Forebyggelsens momenter

Transkript

1 Ph.d.-række 59 Institut for Antropologi august 2010 Forebyggelsens momenter En antropologisk analyse af evidens og etik i tiltag rettet mod unges brug af alkohol Ph.d.-afhandling Morten Hulvej Rod Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Institut for Antropologi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

2 2

3 What good is an anticipatory intelligence if it can only anticipate itself? - Roy Wagner No book against anything ever has any importance; all that counts are books for something, and that know how to produce it. - Gilles Deleuze 3

4 TAK Ledelse og medarbejdere i Folkesundhed København udviste stor tillid og interesse, da de lod mig følge deres arbejde på tæt hold. Særligt vil jeg gerne takke Bjarne Rasmussen, Henrik Borggren, Jette Jul Bruun, Lone Just og Rasmus Baagland, der har kommenteret udkast til dele af afhandlingen. Det samme gælder Anna Paldam Folker i Sundhedsstyrelsen. Derudover vil jeg gerne takke Jesper Schwartz i SSP & Forebyggelse, Esbjerg Kommune og medlemmerne af Sund By Netværkets Alkoholtemagruppe for imødekommenhed og samarbejde i forbindelse med mit feltarbejde. Også tak til de øvrige personer i forebyggelsesverdenen, der stillede op til interviews og samtaler undervejs. Jeg har nydt godt af jeres åbenhed og diskussionslyst. Mine vejledere, Kirsten Hastrup og Tine Curtis, skal have tak for deres utrættelige indsats og opmuntring. Kirsten har med sit fænomenale overblik (igen) ledt vejen for mig og skal have tak for at holde mig fast i antropologien. Tine har været mit anker i forebyggelsen og til uvurderlig hjælp og støtte i hele forløbet. Forskningschef Morten Grønbæk skal takkes for sin opbakning og for at lade mig gå mine egne veje med dette projekt. Centerleder Mads Uffe Pedersen tilbød at medfinansiere mit ph.d.-stipendium, og jeg siger tak for tilliden. Det har været et privilegium at være omgivet af gode og inspirerende kolleger ved mine tre værtsinstitutioner: Center for Rusmiddelforskning (Aarhus Universitet), Institut for Antropologi (Københavns Universitet) samt Statens Institut for Folkesundhed (Syddansk Universitet). Anja Kublitz, Bjarke Oxlund, Jakob Demant, Kasper Tang Vangkilde, Liselotte Ingholt, Lotte Buch, Sébastien Tutenges, Steffen Jöhncke, Susanne Bregnbæk og Vibeke Steffen har tilsammen kommenteret et utal af kapiteludkast og hjulpet med at skærpe min argumentation. Thomas Pedersen har læst hele afhandlingen i den sidste fase og bidraget med væsentlige spørgsmålstegn i margenen. Tove Hulvej Jørgensen har omhyggeligt læst korrektur. 4

5 Som et særligt etnografisk scoop er det lykkedes mig at blive gift ind i felten. Landets smukkeste og klogeste epidemiolog og min foretrukne diskussionspartner Naja Hulvej Rod, som tilmed er min kone, kan jeg næppe blive færdig med at takke foreløbig. Projektet er finansieret af Center for Rusmiddelforskning og Statens Institut for Folkesundhed med et samfinansieringsstipendium fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen via Den Danske Forskerskole i Antropologi og Etnografi samt et stipendium fra Danmarks Forskerskole i Folkesundhedsvidenskab. 5

6 Indhold I. Introduktion... 8 En beretning fra felten Fra befolkningspolitik til mikropolitik Felten som professionelt hjem Mikropolitiske momenter II. Evidensdebatten: Forebyggelsens epistemologi Evidensbegreber og videnshuller Evidenssprog og vidensinteresser Forestillinger om viden Forestillinger om virkning Forebyggelsens epistemologi III. Forebyggelseskontoret: Bureaukratisk æstetik i dokumenter og møder Dokumenter: Bureaukratiets smykker Organisationsdiagrammet Postkortet Mission og Vision Notatet Møder: Bureaukratiet spejler sig Bureaukratiets besvær med sig selv Faglig proportionalitet Ikke-viden og organisatorisk ambivalens Bureaukratisk æstetik i dokumenter og møder

7 IV. Forældremødet: Viden, magt og moralsk ansvar Fra kontoret til forældremødet Viden: Teenageren objektivt set To eksperter Den virtuelle teenager Magt: Autorisation og autoritet Autorisation Autoritet Dobbelte standarder Moralsk ansvar: Ud og hjem igen Ud i samfundet Familiens (onde) ånd Viden, magt og moralsk ansvar V. Klasseværelset: Tilstand og tilblivelse i dialogisk interaktion Epistemologiske spændinger Fra dialog til dissektion Kroppen Det sociale rum Tilstand og tilblivelse i dialogisk interaktion VI. Forebyggelsens momenter: Mod en refleksiv etik Mellem forebyggelse og antropologi Et etisk regime bliver til Teknikker Normer Subjekter Nye perspektiver Litteraturliste Resumé English summary

8 I. Introduktion - Jeg har jo været ung som så mange andre unge, så det er ikke fordi jeg kommer med en baggrund, hvor jeg har været sådan tilbage Tværtimod har alkohol fyldt ret meget og fylder stadigvæk meget i mine relationer. Så jeg kom med en ganske almindelig baggrund til at skulle være alkoholkonsulent. Der oplevede jeg helt klart, at jeg ikke kunne forstå logikken i den måde, man talte om det. Det virkede som om, at Nu skal vi have udryddet det her alkohol. Og man pustede det op til at være så og så farligt. Der tænkte jeg til at starte med: Arh, ok. Hvor farligt er det også lige? Er det ikke bare? Jeg havde det der perspektiv, at det bare er en del af ungdomskulturen, og vi skal også have lov til at skeje ud. Men så jo mere jeg har beskæftiget mig med det, desto mere er jeg begyndt at fokusere på, hvor meget alkohol fylder på reklamer i det offentlige rum. Hvor meget der bliver talt om det i radioen. Hvor selvfølgeligt det bliver en del af venskaber og sociale relationer, at der er en bestemt alkoholkultur i de kredse, som man færdes i. Og hvor meget det har fyldt gennem hele min ungdom [griner]. Jeg har gået fra at synes, at det var nærmest sådan sektagtigt til nærmest selv at blive en del af sekten. Der har jeg bevæget mig: Fra dem, der ikke kan forstå, hvad pokker man snakker om, til at være en del af den der lille kreds, der tænker: Jamen, det er også rigtigt: Alkohol fylder for meget. 8

9 Skovgaard, T., Nielsen, M. B. D., & Aro, A. R. (2007). Evidens i forebyggelsen København: Sundhedsstyrelsen. Steffen, V. (2005). Challenging control: Antabuse medication in Denmark. In V. Steffen, R. Jenkins, & H. Jessen (red.), Managing uncertainty. Ethnographic studies of illness, risk and the struggle for control. (pp ). Copenhagen: Museum Tusculanum Forlag. Stockwell, T., Gruenewald, P. J., Toumbourou, J. W., & Loxley, W. (2005). Preventing harmful substance use. The evidence base for policy and practice. Chichester: John Wiley & Sons. Strathern, M. (1996). Double Standards. In S. Howell (red.), Ethnography of moralities (pp ). London: Routledge. Strathern, M. (1999). Property, substance & effect. Anthropological essays on persons and things. London: The Athlone Press. Strathern, M. (2004). Partial Connections. Updated edition. Walnut Creek, CA: Altamira Press. Strathern, M. (2005). Kinship, law and the unexpected. Relatives are always a surprise. Cambridge: Cambridge University Press. Strathern, M. (2006). Bullet-Proofing. A tale from the United Kingdom. In A. Riles (red.), Documents. Artifacts of modern knowledge (pp ). Ann Arbor: The University of Michigan Press. Sund By Netværket (2008). 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer - den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats. København: Sund By Netværket. Sundhedsstyrelsen (2005). Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. København: Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen (2008). Rapport vedrørende bedre grundlag for forebyggelsesindsatsen i kommunerne. København: Sundhedsstyrelsen. 260

10 Svendsen, M. N. (2009). Kritisk engageret videnskab: Erfaringer fra forskning om gen- og forplantningsteknologierne. Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund, 10, Taylor, C. (1985). Introduction. In Human agency and language. Philosphical Papers I. (pp. 1-12). Cambridge: Cambridge University Press. Taylor, C. (1995). To follow a rule. In Philosophical arguments (pp ). Cambridge, MA: Harvard University Press. Tsing, A. L. (2004). Friction. An ethnography of global connection. Princeton: Princeton University Press. Tutenges, S. (2005). Gold n' Metal. En beretning om rus. Nordisk alkoholog narkotikatidsskrift, 22, Tutenges, S. & Rod, M. H. (2009). "We got incredibly drunk It was damned fun". Drinking stories among Danish youth. Journal of Youth Studies, 12, Vallgårda, S. (2001). Governing people's lives. European journal of public health, 11, Vallgårda, S. (2004). Social ulighed i sundhed - hvad er problemet? Ugeskrift for læger, 166, 613. Vike, H. (2002). Culminations of complexity: Cultural dynamics in Norwegian local government. Anthropological Theory, 2, Vike, H. (2003). Byråkratiske utopier. Om etablering av orden i offentlig forvaltning. Norsk antropologisk tidsskrift, 14, Vinther-Larsen, M., Bendtsen, P., Jørgensen, M. H., & Grønbæk, M. (2008). Evaluering af undervisningsmaterialet Tackling København: Sundhedsstyrelsen. Viveiros de Castro, E. (1998). Cosmological deixis and Amerindian perspectivism. The Journal of the Royal Anthropological Institute, 4,

11 Wagner, R. (2009). Time sensitive cultures / culture sensitive time. Paper presented at AAA Annual Meeting, Philadelphia. Weber, M. (1947). III. The types of authority and imperative co-ordination. In The theory of social and economic organization (pp ). New York: The Free Press. Whyte, S. R. (2002). Subjectivity and subjunctivity. In R. Werbner (red.), Postcolonial subjectivities in Africa (pp ). London: Zed Books. Winther, J. (2006). Hjælp, vi har en teenager i huset! Århus: Jens Winther. Wiuff, M. B. & Hansen, J. (2007). Guide til planlægning af kommunale sundhedsindsatser. København: Sundhedsstyrelsen. Workman, T. (2001). Finding the meanings of college drinking: an analysis of fraternity drinking stories. Health communication, 13,

12 Resumé Med udgangspunkt i etnografisk feltarbejde blandt kommunalt ansatte forebyggere, der arbejder på at udskyde danske unges brug af alkohol, undersøger denne afhandling forholdet mellem epistemologi og etik i forebyggelse. Afhandlingen viser, at forebyggelsen præges af en kausal epistemologi, der til stadighed kollapser i forebyggernes indbyrdes interaktion og ikke mindst efterhånden som de nærmer sig målgruppen. Med udgangspunkt i en relationel epistemologisk position analyserer jeg, hvordan forebyggerne i deres professionelle praksis interagerer med hinanden og med mennesker, som de gerne vil have til at handle på en bestemt måde. På den baggrund argumenterer jeg for, at forebyggelse må forstås som et grundlæggende etisk, snarere end et rent teknisk, forehavende. Afhandlingen er opbygget som en bevægelse, hvor vi følger forebyggerne i deres daglige arbejde, og efterhånden gennem kapitlerne kommer tættere og tættere på de unge i forebyggelsens målgruppe. Vi følger således forebyggerne, når de går til konferencer og møder, når de arbejder i kontoret, når de tager ud på skolerne for at tale med forældre til børn i teenagealderen, og endelig ser vi, hvad der sker, når de i en undervisningssituation står over for teenagerne selv. Det er en bevægelse gennem det, som jeg kalder for mikropolitiske momenter nogle nedslagspunkter i forebyggelse som en social proces og som har til hensigt at give et bredt og nuanceret indblik i, hvordan forebyggelse udformer sig i praksis. De senere år har den folkesundhedsvidenskabelige forskning i forebyggelse i stigende grad fokuseret på at vurdere og evaluere forebyggelsestiltag ud fra deres målbare effekter. Det er sket ud fra et ideal om evidensbaseret praksis, der har vundet indpas i forebyggelsen og i mange andre former for velfærdsinterventioner, eksempelvis uddannelse og socialt arbejde. Dette har medført en udbredt brug af et specialistsprog, jeg kalder evidenssproget, der beskriver forebyggelse som et rent teknisk forehavende, mens de etiske og politiske dimensioner glider ud af syne eller bliver betragtet som sekundære hensyn. Jeg viser, hvordan forebyggerne bruger evidenssproget i en bestræbelse på at få deres praksis til at leve op til en bureaukratisk æstetik, hvor enhver beslutning og praksisform skal fremstå rationel og velbegrundet. 263

13 Evidenssproget bliver i den sammenhæng en sproglig teknik, der forlener bureaukratisk praksis med legitimitet og autoritet. I forebyggernes møde med forældre og unge bruges videnskabelige undersøgelser til at argumentere for en udsættelse af de unges alkoholdebut, og mine analyser viser, hvordan denne viden væver sig sammen med en bestemt form for udøvelse af magt og nogle specifikke moralske positioner. Ved forældremøder bliver udskydelsen af alkoholdebuten præsenteret som et moralsk ansvar for forældrene og som en enkel løsning på deres mere diffuse og mangesidige bekymring. I klasseværelserne bliver forebyggernes ønske om at indgå i en dialogisk relation med de unge undermineret af, at forebyggelsens budskab bygger på autoritative videnskabelige udsagn. Det bliver især vanskeligt for forebyggerne at håndtere unge, der allerede er begyndt at drikke, eftersom budskabet er, at de skal vente. Gennemgående er forebyggerne selv opmærksomme på den kausale epistemologis begrænsede rækkevidde. Evidenssproget og forebyggelsens budskaber mere generelt omgås med en ambivalens, der udspringer af forebyggernes professionelle såvel som personlige erfaringer. Ikke desto mindre betyder udbredelsen af evidenssproget og den kausale epistemologi, at nogle påtrængende problematikker, der knytter sig til enkelte momenter af forebyggernes praksis, ikke får samme niveau af eksplicit opmærksomhed som de målbare effekter. I afhandlingens konkluderende kapitel karakteriserer jeg forebyggelsen som et etisk regime, der er under løbende tilblivelse. På baggrund af mine analyser af forebyggelsens momenter skitserer jeg en ramme for etisk refleksivitet, der tager højde for de konkrete sociale sammenhænge, som forebyggelsen er indlejret i, og som kan danne grundlag for nye retninger i forebyggelsesforskningen såvel som i forebyggelsespraksis. Jeg argumenterer for, at det er med arten af de spørgsmål, der bliver stillet, snarere end med nogle bestemte svar, at forebyggelsens retning kan ændre sig. Samlet set bidraget afhandlingen til forebyggelsesforskningen med en anden form for evidens, end der ellers efterspørges. Samtidig bidrager jeg til antropologien med ny viden om velfærdsstaten og med en metodologisk udforskning af forholdet mellem antropologi og velfærdsinterventioner. 264

14 English summary Micropolitical Moments in Prevention: An anthropological analysis of evidence and ethics in interventions targeting teenage drinking in Denmark Public health research has increasingly turned towards evaluating whether or not preventive interventions produce measurable effects. An ideal of evidence-based practice has gained influence in prevention as well as in a number of other welfare areas, such as education and social work. This has led to the widespread use of a specialised language of evidence, portraying prevention as a technical project, while ethical and political dimensions of preventive work tend to be regarded as secondary concerns. This thesis is based on ethnographic fieldwork among prevention professionals who aim at delaying the onset of alcohol use among teenagers in Denmark. Through the lens of a relational epistemology, I analyse situations where prevention professionals interact with each other and the people whose behaviour they wish to affect. I examine the causal epistemology underlying the language of evidence and I show how its basic assumptions are undermined and contradicted in prevention practices. On this basis, I argue that prevention needs to be understood as a thoroughly ethical endeavour rather than a technical project. In the thesis we move through a range of micropolitical moments which constitute windows onto the complex social processes of preventive work. Through the thesis we follow prevention workers in their professional practices and, chapter by chapter, we come gradually closer to the target group of teenagers. We join prevention workers at conferences and meetings, at work in the office, in schools when they talk to parents of teenagers, and, finally, we look into the classroom situations where prevention workers meet their target group. My analysis shows how the language of evidence is used by prevention professionals in an effort to satisfy a bureaucratic aesthetic, which makes decisions and actions appear rational and justified. The language of 265

15 evidence becomes a linguistic device imparting legitimacy and authority on bureaucratic practice. Prevention professionals use research results in order to convince parents and teenagers that the onset of alcohol use needs to be postponed. My analysis explores how the use of scientific knowledge is entwined with the conduct of power and specific moral positionings. When told that they ought to stop their kids from drinking, parents are provided with a unidimensional moral responsibility in response to a multifaceted concern for the futures of their children. In the class room, prevention workers wish to establish a dialogical relationship with teenagers, but this turns out to be undermined by the authoritative use of scientific facts for didactic purposes. Moreover, the message that the onset of drinking needs to be postponed makes it difficult to appropriately address teenage drinkers. Prevention workers express a certain ambivalence about the language of evidence. Professional as well as personal experiences seem to have taught them about the limited applicability of causal rules in concrete situations. Nonetheless, the language of evidence, and its concomitant causal epistemology, elicits a mode of reflexivity and argumentation that remain focussed on measurable effects. In the concluding chapter I characterise prevention as an emergent regime of living. I sketch a mode of ethical reflexivity that, as opposed to the causal epistemology currently in vogue, would allow the changing social circumstances of preventive work to be taken into account by prevention workers and researchers alike. Overall, the thesis contributes to prevention research with a different kind of evidence than is usually asked for. In its focus on the relationship between evidence and ethics in prevention, the thesis also provides new anthropological knowledge on the Danish welfare state. Further, it contributes with a methodological exploration of the relationship between anthropology and welfare interventions. 266