2. Praksisplan Det almen pædagogiske: Hverdagslivstema Måltidspædagogik

Transkript

1 2. Praksisplan 2.1. Det almen pædagogiske: Hverdagslivstema Måltidspædagogik Handleplan i.f.t. dataindsamlingsmetoder vedr. måltidspædagogik: I uge 11 og uge 12 blev der på alle stuer lavet iagttagelser (Marianne Hedegaard). Se bilag side 6. Hver stue skulle besvare følgende spørgsmål: Beskriv praksis, hvordan forløber et måltid på stuen. Hvilke overvejelser har vi gjort os i den forbindelse, beskriv to til tre mål vi vil vægte højt når vi spiser? Hvad er det vi vil opnå? (Mål) Er det det vi gør? Vi vil undersøge hvor forskellige måder vi spiser på? Læreplansgruppen har samlet de gennemgående punkter, efterfølgende har vi bedt stuerne om at beskrive hvilke læreplanstemaer der er i spil i de forskellige dele af måltidet. Praksisbeskrivelse med dokumentation: Nedenstående er opsamling på materialet fra stuerne. De fleste grupper har de fleste dage børnesamling. Dette er optakt til spisesituationen. Temaet her er afhængigt af hvad der rør sig. Det kan eksempelvis være historiefortælling snak om vejret eller hvad børnegruppen er optaget af. Dukseordning. Dette indebærer at et barn sammen med en voksen skal anrette en rullevogn med madpakker, bestik, vand m.m. Barnet får en meningsfuld opgave sammen med en voksen, hvor den voksne har mulighed for at styrke barnets nærmeste udviklingszone. Små spisegrupper/faste pladser. Der er mulighed for et bedre nærvær med børnene, der er gode muligheder for at kommunikere, også børn børn imellem. Der kan sættes større fokus på selvhjulpethed. De voksne har i organiseringen set på hvilke børn der har gode relationer sammen og hvilke børn der har noget at give hinanden. Ro omkring måltidet. Barnet lærer at lytte og vente, både i kommunikationen med hinanden, og det at holde bordskik. Der tages hensyn til hvad det enkelte barn kan magte i forhold til kravene omkring det, at sidde ved bordet. Kommunikation og nærvær. Vi taler med børnene om hvor maden kommer fra. Hvis et barn generelt har for meget usundt mad med, tager vi en snak med barnets forældre. De små borde giver gode muligheder for fordybelse og nærvær, da man ikke skal koncentrere sig om for mange børn på en gang. Alle børn har mulighed for at blive set og hørt, og vi kan have fokus på de børn der normalt ikke siger så meget, de har her mulighed for at komme til orde. Selvhjulpenhed. Børnene klarer toiletbesøg og vasker hænder inden måltidet. Barnet pakker selv madpakken ud og hælder vand op. Duksen går rundt med skraldespanden. Efter måltidet rydder børnene op efter sig, i den udstrækning som de kan.

2 M. ordner rullebord. Har vi husket alt? Vi tæller tallerkener, glas m.v. Vi sætter ord på det vi gør. Nogle børn spiser alene med en voksen. Andre børn spiser i en mindre gruppe. Vi arbejder på at være selvhjulpne. Andre børn spiser i en større gruppe. Ud fra vores værdier, mål og læringsforståelse har vi opsat følgende: Målbestemmelse: Vi vil gerne inddrage børnene yderligere i det der foregår omkring måltidet. Vi ønsker mere fokus på børnenes indbyrdes kommunikation, og lade de voksne trække sig lidt i kommunikationen. Der er fokus på det enkelte barns sproglige kompetencer. Vi ønsker, at der er et æstetisk godt miljø omkring bordet. Hvordan kommer læreplanstemaerne i spil? Ud fra de tilbagemeldinger læreplansgruppen har fået fra stuerne, ser vi at rigtigt mange af læreplanstemaerne i er spil omkring vores måltid. I Stendalen vægter vi udelivet, derfor har vi også sat fokus på måltidspædagogikken i naturen. Vi har her et eksempel fra Udsigten, på hvordan læreplanerne er i spil i naturen:

3 Natur og naturfænomener: Vi taler om hvordan vi skal passe på og behandle naturen, vi lærer børnene ansvarlighed overfor naturen. Eks. Hvis madpapir flyver væk samler vi det op, og vi rydder op efter os. Vi mærker vejret på vores kroppe, og bliver bevidste om hvordan det føles når solen skinner, det regner, blæser og sner. Vi lærer om dyrene, blomsterne og taler om hvilke af dyr vi ser, er harmløse, og hvilke vi skal passe på. Social kompetencer: Vi sidder tæt sammen på eksempelvis tæpper, og hjælper hinanden. Nogle børn sidder uden en voksen, hvor de store hjælper de små. Vi viser hensyn overfor hinanden. Personlige kompetencer: Børnene lærer at mærke sig selv og egne behov: - Hvad kan jeg lide. Hvilke slags tøj skal jeg have på. Føles det rart eller er det ubehageligt. Sprog: Vi taler om de oplevelser vi har i naturen, hvad vi ser og hvilke lyde vi kan høre: - Hvad har vi med i madpakken, hvilken mad er ikke så nem at sidde med og hvilken er praktisk. Solen skinner og det er varmt. det regner og er koldt. Hvad skal vi have på af tøj. Vi bliver optaget af forskellige dyr og planter vi finder i naturen. Vi ser fluer, bier og andre insekter som vi taler om. Fly på himlen, lyde fra biler og dyrelyde m.v. Kulturelle udtryksformer: Vi følger med i det danske klimas årstider. Vi ser hvordan naturens farver og faconer skifter. Krop og bevægelse: Vi lærer børnene, at mærke efter om de skal have jakke på eller ej. Når vi sidder på jorden lærer børnene at holde balancen, og være forsigtigt med mad og vand. Der er mange motoriske udfoldelser til og fra spisesituationen i naturen. Handleplan måltidspædagogik. Jfr. vores værdier om respekt, fællesskab og ligeværdighed vil vi gerne inddrage børnene yderligere omkring måltidet, dette bl.a. ved borddækning og oprydning. Børnene i Stendalen har meget forskellige udviklingsniveauer, og dermed også forskellige behov omkring måltidet. Vi vægter de udviklingsmuligheder der er for det enkelte barn i forhold til nærmeste udviklingszone. Hvilket også betyder, at måden at indgå i måltidet kan være meget forskelligt fra barn til barn. Eksempelvis sidder nogle af de store børn som snart skal i skole uden en voksen ved bordet. Vi tilstræber, fortsat at alle børn er en del af en lille spisegruppe. Dog kan der være børn der ikke magter at være del af en gruppe, disse børn spiser alene med en voksen. Vi er bevidste om, at undgå voksen-voksen snak, hvilket de små grupper er med til at understøtte. Vi fordeler os rundt i børnehaven, både ude og inde. Den voksne understøtter børnenes indbyrdes kommunikation under måltidet, ved at følge barnets kommunikative spor, udbygge samtalen ved hjælp af at bruge åbne spørgsmål. Vi ønsker, at give børnene en god oplevelse omkring måltidet. Eksempelvis hælder børnene selv op i pæne glas, med små kander. Børnene anretter deres mad på tallerkener i respekt for den mad som børnene har med hjemmefra. Der kan være stearinlys eller en blomst på bordet.

4 Vi har valgt et nyt hverdagslivstema som vi vil arbejde med det kommende år, temaet er højtlæsning. Vi vil på vores førstkommende personalemøde i august 12 drøfte det kommende hverdagslivstema, hvilket læreplansgruppen vil foreslå skal være højtlæsning. Vi vil bl.a. gerne vil udvikle på børnenes sproglige kompetencer Undersøge hvordan vi læser højt for børnene? Hvordan er rammerne? Hvilke pædagogiske overvejelser gør vi os i valg af bøger? Hvilke værdier giver vi videre til børnene? Og bruger vi højtlæsning nok i vores daglige pædagogiske arbejde? Hvordan vil vi arbejde med temaet? Ved hjælp af observationer, videooptagelser, tematisk sprogarbejde og forældre inddragelse (forslag til tema på vores forældremøde d. 26.september 2012)

5 Evaluering af sidste hverdaglivstema Udeliv. Vi har det sidste år arbejdet med hverdagslivstemaet udeliv. I forhold til de mål vi havde fastsat omkring udeliv, er målet nået. Børnene har mulighed for i udelivet, at skabe sociale relationer på tværs af grupperne, udvikle forskellige kompetencer samt fysiske udfoldelser indenfor de ydre rammer vi kan tilbyde børnene. I vores arbejde med emnet, har det gjort pædagogerne mere bevidste om deres rolle i forhold til guidning og støtte af børnene. Vi som voksne har fundet ud af hvilken betydning det har, når vi er igangsætter af en leg, for senere at kunne trække os når legen er skabt. Det har betydning for de børn der ikke selv er så gode til at sætte leg i gang, at vi som voksne går foran, støtter op om barnet, og giver barnet redskaber og ideer til legen. Vi har i personalegruppen jævnligt diskuteret og reflekteret over praksis i udelivet. Hvordan vi bruger bl.a. legepladsen. Vi har haft emnet til debat på personalemøder, har lavet iagttagelser og taget fotos som dokumentation heraf. Disse refleksioner har ført til, at vi i personalegruppen har valgt at udvikle videre på temaet.

6 Midtvejsevaluering på måltidspædagogik: Efter, at have sat fokus på vores måltidspædagogik, og bl.a. læst Søren Smidts artikel vedr. dette, ser vi at der allerede nu sker nogle andre ting omkring måltidet. De voksne har fået fokus på, at der ikke skal være så meget voksensnak omkring bordet. Der er ligeledes blevet yderligere fokus på at støtte børnene endnu mere i at være selvhjulpne. Der er blandt andet indkøbt små kander så børnene kan øve sig i selv at hælde på. Børnene i Lysningen har spist deres madpakker af madkassen. Vi vil fremover spise af tallerkener hvor barnet anretter den medbragte mad. Vi vil tilstræbe, at der også er tænkt på det æstetiske omkring måltidet. Eksempelvis kan der være blomster eller lys på bordet. Generelt er personalet blevet mere beviste om de gode rammer der er for læring i forbindelse med måltidet.

7 Bilag 1 Observation på Lunden: Deltagere: Barn 1 (2.5 år), Barn 2 (2 år) Barn 3 (3 år), 1 voksen Rullebord gøres klar i køkkenet sammen med B1. Fad med pålæg + rugbrød gøres klar ved bordene og folie tages af fadene. B1: jeg vil gerne have torskerogn. V. rækker rugbrød over og bagefter pålægsfadet. B1 vælger og tager selv. B2 og B3 sidder ved siden af hinanden og kigger over på V. og B1 som sidder overfor. B3 aer B2 på hovedet du er en sød dreng de smiler til hinanden. V. spørger B3 hvad er du så? En stor dreng? B3. siger ja, jeg er stor og stærk. B2 sidder og gaber. V. smører madder og viser tallerkenen til B3 som vælger torskerogn. B2 vælger det samme. V. siger så kan vi spise. B2 har en gaffel. B3 siger skal jeg have en gaffel? V. du kan sagtens spise sådan der. V. finder mælk frem og byder rundt. V. vil du have mælk? B1 ja. V. spørger de to andre der siger ja. Der drikkes mælk i stilhed. V. hjælper B2 med at stikke mad på gaffel. B3. viser sin mad til et andet barn og putter i munden, sådan siger B3. Der spises mens de kigger på hinanden i stilhed. B3. det er hyggeligt. V. ja, det er hyggeligt. B2 holder gaffel over mod V. som spørger, skal jeg gøre stykkerne mindre. B2 ja. B2 kigger på V. mens der skæres i mindre stykker. V. skal vi lige fange en mere? B3. hoster. B1 kigger på B3 og hoster. Observation i Lysningen: Ved bordet sidder A., F., S., H., K., Ai. og 2 C. og M. voksne Børnene har lige sat sig ved bordet, der er sunget madsang og børnene åbner deres madpakker. H. sidder ved siden af mig og græder fordi hun vil have sin dukke med til bords. A.: Nu er jeg færdig griner Ingen respons fra de andre børn, de kigger på bordet og deres mad. H. græder fortsat F. viser sin mad: se H.: argh argh og peger på dukken, græder

8 De andre børn kigger på hende og spiser deres mad. Ai.: Jeg skal ha vand C: Du skal spise lidt mad, så får du vand. Ai.: Jeg har H. græder fortsat C. tørrer hendes næse: Du får din dukke når du har spist din mad. F. kigger på H., Ai. kigger på K., K. kravler ned fra stolen, han har tabt sin agurk. F.: Se nu er det en pølse C: Du skal spise med din mund, ikke fingrene ind i munden. H. græder, drikker lidt vand. Ai. peger på en tom stol: Hvem skal sidde her? C: Det skal julemanden. Ai. griner: Nej det er nisserne. K.: jeg kan ikke nå. I.: Hvad kan du ikke nå? K.: Skraldespanden Ai. giver ham den. I.: Se Ai. hjælper dig. Ai. I flagrer med madpapir I: Kan du sige skraldespand? Ai. visker (kan ikke høre hvad hun siger) papiret kommer i skraldespanden. F. piller i madpakken, imens kigger han rundt på de andre børn, pakker han sin gulerod ud. C viser H. maden: se her er din mad. H.: Ok H. spiser sin mad og stopper med at græder. Imens fortæller S. om, at han spiser de andres mad. I: Man spiser ikke andre folks mad.

9 Ai.: Jeg ka li rugbrød og is. K.: Jeg kan li rugbrød, remulade og majonæse Ai.: jeg kan li (griner) K: F. hvad kan du li? F. svarer ikke kigger væk.