Historien om Gevninge Udstillingen resulterede i mange nye fotos, hvoraf et udvalg præsenteres her i bladet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historien om Gevninge Udstillingen resulterede i mange nye fotos, hvoraf et udvalg præsenteres her i bladet."

Transkript

1 LETHRICA ÅRGANG 8, NR. 16 DE HISTORISKE FORENINGER I LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2013 Historien om Gevninge Udstillingen resulterede i mange nye fotos, hvoraf et udvalg præsenteres her i bladet. I DETTE NUMMER: Leder 2 Fra Egholmmarken til Hong Kong 3 På sporet af vikingerne i Kurland 6 Osted by 11 Eleonora Tscherning II 14 Mannerup Parsberg 18 Bayers billeder 21 Sagn og myter 22 To anmeldelser 24 Der var engang 26 Hvad en udstilling kan medføre 29 Foreningsnyt 33 Lejre Historiske forening 33 Andre artikler fører os til Letland, ja, sågar til Hong Kong. Osted by bliver beskrevet. Vi hører om Mannerup Parsberg til Sonnerupgård og mere om Eleonora Tscherning. De tre serier fortsætter, og to bøger med tilknytning til Sagnlandet anmeldes. Rigtig god fornøjelse På redaktionens vegne Thyra Johannesen Egnshistorisk forening for Hvalsø Bramsnæs Lokalhistoriske Forening Lejre Museumsforening 38 Tadre Mølles Venner 40 Aktiviteter Lejre Museer 43 Kommende aktiviteter 44

2 SIDE 2 LETHRICA Leder Solceller er gode Solceller er netop nu det helt højaktuelle på energiområdet. Solceller er gode. Ingen tvivl om det. Ingen kan være imod udnyttelsen af den vedvarende forureningsfrie energi. Alligevel er der grund til midt i al begejstringen at gøre sig nogle overvejelser om placeringerne. I 60`erne og 70`erne endte vi mange steder med hver mand sin lille dårligt rentable vindmølle på hver anden bakketop. I dag skal vindmøllernes placeringer afvejes med andre hensyn end de rent energimæssige. Der skal også tages hensyn til landskab, biologi, kulturmiljø og mennesker. Sådan bør det også være med solceller. Solceller reflekterer og passer ikke ind alle steder og slet ikke på et hvert tag. Hensyn til æstetik, arkitektur og navnlig til bevaringsværdige kulturmiljøer er ikke uvæsentlige. I Lejre Kommune har vi en række meget bevaringsværdige kulturmiljøer i det indre af mange af vore gamle landsbyer. Her bør solceller ikke kunne opsættes hvor som helst. I det åbne land findes også bevarings- værdig bebyggelse. Hvor der er fredninger, beskytter disse mod reflekterende tage, men bevaringsværdig bebyggelse findes også uden for fredningerne. Vi har en række ældre bevarende lokalplaner, men de rækker ikke, selv om deres hensigt er god nok. Flere steder i landsbyer med bevarende lokalplaner ses allerede nu eksempler på tage helt overklistrede med solceller. Det er ødelæggende for kulturmiljøet. Der efterlyses retningsliner for opsætning af solceller i stil med dem, der indgår i lokalplanerne for Kattinge og Vester Såby. Her er lavet en positiv liste over, hvor solceller kan opsættes. Det betyder ikke et nej til solceller, men at de ikke må anbringes direkte ud til vej på bevaringsværdig bebyggelse eller i bevaringsværdige kulturmiljøer. Her henvises til udhuse, bagsider eller placering på jord. Her skal opfordres til, at sådanne retningslinier indarbejdes i kommuneplanen. Bent Gottfredsen

3 ÅRGANG 8, NR. 16 SIDE 3 Fra Egholmmarken til Hong Kong af Karl-Johan Rubæk Som det udtrykkes af Bert Brecht i Den Kaukasiske kridtcirkel : Hvem skal eje jorden? Og han giver selv svaret: Det skal de, der dyrker den! Men spørgsmålet er, om det er så enkelt? Jordrentebrug i 100 år I år er det hundrede år siden, at husmænd i Den store landbrugskommission i Danmark første gang fremkom med forslag om at hjælpe de jordløse husmænd til mulighed for at dyrke egen jord via jordrente. Forsøg siden 1899 på at hjælpe husmændene var delvist mislykket. Mens man endnu kæmpede for at få afviklet den plagsomme fæsteordning for bønder og husmænd, havde den stærkt spirende husmandsbevægelse krævet jord til de jordløse og tillægsjord til de alt for små brug (fra 1899-loven). Tilfældet kom politikerne og staten til hjælp, så man blev i stand til at imødekomme nogle af behovene. Præstegårdsjord I 1903 begyndte man at udskille kirkerne til lokale menighedsråd. Præ- Historiske artikler sterne havde indtil da været lønnet via præstegårdsjorden. Nu kom præsterne på statens lønningsliste, og i princippet havde kirkerne ikke noget at bruge jorden til. Typisk var præstegårdjord på omkring 75 tdr. land. her på Sjælland. Ud af det areal kunne der sagtens blive fire husmandsbrug, så fire familier kunne leve af sådanne jordarealer. Lensgodserne Tiden var samtidig moden til, at en række godstyper (len, stamhuse og majorats godser) gerne ville overgå til frie ejendomme. Ordningerne stammede helt fra middelalderen og betød i virkeligheden, at kongen (staten) ejede godsernes jord, men at adelen drev dem skattefrit. Allerede i 1849 ved Grundlovens vedtagelse blev der lavet en løfteparagraf om muligheden for fri ejendom. Nu blev der stillet forslag om, at godserne skulle afgive 1/3 af jorden til staten mod en mindre kompensation, hvorefter resten af godset overgik til fri handel. Lensgodserne rejste ganske vist sag ved højesteret, fordi de mente, at 1/3 var for meget at afgive. Men i 1920 tabte de.

4 SIDE 4 LETHRICA Statskautionet lån som afløser for jordrenten Egholmmarken Bramsnæs Arkiv 2001 Staten parat til udstykning Inden lovene kom på plads i 1919, blev der ført en hed debat om (ja det er jo Danmark) penge! Ved valget i 1913 kom en række folketingsmedlemmer ind, som dels syntes, at det nu var husmændenes tur til at have lidt medvind, dels var tilhængere af amerikaneren Henry Georges teorier om jordrente (land tax) i stedet for ejendomsret til jorden. Ja, Henry Georges mente, at al USA's daværende elendighed skyldtes jordspekulation. Hans bog Fremskridt og fattigdom er Statshusmandbrug 1920 Egholmmarken 5 Foto hos Marna Roed oversat til alverdens sprog og har påvirket skattesystemet i en række lande. Paradoksalt nok ikke i USA. Arbejde Adler Sagen var, at husmænd og mange andre her i landet også levede i den yderste fattigdom. I tusindvis var de emigreret i perioden 1870 til Og, desværre, i tusindvis gik yngre mænd på landevejen i Danmark. Der var simpelthen ikke plads til alle. Som eksempel på, hvor slemt det stod til, måtte Arbejde Adler 1914 til 1919 oprette 50 nye arbejdsherberger ud over landet. I 1919 var det totale tal 80 herberger + 4 arbejdskolonier. Jordrente i Danmark 1920 Med lodder og trisser blev jordrenten indført i Danmark ved landbrugsreformen i 1919, og udstykningen kunne begynde. Som bekendt var det Egholmmarken og præstegårdsjorderne i Kirke

5 ÅRGANG 8, NR. 16 SIDE 5 Hyllinge og Sæby, der med 34 brug på jordrentevilkår var først i Danmark. Niels Frederiksen fra St. Karleby var blevet formand for Statens Jordlovsudvalg, der med fast hånd gennemførte reformerne. Hong Kong og andre steder Som antydet i overskriften er der en vis lighed mellem Egholmudstykningen og Hong Kong, nemlig jordrenten. Eller som Retsforbundet kaldte det: Grundskyld. (Retsforbundet oprettes i 1919). Danmark var langt fra det første land, som indførte ejendomme på jordrentevilkår. Engelske kolonier som Australien, Singapore og Hong Kong har over en lang årrække udviklet Henry Georges teorier i praksis. Dertil kom, at Kinas første præsident, Sun Yat Sen ( ), arbejdede på sagen for kæmperiget. Chiang Kai-shek tog ideen med til Taiwan i 1949, og angiveligt findes jordrenter der i tilpasset form. Men bedst ses Henry Georges teorier i praksis i Hong Kong i dag, hvor man stadig kan leje et stykke jord i The New Distrikt til 4½ % i jordrente de første 15 år, derefter til 3½ %. Jordrenten er der endnu Selv om Viggo Kampmann slog fast i 1967, at der ikke mere var brug for nye Foto fra nettet 2013 af The New District Ikke just statshusmandsbrug. Men renten er den samme som i Egholmmarken 1920 husmandsbrug på jordrentevilkår, og at der ikke ville blive udstedt flere beviser, så fortsatte ordningen for dem, der ville. Samtidig tilbød man husmændene statskautionerede lån, så de også kunne få del i de stigende jordværdier for landbrugsjord. Som det ses, benyttede Niels Jespersen, Egholmmarken sig af tilbuddet i For seks år siden byttede Asger Thomsen, Trekroner, sit jordrentebevis ud med et lån. Forbavsende nok findes ordningen endnu for nogle ganske få ifølge Wikipedia. Husmændene selv er for længst gået over i historien! Kilder: Henry Georges Foreningen, Lyngbyvej Statens Jordlovsudvalg Niels Jespersens arkivalier 2001 Oplysninger ved Asger Thomsen 2013 Oplysninger ved Richard Yue, Hong Kong

6 SIDE 6 LETHRICA På sporet af vikingerne i Kurland Af Jørgen Lauterbach Kurland (lettisk: Kurzeme) omfatter den vestlige del af Letland fra Østersøen og ca. 100 km mod øst. Mod nord afgrænses det af Riga-bugten og mod syd mod Litauen. Blandt de største byer er Liepaja, Ventspils og Talsi. Byen Talsi, der er en af Lejre Kommunes venskabsbyer, ligger i den nordlige del af Kurland, godt 100 km vest for Riga, ikke langt fra vejen mellem Riga og havnebyen Ventspils. De to andre venskabsbyer er Kandava og Mersrags, der ligger i det samme område. Talsi er kendt som "Byen på de ni bakker". På Borgbakken (Talsu pilskalns), der ligger direkte ned til Talsi Sø, har der ligget et befæstet anlæg. Undersøgelser foretaget i årene 1936 og 1938 viste, at denne befæstning har været beboet fra det 10. til det 14. århundrede. Der blev bl.a. fundet potteskår og Borghøjen i Talsi dyreknogler. Allerede i det 10. århundrede var borgen befæstet med sten og derover en dobbelt væg af rundtømmer i 2-4 m s bredde. Senere blev borgen forstærket, og man har fundet spor af bebyggelser inden for murene. I tallet opstod der en bebyggelse omkring borgen. Der har senere, i begyndelsen af 1990 erne, fundet nye udgravninger sted. Der er herved fremkommet en mængde håndværktøjer, spydspidser og smykkegenstande. De mange fund, der daterer sig fra det århundrede, er vidnesbyrd om, at indbyggerne var gode håndværkere, agerdyrkere og kvægavlere. De fundne objekter opbevares nu dels på det Nationale Historiske Museum i Riga og dels på museet i Talsi. Oprindeligt var området omkring Talsi beboet af livoner, men senere blev kuronerne dominerende. I 1200 tallet smeltede disse to befolkningsgrupper sammen, og de dannede derved det lettiske folk. På en af de højeste af byens høje (Tigulu -kalns) ligger Talsis regionale museum (Talsu novada muzejs). Området blev i slutningen af 1800-tallet erhvervet af

7 ÅRGANG 8, NR. 16 SIDE 7 baron Oktes von Firkss. Han opførte en herskabsvilla i neoklassisk stil, Villa Hochheim. I tilslutning hertil lod han anlægge en landskabelig park i det bakkede terræn, og her findes i dag en dendrologisk park på 5,8 ha med over 300 forskellige træarter. Fra 1920 erne har der været skole og senere gymnasium i bygningen, og den kom samtidig til at huse Talsis historiske museum. Museet blev ganske kendt, og det rummede omkring 8500 genstande. Under 2. Verdenskrig forsvandt en del af museets samling, mens andet blev flyttet til to andre museer i byen. Efter krigen blev disse to museer samlet til Talsis Historie- og Kunstmuseum, der derved kom til at ligge i en anden bygning i byen. I sovjettiden rummede Firkss gamle villa skole og sportsskole, og også pionererne havde til huse her. Året 1996 vil i Talsi blive husket, ikke mindst for to begivenheder: 16. november afslørede Letlands præsident, Guntis Ulmanis, monumentet for de lettiske frihedskæmpere, Kokletajs. Det ligger på en skråning ned mod søen over for borghøjen, ikke langt fra museet. Den anden begivenhed var, at museet flyttede tilbage til den nyrestaurerede Villa Hochheim. Museets arbejde består i dag i at vedligeholde samlingerne, udforske regionens historie, kunst og natur samt at udbrede kendskabet til dens kulturelle historie. Museet rummer dels en samling fra oldtiden og middelalderen og dels samlinger fra Talsis nyere historie. Et af museets klenodier er en bibel oversat til lettisk af Ernst Glück og udgivet i I 2006 blev en ny udstillingsbygning taget i brug, og dermed åbnede der sig langt bedre muligheder end tidligere for udstillinger og arrangementer. Den nye bygning anvendes primært til kunstudstillinger. I et af rummene på 1. sal i hovedbygningen findes fotos af en skibssætning. Den kaldes på lettisk Bilavu velna laiva, Djævlebåden ved Bilavu. Denne skibssætning ligger ca. 20 km nord for Talsi, Skibssætningen ved Bilavu inden rekonstruktionen i Det er et foto, jeg har taget, af et fotografi, der hænger på væggen i det pågældende rum på museet i Talsi.

8 SIDE 8 Skibssætningen ved Bilavu, fotograferet af forfatteren den 18. juli og den minder i høj grad om den, vi har ved Gl. Lejre. Ved siden af er der et foto af en tilsvarende skibssætning på Gotland. Ligheden er påfaldende. Ved et nærmere studium, herunder et besøg på stedet, viser det sig, at der oprindeligt var to skibssætninger, hvoraf kun den ene er bevaret. Den skibssætning, der ikke længere findes, blev i 1863 undersøgt under ledelse af en person ved navn Julius Döring. Den var på det tidspunkt den bedst bevarede. Den var 15 m lang og 3,1 m bred. Man fandt kamre af flade sten, anbragt ovenpå hinanden i 3 niveauer. Kamrene var fyldt med sand blandet med brændte menneskeknogler, trækul og potteskår. I 1999 blev den anden skibssætning undersøgt og rekonstrueret under ledelse af arkæologen Andrejs Vasks. Den er 16 m lang og 4,5 m bred. Den består af 38 sten, af hvilke de 20 står på deres oprindelige placering. LETHRICA Skibssætningen ligger nu som et smukt minde om fortiden i en lysning i skoven i kort afstand fra en stille grusvej. Man har også fundet en anden skibssætning i nærheden af Talsi. Den havde omtrent samme størrelse, og den var ved den ene ende forsynet med en 5,1 m lang styreåre bestående af 8 sten. Af denne skibssætning er der ikke noget tilbage i dag. Af informationsblade på museet fremgår, at det antages, at disse skibssætninger daterer sig fra slutningen af bronzealderen, århundrede e.kr. De viser altså, at der allerede på det tidspunkt har været skandinaviske bosættelser i Kurland. På museet finder vi også andre ting af skandinavisk oprindelse: Nogle metalbrocher i skildpaddeform med kæde. De daterer sig fra det 2. århundrede e. Kr. Længere sydpå, ved byen Grobina (udtales på lettisk: grurbina med tungespids r efter G et) ca. 8 km øst for havnebyen Liepaja, er der klare vidnesbyrd om en større skandinavisk bosættelse, ca. 20 ha, fra det 7. og 8. århundrede. I årene blev der under ledelse af den svenske arkæolog, professor Birger Nerman, udgravet 27 gravhøje. (1) På basis af begravelsesmetode og det faktum, at en del af grav-

9 ÅRGANG 8, NR. 16 SIDE 9 En broche af skandinavisk oprindelse fotograferet i en montre på museet højene indeholdt våben, antog Nerman, at der var tale om begravelsespladser for krigere fra området omkring Mälaren i Sverige. Andre begravelser tyder på, at der har været en beboelse af mennesker fra Gotland, der har udført fredelige erhverv under beskyttelse af svensk militær. Man skal her erindre sig, at der i lige linje mellem Gotland og Liepaja er mindre end 200 km. Der var også grave i jordniveau. Mange af dem er kvindegrave, og på grundlag af fund af bæltespænder og brocher kunne de begravede identificeres som stammende fra Gotland. Fra begyndelsen af det 9. århundrede bliver kvindegravene sjældnere, og herefter er der hovedsageligt tale om mandsgrave med skandinaviske søfolk. Af Vita Ansgari (2) fremgår, at Kurlands befolkning gjorde oprør mod det svenske herredømme. Omkring 854 forsøgte en dansk flåde at generobre den tidligere koloni, men blev slået tilbage. Kort tid efter blev kurerne dog besejret af den svenske kong Olav den 1. ved den litauiske by Apuole ca. 50 km mod syd. Nerman har her foretaget undersøgelser ved den gamle kuriske befæstning, og han fandt her en mængde pilespidser af svensk oprindelse. Der er i årene efter Nermans udgravninger foretaget en lang række undersøgelser. Der er herved fundet mange tidligere ukendte begravelser, og det antages nu, at kirkegården oprindeligt rummede mere end 2000 grave. I gravene er der fundet brocher, sværd, spydspidser, fingerringe, skjolde, kamme og halsringe. De fleste af objekterne kan dateres fra perioden Nogle af objekterne er afbildet i Arnis Radins: Arheologisks Celvedis Latviesu un Latvijas Vesture, Neputns, Riga, Ved en udgravning i 1987 blev der fundet en sten af en type, der ellers kun er kendt fra Gotland. I stenen er der indhugget et motiv på den ene side. På grund af stenens tilstand er der nogen usikkerhed om, hvad der er afbildet. Der er foreslået et sejlende skib eller to store fugle, der står med næbbene mod

10 SIDE 10 hinanden. Uanset motivet kan stenen dateres fra det 6. eller 7. århundrede, samtidig med, at den skandinaviske bebyggelse ved Grobina opstod. En del af disse fund opbevares i Grobinas arkæologiske samling og andre på Letlands nationalhistoriske museum i Riga. Fundene ved Grobina er af en sådan rigdom og mangfoldighed, at vikingebebyggelsen her regnes for en af vikingernes vigtigste bosættelser ved Østersøen, og Grobina er optaget på UNESCO s liste over verdens kulturarv fra vikingetiden på linje med Dannevirke og Hedeby (3). I den forbindelse nævnes også islandske skriftlige kilder og vikingeskibsfundene ved Gokstad, Oseberg og Roskilde. Det må formodes, at vikinger og kurer havde opdyrkede arealer omkring Grobina, og at de dannede et fællesskab, hvor de LETHRICA tog ved lære af hinandens dyrkningsmetoder, håndværk og øvrige traditioner. Der blev således udviklet en symbiose af nordisk og kurisk kultur. I Grobina har man i dag også forstået at gøre vikingerne til en turistattraktion. Man kan deltage i Vikingekurser, og man kan i vikingeskibe sejle ad vikingernes oprindelige vandvej fra Østersøen ind til Grobina. Dette er stedet, hvor man i dag kan føle og udforske de kuriske vikingers hemmeligheder (http://www.grobinas-vikingi.lv). Jeg vil gerne takke Gita Japina og Guna Millersone, Talsi Regionale Museum, for værdifulde informationer og gode samtaler i forbindelse med udarbejdelse af artiklen. Kilder: 1.Daniel Gunnarsson: The Scandinavian Settlement at Grobiņa, Latvia. Kandidatafhandling, Gotlands Universitet, foråret 2012, get/diva2:537484/fulltext01 2.http://en.wikipedia.org/wiki/Vita_ Ansgari 3.http://whc.unesco.org/en/tentativelists/5608/ Møde med Gita Japina (til venstre i hvid kjole), Guna Millersone og mig på museet i Talsi den 17. juli

11 ÅRGANG 8, NR. 16 SIDE 11 Osted By af Jens Jørgen Bangsgaard Stenen på hjørnet Langetoften/ Byvejen fortæller nok byens historie, men kun i grove træk og i stikordsform. Denne lille tekst giver forhåbentlig læseren en fornemmelse af, at der under disse tal også eksisterer en charmerende dagligdag med sin egen historie. Osted Kirke ligger på sin flade bakke i byens nordøstlige hjørne cirka midtvejs mellem Tokkerup Å og Lauringe Å med interessante kirkestier til henholdsvis Hovedvejen og til Osager. Stien mellem Osted Kirke og Hovedvejen er nok den mest interessante. Dens anlægstidspunkt fortoner sig i det, man kalder historiens mørke. Den har været markvej mellem den gamle præstegård, som brændte Sankt Hans-aften 1879, og præstegårdsmarkerne øst for den nye Hovedvej 1. Derfra stammer tilnavnet Præstealleén. Stien/markvejen var i 1793, da Osted By indledte udskiftningen, formentlig

12 SIDE 12 LETHRICA det velbevarede gods-arkiv på Ledreborg. Osted kirke set fra vest en fuldtallig elmeallé. I 1919 stod 18 af de store skovelme der stadigvæk - indtil alle træerne i 1978 blev smittet med elmesyge. Sidst i august 1995 er så det sidste træ væltet år gammelt - for noget så prosaisk som en motorsav, efter at tre store træer - alle mere end et hundrede år gamle - faldt for mere end tredive år siden. Stien Osager-Osted er formentlig en kombineret kirke- og skolesti. Den blev i hvert fald udbygget i 1892, da Skovholm friskole (i dag: Hvalsøvej 25) kom i økonomiske vanskeligheder og i 1911 måtte lukke definitivt. Osted landsby blev i 1719 bøndergods under Vibygaard. Først i 1851 blev byen bøndernes egne gårde. Mens annekssognet Allerslev, der var bøndergods under Ledreborg, og byen blev et af de mest veldokumenterede lokalsamfund, vor tid kender - takket være Lige efter, at Osted kro i 1788 endeligt var flyttet ud til den nye Hovedvej, blev Alfarvejen 13 solgt fra Grevskabet på Ledreborg. Den gamle krobygning gav nu rum for en børneskole. En temmelig enestående karriere for en tidligere skænkestue at blive klasseværelse. Da den gamle stråtækte bindingsværksbygning i 1860-erne havde stået på stedet i 100 år, blev den revet ned, og den nuværende murstensbygning afløste den som skole. Da Osted skole stod færdig i 1940, blev gulstensbygningen Alfarvejen 13 kommunekontor og senere beboerhus, ungdomsklub og børnehave samt en enkelt bolig, og nu senest et kulturhus. Efter at 1900-tallet var begyndt, blev den daværende kromands datter i Osted gift med byens dyrlæge. Over for kroen - i 1908 på den anden side af hovedvejen - blev Birkely, nu Hovedvejen 160 opført som dyrlægebolig. De omkringliggende huse blev udstykket fra stedet, der var blevet for lille og for utidssvarende til dyreklinik etc., og i 1927 opførtes så Hovedvejen 159 som bolig for Osteds dyrlæge.

13 ÅRGANG 8, NR. 16 SIDE 13 Det fortælles, at huset lige syd for kroens parkeringsplads, Hovedvejen 157, også i et tidsrum har været dyrlægested. Vil man forske i en landsbys historie, eller i en enkelt gårds (måske i en slægtsgårds) i perioden fra 1844 og op til i dag, er matrikelnumrene et meget vigtigt, ja, et uundværligt redskab. Det er ofte denne periode, der giver problemer. Et matrikelnummer efter loven af 1844 består af et tal efterfulgt af et eller flere bogstaver. Et par eksempler: Drejer det sig om Osted by, vil alle numre, der indledes med et 3-tal, være udstykket fra Osted kro, og alle matrikelnumre, der begynder med et 13-tal, vil være udstykket fra Lysholmgaarden - på et eller andet tidspunkt. Den Margrethesminde-mark, der i skrivende stund (august 2o13) bliver endevendt med henblik på byggemodning, har matrikelnummer 8c, altså Møllegårdens oprindelige tilliggende, men på matrikelkortet over Osted by ser man, at et andet matrikelnummer (7a) er streget over; dette betyder måske, at marken har skiftet tilhørsforhold siden Nr. 7a er Margrethesminde -mark. Eller også er det en skrivefejl, at Den i 1997 nyanlagte Præsteallé med lindetræer der står 7a, som så rettes ved overstregning. I hvert fald kalder officielle papirer arealet for Margrethesmindeudstykningen. Mens jeg nu har blyanten ved papiret, skal det med i denne sammenhæng, at der ved graveriet på denne mark ikke er fremkommet spor af arkæologisk/historisk interesse. Det var i øvrigt heller ikke ventet. Fredag den 18. april 1997 gik et arbejde i gang med at fjerne gamle træstubbe langs den såkaldte præsteallé - altså stien (den tidligere markvej) - mellem Osted kirke og Hovedvejen. Dette var et forvarsel om, at der skulle plantes sunde og nye kandelabre-lindetræer i stedet for de syge elmetræer.

14 SIDE 14 LETHRICA PersonalHistoriske artikler I Lethrica for april 2012 bragte vi en artikel af samme navn. Det kan anbefales om nødigt lige at genopfriske den, da efterfølgende er at betragte som en fortsættelse. Intet er jo så skønt for en forfatter som at vide sig læst, og helt sikker er man jo ikke, før man får konkrete henvendelser fra læserne. Det var derfor med stor glæde, at jeg modtog en henvendelse fra et af Eleonora og Anton Tschernings tipoldebørn cand. jur. Bo Bremer, som nogle Orgelfacaden Eleonora Tscherning II Af Bent Gottfredsen sikkert vil erindre fra den gang, han sad i kommunalbestyrelsen i den tidligere Hvalsø Kommune. Jeg havde skrevet om Det forsvundne Orgel i Såby Kirke, at orgelfacaderne/ lågerne med de forgyldte indskrifter FLD 13 juli 1850 og AET 27 august 1870 forsvandt fra kirken engang i 1950`erne. Det passede ikke. Bo Bremer havde set dem og fotograferet orgelfacaden med AET 27 august 1870 i 1970, fordi den var en markering af hans kendte tipoldeforældre Anton og Eleonora Tschernings sølvbryllupsdag. Man huskede indskriften i Såby Kirke i familien. Orgelfacaderne havde befundet sig på loftet, men provst Frede Mølgaard havde været ham meget behjælpelig med at finde dem frem til fotografering. Bo Bremer havde spurgt, om ham kunne få orgelfacaderne. Det havde provsten nok ment kunne lade sig gøre, men det måtte dog først forelægges menighedsrådet. Her sagde man den 8. juni 1970, at det ikke kunne imødekommes,

15 ÅRGANG 8, NR. 16 SIDE 15 da orgelfacaderne var velegnede til at indgå i et eventuelt kommende lokalt museum. Efterfølgende fik provsten dog efter endnu en samtale med Bo Bremer den 5. juli indføjet, at såfremt beslutningen ændredes, ville han have første prioritet til dem. Orgelfacaderne blev selvfølgelig straks eftersøgt. Herfor mange tak til menighedsformand Henry Petersen. Men ak, nu var de væk, trods menighedsrådets protokolførte beslutning. Det kan tænkes, at de er blevet opbevaret på nabogården Kirkehavegård hos kirkeværge og sognerådsformand Valdes Høgsvig sammen med bl. a. stoleryggene til sideskibet, da man installerede det nuværende orgel. Han var kendt for at brænde alt unødigt materiale. Kontakten til Bo Bremer bragte mere Fra Eleonoras skitsebog:svendstedlille materiale for dagen. Det viste sig nemlig, at han opbevarede sin tipoldemors skitsebog. Det er en lille bog på 17,5 gange 11 cm med et væld af fine små skitser og farvelagte tegninger. Jeg vidste godt, at Eleonora havde været dygtig, men så dygtig og omhyggelig og med så mange fine elegante detaljer og i så lille et format. Det imponerede mig. Her er huse, mennesker, landskaber og dyr. Hun var rigtig dygtig til at tegne dyr. Alt er forsynet med tid og Fra Eleonoras skitsebog: Geder

16 SIDE 16 sted samt hendes store E som signatur. En del af arbejderne er udført i det henved 1½ år, hun boede på Svendstedlille Åstrups gamle skovridergård. Her skal bringes nogle eksempler fra skitsebogen. Først på året i 1844 havde hendes elskede Tschernings søster fået overbevist hende om, at det aldrig ville lykkes hende at få ham til mand. Dybt nedtrykt flyttede hun så på landet for at søge fred. Hun averterede simpelthen efter et ophold. Herpå svarede skovrider Johan Ludvig Mansa på Svendstedlille. Han eller snarere hans kone Ivare Petrine Den unge Eleonora Pennetegning af Lundbye 1841 LETHRICA Fra Eleonoras skitsebog: Farvelagt tegning Hviid havde i flere år drevet pension for bedre folk. Mansa var oprindelig herregårdsgartner, men var af grev Raben til Åstrup blevet ansat som skovrider og havde fået Svendstedlille i fæste som en del af sin løn. Da grev Dannemand købte Åstrup, blev skovrideren afskediget, men fik lov at beholde gården, så nu var der brug for ekstra indtægter. Eleonora trivedes på Svendstedlille, som dengang også havde ager mod nord. Livet på gården interesserede hende. Hun syntes godt om skovriderparret, den forstandige brave mand, den altid milde kærlige kone, deres søn Ivar og deres trofaste plejedatter Trine. Jeg fandt egnen smuk, værelset lille, tarveligt*) og godt, folkene godlidende og vakre, prisen meget moderat, kosten jeg nød god, tarvelig og velsmagende, -- Et stort fad salat med fløde og eddike og dertil fedt stegt flæsk smagte mig fortræffeligt, thi kød købtes aldrig deri huset, kun en

17 ÅRGANG 8, NR. 16 SIDE 17 Jeg løb ud i mark og skov. Jeg følte mig som en nyfødt. Bøgens kroner--, markens blomster --, fuglenes glade kvidren--, den høje himmelhvælvning--. Dér er mit gudehus. Dér har jeg tilbragt mit livs lykkeligste timer, når jeg sad stille time ud og time ind med tegneblokken eller malerkassen i skødet. Ja, der er så dejligt i Åstrup Skov. Eleonora rejste først, da hun efter en romantisk spadseretur i skoven alligevel havde fået Tschernings ja til giftermål. Det stod i Såby Kirke. Derfor blev sølvbrylluppet også markeret der. *) tarvelig betød den gang enkel Eleonora 1870 efter fotografi gang et okse-kallun, og en nøgtern (!) kalv blev der også et par gange slagtet. Kilde og citater: Eleonora Christine Tschernings efterladte Papirer. København 1908 For hurtig kommunikation og for at spare jeres foreninger for penge, send venligst jeres mailadresser til: Lejre: Hvalsø: Bramsnæs: TMV: LMF: Næste deadline for bidrag er 1. marts Bidrag modtages gerne efter aftale med redaktionsudvalget.

18 SIDE 18 LETHRICA Mannerup Parsberg til Sonnerupgård Af Bent Gottfredsen Thyco Brahes gravmæle i Tyn kirken i Prag Våbenskjoldet i Hvalsø Kirke Mannerup Parsberg erhvervede Sonnerupgård sammen med sin anden hustru Anne Brahe i Parret boede på gården, og her døde han allerede fire år efter erhvervelsen, men alligevel nåede han at sætte sig betydelige spor på egnen. Mannerup Parsberg var uhyre velhavende og en stor godssamler. Under ham og hans arving Otto Brahe hans hustrus bror, samledes stort set hele Hvalsø og Soderup Sogne under Sonnerupgård. I Hvalsø Kirke lod ægteparret opsætte to meget fine herskabsstole udført på den kendte Caspar Lubbekes værksted. De er i dag noget af kirkens fornemste inventar. Mannerup Parsberg var en af tidens betydeligste personligheder. Han blev rigsråd i en meget ung alder og var senere en af de fire rigsråder, der styrede for Chr IV i årene fra 1588 til 1596, til kongen blev myndig som 16-årig og dermed var klar til at styre Danmark, Norge, Island og Færøerne.

19 ÅRGANG 8, NR. 16 Parsberg var diplomat for Chr IV og foretog i den egenskab en lang række rejser til mange forskellige lande. Diplomaten holdt sig dog ikke altid til de diplomatiske metoder. Han var også kendt som en ilter herre, der var rask til at udfordre til duel, når noget gik ham imod og våbenbrug var han god til. I Rostock mødte han på et værtshus vor store astronom Thyco Brahe, der også var kendt som en ilter herre, om end kun i ord. Følelserne imellem dem har næppe været varme, da rigsråderne og Chr IV ikke kunne se perspektiverne i astronomens arbejde i modsætning til Fr II. De kunne kun se, at han var en elendig lensmand, der ikke passede sine forpligtelser, som f. eks. at sørge for, at det vigtige fyr på Kullen fungerede. De herrer har sikkert fået sig nogle krus af det gode Rostockerøl og det er godt så kom de op at skændes, og Parsberg udfordrede til duel. Den gode astronom kunne jo for sin æres skyld som adelsmand ikke takke nej. Det endte hurtigt med, at astronomen mistede sin næse. Dermed havde der flydt blod, duellen var forbi, og Parsberg havde fået ret i skænderiet! Thyco Brahe så ikke godt ud nu. Derfor fik han lavet sig en næse af sølv, som SIDE 19 han klistrede på med harpiks. Den fulgte ham i graven og ses på hans gravmonument i Týn- Kirken i Prag. At astronomen er gengivet i rustning skal betragtes som en paradeuniform, ikke som udtryk for krigeriske tilbøjeligheder, lige så lidt som Prins Henrik er farlig, når han bærer sabel. Det vides ikke, hvordan Sonnerupgård så ud på Parsbergs tid. Vi ved kun, at han boede på det gamle voldsted Abildgaards tegning af Mannerup Parsbergs og fru Ingeborgs gravmæle i Århus Domkirke

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

S c h a n d t o r p. Østjysk Distrikt og Århus Stadsgilde. indbyder igen i år til fælles arrangement i forbindelse med. Fellowship Day 2015.

S c h a n d t o r p. Østjysk Distrikt og Århus Stadsgilde. indbyder igen i år til fælles arrangement i forbindelse med. Fellowship Day 2015. S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 32. ÅRGANG NUMMER 10 OKTOBER 2015 Østjysk Distrikt og Århus Stadsgilde indbyder igen i år til fælles arrangement i forbindelse med Fellowship

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Formandsberetning EHF 2015

Formandsberetning EHF 2015 Formandsberetning EHF 2015 Velkommen til den 39. ordinære generalforsamling Årets gang i foreningen følger efterhånden ganske faste rammer, men i år er der dog lidt afvigelser. De fleste kræfter lægges

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015

Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015 Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015 Dejligt mange havde tilmeldt sig vores påskefrokost, som blev en god oplevelse. Der var pyntet fine påskeborde, og maden var som sædvanlig vellykket (og

Læs mere

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015

Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015 Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015 Borgmesterfrokost og generalforsamling den 23. marts 2015 på Gladsaxe Rådhus, Rådhuskælderen. Sidste års frokost med borgmesteren, og den efterfølgende generalforsamling

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

KNU Juni DEN 2013. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36 Årgang Nr. 361. Ølstykke. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Sct. Georgs Gildet.

KNU Juni DEN 2013. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36 Årgang Nr. 361. Ølstykke. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Sct. Georgs Gildet. KNU Juni DEN 2013 Sct. Georgs Gildet Sct. Georgs Gildet Ølstykke Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36 Årgang Nr. 361 Side 1 Lisbeth Christensen Lis Larsen Ruth Pedersen Peter Hovgaard-Jensen Poul

Læs mere

Oktober 2010. Oktober 2010. Oktober 2010. Bliver indhentet af fortiden. besøgte vi selvfølgelig også Højerup Gamle Kirke, den lokale

Oktober 2010. Oktober 2010. Oktober 2010. Bliver indhentet af fortiden. besøgte vi selvfølgelig også Højerup Gamle Kirke, den lokale Oktober 2010 Oktober 2010 Oktober 2010 Bliver indhentet af fortiden. Da Kirsten R. og Bliver jeg var indhentet på rekognoscering, af fortiden. sommerturen 2010, besøgte vi selvfølgelig også Højerup Gamle

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Vanløse Frikirke. Kirkeblad maj-juni 2015. www.vanløsefrikirke.dk

Vanløse Frikirke. Kirkeblad maj-juni 2015. www.vanløsefrikirke.dk Vanløse Frikirke www.vanløsefrikirke.dk Kirkeblad maj-juni 2015 LÆS OM: 1. Peters Brev Bøn på St. Bededag Festlige begivenheder Kr. Himmelfartsudflugt Sommerstævne og lejre Børnekirkeovernatning Informationsmøde

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Kirkebladet Nr. 4-25. årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Kirkebladet Nr. 4-25. årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne Kirkebladet Nr. 4-25. årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne Navne og adresser: I ferie- og vakanceperioden kan man rette henvendelse til følgende: September og november måned: Asger

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 Bestyrelsen Formand: Jytte Holt Nielsen, Bornholmsvej 8, 7400 Herning Tlf 20714010 j-k-hansen@mail.dk Kasserer: John F. Nielsen, jagtvej 10, 7400 Herning Tlf. 97118541 60738720

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Arrangementeksempel: Den store ridderturnering

Arrangementeksempel: Den store ridderturnering Vi skræddersyr firmafester, events og teambuildingforløb til dine behov. Du og din virksomhed kan vælge alt fra arrangementer af nogle timers varighed til længerevarende engagementer. Vi har plads fra

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere