Historien om Gevninge Udstillingen resulterede i mange nye fotos, hvoraf et udvalg præsenteres her i bladet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historien om Gevninge Udstillingen resulterede i mange nye fotos, hvoraf et udvalg præsenteres her i bladet."

Transkript

1 LETHRICA ÅRGANG 8, NR. 16 DE HISTORISKE FORENINGER I LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2013 Historien om Gevninge Udstillingen resulterede i mange nye fotos, hvoraf et udvalg præsenteres her i bladet. I DETTE NUMMER: Leder 2 Fra Egholmmarken til Hong Kong 3 På sporet af vikingerne i Kurland 6 Osted by 11 Eleonora Tscherning II 14 Mannerup Parsberg 18 Bayers billeder 21 Sagn og myter 22 To anmeldelser 24 Der var engang 26 Hvad en udstilling kan medføre 29 Foreningsnyt 33 Lejre Historiske forening 33 Andre artikler fører os til Letland, ja, sågar til Hong Kong. Osted by bliver beskrevet. Vi hører om Mannerup Parsberg til Sonnerupgård og mere om Eleonora Tscherning. De tre serier fortsætter, og to bøger med tilknytning til Sagnlandet anmeldes. Rigtig god fornøjelse På redaktionens vegne Thyra Johannesen Egnshistorisk forening for Hvalsø Bramsnæs Lokalhistoriske Forening Lejre Museumsforening 38 Tadre Mølles Venner 40 Aktiviteter Lejre Museer 43 Kommende aktiviteter 44

2 SIDE 2 LETHRICA Leder Solceller er gode Solceller er netop nu det helt højaktuelle på energiområdet. Solceller er gode. Ingen tvivl om det. Ingen kan være imod udnyttelsen af den vedvarende forureningsfrie energi. Alligevel er der grund til midt i al begejstringen at gøre sig nogle overvejelser om placeringerne. I 60`erne og 70`erne endte vi mange steder med hver mand sin lille dårligt rentable vindmølle på hver anden bakketop. I dag skal vindmøllernes placeringer afvejes med andre hensyn end de rent energimæssige. Der skal også tages hensyn til landskab, biologi, kulturmiljø og mennesker. Sådan bør det også være med solceller. Solceller reflekterer og passer ikke ind alle steder og slet ikke på et hvert tag. Hensyn til æstetik, arkitektur og navnlig til bevaringsværdige kulturmiljøer er ikke uvæsentlige. I Lejre Kommune har vi en række meget bevaringsværdige kulturmiljøer i det indre af mange af vore gamle landsbyer. Her bør solceller ikke kunne opsættes hvor som helst. I det åbne land findes også bevarings- værdig bebyggelse. Hvor der er fredninger, beskytter disse mod reflekterende tage, men bevaringsværdig bebyggelse findes også uden for fredningerne. Vi har en række ældre bevarende lokalplaner, men de rækker ikke, selv om deres hensigt er god nok. Flere steder i landsbyer med bevarende lokalplaner ses allerede nu eksempler på tage helt overklistrede med solceller. Det er ødelæggende for kulturmiljøet. Der efterlyses retningsliner for opsætning af solceller i stil med dem, der indgår i lokalplanerne for Kattinge og Vester Såby. Her er lavet en positiv liste over, hvor solceller kan opsættes. Det betyder ikke et nej til solceller, men at de ikke må anbringes direkte ud til vej på bevaringsværdig bebyggelse eller i bevaringsværdige kulturmiljøer. Her henvises til udhuse, bagsider eller placering på jord. Her skal opfordres til, at sådanne retningslinier indarbejdes i kommuneplanen. Bent Gottfredsen

3 ÅRGANG 8, NR. 16 SIDE 3 Fra Egholmmarken til Hong Kong af Karl-Johan Rubæk Som det udtrykkes af Bert Brecht i Den Kaukasiske kridtcirkel : Hvem skal eje jorden? Og han giver selv svaret: Det skal de, der dyrker den! Men spørgsmålet er, om det er så enkelt? Jordrentebrug i 100 år I år er det hundrede år siden, at husmænd i Den store landbrugskommission i Danmark første gang fremkom med forslag om at hjælpe de jordløse husmænd til mulighed for at dyrke egen jord via jordrente. Forsøg siden 1899 på at hjælpe husmændene var delvist mislykket. Mens man endnu kæmpede for at få afviklet den plagsomme fæsteordning for bønder og husmænd, havde den stærkt spirende husmandsbevægelse krævet jord til de jordløse og tillægsjord til de alt for små brug (fra 1899-loven). Tilfældet kom politikerne og staten til hjælp, så man blev i stand til at imødekomme nogle af behovene. Præstegårdsjord I 1903 begyndte man at udskille kirkerne til lokale menighedsråd. Præ- Historiske artikler sterne havde indtil da været lønnet via præstegårdsjorden. Nu kom præsterne på statens lønningsliste, og i princippet havde kirkerne ikke noget at bruge jorden til. Typisk var præstegårdjord på omkring 75 tdr. land. her på Sjælland. Ud af det areal kunne der sagtens blive fire husmandsbrug, så fire familier kunne leve af sådanne jordarealer. Lensgodserne Tiden var samtidig moden til, at en række godstyper (len, stamhuse og majorats godser) gerne ville overgå til frie ejendomme. Ordningerne stammede helt fra middelalderen og betød i virkeligheden, at kongen (staten) ejede godsernes jord, men at adelen drev dem skattefrit. Allerede i 1849 ved Grundlovens vedtagelse blev der lavet en løfteparagraf om muligheden for fri ejendom. Nu blev der stillet forslag om, at godserne skulle afgive 1/3 af jorden til staten mod en mindre kompensation, hvorefter resten af godset overgik til fri handel. Lensgodserne rejste ganske vist sag ved højesteret, fordi de mente, at 1/3 var for meget at afgive. Men i 1920 tabte de.

4 SIDE 4 LETHRICA Statskautionet lån som afløser for jordrenten Egholmmarken Bramsnæs Arkiv 2001 Staten parat til udstykning Inden lovene kom på plads i 1919, blev der ført en hed debat om (ja det er jo Danmark) penge! Ved valget i 1913 kom en række folketingsmedlemmer ind, som dels syntes, at det nu var husmændenes tur til at have lidt medvind, dels var tilhængere af amerikaneren Henry Georges teorier om jordrente (land tax) i stedet for ejendomsret til jorden. Ja, Henry Georges mente, at al USA's daværende elendighed skyldtes jordspekulation. Hans bog Fremskridt og fattigdom er Statshusmandbrug 1920 Egholmmarken 5 Foto hos Marna Roed oversat til alverdens sprog og har påvirket skattesystemet i en række lande. Paradoksalt nok ikke i USA. Arbejde Adler Sagen var, at husmænd og mange andre her i landet også levede i den yderste fattigdom. I tusindvis var de emigreret i perioden 1870 til Og, desværre, i tusindvis gik yngre mænd på landevejen i Danmark. Der var simpelthen ikke plads til alle. Som eksempel på, hvor slemt det stod til, måtte Arbejde Adler 1914 til 1919 oprette 50 nye arbejdsherberger ud over landet. I 1919 var det totale tal 80 herberger + 4 arbejdskolonier. Jordrente i Danmark 1920 Med lodder og trisser blev jordrenten indført i Danmark ved landbrugsreformen i 1919, og udstykningen kunne begynde. Som bekendt var det Egholmmarken og præstegårdsjorderne i Kirke

5 ÅRGANG 8, NR. 16 SIDE 5 Hyllinge og Sæby, der med 34 brug på jordrentevilkår var først i Danmark. Niels Frederiksen fra St. Karleby var blevet formand for Statens Jordlovsudvalg, der med fast hånd gennemførte reformerne. Hong Kong og andre steder Som antydet i overskriften er der en vis lighed mellem Egholmudstykningen og Hong Kong, nemlig jordrenten. Eller som Retsforbundet kaldte det: Grundskyld. (Retsforbundet oprettes i 1919). Danmark var langt fra det første land, som indførte ejendomme på jordrentevilkår. Engelske kolonier som Australien, Singapore og Hong Kong har over en lang årrække udviklet Henry Georges teorier i praksis. Dertil kom, at Kinas første præsident, Sun Yat Sen ( ), arbejdede på sagen for kæmperiget. Chiang Kai-shek tog ideen med til Taiwan i 1949, og angiveligt findes jordrenter der i tilpasset form. Men bedst ses Henry Georges teorier i praksis i Hong Kong i dag, hvor man stadig kan leje et stykke jord i The New Distrikt til 4½ % i jordrente de første 15 år, derefter til 3½ %. Jordrenten er der endnu Selv om Viggo Kampmann slog fast i 1967, at der ikke mere var brug for nye Foto fra nettet 2013 af The New District Ikke just statshusmandsbrug. Men renten er den samme som i Egholmmarken 1920 husmandsbrug på jordrentevilkår, og at der ikke ville blive udstedt flere beviser, så fortsatte ordningen for dem, der ville. Samtidig tilbød man husmændene statskautionerede lån, så de også kunne få del i de stigende jordværdier for landbrugsjord. Som det ses, benyttede Niels Jespersen, Egholmmarken sig af tilbuddet i For seks år siden byttede Asger Thomsen, Trekroner, sit jordrentebevis ud med et lån. Forbavsende nok findes ordningen endnu for nogle ganske få ifølge Wikipedia. Husmændene selv er for længst gået over i historien! Kilder: Henry Georges Foreningen, Lyngbyvej Statens Jordlovsudvalg Niels Jespersens arkivalier 2001 Oplysninger ved Asger Thomsen 2013 Oplysninger ved Richard Yue, Hong Kong

6 SIDE 6 LETHRICA På sporet af vikingerne i Kurland Af Jørgen Lauterbach Kurland (lettisk: Kurzeme) omfatter den vestlige del af Letland fra Østersøen og ca. 100 km mod øst. Mod nord afgrænses det af Riga-bugten og mod syd mod Litauen. Blandt de største byer er Liepaja, Ventspils og Talsi. Byen Talsi, der er en af Lejre Kommunes venskabsbyer, ligger i den nordlige del af Kurland, godt 100 km vest for Riga, ikke langt fra vejen mellem Riga og havnebyen Ventspils. De to andre venskabsbyer er Kandava og Mersrags, der ligger i det samme område. Talsi er kendt som "Byen på de ni bakker". På Borgbakken (Talsu pilskalns), der ligger direkte ned til Talsi Sø, har der ligget et befæstet anlæg. Undersøgelser foretaget i årene 1936 og 1938 viste, at denne befæstning har været beboet fra det 10. til det 14. århundrede. Der blev bl.a. fundet potteskår og Borghøjen i Talsi dyreknogler. Allerede i det 10. århundrede var borgen befæstet med sten og derover en dobbelt væg af rundtømmer i 2-4 m s bredde. Senere blev borgen forstærket, og man har fundet spor af bebyggelser inden for murene. I tallet opstod der en bebyggelse omkring borgen. Der har senere, i begyndelsen af 1990 erne, fundet nye udgravninger sted. Der er herved fremkommet en mængde håndværktøjer, spydspidser og smykkegenstande. De mange fund, der daterer sig fra det århundrede, er vidnesbyrd om, at indbyggerne var gode håndværkere, agerdyrkere og kvægavlere. De fundne objekter opbevares nu dels på det Nationale Historiske Museum i Riga og dels på museet i Talsi. Oprindeligt var området omkring Talsi beboet af livoner, men senere blev kuronerne dominerende. I 1200 tallet smeltede disse to befolkningsgrupper sammen, og de dannede derved det lettiske folk. På en af de højeste af byens høje (Tigulu -kalns) ligger Talsis regionale museum (Talsu novada muzejs). Området blev i slutningen af 1800-tallet erhvervet af

7 ÅRGANG 8, NR. 16 SIDE 7 baron Oktes von Firkss. Han opførte en herskabsvilla i neoklassisk stil, Villa Hochheim. I tilslutning hertil lod han anlægge en landskabelig park i det bakkede terræn, og her findes i dag en dendrologisk park på 5,8 ha med over 300 forskellige træarter. Fra 1920 erne har der været skole og senere gymnasium i bygningen, og den kom samtidig til at huse Talsis historiske museum. Museet blev ganske kendt, og det rummede omkring 8500 genstande. Under 2. Verdenskrig forsvandt en del af museets samling, mens andet blev flyttet til to andre museer i byen. Efter krigen blev disse to museer samlet til Talsis Historie- og Kunstmuseum, der derved kom til at ligge i en anden bygning i byen. I sovjettiden rummede Firkss gamle villa skole og sportsskole, og også pionererne havde til huse her. Året 1996 vil i Talsi blive husket, ikke mindst for to begivenheder: 16. november afslørede Letlands præsident, Guntis Ulmanis, monumentet for de lettiske frihedskæmpere, Kokletajs. Det ligger på en skråning ned mod søen over for borghøjen, ikke langt fra museet. Den anden begivenhed var, at museet flyttede tilbage til den nyrestaurerede Villa Hochheim. Museets arbejde består i dag i at vedligeholde samlingerne, udforske regionens historie, kunst og natur samt at udbrede kendskabet til dens kulturelle historie. Museet rummer dels en samling fra oldtiden og middelalderen og dels samlinger fra Talsis nyere historie. Et af museets klenodier er en bibel oversat til lettisk af Ernst Glück og udgivet i I 2006 blev en ny udstillingsbygning taget i brug, og dermed åbnede der sig langt bedre muligheder end tidligere for udstillinger og arrangementer. Den nye bygning anvendes primært til kunstudstillinger. I et af rummene på 1. sal i hovedbygningen findes fotos af en skibssætning. Den kaldes på lettisk Bilavu velna laiva, Djævlebåden ved Bilavu. Denne skibssætning ligger ca. 20 km nord for Talsi, Skibssætningen ved Bilavu inden rekonstruktionen i Det er et foto, jeg har taget, af et fotografi, der hænger på væggen i det pågældende rum på museet i Talsi.

8 SIDE 8 Skibssætningen ved Bilavu, fotograferet af forfatteren den 18. juli og den minder i høj grad om den, vi har ved Gl. Lejre. Ved siden af er der et foto af en tilsvarende skibssætning på Gotland. Ligheden er påfaldende. Ved et nærmere studium, herunder et besøg på stedet, viser det sig, at der oprindeligt var to skibssætninger, hvoraf kun den ene er bevaret. Den skibssætning, der ikke længere findes, blev i 1863 undersøgt under ledelse af en person ved navn Julius Döring. Den var på det tidspunkt den bedst bevarede. Den var 15 m lang og 3,1 m bred. Man fandt kamre af flade sten, anbragt ovenpå hinanden i 3 niveauer. Kamrene var fyldt med sand blandet med brændte menneskeknogler, trækul og potteskår. I 1999 blev den anden skibssætning undersøgt og rekonstrueret under ledelse af arkæologen Andrejs Vasks. Den er 16 m lang og 4,5 m bred. Den består af 38 sten, af hvilke de 20 står på deres oprindelige placering. LETHRICA Skibssætningen ligger nu som et smukt minde om fortiden i en lysning i skoven i kort afstand fra en stille grusvej. Man har også fundet en anden skibssætning i nærheden af Talsi. Den havde omtrent samme størrelse, og den var ved den ene ende forsynet med en 5,1 m lang styreåre bestående af 8 sten. Af denne skibssætning er der ikke noget tilbage i dag. Af informationsblade på museet fremgår, at det antages, at disse skibssætninger daterer sig fra slutningen af bronzealderen, århundrede e.kr. De viser altså, at der allerede på det tidspunkt har været skandinaviske bosættelser i Kurland. På museet finder vi også andre ting af skandinavisk oprindelse: Nogle metalbrocher i skildpaddeform med kæde. De daterer sig fra det 2. århundrede e. Kr. Længere sydpå, ved byen Grobina (udtales på lettisk: grurbina med tungespids r efter G et) ca. 8 km øst for havnebyen Liepaja, er der klare vidnesbyrd om en større skandinavisk bosættelse, ca. 20 ha, fra det 7. og 8. århundrede. I årene blev der under ledelse af den svenske arkæolog, professor Birger Nerman, udgravet 27 gravhøje. (1) På basis af begravelsesmetode og det faktum, at en del af grav-

9 ÅRGANG 8, NR. 16 SIDE 9 En broche af skandinavisk oprindelse fotograferet i en montre på museet højene indeholdt våben, antog Nerman, at der var tale om begravelsespladser for krigere fra området omkring Mälaren i Sverige. Andre begravelser tyder på, at der har været en beboelse af mennesker fra Gotland, der har udført fredelige erhverv under beskyttelse af svensk militær. Man skal her erindre sig, at der i lige linje mellem Gotland og Liepaja er mindre end 200 km. Der var også grave i jordniveau. Mange af dem er kvindegrave, og på grundlag af fund af bæltespænder og brocher kunne de begravede identificeres som stammende fra Gotland. Fra begyndelsen af det 9. århundrede bliver kvindegravene sjældnere, og herefter er der hovedsageligt tale om mandsgrave med skandinaviske søfolk. Af Vita Ansgari (2) fremgår, at Kurlands befolkning gjorde oprør mod det svenske herredømme. Omkring 854 forsøgte en dansk flåde at generobre den tidligere koloni, men blev slået tilbage. Kort tid efter blev kurerne dog besejret af den svenske kong Olav den 1. ved den litauiske by Apuole ca. 50 km mod syd. Nerman har her foretaget undersøgelser ved den gamle kuriske befæstning, og han fandt her en mængde pilespidser af svensk oprindelse. Der er i årene efter Nermans udgravninger foretaget en lang række undersøgelser. Der er herved fundet mange tidligere ukendte begravelser, og det antages nu, at kirkegården oprindeligt rummede mere end 2000 grave. I gravene er der fundet brocher, sværd, spydspidser, fingerringe, skjolde, kamme og halsringe. De fleste af objekterne kan dateres fra perioden Nogle af objekterne er afbildet i Arnis Radins: Arheologisks Celvedis Latviesu un Latvijas Vesture, Neputns, Riga, Ved en udgravning i 1987 blev der fundet en sten af en type, der ellers kun er kendt fra Gotland. I stenen er der indhugget et motiv på den ene side. På grund af stenens tilstand er der nogen usikkerhed om, hvad der er afbildet. Der er foreslået et sejlende skib eller to store fugle, der står med næbbene mod

10 SIDE 10 hinanden. Uanset motivet kan stenen dateres fra det 6. eller 7. århundrede, samtidig med, at den skandinaviske bebyggelse ved Grobina opstod. En del af disse fund opbevares i Grobinas arkæologiske samling og andre på Letlands nationalhistoriske museum i Riga. Fundene ved Grobina er af en sådan rigdom og mangfoldighed, at vikingebebyggelsen her regnes for en af vikingernes vigtigste bosættelser ved Østersøen, og Grobina er optaget på UNESCO s liste over verdens kulturarv fra vikingetiden på linje med Dannevirke og Hedeby (3). I den forbindelse nævnes også islandske skriftlige kilder og vikingeskibsfundene ved Gokstad, Oseberg og Roskilde. Det må formodes, at vikinger og kurer havde opdyrkede arealer omkring Grobina, og at de dannede et fællesskab, hvor de LETHRICA tog ved lære af hinandens dyrkningsmetoder, håndværk og øvrige traditioner. Der blev således udviklet en symbiose af nordisk og kurisk kultur. I Grobina har man i dag også forstået at gøre vikingerne til en turistattraktion. Man kan deltage i Vikingekurser, og man kan i vikingeskibe sejle ad vikingernes oprindelige vandvej fra Østersøen ind til Grobina. Dette er stedet, hvor man i dag kan føle og udforske de kuriske vikingers hemmeligheder (http://www.grobinas-vikingi.lv). Jeg vil gerne takke Gita Japina og Guna Millersone, Talsi Regionale Museum, for værdifulde informationer og gode samtaler i forbindelse med udarbejdelse af artiklen. Kilder: 1.Daniel Gunnarsson: The Scandinavian Settlement at Grobiņa, Latvia. Kandidatafhandling, Gotlands Universitet, foråret 2012, get/diva2:537484/fulltext01 2.http://en.wikipedia.org/wiki/Vita_ Ansgari 3.http://whc.unesco.org/en/tentativelists/5608/ Møde med Gita Japina (til venstre i hvid kjole), Guna Millersone og mig på museet i Talsi den 17. juli

11 ÅRGANG 8, NR. 16 SIDE 11 Osted By af Jens Jørgen Bangsgaard Stenen på hjørnet Langetoften/ Byvejen fortæller nok byens historie, men kun i grove træk og i stikordsform. Denne lille tekst giver forhåbentlig læseren en fornemmelse af, at der under disse tal også eksisterer en charmerende dagligdag med sin egen historie. Osted Kirke ligger på sin flade bakke i byens nordøstlige hjørne cirka midtvejs mellem Tokkerup Å og Lauringe Å med interessante kirkestier til henholdsvis Hovedvejen og til Osager. Stien mellem Osted Kirke og Hovedvejen er nok den mest interessante. Dens anlægstidspunkt fortoner sig i det, man kalder historiens mørke. Den har været markvej mellem den gamle præstegård, som brændte Sankt Hans-aften 1879, og præstegårdsmarkerne øst for den nye Hovedvej 1. Derfra stammer tilnavnet Præstealleén. Stien/markvejen var i 1793, da Osted By indledte udskiftningen, formentlig

12 SIDE 12 LETHRICA det velbevarede gods-arkiv på Ledreborg. Osted kirke set fra vest en fuldtallig elmeallé. I 1919 stod 18 af de store skovelme der stadigvæk - indtil alle træerne i 1978 blev smittet med elmesyge. Sidst i august 1995 er så det sidste træ væltet år gammelt - for noget så prosaisk som en motorsav, efter at tre store træer - alle mere end et hundrede år gamle - faldt for mere end tredive år siden. Stien Osager-Osted er formentlig en kombineret kirke- og skolesti. Den blev i hvert fald udbygget i 1892, da Skovholm friskole (i dag: Hvalsøvej 25) kom i økonomiske vanskeligheder og i 1911 måtte lukke definitivt. Osted landsby blev i 1719 bøndergods under Vibygaard. Først i 1851 blev byen bøndernes egne gårde. Mens annekssognet Allerslev, der var bøndergods under Ledreborg, og byen blev et af de mest veldokumenterede lokalsamfund, vor tid kender - takket være Lige efter, at Osted kro i 1788 endeligt var flyttet ud til den nye Hovedvej, blev Alfarvejen 13 solgt fra Grevskabet på Ledreborg. Den gamle krobygning gav nu rum for en børneskole. En temmelig enestående karriere for en tidligere skænkestue at blive klasseværelse. Da den gamle stråtækte bindingsværksbygning i 1860-erne havde stået på stedet i 100 år, blev den revet ned, og den nuværende murstensbygning afløste den som skole. Da Osted skole stod færdig i 1940, blev gulstensbygningen Alfarvejen 13 kommunekontor og senere beboerhus, ungdomsklub og børnehave samt en enkelt bolig, og nu senest et kulturhus. Efter at 1900-tallet var begyndt, blev den daværende kromands datter i Osted gift med byens dyrlæge. Over for kroen - i 1908 på den anden side af hovedvejen - blev Birkely, nu Hovedvejen 160 opført som dyrlægebolig. De omkringliggende huse blev udstykket fra stedet, der var blevet for lille og for utidssvarende til dyreklinik etc., og i 1927 opførtes så Hovedvejen 159 som bolig for Osteds dyrlæge.

13 ÅRGANG 8, NR. 16 SIDE 13 Det fortælles, at huset lige syd for kroens parkeringsplads, Hovedvejen 157, også i et tidsrum har været dyrlægested. Vil man forske i en landsbys historie, eller i en enkelt gårds (måske i en slægtsgårds) i perioden fra 1844 og op til i dag, er matrikelnumrene et meget vigtigt, ja, et uundværligt redskab. Det er ofte denne periode, der giver problemer. Et matrikelnummer efter loven af 1844 består af et tal efterfulgt af et eller flere bogstaver. Et par eksempler: Drejer det sig om Osted by, vil alle numre, der indledes med et 3-tal, være udstykket fra Osted kro, og alle matrikelnumre, der begynder med et 13-tal, vil være udstykket fra Lysholmgaarden - på et eller andet tidspunkt. Den Margrethesminde-mark, der i skrivende stund (august 2o13) bliver endevendt med henblik på byggemodning, har matrikelnummer 8c, altså Møllegårdens oprindelige tilliggende, men på matrikelkortet over Osted by ser man, at et andet matrikelnummer (7a) er streget over; dette betyder måske, at marken har skiftet tilhørsforhold siden Nr. 7a er Margrethesminde -mark. Eller også er det en skrivefejl, at Den i 1997 nyanlagte Præsteallé med lindetræer der står 7a, som så rettes ved overstregning. I hvert fald kalder officielle papirer arealet for Margrethesmindeudstykningen. Mens jeg nu har blyanten ved papiret, skal det med i denne sammenhæng, at der ved graveriet på denne mark ikke er fremkommet spor af arkæologisk/historisk interesse. Det var i øvrigt heller ikke ventet. Fredag den 18. april 1997 gik et arbejde i gang med at fjerne gamle træstubbe langs den såkaldte præsteallé - altså stien (den tidligere markvej) - mellem Osted kirke og Hovedvejen. Dette var et forvarsel om, at der skulle plantes sunde og nye kandelabre-lindetræer i stedet for de syge elmetræer.

14 SIDE 14 LETHRICA PersonalHistoriske artikler I Lethrica for april 2012 bragte vi en artikel af samme navn. Det kan anbefales om nødigt lige at genopfriske den, da efterfølgende er at betragte som en fortsættelse. Intet er jo så skønt for en forfatter som at vide sig læst, og helt sikker er man jo ikke, før man får konkrete henvendelser fra læserne. Det var derfor med stor glæde, at jeg modtog en henvendelse fra et af Eleonora og Anton Tschernings tipoldebørn cand. jur. Bo Bremer, som nogle Orgelfacaden Eleonora Tscherning II Af Bent Gottfredsen sikkert vil erindre fra den gang, han sad i kommunalbestyrelsen i den tidligere Hvalsø Kommune. Jeg havde skrevet om Det forsvundne Orgel i Såby Kirke, at orgelfacaderne/ lågerne med de forgyldte indskrifter FLD 13 juli 1850 og AET 27 august 1870 forsvandt fra kirken engang i 1950`erne. Det passede ikke. Bo Bremer havde set dem og fotograferet orgelfacaden med AET 27 august 1870 i 1970, fordi den var en markering af hans kendte tipoldeforældre Anton og Eleonora Tschernings sølvbryllupsdag. Man huskede indskriften i Såby Kirke i familien. Orgelfacaderne havde befundet sig på loftet, men provst Frede Mølgaard havde været ham meget behjælpelig med at finde dem frem til fotografering. Bo Bremer havde spurgt, om ham kunne få orgelfacaderne. Det havde provsten nok ment kunne lade sig gøre, men det måtte dog først forelægges menighedsrådet. Her sagde man den 8. juni 1970, at det ikke kunne imødekommes,

15 ÅRGANG 8, NR. 16 SIDE 15 da orgelfacaderne var velegnede til at indgå i et eventuelt kommende lokalt museum. Efterfølgende fik provsten dog efter endnu en samtale med Bo Bremer den 5. juli indføjet, at såfremt beslutningen ændredes, ville han have første prioritet til dem. Orgelfacaderne blev selvfølgelig straks eftersøgt. Herfor mange tak til menighedsformand Henry Petersen. Men ak, nu var de væk, trods menighedsrådets protokolførte beslutning. Det kan tænkes, at de er blevet opbevaret på nabogården Kirkehavegård hos kirkeværge og sognerådsformand Valdes Høgsvig sammen med bl. a. stoleryggene til sideskibet, da man installerede det nuværende orgel. Han var kendt for at brænde alt unødigt materiale. Kontakten til Bo Bremer bragte mere Fra Eleonoras skitsebog:svendstedlille materiale for dagen. Det viste sig nemlig, at han opbevarede sin tipoldemors skitsebog. Det er en lille bog på 17,5 gange 11 cm med et væld af fine små skitser og farvelagte tegninger. Jeg vidste godt, at Eleonora havde været dygtig, men så dygtig og omhyggelig og med så mange fine elegante detaljer og i så lille et format. Det imponerede mig. Her er huse, mennesker, landskaber og dyr. Hun var rigtig dygtig til at tegne dyr. Alt er forsynet med tid og Fra Eleonoras skitsebog: Geder

16 SIDE 16 sted samt hendes store E som signatur. En del af arbejderne er udført i det henved 1½ år, hun boede på Svendstedlille Åstrups gamle skovridergård. Her skal bringes nogle eksempler fra skitsebogen. Først på året i 1844 havde hendes elskede Tschernings søster fået overbevist hende om, at det aldrig ville lykkes hende at få ham til mand. Dybt nedtrykt flyttede hun så på landet for at søge fred. Hun averterede simpelthen efter et ophold. Herpå svarede skovrider Johan Ludvig Mansa på Svendstedlille. Han eller snarere hans kone Ivare Petrine Den unge Eleonora Pennetegning af Lundbye 1841 LETHRICA Fra Eleonoras skitsebog: Farvelagt tegning Hviid havde i flere år drevet pension for bedre folk. Mansa var oprindelig herregårdsgartner, men var af grev Raben til Åstrup blevet ansat som skovrider og havde fået Svendstedlille i fæste som en del af sin løn. Da grev Dannemand købte Åstrup, blev skovrideren afskediget, men fik lov at beholde gården, så nu var der brug for ekstra indtægter. Eleonora trivedes på Svendstedlille, som dengang også havde ager mod nord. Livet på gården interesserede hende. Hun syntes godt om skovriderparret, den forstandige brave mand, den altid milde kærlige kone, deres søn Ivar og deres trofaste plejedatter Trine. Jeg fandt egnen smuk, værelset lille, tarveligt*) og godt, folkene godlidende og vakre, prisen meget moderat, kosten jeg nød god, tarvelig og velsmagende, -- Et stort fad salat med fløde og eddike og dertil fedt stegt flæsk smagte mig fortræffeligt, thi kød købtes aldrig deri huset, kun en

17 ÅRGANG 8, NR. 16 SIDE 17 Jeg løb ud i mark og skov. Jeg følte mig som en nyfødt. Bøgens kroner--, markens blomster --, fuglenes glade kvidren--, den høje himmelhvælvning--. Dér er mit gudehus. Dér har jeg tilbragt mit livs lykkeligste timer, når jeg sad stille time ud og time ind med tegneblokken eller malerkassen i skødet. Ja, der er så dejligt i Åstrup Skov. Eleonora rejste først, da hun efter en romantisk spadseretur i skoven alligevel havde fået Tschernings ja til giftermål. Det stod i Såby Kirke. Derfor blev sølvbrylluppet også markeret der. *) tarvelig betød den gang enkel Eleonora 1870 efter fotografi gang et okse-kallun, og en nøgtern (!) kalv blev der også et par gange slagtet. Kilde og citater: Eleonora Christine Tschernings efterladte Papirer. København 1908 For hurtig kommunikation og for at spare jeres foreninger for penge, send venligst jeres mailadresser til: Lejre: Hvalsø: Bramsnæs: TMV: LMF: Næste deadline for bidrag er 1. marts Bidrag modtages gerne efter aftale med redaktionsudvalget.

18 SIDE 18 LETHRICA Mannerup Parsberg til Sonnerupgård Af Bent Gottfredsen Thyco Brahes gravmæle i Tyn kirken i Prag Våbenskjoldet i Hvalsø Kirke Mannerup Parsberg erhvervede Sonnerupgård sammen med sin anden hustru Anne Brahe i Parret boede på gården, og her døde han allerede fire år efter erhvervelsen, men alligevel nåede han at sætte sig betydelige spor på egnen. Mannerup Parsberg var uhyre velhavende og en stor godssamler. Under ham og hans arving Otto Brahe hans hustrus bror, samledes stort set hele Hvalsø og Soderup Sogne under Sonnerupgård. I Hvalsø Kirke lod ægteparret opsætte to meget fine herskabsstole udført på den kendte Caspar Lubbekes værksted. De er i dag noget af kirkens fornemste inventar. Mannerup Parsberg var en af tidens betydeligste personligheder. Han blev rigsråd i en meget ung alder og var senere en af de fire rigsråder, der styrede for Chr IV i årene fra 1588 til 1596, til kongen blev myndig som 16-årig og dermed var klar til at styre Danmark, Norge, Island og Færøerne.

19 ÅRGANG 8, NR. 16 Parsberg var diplomat for Chr IV og foretog i den egenskab en lang række rejser til mange forskellige lande. Diplomaten holdt sig dog ikke altid til de diplomatiske metoder. Han var også kendt som en ilter herre, der var rask til at udfordre til duel, når noget gik ham imod og våbenbrug var han god til. I Rostock mødte han på et værtshus vor store astronom Thyco Brahe, der også var kendt som en ilter herre, om end kun i ord. Følelserne imellem dem har næppe været varme, da rigsråderne og Chr IV ikke kunne se perspektiverne i astronomens arbejde i modsætning til Fr II. De kunne kun se, at han var en elendig lensmand, der ikke passede sine forpligtelser, som f. eks. at sørge for, at det vigtige fyr på Kullen fungerede. De herrer har sikkert fået sig nogle krus af det gode Rostockerøl og det er godt så kom de op at skændes, og Parsberg udfordrede til duel. Den gode astronom kunne jo for sin æres skyld som adelsmand ikke takke nej. Det endte hurtigt med, at astronomen mistede sin næse. Dermed havde der flydt blod, duellen var forbi, og Parsberg havde fået ret i skænderiet! Thyco Brahe så ikke godt ud nu. Derfor fik han lavet sig en næse af sølv, som SIDE 19 han klistrede på med harpiks. Den fulgte ham i graven og ses på hans gravmonument i Týn- Kirken i Prag. At astronomen er gengivet i rustning skal betragtes som en paradeuniform, ikke som udtryk for krigeriske tilbøjeligheder, lige så lidt som Prins Henrik er farlig, når han bærer sabel. Det vides ikke, hvordan Sonnerupgård så ud på Parsbergs tid. Vi ved kun, at han boede på det gamle voldsted Abildgaards tegning af Mannerup Parsbergs og fru Ingeborgs gravmæle i Århus Domkirke

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 7/201 2 Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 Næstved Kunstforening inviterer til jubilæumsudstilling og fernisering af Jens Bohr Lørdag den 20. oktober

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år - Jeg har siddet på den mange gange på terrassen, fortæller Anders Kappel, der bor på gården i dag Af: Linette K. Jespersen, Ekstrabladet.dk Anders og Christian

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom 2016-2 1 Siden sidst. Tirsdag den 19. januar: Foredrag på friskolen i samarbejde med Nutidens Husmødre, Foreningen Norden, Friskolen og Lokalhistorisk Forening.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Ernst Månson Født i København Kom til Thyregod og blev plejesøn ved sin mor søster. Kom op på ejendommen Kollemorten vej 91 som dreng og blev karl og senere bestyrer

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling 1 Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling Da dette er Lokalhistorisk forenings 10. generalforsamling vil beretningen blive anderledes end tidligere års beretninger.

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Midsommer i Sverige 21. juni - 28. juni 2013. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Midsommer i Sverige 21. juni - 28. juni 2013. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium Midsommer i Sverige 21. juni - 28. juni 2013 Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage Løgumkloster Refugium Busrejse til Sverige 21. 28. juni 2013 med forberedende dage på Løgumkloster

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

19. Afsnit. Martinus som tegner og maler.

19. Afsnit. Martinus som tegner og maler. 1 19. Afsnit Vi husker at Martinus i begyndelsen af sit arbejde med at beskrive sin kosmologi, valgte at fremstille de overordnede træk af kosmologien i form af symbolbilleder, som han selv tegnede og

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse En dag i Maries liv Undervisningsmateriale 5.-7. klasse Morgen på sengestuen: Klokken er 6, og Marie vækkes af en sygeplejerske, der banker på døren, stikker hovedet ind og siger godmorgen. Marie strækker

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Lars Christian Iver Christensen,

Lars Christian Iver Christensen, Han blev født den 23. september 1890 i hjemmet Freerslev mark, Freerslev sogn, Haslev som den 7. og sidste i en søskendeflok. Forældre Jens Christensen og Mette Pedersdatter Blev døbt i Freerslev kirke

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede.

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub Julen 2009 Skiferier Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede. Når man er med skiklubben går man blot uden for hotellet

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

September 2011. September 2011

September 2011. September 2011 September 2011 September 2011 Velkommen tilbage til en ny gildesæson efter en lang sommer! Jeg tror, at sommeren 2011 vil blive husket på mange måder, jeg er lige gået ind ude fra haven, hvor jeg sad under

Læs mere

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Østjysk Distriktsgildes sommerudflugt

Østjysk Distriktsgildes sommerudflugt Schandtorp 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 30. ÅRGANG SOMMER 2013 NUMMER 6-7 Østjysk Distriktsgildes sommerudflugt mandag d. 17. juni 2013 Vi mødes kl. 18.45 ved Byparken 10 i Skanderborg (nedenfor

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere