlede subsidium afhænger i sagens natur af, hvor mange anlæg, der installeres. Energinetdk oplyser, at der pr. 7. september var registreret anlæg, men at det faktisk installerede antal formentlig er større, da en del distributionsselskaber er op til 14 dage forsinkede med indberetningerne. Alene i perioden 7. august til 7. september kom der nye anlæg. Hvis det antages, at intensiteten for august holder, vil der pr være installeret knap anlæg. Disse vil have en samlet effekt på knap 200 MW. Dette svarer til at regeringens solcellemålsætning er nået ved årsskiftet og er i øvrigt i overensstemmelse med Energinetdk s prognose for kapaciteten. Disse anlæg vil med et gennemsnitligt årligt subsidum på godt kr. samlet set være subsidieret med 220 mio. kr. årligt Denne årlige udgift vil skulle afholdes i anlæggenes levetid, dvs. forventeligt de næste 30 år. 2 Det er imidlertid sandsynligt, at også efter vil blive installeret nye anlæg, hvis ordningen fortsætter. En prognose fra Energinetdk viser, at der kan forventes en samlet kapacitet på 1000 MW i 2020, hvis den nuværende privatøkonomisk attraktive ordning fortsætter. Dette vil i så fald betyde, at solcelleanlæggene subsidieres med over 1 mia. kr. årigt. Drivhuseffekt og forsyningssikkerhed? Regeringen har en række målsætninger på energiområdet. En af de centrale målsætninger er, at Danmark via sin deltagelse i EU's CO 2 kvotemarked bidrager til at CO 2 emissionen, der bl.a. stammer fra elproduktionen i EU, reduceres. Herudover har regeringen en forsyningssikkerhedsmålsætning og en målsætning for anvendelse af VE-teknologier, herunder en målsætning om, at der skal installeres solceller med en kapacitet på 200 MW. Det er hævet over enhver tvivl, at den nuværende udbygning bidrager til at opfylde målsætningen om installeret solcelleeffekt og sandsynligvis allerede i år. Men hvilken effekt kan der ventes mht. udledningen af CO 2, der skaber drivhuseffekten? Danmarks deltagelse i EU's kvotemarked betyder, at CO 2 -udledningen fra de kvoteomfattede sektorer i EU holdes under den aftalte grænse. De kvoteomfattede sektorer er elproduktion og visse større industrielle sektorer. 2 Dog kan en forventet reduktion af et installeret solcelleanlægs effektivitet over tid reducere værdien af subsidiet lidt. 7

8 Danske initiativer inden for elproduktion såsom en kraftig solcelleudbygning kan reducere den danske CO 2 -udledning, men den reducerede danske udledning vil imidlertid frigøre kvoter til anvendelse i andre EU-lande, der således kan udlede tilsvarende mere. Den samlede europæiske udledning af CO 2 vil altså ikke påvirkes af den danske solcelleudbygning, dvs. solcellerne vil ikke bidrage til at reducere drivhuseffekten. Hvis man teoretisk forestiller sig, at Danmark ikke var med i EU's kvotemarked, ville solocelleudbygningen kunne give anledning til en reel CO 2 -reduktion ved at fortrænge anden og mere forurenende elproduktion. Tilsvarende er tilfældet, hvis kvotemarkedet viser sig ikke at være virkningsfuldt. En analyse udført af EA Energianalyse konkluderer, at 1 kwh el giver anledning til 966 g. CO 2 i 2010 og 374 g i Dvs. hvis kvotemarkedet ikke eksisterede, ville solcellerne fortrænge ton CO 2. Det svarer til, der subsidieres med godt kr. pr ton CO 2. Dette er en meget høj omkostning i sammenligning med f.eks. dagsprisen på CO 2 -kvoter, der er på 116 kr..3 Dvs. selv hvis man ikke har tiltro til EU's kvotemarked vil det næppe være hensigtsmæssigt at subsidiere solcellerne så kraftigt som det er tilfældet, hvis formålet er at reducere drivhuseffekten. Der findes langt mere omkostningseffektive instrumenter. 4 EU's kvotemarked har også betydning for forsyningssikkerheden: Det danske elmarked er fuldt integreret med elmarkederne i resten af (Vest-) Europa. Dvs. den danske forsyningssikkerhed er derfor ikke bestemt af det danske forbrug af fossile brændsler, men af det europæiske forbrug af fossile brændsler. CO 2 -kvotemarkedet betyder, at et lavere forbrug af fossile brændsler i Danmark giver plads til en helt tilsvarende stigning i brugen af fossile brændsler i andre europæiske lande. Dvs. den samlede europæiske brug af fossile brændsler reduceres ikke af den danske solcelleudbygning, hvis ellers kvotesystemet virker efter hensigten. Det betyder, at den europæiske og pga. det integrerede europæiske elmarked danske afhængighed af potentielt ustabile regimer næppe ændres af den danske udbygning med solceller. Kunne pengene have været brugt bedre? Det er muligt inden for rammerne af EU's kvotemarked at sikre faktiske reduktioner i CO 2 udledningen. Det kan gøres ved at opkøbe og annullere CO 2 -kvoter. Dagsprisen på en kvote til udledning af ét ton CO 2 er 116 kr. Dvs. hvis f.eks. den danske stat bruger 116 kr. på at købe en kvote og ikke anvender den, vil Europas samlede CO 2 -udledning reduceres med ét ton. 3 Det bemærkes, at subsidiet ikke kan tages som udtryk for den marginale samfundsøkonomiske omkostning ved solceller. Det skyldes, at der bl.a. ikke er taget højde for forvridningseffekter eller nettobenefits i husholdningerne. 4 Det bør dog bemærkes, at der er tale om en forenklet beregning, der f.eks. ikke tager højde for tilbageløb. 8

9 Hvis man forestiller sig, at man i stedet for at subsidiere solcelleproduktionen opkøber og annullerer CO2-kvoter, vil der kunne købes kvoter svarende til 2 mio. ton CO 2. Den samlede korrigerede danske udledning af CO 2 var i 2009 på 59 mio. ton CO 2. Det betyder, at hvis man i stedet for at subsidiere opsætningen af solceller havde valgt at opkøbe CO2 kvoter for et tilsvarende beløb, ville man kunne have opkøbt kvoter svarende til knap 3,5 pct. af Danmarks samlede udledning af CO 2, hvis kvoteprisen også fremover svarer til dagsprisen. Dette regnestykke er dog behæftet med usikkerhed. På den ene side er der i beregningen af subsidiets størrelse konsekvent anvendt antagelser, der kan trække i retning af at subsidiet undervurderes. På den anden side er der ikke regnet med afledte effekter af subsidieringen, og der er ikke taget højde for, at CO2-kvoteprisen kan forventes at stige frem mod 2020 i takt med at antallet af udstedte CO2-kvoter reduceres på europæisk plan. Det er således både muligt, at der kan købes flere eller færre CO 2 -kvoter end 2 mio. ton. Størrelsesordenen illustrerer dog, at hvis det handler om at reducere klimapåvirkningen, så er den nuværende danske subsidiering af solceller langt fra at være det mest omkostningseffektive instrument. Andre VE-teknologier vil desuden være samfundsøkonomisk billigere end solceller. F.eks. peger en analyse fra Det Miljøøkonomiske Råd på, at en europæisk CO 2 -kvotepris på 150 kr. pr. ton, vil resultere i, at halvdelen af den danske elproduktion vil være baseret på vind, affald og biomasse i 2025, hvis produktionen skal være omkostningseffektiv. 5 Denne omkostningsminimerende løsning er solceller ikke en del af. Andre argumenter for en solcelleudbygning Det har været fremført, at nogle mulige VE-teknologier ikke udvikles tilstrækkeligt fordi der ikke er et marked. Dette holder dog næppe fsv. angår solceller i Danmark. Solcelleanlæg har i en årrække været opført i bl.a. Tyskland, og der findes globalt en lang række solcelleproducenter. Det må derfor forventes, at den danske solcelleudbygning kun i meget begrænset omfang kan medvirke til at accelerere den globale teknologiske udvikling. Det har været fremført i debatten omkring energiplanen, at Danmark med VEsatsning kan fungere som et foregangsland, der viser andre lande, at det også i 5 Jf. Det Miljøøkonomiske Råd (2008): Miljø og økonomi

10 praksis er muligt at reducere klimapåvirkningen. Danmark er ikke foregangsland på solcelleområdet, men det kan ikke udelukkes, at en generel dansk VEudbygning kan have en sådan effekt. En vurdering af værdien af en sådan effekt ligger dog uden for rammerne af dette papir. 10

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel Temaaften - SOLCELLER En skattemæssig og økonomisk vinkel Agenda Definition af VE-anlæg Skatteregler vedrørende VE-anlæg Servicefradrag Andre skattemæssige konsekvenser Tilbagebetalingstid, rentabilitet

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler 27.04.2012 Reglerne i det følgende materiale er gældende for investering i VE-anlæg, der udelukkende producerer

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk. Gode hensigter

Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk. Gode hensigter Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Notat / FCL Den 26. november 2012 Til Energistyrelsen E-mail: ens@ens.dk, cc. koep@ens.dk BL - Danmarks Almene

Læs mere

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler AFGIFTSMÆSSIGE REGLER FOR PRIVATE (REGLERNE OM NETTOAFREGNING) Investering i VE-anlæg til en privat husstand er omfattet

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Nye regler for afregning og opsætning af solceller

Nye regler for afregning og opsætning af solceller (½ Nye regler for afregning og opsætning af solceller Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte

Læs mere

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Efterfølgende redegørelse vedrører solcelleanlæg og husstandsvindmøller med en effekt på højst 6 kw. Reglerne gælder kun anlæg, som udelukkende

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling

Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling Dok. ansvarlig: NMJ Sekretær: Sagsnr: Doknr: 11. december 2014 Tariferingsmetode for egenproducenter uden produktionsmåling 1. Kortfattet beskrivelse af tariferingsmetoden Dansk Energi anmelder hermed

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold

www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold Juni 2012 Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers

Læs mere

www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold Juni 2013

www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold Juni 2013 www.pwc.dk Solcelleanlæg En guide til optimering af moms-, afgifts- og skattemæssige forhold Juni 2013 Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers

Læs mere

Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi

Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi Private solcelleanlæg grøn energi med god økonomi Stigende energipriser for private gjort det attraktivt at investere i vedvarende energi (VE) herunder solceller. Samtidig har nedbringelse af miljøbelastningerne

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

News & Updates Commercial Real Estate. Solcelleanlæg - en vedvarende løsning?

News & Updates Commercial Real Estate. Solcelleanlæg - en vedvarende løsning? Solcelleanlæg - en vedvarende løsning? Solcelleanlæg - en vedvarende løsning? Etablering af solcelleanlæg i både private husstande og erhvervsejendomme er ved at få både forbrugernes og erhvervsvirksomhedernes

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

SOLCELLEANLÆG www.solcelleekspert.dk

SOLCELLEANLÆG www.solcelleekspert.dk SOLCELLEANLÆG www.solcelleekspert.dk INDHOLD Side 4-5 Solcelleanlæg Solcelleanlægs opbygning, placering og funktion Side 6-7 Produktet Hvordan kommer jeg i gang Side 8-9 Skatteregler Side 10-11 Anlæg og

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Solcelleanlæg for private. Øernes Revision v/peter Hansen

Solcelleanlæg for private. Øernes Revision v/peter Hansen Solcelleanlæg for rivate Øernes Revision v/peter Hansen Præsentation af Øernes Revision Nykøbing F Havneladsen 8, 1. 4800 Nykøbing F. 8 medarbejdere Vordingborg Næstvedvej 2, 4760 Vordingborg 19 medarbejdere

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: 87-92044

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Agenda. Beierholm og solceller. Lovgivningens udvikling. Overvejelser ved etablering af solcelleanlæg

Agenda. Beierholm og solceller. Lovgivningens udvikling. Overvejelser ved etablering af solcelleanlæg Solcelleanlæg Agenda Beierholm og solceller Lovgivningens udvikling Overvejelser ved etablering af solcelleanlæg 2 17.09.13 November 2012 Solar Day, Mastersæt. statsaut. Power revisor Point Torben Pedersen

Læs mere

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015 Formål. Med hæftet Nettilslutning af solcelleanlæg ønsker Dansk Solcelleforening, TEKNIQ og Dansk Energi at give en samlet oversigt over administrative krav og regler m.m. som gælder for nettilslutning

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

SOLCELLEANLÆG Go energi - Go økonomi G

SOLCELLEANLÆG Go energi - Go økonomi G SOLCELLEANLÆG Go energi - Go økonomi INDHOLD Side 4-5 Solcelleanlæg Solcelleanlægs opbygning, placering og funktion Side 6-7 Produktet Hvordan kommer jeg i gang Side 8-9 Skatteregler Side 10-11 Anlæg og

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Skat - solcelleanlæg. investering i solcelleanlæg. Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor

Skat - solcelleanlæg. investering i solcelleanlæg. Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor Skat - solcelleanlæg Skattemæssig behandling af investering i solcelleanlæg Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor Skatteregler 1. Skematisk regel (LL 8 P stk. 2-3): Bundfradrag

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

hos Skousen! Solcelleanlæg 6,2 kw inkl. montering: Fra 89.995,- 10 års invertergaranti 10 års panelgaranti 25 års lineær ydelsesgaranti

hos Skousen! Solcelleanlæg 6,2 kw inkl. montering: Fra 89.995,- 10 års invertergaranti 10 års panelgaranti 25 års lineær ydelsesgaranti NYHED hos Skousen! Solcelleanlæg 6,2 kw inkl. montering: Fra 89.995,- 10 års invertergaranti 10 års panelgaranti 25 års lineær ydelsesgaranti Hvorfor solceller? Med dit eget solcelleanlæg kan du slippe

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Solceller - et område i konstant udvikling

Solceller - et område i konstant udvikling Oktober 2013 Solceller - et område i konstant udvikling Muligheden for at få leveret strøm via solceller har været diskuteret meget i medierne. Klima-, energi-, og bygningsministeren har i flere omgange

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed

Læs mere

Sig farvel til elregningen - én gang for alle

Sig farvel til elregningen - én gang for alle Sig farvel til elregningen - én gang for alle Udnyt vores gratis og mest vedvarende energikilde: Solen DanmarksPaneler gør sol til strøm - året rundt Miljørigtigt CO 2 reducerende Få GRATIS varme når DanmarksPumpen

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Õ ø ø ±Æ ªÆª Œª ± øæ ªÆ ª µøæ

Õ ø ø ±Æ ªÆª Œª ± øæ ªÆ ª µøæ Õ ø ø ±Æ ªÆª Œª ± øæ ªÆ ª µøæ Indledning Dette notat omhandler de skattemæssige regler i forbindelse med personers investeringer i solcelleanlæg. Reglerne er dog som udgangspunkt de samme for øvrige Vedvarende

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) E erfølgende redegørelse vedrører solcelleanlæg og husstandsvindmøller med en effekt på højst 6 kw. Reglerne gælder kun anlæg, som udelukkende

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Udover disse generelle forhold gælder der særlige regler for kommuner, der beskrives i det følgende.

Udover disse generelle forhold gælder der særlige regler for kommuner, der beskrives i det følgende. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 199 Bilag 69 Offentligt N O T AT 19. juni 2013 Kommunale solcelleanlæg Den 11. juni 2013 indgik regeringen en aftale med V, DF, EL og K om begrænsning af udgiften

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Program Kort om solceller Regler for opsætning af solceller Økonomien i solcelleanlæg Sådan kommer man igang Øget interesse for solceller Udbygningen på verdensplan

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

KAPITEL I OMKOSTNINGER VED STØTTE TIL VEDVARENDE ENERGI

KAPITEL I OMKOSTNINGER VED STØTTE TIL VEDVARENDE ENERGI KAPITEL I OMKOSTNINGER VED STØTTE TIL VEDVARENDE ENERGI I.1 Indledning Dansk energipolitik er underlagt EU-krav men er mere ambitiøs på VE-området Den danske energipolitik har siden energikriserne i 1970

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere