Vejledning om totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v."

Transkript

1

2

3 Vejledning om totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v. Socialministeriet 2011

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Indledning... 7 Kapitel 2. Baggrund og formål... 9 Kapitel 3. Ordningen i hovedtræk Kapitel 4. Perioden frem til tilsagn (skema A) Perioden frem til tilsagn (skema A) Samarbejde med kommunen Samarbejde med rådgivere og entreprenører Kapitel 5. Perioden fra tilsagn til godkendelse af byggeriets påbegyndelse (skema B) Perioden fra tilsagn til godkendelse af byggeriets påbegyndelse (skema B) Byggeriets energiforbrug Energibesparende tiltags merpris og levetid Energipriser Opgørelse af merinvestering og totaløkonomi Granskningsrapport Overholdelse af maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen eksklusiv initial merinvestering Kapitel 6. Perioden omkring byggeriets afslutning og frem til godkendelse af byggeregnskab (skema C) Perioden omkring byggeriets afslutning og frem til godkendelse af byggeregnskab (skema C) Eftervisning af energiforbrug og energiramme Fastsættelse af merinvestering og eftervisning af totaløkonomisk rentabilitet Overholdelse af maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen ekskl. merinvestering Kapitel 7. Finansiering og beboerbetaling vedrørende totaløkonomiske merinvesteringer Finansiering og beboerbetaling vedrørende totaløkonomiske merinvesteringer Kapitel 8. Driftsfasen Opkrævning og betaling via forbrugsregnskab Kontering på afdelingens driftsregnskab

6 Kapitel 9. Ikrafttræden Bilag 1. Oversigt over sagsgang ved byggeri efter ordningen Bilag 2. Skærmprint af regneeksempel fra Almen2tal Bilag 3. Regneeksempel vedrørende fremgangsmåde ved beregning af totaløkonomisk rentabilitet Appendiks. A Guide til brug af Almen2tal Indledning Totaløkonomisk rentabilitet 1 fastsættelse af energibesparende tiltag via Be Totaløkonomisk rentabilitet 2 - eftervisning via Socialministeriets beregningsprogram (Almen2tal)

7 Kapitel 1. Indledning Formålet med denne vejledning er at give bygherrer, der skal etablere nye almene familie-, ungdoms- eller ældreboliger, et overblik over og en gennemgang af deres rolle og forpligtelser, når boligerne etableres efter de særlige regler i 115 a i lov om almene boliger m.v. Disse regler indebærer, at maksimumsbeløbet kan overskrides, forudsat at byggeriet som minimum opfylder kravene til en lavenergibygning klasse 2015, og at merinvesteringen i forhold til et gængs byggeri er totaløkonomisk rentabel. Vejledningen har især fokus på dokumentationen og finansieringen af totaløkonomiske merinvesteringer. Formålet er endvidere at vejlede kommunalbestyrelserne om indholdet af deres tilsynsforpligtelser overfor bygherrer, der opfører de nævnte boligtyper. Vejledningen, der har virkning fra den 1. juli 2011, skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment nybyggeri m.v. (lavenergibekendtgørelsen), der udmønter 115 a i lov om almene boliger m.v. Vejledningen skal desuden ses i sammenhæng med den obligatoriske anvendelse af Socialministeriets særlige totaløkonomi-model Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel (Almen2tal). Hertil er der udarbejdet en specifik vejledning, Guide til brug af Almen2tal (Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel) (modelguiden), som sammen med selve modellen findes på I kapitel 2 og 3 beskrives baggrund, formål og hovedtræk i ordningen om totaløkonomisk rentable merinvesteringer. I kapitel 4-6 gennemgås sagsgangen i anlægsfasen, dvs. processen forud for og i forbindelse med ansøgning om hhv. tilsagn, påbegyndelse og ibrugtagelse/byggeregnskab (skema A, B, C). I kapitel 7 beskrives finansiering og beboerbetaling vedrørende merinvesteringerne, i kapitel 8 gennemgås ordningens konsekvenser for driftsfasen, mens kapitel 9 vedrører ikrafttræden. 7

8 I bilag 1 er der en oversigt over sagsgangen ved byggeri efter lavenergibekendtgørelsen. Bilag 2 viser et skærmprint af regneeksempel fra Almen2tal. Bilag 3 indeholder et regneeksempel vedrørende fremgangsmåde ved beregning af totaløkonomisk rentabilitet. 8

9 Kapitel 2. Baggrund og formål Den energipolitiske aftale fra februar 2008 indeholder en målsætning om, at energiforbruget i alt nybyggeri skal reduceres med mindst 25 pct. i 2010, yderligere 25 pct. i 2015 og igen 25 pct. i 2020 i alt en reduktion med mindst 75 pct. via stramninger af kravene i bygningsreglementet. Med det nye bygningsreglement (BR10) er reduktionen på 25 pct. nu fastsat som gældende krav, der således svarer til den tidligere lavenergiklasse 2 i BR08. Samtidig er der indført en ny lavenergiklasse lavenergibygning klasse 2015 svarende til den tidligere lavenergiklasse 1, som forventes at blive det almindeligt gældende krav fra Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger fra april 2009 omfatter et initiativ (nr. 4) om fremme af energieffektivt alment nybyggeri. Dette initiativ blev implementeret i styrings- og finansieringsreformen for den almene boligsektor pr. 1. juli 2009, jf. lovforslag L 208 ( ), der blev vedtaget ved lov nr. 490 af 12. juni Alment byggeri, der har fået tilsagn efter denne dato skulle som hovedregel opfylde den daværende lavenergiklasse 2. For at sikre dette, blev der indført et energitillæg som del af maksimumsbeløbet, og den maksimale boligstørrelse blev forøget til 115 m². Regeringens målsætning om reduktion af energiforbruget i bygninger medfører, at der ikke kun kan være tale om at opføre nybyggeri, der lige akkurat opfylder gældende krav, men at det tillige er vigtigt at sikre, at der også kan opføres energiforbrugsmæssigt fremtidssikret byggeri. Et forslag om totaløkonomisk lavenergibyggeri er ligeledes blevet implementeret i L 208. Ordningen er fastsat i lavenergibekendtgørelsen. Med ordningen gives der mulighed for, at maksimumsbeløbet kan overskrides, forudsat at byggeriet som minimum opfylder kravene til en lavenergibygning klasse 2015 (LEK 2015), og at merinvesteringen i forhold til et gængs byggeri er totaløkonomisk rentabel. Det bemærkes, at en del kommuner allerede, fx via lokalplaner, stiller krav om, at nybyggeri, herunder alment byggeri, skal opfylde LEK Ordningen vil kunne bruges ved sådanne byggerier, hvis kommunalbestyrelsen godkender det. 9

10 Endvidere bemærkes, at nybyggeri, der opfylder LEK 2015, som udgangspunkt ikke er omfattet af tilslutningspligt til fjernvarme efter 17, stk. 3, i Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg. Det bemærkes, at der gælder særlige regler for større byggerier, hvor varmeforsyningen sker via en blokvarmecentral, jf i Energistyrelsens bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Hvad der vil gælde for det enkelte almene byggeri, vil afhænge af de konkrete tilsagnsvilkår. Ordningen kan også bruges af bygherrer og kommuner, der ønsker byggeri med lavere energiforbrug end 2015-rammen. I den forbindelse kan det nævnes, at Økonomi- og Erhvervsministeriet nu fastsætter en frivillig lavenergiklasse 2020 via et tillæg til BR10. 10

11 Kapitel 3. Ordningen i hovedtræk Med den nævnte ændring af almenboligloven, jf. lov nr. 490 af 12. juni 2009 er der gennemført en ordning, hvor der for alment nybyggeri, der som minimum skal opfylde BR10 krav til LEK 2015, gælder særlige vilkår vedrørende maksimumsbeløb, finansiering og støtte: 1. Kommunalbestyrelserne kan give tilsagn til byggeri med en højere anskaffelsessum end det gældende maksimumsbeløb, hvis overskridelsen beror på udgifter til energibesparende tiltag, der samlet set er totaløkonomisk rentable, jf. boks Der ydes ikke kommunal grundkapitallån til merinvesteringen, og der er fastsat en højere beboerbetaling vedrørende den del af realkreditbelåningen, som finansierer hele merinvesteringen, jf. kapitel 7. Beboerne betaler merinvesteringen over varmeregnskabet, jf. kapitel 8. Udgiften hertil er således ikke boligstøtteberettiget. Udgangspunktet er, at lavenergibyggeri efter ordningen så vidt overhovedet muligt skal håndteres som ethvert andet alment nybyggeri med hensyn til tilsagnsansøgning og projektering. Troværdigheden omkring totaløkonomien sikres ved at knytte an til de sagsgange (skema A, B og C), der i forvejen eksisterer omkring et alment nybyggeri, og supplere med de yderligere elementer beskrevet nedenfor. Dette drejer sig især om udvidet anvendelse af Be10- beregningsprogrammet, anvendelse af en særlig totaløkonomimodel obligatorisk for denne ordning, samt brug af ekstern projektgranskning. 11

12 Boks 1. Definitioner Totaløkonomisk rentable merinvesteringer I 3 i lavenergibekendtgørelsen defineres merinvesteringer som forskellen mellem anskaffelsessummen for det konkrete byggeri, der opfylder kravene til LEK 2015 i BR10, og anskaffelsessummen for et gængs byggeri, jf. nedenfor, der opfylder kravene til energirammen i BR10. For at en given merinvestering i energibesparende foranstaltninger anses for at være totaløkonomisk rentabel skal den opfylde to betingelser: (1) Merinvesteringerne i anlægsfasen (den initiale merinvestering), samt nutidsværdien af reinvesteringer og merudgifter til drift over en periode på 40 år må ikke overstige nutidsværdien af energibesparelserne i lavenergibyggeriet i forhold til det gængse byggeri. (2) Energibesparelsen skal som minimum svare til beboerbetalingen på merinvesteringen i det første år. Gængs byggeri Ved et gængs byggeri forstås et virtuelt byggeri, der svarer til det konkrete byggeri, bortset fra at det netop overholder de gældende krav i BR10. Endvidere skal anskaffelsessummen for det gængse byggeri, dvs. anskaffelsessummen for det konkrete byggeri minus de totaløkonomisk rentable merinvesteringer, ligge indenfor det gældende maksimumsbeløb for et byggeri af den pågældende boligtype, byggeart og beliggenhed. Selve forløbet fra indledende fase og kontakt til kommunen til byggeriets afslutning er kort skitseret nedenfor. En mere udfoldet skematisk oversigt findes i bilag 1 til denne vejledning: - Før skema A: Ansøgning om tilsagn til at anvende ordningen: - Indledende dialog med kommune om at benytte ordningen og afklaring af, om der er særlige lokale krav til nybyggeri. - Beskrivelse af projektets energistandard, totaløkonomi og forventet merinvestering. - Før skema B: Ansøgning om godkendelse af byggeriets påbegyndelse vedlagt: - Dokumentation for forventet overholdelse af LEK Dokumentation for at merinvesteringen er totaløkonomisk rentabel. 12

13 - Inkl. dokumentation af de enkelte energibesparende tiltags levetid, pris, driftsomkostninger og energibesparelse. - Inkl. dokumentation for de anvendte energiprisforudsætninger. - Granskningsrapport indeholdende vurdering af vedlagt dokumentation, leveret af en uafhængig certificeret energimærkningsvirksomhed. - Før skema C: Ansøgning om godkendelse af byggeregnskab vedlagt: - Energimærkning og dermed dokumentation for at bygningen overholder LEK Dokumentation for at den endelige merinvestering er totaløkonomisk rentabel. Ovennævnte forløb er beskrevet mere detaljeret i kapitel 4-6. Socialministeriet vil løbende følge anvendelsen af ordningen med henblik på at vurdere, om den opfylder dens formål. I den forbindelse påregner Socialministeriet at gøre brug af adgangen til som led i ministeriets overordnede tilsyn med det almene byggeri at indhente relevant dokumentationsmateriale fra bygherrer og kommuner. 13

14

15 Kapitel 4. Perioden frem til tilsagn (skema A) 4.1. Perioden frem til tilsagn (skema A) Ved byggerier efter denne ordning må det forudsættes, at der i initiativfasen forud for kommunens tilsagn (skema A) ligger et mere omfattende planlægnings- og projekteringsarbejde hos bygherre end for gængse almene byggerier Samarbejde med kommunen Inden egentlig ansøgning om at benytte totaløkonomiordningen indsendes sammen med skema A, vil det derfor være hensigtsmæssigt at indhente viden om, hvordan praksis er i tilsagnskommunen. En sådan indledende dialog med tilsagnskommunen vil hjælpe til at undgå misforståelser og unødigt ansøgningsog dokumentationsarbejde. Kommunerne har mulighed for at skærpe de almindeligt gældende krav til nybyggeri i lokalplanen. Således kræver nogle kommuner, at nybyggeri generelt allerede nu lever op til LEK Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at totaløkonomimodellen kan anvendes uden en særlig godkendelse fra kommunalbestyrelsen heraf. I forbindelse med indberetning af ansøgning om tilsagn om støtte til alment nybyggeri (skema A) skal bygherren indsende en særlig ansøgning om godkendelse af, at den samlede anskaffelsessum for byggeriet overskrider maksimumsbeløbet som følge af, at der foretages merinvesteringer efter almenbolig-lovens 115 a. Ansøgningen om godkendelse af overskridelse af maksimums-beløbet skal indeholde en beskrivelse af de enkelte energibesparende tiltag, deres energistandard og merudgift samt den forventede overskridelse af maksimumsbeløbet. Kommunalbestyrelsen meddeler godkendelse af (eller afslag på) anvendelse af ordningen skriftligt til bygherren. 15

16 Hvis en bygherre ikke har ansøgt om anvendelse af ordningen ved skema A, vil kommunalbestyrelsen godt efterfølgende kunne give tilsagn om det, hvis betingelserne er opfyldt i forbindelse med skema B, jf. kapitel Samarbejde med rådgivere og entreprenører Derudover vil det givetvis være formålstjenligt tidligt i processen at afklare med sine rådgivere i forbindelse med projekteringen, at man har til hensigt at arbejde med totaløkonomisk rentable merinvesteringer. Samtidig er det oplagt, at den bedste (og billigste) løsning kan opnås med et tæt samarbejde mellem arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører helt fra starten. Det synes derfor hensigtsmæssigt, at bygherre vælger samtlige samarbejdspartnere på et tidligt tidspunkt. Det må naturligvis sammenholdes med de muligheder, udbudsreglerne giver. Ved alment nybyggeri skal byggearbejderne udbydes efter reglerne i enten lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven) eller i bygge- og anlægsdirektivet og tjenesteydelsesdirektivet. Disse regelsæt giver begrænsede muligheder for at benytte underhåndsbud. En hensigtsmæssig organisering kan sandsynligvis have store ligheder med et partneringsprojekt, der gennemføres som tidlig partnering, jf. Erhvervs- og Byggestyrelsens Vejledning i partnering - med særligt henblik på offentlige og offentligt støttede bygherrer, hvor rådgivere og entreprenører vælges samtidig. Det kan formentlig også lade sig gøre at gennemføre en fornuftig udvælgelse af entreprenør og projekterende rådgivere indenfor rammerne af et normalt totalentrepriseudbud med anvendelse af formålstjenlige tildelingskriterier. 16

17 Kapitel 5. Perioden fra tilsagn til godkendelse af byggeriets påbegyndelse (skema B) 5.1. Perioden fra tilsagn til godkendelse af byggeriets påbegyndelse (skema B) I forbindelse med indberetning af ansøgningen om godkendelse af byggeriets anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse, indberettes yderligere ansøgning om godkendelse af merinvesteringen. I forbindelse med ansøgning om godkendelse af merinvesteringen skal følgende dokumenteres og vedlægges: 1. Byggeriets energiforbrug i forhold til det gængse byggeri skal dokumenteres på grundlag af SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (version 4 fra 2008). Som dokumentation anvendes resultatfiler fra beregningsprogrammet Be10 eller lignende beregningsprogram. 2. De enkelte energibesparende tiltags merpris i forhold til det gængse byggeri samt deres levetid skal dokumenteres på grundlag af, konkrete tilbud og producentgaranterede levetider. I særlige tilfælde kan dokumentation ske på grundlag af V&S Prisdata. 3. Energipriser skal dokumenteres med henvisning til prisblade eller lignende fra forsyningsleverandører til byggeriet. 4. Byggeriets totaløkonomi skal dokumenteres via resultatfiler fra Socialministeriets særlige totaløkonomimodel Almen2tal. 5. En granskningsrapport, udarbejdet af en certificeret energimærkningsvirksomhed, hvori det gennemgås og vurderes, om materialet under punkt 1-4 er fyldestgørende i forhold til bekendtgørelsens krav. Disse punkter uddybes nedenfor i afsnit I bilag 3 til denne vejledning er fremgangsmåden illustreret ved et regneeksempel. Derudover kræves det, at anskaffelsessummen ekskl. merinvesteringen holder sig indenfor det gældende maksimumsbeløb, hvilket skal dokumenteres via BOSSINF-STB, jf. afsnit

18 5.2. Byggeriets energiforbrug Efter gældende regler foretages i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse en energirammeberegning over lavenergibyggeriets forventede energibehov, jf. boks 2. Energirammeberegningen vedlægges ansøgningen om byggetilladelse. Boks 2. Energirammeberegning Energirammeberegning (Be10) Bygningsreglementet BR 10 stiller krav om, at ansøgningen om byggetilladelse skal indeholde oplysninger om bygningens beregnede energibehov som dokumentation for, at bygningsreglementets energiramme er opfyldt. Til brug for beregningen skal fx anvendes beregningsprogrammet Be10, der er en del af SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov. I programmet skal indberettes en række data om bygningen, herunder bl.a. bygningstype og opvarmningsform samt detaljerede oplysninger om de bygningsdele, som har betydning for energiforbruget. På den baggrund beregner programmet bygningens årlige energiforbrug i kwh pr. m 2 og angiver, om bygningsreglementets energiramme er opfyldt. Eventuelle ændringer af forudsætninger for beregningen, foretaget efter byggetilladelsen er givet, skal indberettes til kommunalbestyrelsen, hvis ændringerne har konsekvenser for opfyldelsen af energirammen. Indberetningen skal ske senest i forbindelse med ansøgning om ibrugtagningstilladelse for større bygninger henholdsvis færdigmelding (enfamiliehuse). En forudsætning for at anvende totaløkonomiordningen er, at det beregnede forventede energibehov er lavere end energirammen for LEK Energirammen for LEK 2015 beregnes som et fast forbrug på 30 kwh/m² pr. år tillagt 1000 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, hvilket medfører, at små bygninger får en større energiramme. Energiramme Lavenergi2 015 (30 kwh/m 2 pr.år 1000 kwh pr.år Areal ) Hvis bygningen forsynes med fjernvarme, ganges det forventede behov for tilført fjernvarme med 0,8. Fjernvarmefaktoren afspejler fjernvarmens højere 18

19 energieffektivitet og gælder alene for LEK 2015 byggeri. For både de gældende BR10-krav for nye bygninger og LEK 2015 gælder det, at der ved energirammeberegningen anvendes en faktor på 2,5 for el ved sammenvejning af el og varme. Energivægtningen benyttes kun, når det forventede energibehov sammenholdes med energirammen. Når energibesparelsen ved lavenergibyggeriet beregnes til brug for opgørelsen af energibesparelsen i kroner og ører, merinvesteringen og totaløkonomien benyttes det absolutte forventede energibehov, jf. boks 2. Med udgangspunkt i Be10-beregningen for det konkrete lavenergibyggeri afgrænses de energibesparende tiltag, der adskiller byggeriet fra det energiforbrugsmæssigt gængse byggeri med henblik på at kunne foretage en Be10- beregning for det gængse byggeri. Effekten af de tiltag, der afgrænses, indgår således ikke i beregningen af energibehovet for det gængse byggeri. Der henvises til afsnit 2 i modelguiden. I tabel 2 i afsnit 5.3 er vist estimerede besparelser for udvalgte tiltag. Det gælder for det gængse byggeri, at det skal holde sig indenfor den i bygningsreglementet gældende energiramme, der ligeledes består af et fast forbrug og et tillæg fordelt på det opvarmede etageareal. Energiramme BR10 (52,5kWh/m 2 pr.år 1650 kwh pr.år Areal ) Den beregnede energiramme sammenholdes så med det gængse byggeris forventede energibehov for at eftervise, at energirammen er overholdt. Den samlede energibesparelse udgør forskellen i det forventede energibehov mellem lavenergibyggeriet og det gængse byggeri i følge Be10-beregningerne, og benyttes som input i Almen2tal. Eksempel på energirammeberegning og beregnet energibesparelse kan ses i bilag 3. 19

20 5.3. Energibesparende tiltags merpris og levetid For de enkelte energibesparende tiltag dokumenteres merprisen gennem konkrete tilbud. Derudover skal eventuelle merudgifter til driften som følge af de energibesparende tiltag dokumenteres ved henvisning til erfaringstal, lovpligtige afgifter m.v. I særlige tilfælde, hvor tilbud kun vanskeligt lader sig fremskaffe, kan henvisning ske til V&S Prisdata 1. Tillige dokumenteres de enkelte tiltags levetid ved henvisning til producentgaranterede levetider eller til bilag 6 i BR10. Vejledende levetider for enkelte tiltag er anført i tabel 1. Tabel 1. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten Energibesparende tiltag År Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer 30 Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og 30 armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, 20 ventilationsaggregater Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme og klimaanlæg 15 Fugetætningsarbejder 10 Kilde: BR10 I tabel 2 ses eksempler på energibesparende tiltags merinvestering, energibesparelse og levetider. Tabellen kan ikke bruges som dokumentation, men skal ses som illustration af energibesparende tiltag med hensyn til niveau for merinvestering, energibesparelse og levetid

21 Tabel 2. Investering, energibesparelse og levetid for et etagehus ved traditionelle byggeløsninger Merinvestering (kr./m 2 - etageareal) Energibesparelse (kwh/m 2 pr. år) Levetid (år) 1) Ydervægge +40 mm isolering 40 2,8 60 2) Tag +100 mm isolering 50 2,4 30 3) Vinduer, karm og ramme 120 4,5 40 4) 3-lags energiruder 190 4,6 20 5) Nye 3-lags energiruder 25 2,2 20 6) Balanceret mekanisk ventilation ,2 20 og tæt bygning 7) Ydervæg + 60 mm isolering 100 1,8 60 8) Solvarme til VBV ,0 20 9) Solvarme også til rum 60 1, ) Solceller ,5 20 Anm.: Energibesparelserne i tabellen er under forudsætning af, at energitiltagene gennemføres i den angivne rækkefølge. For tiltag 7) betyder det, at der er tale om 60 mm ekstra isolering i forhold til tiltag 1), dvs. i alt 100 mm. For tiltag 5) er det den ekstra merinvestering og energibesparelse i forhold til tiltag 4), der er angivet. Kilde: Skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover. Økonomisk analyse (SBi, februar 2009), tabel og Energipriser Priser på elektricitet og opvarmning skal dokumenteres ved henvisning til tilbud, prisblade eller lignende fra de leverandører, som påtænkes at forsyne byggeriet. I tabel 3 ses som eksempel priserne for fjernvarme, leveret som enten vand eller damp, hos Københavns Energi. I Almen2tal angives energipriserne i kr. pr. kwh, inkl. moms og afgifter. 21

22 Tabel 3. Varmepris, fordelt på de enkelte komponenter for 2011 (kr.) Fjernvarmetype Vand pr. MWh Damp pr. m³ Energi 324,94 227,45 Energiafgift 143,14 100,20 CO2-afgift 27,98 19,59 SO2-/NOx-afgift 0,57 0,40 Moms 124,16 86,91 I alt 620,79 434,55 Kilde: Københavns Energi 5.5. Opgørelse af merinvestering og totaløkonomi Opgørelse af merinvestering og totaløkonomi skal ske på grundlag af Socialministeriets beregningsmodel Almen2tal ( Totaløkonomiske merinvesteringer beregnings- og dokumentationsmodel ), som kan hentes på Socialministeriets hjemmeside (www.sm.dk) 2. I tabel 4 ses et eksempel på resultatet af beregning i Almen2tal

23 Tabel 4. Skærmprint af totaløkonomi beregning, eksempel Anm.: Skærmprintet fra beregningsmodellen er uden den underliggende beregning og indtast-ning af tiltag. Fuldt eksempel findes i bilag 2. Som dokumentation skal anvendes Excel-ark med Almen2tal-beregningen, Be10-filer for hhv. det konkrete og det gængse byggeri samt bilag indeholdende alle indhentede leverandørtilbud, V&S Prisdata-forudsætninger m.v. Der henvises i øvrigt til den tilhørende modelguide Guide til brug af Almen2tal (Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel). I modellen er der to måder at beregne totaløkonomi på. Enten anføres alene de energibesparende tiltag, og hermed udelukkende merinvestering og merdriftsog vedligeholdelsesomkostningerne m.v. (marginalberegning). Alternativt anføres såvel de energibesparende tiltag som de gængse løsninger og hermed hele investeringen for såvel de energibesparende tiltag som den gængse løsning, samt de samlede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger m.v. for såvel de energibesparende løsninger som den gængse (bruttoberegning). Uanset at det enkelte projekt indeholder tiltag, der beregnes efter hver sin metode, kan de godt integreres i den samme modelberegning. Hvis levetiderne er væsentligt forskellige på henholdsvis de energibesparende tiltag og den gængse løsning, bør såvel de energibesparende tiltag og den gængse løsning medtages i totaløkonomiberegningen, der således foretages som en 23

24 bruttoberegning. Er levetiderne stort set ens, kan såvel marginal- som bruttoberegningen vælges. Hvis der forudsættes en anden forsyningsform i det gængse byggeri, fx fjernvarme, i forhold til det konkrete byggeri, fx varme-pumpe, skal der ligeledes benyttes en bruttoberegning. I Almen2tal indtastes de enkelte tiltag, samt - energiforbruget for hhv. det konkrete og gængse byggeri - de enkelte energibesparende tiltags merpris, levetider og eventuelle ændrede vedligeholdelsesomkostninger - de relevante lokale energipriser, samtidig med at der henvises til relevant dokumentation. Beregningsmodellen bruges til at eftervise totaløkonomisk rentabilitet, som er opfyldt, hvis: 1. den initiale merinvestering, samt reinvesteringerne og merudgifterne til drift over en periode på 40 år, ikke overstiger nutidsværdien af energibesparelsen ved lavenergibyggeriet kontra det gængse byggeri. 2. energibesparelsen som minimum svarer til beboerbetalingen på merinvesteringen i det første år. Hvis både punkt 1 og 2 er opfyldt, kan projektet kaldes totaløkonomisk rentabelt Granskningsrapport For at give størst mulig sikkerhed for projektets energiforbrug og totaløkonomi og samtidig lette den kommunale sagsbehandling, skal der gennemføres en ekstern projektgennemgang for at vurdere, om projektet lever op til kravene i ordningen. Der vil således typisk være en række valg forbundet med at definere de energibesparende tiltag på det konkrete projekt, ligesom beregningen af totaløkonomien er baseret på forventede merinvesteringer, levetider, merdriftssomkostninger m.v. Resultatet af projektgennemgangen skal indgå som en del af den dokumentation, som fremsendes til kommunen i forbindelse med skema B-ansøgningen. 24

25 Hvis det i den udarbejdede granskningsrapport, jf. nedenfor vurderes, at projektet ikke med rimelig sikkerhed kan leve op til kravene i ordningen, må kommunalbestyrelsen ikke godkende anvendelsen af ordningen. Det er bygherren, som vælger det firma, der skal foretage granskningen og firmaet, skal være certificeret til energimærkning af den type bygninger, der skal opføres (enfamiliehuse hhv. flerfamiliehuse m.v.), jf. Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011 om energimærkning af bygninger. Det valgte firma vil ikke efterfølgende kunne foretage energimærkningen af projektet. Konkret skal det vurderes, om det er fyldestgørende dokumenteret: - at projektet kan opfylde kravene til LEK 2015, og - at merinvesteringerne er totaløkonomisk rentable. Dette omfatter de energibesparende tiltag, som det er valgt at fjerne for at gå fra lavenergibyggeriet til det gængse byggeri, samt de øvrige data som er indberettet i Almen2tal, jf. nedenfor. Granskningen skal foretages på baggrund af projektforslaget eller hovedprojektet, suppleret med den dokumentation, der følger af de krav, som ordningen stiller hertil, dvs.: - resultatfiler fra energirammeberegningerne (Be10) for hhv. det faktiske lavenergiprojekt og det gængse sammenligningsbyggeri, inklusiv de data der ligger til grund for beregningerne, - totaløkonomiberegning foretaget i Almen2tal, samt - dokumentationsnoter til den totaløkonomiske beregning af anvendte merinvesteringers størrelse, de energibesparende tiltags levetider, forventede udgifter til drift og vedligehold, gældende lokale energipriser m.v. Granskningen er således en vurdering af, om tallene holder, og at fremgangsmåden er korrekt anvendt, mens der eksempelvis ikke vil blive verificeret arealer, optalt vinduesarealer m.v. I forbindelse med granskningen er der mulighed for at kræve, at konkrete leverandørtilbud indhentes, hvis det findes nødvendigt for at få et retvisende billede af økonomien i forslagene. 25

26 Der udarbejdes en granskningsrapport, hvori det anvendte dokumentationsmateriale kommenteres, og der anføres en samlet vurdering. Rapporten bør indeholde en kopi af det resultatark fra Almen2tal, hvoraf det fremgår, at merinvesteringerne er totaløkonomisk rentable Overholdelse af maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen eksklusiv initial merinvestering Ud fra projektets samlede forventede anskaffelsessum og den fastsatte merinvestering til gennemførsel af de energibesparende tiltag, jf. totaløkonomiberegningen efter afsnit 5.5, eftervises det, at anskaffelsessummen ekskl. merinvestering holder sig indenfor det gældende maksimumsbeløb. Dette eftervises som en del af skema B-indberetningen, idet den samlede anskaffelsessum og merinvestering indberettes i BOSSINF-STB. I BOSSINF-STB kontrolleres det automatisk, om maksimumsbeløbet er overholdt. 26

27 Kapitel 6. Perioden omkring byggeriets afslutning og frem til godkendelse af byggeregnskab (skema C) 6.1. Perioden omkring byggeriets afslutning og frem til godkendelse af byggeregnskab (skema C) I forbindelse med afslutningen af byggeriet og bygherrens indberetning til kommunalbestyrelsen af byggeregnskabet (skema C) indberettes ligeledes den endelige merinvestering, det beregnede energiforbrug ved energimærkningen samt en opdateret totaløkonomisk beregning baseret på de faktisk gennemførte lavenergitiltag og energimærkningens beregnede energiforbrug. Således skal bygherre ved byggeriets afslutning dokumentere følgende: 1. at byggeriet opfylder kravene til LEK 2015 i BR at merinvesteringen er totaløkonomisk rentabel, samtidig med at den gennemførte totaløkonomiske merinvestering fastsættes endeligt. 3. at anskaffelsessummen eksklusiv merinvestering ikke overskrider maksimumsbeløbet. Hvis den beregnede totaløkonomi ikke er rentabel, afholder boligorganisationen så stor en del af merinvesteringen, at rentabilitet opnås Eftervisning af energiforbrug og energiramme BR10 stiller krav om, at der inden anmodning om ibrugtagningstilladelse/færdigmelding skal foretages en energimærkning af bygningen, jf. bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011 om energimærkning af bygninger i henhold til lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger, hvor det kontrolleres, om bygningen overholder de energimæssige krav i bygningsreglementet. 27

28 Energimærkningen foretages af et certificeret energimærkningsfirma, som ikke kan være det samme som det firma, der foretog granskningen inden skema B, og sker efter de gældende retningslinjer. Mærkningen foretages på sædvanligvis med baggrund i data fra energirammeberegningen, informationer om eventuelle ændringer af projektet, der har konsekvenser for energibehovet i forhold til energirammeberegningen og en besigtigelse af bygningen. I forbindelse med mærkningen beregner energikonsulenten bygningens årlige energiforbrug i kwh pr. m² Fastsættelse af merinvestering og eftervisning af totaløkonomisk rentabilitet I forbindelse med afslutningen af byggeriet og bygherrens indberetning af byggeregnskabet (skema C) indberettes ligeledes den endelige merinvestering. Den endelige fastsættelse af merinvesteringens størrelse, som ikke er støtteberettiget, samt eftervisningen af totaløkonomisk rentabilitet sker med udgangspunkt i beregningerne af den totaløkonomiske rentabilitet foretaget i forbindelse med ansøgningen om byggeriets påbegyndelse (skema B) Overholdelse af maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen ekskl. merinvestering Ud fra projektets samlede anskaffelsessum og den endelige merinvestering for de energibesparende tiltag, jf. totaløkonomiberegningen, eftervises det, at anskaffelsessummen ekskl. den initiale merinvestering holder sig indenfor det gældende maksimumsbeløb. Dette eftervises som en del af skema C- indberetningen, idet den samlede anskaffelsessum og merinvestering indberettes i BOSSINF-STB. I BOSSINF-STB kontrolleres det automatisk, om maksimumsbeløbet er overholdt. Det understreges, at det er den initiale merinvestering, der indgår i beregningen, dvs. reinvesteringer og scrapværdi indgår ikke. 28

29 Kapitel 7. Finansiering og beboerbetaling vedrørende totaløkonomiske merinvesteringer 7.1. Finansiering og beboerbetaling vedrørende totaløkonomiske merinvesteringer Konkret finansieres merinvesteringen ved et beboerindskud på 2 pct. og et særskilt lån på 98 pct., jf. 118 i lov om almene boliger m.v. Der ydes således ikke kommunal grundkapital til merinvesteringen. Beboerbetalingen på lånet fastsættes til 4,4 pct. p.a. af merinvesteringen, jf. 129, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., og reguleres i 40 år på samme måde som de øvrige kapitaludgifter, dvs. med den fulde stigning i nettoprisindekset, alternativt lønindekset for den private sektor, hvis dette er steget mindre, i 20 år og derefter med 75 pct. af stigningen årligt indtil det 40. år. Modsat de øvrige kapitaludgifter bortfalder denne særlige beboerbetaling herefter. Herudover betaler beboerne efter sædvanlig praksis det løbende bidrag på lånet. Beboerbetalingsprocenten er således højere end vedrørende den øvrige anskaffelsessum, hvor den er 2,8. Dette afspejler, at merinvesteringen er totaløkonomisk rentabel for beboerne. Der ydes statslig ydelsesstøtte til betaling af låneydelsen vedrørende merinvesteringen, hvis den overstiger beboerbetalingen på 4,4 pct. På baggrund af den totaløkonomiske merinvestering, der er indberettet i BOSSINF-STB, jf. kapitel 6, afsnit 6.3, og indberetningen af den øvrige anskaffelsessum beregnes automatisk den maksimale belåning for hhv. den totaløkonomiske merinvestering og den resterende finansieringsberettigede anskaffelsessum. For den resterende anskaffelsessum opgøres den maksimale realkreditbelåning som for anskaffelsessummen på et normalt alment byggeprojekt. Den maksimale realkreditbelåning for såvel den totaløkonomiske merinveste- 29

30 ring som for den resterende anskaffelsessum overføres til BOSSINF-BET (betalingsregistret for alment byggeri). Den totaløkonomiske merinvestering og den øvrige anskaffelsessum finansieres som to separate lån. Når der optages to lån, kan de holdes indenfor samme pantebrev. Der stilles kommunal garanti for lånet efter samme retningslinjer som for det lån, der finansierer den almindelige anskaffelsessum. 30

31 Kapitel 8. Driftsfasen 8.1. Opkrævning og betaling via forbrugsregnskab Beboerbetalingen vedrørende totaløkonomiske merinvesteringer skal betales over forbrugsregnskabet, jf. 52 i lov om leje af almene boliger. Betalingen indgår således ikke i lejen, og der ydes derfor ikke individuel boligstøtte hertil. Tilsvarende skal det løbende bidrag på realkreditlånet vedrørende merinvesteringen betales over forbrugsregnskabet. Boligafdelingen kan derfor adskille beboerbetalingen og bidrag vedrørende den totaløkonomiske merinvestering fra beboerbetalingen og bidrag vedrørende den øvrige anskaffelsessum. Beboerbetalingsprocenten vedrørende merinvesteringen udgør 4,4 pct. af merinvesteringen, jf. kapitel 7. Beboerbetalingen og bidraget vedrørende merinvesteringen fordeles på lejemålene i ejendommen efter bruttoetageareal og opkræves løbende i tilknytning til opkrævningen af huslejen. Kreditinstituttet sender derfor to opkrævninger, én for beboerbetaling og bidrag vedrørende merinvesteringen og én for beboerbetaling og bidrag vedrørende den øvrige anskaffelsessum Kontering på afdelingens driftsregnskab Selvom beboerbetalingen vedrørende den totaløkonomiske merinvestering samt bidraget vedrørende merinvesteringen skal betales over forbrugsregnskabet, har det alligevel konsekvenser for afdelingens driftsregnskab, idet merinvesteringen er en del af projektets samlede anskaffelsessum. På balancen indgår merinvesteringen således i ejendommens anskaffelsessum (konto 301), som en del af afdelingens aktiver. På passivsiden indgår merinvesteringen med 2 pct. under beboerindskud (konto 409) og 98 pct. under oprindelig prioritetsgæld (konto 408). Efterhånden som lånet vedrørende merinvesteringen afdrages, nedskrives den oprindelige prioritetsgæld (konto 408), og 31

32 afskrivningskontoen for ejendommen (konto 411) opskrives tilsvarende. Det er således ikke nødvendigt at foretage ændringer af driftskontoplanen vedrørende balancen. På resultatopgørelsen indtægtsføres beboerbetaling og bidrag vedrørende merinvesteringen på en ny konto (konto konto 203 vedrører andre ordinære indtægter ), idet beløbet overføres fra forbrugsregnskabet. Et tilsvarende beløb udgiftsføres på kontoen for nettokapitaludgifter (konto 105.9). 32

33 Kapitel 9. Ikrafttræden Bekendtgørelse om totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment nybyggeri m.v. træder i kraft den 1. juli 2011 og gælder for tilsagn, der meddeles efter denne dato. 33

34

35 Bilag 1. Oversigt over sagsgang ved byggeri efter ordningen Støttesagens faser Byggeriets faser Skema A Initiativfase (1) Ansøgning med overordnet beskrivelse af de energibesparende foranstaltninger, deres merudgift, samt den forventede overskridelse af maksimumsbeløbet. Bygherre og rådgivere Kommune Øvrige parter Skema B (2) Skema A Foreløbig godkendelse. Maksbeløbsoverskridelse. Byggeprogramfase Forslags- og Projekteringsfase (3) Dokumentation af energistandard og totaløkonomi: Energiberegning (Be10) Opgørelse af merinvestering Totaløkonomiberegning Andet (4) # Byggetilladelse (5) Ekstern gransker: Granskningsrapport (6) Skema B Godkendelse af overskridelse af maksimumsbeløbet på baggrund af (3) og (5) Skema C Udførelsesfase Driftsfase (9) Dokumentation af energistandard og totaløkonomi: Energimærkningsrapport Revideret merinvestering Revideret totaløkonomiberegning Andet (8) # Ibrugtagningstilladelse (10) Skema C Endelig godkendendelse af energistandard og totaløkonomi samt overskridelsen af maksimumsbeløbet, evt. sanktioner på baggrund af (9) (7) Energikonsulent: Energimærke Driftsfase # = Ingen ændringer i forhold til almindeligt projekt 35

36

37 Bilag 2. Skærmprint af regneeksempel fra Almen2tal 37

38 38

39 Bilag 3. Regneeksempel vedrørende fremgangsmåde ved beregning af totaløkonomisk rentabilitet Der er taget udgangspunkt i 30 ældreboliger vest for København. Projektet er i skrivende stund ikke opført. Ældreboligerne er opbygget i tre længer med 10 enheder i hver. Hver bolig er på ca. 65 m², dvs. i alt m². Energirammer for bygningen Standardramme: (52, /1950) kwh/m² pr. år = 53,3 kwh/m² pr. år Lavenergibygning klasse 2015: ( /1950) kwh/m² pr. år = 30,5 kwh/m² pr. år. Det gængse byggeri er fjernvarmeforsynet. Energiberegning af bygningen Energitiltagene for at opnå lavenergiklasse 2015 er vist i nedenstående tabel. Energitiltag Standard Ramme: 53,3 kwh/m 2 /år Behov: 53,2 kwh/m 2 /år 2015 Ramme: 30,5 kwh/m 2 /år Behov: 27,7 kwh/m 2 /år Bemærkning Investering Drift og vedligehold Levetider Varmepumpe Opvarmning m. fjernvarme Opvarmning af rum + varmt brugsvand med jordvarmeanlæg Jordslanger: kr. Kompressor: kr. 1/året 1 VVS mand time plus transport 20 år på selve pumpen, 50 år på slangerne Tabellen nedenfor viser en mere detaljeret udregning. 39

40 Energiforbrug & Energirammeberegning Før Efter Varmeforbrug kwh / m2 kwh / m2 Rumvarme 38,2 38,3 Varmt vand 14,1 14,1 Bidrag fra varmepumpe 0-49,2 Afvigelse relateret til brugergrænsefladen i Be10 0,1-3,2 Elforbrug Total 52,4 0,0 El til bygningsdrift 0,3 11,1 Bidrag fra solceller 0 0 Samlet energirammeberegning El vægtet med 2,5 0,8 27,8 Varme (Fjernvarme *0,8 for LE2015) 52,4 0,0 Overtemperatur i rum 0,0 0,0 Afrunding 0-0,1 Energiforbrug 53,2 27,7 Beregning af energibesparelsen Der er ikke ganget med 2,5 for el eller 0,8 for fjernvarme, der anvendes i forbindelse med beregningen, der påviser om bygningen overholder energirammen. Det er den reelle beregnede besparelse udregnet i Be10, der er angivet. Fjernvarme El [kwh/m² pr. år] [kwh/år] [kwh/m² pr. år] [kwh/år] Standard 52, ,3 585 Lavenergibygning 0,0 0 11, Besparelse 52, , Beregning af merinvesteringen Tiltag Bemærkning Pris Jordvarmeanlæg Leverandørhjemmesider Kompressor m.v. Leverandørhjemmesider Oprindelig fjernvarmeinstallation Samlet merinvestering

41 Som vist i ovenstående tabel trækkes den oprindelige investering i fjernvarmeinstallationen fra i beregningen af den samlede merinvestering. Den årlige tilslutningsafgift/effektbidrag skal ligeledes trækkes fra i totaløkonomiberegningen. Resultat af totaløkonomiberegningen fremgår af tabel 4 i kapitel 5, afsnit 5.5 og bilag 2 til vejledningen. 41

42

43 Appendiks. A Guide til brug af Almen2tal (Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel) 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk rentable merinvesteringer i lov om almene boliger m.v. og Bekendtgørelse om totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v. (lavenergibekendtgørelsen) har Socialministeriet fået udarbejdet et beregningsprogram til påvisning af totaløkonomisk rentabilitet af merinvesteringer i lavenergibyggeri (Almen2tal). Det er bygherrens ansvar at påvise følgende: 1. at byggeriet som minimum forventes at leve op til kravene til lavenergibygninger klasse 2015 i det gældende bygningsreglementet (BR10). 2. at den nødvendige merinvestering er totaløkonomisk rentabel. 3. at anskaffelsessummen eksklusiv merinvestering holder sig indenfor det gældende maksimumsbeløb. Punkt 1 påvises via energirammeberegningsprogrammet Be10 (eller tilsvarende beregningsprogram) og er kort beskrevet i afsnit 2. Resultatet heraf indtastes i Almen2tal, jf. afsnit 3, hvorved det påvises om et konkret byggeri er totaløkonomisk rentabelt eller ej. Denne modelguide knytter sig til punkt 2, og har til hensigt at forklare brugen af Almen2tal. Der henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning til bekendtgørelse om totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v. 43

44 2. Totaløkonomisk rentabilitet 1 fastsættelse af energibesparende tiltag via Be10 Merinvesteringen opgøres ved at beregne forskellen mellem prisen på det konkrete lavenergiprojekt og prisen for et gængs, sammenligneligt projekt. Det gængse projekt forudsættes at være et tilsvarende byggeri som det konkrete lavenergiprojekt, bortset fra at byggeriet er projekteret sådan, at det lige netop opfylder den gældende obligatoriske energiramme i BR10. Det gængse byggeri dannes således ved at skære energibesparende tiltag fra på det konkrete lavenergiprojekt, indtil projektet lige netop opfylder den obligatoriske energiramme i BR10. Det kan eksempelvis være energibesparende tiltag som øget isolering, ruder med høj isoleringsevne, varmepumpe med varmegenvinding, balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding, solceller, solvarmeanlæg, jordvarmeanlæg og investeringer i øget tæthed. For lavenergiprojekter som udelukkende benytter sig af vedvarende energi, eksempelvis solvarme- eller jordvarmeanlæg, vil det typisk være relevant at forudsætte, at det gængse sammenligningsbyggeri opvarmes med fjernvarme eller naturgas, særligt hvis projektet opføres, hvor der er tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas. Her kan den vedvarende energikilde skæres fra og i sammenligningsbyggeriet erstattes af den ikke vedvarende energikilde. Eftervisning af, at de tiltag, som skæres fra, medfører, at det gængse sammenligningsbyggeri har et energiforbrug svarende til standardenergirammen i BR10, foretages via en energirammeberegning for det definerede gængse sammenligningsbyggeri. Energirammeberegningerne for det konkrete lavenergibyggeri og det gængse sammenligningsbyggeri, dokumenterer således, hvilke energibesparende tiltag som gennemføres på projektet, og hvor stor energibesparelse på tiltagene er i forhold til et gængs byggeri. På et konkret lavenergiprojekt vil det være en vurderingssag, hvilke energibesparende tiltag som er rimelige at skære fra for at nå sammenligningsbyggeriet. Dette vil være en del af rådgiverydelsen. I figur 1 og 2 ses nøgletal for Be10-beregninger for hhv. det konkrete lavenergibyggeri og det tilsvarende gængse byggeri. Bl.a. fremgår resultatet af energirammeberegningerne (under Energiramme BR 2010 og Energiramme lav- 44

45 energibyggeri 2015 ), ligesom også bygningens forventede energibehov er beregnet (under Bidrag til energibehovet ). Standardenergirammen for boliger er i BR10 lig med 52,5 kwh/m 2 pr. år tillagt kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Figur 1. Be10-nøgletal: LEK 2015 byggeri Energirammen for boliger efter LEK 2015 er 30 kwh/m 2 pr. år tillagt kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. 45

46 Figur 2. Be10- nøgletal: Gængs byggeri 3. Totaløkonomisk rentabilitet 2 - eftervisning via Socialministeriets beregningsprogram (Almen2tal) Til eftervisningen af den totaløkonomiske rentabilitet ved de energibesparende tiltag skal Socialministeriets beregningsmodel Almen2tal, der er programmeret i Excel, anvendes. I modellen indtastes en række data, og på den baggrund beregner modellen, om merinvesteringen opfylder bekendtgørelsens to krav til totaløkonomisk rentabilitet i 3, stk. 2: 1. Totaløkonomibetingelse: Merinvesteringerne i anlægsfasen (den initiale merinvestering), samt nutidsværdien af reinvesteringer og merudgifter til 46

47 drift over en periode på 40 år må ikke overstige nutidsværdien af energibesparelserne i lavenergibyggeriet i forhold til det gængse byggeri. 2. Førsteårsbetingelse: Energibesparelsen skal som minimum svare til beboerbetalingen på merinvesteringen i det første år. Sikkerhedsindstillinger i Excel For at kunne benytte beregningsmodellen Almen2tal er det nødvendigt, at det i Excel er tilladt at afvikle makroer. Det kræves således, at sikkerhedsindstillingerne i Excel er sat til enten medium eller lav. I de tilfælde sikkerhedsindstillingerne er sat til medium, vil brugeren blive mødt med en advarsel om, at Almen2tal indeholder makroer, jf. figur 3. Her skal brugeren aktivt vælge at afvikle programmet med makroer. Figur 3. Be10- nøgletal: Gængs byggeri Indtastning af data, beregning og output Følgende data skal indtastes i beregningsmodellen (markeret med blåt i programmet): BOSSIDENT støttesagens unikke nummer Energibesparende tiltag o energibesparende tiltag o tiltagenes estimerede levetid o tiltagenes estimerede anskaffelsespris o eventuelle estimerede årlige ændringer i drifts- og vedligeholdelsesomkostninger forbundet med tiltagene 47

48 o (ved skift i forsyningsform) eventuelle estimerede årlige faste besparelser på energi, eksempelvis tilslutningsafgift som følge af tiltagene o henvisninger til dokumentation af ovenstående. Energiforbrug o estimeret varme- og elforbrug for det faktiske projekt o estimeret varme- og elforbrug for det gængse sammenligningsbyggeri o henvisninger til dokumentation af ovenstående som Be10-filer, jf. ovenstående figur 1 og 2. Varmeforsyning og energipriser o angivelse af varmeforsyningsform for det faktiske projekt og energipris for denne forsyningsform o angivelse af varmeforsyningsform for det gængse sammenligningsbyggeri og energipris for denne forsyningsform o pris på el o henvisninger til dokumentation af ovenstående. I beregningsmodellen indgår forudsætninger om tilbagediskonteringsrente, inflation, prisudvikling på energibesparende tiltag, energiprisudvikling samt bidraget på lån til merinvesteringen. Disse forudsætninger fastsættes af Socialministeriet, og er låst for ændring. Energiprisudviklingen er baseret på Energistyrelsens fremskrivninger af energipriserne 3. BOSSIDENT BOSSIDENTEN indtastes, så beregningen foretaget i Almen2tal nemt kan knyttes til støttesagen. BOSSIDENTEN er 26 karakterer langt og indeholder bl.a. oplysninger om tilsagnskommune, boligtyper, antal boliger og tilsagnsdato. Eksempel 1. BOSSIDENTEN til sagsidentifikation 3 DK/Info/TalOgKort/Fremskrivninger/beregningsforudsatninger/Sider/Forside.aspx 48

49 Energibesparende tiltag De energibesparende tiltag, som gennemføres, jf. energirammeberegningerne for hhv. det konkrete lavenergiprojekt og det definerede gængse sammenligningsbyggeri, anføres i beregningsmodellen. Eksempel 2. Energibesparende tiltag Det er vigtigt at være opmærksom på, at beregningen af totaløkonomien kan ske på to måder i modellen. Enten anføres alene de energibesparende tiltag i modellen og hermed alene merinvestering og merdrifts- og vedligeholdelsesomkostninger m.v. (marginalberegning). Alternativt anføres såvel de energibesparende tiltag som de gængse løsninger og hermed hele investeringen for såvel de energibesparende tiltag som den gængse løsning og de samlede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger m.v. for såvel de energibesparende tiltag som de gængse løsninger (bruttoberegning). Isoleres ydervæggene eksempelvis med 350 mm isolering på det faktiske lavenergiprojekt, mens det forudsættes, at ydervæggene på det gængse sammenligningsprojekt isoleres med 200 mm, kan der i modellen anføres enten ét tiltag merisolering ydervægge +150 mm eller to tiltag gængs byggeri: isolering ydervægge 200 mm og faktisk byggeri: isolering ydervægge 350 mm. Hvis levetiderne er væsentligt forskellige mellem de energieffektive faktiske tiltag og de gængse tiltag, bør såvel de energieffektive tiltag som de gængse tiltag indtastes i modellen (totaløkonomiberegningen foretages som en bruttoberegning). Er levetiderne stor set ens for de energieffektive og gængse tiltag, kan såvel marginal- som bruttoberegningen vælges. 49

50 Tiltagenes estimerede levetid For hvert tiltag som er indberettet i modellen, anføres tiltagets estimerede levetid i antal år. Er der indhentet tilbud på det konkrete tiltag, kan det eksempelvis være producentens angivne levetid. Eksempel 3. Tiltagenes estimerede levetid Tiltagenes estimerede anskaffelsespris For hvert tiltag, som er indberettet i modellen, anføres tiltagets estimerede anskaffelsespris i kr., som den forventes at indgå i projektets anskaffelsessum, det vil sige i prisniveau svarende til indkøbsårets prisniveau. 50

51 Eksempel 4. Tiltagenes estimerede anskaffelsespris Bemærk, hvis totaløkonomiberegningen foretages som en marginalberegning skal alene meranskaffelsesprisen angives, dvs. prisforskellen mellem det energibesparende tiltag og den gængse løsning. Foretages totaløkonomiberegningen som en bruttoberegning, angives prisen på de gængse løsninger med negativt fortegn, det vil sige som en besparelse. Eksempelvis kan den estimerede anskaffelsespris dokumenteres via henvisning til V&S prisdata, der kan finde prisoplysninger hos leverandører på deres hjemmeside, eller der kan indhentes konkret tilbud. Estimerede ændringer i drifts- og vedligeholdelsesomkostninger For hvert tiltag som er indberettet i modellen anføres endvidere eventuelle mereller mindreomkostninger til drift- og vedligeholdelse. Det kan også være omkostninger forbundet med tilsyn og service. 51

52 Eksempel 5. Estimerede ændringer i drifts- og vedligeholdelsesomkostninger I modellen indberettes et beløb i kr. svarende til de estimerede gennemsnitlige årlige mer- eller mindreomkostninger, i opførelsesårets prisniveau. Estimeres det eksempelvis, at et energitiltag har behov for et serviceeftersyn hver 5. år, og et eftersyn koster kr., indtastes en årlig drifts- og vedligeholdelsesomkostning på kr. årligt (= kr./5 år). Som for anskaffelsesprisen gælder det, at er der tale om en marginalberegning anføres alene forskellen mellem drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne for hhv. energitiltaget og den gængse løsning (en mer-/mindreomkostning som et positivt/negativt beløb), og er der tale om en bruttoberegning anføres såvel drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne for de energibesparende tiltag som de gængse løsninger. Energiforbrug Det estimerede varme- og elforbrug for det faktiske projekt samt for det gængse sammenligningsbyggeri anføres i kwh pr. år. Det estimerede forbrug fremgår af de foretagne energirammeberegninger, jf. figur 1 og 2. 52

53 Eksempel 6. Energiforbrug og besparelse Varmeforsyning og energipriser Varmeforsyningsformen for hhv. det faktiske projekt og det gængse sammenligningsbyggeri anføres. Forsyningsformerne fremgår af de foretagne energirammeberegninger. Eksempel 7. Varmeforsyning og energipriser Endvidere angives estimerede energipriser for varmeforsyningsformerne samt den estimerede pris på el. Det er de lokale aktuelle energipriser, som skal angives, dokumentation kan således eksempelvis være priser. Priserne opgøres i kr. pr. kwh inkl. afgifter og moms. Henvisninger til dokumentation af de indberettede oplysninger Hver oplysning, som indtastes i beregningsmodellen, skal dokumenteres. I beregningsprogrammet er der for hver oplysning plads til at anføre en henvisning til dokumentation, for eksempel anført som bilag 2. 53

54 Resultat og output Når al data, inklusiv dokumentation, er indtastet, og totaløkonomiberegningen er gennemført (der trykkes på knappen Beregn ), opdateres resultatdelen øverst på første ark, og det fremgår tydeligt om det indtastede projekt overholder kravene til totaløkonomisk rentabilitet. Eksempel 8. Resultat af beregning Herefter gemmes projektmappen. Det er tillige muligt at udskrive beregningen og resultatet som fremgår af fanebladet Brugerinput og forudsætninger. Eksempel 9. Brugerinput og forudsætninger. Den resulterende fil vedlægges som dokumentation for totaløkonomisk rentabilitet i både ansøgning til skema B og C, ligesom projektgranskeren inden skema B også skal have filen til rådighed. 54

55 Eksempel 10. Udskrift af fanebladet Brugerinput og forudsætninger. 55

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

VEJLEDNING Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger

VEJLEDNING Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger VEJLEDNING 2016 Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v. Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger

Læs mere

VEJLEDNING Vejledning om totaløkonomiske merinvesteringer. byggeri m.v.

VEJLEDNING Vejledning om totaløkonomiske merinvesteringer. byggeri m.v. VEJLEDNING 2016 Vejledning om totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v. Vejledning om totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v.

Læs mere

Evaluering af ordningen om totaløkonomiske merinvesteringer i alment lavenergibyggeri. Udarbejdet for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Evaluering af ordningen om totaløkonomiske merinvesteringer i alment lavenergibyggeri. Udarbejdet for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Evaluering af ordningen om totaløkonomiske merinvesteringer i alment lavenergibyggeri Udarbejdet for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udgivelsesdato : 20. august 2015 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri! Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,

Læs mere

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energikrav til nybyggeriet 2020 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C

Energimærkning. Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C SIDE 1 AF 5 Adresse: Promenadebyen 12 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-000000-000 Energikonsulent: Camilla Nyholm Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: SIDE 1 AF 5 Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-000000-000 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER. Version 2011 ENERGIMÆRKNING UDEN BYGNINGS- GENNEMGANG

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER. Version 2011 ENERGIMÆRKNING UDEN BYGNINGS- GENNEMGANG HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 ENERGIMÆRKNING UDEN BYGNINGS- GENNEMGANG Gyldig fra den 1. juni 2011 Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning... 1 1.1. Håndbogens indhold og struktur...1 2. Formål

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

1. Læsevejledning Håndbogens indhold og struktur...1

1. Læsevejledning Håndbogens indhold og struktur...1 Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning... 1 1.1. Håndbogens indhold og struktur...1 2. Formål med energimærkningsordningen... 1 3. Bygninger der kan energimærkes uden bygningsgennemgang... 1 4. Energimærkningsrapportens

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08.

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08. SIDE 1 AF 6 Adresse: Bakkegårds Allé 98 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-008792-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Ydervægge Status: Ydervægge består af porebeton som H+H Væg Element Massiv 375.

Ydervægge Status: Ydervægge består af porebeton som H+H Væg Element Massiv 375. SIDE 1 AF 5 Adresse: Liseborg Have 17 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-231603-001 Energikonsulent: Niels Riis Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

BOGVÆNGET 5, ØSTERBY 7000 FREDERICIA

BOGVÆNGET 5, ØSTERBY 7000 FREDERICIA ENERGIMÆRKNING BOGVÆNGET 5, ØSTERBY 7000 FREDERICIA SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bogvænget 5 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-131295 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion:

Læs mere

L 208 finansieringsændringer

L 208 finansieringsændringer L 208 finansieringsændringer Dagsorden Nedsat starthusleje Ændring af maksimumsbeløb Ændrede energikrav Ændring af kommunal grundkapital og bygherrekonkurrence Kort om renoveringsarbejder Lovforslag om

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal.

Energikonsulentens kommentarer BYGNINGSBESKRIVELSE Bygningen er et fælleshus i 1 plan opført i 2012 på i alt 145 m² opvarmet etageareal. SIDE 1 AF 6 Adresse: Kranvejen 37 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-000000-001 Energikonsulent: Jes Bøgelund Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Sundtoften 79A 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-008252 Energikonsulent: Knud Lorentzen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Egernets Kvarter 22 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2013 Til den 16. april 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld.

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld. SIDE 1 AF 5 Adresse: Strandvænget 6 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-000000-001 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket.

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ved Stranden 66 Postnr./by: 9560 Hadsund BBR-nr.: 846-023290-001 Energikonsulent: Kurt Lynge Christensen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 293 kwh el 16.010 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 293 kwh el 16.010 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 11 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-964013-002 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Svinget 40 4684 Holmegaard Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2013 Til den 5. november 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dronning Sofies Vej 111 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-015751 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse SBi 2011:18 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Søren Aggerholm SBi 2011:18 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg.

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg. SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 21 Postnr./by: 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984088-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 5 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-966482-001 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 6 Adresse: Bystedparken 73 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-005922-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Resultat. Adresse: Høstvej 2

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Resultat. Adresse: Høstvej 2 SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Høstvej 2 Postnr./by: 8464 Galten BBR-nr.: 746-004614 Energikonsulent: Benny P. Kristoffersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: AE-Tegnestuen

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

Energirammer for fremtidens bygninger

Energirammer for fremtidens bygninger Energirammer for fremtidens bygninger Temadag om reduktion af energiforbruget i bygninger Tirsdag 11. november 2008 Eigtveds Pakhus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø

Læs mere

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Fakta om energimærkning af nybyggeri N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blichersvej 012 Postnr./by: 8723 Løsning BBR-nr.: 766-000135 Energikonsulent: Brian Aaboe Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Aaboe Arkitekt

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Blåbærvænget 20 4700 Næstved Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. september 2013 Til den 21. september 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjørnevad 9 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-198496 Energikonsulent: Henrik Sandholm Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Energimærkning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ringstedgade 19 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4700 Næstved BBR-nr.: 370-19450 Energikonsulent: Bjarne Dickow Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenbakken 25 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-008838 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Etageboliger Sonjavej 4 9000 Aalborg Bygningernes energimærke: Gyldig fra 15. januar 2015 Til den 15. januar 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lupinmarken 188 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-230137 Energikonsulent: Erling Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Erling

Læs mere

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer.

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer. SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 26 Postnr./by: Resultat 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984093-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygning med BBR nr. 751-981031-010 anvendes til helårsbeboelse. BBR kode 130 Rækkehus.

Energikonsulentens kommentarer Bygning med BBR nr. 751-981031-010 anvendes til helårsbeboelse. BBR kode 130 Rækkehus. SIDE 1 AF 6 Adresse: Nymarks Alle 96 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-981031-010 Energikonsulent: Lucas Vindbæk Madsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Kranvejen 25 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Kranvejen 25 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Kranvejen 25 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-000000-005 Energikonsulent: Jes Bøgelund Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hejmdalsvej 45 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-033765 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fladehøj 17 4534 Hørve Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juni 2013 Til den 13. juni 2023. Energimærkningsnummer 311003689

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Damparken 51 6520 Toftlund Bygningernes energimærke: Gyldig fra 3. marts 2016 Til den 3. marts 2026. Energimærkningsnummer

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ådalsvænget 23 Postnr./by: 6800 Varde BBR-nr.: 573-000070 Energikonsulent: Vivian Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Vh-consult

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fælleshus Søagerpark 81 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2012 Til den 6. august 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Ydervægge Lette ydervægge med bagmur i betonelementer. Isoleret med hhv. 300 mm i lette vægge og 220 mm med facadepuds.

Ydervægge Lette ydervægge med bagmur i betonelementer. Isoleret med hhv. 300 mm i lette vægge og 220 mm med facadepuds. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ladefogedvej 251 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-984372-001 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fruerlundvej 13 Postnr./by: 9560 Hadsund BBR-nr.: 846-004809 Energikonsulent: Arne Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 75 mm mineraluld.

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 75 mm mineraluld. SIDE 1 AF 5 Adresse: Stenbjergvænget 31 Postnr./by: Resultat 4300 Holbæk BBR-nr.: 316-007660-001 Energikonsulent: Ole Lentz Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Adelgade 12B 6000 Kolding BBR-nr.: 621-245619 Energikonsulent: Henry Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blomsterhaven 4 Postnr./by: 8462 Harlev J BBR-nr.: 751-984910 Energikonsulent: Vivian Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Vh-consult

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Snerosevej 11 Postnr./by: 4540 Fårevejle BBR-nr.: 306-039914 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Toftebjergvej 31F 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nørrebrogade 19 8722 Hedensted Bygningernes energimærke: Gyldig fra 2. november 2015 Til den 2. november 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport K. Christensens Vej 38 9200 Aalborg SV Bygningens energimærke: Gyldig fra 17. februar 2015 Til den 17. februar 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Utilgængelige rum: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige 2 lejligheder samt loft og teknikskab med de tekniske installationer.

Utilgængelige rum: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige 2 lejligheder samt loft og teknikskab med de tekniske installationer. SIDE 1 AF 6 Adresse: Østre Fælled 141 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Storegade 29 Postnr./by: 6560 Sommersted BBR-nr.: 510-021324 Energikonsulent: Dorthe Friehling Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Mølleholmen 10 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Mølleholmen 10 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Mølleholmen 10 Postnr./by: 2630 Taastrup BBR-nr.: 169-000000-001 Energikonsulent: Ivan Nyland Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere