Mål 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge

Transkript

1

2 Resume De fleste kommuner arbejder lige nu med at implementere anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om alkohol. Flere kommuner ønsker at støtte aktivt medborgerskab, fælles ansvarlighed og udvikling af nye løsninger ved at inddrage frivillige og civilsamfund i det kommunale forebyggelsesarbejde. Ofte står kommunerne alene med en række udfordringer omkring dette samskabende element. Partnerskabsprojektet Samskabelse, Unge og Alkohol (SUA) vil udvikle syv kommunale aktiviteter om unge og alkohol, hvor civilsamfund og frivillige inddrages. Partnerskabet vil høste erfaringerne og uddrage opmærksomhedspunkter fra disse lokale, samskabende aktiviteter og udvikle modeller og gode råd, der kan udbredes til resten af landets kommuner. Unge og Alkohol i Danmark Danske unge drikker for meget, for ofte og starter tidligt med at eksperimentere med alkohol. Dette er påvist i flere undersøgelser siden begyndelsen af 1990 erne 1. De seneste år er der set en lille fald i alkoholforbruget og en lille stigning i debutalderen 2, men niveauet i Danmark er stadigt højt, og danske unges alkoholforbrug adskiller sig fra andre europæiske lande ved i høj grad at være beruselsesorienteret. Danske unge er således fortsat europæiske mestre i fuldskab 3, og henholdsvis 28 % og 37 % af årige mænd og kvinder drikker fortsat over lavrisikogenstandsgrænserne, og størstedelen har deres alkoholdebut allerede som 14-årige. Et højt alkoholforbrug har en række folkesundhedsmæssige, samfundsøkonomiske og sociale konsekvenser både på kort og lang sigt. Alkohol er i sig selv et giftstof, som er forbundet med mere end 60 forskellige sygdomme 4, men alkohol er derudover også en risikofaktor for ulykker, uønsket sex og vold blandt unge 5. Alkoholvaner grundlægges i ungdommen. Unge, der i teenageårene har et stort forbrug af alkohol, har en større risiko for senere i livet at drikke mere end andre voksne 6, og en tidlig alkoholdebut øger risikoen for storforbrug og alkoholafhængighed senere i livet 7,8. Der ligger således et stort forebyggelsespotentiale - ikke mindst i forhold til forebyggelse af social ulighed senere i livet - ved at udsætte debuten, nedsætte forbruget og generelt arbejde for skabelsen af en sundere alkoholkultur blandt danske unge. Partnerskabet vil, så vidt muligt, adressere udsatte unge på eksempelvis erhvervsuddannelser, produktionsskoler og ungdomsuddannelser. Sundere liv for alle mål 5 Det landsdækkende partnerskabsprojekt Samskabelse, Unge og Alkohol ønsker at støtte op om regeringens nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år. Projektet vil med et borgerrettet sigte understøtte den igangværende positive udvikling ved at skabe kommunale erfaringer for, hvordan kommunerne kan inddrage lokale, civile kræfter til at skabe aktiviteter, rammer og strukturer, som bidrager til at påvirke alkoholkulturen i en positiv retning, herunder motivere unge til at udskyde alkoholdebuten og nedsætte forbruget. Således tilvejebringer og videreudvikler partnerskabet initiativer og udbreder eksisterende viden, der kan bidrage til at forbedre folkesundheden ved at fokusere på mål 5 i De nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år: Mål 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Mange kommuner er på nuværende tidspunkt i gang med at implementere anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om alkohol (herefter forebyggelsespakken). Partnerskabsprojektet Samskabelse, Unge og Alkohol (herefter SUA) bidrager med nyt på området ved at danne et tværgående netværk, som har et fælles fokus på at udvikle og implementere lokale aktiviteter, der involverer frivillige og civilsamfund som lokale partnere. Formålet er at fremme synergien mellem de lokale partneres styrker, skabe nye kvaliteter gennem partnernes forskellige ressourcer og kompetencer og fremme partnernes lyst til at involvere sig i de lokale alkoholforebyggelsesaktiviteter. 2

3 Partnerskabsprojektets formål Formålet med partnerskabsprojektet SUA er at udskyde unges alkoholdebut og nedsætte unges alkoholforbrug ved lokal samskabelse. Dette opnås ved at igangsætte lokale aktiviteter om unge og alkohol i samarbejde med frivillige og civilsamfund. Lokale, samskabende aktiviteter Det er vores ønske, at partnerskabet på lokalt plan skal blive et udviklingslaboratorium med mulighed for at udvikle og afprøve aktiviteter, der benytter nye måder at arbejde med unge og alkohol på i kommunerne. Partnerskabet vil inddrage civilsamfundet i de lokale aktiviteter. Det kan være i form af frivillige, som f.eks. forældre og foreninger. Formålet er at appellere til, at fællesskabet tager ansvar for de unges alkoholforbrug i kommunen og indgår aktivt i det forebyggende arbejde. Endelig er det målet at partnerskabet kan bidrage til tværkommunal koordinering og inspiration mellem kommunerne, så materialer og gode erfaringer kan bruges på tværs. Det endelige indhold i de lokale, samskabende aktiviteter planlægges ved partnerskabets indgåelse, men aktiviteterne kunne f.eks. indeholde offentlige opstartsmøder med fokus på bred, lokal involvering, ung-til-ung dialog om alkoholforbrug, alkoholfrie fester og involvering af forældre. Den forestående folkeskolereform vil ligeledes kunne bruges som afsæt for at sikre bred, lokal involvering og samskabelse i de lokale aktiviteter. Mål for partnerskabet De lokale aktiviteter skal have nationalt potentiale, så de positive erfaringer kan bredes ud til andre kommuner. Alle lokale aktiviteter skal desuden forankres i anbefalingerne fra forebyggelsespakken. Ved projektets afslutning ønsker partnerskabet at have opnået erfaring med at udmønte anbefalingerne fra forebyggelsespakken i lokale aktiviteter med samskabende perspektiv. Disse erfaringer samles til beskrivelse af modeller og gode råd og erfaringer med at involvere samskabelse i kommunens arbejde med unge og alkohol. Formidling af resultater fra partnerskabet Erfaringerne fra de lokale aktiviteter videreformidles til andre kommuner, interesseorganisationer, foreninger mm via en kick-off konference i efteråret Partnerskabet afsluttes med en konference i efteråret 2016, hvor de samlede erfaringer præsenteres. Derudover præsenteres erfaringerne løbende af partnerskabets medlemmer til konferencer, netværksmøder m.m. Organisering af partnerskabet Partnerskabet i SUA bygges op som et fagligt udviklende netværk, hvor alle partnere bidrager med relevante erfaringer og aktiviteter på hvert sit område. KL tilfører viden om implementering af anbefalingerne fra forebyggelsespakken i kommunerne og netværksdannelse mellem kommuner. Alkohol & Samfund bidrager med erfaringer om forældrenetværk og bidrager med formidling af aktiviteter og videndeling på bl.a. konferencer. Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Alkoholkampagne tilfører erfaring med at inddrage frivillige i det forebyggende arbejde i kommunerne ligesom Kræftens Bekæmpelses struktur og organisering af frivillige vil kunne understøtte partnerskabsprojektet. De syv kommuner bi- 3

4 drager med at udvikle og implementere indsatser og aktiviteter på lokalt plan herunder at inddrage civilsamfundet og skabe lokal mobilisering. Roller i partnerskabet Partnerskabet ledes af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Alkoholkampagne, der forestår den overordnede koordinering, budgetopfølgning og afrapportering af partnerskabsprojektet. De øvrige partners roller fremgår af nedenstående figur. Aktiviteter Minisymposium Afholdt som opstart til partnerskabet i maj 2014 med syv interesserede kommuner samt øvrige partnerskabsdeltagere. Kommunernes nuværende status på arbejdet med samskabelse, unge og alkohol blev identificeret ligesom partnerskabets indhold og struktur blev drøftet. Se program, deltagerliste og foto nedenfor. Konferencer Offentlig kick off- konference i november (se foreløbigt program nedenfor) med formidling af den aktuelle bedste viden om unge og alkohol, erfaringer fra lokale aktiviteter og inspiration til arbejdet med samskabelse, unge og alkohol. Offentlig afslutningskonference med formidling af projektets erfaringer, resultater og evaluering. Netværksmøder Alle deltagende kommuner medvirker i fem netværksmøder. Med udgangspunkt i egen praksis bliver netværksmøderne et udviklings laboratorium for kommunernes lokale aktiviteter. Fokus er på videndeling om organisering, implementering og evaluering. Individuelle kommunemøder Der afholdes besøg i de deltagende kommuner af partnerne efter behov med henblik på at udvikle aktiviteter, støtte lokal organisering af aktiviteter og implementere aktiviteterne. Temamøder Afholdes for deltagende kommuner og partnere med eksterne oplægsholdere om faglige, relevante emner. Formidling Erfaringer og resultater af lokale aktiviteter formidles af partnerskabsdeltagerne på aktuelle konferencer. Evaluering Evalueringsdesign udvikles til både de enkelte, lokale aktiviteter og til det samlede partnerskab. Evaluering En styrke ved partnerskabet SUA s projektdesign er evalueringselementet, som muliggør en måling af partnerskabets aktivitetsskabende effekt, hvilket vil styrke formidlingen af projektets erfaringer og resultater. Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Alkoholkampagne vil være tovholdere på evalueringsopgaven, således at evalueringen udføres ud fra standardiserede parametre. De medvirkende kommuner tilbydes konsulentbistand til udførelsen af evalueringen i praksis. En baselineundersøgelse af de syv medvirkende kommuners aktiviteter på unge- og alkoholområdet vil udføres umiddelbart inden projektets start ultimo Ved projektets udløb i 2016 vil endnu en kortlægning af aktivitetsniveauet i kommunerne finde sted, således at en effektvurdering kan foretages. Processuelt igennem projektperioden vil der kvalitativt indsamles erfaringer fra de kommunale aktørers oplevelse af aktiviteternes samsk abende effekt. 4

5 Minisymposium afholdt som opstart til partnerskabsprojektet, maj 2014 Deltagere på minisymposium, maj Foreløbigt program til partnerskabets Kick-off-konference planlagt til 4. november 2014

6 Tidsplan 6

7 Økonomi Partnerskabet søger om i alt kr for resten af år 2014 samt Derudover bidrager de enkelte samarbejdspartnere med finansiering for i alt kr Det samlede beløb til rådighed for partnerskabsprojektet udgør således kr Her angives budgettet for det ansøgte beløb. Detaljerede budgetter Her følger detaljerede budgetter for de ti partnernes medfinansiering for i alt kr

8 8

9 9

10 Korte CV er Lemvig kommune Marianne Dræby: SSP-konsulent og afdelingsleder af Ungestøttecentret. Uddannet pædagog Frederiksberg kommune Marie Petri: Sundhedskonsulent Frederiksberg Sundhedscenter. Kandidat i Sundhedsfremme og Komm Hjørring kommune John Hansen: Sekretær for Hjørring kommunes alkoholråd. Sundhed, Kvalitet og udvikling 2013, udd. lærer Roskilde kommune Tine Schinnerup Petersen: Udviklingskonsulent i Roskilde Kommune. Kandidat i folkesundhedsvidenskab Københavns kommune Lars Theilgaard: Projektleder og pædagogisk konsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Uddannet lærer Rudersdal kommune Tilde Sand Christensen: Sundhedskoordinator. Kandidat i folkesundhedsvidenskab Lena Søeborg: Sundhedskoordinator, cand.scient.soc Aarhus kommune Jes Bak Sørensen: Sundhedskonsulent. Ph.d. i sundhedsvidenskab 2008, cand.scient. idræt Kommunernes Landsforening Eva Michelle Burchard: Konsulent. Master of Public Health Alkohol & Samfund Johan Damgaard Jensen: Direktør.Cand. agro Kræftens Bekæmpelse Peter Dalum: Projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Alkoholkampagne. Ph.d., cand.comm. Lisbet Schønau: Projektleder, Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Alkoholkampagne, cand.comm Referencer Partnerskabet har fundet inspiration i følgende rapporter om udvikling af forebyggende alkoholprojekter i kommunerne og inddragelse af frivillige: Ansvarlig udskænkning, Sundhedsstyrelsen Evaluering af alkoholforebyggelse i kommunen - 20 modelkommuners arbejde med at styrke den forebyggende indsats, Sundhedsstyrelsen skridt til forebyggelse af alkoholproblemer - den gode kommunale model, Sund by Netværket _15_skridt_til_forebyggelse_af_alkoholproblemer.pdf Offentlig ledelse af frivilliges samproduktion af velfærdsservice, Eva Sørensen og Jacob Torfing pdf 1 Hibell, B. et al. (2004) The ESPAD Report Alcohol and Other Drug Use Among Students in 35 countries. Stockholm: ESPAD. 2 Sundhedsstyrelsen (2014) Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil København: Sundhedsstyrelsen. 3 Hibell, B. et al. (2009) The ESPAD Report Substance use among students in 35 European countries. Stockholm: ESPAD. 4 Sundhedsstyrelsen (2008) Alkohol og Helbred. København: Sundhedsstyrelsen. 5 Sundhedsstyrelsen Og Kræftens bekæmpelse: Unges Livsstil og Dagligdag 2008, Muld-rapport nr Andersen et al. Tracking drinking behavior from age years Addiction 2003; 98: , Bonomo YA, Bowes G, Coffey C, Carlin JB, Patton GC. Teenage drinking and the onset of alcohol dependence: a cohort study over seven years. Addiction Dec;99(12): Gundelach, P. og Järvinen, M. Unge, Fester og Alkohol. København: Akademisk Forlag. 8 Hingson RW, Heeren T, Winter MR. Age at drinking onset and alcohol dependence. Arch Pediatr Adolesc Med 2006;160:739-46, Dewit et al. Age at First Alcohol Use: A Risk Factor for the Development of Alcohol Disorders. Am J Psychiatry May;157(5):