Hvordan man skaber foretagsomme entreprenører: SKUB metoden og effectuation logik*

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan man skaber foretagsomme entreprenører: SKUB metoden og effectuation logik*"

Transkript

1 Hvordan man skaber foretagsomme entreprenører: SKUB metoden og effectuation logik* Af Anne Kirketerp og Steffen Korsgaard Resumé Entreprenørskab er blevet et centralt begreb inden for politik og ledelse. Derfor er der stigende fokus på hvordan vi kan udvikle flere og bedre entreprenører og entreprenørielle medarbejdere. Den stigende interesse for entreprenørskabsundervisning er i begrænset grad blevet fulgt op af en teoretisk funderet didaktik, som understøtter entreprenørskabsundervisningens særegenhed. I denne artikel beskrives en undervisningsdidaktik med udgangspunkt i effectuation logik og i den såkaldte SKUB metode. Endvidere diskuteres centrale spørgsmål i vores forståelse af, hvad entreprenørskab er. Indledning Entreprenørskab er i høj grad blevet fast inventar på den politiske dagsorden og fremstår som det måske mest seriøse svar på globaliseringens udfordringer i Danmark. Regeringen har fremsat adskillige ambitiøse forslag med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for entreprenører og vækstentreprenører i særdeleshed. Skattelettelser for innovative vækstentreprenører, forskellige fonde, låneordninger og forbedrede rådgivningsmuligheder for entreprenører er blot nogle af de initiativer regeringen har søsat på området (Regeringen, 2005, 2006). Entreprenørskabsundervisning er i forlængelse af dette blevet et centralt emne for undervisere på alle niveauer fra folkeskolen til universiteterne. Initiativer som IDEA og Iværksættersøjlen vidner om at dette emne tages seriøst af politikere og andre relevante beslutningstagere. Der skal således arbejdes målrettet med idéudvikling, innovation og entreprenørskab helt fra folkeskole til de længste videregående uddannelser. Som følge deraf er der betydelig interesse for forskellige måder at undervise i entreprenørskab særligt fordi, entreprenørskab betragtes som noget anderledes, der måske slet ikke kan formidles eller, som minimum kræver nogle nye og anderledes tilgange. Sideløbende med dette er entreprenørskabsfeltet ved at modne som forskningsfelt. Der er stadig ingen enighed om et fælles paradigme og forskellige definitioner og metodiske tilgange forsætter med at florere side om side på feltet (Davidsson, Low, & Wright, 2001). Der er en intens udveksling mellem entreprenørskabsforskningens cutting edge og entreprenørskabsundervisningen, hvilket Saras Sarasvathys (2001a; 2003; 2004) betydningsfulde arbejder bevidner. Hvordan man anskuer entreprenørskab som fænomen har ligeledes afgørende betydning for, hvordan man i givet fald skulle undervise i entreprenørskab. Det er i dette krydsfelt, at denne artikel byder ind. Først vil vi argumentere for at de traditionelle tilgange på entreprenørskab (innovation eller opstart af nye virksomheder) er uhensigtsmæssige udgangspunkter for entreprenørskabsundervisning. Vi forslår en alternativ tilgang (entreprenørskab som foretagsomhed), med udgangspunkt i Sarasvathys teori om effectuation. Dernæst præsenterer vi teorien om effectuation, der videreføres i den såkaldte SKUB metode, der kan danne grundlag for en entreprenørskabsundervisning. I SKUB metoden er det afgørende, at der sker en integre- Hvordan man skaber foretagsomme entreprenører: SKUB metoden og effectuation Xxxxxxxxx logik 93

2 ret læring, hvor den potentielle entreprenør ændrer både tænkning og handling. Denne form for undervisning kan resultere i bedre og flere entreprenører, og at de, der ikke vælger at starte egen virksomhed, vil agere mere entreprenørielt og foretagsomt i andre sammenhænge. Dette vil være en gevinst både for den enkelte person og for samfundet som helhed. Entreprenørskab Entreprenørskab som videnskabeligt og politisk felt domineres af en bestemt optik. Nemlig entreprenørskab som en aktivitet, der bidrager disproportionalt til væksten i samfundsøkonomien (Carland, Hoy, Boulton, & Carland, 1984; Low & MacMillan, 1988; Regeringen, 2005, 2006; Schumpeter, 1961). Den altoverskyggende årsag til at studere entreprenørskab er, at det er entreprenørerne, der gør den samlede samfundsøkonomiske kage større (Ahl, 2006). Tilsvarende på det politiske område, hvor entreprenører anses som vigtige for dynamikken og væksten i økonomien (Regeringen, 2006). Grundlæggende finder man to forskellige opfattelser at hvad entreprenørskab er: Entreprenørskab som henholdsvis opstart af nye virksomheder og innovation. Er entreprenøren den der starter en ny virksomhed eller en der gennemfører innovative tiltag i form af nye produkter eller processer, i eller udenfor eksisterende virksomheder? Begge opfattelser, refererer imidlertid tilbage til væksten i samfundsøkonomien som grundlaget for studiet af entreprenører såvel som den politiske understøttelse af entreprenørskab. Vi vil hævde at entreprenørskab ikke fuldt kan forstås gennem blot en enkelt tilgang. Entreprenøriel adfærd forekommer i mange forskellige fora og er langtfra altid drevet af ønsket om økonomisk vækst (Steyaert & Katz, 2004). Intraprenørskab, social og kulturel entreprenørskab er eksempler på dette. Som minimum er det derfor nødvendigt at generere et syn på entreprenørskab, der tager udgangspunkt i den enkelte entreprenør og dennes virksomhed, og inkorporerer de værdier, mål og drømme for fremtiden, den enkelte entreprenør har. Dette er nødvendigt for at kunne hjælpe den enkelte entreprenør, og særligt de utraditionelle af slagsen til at udvikle sig selv og sin virksomhed. Hvis der fokuseres på vækst i entreprenørskabsundervisningen, kan man risikere at fremmedgøre en stor mængde interessante og kreative entreprenører. Vi vil derfor i det følgende skitsere en alternativ forståelse af entreprenørskab, der netop tager udgangspunkt i den enkelte entreprenør: Entreprenørskab som foretagsomhed (se evt. også Blenker, Dreisler, Færgemann, & Kjeldsen, 2004). Entreprenørskab som foretagsomhed Denne opfattelse af entreprenørskab fokuserer på den entreprenørielle handling. Dette er i sig selv ikke nyt og kendes tilbage fra Schumpeters arbejde (Schumpeter, 1961). Pointen er, at vi godt kan have mange gode ideer, men uden handling eller at nogen foretager sig noget er der intet entreprenørskab, intet bliver sat i værk. Det er transformationen fra at have en god en ide, til at kunne udføre den, der er kernen i entreprenørskab. Denne transformation kan komme til udtryk på forskellige måder som vi senere vil uddybe. Det nye ved foretagsomhedsbegrebet er, at den entreprenørielle handling ikke behøver at resultere i hverken en ny virksomhed eller en innovation. Ordet foretagsom betyder virkelysten eller energisk. På engelsk oversættes foretagsomhedsadfærd med enterprising behaviour. Det vil sige adfærd, hvor man omsætter tanke til handling. Dette er gavnligt både med henblik på egen opstart af virksomhed eller innovation i eksisterende virksomheder. Alle er i større eller mindre grad foretagsomme. Alle individer er potentielt entreprenørielle. Der er således intet unikt eller grundlæggende anderledes over entreprenører (Gartner, 1985), og det er under denne optik nyttesløst at forsøge at identificere særlige personlige eller psykologiske træk, der kendetegner entreprenører, eller kausale forhold, der betinger entreprenøriel aktivitet og økonomisk vækst. Gibb (2002) argumenterer for, at den under- 94 Ledelse & Erhvervsøkonomi 2/2007

3 læggende enterprising behaviour skal fremmes i entreprenørskabsundervisningen. Perhaps the foremost is to move the focus of entrepreneurship teaching and research away from the narrow business orientation towards the notion of the development of the enterprising person in a wide range of contexts and the design of organizations of all kinds to facilitate appropriate levels of effective entrepreneurial behaviour (Gibb, 2002, p. 258) Gibb peger på, at undervisning om entreprenører (Levie, 1999) har været typisk på Business Schools, mens undervisning der er for entreprenører, bedre kommer til udfoldelse uden for de etablerede skoler. Inden for entreprenørskabsundervisning der udvikler metakompetencen (Miles, Miles, & Snow, 2005) foretagsomhed kan nævnes Operation Startup der leverer entreprenørskabsundervisning for humanister på en række videregående uddannelser i København. 1 Kaospilot uddannelsen sigter ligeledes mod metakompetencen foretagsomhed. (Christensen & Kirketerp, 2007). Den store fordel ved denne optik er, at den italesætter entreprenørskab som en bred metakompetence (Miles et al., 2005), som alle i en eller anden forstand er i besiddelse af, og som kan stimuleres gennem undervisning. Forskning inden for entreprenørskab peger faktisk på, at entreprenørskab kan stimuleres gennem mere praksisorienteret undervisning (Cooper & Lucas, 2004; Cooper & Lucas, 2007). Cooper & Lucas har undersøgt Cambridge/ MITs Center for entrepreneurial learning der med programmet CMI har skabt et action-learning entreprenørskabprogram for højtuddannede, der udbydes på forskellige universiteter rundt om i Storbritannien. I det følgende vil vi argumentere for at fremme entreprenørskab gennem undervisning ved at tilvælge foretagsomhedstilgangen. Dette skyldes, at foretagsomhedstilgangen fokuserer på den enkelte entreprenør og sætter dennes kompetencer, ønsker og muligheder i fokus uden at forholde det til idealer eller arketyper opstillet af entreprenørskabsstudier, der fokuserer på højvækstentreprenører. Dette vil resultere i en entreprenørskabsundervisning, der sigter bredere end blot innovation eller opstart af nye virksomheder. Til gengæld forventer vi, at der dels vil komme bedre og måske flere entreprenører i den traditionelle forstand, og dels at de, som ikke vælger at starte egen virksomhed vil blive mere foretagsomme i deres andre aktiviteter. Hvordan det praktisk vil komme til udtryk i entreprenørskabsundervisning og hvilke ændringer, der her er nødvendige, vil vi uddybe i det følgende. Men først er det nødvendigt at give en præsentation af Sarasvathys effectuation teori, der ligger til grund for de mere konkrete overvejelser og værktøjer i SKUB metoden. Effectuation logik Saras Sarasvathy har i en række publikationer (2001a; 2001b; 2003; 2004) redegjort for sin teori om effectuation logik. Teorien er på en og samme tid en viderebygning af og opgør med læremesteren Herbert Simons teori om begrænset rationalitet. Begrænset rationalitet betyder, at individer ikke, som antaget i meget økonomisk teori, principielt er i besiddelse af al relevant information og har bearbejdet denne information optimalt og derfor træffer optimale beslutninger. I stedet, hævder Simon, må man påregne at individer har begrænsede kognitive evner (Sarasvathy, 2001, 2003). Der indsamles begrænset information og denne bearbejdes på en mindre end optimal måde. I stedet for optimale beslutninger træffes der således tilfredsstillende beslutninger. Bag både tankegangen om fuld og begrænset rationalitet ligger en antagelse om, at mål og præferencer er givne forud for beslutningen. Det er således kun midlerne, der er i spil i beslutningsprocesser - målet ligger fast. Denne tankegang ligger til grund for langt det meste teori om økonomi, markedet og entreprenørskab. Sarasvathys teori udfordrer dette. I sin Ph.d afhandling undersøgte Sarasvathy, hvordan ekspert entreprenører ræsonnerer i forbindelse med vigtige beslutninger i entreprenørskabsprocessen. I studiet Hvordan man skaber foretagsomme entreprenører: SKUB metoden og effectuation logik 95

4 fik hun 27 ekspertentreprenører til at løse en række opgaver, der omhandlede en fiktiv virksomhed (Sarasvathy, 2001,2001a, 2001b). Mens entreprenørerne løste opgaverne skulle de tænke højt og deres ord blev nedskrevet og analyseret. Det centrale resultat i denne analyse var, at entreprenørerne grundlæggende ræsonnerede på baggrund af to vidt forskellige logikker: effectuation og causation logik (Sarasvathy, 2001, 2001a, 2001b, 2004). Causation logik følger tæt den traditionelle måde at ræsonnere på, som vi finder den i fuld og begrænset rationalitet på MBA kurser og i klassiske lærebøger (Sarasvathy, 2001, 2001a). Her tages målet for givet og der lægges planer for, hvordan man kan nå målet mest hensigtsmæssigt. Man starter med at identificere et problem og beskrive kuren. På den måde har vi et mål, vi arbejder hen imod. Effectuation logik derimod er det stik modsatte af causation. Her tages der udgangspunkt i tre typer af midler: Hvem er jeg, hvad kan jeg og hvem kender jeg? Med andre ord entreprenørens egne træk, evner og sociale netværk (Sarasvathy, 2001, 2001a, 2001b, 2004). Dernæst spørges; givet disse midler hvilke effekter kan jeg skabe, hvad kan jeg gøre? Målet bestemmes således i høj grad af midlerne og kan naturligvis ændre sig løbende i processen efterhånden som de tilgængelige midler ændrer sig. Det siger sig selv, at en entreprenør vil have andre og måske bedre midler og ressourcer efter at have været i gang i tre år end i de første måneder. Det viste sig, at 74% af de deltagende ekspert entreprenører brugte effectuation logik mindst 63% af tiden og 44% af dem mindst 85% af tiden (Sarasvathy, 2001, 2001a, 2001b, 2004). I sine publikationer giver Sarasvathy flere glimrende eksempler på denne logik i praksis. Af pladsmæssige hensyn vil vi nøjes med at præsentere to af hendes analogier, der illustrerer forskellene mellem causation og effectuation logik. Man kan forestille sig at man skal lave et måltid mad. Der er grundlæggende to tilgange til det. Enten finder man en opskrift og følger denne, hvilket kræver, at man anskaffer sig de nødvendige ingredienser og tilbereder dem efter opskriftens forskrifter - eller man åbner sit køkkenskab og ser hvad man allerede har og laver så mad med disse ingredienser. At følge en opskrift svarer til causation logik, mens effectuation logikken svarer til at lave mad udfra hvad der allerede er i køkkenskabene (Sarasvathy, 2001, 2001a). En anden analogi handler om patchwork (Sarasvathy, 2001, 2003). Patchwork handler grundlæggende om at få mere eller mindre tilfældige og forhåndenværende lapper strikket sammen til et meningsfuldt hele. I starten forsøger man sig frem og prøver forskellige muligheder, men efterhånden, som arbejdet skrider frem og et mønster har udviklet sig, kan man begynde at eftersøge særlige lapper fra andre. Disse nye lapper kan også få en til at genoverveje designet og løbende ændre på dele at tæppet. Den kausale modpol til patchwork er puslespillet hvor billedet allerede er givet og opgaven består i at finde de korrekte stykker og lægge den korrekt sammen. Hvor causation logik sigter mod at forudsige fremtiden og gennem reduktion af risiko opnå en form for kontrol, søger effectuation logikken at overflødiggøre forudsigelse gennem kontrol. Da fremtiden i meget høj grad er produkt af menneskelig handling, forsøger man i effectuation logikken at skabe eller modellere fremtiden blandt andet ved at inddrage centrale stakeholders, der kan hjælpe med at skabe de ønskede betingelser (Sarasvathy, 2001, 2003). Denne kontrol logik manifesteres i tre principper, der danner kernen i den måde entreprenører træffer beslutninger inden for en effectuation logik (Sarasvathy, 2001, s. 210): Der fokuseres på overkommelige tab, frem for forventet gevinst. Man anslår hvor meget kan man tåle at tabe og lader dette styre i beslutningsprocessen, i stedet for forventet gevinst, som det er tilfældet i causation logik. Man indgår i højere grad i partnerskaber 96 Ledelse & Erhvervsøkonomi 2/2007

5 og lader dette stå i stedet for grundige markedsanalyser. Partnerskaber sigter mod at skabe den ønskede fremtid, i stedet for at forudsige den. Man forsøger at udnytte uforudsete begivenheder (contingencies) i stedet for at undgå dem. Har man, som i causation logik, en fast plan, bliver uforudsete begivenheder en trussel. Planlægger man løbende, kan man forsøge at vende det til en fordel og indrette sig på dem. Vi ser imidlertid effectuation logik som et bredere fænomen, der udspiller sig i personers beslutninger generelt. Sarasvathy (2001, 2001a) er inde på lidt af det samme: One could speculate that effectuation processes are more general and more ubiquitous than causation processes in human decisions. (s. 250). At være kompetent til at ræsonnere med en effectuation logik vil således være en fordel i et bredt spektrum af menneskelige aktiviteter og ikke kun i forbindelse med opstart af egen virksomhed og lignende. Effectuation logik understøtter succes i mange forskellige sfærer og det selvom succeskriteriet er et andet end høj vækst. Effectuation logik tilhører, lige som entreprenørskabet generelt, ikke de få eliteentreprenører (Steyaert et al., 2004). Entreprenørskabsundervisning Entreprenørskabsundervisning kan groft inddeles i to retninger, der overlapper med henholdsvis effectuation og causation logik. Forretningsplanen er et eksempel på causation logik i det meste (eller meget) entreprenørskabsundervisning. Endvidere er også Kotlers (1991) model et eksempel på det samme. Denne undervisning er typisk (i korte træk) opbygget efter: analyse af langsigtede muligheder på markedet undersøgelse og udvælgelse af markedet herunder segmentering design af marketings strategier planlægning af marketings programmer organisering, implementering og kontrol af markedsindsats. Denne opbygning af undervisning finder man også i meget undervisning baseret på forretningsplanen. Der undervises således i strategisk og kalkulerbar viden. Om dette siger Gibb (2002): It can be questioned as to whether the notion of a (Business) plan is an adequate metaphor for the entrepreneurial act (Gibb 1996). It can be argued that it is more a reflection of the attempt by the providers of banking, accounting and commercial consulting services to the entrepreneur and owner-manager to reduce the world and make sense of things in their terms Han fortsætter It seems almost certain that the concept of the business plan was not invented by the entrepreneur! (s. 243) Fordelene ved undervisning efter en causation logik er, at man ved, hvad man får og man som kommende entreprenør kan overbevise investorer om forretningens bæredygtighed. Ulemperne er, at for faste mål kan hæmme en (måske påkrævet) kursændring. Den bagvedliggende tænkning er, at markedet og muligheden allerede eksisterer, og udfordringen i denne type undervisning er at koble ny viden med erkendte problemstillinger. I en effectuation logik ændres fokus hele tiden mod det punkt, hvor der er mest motivation og umiddelbar forretningsmulighed. Denne undervisning tager udgangspunkt i, at individet har nogle bestemte ressourcer, men ikke et bestemt mål. Forretninger eller projekter fremkommer som partnerskaber, hvor risikoen bliver delt mellem forskellige aktører. Det indebærer, at man skal afdække sine personlige kompetencer for at kende sine styrker og svagheder. På den måde kan man sammensætte et team, der understøtter de kompetencer, der er i gruppen. Den bagvedliggende tænkning er filosofisk af natur hvordan opstår de ideer, der ikke eksisterer endnu og hvordan skaber man sig et marked, man endnu ikke kan forestille sig? (Sarasvathy, 2001, 2001a) Effectuation logikken understøtter umiddelbart og direkte opfattelsen af entreprenør- Hvordan man skaber foretagsomme entreprenører: SKUB metoden og effectuation logik 97

6 skab som foretagsomhed. Ved netop at tage udgangspunkt i den enkelte entreprenør og dennes kompetencer og muligheder lettes transformationen fra ide til handling mest muligt. Det er simpelthen selve kernen i effectuation logikken at den korteste vej er den mest interessante - ikke til et forudgivent mål, men til handling. Undervisning i entreprenørskab må således ifølge Sarasvathy (2001) skifte fokus: the focus in our classrooms, for example, would shift from how to build a successful firm or how to become a successful entrepreneur to what types of ideas and opportunities should YOU pursue? og given who you are, what you know, and whom you know, what types of economic and/or social artifacts can you, would you want to, and should you create? (s. 258) Gibb (2002) har samme fokus og beskriver det udgangspunkt entreprenørskabsundervisningen bør have på denne måde; What do they need to know, why do they need to know it and how do they need to be able to adapt and develop themselves to cope with, create and perhaps enjoy uncertainty and complexity are key questions to be addressed? By answering them, it should be possible to conclude as to what the broader enterprise paradigm can offer. (s. 243) Ved at tage udgangspunkt i effectuation logikken undgår man den fælde at undervisning bliver oplæring i det stereotype billede af superentreprenøren. Superentreprenøren er metaforen for det personlighedstræk visse personer besidder. Der er skrevet meget litteratur om entreprenørens personlighedstræk (McClelland, 1987). Dette karaktertræk kan beskrives som initiativrig, energisk, stor gennemslagskraft, stor selvtillid, risikovillig samt mangel på respekt for autoriteter. Disse personer vil uanset hvordan de bliver undervist have en større sandsynlighed for at starte selvstændig virksomhed, da det passer til deres natur at starte selv. Risikoen i denne diskussion er, at entreprenørskabsundervisningen kommer til at handle om at få flest mulige til at ligne denne karikatur eller ideal af en super entreprenør. Dermed bliver de historier, der bliver fortalt, War Stories fra super entreprenører til super entreprenører. De historier, der handler om andre former for entreprenørskab og andre typer vækst, for eksempel den sociale entreprenør, der har stor betydning for lokalsamfundet, fortælles ikke, og de rollemodeller, der understøtter andre typer af entreprenører, vises ikke. SKUB metoden 2 Entreprenørskabspædagogik er ikke væsentligt anderledes end andre former for undervisningspædagogikker. Pædagogik generelt siger noget om hvad og hvorfor vi lærer noget. Disse overvejelser inden for entreprenørskabsundervisning adskiller sig ikke fra de overvejelser man bør gøre sig inden for alle andre fagdiscipliner, hvordan kan man overhovedet lære noget? Det der er anderledes er i højere grad didaktikken. Didaktikken er de tanker man gør sig over, hvordan indholdet i stoffet bliver videregivet til de studerende. For undervisning i entreprenørskab bør det gælde, at der i meget høj grad er tale om handlingsorienteret undervisning. De metoder, der stimulerer til større foretagsomhed, er specielle for didaktikken i entreprenørskab. Hvis målet er undervisning der stimulerer foretagsomhed generelt, er et af midlerne at skubbe de studerende ud i handling. Læring indebærer som minimum en ændret tænkning eller adfærd (Crossan & Sorrenti, 2002) Når der er tale om integreret læring, er der sket en ændring i både kognition (tænkning) og adfærd. På et af verdens førende entreprenørskabsuniversiteter, Babson College i Boston USA, er kongstanken at entreprenørskab er et pracademic område der kombinerer practical og academic viden pracademic. Som universitetets prorektor siger: Tanke uden handling er frugtesløs og handling uden tanke er farligt! Dr. Steven Spinelly, citat fra filmen iværksætter tør du (Illum, 2006) 98 Ledelse & Erhvervsøkonomi 2/2007

7 Handling står centralt i SKUB metoden. Et skub er et konkret krav om handling, hvor der er en deadline og en opfølgning. Her er den underliggende tanke, at man sikrer internaliseret viden ved at gøre blokeret læring aktivt ved at lægge et skub ind. Et skub er den aktivitet der får teorier og tanker omsat til handling. Nedenfor beskriver eksempel 3 og 4 en situation, hvor underviserens holdninger og teorier om forretningsmodeller bliver omsat til egen virkelighed. Dermed bliver teori omsat til handling, hvilket sikrer en internaliseret læring, som på sigt kan stimulere til mere foretagsomhed. På eksempelvis universitets uddannelser uddannes de studerende til at tænke i teorier og skifte perspektiv på baggrund af analyser. Denne viden og (ud)dannelse er vigtig og sikrer en kernefaglighed. Modvægten til denne analytiske faglighed opnås blandt andet i entreprenørskabsundervisning, hvor det centrale er at udvikle den innovative handlingskompetence, der her i artiklen er beskrevet som foretagsomhed. Omdrejningspunktet i entreprenørskabsundervisning er omsættelsen af viden til værdi for andre og det er denne oversættelse SKUB hjælper med til. Det sker ikke af sig selv, da de studerende sjældent bliver opfordret til at handle i universitetsmiljøet. Den aktive ingrediens i at stimulere til foretagsomhed er at lave et skub, der omsætter teori til handling og lige så vigtigt får handlinger koblet med viden. Denne viden skal skubbes frem i en effectuation tilgang, hvor det er individets egne ressourcer der styrer valgene. Et vigtigt element i entreprenørskabsundervisningen er motivationen for at ville ændre tænkning. Dette gør SKUB metoden ikke noget direkte for at motivere. Man kunne sige at forud for et skub, skal der være et TRÆK, noget der former motivationen for læring. I entreprenørskabsundervisning kan et træk eksempelvis være introduktionen af rollemodeller, der former motivationen for at iværksætte et eller andet. SKUB metoden sigter eksplicit mod at understøtte effectuation logik i entreprenørskabsundervisning. Sarasvathys studie demonstrerer, at succesfulde entreprenører anvender effectuation logik i deres beslutninger. Entreprenørskabsundervisning bør derfor understøtte og fremme denne logik hos deltagerne. Den centrale bevægelse er fra en hvis jeg skulle handle til en handling. Forretningsplaner illustrerer hvis jeg skulle handle ideen. I en forretningsplan forsøger man at skabe en totalbeskrivelse af en fiktiv eller planlagt entreprenørskabsproces, hvor de enkelte dele (se eksempelvis Kotlers model beskrevet ovenfor) er tæt sammenknyttet. Dette fremmer causation logik ved at fokusere på forudsigelse og planlægning. Fokuserer man i stedet på handling i undervisningen aktiverer man effectuation logikken. Det kan være at starte en forretning i stedet for at skrive en forretningsplan. Dette fordrer at deltagerne i undervisningen, må aktivere de tre principper i effectuation logikken (Sarasvathy, 2001, 2003): Ved at starte en rigtig virksomhed eller starte et projekt tvinges deltageren til at overveje hvad det overkommelige tab er, da der ikke kun investeres i fiktive ressourcer. En rigtig virksomhed eller et projekt fordrer faktiske partnerskaber med oprigtige forpligtelser. Fremtiden aktualiseres i stedet for kun at forudsiges i mere eller mindre fiktive forretningsplaner. Endelig vil deltagerne faktisk møde uforudsete begivenheder, der skal håndteres og forsøges vendt til en fordel. På denne måde afprøves ideernes bæredygtighed i praksis. Deltagerne må korrigere for svagheder og fejlenes skadevirkning kan begrænses gennem fleksibel planlægning (Sarasvathy, 2001, 2003). Totalbeskrivelser, forudsigelser og planlægning overflødiggøres i disse aktualiserede projekter og i stedet træder løbende planlægning og skabelse/modellering af fremtiden gennem handling. Med andre ord effectuation logik. Forskellene mellem de to forskellige under- Hvordan man skaber foretagsomme entreprenører: SKUB metoden og effectuation logik 99

8 visningsmåder eksemplificeres i de følgende fire små undervisningsscenarier, der beskriver forholdet mellem integreret læring og ikkeintegreret læring. Eks 1) Jeg sidder og hører om forskellige forretningsmodeller. Undervisningen er fire lektioner forelæsning. Jeg har ingen forretningside. Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge informationen til. Efter de fire timer går jeg hjem og glemmer hvad jeg har hørt. Måske kommer jeg i tanke om at jeg har hørt noget lignende, hvis jeg hører om det igen. Resultatet er: ingen eller begrænset læring da der ikke er ændret tænkning eller handling. Eks. 2) Jeg sidder og hører om forskellige forretningsmetoder. Undervisningen er fire lektioner forelæsning. På forhånd har jeg en forretnings ide og er interesseret i at høre om forskellige måder at lave min forretning på. Under forelæsningen relaterer jeg hele tiden min egen ide i forhold til de muligheder, underviseren fortæller om. Efter de fire timer går jeg hjem og tænker over, hvad jeg selv ville gøre. Jeg begynder at tænke på, hvilke forretnings modeller jeg skal bruge og taler om det med andre. Resultatet er: ændret tænkning om et område. Det kan blive til integreret læring hvis personen handler på det. Eks. 3) samme som i eksempel 2 blot siger underviseren til sidst jeg vil gerne have, i sætter jer ned nu og beskriver, hvilken type af forretnings metode, der passer jeres forretning bedst jeg vil gerne have besvarelserne på mail om ti minutter. Resultatet er: Emnet for forelæsningen bliver internaliseret og gjort til noget, hvor jeg kan ændre tænkning. Hermed er personen hjulpet på vej til handling. Eks 4) samme som i eksempel 3, hvor jeg ydermere bliver skubbet til at handle efter min beskrivelse af forretningsmodel. Dette kunne ske ved, at jeg ikke blot har en beskrivelse af, hvordan jeg forestiller mig, at min forretningsmodel skal være, men også rent faktisk skal starte min virksomhed op i løbet af undervisningsforløbet. Det sidste eksempel kan blive til en ændret tænkning samt adfærd og dermed integreret læring. I de to sidste eksempler sker der et SKUB, der tvinger mig til at tage stilling til, hvad jeg har lært og relatere det til min egen viden. På den måde kan foretagsomheds adfærd stimuleres i undervisningen. Hvis man ofte bliver konfronteret med at omsætte det hørte til egen forståelse og stimuleret til handling, vil man på sigt have en større sandsynlighed for at opnå integreret læring. Ved at kombinere SKUB og effectuation tankegang, hvor undervisningen er værdibåret ud fra den enkeltes motivation og viden, vil den studerendes ide få både handlekraft og realitet. Konklusion Entreprenørskab er et mangfoldigt og heterogent fænomen, der bør anskues som sådan gennem forskellige optikker bestemt af det givne formål. Denne mangfoldighed må entreprenørskabsundervisning også kunne rumme. Vi må derfor basere den på en opfattelse af entreprenørskab, der tager udgangspunkt i de enkelte entreprenører og deres særlige situation og forskellighed. Foretagsomhed forekommer os at være en sådan opfattelse. Vi må forsøge at undgå en dogmatik med snævre idealer for, hvad der er godt entreprenørskab, sådan som de to traditionelle syn på entreprenørskab indeholder ifølge vores analyse. Den succesfyldte entreprenør benytter sig hovedsageligt af effectuation logik som beskrevet af Sarasvathy (2001a; 2001b; 2003; 2004). Denne måde at ræsonnere på er derfor vigtig at understøtte i entreprenørskabsundervisningen, da det ifølge omfattende forskning er den tankegang succes entreprenører benytter sig af. For at understøtte denne tankegang bør entreprenørskabsundervisning fokusere på foretagsomhed. Dette står i modsætning til det traditionelle fokus på opstart af nye virksomheder og forretningsplaner, hvor tankegangen bag er causation logik. Vi har argumenteret for, at vejen mod en bedre 100 Ledelse & Erhvervsøkonomi 2/2007

9 entreprenørskabsundervisning kan fremmes gennem foretagsomhed med fokus på effectuation logik, integreret læring og SKUB. Alle disse elementer sigter til at afkorte vejen fra tanke til handling; altså foretagsomhed. Det er vores forhåbning at disse eller lignende metoder vil blive anvendt i entreprenørskabsundervisningen i stigende grad fremover til glæde for de potentielle entreprenører og samfundet som helhed. Summary Entrepreneurship has become a key concept in politics and management, and, consequently, there is increasing focus on how to develop more and better entrepreneurs and entrepreneurial employees. The increasing interest in entrepreneurship teaching has been followed only sparingly in theoretically founded didactics which supports the uniqueness of entrepreneurship teaching. This article describes teaching didactics based on effectuation logic and the so-called SKUB method, including the discussion of issues essential to our understanding of the nature of entrepreneurship. Noter * Begge forfattere har bidraget ligeligt til artiklen. 1. Operation Startup er et 30 ECTS point kursus udbudt fra Københavns universitet. Kurset afholdes af Startup Company der ejes ad Nicolai Seest og David Madié. 2. SKUB metoden blev præsenteret på IDEA s underviser workshop okt Begrebet er under empirisk og teoretisk udvikling i Anne Kirketerps Ph.d. afhandling omhandlende entreprenørskabsundervisnings pædagogik og didaktik. Litteratur Ahl, H.: Why Research on Women Entrepreneurs Needs New Directions. EntrepreneurshipTheory and Practice, 30(5): , Blenker, P., Dreisler, P.: Færgemann, H., & Kjeldsen, J.: Uddannelse og entrepreneurship - et signalement af universiteternes nye rolle? Ledelse & Erhvervsøkonomi(4): , Carland, J. W., Hoy, F., Boulton, W. R., & Carland, J. A. C.: Differentiating Entrepreneurs from Small Business Owners: A Conceptualization. The Academy of Management Review, 9(2): , Cliff, J. E.: Does one size fit all? Exploring the relationship between attitudes towards growth, gender. Journal of Business Venturing, 13(6): , Crossan, M. M. & Sorrenti, M.: Making sense of improvisation. In K. N. Kamoche & M. P. e. Cunha & J. V. d. Cunha (Eds.), Organizational improvisation. London and New York: Routledge, Davidsson, P., Low, M. B., & Wright, M.: Editor s Introduction: Low and MacMillan Ten Years On: Achievements and Future Directions for Entrepreneurship Research. Entrepreneurship: Theory & Practice, 25(4): 5-16, Gartner, W. B.: A Conceptual Framework for Describing the Phenomenon of New Venture Creation. Academy of Management Review, 10(4): , Gibb, A.: In Pursuit of a New Enterprise and Entrepreneurship Paradigm for Learning: Creative Destruction, New Values, New Ways of Doing Things and New Combinations of Knowledge. International Journal of Management Review, 4(3): , Kirketerp, A.: Iværksætter - tør du? Denmark, Kotler, P: Marketing Management. Englewood Cliffs: NJ:Prentice-Hall, Hvordan man skaber foretagsomme entreprenører: SKUB metoden og effectuation logik 101

10 Levie, J.: Enterprising Education in Higher Education in England. London: Department for Education and Employment, Low, M. B. & MacMillan, I. C.: Entrepreneurship: Past Research and Future Challenges. Journal of Management, 14(2): , Lucas, W. A. & Cooper, S. Y.: Enhancing Self-efficacy to Enable Entrepreneurship: The Case of CMI s Connections: MIT Sloan Working Paper No , McClelland, D. C.: Characteristics of Successful Entrepreneurs. The Journal of Creative Behavior, 21(3): , Miles, R. E., Miles, G., & Snow, C. C.: Collaborative Entrepreneurship: How Networked Firms use Continuous Innovation to Create Economic Wealth Stanford, CA: Stanford University Press, Regeringen: Nye mål: Regeringsgrundlaget. København Regeringen: Fremgang, fornyelse og tryghed. København Sarasvathy, S. D. 2001a: Causation and Effectuation: Toward a Theoretical Shift from Economic Inevitability to Entrepreneurial Cointingency. Academy of Management Review, 26(2): , Sarasvathy, S. D. 2001b: Effectual Reasoning in Entrepreneurial Decision Making: Existence and Bounds, Academy of Management. Washington, DC, Sarasvathy, S. D.: Entrepreneurship as a science of the artificial. Journal of Economic Psychology, 24(2): , Sarasvathy, S. D.: Making It Happen: Beyond Theories of the Firm to Theories of Firm Design. Entrepreneurship: Theory & Practice, 28(6): , Schumpeter, J. A.: The Theory of Economic Development. Cambridge MA: Harvard University Press, Steyaert, C. & Katz, J.: Reclaiming the space of entrepreneurship in society: geographical, discursive and social dimensions. Entrepreneurship & Regional Development, 16(3): , Wiklund, J., Davidsson, P., & Delmar, F.: What Do They Think and Feel about Growth? An Expectancy-Value Approach to Small Business Managers Attitudes Toward Growth. Entrepreneurship: Theory & Practice, 27(3): , Ledelse & Erhvervsøkonomi 2/2007

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

ENPREPRENØRSKAB LINDA GREVE

ENPREPRENØRSKAB LINDA GREVE ENPREPRENØRSKAB LINDA GREVE PARADIGMER I ENTREPRENØRSKABEN 1 2 3 4 1. PARADIGME ENTREPRENØRSKAB ER EN MEDFØDT EVNE 2. PARADIGME ENTREPRENØRSKAB ER EN PROCES 3. PARADIGME ENTREPRENØRSKAB ER KOGNITION 4.

Læs mere

Entreprenørskabsundervisning Hvordan fremmer man foretagsomhed?

Entreprenørskabsundervisning Hvordan fremmer man foretagsomhed? Entreprenørskabsundervisning Hvordan fremmer man foretagsomhed? Anne Kirketerp Linstad Forsker, Psykolog Ph.d Stud. Universe Research Lab akl@universeresearchlab.dk www.universeresearchlab.dk Mobil: 2055

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Links&til&Entreprenørskabsbog&og&Knud&Illeris& & Knud&Illeris&om&transformativ&læring& http://edu.au.dk/forskning/videoforelaesninge

Links&til&Entreprenørskabsbog&og&Knud&Illeris& & Knud&Illeris&om&transformativ&læring& http://edu.au.dk/forskning/videoforelaesninge Links&til&Entreprenørskabsbog&og&Knud&Illeris& & Knud&Illeris&om&transformativ&læring& http://edu.au.dk/forskning/videoforelaesninge r/transformativ>laering>og>identitet& & Link&til&den&bog&Pia&Rasmussen&har&skrevet&sammen&med&Per&

Læs mere

Innovation og foretagsomhed

Innovation og foretagsomhed Innovation og foretagsomhed Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker Ekstern lektor AU Kunsthåndværker- psykolog Annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Entreprenørskab: Egne muligheder, som er omsat

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB PRÆSENTATION HVAD ER UDFORDRINGEN? HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER SKABE LØSNINGER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab

Læs mere

Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation

Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation Hvordan laver I mad? Sarasvathy (2001) taler om to grundlæggende forskellige måder at lave mad på, som svarer til hvad hun har fundet

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises 04-12-2013 1 Why Danmark vinder bronze i innovation, men sakker bagud i forhold til vores

Læs mere

Væksthus Midtjylland, Horsens 12. oktober Entrepreneurships teoretiske rødder og typer af entrepreneurer

Væksthus Midtjylland, Horsens 12. oktober Entrepreneurships teoretiske rødder og typer af entrepreneurer Væksthus Midtjylland, Horsens 12. oktober 2010 Entrepreneurships teoretiske rødder og typer af entrepreneurer Kristian Philipsen, lektor Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet,

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Dean's Challenge 16.november 2016

Dean's Challenge 16.november 2016 O Dean's Challenge 16.november 2016 The pitch proces..with or without slides Create and Practice a Convincing pitch Support it with Slides (if allowed) We help entrepreneurs create, train and improve their

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

METODE TIL TRÆNING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG

METODE TIL TRÆNING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG METODE TIL TRÆNING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG You cannot sit and wait for innovation. You have to go after it with a club. - Jack London Hvad er det? Innovation - Hvad er det? Nyt, nyttigt,

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

FORETAGSOMHEDSDIDAKTIK -Om entreprenørielle læringsmetoder som. fremmer foretagsomhed og handlekraft. Skub-metoden

FORETAGSOMHEDSDIDAKTIK -Om entreprenørielle læringsmetoder som. fremmer foretagsomhed og handlekraft. Skub-metoden AU AARHUS UNIVERSITET FORETAGSOMHEDSDIDAKTIK -Om entreprenørielle læringsmetoder som fremmer foretagsomhed og handlekraft. Skub-metoden ANNE LINSTAD KIRKETERP, PH.D. Underviser og undervisningsudvikler

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES PROGRAM 09:00 Velkomst v. Annette Eriksen, adm. direktør, Rovsing Business Academy 09:10 Udfordringer med forandringsledelse v. Thomas Essendrop, Underviser og seniorrådgiver,

Læs mere

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Introduktion Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har med støtte fra Velux Fonden igangsat et toårigt projekt, der vil hjælpe med at inkludere og fastholde socialt udsatte

Læs mere

Mogens F. Mikkelsen

Mogens F. Mikkelsen Læringsbehov afhænger af kompleksitet Forberedte spørgsmål fra deltagerne?! 5% tog sig tid til at sætte mål for udbyttet af dette seminar. Hvorfor gjorde de det? Hvorfor kun 5%? - og hvad gjorde de 95%

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

En f. En fugl i hånden. Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager

En f. En fugl i hånden. Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager En f En fugl i hånden Arbejdsseminar 2. oktober Lene Tortzen Bager Sara Sarasvathy Causation/mål Afsæt i produkt/idé Analyse af marked Analyse af kundegrupper Analyse af interessenter Forretningsplan Effectuation/middel

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

TATION. Innovationsforståelser. Lektor Carsten Bergenholtz

TATION. Innovationsforståelser. Lektor Carsten Bergenholtz AARHUS UNIVERSITY SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Innovationsforståelser Lektor Carsten Bergenholtz (cabe@mgmt.au.dk) Department of Management School of Business and Social Sciences Aarhus University

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Workshop om Innovation og Entrepenørskab

Workshop om Innovation og Entrepenørskab Rom og cola er en innovation; To kendte ting kombineres og skaber noget nyt Workshop om Innovation og Entrepenørskab v/ Per Bak Christensen og Torben 1 Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder

Læs mere

orretnings- dvikling Kursus i planlægning og implementering af vækstmuligheder

orretnings- dvikling Kursus i planlægning og implementering af vækstmuligheder orretnings- dvikling Kursus i planlægning og implementering af vækstmuligheder Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet KURSUS 2 KURSUS Planlægning alene spænder ben for

Læs mere

ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

www.kaospilot.dk There are always more possibilities than you think.

www.kaospilot.dk There are always more possibilities than you think. www.kaospilot.dk There are always more possibilities than you think. Kursus i Kreativt Lederskab Hvad er kreativt lederskab? Kreative ledere får mennesker til at overraske sig selv og sammen skabe innovative

Læs mere

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Velkommen - Design- & Innovationsprogram Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Case: Det gode køkkent Mind-set: Social samvær gennem smagfulde oplevelser

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Business in Society Strategy Reinterpretation

Business in Society Strategy Reinterpretation B3-011 Pkt. 3 Bilag 3.1 Strategy Reinterpretation June 011 Strategy Roadmap Milestones 17/6 /9 Board meeting Board seminar Phase 1: Tki Taking stock Phase : Strategy t reinterpretation t ti Phase 3: Strategy

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København 1 Herle Mo Madsen, HerleMo.Madsen@grontmij.dk IDAmiljø 25.10.2013 Agenda 2 Nye problemstillinger WSUD

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Støtte og stimuering af talenter med henblik på at skabe en ny generation af vækstorienterede entreprenører og intraprenører Pål Fernvall, Projektleder,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Præstation vs. Resultat

Præstation vs. Resultat Drømmen We want to be competitive at the highest international level, and by that achieve the opportunity to play against the best players in the world. Præstation vs. Resultat Inflection Point 10x change

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Principles: Couples, Families, Groups, and Mandated Clients Where is the distress? To whom does the feedback refer? Multiple voices in the room Systemic

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all

Læs mere

Fra konsensus- til performancekultur

Fra konsensus- til performancekultur Fra konsensus- til performancekultur Erfaringer med at udvikle en organisation November 2012 Forretningsområder Parallelimport af medicin i EU Salg af generiske lægemidler i EU Orifarm - en international

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere