SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Studieplan SOB10 MODUL 6 Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygepleje Folkesundhed, epidemiologi og miljømedicin University College Lillebaelt 1 04/01/2012 Modul 6 Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

2 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af modulet... 3 Teoretisk undervisning i uge 7/ Sygepleje... 4 At leve med kronisk sygdom... 4 Casearbejde... 5 Folkesundhed, herunder epidemiologi og miljømedicin... 7 Teoretisk undervisning i uge 9/ Sygepleje... 9 Casearbejde - Risikovurdering... 9 Folkesundhed, herunder epidemiologi og miljømedicin Interventioner og tilbud til forskellige målgrupper Teoretisk undervisning i uge 10/ Sygepleje At blive en familie og at være en familie Casearbejde - Analyse af borger/patientbeskrivelse ift. kulturel baggrund, pårørende og netværk Teoretisk undervisning i uge 11/ Sygepleje Sundhedsvæsenets tilbud University College Lillebaelt 2 04/01/2012 Modul 6 Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

3 Beskrivelse af modulet Modul 6 har fokus på det overordnede tema: Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske metoder til observation og intervention. Modulet retter sig ligeledes mod at udføre sundhedspædagogisk virksomhed. Modulet tilrettelægges i primær og/eller i sekundær sundhedstjeneste i forhold til gravide, nyfødte, børn, familie og ældre. Modulplanen for sygeplejerskeuddannelsen, Odense og Svendborg danner udgangspunkt for efterfølgende studieplan. Læringsudbyttet og læringsmål for modulet er på følgende link: Modulplan 6 Modulets opbygning Modul 6 er et kombineret teoretisk og klinisk modul. Den teoretiske del af modulet, der består af otte dage, der er fordelt henover modulet, er struktureret omkring fire centrale elementer: Patientologi, Kronisk sygdom, Primær sundhedstjeneste og Sundhedspædagogik. På modul 6 indgår følgende fag i undervisningen på den teoretiske del af modulet: Sygepleje og Folkesundhed, herunder epidemiologi og miljømedicin. Undervisningen på den teoretiske del af modul 6 er overordnet tilrettelagt som forelæsning, oplæg, casearbejde med vejledning, diskussioner og videndeling i grupper. Med henblik på at etablere en sammenhæng mellem den kliniske og teoretiske del af modul 6 medbringer du til hvert teoretisk forløb en borger/patientbeskrivelse. Det konkrete fokus for borger/patientbeskrivelserne fremgår af studieplanen. Det forventes at du altid medbringer en borger/patientbeskrivelse og at du har forberedt dig ud fra modulets litteratur, som det fremgår af studieplanen, da det vil give grundlag for en kvalificeret dialog, der er betydningsfuld for din sygepleje. Arbejdet med borger/patientbeskrivelsen bringes med tilbage til klinikken, hvor det præsenteres evt. for klinisk vejleder. Derudover forventes det at du selv søger praksis-, udviklingsog forskningsbaseret viden med relevans for modulets overordnede tema. University College Lillebaelt 3 04/01/2012 Modul 6 Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

4 Teoretisk undervisning i uge 7/18 Sygepleje At leve med kronisk sygdom Temaet knytter sig til de centrale elementer Patientologi og Kronisk sygdom Mål Mål der knytter sig dette centrale element eller emne/indhold er: Kan beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere. Kan identificere etiske problemstillinger knyttet til patienter/borgere med kroniske sygdomme Kan identificere centrale betydninger af patienters/borgeres reaktioner på folkesygdomme og kroniske sygdomme. Kan søge sortere og anvende viden om begreber knyttet til folkesygdomme og kroniske sygdomme Kan søge, sortere og anvende viden om begreber knyttet til fænomener og udvalgte problemstillinger hos gravide, nyfødte, børn, familier, ældre og kronisk syge patienter/borgere Under dette centrale element er der fokus på patienter/borgere med kroniske sygdomme. Læringsaktivitet 2 lektioner. Undervisningen er tilrettelagt med oplæg og diskussion. Fokus i undervisningen er: Hvordan det kan være at leve med kronisk sygdom Kronisk sygdom i et livshistorie- og hverdagslivsperspektiv Lektioner med casearbejde at leve med kronisk sygdom og videndeling ift. casearbejde at leve med kroniks sygdom er beskrevet i studieplanen under Casearbejde At leve med kronisk sygdom. Litteratur som forventes læst inden lektionerne: Jørgensen, Birthe Beck (1994). Når hver dag bliver til hverdag. Akademisk forlag A/S. Ss , og (Lægges på fronter) Corbin, Juliet M. (1998). The Corbin and Strauss Chronic Illness Trajectory Model: An update. Scholarly Inquiry for Nursing Practice. Vol. 12, No 1. S University College Lillebaelt 4

5 Casearbejde Læringsaktivitet 17 lektioner. Casearbejdet foregår på grundlag af en borger/patientbeskrivelse, der udarbejdes i løbet af klinikken i uge 6/17. Casearbejdet består af 2 dele. Casearbejdets første del tager afsæt i undervisningen i Sygepleje At leve med kronisk sygdom. Casearbejdets anden del tager afsæt i undervisningen i Folkesundhed herunder epidemiologi og miljømedicin. Borger/patientbeskrivelse Borger/patientbeskrivelsen skal rumme en beskrivelse af: 1. Forhold der har betydning for borgerens/patientens tilstand, sygdom, livssituation og evt. indlæggelse. Relevante samfundsmæssige og kulturelle betingelsers betydning for sundhed og sygdom inddrages: Alder, køn, evner og ressourcer Sociale forhold og levevilkår Familie, bolig, arbejde og fritid Årsag til at borgeren/patienten modtager hjemmesygepleje eller årsag til indlæggelse 2. Borgerens/patientens oplevelse af: Hvordan tilstand/sygdom påvirker hans/hendes hverdagsliv (positivt og negativt) Pleje, behandling og evt. indlæggelse Hvad der har betydning for hans/hendes liv 3. Borgerens/patientens fysiske, psykiske og sociale reaktioner i forhold til sygdom og lidelse. Her kan du benytte det dataindsamlingsredskab som anvendes på dit kliniske uddannelsessted. De 17 lektioner er tilrettelagt på følgende måde: Casearbejdets første del 3 lektioner: Casearbejde at leve med kronisk sygdom Undervisningen er tilrettelagt som gruppearbejde med vejledning på halvt hold, hvor de studerende arbejder med de medbragte borger/patientbeskrivelser. I mindre grupper præsenterer de studerende deres borger/patientbeskrivelser for hinanden og drøfter/diskuterer/analyserer beskrivelserne i et livshistorie/hverdagsperspektiv. University College Lillebaelt 5

6 På baggrund af gruppearbejdet udformer den enkelte studerende en skriftlig analyse af den medbragte borger/patientbeskrivelse. Når den studerende kommer tilbage til klinikken præsenteres den skriftlige analyse for klinisk vejleder. Casearbejdets anden del 3 lektioner: Casearbejde litteratursøgning og kritisk analyse af forskningsartikel. I lektionerne søger den studerende individuelt i Pubmed efter en forskningsartikel med et epidemiologisk forskningsdesign. Forskningsartiklens fokus skal være relevant i forhold til den medbragte borger/patientbeskrivelse. 6 lektioner: Casearbejde kritisk analyse af forskningsartikel (de lektioner, der ligger før videndeling ift. casearbejde) I lektionerne laver den studerende en kritisk analyse af den fundne forskningsartikel. Den kritiske analyse tager udgangspunkt i den analyseguide der fremgår af studieplanens Bilag 1. 2 lektioner: Videndeling ift. casearbejde. Undervisningen er tilrettelagt som videndeling, hvor de studerende i mindre grupper præsentere deres kritiske analyse af den fundne forskningsartikel. På baggrund af præsentationerne drøftes og diskuteres det om: Resultaterne i artiklen tolkes på den rigtige måde?? Artiklen fremsætter forslag til handlinger i praksis?? Hvordan artiklens resultater kan omsættes til en generel praksis?? Artiklens resultater/konklusioner kan anvendes i forhold til den konkrete borger/patientbeskrivelse?? 3 lektioner: Casearbejde kritisk analyse af forskningsartikel (de lektioner, der ligger efter videndeling ift. casearbejde) I lektionerne udarbejder den studerende på baggrund af den kritiske analyse af forskningsartiklen og videndelingen først på dagen en skriftlig refleksion over de fire ovenstående spørgsmål. Når den studerende kommer tilbage til klinikken præsenteres den skriftlige refleksion for klinisk vejleder. University College Lillebaelt 6

7 Folkesundhed, herunder epidemiologi og miljømedicin Mål der knytter sig til dette fag og som er gennemgående for alle de centrale elementer: Kan redegøre for fagenes centrale begreber og videnskabelige metode Kan redegøre for og reflektere over risikofaktorer i menneskers levevilkår og livsstil med betydning for sundhed og sygdom herunder miljø- og arbejdsbetingende sygdomme Kan reflektere over sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger relateret til en udvalgt folkesygdom eller en miljø- og arbejdsbetinget sygdom. Kan reflektere over etiske problemstillinger relateret til udvalgte epidemiologiske problemer. Begreber og forskningsmetoder Læringsaktivitet: 3 lektioner. Undervisningen er tilrettelagt som forelæsning, dialog og gruppearbejde. Fokus i undervisningen er: Introduktion til forløbet herunder introduktion til kritisk analyse af forskningsartikel med epidemiologisk forskningsdesign. Epidemiologi fag og historisk perspektiv Epidemiologi og folkesundhed Epidemiologiske grundbegreber fx incidens, prævalens og mortalitet Indsamling af epidemiologiske data Litteratur som forventes læst inden lektionerne: Andersson, Ingemar (2008). Epidemiologi for sundhedspersonale en introduktion. København, Gads forlag. Pp , og University College Lillebaelt 7

8 Analyse og forskningsdesign Læringsaktivitet: 6 lektioner. Undervisningen er tilrettelagt med oplæg, diskussioner og gruppearbejde på halve hold. Fokus i undervisningen er: Risikobegrebet eksponering, association, sammenhæng Epidemiologiske forskningsdesigns tværsnitsundersøgelser, case-kontrol undersøgelser, kohorteundersøgelser og RCT (det randomiserede kontrollerede forsøg) Årsagsbegrebet Statistiske grundbegreber Fejlkilder bias og confounding Litteratur som forventes læst inden lektionerne: Andersson, Ingemar (2008). Epidemiologi for sundhedspersonale en introduktion. København, Gads forlag. Pp og Hvilsom, Gitte B. et al (2011). Socioeconomic position and breast reconstruction in Danish women. Acta Oncologica; 50: Anvendt epidemiologi Læringsaktivitet: 1 lektioner. Undervisningen er tilrettelagt med oplæg og diskussion i grupper ud fra studiespørgsmål Bilag 2. Fokus i undervisningen er: Arbejds- og miljømedicin Litteratur som forventes læst inden fredagens lektioner: Autrup, Herman m.fl. (red.) (2003). Miljø- og arbejdsmedicin. København, FADL. Kapitel 2. Flyvholm MA., Bach B., Rose M. et al (2007). Self-reported hand eczema in hospital population. Contact Dermatitis aug; 57 (2): Artiklen scannes ind. University College Lillebaelt 8

9 Teoretisk undervisning i uge 9/20 Sygepleje Casearbejde - Risikovurdering Temaet knytter sig til det centrale element Sundhedspædagogik Mål Mål der knytter sig dette centrale element eller emne/indhold er: Kan identificere etiske problemstillinger knyttet til patienter/borgere med kroniske sygdomme Kan identificere centrale betydninger af patienters/borgeres reaktioner på folkesygdomme og kroniske sygdomme. Kan søge sortere og anvende viden om begreber knyttet til folkesygdomme og kroniske sygdomme Kan argumentere for, begrunde og anvende relevante sygeplejefaglige kliniske metoder og standarder med henblik på observationer, vurdering og intervention til borgere med kroniske sygdomme Kan identificere og analysere udvalgte fænomener of sygeplejefaglige problemstillinger hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere Kan søge, sortere og anvende viden om begreber knyttet til fænomener og udvalgte problemstillinger hos gravide, nyfødte, børn, familier, ældre og kronisk syge patienter/borgere Kan identificere, koordinere og begrunde behov for sygepleje tilo udvalgte patienter/borgere under hensyntagen til den kronisk syges livssituation Læringsaktivitet 3 lektioner. Undervisningen er tilrettelagt som gruppearbejde på halvt hold, hvor de studerende arbejder med de borger/patientbeskrivelser, de har udarbejdet i løbet af klinikken i uge 8/19. Borger/patientbeskrivelse Borger/patientbeskrivelsen skal rumme en beskrivelse af: 1. Forhold der har betydning for borgerens/patientens tilstand, sygdom, livssituation og evt. indlæggelse. Alder, køn, evner og ressourcer Sociale forhold og levevilkår Familie, bolig, arbejde og fritid University College Lillebaelt 9

10 Årsag til at borgeren/patienten modtager hjemmesygepleje eller årsag til indlæggelse 2. Borgerens/patientens fysiske, psykiske og sociale reaktioner i forhold til sygdom og lidelse. Her kan du benytte det dataindsamlingsredskab som anvendes på dit kliniske uddannelsessted. I mindre grupper præsenterer de studerende deres borger/patientbeskrivelser for hinanden og på baggrund heraf diskuterer og analyserer de studerende hvilke aktuelle/potentielle sygeplejeproblemer borgerne/patienterne har (risikovurdering). De studerende diskuterer ligeledes konkrete forslag til forebyggelse i forhold til borgerne/patienterne herunder sundhedspædagogiske tiltag og diskuterer hvilke etiske overvejelser der evt. kan være i forhold til forebyggelsen. På baggrund af gruppearbejdet udformer den enkelte studerende en skriftlig risikovurdering og fremstiller skriftligt forslag til forebyggelse. Når den studerende kommer tilbage til klinikken præsenteres den skriftlige risikovurdering og forslag til forebyggelse for klinisk vejleder. Litteratur som forventes læst inden lektionerne: Hvas, Lotte (2009). Forebyggelsens etiske dilemma. Sundhedsstyrelsen (2009). Etik i forebyggelse og sundhedsfremme. S Sundhedsstyrelsen (2008). Stigmatisering debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen. Kap. 2 og 3 Supplerende litteratur Bjørnshave, Bodil (2005). Sygeplejeprocessen. I: Bydam, Jan & Hansen, Janet Mary (red.). Sygeplejens fundament, bind udg. København. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck. S Odgaard, Eva (2009). Kundskabsbaseret og problemorienteret sygepleje. I: Pedersen, Søren (red.). Sygeplejebogen 1.2, 3. udg. København. GADs forlag. S Skaug, Eli-Anne & Andersen, Irene D. (2005). Beslutningsprocesser i sygepleje. I: Kristoffersen, Nina Jahren (red.). Grundlæggende sygepleje udg. København. Munksgaard Danmark. S Sundhedsstyrelsen (2009). Etik i forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsstyrelsen (2008). Stigmatisering debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen. University College Lillebaelt 10

11 Folkesundhed, herunder epidemiologi og miljømedicin Interventioner og tilbud til forskellige målgrupper Mål Mål der knytter sig til det centrale element/indhold er: Kan redegøre for fagenes centrale begreber og videnskabelige metode Kan redegøre for og reflektere over risikofaktorer i menneskers levevilkår og livsstil med betydning for sundhed og sygdom herunder miljø- og arbejdsbetingende sygdomme Kan reflektere over sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger relateret til en udvalgt folkesygdom eller en miljø- og arbejdsbetinget sygdom. Kan reflektere over etiske problemstillinger relateret til udvalgte epidemiologiske problemer. Læringsaktivitet: 2 lektioner Undervisningen er tilrettelagt som forelæsning. Fokus i undervisningen er: Interventioner - Screening Litteratur som forventes læst inden mandages lektioner: Andersson, Ingemar (2008). Epidemiologi for sundhedspersonale en introduktion. København, Gads forlag. Pp University College Lillebaelt 11

12 Teoretisk undervisning i uge 10/21 Sygepleje At blive en familie og at være en familie. Temaet knytter sig til de centrale elementer: Patientologi, Kronisk sygdom og Primær sundhedstjeneste Mål Mål der knytter sig dette fag er gennemgående for det centrale element og emner/indhold. Kan beskrive og forklare centrale kulturelle og samfundsmæssige forholds betydning for sundheds og sygdom Kan beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere. Kan identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere. Kan give forslag til sundhedsfremmende tiltag til gravide, nyfødte, børn, familier, ældre og kronisk syge patienter/borgere. At blive en familie og at være en familie - Interkulturelle forhold. Læringsaktivitet 2 lektioner. Undervisningen er tilrettelagt som forelæsning. Fokus i undervisningen er. Punell s model for kulturel kompetence. Familiens rolle/betydning i forbindelse med kronisk sygdom i et kulturelt perspektiv Familiens rolle/betydning i forhold til at blive og at være en familie i et kulturelt perspektiv. Litteratur som forventes læst inden lektionerne: Lund, R. (2011). Sociale relationer og helbred. I: Lund, R. et al. (red.). Mevdicinsk sociologi sociale faktorers betydning for befolkningens helbred. København. Munksgaard. S University College Lillebaelt 12

13 University College Lillebælt. og Svendborg (2008). Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Svendborg. egrebet%20ved%20sygeplejerskeuddannelsen%20i%20odense%20og%20svendborg.pdf Supplerende litteratur: Katznelson, Noemi(red.) (2010): Ungdomsforskning. Sundhed og sygdom. Årg. 9, nr. 2 September Servicestyrelsen (2011). Samarbejde med pårørende forebyggelse og håndtering af konflikter Sundhedsstyrelsen (2007). Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden. Sundhedsstyrelsen (2011). Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. At blive en familie og at være en familie Moderrollen/faderrollen Læringsaktivitet 2 lektioner Undervisningen er tilrettelagt som forelæsning. Fokus i undervisningen er: Den nye familie Roller i familien. Barnet i familien, syg eller pårørende Familiens hverdagsliv med kronisk sygdom Litteratur som forventes læst inden lektionerne: Brodén M. (2002) "Tidligt samspil - forudsætningen for udvikling" I Spædbarnets psykologi, Red. P. Hwang, 1. [ny] udgave, Frydenlund, Kbh., s (Lægges på Fronter) Kirkevold M. (2001), Familien i et helse- og sygdomsperspektiv: familiens plads i sykepleien." I Familien i sykepleiefaget, Red. M. Kirkevold & K.S. Ekern, Gyldendal Akademisk, Oslo, s og s (Lægges på Fronter) University College Lillebaelt 13

14 Supplerende litteratur Bondesen, A., Jørgensen G. (red) (2005) Børn og unge sundheds- og sygepleje. Munksgaard, København Juul, J. (2004) Familier med kronisk syge børn Forlaget Apostrof, København Lindhardt, Tove ( 2009): Pårørende til skrøbelige ældre. I: Glasdam,S. og Esbensen,B.A (red.): Gerontologi. Dansk Sygeplejeråd Casearbejde - Analyse af borger/patientbeskrivelse ift. kulturel baggrund, pårørende og netværk Læringsaktivitet 2 lektioner Casearbejdet foregår på grundlag af en borger/patientbeskrivelse, der udarbejdes i løbet af klinikken i uge 9-10/ Borgeren/patienten kan være den samme som der lavet en borger/patientbeskivelse af i uge 8/19. Borger/patientbeskrivelse Borge/patientbeskrivelsen skal rumme en beskrivelse af: Borgerens/patientens familiemæssige situation Kulturelbaggrund Pårørende herunder evt. børn som pårørende eller pårørende til syge børn Netværk m.m. Social situation Som forberedelse til den teoretiske undervisning undersøger den studerende endvidere: Hvilke muligheder har borgeren/patienten for social støtte?? Hvilke forebyggende sundhedsydelser er der til borgeren/patienten i borgerens/patientens hjemkommune?? Undervisningen er tilrettelagt som gruppearbejde på halvt hold, hvor de studerende i mindre grupper (2 og 2), arbejder med de medbragte borger/patientbeskrivelser. De studerende præsenterer deres borger/patientbeskrivelser og på baggrund af formiddagens forelæsninger og den opgivne litteratur drøftes og analyseres borger/patientbeskrivelserne med henblik på at identificere fænomener og problemstillinger relateret til kultur og familie. Punell s model for kulturel kompetence anvendes til at skærpe opmærksomheden på familiens roller og organisering, risikoadfærd, graviditet og barsel, sygdomsopfattelse og behandling samt opfattelse og status af de sundhedsprofessionelle. Der fremsættes på baggrund heraf University College Lillebaelt 14

15 begrundede forslag til sygeplejehandlinger hos borgeren/patienten/de pårørende. Forslag til sygeplejehandlinger præsenteres i efterfølgende for klinisk vejleder. University College Lillebaelt 15

16 Teoretisk undervisning i uge 11/22 Sygepleje Sundhedsvæsenets tilbud. Temaet knytter sig til de centrale elementer Kronisk sygdom og Primær sundhedstjeneste Mål Mål der knytter sig dette fag er gennemgående for det centrale element og emner/indhold: Kan beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere. Kan give forslag til sundhedsfremmende tiltag til gravide, nyfødte, børn, familier, ældre og kronisk syge patienter/borgere. Sundhedsvæsenets tilbud - Forløbskoordination Læringsaktivitet 2 lektioner. Undervisningen er tilrettelagt som forelæsning. Fokus i undervisningen er. Forløbskoordination i forhold til borgere/patienter med kroniske sygdomme. Patienters perspektiv på sammenhængende patientforløb Konkret eksempel på forløbskoordination far Kerteminde Kommune. Litteratur som forventes læst inden lektionerne: Buch, Martin Sandberg (2008). Forløbskoordination på kronikerområdet hvad skal der til??. Pdf-fil kan hentes nederst på Supplerende litteratur Dansk Sundhedsinstitut (2010). Er der styr på mig? Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv. 4A15C57ABB89/0/Rapport pdf University College Lillebaelt 16

17 Sundhedsstyrelsen (2005). Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb. Sundhedsvæsenets tilbud - Telemedicin Læringsaktivitet 2 lektioner. Undervisningen er tilrettelagt som forelæsning. Fokus i undervisningen er: Telemedicin i sundhedsvæsenet Præsentation af telemedicinprojektet Dreaming fra Langeland Kommune. Litteratur som forventes læst inden lektionerne: Center for Sundheds-telematik (2005). Telemedicin et vigtigt værktøj for fremtidens sundhedssektor. a&ct=clnk&cd=4&gl=dk Supplerende litteratur Danske regioner (2011). Telemedicinstrategi. Version Ældreforum (2010). Velfærdsteknologi nye hjælpemidler i ældreplejen. Kan downloades fra Casearbejde en patientgruppe i et forløbsperspektiv Læringsaktivitet 2 lektioner. Casearbejdet foregår på grundlag af en beskrivelse af hvordan koordinering af et forløb for en konkret gruppe borgere/patienter foregår i praksis. Beskrivelsen udarbejdes i løbet af klinikken i uge 11/22. Beskrivelse af et forløb for en konkret gruppe patienter. University College Lillebaelt 17

18 Beskrivelsen skal rumme: En kort præsentation af patientgruppen Hvem der koordinerer hvad i forhold til patientgruppen?? Hvordan sygeplejerskens rolle er i borger/patientforløbet?? Hvem sygeplejersken samarbejder med på tværs af faggrænser og sektorgrænser i forhold til borger/patientforløbet og hvad samarbejdes der om?? Undervisningen er tilrettelagt som gruppearbejde på halvt hold, hvor de studerende i mindre grupper arbejder med de medbragte forløbsbeskrivelser. I mindre grupper præsenterer de studerende deres forløbsbeskrivelser og på baggrund af formiddagens forelæsninger og den opgivne litteratur drøftes forløbsbeskrivelserne. Drøftelserne nedskrives og præsenteres efterfølgende for klinisk vejleder. University College Lillebaelt 18

19 Modullitteratur: Andersson, Ingemar (2008). Epidemiologi for sundhedspersonale en introduktion. København, Gads forlag. Autrup, Herman m.fl. (red.) (2003). Miljø- og arbejdsmedicin. København, FADL. Brodén M. (2002) "Tidligt samspil - forudsætningen for udvikling" I Spædbarnets psykologi, Red. P. Hwang, 1. [ny] udgave, Frydenlund, Kbh Buch, Martin Sandberg (2008). Forløbskoordination på kronikerområdet hvad skal der til??. Pdf-fil kan hentes nederst på Center for Sundheds-telematik (2005). Telemedicin et vigtigt værktøj for fremtidens sundhedssektor. nk&cd=4&gl=dk Corbin, Juliet M. (1998). The Corbin and Strauss Chronic Illness Trajectory Model: An update. Scholarly Inquiry for Nursing Practice. Vol. 12, No 1. Flyvholm MA., Bach B., Rose M. et al (2007). Self-reported hand eczema in hospital population. Contact Dermatitis aug; 57 (2) Hvas, Lotte (2009). Forebyggelsens etiske dilemma. Hvilsom, Gitte B. et al (2011). Socioeconomic position and breast reconstruction in Danish women. Acta Oncologica; 50: Jørgensen, Birthe Beck (1994). Når hver dag bliver til hverdag. Akademisk forlag A/S. Kirkevold M. (2001), Familien i et helse- og sygdomsperspektiv: familiens plads i sykepleien." I Familien i sykepleiefaget, Red. M. Kirkevold & K.S. Ekern, Gyldendal Akademisk, Oslo Lund, R. (2011). Sociale relationer og helbred. I: Lund, R. et al. (red.). Mevdicinsk sociologi sociale faktorers betydning for befolkningens helbred. København. Munksgaard. Sundhedsstyrelsen (2009). Etik i forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsstyrelsen (2008). Stigmatisering debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen. Sundhedsstyrelsen (2011). Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. University College Lillebælt. og Svendborg (2008). Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Svendborg. egrebet%20ved%20sygeplejerskeuddannelsen%20i%20odense%20og%20svendborg.pdf University College Lillebaelt 19

20 Supplerende litteratur: Bjørnshave, Bodil (2005). Sygeplejeprocessen. I: Bydam, Jan & Hansen, Janet Mary (red.). Sygeplejens fundament, bind udg. København. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck. S Bondesen, A., Jørgensen G. (red) (2005) Børn og unge sundheds- og sygepleje. Munksgaard, København Danske regioner (2011). Telemedicinstrategi. Version Dansk Sundhedsinstitut (2010). Er der styr på mig? Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv. 4A15C57ABB89/0/Rapport pdf Juul, J. (2004) Familier med kronisk syge børn Forlaget Apostrof, København Katznelson, Noemi(red.) (2010): Ungdomsforskning. Sundhed og sygdom. Årg. 9, nr. 2 September Lindhardt, Tove ( 2009): Pårørende til skrøbelige ældre. I: Glasdam,S. og Esbensen,B.A (red.): Gerontologi. Dansk Sygeplejeråd Odgaard, Eva (2009). Kundskabsbaseret og problemorienteret sygepleje. I: Pedersen, Søren (red.). Sygeplejebogen 1.2, 3. udg. København. GADs forlag. S Servicestyrelsen (2011). Samarbejde med pårørende forebyggelse og håndtering af konflikter Skaug, Eli-Anne & Andersen, Irene D. (2005). Beslutningsprocesser i sygepleje. I: Kristoffersen, Nina Jahren (red.). Grundlæggende sygepleje udg. København. Munksgaard Danmark. S Sundhedsstyrelsen (2005). Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb. Sundhedsstyrelsen (2007). Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden. Sundhedsstyrelsen (2011). Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Ældreforum (2010). Velfærdsteknologi nye hjælpemidler i ældreplejen. Kan downloades fra University College Lillebaelt 20

21 Bilag 1: Guide til kritisk læsning af artikler der omhandler kvantitative undersøgelser. Følgende spørgsmål og synspunkter kan være anvendelige i en kritisk vurdering af en artikel. Sammenfatning (abstract) Giver sammenfatningen et helhedsbillede af studiets (undersøgelsens) opbygning og resultater? Er resultaterne anvendelige og i givet fald for hvem? Er studiet interessant for læseren (dig)? Baggrund (introduktion) Hvad er spørgsmålet/ hypotesen eller formålet med undersøgelsen? Hvorfor skal dette studie udføres? Er litteraturgennemgangen tilstrækkelig? Materiale og metode Hvem indgår i undersøgelsen, hvordan har man udvalgt dem? Hvor stort er bortfaldet og hvordan er det håndteret? Er der foretaget en frafaldsanalyse. Hvordan er dataindsamlingen blevet gennemført? Hvilket studiedesign (undersøgelses type) er anvendt? Hvilke målemetoder er blevet anvendt? Hvilken validitet har den pågældende metode? Hvad var eksponeringen og hvad var effekten? Er de statistisk metoder anvendelige? Mulige fejlkilder der påvirker pålideligheden? (Bias og confounding) Resultatet Indeholder resultatet et svar på formålet? Er præsentationen klar og tydelig? Er tabeller og figurer overskuelige? Er resultatet præsenteret detaljeret? Diskussion Er resultaterne relateret til tidligere viden? Diskuteres resultaterne i forhold til formålet? Diskuteres de anvendte metoder? Kunne studiedesign have været anderledes? Konklusion Tolkes resultatet på den rigtige måde? Hvordan kan resultatet omsættes i praksis? Foreslås der nogle handlinger? Kan du anvende resultaterne/konklusionerne i din praksis (i forhold til din borger/patient)? (Kilde: Epidemiologi for sundhedspersonale- en introduktion. Af Ingemar Andersson 2008). University College Lillebaelt 21

22 Bilag 2: Studiespørgsmål til artiklen Self-reported hand eczema in a hospital population. 1. Hvilke faktorer i det indre miljø og i nærmiljøet ser ifølge undersøgelsen ud til at betydning for forekomsten af håndeksem?? 2. Diskuter hvor pålidelige undersøgelsens resultater er validitet, bias mm. University College Lillebaelt 22