Energipolitisk redegørelse Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energipolitisk redegørelse 2015. Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken"

Transkript

1 Energipolitisk redegørelse 2015 Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken 29/4-2015

2 1. De europæiske rammer og udfordringer EU 2030 I oktober 2014 besluttede Det Europæiske Råd (DER) af stats- og regeringsledere, at EU i 2030 samlet skal reducere sine drivhusgasudledninger med mindst 40 pct. i forhold til Det overordnede reduktionsmål fordeles mellem de kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer. Kvotesektorens udledninger skal reduceres med 43 % i forhold til 2005, og udledningerne udenfor kvotesektoren skal reduceres med 30 % for EU under ét. Reduktionerne i de ikke-kvotebelagte sektorer vil blive fordelt mellem medlemslandene med reduktionsmål mellem 0 pct. og 40 pct. I kvotesektoren ventes et lavere kvoteloft på sigt at føre til en højere kvotepris, som efter hensigten skal understøtte den grønne omstilling og mindske behovet for nationale tilskud til vedvarende energi (VE). Grundet den økonomiske krise er der imidlertid opstået et betydeligt kvoteoverskud, som i de senere år har presset kvoteprisen ned på et niveau, hvor den kun giver et ringe incitament til investeringer i VE mv. Kommissionen har fremlagt et forslag til en Markedsstabiliseringsreserve, der kan opsuge en del af kvoteoverskuddet. Forventningen er, at denne mekanisme kan stabilisere kvoteprisen på et højere niveau end nu. Forslaget om reserven ventes vedtaget i første halvår På DER i oktober blev der fastsat et EU-mål for VE på mindst 27 pct. i 2030 og et vejledende mål på EU-plan for forbedring af energieffektiviteten på mindst 27 pct. VE-målet er bindende for EU som helhed, men bliver ikke fordelt som forpligtende mål for de enkelte medlemslande, som under den nuværende ramme for EU s klima- og energipolitik, hvor Danmark har et mål for VE på 30 pct. i Sammenholdt med den nuværende meget lave kvotepris vil fraværet af bindende EU-mål for VE og EE betyde, at indførelsen af regeringens energipolitiske milepæle i 2050 om en energiforsyning, der er baseret 100 pct. på VE, i høj grad afhænger af en fortsat stærk national indsats. Nye retningslinjer for statsstøtte Europa-Kommissionen har fastsat nye retningslinjer for statsstøtte på energi- og miljøområdet, som trådte i kraft den 1. juli 2014 og gælder for perioden til og med Retningslinjerne fastsætter betingelserne for, om statsstøtte til miljøbeskyttelse og realisering af energimålsætninger kan betragtes som forenelig med det indre marked. Efter de nye retningslinjer vil støtte til VE fra 2017 som udgangspunkt skulle tildeles gennem teknologineutrale udbudsprocesser, således at de forskellige teknologier skal konkurrere på lige vilkår. Det er dog muligt at undtage for kravet om teknologineutrale udbud, hvis visse nærmere betingelser er opfyldt. Der vil således fortsat være mulighed for at kunne tildele støtte til specifikke teknologier ved pristillæg, dvs. uden afholdelse af udbudsrunder, hvis f.eks. det kan påvises, at kun ét projekt eller anlæg eller et meget begrænset antal projekter eller anlæg er støtteberettigede. Ligeledes gælder der særlige undtagelser for visse mindre VE-anlæg og demonstrationsprojekter, som fortsat kan modtage teknologispecifik støtte uden afholdelse af udbudsrunder. Der skal tages højde for disse nye retningslinjer sammen med de minimis -forordningen og den generelle gruppe-fritagelsesforordning, når rammerne for de fremtidige støttevilkår fastlægges. PSO-systemet Kommissionen rejste i foråret 2014 tvivl om, hvorvidt det danske PSO-system indebærer forskelsbehandling og dermed ikke er traktatmedholdelig. Kommissionen meddelte den 5. september 2014 skriftligt, at Kommissionen finder, at det danske PSO-system kan være i strid med TEUF artikel 30 og 110 om ikkediskrimination i forhold til håndteringen af importeret elektricitet. Dette skyldes, at PSO-gebyret pålægges 1

3 al elektricitet, som forbruges i Danmark, og dermed også importeret elektricitet, mens støtteordningerne kun tilgodeser elproduktion beliggende i Danmark. Det har på denne baggrund været Kommissionens vurdering, at udenlandsk produceret elektricitet delvist medfinansierer støtteordninger, som den udenlandske elproduktion ikke har adgang til. I efteråret 2014 blev der indgået en aftale med Kommissionen om en midlertidig løsning for Danmark har givet tilsagn overfor Kommissionen om at etablere pilotudbud af 20 MW solceller i 2015 og 2016, hvoraf VE-anlæg placeret i udlandet kan byde ind på 6 pct. eller op til 2,4 MW (det største af de to tal skal gælde). Dermed vurderer Kommissionen, at PSO-gebyrets diskrimination imod udlandet er modvirket i 2015 og Der er følgende betingelser for, at udenlandske anlæg kan opnå støtte: 1. Gensidig samarbejdsaftale mellem lande i medfør af VE-direktivet. 2. Dokumentation for fysisk import af el til Danmark, hvis det er muligt. På denne baggrund traf Kommissionen afgørelser vedrørende de to statsstøtteanmeldelser om henholdsvis vind og solceller i oktober 2014, hvorefter støtte til solceller og vind, fsva. støtte til husstandsmøller og havvindmøller med et forsøgselement, kunne sættes i kraft. Disse afgørelser er kun gældende til og med 2016, da der alene er fundet en løsning på diskriminationsproblemstillingen indtil da. Det er således afgørende for investorsikkerheden, at der findes en langsigtet løsning, så der sikres en fortsat VE-udbygning i tråd med energiaftalen. Udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 er notificeret i medfør af EU s statsstøtteregler. Kommissionen stiller tilsvarende vilkår for udbetaling af støtte til den kommende havvindmøllepark. Derfor indeholder den kommende koncessionskontrakt et vilkår, der indebærer, at koncessionskontrakten kan bortfalde, hvis der ikke er fundet en traktatmedholdelig finansiering af havmølleparken inden den 15. juli En tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Energistyrelsen (formand), Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Skatteministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet samt Finansministeriet blev nedsat i efteråret 2014 for at analysere mulige løsninger for PSO-ordningen efter Overordnede udfordringer for dansk energipolitik Omstillingens betydning for dansk konkurrenceevne Det er grundlæggende en prioritet, at energipolitikken udmøntes således, at den danner en omkostningseffektiv ramme om den grønne omstilling, hvor der tages hensyn til dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Vækstpakkerne Erhvervslivets elpriser (inkl. PSO og afgifter) har i de senere år i grove træk ligget under EU-gennemsnittet og implementering af initiativerne fra vækstpakken 2014 forventes at øge forskellen yderligere fra 2015 og frem relativt til EU-gennemsnittet. Med vækstpakkerne i 2013 og 2014 er der således, alt andet lige, sket en væsentlig forbedring af virksomhedernes energimæssige rammevilkår. Det er sket dels ved at sænke afgifterne på erhvervslivets procesenergiforbrug til EU's minimum, dels ved at reducere virksomhedernes udgifter til PSO. Hertil kommer, at forsyningssikkerhedsafgiften (FSA) er blevet afskaffet, hvilket omfatter tilbagerulning af både afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler og afgiften på VE-brændsler svarende til en samlet lempelse for erhvervslivet på 710 mio. kr. i 2015 (2014-niveau) stigende til 840 mio. kr. i

4 Udgifterne til PSO lempes med i alt 13,2 mia. kr. frem mod 2020 som følge af Vækstpakke For eksempel gives erhvervene en lempelse på 3 øre/kwh i stigende til 5 øre/kwh i , og der gives en yderligere målrettet lempelse til særligt el-intensive virksomheder på 185 mio. kr. årligt i perioden 2015 til For at blive berettiget til disse lempelser skal virksomhederne indgå en aftaleordning, der forpligter dem til at foretage energieffektiviseringer, hvilket kan medvirke til at realisere betydelige energieffektiviseringspotentialer i virksomhederne. Endelig indeholder vækstpakken initiativer til at udskyde vindprojekter samt afskaffer PSO på gas, hvilket bidrager yderligere til, at PSO-udgifterne for virksomhederne reduceres i Figur 1: PSO-lempelser som følge af vækstaftalen 2014 (2015-priser) ,4 1,2 6,2 1,2 5,0 2,0 2,0 2,0 3,6 3,6 3,7 2,0 4, PSO efter billiggørelser Billiggørelse af PSO Kilde: PSO-fremskrivningen (Energistyrelsen marts 2015) Finansiering af den grønne omstilling Den grønne omstilling af den danske energiforsyning skal som udgangspunkt gennemføres med færrest mulige samfundsøkonomiske omkostninger. Det fordrer et veldesignet afgifts- og tilskudssystem. Udover at bidrage til en omkostningseffektiv grøn omstilling bidrager afgiftssystemet også til at sikre finanspolitiske målsætninger. I dag giver afgifterne på fossile brændsler således et betydeligt provenu til statskassen. Det vil alt andet lige blive mindsket i takt med omstillingen væk fra fossile brændsler. Derfor blev det aftalt i Energiaftale 2012 at igangsætte en samlet analyse af afgifts- og tilskudssystemet med henblik på at vurdere behovet for justeringer, så det understøtter en grøn, omkostningseffektiv og fleksibel omstilling af energisystemet. Der arbejdes på, at den samlede analyse, og dermed anbefalingerne til hvordan afgifts- og tilskudssystemet kan underbygge den grønne omstilling, kan foreligge i maj Analysen vil bestå af en række delanalyser, herunder bl.a. om alternative indretninger af PSO-systemet, indretningen af støttesystemet til landvind samt overvejelser om en samlet omkostningseffektiv indretning af støtten til vedvarende energi på tværs af forskellige VE-teknologier. Værdi af vindkraft 2014 var et rekordår for vindens andel af elproduktionen i Danmark. Vindmøllerne producerede 39,1 pct. af elforbruget, og januar 2014 var rekordmåned med vindmøllestrøm svarende til 61,4 pct. af det danske forbrug. Det har givet anledning til en debat om negative elpriser. Nulpriser og negative elpriser optræder, når 3

5 den samlede produktion fra centrale værker, decentrale værker og vindmøller er tæt på at overstige elforbruget i Danmark med mere, end det er muligt at afsætte via udlandsforbindelserne. Negative elpriser forekommer sjældent. I Vestdanmark opstod situationen i 46 timer i 2014 eller i omkring 0,5 pct. af tiden. I Østdanmark var antallet 19 timer i 2014 svarende til 0,2 pct. af tiden. Når det sker, er vindmøllerne en del af årsagen. En anden årsag vil ofte være de centrale værkers manglende reguleringsevne. Derudover påvirkes priserne herhjemme af det tyske elmarked, hvor der er væsentligt mere vindkraft og solcelle-el end i Danmark. Der er ikke tale om, at vindstrømmen foræres væk eller sælges ekstremt billigt, selv i perioder med negative elpriser i Danmark. Køberne i vores nabolande betaler nemlig den markedspris, som gælder i nabolandene. Prisforskellen mellem elprisen i Danmark og elprisen i nabolandet deles mellem ejerne af elforbindelserne mellem landene. Det er for Danmarks vedkommende det statsejede selskab Energinet.dk. De negative elpriser reducerer den samlede værdi af vindkraften, men effekten er marginal. Den samlede årlige værdi af vindkraften var i ,7 mia. kr., hvor de negative elpriser bidrog med en negativ værdi på 10 mio. kr. Figur 2: Akkumuleret vindværdi i Danmark Mio. kr Negative priser bidrager med minus 10 mio. kr Timenummer (ordnet efter stigende elpris) Kilde: Energistyrelsen beregninger (2015) Note: Vindværdi er opgjort ved at tage vindproduktionen i en given time og gange med den tilhørende spotpris. Omstilling af energisystemet Regeringens milepæl er, at i 2050 skal Danmarks energiforsyning komme 100 pct. fra VE, og allerede i 2020 skal halvdelen af elforbruget dækkes af vindkraft, og hele el- og varmeforsyningen skal baseres på VE i Samtidig skal der sikres en fortsat høj forsyningssikkerhed. Omstillingen af energiforbruget til VE vil være en meget omfattende opgave og kræver, at en lang række udfordringer forbundet med fremtidens energiforsyning adresseres. 4

6 Et centralt element i omstillingen er indfasningen af en stor mængde fluktuerende energi, der i fremtiden vil stå for en stadig større del af den danske elproduktion. Vindenergiens øgede betydning vil gradvist medføre, at der vil være behov for færre traditionelle kraftværker, der i dag leverer en stor del af den danske el på basis af fossile brændsler og i enkelte tilfælde kraftværker omlagt til biomasse. På nuværende tidspunkt er den danske elforsyningssikkerhed høj pga. et velfungerende elnet, gode udlandsforbindelser og ikke mindst en let-regulerbar termisk produktion i form af kraftværkerne. Men kraftværkerne er presset på økonomien, og den danske kraftværkskapacitet er faldende. Skal Danmark bibeholde en høj grad af forsyningssikkerhed, stiller det krav om, at der er veludbyggede udlandsforbindelser samt en større fleksibilitet i både produktion og forbrug på tværs af el-, varme- og gassystemerne. Figur 3: Danmarks elforbrug (inkl. nettab) fordelt på typer af kilder i tre udvalgte år % 4% 33% 29% 52% 51% 84% 15% 20% Kilde: Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2014 (Energistyrelsen 2014) Store varmepumper kan bidrage til at levere en større fleksibilitet mellem energisystemerne, og med finanslovsaftalen for 2015 er Regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti blevet enige om at afsætte 55,2 mio. kr. til demonstration af store el-drevne varmepumper i fjernvarmen. Herudover blev der afsat 12 mio. kr. til etablering af et rejsehold, der kan hjælpe de decentrale kraftvarmeværker med konkret implementering af varmepumpeløsninger. Danmark er frontløber i forhold til forskning og udvikling inden for smart grid-feltet, og vi har også betydelige styrkepositioner fx inden for integration mellem el og varme. Et kommende partnerskab omkring Smart Energy skal søge at styrke mulighederne for opskalering og kommercialisering af demonstrationsprojekter inden for gas, el og varme. Formålet med partnerskabet er især at afprøve mulighederne for udvikling af storskalaprojekter på tværs af forsyningsformer. 3. Energieffektivisering Grøn omstilling af virksomheders procesenergi - status for VE til procespuljen Som opfølgning på Energiaftalen af marts 2012 blev der etableret en støttepulje på i alt 3,75 mia. kr. til udmøntning i årene til fremme af energieffektiv anvendelse af VE i virksomhedernes produktionsprocesser. Efterfølgende er budgettet nedjusteret til mellem 2,9-3,65 mia. kr. afhængig af udviklingen i andre politiske initiativer, bl.a. solcelleaftalen af juni 2013 og vækstaftalen af juli Samtidig er ordningens løbetid forlænget til Støtten gives som anlægstilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med VE eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter. Målene for ordningen var op- 5

7 rindeligt en reduktion af det fossile energiforbrug på 16 PJ og en reduktion af CO 2 -udledningen på 1 mio. tons om året ved udmøntning af alle ordningens midler. Med udgangen af 2014 har der samlet set været afløb for alle puljens midler i 2013 og 2014 beløbende til 0,75 mia. kr. med tilsagn til projekter, der samlet indebærer en reduktion af det fossile energiforbrug på ca. 4 PJ og en reduktion af CO 2 -udledningen med ca. 0,3 mio. tons. Ifølge Energiaftalen skal ordningen kunne støtte virksomheder, der får leveret fjernvarme til procesformål fra et kraftvarmeværk, som omstiller til biomasse. For at muliggøre dette traf regeringen med støtte fra energiforligskredsen i november 2014 beslutning om, at kraftvarmeværker, som leverer fjernvarme til procesformål og omstiller til biomasse, kan modtage både anlægsstøtte fra VE til procesordningen og pristillæg til miljøvenlig elproduktion ifølge VE-loven. Omlægning af kraftvarmeværkerne vil medføre et provenutab, der finansieres ved nedskrivning af puljen. Statstilskud til elintensive virksomheder Der blev med aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af 14. juli 2014 besluttet at afsætte en pulje på 185 mio. kr. i perioden til målrettede lempelser af PSO-betalingen for elintensive virksomheder. Den målrettede tilskudsordning udmøntes som et tilskud til PSO-betalingen på ca. 7 øre per kwh, dog ca. 11 øre per kwh i den resterende del af De målrettede lempelser betinges af, at de elintensive virksomheder indgår aftaler om energieffektiviseringer med Energistyrelsen. Det vurderes, at det tilskudsberettigede elforbrug udgør i størrelsesordenen GWh fordelt på op til produktionsenheder, om end der er væsentlig usikkerhed om det konkrete omfang. Tilskudsordningen skal vedtages i Folketinget og statsstøttegodkendes af Europa-Kommissionen før ordningen kan træde i kraft, hvilket forventes at kunne ske før sommerferien. Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet blev oprettet i medfør af aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juli Der blev med aftalen afsat 40,0 mio. kr. fra til oprettelse af et sekretariat for energibesparelser, der skal fremme realiseringen af energibesparelser i private virksomheder, herunder særligt i små og mellemstore virksomheder samt større virksomheder, der ikke er kvoteregulerede. Sekretariatet skal understøtte, at energieffektiviseringsinitiativer i erhvervslivet, der har en væsentlig klimaeffekt, identificeres og videreformidles til fordel for bl.a. konkurrenceevnen i erhvervslivet. Dette vil ske i samarbejde med brancheforeningerne og have fokus på bl.a. øget formidling af viden, rådgivning og vejledning om energibesparelsestiltag. Energisyn på store virksomheder Som led i implementeringen af EU s Energieffektivitetsdirektiv blev lov nr. 345 vedtaget i april I loven stilles der krav om, at alle store virksomheder skal udføre energisyn på den enkelte virksomheds energiforbrug til transport, proces og bygninger hvert fjerde år. Formålet med de obligatoriske energisyn er at identificere omkostningseffektive energisparemuligheder og herefter aflægge rapport om resultaterne. Energiselskaberne Energispareindsats Siden 2006 har net- og distributionsselskaberne i Danmark haft årlige energispareforpligtelser. Forpligtelserne er fastsat i energipolitisk aftale fra marts Fra 2015 til 2020 skal selskaberne årligt sikre energibesparelser på ca. 3,0 pct. af slutforbruget af energi. Selskaberne har indtil videre samlet set nået deres mål. I 2013 har de benyttet en del af deres overopfyldelse i perioden til at opfylde målet. Rammerne for net- og distributionsselskabernes indsats er fastlagt i aftale af 13. november 2012 mellem ministeren og brancherne for forpligtelsesperioden Fordelingen af mål blandt brancherne og retningslinjer for selskabernes indsats er gældende indtil slutningen af Parterne skal derfor i løbet af 2015 genforhandle aftalen for at fastsætte rammerne for spareforpligtelsen fra

8 En uafhængig evaluering af indsatsen blev offentliggjort den 11. marts Evalueringen peger på at energiselskaberne leverer en god og omkostningseffektiv indsats, som bidrager til at nedbringe energiforbruget. Der peges desuden på en række nye tiltag, som kan være med til at fremme energispareindsatsen i de kommende år. Det gælder f.eks. mere fokus på rådgivning og markedsføring, samt tiltag der kan sikre et bedre grundlag for at finde besparelser fremadrettet. Anbefalingerne vil indgå i den videre proces, som skal fastlægge retningslinjerne for energiselskabernes energispareindsats efter Energirenovering i bygninger I maj 2014 lancerede regeringen Strategi for energirenovering af bygninger. Strategien følger op på energiaftalen fra Formålet med strategien er at fremme energibesparelser i energiforbruget til opvarmning og varmt vand i den eksisterende bygningsmasse, som i dag står for ca. 35 pct. af det samlede endelige energiforbrug i Danmark. Strategien indeholder 21 initiativer, som er målrettet energibesparelser i alle dele af bygningsmassen. Regeringen forventer, at initiativerne vil føre til, at nettoenergiforbruget i den eksisterende bygningsmasse reduceres med 35 pct. i 2050 i forhold til forbruget i dag. Opgraderingen af bygningsreglementets energibestemmelser udgør et væsentligt element i strategien. Det indgår heri, at Lavenergiklasse skal gøres obligatorisk for alle nye bygninger. Derudover indføres frivillige energiklasser for eksisterende bygninger. Endelig sker der en revision af komponentkravene i bygningsreglementet, herunder en opgradering af kravet til vinduer. Disse krav udmøntes ved udstedelse af et nyt bygningsreglement, som er udsendt til høring i februar Med henblik på at fremme energibesparelser i enfamilliehuse, hvor det største potentiale for energibesparelser ligger, er ordningen BedreBolig indført. Den har til formål, at gøre det lettere og mere overskueligt for private boligejere at energirenovere deres bolig. BedreBolig blev lanceret i hele landet i efteråret Strategien lægger endvidere op til en styrkelse af Energistyrelsens informationsindsats om energibesparelser. Hjemmesiden SparEnergi.dk indeholder oplysninger og værktøjer målrettet bygningsejere, håndværkere, rådgivere og andre aktører, som oplyser om bygningens energiforhold og redegør for, hvilke besparelser der kan gennemføres og, hvorledes opgaven kan gribes an. Der er endvidere iværksat en indsats med henblik på at stille energimærkningerne af bygningerne til rådighed for bygningsejerne på en overskuelig måde, således at det er nemmere at få et overblik over energimærkningerne, herunder ikke mindst i forbindelse med boligkøb. Energimærkning og ecodesignkrav til produkter Fire nye produkttyper er i 2014 blevet omfattet af ecodesign- og energimærkningskrav. Det drejer sig om ventilationsanlæg, køleudstyr til professionel anvendelse, fastbrændselskedler til mindre bygninger og brændeovne og pejse. Forordningerne er enten allerede udstedt eller tæt på at blive udstedt. 4. Energiforsyning Ændring af støtte til elproduktion på decentrale værker Regeringen har med støtte fra energiforligskredsen den 26. november 2014 besluttet at ophæve ordningen med treledstarif fra Det skyldes, at Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen udløber den 9. november 2015, og ordningen vurderes ikke at kunne videreføres under Europa-Kommissionens nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi. Indtil 2019 vil de berørte værker i stedet kunne opnå støtte i form af et produktionsuafhængigt grundbeløb. Derfor vil den forventede PSO-besparelse på 270 mio. kr. årligt blive realiseret fra 2019 og frem. 7

9 Når både grundbeløbet og treledstariffen bortfalder, vil flere decentrale værker kunne opleve stigende varmepriser. Risikoen er særlig stor på de naturgasbaserede kraftvarmeværker, der i forvejen har en trængt økonomi. Dette skal ses i sammenhæng med, at værkernes brændselsomkostninger reduceres ved tilbagerulningen af FSA en og afgiftsstigningerne på fossile brændsler fra forårspakke 2.0. For yderligere at imødekomme de mindste og mest sårbare værker, gives 50 naturgasfyrede varmeværker med de højeste varmepriser mulighed for at etablere en 1 MW biomassekedel, hvilket forventes at kunne nedbringe deres varmepriser betydeligt. Bæredygtig bioenergi VE-direktivet indeholder ikke bæredygtighedskriterier for brug af fast og gasformig biomasse til varme, el og køling. I forlængelse af vedtagelsen af VE-direktivet blev det imidlertid aftalt, at Kommissionen skulle rapportere, om der var behov for fælles EU bæredygtighedskriterier. Medio 2014 fremlagde Kommissionen en analyse, hvori den konkluderede, at der ikke er behov for fælles EU bæredygtighedskriterier for fast og gasformig biomasse inden 2020, og der henvises til, at bæredygtighed bliver en del af en ny EU biomassepolitik, der skal gælde for perioden 2020 til Med Energiaftalen fra 2012 blev det aftalt, at regeringen ville udarbejde en Analyse af bioenergi i Danmark. Analysen blev fremlagt i maj 2014, og den peger bl.a. på, at der kan komme stigende udfordringer med at sikre bæredygtigheden for importerede træpiller, især i perioden efter Som opfølgning på analysen og pga. manglende krav fra EU opfordrede ministeren energibranchen til at fremlægge bæredygtighedskriterier for fast biomasse i en frivillig aftale. I december 2014 offentliggjorde Dansk Energi og Dansk Fjernvarme deres Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse. Energiaftalen fra 2012 forbedrede støtteordningerne til biogas, formulerede krav til bæredygtighed af biogas og nedsatte en Biogas Taskforce til at undersøge og understøtte biogasudbygningen. Støtten til biogas til elproduktion og til opgradering til naturgasnettet blev statsstøttegodkendt i november Støtten til biogas til proces, transport og anden anvendelse er endnu ikke godkendt, og derfor heller ikke trådt i kraft. Biogas Taskforce offentliggjorde sin analyse af biogasudbygningen i maj Analysen konstaterer bl.a., at der er en markant biogasudbygning i gang. Produktionen forventes mere end fordoblet inden år 2020 i forhold til 2012, og hovedparten af den nye biogasproduktion forventes at blive opgraderet og tilført naturgasnettet. Bæredygtighedskravene begrænser anvendelsen af majs og andre energiafgrøder i produktionen af støttet biogas. Elreguleringsudvalget Regeringen nedsatte som opfølgning på energiaftalen 2012 et udvalg, der skulle foretage et dybdegående eftersyn af reguleringen af elforsyningssektoren (Elreguleringsudvalget). Udvalgets opgave var at gentænke reguleringen, så den understøtter omstillingen til et elsystem baseret på grøn energi, samtidig med en fortsat høj elforsyningssikkerhed og en omkostningseffektiv elsektor til gavn for forbrugere og virksomheder. Udvalget har ud over uafhængige sagkyndige bestået af interessenter fra branchen, herunder energisektoren, forbrugerinteresser, erhvervsorganisationer og grønne organisationer. Elreguleringsudvalget har den 1. december 2014 afsluttet sit arbejde og har afleveret 16 hovedanbefalinger samt knap 100 konkrete vurderinger og anbefalinger til regeringen, der nyder bred opbakning i udvalget. Regeringen har fremlagt et oplæg til opfølgning på en den del af Elreguleringsudvalgets anbefalinger, der vedrører en ny økonomisk regulering af netvirksomhederne. Netvirksomhederne ejer og driver eldistributionsnettene. En ny økonomisk regulering skal ud over at sikre nødvendige investeringer i fremtidens elsystem også sikre effektiviseringer hos netvirksomhederne, og dermed besparelser for elkunderne. 8

10 Der fremlægges oplæg til håndtering af de øvrige anbefalinger inden sommerferien De vedrører bl.a. en styrket overvågning af forsyningssikkerheden og øgede incitamenter til omkostningseffektivitet i den økonomiske regulering af Energinet.dk. Elforsyningssikkerhed og infrastruktur Elforsyningssikkerheden har i Danmark ligget omkring 99,991 pct. i gennemsnit over en længere årrække. Udtrykt på en anden måde mangler en gennemsnitlig elforbruger strøm omkring 45 minutter i et gennemsnitsår (i perioden ). Omkring to tredjedele af de 45 minutter skyldes fejl eller planlagte afbrydelser i de lokale net, mens den sidste tredjedel skyldes fejl i det overordnede system. Alle afbrydelser har historisk været relateret til nettet. Der har aldrig været afbrydelser som følge af manglende dansk produktionskapacitet. Elforsyningssikkerheden udgøres af net og produktionskapacitet i forening. Det danske transmissions- og distributionsnet er meget stærkt. Kabellægningen af distributionsnettet har betydet, at storme ikke påvirker elforsyningen i samme grad som tidligere, og de sidste knap 10 år er det gennemsnitlige antal afbrudsminutter faldet. Udlandsforbindelserne har stigende betydning for elforsyningssikkerheden. Danmark er et af de lande i Europa med de kraftigste forbindelser til nabolandene, og der udbygges fortsat. Det giver mening både af hensyn til omkostningseffektiv indpasning af VE og af hensyn til forsyningssikkerheden. Samtidig giver udlandsforbindelserne en større konkurrence og samhandel i forhold til både producenter og forbrugere. Ved årsskiftet 2014/15 gik den 4. forbindelse på 700 MW mellem Norge og Jylland i drift, herudover er en ny forbindelse mellem Jylland og Holland, Cobra, godkendt af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og en ansøgning om en forbindelse mellem Sjælland og Tyskland via Kriegers Flak forventes i første halvdel af De centrale og decentrale kraftvarmeværker har på nuværende tidspunkt svært ved at tjene penge på at producere el. Det er derfor sandsynligt, at dele af den centrale og decentrale kraftvarmekapacitet falder bort frem mod 2020 og kort derefter. Dette er en del af omstillingen af energisystemet til at bruge mere VE, men det kan skabe udfordringer for elforsyningssikkerheden. I Energistyrelsens rapport Analyse af elnettets funktionalitet som blev offentliggjort i foråret 2014 blev det vurderet, at elforsyningssikkerheden ikke er truet frem mod Siden rapporten blev udgivet, har en del af de forudsætninger, konklusionerne bygger på, dog ændret sig. I januar 2015 har Energistyrelsen derfor igangsat et bredt arbejde med centrale aktører i energisektoren med henblik på at vurdere udviklingen i elforsyningssikkerheden på kort og mellemlang sigt. Yderligere har Energinet.dk med projektet Markedsmodel 2.0 igangsat en analyse af mulige alternative markedsmodeller, der kan sikre fleksibel kapacitet på længere sigt. Den overordnede målsætning for projektet er at anbefale langsigtede markedsløsninger, der frem til 2030 sikrer en høj forsyningssikkerhed, understøtter den grønne omstilling samt skaber et hensigtsmæssigt investeringsklima. Begge projekter forventes færdiggjorte medio Status for vindudbygning Energiaftalen indebærer, at der frem mod år 2020 udbydes to nye store havvindmølleparker på henholdsvis Krigers Flak (600 MW) og Horns Rev (400 MW). I samme periode planlægges udbudt mindre kystnære havvindmølleparker på i alt 350 MW. Hertil kommer forsøgsmøller på i alt 50 MW. Der er tale om mere end en fordobling af den eksisterende kapacitet på havet i Danmark. I forbindelse med udbud af både de store og de kystnære havvindmølleparker arbejder Energistyrelsen med en udbudsproces, hvor dialog med byderne og åbenhed i udbudsprocessen skal danne grundlag for at tiltrække bydere fra hele verden og dermed sikre at vindudbygningen sker under effektiv konkurrence. 9

11 Store havvindmølleparker I maj 2014 blev fire ansøgere (DONG, Vattenfall, Statoil og E.ON) prækvalificeret til at byde på Horns Rev 3, og 16. februar 2015 var frist for indsendelse af tilbud. Den 26. februar 2015 blev vinderen af Horns Rev 3 offentliggjort. Med en pris på 77,0 øre pr. kwh blev vinderen Vattenfall Vindkraft A/S. Dette er 32 % billigere end sidst der blev bygget en havmøllepark i Danmark, og prisen er den laveste i Europa lige nu. Med Vækstpakke 2014 blev opførelsesvinduet for Kriegers Flak forlænget til og med udgangen af Kriegers Flak bliver danmarkshistoriens hidtil største havmølleprojekt. Udbudsbekendtgørelsen for Kriegers Flak projektet forventes offentliggjort i løbet af Udbygning af kystnære havvindmølleparker Der forberedes et samlet udbud af 350 MW i seks forskellige områder, der er i konkurrence med hinanden: Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm. Hvert område kan rumme op til 200 MW med undtagelse af Bornholm, der maksimalt kan rumme 50 MW som følge af begrænset transmissionsforbindelse til Sverige. Det forventes ikke, at der vil blive bygget i alle seks områder. Udbuddet blev med vækstaftalen begrænset fra 450 til 350 MW, og samtidig blev der lagt et gennemsnitligt loft over budprisen på 70 øre pr. kwh. Udbudsbekendtgørelsen for de kystnære møller blev udsendt i februar 2015, og afgørelsen af udbuddet forventes truffet i foråret De kystnære havvindmølleparker bliver synlige fra land, så den lokale opbakning er vigtig. For at fastholde den lokale opbakning udbydes 20 pct. af hvert projekt til lokale borgere under køberetsordningen. Værditabsordningen er også gældende for udbuddet af kystnære havvindmøller, således at eventuelle tab i værdi af boliger på over 1 pct. af boligens værdi betales af opstiller. Forsøgsmøller på havet EU-kommissionen godkendte ultimo 2014 ordningen for 50 MW forsøgsmøller på havet. Der vil blive åbnet for ansøgninger i sommeren Tilsagn til hele puljen skal være givet inden udgangen af Udbygning med vindmøller på land Udbygning med landmøller er et vigtigt og omkostningseffektivt element i omstillingen af energisektoren. For at sikre den nødvendige kapacitetsudvidelse er der udarbejdet et oplæg Oplæg om vindmølleudbygningen på land, hvori det beskrives, hvordan denne udvidelse kan understøttes og hvilke initiativer, det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre. Arbejdet med disse initiativer vil nu gå i gang. Status for mølleudbygningen viser, at der i årene 2012 og 2013 er opsat landmøller med en samlet kapacitet på ca. 522 MW og tilsvarende nedtaget landmøller på i alt 61 MW. I 2014 blev der nettilsluttet 106 MW nye landvindmøller, mens der blev nedtaget 29 MW. Solceller EU-Kommissionen har ultimo 2014 givet en midlertidig godkendelse af den forhøjede støtte til solceller, som blev vedtaget med lov nr. 900 af 4. juli På den baggrund kunne ministeren sætte lov nr. 900 i kraft den 11. februar De nye støtteregler giver mulighed for forhøjet støtte til 1) solcelleanlæg der er købt i perioden 20. november 2012 til 11. juni 2013, og som opfylder betingelserne til overgangsordningerne, og 2) endnu ikke etablerede solcelleanlæg på op til 6 kw, der får del i 20 MW-puljen til private husstande. Da puljerne på 20 MW for henholdsvis og 2014 ikke er blevet udmøntet, bliver kapaciteten overført til 2015, således at der i 2015 kan udbydes i alt 60 MW. Første ansøgningsrunde til puljen åbnede den 16. marts og løber frem til 31. maj Hvis de 60 MW i 2015 ikke udnyttes fuldt ud i forbindelse med den første ansøgningsrunde, af- 10

12 holder Energinet.dk en ny ansøgningsrunde, hvor den resterende mængde fra den første ansøgningsrunde fordeles ud fra en samlet pulje. Omstilling af transportsektoren Transportsektoren står for ca. 70 procent af olieforbruget i Danmark og ca. 30 procent af det samlede energiforbrug og de samlede CO2 udledninger. Det er regeringens mål, at hele vores energiforsyning dækkes af vedvarende energi i 2050, herunder også transportsektoren. Hvordan den teknologiske udvikling på transportområdet bliver i de kommende år er afgørende for, hvilke vedvarende og omkostningseffektive transportteknologier, der kommer til at præge transportsektoren i fremtiden Som led i regeringens strategi for energieffektive køretøjer blev der i Energiaftalen fra 2012 afsat 70 mio. kr. til fremme af infrastruktur og køretøjer, der anvender el, gas og brint. Udmøntningen af puljen sker gennem etablering af partnerskaber, hvor puljemidlerne bidrager til finansiering af infrastruktur i form af tank- og ladestationer samt køretøjer. Midlerne er fordelt med 40 mio. kr. til fremme af el, 20 mio. kr. til gas i tung transport og 10 mio. kr. til brint I Energiaftalen blev der også afsat 15 mio. kr. til en videreførelse af forsøgsordning for elbiler, som bidrager med erfaring om barrierer og muligheder for omstilling af offentlige og private bilflåder til elbiler og plug-in hybridbiler. Midlerne understøtter mindre projekter, herunder analyser. I Finanslov for 2015 er der endvidere afsat 14 mio. kr. til trafikselskabers anvendelse af el-busser i rutedrift, som skal bidrage med praktiske erfaringer om drift og økonomi ved el-busser, som kan bidrage til en omstilling af den kollektive busdrift. Med regeringens målsætning om uafhængighed af fossile brændsler i 2050 skal indsatsen i transportsektoren understøttes af EU tiltag. Danmark har i den forbindelse med forhandlingerne om 2030 opfordret Kommissionen til at fremsætte forslag til skærpede præstationsnormer for køretøjer, fremme af en energiinfrastruktur for vejtransport og fremme brugen af avancerede biobrændstoffer gennem skærpede i blandingskrav m.v. På søfartsområdet har EU i 2014 vedtaget et krav om, at monitorere, rapportere og overvåge energiforbrug og energieffektivitet m.v. Fra dansk side har det været vigtigt at sikre en ambitiøs tilgang, som vurderes at bidrage med en energieffektivisering på 2 pct. p.a. 5. Forskning, udvikling og demonstration Regeringens milepæl om, at det danske energiforbrug i 2050 er baseret på 100 pct. VE, kræver løbende investering i forskning, udvikling og demonstration (FU&D). Ligeledes er investeringen en forudsætning for at fastholde de danske producenters førerposition inden for grønne og energieffektive energiteknologier. Den samlede offentlige investering i forskning, udvikling og demonstration på energiområdet har siden 2010 været på ca. 1 mia. kr., og det niveau forventes fastholdt i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet understøtter udviklingen af nye energiteknologier gennem en række støtteprogrammer ForskEl, EL- FORSK og Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), hvor sidstnævnte er det mest omfattende 1. Desuden investerer Innovationsfonden i strategisk energiforskning, teknologiudvikling og innovation 2. Endvidere støttes dansk energiforskning og udvikling gennem EU s forskningsprogrammer. 1 ForskEL og ELFORSK finansieres af PSO-midler og hører således under Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ressortområde. Støtteprogrammerne administreres af henholdsvis Energinet.dk og Dansk Energi. 2 Den 1. april 2014 blev DSF, HTF og RTI samlet i Innovationsfonden. Fonden samler de konkurrenceudsatte midler til strategisk forskning, teknologiudvikling og innovation i én samlet fond. 11

13 Innovationsfonden har i 2014 udmøntet 310 mio. kr. til forskning på energiområdet. Tildeling af midler fra Innovationsfonden sker i åben konkurrence, og omkring 20 pct. af ansøgerne på energiområdet er i år imødekommet. Bevillingerne er suppleret med egenfinansiering på omkring 40 pct. Innovationsfonden har pr. januar 2015 en portefølje inden for energi og miljø på ca. 2,1 mia. kr. fordelt på 140 projekter inden for en bred vifte af (hovedsageligt vedvarende) energiteknologier. EUDP har i 2014 modtaget ansøgninger for samlet 1,2 mia. kr. og udmøntet ca. 400 mio. kr. (inkl. særpuljer). I 2015 vil særpuljer vedrørende bølgekraft og integration af VE i fjernvarmesystemet samt bygningsintegrerede solceller bidrage yderligere til udvikling af ny energiteknologi. EUDP har i de forløbne syv år igangsat ca. 400 forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, hvoraf ca. 150 er afsluttet. I 2014 fik EUDP foretaget en interviewbaseret effektvurdering af 51 afsluttede energiteknologiske projekter. De adspurgte virksomheder forventer, at der er blevet skabt 2,5 direkte og indirekte job for hver million kroner, som EUDP har givet i støtte til de pågældende projekter. Desuden forventer 7 af 10 virksomheder en væsentlig eksport som følge af EUDP-støtten. Herudover administrerer programmerne ForskEL og ELFORSK tilsammen midler på årligt 155 mio. kr. til FU&D i elsystemet og effektiv elanvendelse. I 2015 vil programmerne indgå i en mere omfattende og tværgående evaluering af alle energiprogrammerne under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet samt ordningerne under Uddannelses- og Forskningsministeriet (dvs. Innovationsfondens støtte til strategisk energiforskning, teknologiudvikling og innovation). EU lancerede den 1. januar 2014 sit samlede forsknings- og udviklingsprogram for perioden , Horizon 2020, med et budget på i alt 592 mia. kr. Tallene for Danmarks deltagelse i Horizon 2020 i 2014 er endnu ikke opgjort. Danmark har dog gode erfaringer med at hjemtage midler fra EU. På energiområdet har de danske forskningsmiljøer i perioden , under EU s 7. rammeprogram, hjemtaget ca. 5,71 pct. af den samlede EU-bevilling til energiforskning på 14,4 mia. kr. eller i alt 820 mio. kr., hvilket placerer Danmark blandt de lande, der har højest hjemtag pr. indbygger på energiområdet. 6. Energiproduktion Status på den danske olie- og gasproduktion Olie- og gasproduktionen fra den danske del af Nordsøen har en væsentlig betydning for dansk økonomi. Produktionen af olie og naturgas fra felterne i Nordsøen betyder, at Danmark siden 1995 har været nettoeksportør af olie og gas. En position som Danmark med de nuværende prognoser forventes at kunne opretholde til mindst 2021 for olie og 2025 for naturgas. Tallene for 2014 er endnu ikke endeligt opgjorte. I 2013 blev der produceret 10,2 mio. m3 olie. Dette er et fald i olieproduktionen på 13 pct. i forhold til Gaseksporten faldt med 18 pct. til 4,0 mia. Nm3. Året 2013 var præget af flere planlagte og uplanlagte nedlukninger af felter. Den samlede værdi af den danske olie- og gasproduktion i 2013 skønnes til 50,7 mia. kr., og fra produktionen af olie blev indledt i 1972 til og med 2013 har staten haft indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen svarende til 383 mia. kr. (2013-priser). Det er vanskeligt at foretage indvinding fra de meget tætte danske kalkfelter, men der er fortsat et betydeligt potentiale for yderligere produktion. Produktionsprognoserne forudsætter i dag en gennemsnitlig endelig indvindingsgrad på 26 pct. af den tilstedeværende mængde olie i undergrunden. En forøgelse af indvin- 12

14 dingsgraden med ét procentpoint forventes at skabe en forøgelse af produktionen med i størrelsesordenen 20 mio. m3. Selv med den nuværende lave oliepris på omkring 55 US$/td giver det en produktionsværdi på godt 45 mia. DKK. Figur 4: Realiseret og potentiel produktion af olie og gas i den danske del af Nordsøen 3 Olie og gas, mio. m³ o.e Produktion Forventet forløb Teknologiske ressourcer Efterforskningsressourcer Kilde: Energistyrelsen (2014) Dansk olie- og gasproduktion står i disse år ved en korsvej. Der er blevet produceret olie og gas i Nordsøen siden 1972, og mange af anlæggene er gamle og trænger til fornyelse. Produktionen er halveret siden 2004, hvor den toppede. Og den lave oliepris giver aktuelt branchen et behov for at tilpasse omkostningerne. Udfordringerne indenfor sektoren er derfor mange og store. Regeringen og branchen har sammen iværksat en evaluering af den aktuelle status for branchen og udarbejdelse af en olie- og gasstrategi for udnyttelsen af de danske ressourcer. Olie- og gasstrategi for Nordsøen Regeringen har sammen med branchen i foråret 2014 igangsat et arbejde, som skal munde ud i en olie- og gasstrategi for den fremtidige efterforskning og kommercielle udnyttelse af de danske ressourcer. Formålet er at sikre en optimal udnyttelse af de danske ressourcer i Nordsøen ved bl.a. at analysere potentialet for nordsøproduktion samt barrierer for en optimal udnyttelse. Et vigtigt element i strategien bliver at se på den eksisterende infrastruktur i Nordsøen, som har stor betydning for, om nye fund vil kunne udnyttes kommercielt. Der vil ligeledes blive set på mulighederne for at øge indvindingen fra de kendte felter og tiltag, der kan sikre højt uddannet arbejdskraft med de nødvendige faglige kompetencer. 3 Fremskrivningen er opdelt i bidragene: Forventet forløb, teknologiske ressourcer og efterforskningsressourcer. Det forventede forløb er en prognose for indvindingen fra eksisterende felter og fund. De teknologiske ressourcer er et skøn for indvindingspotentialet ved anvendelse af ny teknologi. Efterforskningsressourcer er et skøn for indvindingen fra kommende nye fund som følge af de igangværende efterforskningsaktiviteter og kommende nye udbudsrunder. 13

15 Til arbejdet er der nedsat en styregruppe med deltagelse af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Finansministeriet, Energistyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Nordsøfonden, GEUS og repræsentanter fra branchen udpeget af Olie Gas Danmark. Energistyrelsen varetager formandsskabet for styregruppen. Styregruppen har nedsat arbejdsgrupper til udførelse af dele af arbejdet. Arbejdet skal munde ud i en rapport med anbefalinger til regeringen. 7. Udbudsrunde Den 7. udbudsrunde har vist, at der fortsat er stor interesse fra selskaber i at efterforske i den danske del Nordsøen. Ved ansøgningsfristens udløb den 20. oktober 2014 havde Energistyrelsen modtaget 25 ansøgninger fra olieselskaber, der vil søge efter olie og gas i Nordsøen. Det er flere ansøgninger end i de tidligere runder, der har været afholdt. I alt 15 olieselskaber er involveret i ansøgningerne, hvoraf flere selskaber ikke tidligere har haft koncession i Danmark. Til sammenligning modtog Energistyrelsen 17 ansøgninger i 6. udbudsrunde. Energistyrelsen er ved at gennemgå ansøgningerne, og tilladelserne forventes udstedt i 1. halvdel af Inden tilladelserne gives, skal klima-, energi- og bygningsministeren efter reglerne i undergrundsloven forelægge en redegørelse for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg om, hvilke koncessioner der agtes udstedt. For at sikre den bedst mulige udnyttelse af de danske olie- og gasfelter vil Energistyrelsen fremover afholde regelmæssige udbudsrunder. Det er planen at igangsætte nye runder cirka et år efter afslutningen af den foregående. 8. udbudsrunde forventes dermed igangsat medio Skifergas i Danmark På nuværende tidspunkt vides det ikke, om der findes naturgas i skiferlag (skifergas) i den danske undergrund. Det er desuden uvist, om det er muligt og rentabelt at producere naturgas fra danske skiferlag. Total og Nordsøfonden har to tilladelser til efterforskning og produktion af olie og gas på land i henholdsvis Nordjylland og Nordsjælland. Selskaberne planlægger at gennemføre en efterforskningsboring i Nordjylland vest for Dybvad. I 2014 blev der gennemført en miljøvurdering af den første fase af denne efterforskningsboring. Boringen forventes påbegyndt i foråret 2015, og de første resultater forventes at foreligge medio Boringen vil være med til at afklare potentialet for skifergas i Nordjylland. I sommeren 2012 blev der indført en midlertidig pause for meddelelse af nye tilladelser til efterforskning og indvinding af skifergas på land. Den midlertidige pause er indført for at undersøge muligheden for at fremme en produktion af skifergas, der kan ske sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt. Når de samlede resultater fra boringen i Nordjylland foreligger, gennemføres en evaluering af de erfaringer, der indhentes herfra, ligesom der forventes at foreligge et nyt nationalt studie samt nye internationale analyser, som kan indgå i evalueringen. På baggrund af evalueringen kan der tages stilling til, om der er baggrund for at udstede nye tilladelser til efterforskning efter skifergas. 14

16 7. Grøn omstilling og udbredelse af den danske energimodel Landesamarbejde omkring udvikling af energisystemer (Kina, Mexico, Vietnam og Sydafrika) Danmarks internationale indsats på klima- og energiområdet tager udgangspunkt i en fundamental omlægning af globale energimarkeder, hvor de nuværende forbrugs- og adfærdsmønstre vil ændre sig markant. Det største skift vil ske i en række vækstøkonomier, som vil opleve en markant stigning i energiefterspørgslen. Konsekvenserne af den markante stigning i fremtidig efterspørgsel på energi er mangfoldige. Ifølge den seneste rapport fra Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) vil udledning af drivhusgasser eskalere i et omfang, som kræver global handling for at afværge uoprettelige konsekvenser. Brasilien, Mexico, Indien, Kina og Sydafrika vil stå for 40 pct. af CO 2 -udledningerne i Kina er verdens største energiforbruger og udleder af CO 2. Kina vil frem til 2035 stå for en tredjedel af den globale vækst i energiforbruget. Samtidig er 50 pct. af ulandenes omkostningseffektive reduktionspotentialer i disse fem lande. Halvdelen af det produktionsapparat, der vil være i brug i 2020 i ulandene er endnu ikke opført. Det er derfor vigtigt at undgå lock-in og udnytte muligheden for at handle nu. Derfor arbejder Klima-, Energi- og Bygningsministeriet for en grøn omstilling af udvalgte vækstøkonomier i retning af et lavemissionssamfund. Danmarks styrkepositioner og kernekompetencer på klima- og energiområdet anvendes aktivt i et samarbejde, der går i dybden med politikker og regulering især inden for VE og energieffektivisering for bl.a. at nedbringe CO 2 -intensiteten i de pågældende lande. Dertil blev der i 2014 bevilliget 22,7 mio. kr. fra klimapuljemidlerne til at understøtte det bilaterale landesamarbejde fra medio 2014 til medio 2016 og som en forlængelse af det hidtidige samarbejde fra maj 2012 til medio Figur 5: CO 2 -intensitet i 2012 (CO 2 /BNP) for udvalgte lande 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Danmark OECD Tyrkiet Vietnam Sydafrika Kina Ukraine Mexico Kilde: Key World Energy Statistics IEA (2014) Note: Opgjort I kg CO 2 pr US$ (2005) I Kina har Renewable Energy Development (RED) programmet gennem fem år bidraget med 100 mio. kr. til opbygningen af et nationalt kinesisk center for vedvarende energi (CNREC). Centret ses allerede som en central politisk aktør inden for VE, bl.a. når det kommer til VE-udvikling og udbredelse samt VE-fremmende reformer i energisektoren. Det danske input til CNREC og den aktuelle status og profil for CNREC har åbnet op for mere internationalt samarbejde. CNREC har etableret et trilateralt samarbejde med National Renewable Energy Laboratory, USA, og Energistyrelsen, der er finansieret af den britiske investeringsfond, 15

17 Children s Investment Fund Foundation (CIFF), som yder støtte svarende til ca. 80 mio. kr. over en fem-årig periode frem til De nye partnere har anmodet om den fortsatte tilstedeværelse af dansk ekspertise, hvilket er sikret. I Mexico arbejdes der med at fremme en omkostningseffektiv integration af VE i det mexicanske elsystem, samt udvikling af en effektiv markedsmekanisme til gavn for udbygningen af VE. Energieffektive tiltag i industrivirksomheder støttes for derved at udvikle rammebetingelser, der støtter udbredelsen af energieffektivisering til andre industrisektorer. I Vietnam har indsatsen over for små og mellemstore virksomheder til formål at etablere omkring 150 konkrete energieffektiviseringsprojekter i industrivirksomheder. Det sker gennem etablering af en finansiel mekanisme, som letter virksomhedernes adgang til at opnå banklån. Indsatsen i Sydafrika fokuserer bl.a. på teknisk assistance til energiministeriet. Som en del af samarbejdet styrkes deres kapacitet til indsamling, bearbejdning og rapportering af data vedrørende elproduktion fra VE. Endvidere videreudvikles deres vindatlas. Det er blevet godkendt at placere nye målemaster til verificering af vindressourcekortlægningen, som et centralt input for den nationale planlægning af indfasning af vind i el-systemet. Den anvendte metode i Sydafrika bliver nu også anvendt af Verdensbanken i forbindelse med vindressourcekortlægning i andre lande. Dansk-Ukrainsk energicenter Der er i december 2014 indgået en aftale mellem Udenrigsministeriet og det ukrainske Ministerium for Energi og Kulindustri om etablering af et dansk-ukrainsk energicenter. Energicenteret skal bidrage til Ukraines formulering af fremtidig energipolitik gennem et styrket datagrundlag for Ukraines energiforsyning og forbrug. Energistyrelsen vil levere teknisk og faglig bistand til det dansk-ukrainske energicenter over en treårig periode. Den tekniske og faglige bistand vil omfatte bidrag til Ukraines arbejde med energifremskrivninger og scenarier, styrkelse af Ukraines register for drivhusgasudledninger samt afrapportering til FN, udvikling af metoder for systematisk indsamling af data med henblik på en styrket overvågning af energiforbruget i industrien, integration af VE i det regionale net samt mulighederne indenfor varmesektoren for øget brug af bioenergi. Eksport af den danske energimodel - Eksportordningen Et initiativ i regeringens vækstplan fra 2013 er en eksportordning, der gennem myndigheds-tilmyndighedssamarbejde om energipolitik og -regulering i Storbritannien, Tyskland og Kina skal fremme eksport af dansk energiteknologi. I udmøntning af eksportordningen har Energistyrelsen sammen med Eksportrådet etableret en eksportenhed, som består af eksperter fra Energistyrelsen og en energipolitisk rådgiver på hver af de danske ambassader. Samarbejdet i hvert af de tre lande koordineres løbende med danske erhvervsorganisationer for at sikre højest mulig erhvervsrelevans. Der er i juni 2014 bevilget 10 mio. kr. til at gennemføre den samlede ordning i 2014 og I november 2014 blev der indgået en samarbejdsaftale med Skotland omkring fjernvarme og energieffektivitet, og en lignende aftale blev underskrevet i januar 2015 med delstaten Baden-Württemberg. 16

18 Vækstrådgiverordningen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har indledt et samarbejde med Miljøministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet omkring udsendelse af en vækstrådgiver og udvikling af en ny form for strategisk sektorsamarbejde med Tyrkiet. Tyrkiets økonomi vokser hastigt, og landet er præget af stigende urbanisering og et voksende energi- og ressourceforbrug. Samarbejdet er et led i initiativet om myndighedssamarbejde i regeringens strategi for Eksportfremme og Økonomisk Diplomati fra Det overordnede formål med det kommende samarbejde er at bidrage til at imødekomme væsentlige udviklingsudfordringer relateret til klima, energi og miljø. Det strategiske sektorsamarbejde og vækstrådgivernes indsats vil desuden bidrage til at løse op for barrierer, så der kan tiltrækkes investeringer og dannes grundlag for eksport på områder, hvor danske virksomheder har særlige konkurrencefordele og derved skabe basis for vækst og beskæftigelse i Danmark. I 2015 vil Klima-, Energi- og Bygningsministeriet endvidere indlede et myndighedssamarbejde med Indonesien. Dokumentation af den grønne vækst Klima-, Energi- og Bygningsministeriet udarbejder sammen med relevante samarbejdspartnere flere statistikprodukter, der skal kortlægge (især) den grønne erhvervsudvikling i Danmark. I foråret 2014 viste en opgørelse udarbejdet sammen med DI Energi og Dansk Energi, at Danmark i 2013 eksporterede energiteknologi for i alt 67,6 mia. kroner. Især inden for udvikling og eksport af grøn energiteknologi har danske virksomheder en stærk position. Den danske eksport af grøn energiteknologi udgjorde således 38 mia. kr. i 2013 svarende til 6,1 pct. af den totale vareeksport. Med en eksport på 29,6 mia. udgjorde øvrig energiteknologi, der dækker over energiproduktion baseret på fossile brændsler, 4,7 pct. af den totale vareeksport. Danmarks Statistik har i samarbejde med Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen udarbejdet statistikken Grønne varer og tjenester Formålet med statistikken er at følge den grønne erhvervsudvikling over tid og fastlægge den grønne erhvervssektors betydning for dansk økonomi. Statistikken kan dermed agere fælles referencepunkt, når der tales om grøn vækst i Danmark. Herudover er en opgørelse af den grønne produktion i Danmark en del af det arbejde, der pågår om at etablere grønne nationalregnskaber for Danmark. Statistikken viser, at danske virksomheder i 2013 producerede grønne varer og tjenester for 165 mia. kr., heraf udgjorde produktion relateret til vedvarende energi og energibesparelser den klart største andel med 104 mia. kr. Den samlede beskæftigelse vedrørende produktionen af grønne varer og tjenester svarede i 2014 til fuldtidspersoner. 17

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Energipolitisk redegørelse 2014 Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken

Energipolitisk redegørelse 2014 Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken Energipolitisk redegørelse 2014 Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken 20. maj 2014. 1. De europæiske rammer og udfordringer En ramme for EU s klima- og

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 R 16 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 R 16 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 R 16 Offentligt Redegørelse nr. R 16 (20/5 2014) Folketinget 2013-14 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Energipolitisk

Læs mere

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke.

Senest har EU-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke. Den 21. februar 2008 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Skitse til Vækstpakke 2014

Skitse til Vækstpakke 2014 Skitse til Vækstpakke 2014 Nyt kapitel Regeringen og Venstre er enige om at arbejde for at gennemføre en lang række initiativer, som reducerer omkostningerne for erhvervslivet, øger produktiviteten og

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Aftale. om den danske energipolitik 2012-2020

Aftale. om den danske energipolitik 2012-2020 Den 22. marts 2012 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere

Energipolitisk redegørelse 2012. Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken

Energipolitisk redegørelse 2012. Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken Energipolitisk redegørelse 2012 Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse til Folketinget om energipolitikken 9. maj 2012 1. Ny ambitiøs energiaftale der skaber en grøn økonomi i vækst Den 22.

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere