Budgetanalyse af hjælpemiddelområdet
|
|
- Carl Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1A Dato: Sagsnr.: Dok.nr.: Budgetanalyse af hjælpemiddelområdet 1. Indledning: Der har siden 2004 været et merforbrug på hjælpemiddelområdet. I forbindelse med Socialforvaltnings regnskabsprognose for oktober 2006 var det forventede merforbrug på 10,7 mill. kr., heraf vedr. 4,3 mill. kr. invalidebiler. Det faktiske merforbrug for 2006 har imidlertid vist sig at være knap 5,7 mill. kr., heraf et mindreforbrug vedr. invalidebiler på godt 1,2 mill. kr. Da det samlede budget i Københavns Kommune til hjælpemidler i 2006 er på 99,9 mill. kr., svarer ovenstående til et merforbrug på knap 6 pct. Der blev i 2004 foretaget en foranalyse af hjælpemiddelområdet, som afdækkede årsagerne til de stigende udgifter vedr. hjælpemidler i 2004, herunder hvilke styringsmæssige problemer, der er på hjælpemiddelområdet. Der er imidlertid ikke efterfølgende blevet lavet en samlet opfølgning på foranalysen. Med baggrund i det vedvarende høje merforbrug, har den ansvarlige vicedirektør iværksat et analyse-projekt med henblik på: at opnå et budget- og regnskabsmæssigt overblik over hjælpemiddelområdet at bidrage til den økonomiske styring af hjælpemiddelområdet at pege på tiltag, som kan bidrage til at nedbringe merforbruget på hjælpemiddelområdet Dette notat giver et budget- og regnskabsmæssigt overblik over hjælpemiddelområdet samt kommer med forslag til tiltag, som kan bidrage til at nedbringe merforbruget på hjælpemiddelområdet fremadrettet. Den nedsatte projektgruppe arbejder i forlængelse af dette notat videre med de tiltag, som Socialudvalget/Styregruppen beslutter at indføre samt med at få styrket økonomistyringen på hjælpemiddelområdet. Analysens hovedresultater Analysen tyder på, at den primære årsag til merforbruget skal findes i, at der ikke er sket en tilstrækkelig aktivitetsreduktion, der kan opveje reduktionen af hjælpemiddelbudgettet i perioden De data, der pt. forelægger på hjælpemiddelområdet, er imidlertid ikke fuldt
2 Side 2 af 16 tilstrækkelige til at give en detaljeret forklaring på merforbruget de senere år. I forlængelse af ovenstående er et af analysens hovedresultater, at der mangler fyldestgørende data på hjælpemiddelområdet. Således mangler der et overordnet økonomistyringssystem, brugerspecifikke retningslinier samt ledelsesinformation. Udover at disse mangler gør det besværligt at økonomistyre og forklare udviklingen i forbruget på hjælpemiddelområdet, besværliggør det også en ensartet bevillingspraksis og et ensartet serviceniveau på tværs af handicapcentrene. For at få bedre overblik over økonomien og standardisere sagsbehandlingen på området, anbefales en række initiativer, hvoraf de vigtigste omhandler at få etableret et økonomistyrings- og ledelsesinformationssystem på området samt få udviklet et sæt af brugergruppespecifikke retningslinier for tildelingen af hjælpemidler for Socialforvaltningens målgruppe. Anbefalingerne er nærmere beskrevet i afsnit 5. Nedenfor gennemgås analysen i detaljer. 2. Den historiske udvikling: Udviklingen i budget og regnskab Hjælpemiddelområdet har siden år 2004 udvist et merforbrug på Familieog Arbejdsmarkedsforvaltningens / Socialforvaltningens område, jf. figur 2.1. Figur 2.1a.: Udviklingen i regnskab, korrigeret budget og afvigelsen ml. regnskab og korrigeret budget, (årets priser) Regnskab og budget, mill.kr Afvigelse, mill.kr. Regnskab Korrigeret budget Afvigelse Kilde: SOFdw Anm.: Ændringen af pensionsalderen blev indarbejdet som en varig besparelse på 4,8 mill. kr. (2006 pl), som blev indlagt med 1/4 del i 2004, ½ i 2005 og ¼ i 2006.
3 Side 3 af 16 Af figur 2.1a. ses, at både regnskab og korrigeret budget har været aftagende siden år Budgettet er imidlertid aftaget mere end regnskabet, hvilket har betydet, at det samlede merforbrug i perioden har været støt stigende fra knap 1,9 mill. kr. i 2004 til knap 5,7 mill. kr. i Da det samlede budget til hjælpemidler i 2006 er på knap 99,9 mill. kr., svarer ovenstående til et merforbrug på knap 6 pct. Årsagen til det aftagende budget siden 2004 skyldes dels tekniske ændringer og generelle besparelser på budgettet, dels, at budgettet til hjælpemidler er blevet varigt nedskrevet over en 3-årig periode med i alt 4,8 mill. kr. (2006 pl) som følge af ændringen i folkepensionsalderen fra 67 til 65 år pr. 1. juli Af figur 2.1b. nedenfor ses, at budgettet uden nedskrivningen på 4,8 mill. kr. som følge af folkepensionsreformen, ville have været en del højere. Budgettet ville dog fortsat have været faldende fra Figur 2.1b.: Udviklingen i regnskab og korrigeret budget hhv. uden og med konsekvenserne af den nedsatte folkepensionsalder fra 67 til 65 år pr. 1. juli 2004 (årets priser) Regnskab og budget, mill.kr Regnskab Korrigeret budget uden pensionsreform i 2004 Korrigeret budget Udviklingen på hjælpemiddeltyper Ser man på udviklingen i udgifterne til forskellige typer hjælpemidler, har de varieret meget i perioden 2002 til 2006, jf. tabel 2.1. Af tabel 2.1. ses, at hovedparten af forbruget går til den sammensatte gruppering andre hjælpemidler, herunder tekniske, hvor det samlede forbrug i 2006 udgjorde knap 54,1 mill. kr. Andre udgiftstunge hjælpemidler er udgifter til biler, der udgjorde godt 21,3 mill. kr. i 2006,
4 Side 4 af 16 inkontinens- og stomihjælpemidler, der udgjorde knap 10,3 mill. kr. samt ortopædiske hjælpemidler, der udgjorde godt 9,8 mill. kr. Det er primært udgifterne til arm- og benproteser, IT-udgifter og boligudgifter som er steget fra 2005 til Således er udgifterne til armog benproteser steget med godt 1,3 mill. kr., svarende til 48 pct., jf. tabel 2.1. Tabel 2.1: Udviklingen i udgifterne til hjælpemidler (årets priser), kr., Ændr til 2006 Ændr til 2006, pct. Andre hjælpemidler herunder tekniske Biler udgift Inkontinens- og stomihjælpemidler Ortopædiske hjælpemidler Bolig udgifter Arm- og benproteser Andet Støtte til individuel befordring IT-hjælpemidler Bolig indtægter Biler indtægt I alt Kilde: SOFdw Den udgiftstunge gruppering andre hjælpemidler er sammensat af syv forskellige hjælpemiddeltyper. Stigningen i forbruget siden 2002 vedr. andre hjælpemidler følger hovedsalig af en stigning i udgifterne til tekniske hjælpemidler samt diabetes, jf. tabel 2.2 nedenfor. Tabel 2.2: Udviklingen i udgifterne til kategorien andre hjælpemidler, herunder tekniske hjælpemidler (årets priser), kr., Tekniske hjælpemidler Diabetes Øvrige varekøb Individuelle hjælpemidler, herunder reparation Svagssynsoptik Afregning vedr. nødkald Befordringsopgørelse I alt Kilde: SOFdw
5 Side 5 af 16 Udvikling i Socialforvaltningens målgruppe og i den generelle efterspørgsel på hjælpemiddelområdet I forbindelse med, at folkepensionsalderen pr. 1. juli 2004 blev nedsat fra 67 år til 65 år, er den nuværende Socialforvaltnings målgruppe fastsat som borgere under 65 år, mod tidligere borgere under 67 år, imens ældre borgere hører under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Der har siden 1. juli været et stigende befolkningstal i København for personer under henholdsvis 67 og 65 år. Da Socialforvaltningens målgruppe imidlertid fra 1. juli 2004 kun omfatter de under 65 årige, er målgruppen pr. 1. juli 2004 faldet. Samlet er der således sket et fald i målgruppen fra på godt personer, svarende til et fald på knap 0,8 pct. I samme periode er antallet af modtagere af hjælpemidler i Socialforvaltningen faldet med 565 personer, svarende til et fald på 4,3 pct. Eftersom faldet i antallet af modtagere af hjælpemidler procentvis er større end faldet i målgruppen, svarer det til, at Socialforvaltningens dækningsgrad forstået som andelen af målgruppen, der modtager hjælpemidler er faldet i perioden. Konkret er dækningsgraden faldet fra 2,9 pct. af befolkningsgruppen til 2,8 pct. Faldet i dækningsgraden er dog større, såfremt man sammenligner med det skønnede antal handicappede i Socialforvaltningens målgruppe i stedet for med hele befolkningen. Antager man, at antallet af handicappede i målgruppen følger antallet af modtagere af handicapydelser i målgruppen, er der således sket en støt stigning i antallet af handicappede siden 2003 på trods af faldet i målgruppen. Det skønnede antal handicappede i målgruppen er i perioden således steget fra til personer en stigning på 633 personer eller godt 3 pct. 1 Da antallet af modtagere af hjælpemidler i samme periode er faldet, svarer det til, at dækningsgraden for hjælpemiddelområdet siden 2003 er faldet fra godt 67 pct. af de handicappede i målgruppen til knap 63 pct. I den forbindelse skal bemærkes, at reduktionen i antallet af modtagere af hjælpemidler har været nødvendig for at imødegå den budgetreduktion på på 4,8 mill. kr., der fulgte af den nedsatte pensionsalder. Reduktionen på 565 modtagere svarer således til en reduktion i udgifterne på 4,7 mill. kr. 1 Der findes ikke registre eller data over antallet af handicappede i Danmark. Antallet af handicappede i Socialforvaltningens målgruppe må derfor baseres på et skøn. I det omfang, at der findes handicappede i målgruppen, der ikke modtager handicapydelser i Socialforvaltningen, undervurderes antallet af handicappede i kommunen i ovenstående afgrænsning.
6 Side 6 af 16 Uden reduktionen i antallet af modtagere ville merforbruget med andre ord have været 4,7 mill. kr. højere. Når det ikke er lykkedes at nedbringe merforbruget yderligere, kan en del af forklaringen være, at der er sket en stigning i efterspørgslen efter hjælpemidler i perioden. Det tyder stigningen i det skønnede antal af handicappede i målgruppen alt andet lige på. I figur 2.2 nedenfor fremgår udviklingen fra i Socialforvaltningens målgruppe, antallet af modtagere af hjælpemidler samt udviklingen i antallet af modtagere af handicapuydeleser (som bruges som indikation for den slønnede efterspørgsel på området). Figur 2.2: Udviklingen i antal personer som modtager handicapydelser og hjælpemidler fra Socialforvaltningen samt Socialforvaltningens målgruppe hhv. før og efter 1. juli SOF's målgruppe Modtagere af handicapydelser & hjælpemidler i SOF SOF's målgruppe (under 67 før 1. juli 2004, under 65 år efter) Personer som modtager handicapydelser fra SOF, under 65 år Personer som modtager hjælpemidler fra SOF Kilde: Udtrækket vedr. antal personer som modtager handicapydelser er foretaget fra p-nr basen hvor unikke personnumre er fundet på de fire handicapcentre suppleret med cpr numre fra pensionsdatasæt. Udtrækket vedr. antal modtagere af hjælpemidler er foretaget fra p-nr. basen koblet til posteringer på funktion 5.54 hjælpemidler m.v. Udtrækket vedr. Socialforvaltningens målgruppe er fra Danmarks Statistik og tallet er pr. 1. januar. Anm.: Fra 1. juli 2004 er folkepensionsalderen og dermed den nuværende Socialforvaltnings målgruppe nedsat fra 67 år til 65 år. Gråzoneafregningen ifht. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har imidlertid ikke resulteret i færre udgifter, jf. afsnit 3
7 Side 7 af 16 Kort introduktion til budgetmodellen Hjælpemiddelområdet er et efterspørgselsstyret serviceområde, hvilket betyder, at budgettet fremskrives på baggrund af forrige års pl-regulerede budget, ændringer i befolkningsprognoserne samt vedtagne politiske ændringer af budgetmæssig betydning på området. Områder under denne slags bevillinger er kendetegnet ved, at efterspørgslen/mængden ikke kan påvirkes fra forvaltningernes side. Områderne bliver årligt reguleret budgetmæssigt op eller ned via demografi -midler, der udelukkende gives på baggrund af befolkningsudviklingen. Til visse områder kan en sådan regulering af budgettet være velegnet - for eksempel til daginstitutioner og skoler, hvor flere fødsler indikerer flere folkeskolepladser. På handicapområdet tyder meget imidlertid på, at der ikke er en snæver sammenhæng mellem befolkningsudviklingen og udviklingen i antal handicappede. For eksempel har antallet af registrerede handicappede 2 i København ikke udviklet sig i takt med befolkningsudviklingen de seneste år, men er steget hurtigere. Det fremgår af tabel 2.3: Tabel 2.3: Den procentvise ændring i antal registrerede handicappede overfor den procentvise ændring i befolkningen i København under 65 år Udvikling i registrerede handicappede < 65 år 0,83% 2,32% 1,21% 1,74% Udvikling i befolkningen < 65 år 0,66% 0,48% 0,15% 0,37% Den hurtigere udvikling i antallet af handicappede end i befolkningen i Københavns Kommune tyder på, at den regulering, der i dag sker af hjælpemiddelbudgettet ikke i tilstrækkelig grad afspejler efterspørgslen efter hjælpemidler. Givet at udviklingen i antal registrerede handicappede er en bedre indikator for efterspørgslen efter hjælpemidler end befolkningsudviklingen, betyder det, at den nuværende regulering af budgettet underkompenserer Socialforvaltningen, og har gjort det i alle de analyserede år fra Til illustration af problemstillingen kan oplyses, at Socialforvaltningens hjælpemiddelbudget til budget 2006 blev opskrevet med 0,6 mill. kr. Hvis budgettet i stedet var blevet opskrevet ud fra udviklingen i antallet af registrerede handicappede, burde Socialforvaltningen være opskrevet med 1,7 mill. kr. 2 Antal registrerede handicappede er opgjort som antal modtagere af handicapydelser i handicap- og socialcentrene i Socialforvaltningen.
8 Side 8 af 16 Grundet at folkepensionsalderen blev nedsat pr. 1. juli 2004 til 65 år, er budgettet i øvrigt blevet nedskrevet varigt med 1,2 mill. kr. i 2004, 2,3 mill. kr. i 2005 og yderligere1,2 mill. kr. i 2006 (årets priser) jf. også side 2-3. Kvalitetsstandarder og retningslinier på hjælpemiddelområdet Tildelingen af hjælpemidler foregår ud fra servicelovens , hvorefter der ydes støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at hjælpemidlet afhjælper de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse. Endelig kan et hjælpemiddel tildeles, hvis det er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve sit erhverv. Det er i hvert enkelt tilfælde et skøn, om borgeren skal modtage støtte til et bestemt hjælpemiddel. Skønnet foretages af en ergoterapeut på det handicapcenter, hvor borgeren er tilknyttet. Socialforvaltningen anvender ikke egentlige kvalitetsstandarder på hjælpemiddelområdet, og der forelægger dermed ikke en klar beskrivelse af hvilke handicap, der kan udløse konkrete hjælpemidler. Handicapcentrene anvender tildels de retningslinierne for tildeling af hjælpemidler, som er beskrevet i FAKIR 3. Herudover anvender de enkelte handicapcentre deres egen standarder for, hvornår der eksempelvis skal indhentes lægeerklæringer mv. Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningen der indtil nu har stået for indarbejdelsen af retningslinierne i FAKIR. Dermed er der ikke specielt taget højde for gruppen af personer med nedsat funktionsevne som Socialforvaltningen betjener. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i 2003 udarbejdet kvalitetsstandarder for tildelingen af tekniske hjælpemidler til borgere over 65/67 år. Disse værktøjer benyttes også i Socialforvaltningen. Der er på nuværende tidspunkt kendskab til kommuner, der ud fra deres egne oplysninger har implementeret kvalitetsstandarder på hele hjælpemiddelområdet med en vis succes. Kvalitetsstandarderne har både gjort sagsbehandlernes arbejde lettere, og der er kommet en større ensartethed i bevillingspraksisen. Socialforvaltningen er pt. i dialog med de omtalte kommuner med henblik på at få yderligere information om de anvendte kvalitetsstandarder og deres eventuelle relevans i Socialforvaltningens regi. 3 FAKIR = Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommunes Interne Arbejdsregler (erstattes i 2007 af SOFIA = Socialforvaltningens Interne Arbejdsregler)
9 Side 9 af Opsplitning af merforbruget i 2006 Regnskabet for 2006 sluttede med et merforbrug på funktion 5.54 hjælpemidler på knap 5,7 mill. kr. Det samlede merforbrug er sammensat af et merforbrug på socialcentrene på 3,0 mill. kr., et merforbrug på handicapcentrene vedrørende hjælpemidler på 2,8 mill. kr., et centralt merforbrug på 1,1 mill. kr. samt et mindreforbrug på invalidebiler på 1,2 mill. kr. Samlet set er forbruget nedbragt med 1,9 mill. kr. i forhold til Tabel 3.1: Oversigt over budget og regnskab, kr. (2006 pl) BUDGET REGNSKAB AFVIGELSE UDVIKLING 5.54 Hjælpemidler Korrigeret budget 2006 Regnskab 2005 Regnskab 2006 Regnskab - Budget Regnskab Regnskab 2005 Socialcentrene Handicapcentrene Invalidebiler Centralt I alt Kilde: SOFdw Idet der siden 2004 har været et merforbrug på hjælpemidler, er det vanskeligt præcist at identificere, hvilke faktorer der frembringer merforbruget i 2006 i forhold til tidligere år. Nedenfor beskrives dog, hvilke overordnede forhold, der kan forklare merforbruget. Stigning i den generelle efterspørgsel efter hjælpemidler Som beskrevet ovenfor under afsnit 2, er antallet af personer, der modtager en handicapydelse i Socialforvaltningen steget siden Fra er stigningen 3,0 pct. og fra 2005 til 2006 er den 0,8 pct. Det tyder på, at der er en generel stigning i efterspørgslen på handicapområdet herunder på hjælpemiddelområdet. Tendensen stemmer overens med, at handicapcentrene de senere år har oplevet en stigning i antallet af ansøgninger. Social- og handicapcentrene oplever især et øget pres på udgifterne til benproteser og diabetes. Samtidig stiger efterspørgselen efter IThjælpemidler og høreapparater. Gråzoneafregningen Borgerne har frit valg af leverandør af hjemmepleje, hvor fx en del borgere vælger at blive i Socialforvaltningens hjemmepleje selvom de fylder 65 år, og det bevillingsmæssige ansvar dermed overgår til Sundhedsforvaltningen. Som følge heraf foretages en årlig "gråzone-afregning", der således også berører hjælpemiddelområdet, da hjælpemiddelsagen følger hjemmeplejesagen.
10 Side 10 af 16 Gråzoneafregningen på hjælpemidler var i 2004 en udgift for Socialforvaltningen på 1,4 mill.kr., og i 2005 en indtægt på 0,5 mill.kr. Til 2006 blev afregningen sat lig 0 som del af et samlet forhandlingsresultat efter at Sundhedsforvaltningen havde opsagt den bestående gråzoneaftale. Det skal i den forbindelse nævnes, at der var skønnet med en indtægt i 2006 på 1,2 mill. kr. Det skal generelt bemærkes, at bundlinjen i gråzoneafregningen har svinget en del over årene. Fremadrettet bør i samarbejde med Sundhedsforvaltningen ske en vis løbende opfølgning, for at sikre at det afsatte budget matcher den forventede gråzoneafregning. Herunder også en validering af datagrundlaget sideløbende med det arbejde der er igangsat på hjemmeplejeområdet. Invalidebiler Regnskab 2006 udviser et mindreforbrug vedrørende invalidebiler på godt 1,2 mill. kr. Det skyldes, at en del biler, som er bevilliget i 2006 endnu ikke er kommet til udbetaling. Der kan gå op til ni måneder fra en bil er bevilliget til forhandleren kan levere den tilrettede bil og lånet skal udbetales. Da hver enkelt bil koster op til kr. inkl. særlige indretninger, har det stor betydning for regnskabet, når der sker forskydninger i udbetalingerne eller der bliver bevilliget et par enkelte biler mere eller mindre end forventet. Dette er dog en problemstilling som er gældende for alle år. Handicapcenter Nord har gjort opmærksom på, at de har været uden medarbejdere ifht. biler for en periode i 2006, og de derfor har et efterslæb, som har resulteret i et mindreforbrug på Handicapcenter Nord på godt 2,1 mill. kr.
11 Side 11 af Den skønnede fremtidige udvikling på hjælpemiddelområdet Den fremtidige forbrugsudvikling på hjælpemiddelområdet afhænger af mange forskellige faktorer, herunder antallet af borgere med brug for hjælpemidler, antallet af ansøgninger, bevillingsprocenten, priserne på hjælpemidler mv. Da der imidlertid ikke findes fyldestgørende data på hjælpemiddelområdet, er det svært at skønne over den fremtidige udvikling. Meget tyder dog på, at der vil være et stigende udgiftspres på hjælpemiddelområdet fremadrettet. Således formodes den teknologiske udvikling at bevirke, at det i fremtiden er muligt at kompensere for funktionsnedsættelser, som det ikke er muligt at kompensere for i dag. Herudover forventes de kommende handicappede at leve et mere aktivt liv, hvilket vil føre til øgede krav om adgang til hjælpemidler 4. Endvidere er væsentlighedskriteriet for tildeling af hjælpemidler i 2005 ændret fra et stramt kriterium til et mindre stramt kriterium, hvilket vil kunne føre til flere bevillinger. Kombinationen af disse faktorer vil alt andet lige ord medføre et øget udgiftspres på hjælpemiddelområdet. Hertil kommer, at Socialforvaltningen de senere år har oplevet en øget efterspørgsel efter hjælpemidler i takt med, at antallet af modtagere af handicapydelser er steget. På trods af der ikke kan laves et præcist skøn for de fremtidige udgifter på hjælpemiddelområdet, er det muligt på baggrund af de seneste års udvikling at foretage et forsigtigt skøn over udviklingen i de fremtidige udgifter i Socialforvaltningen. Tabel 4.1 nedenfor viser, hvorledes udgifterne til hjælpemidler i Socialforvaltningen vil udvikle sig forudsat, at stigningen i antal modtagere af hjælpemidler vil udvikle sig på samme måde som andelen af modtagere af handicapydelser i Socialforvaltningen har udviklet sig de seneste tre år ift. befolkningen under 65 år. Tabel 4.1: Skønnet fremtidigt forbrug, kr. (2006 pl) Stigningstakt i andel modtagere af handicapydelser ift. befolkningen < 65 år ( ) 0,03% 0,03% 0,03% 0,03% 0,03% Udvikling i folketallet under 65 år i Københavns Kommune Skønnet udvikling i antal modtagere af hjælpemidler i SOF Skønnet udvikling i forbrug Skønnet forbrugsændring ift Kilde: SOFdw og Danmarks Statistik. 4 Jf. Forskningsredegørelse Forskning og udvikling på området for hjælpemidler og boligændringer fra Hjælpemiddelinstituttet i Århus Kommune, november
12 Som det fremgår af tabel 4.1, skønnes der at være et stigende udgiftspres på hjælpemiddelområdet fremadrettet svarende til en en udgiftsstigning i forhold til 2006 på ca. 1,3 mill. kr. i 2007 og ca. 1,1 mill. kr. årligt de følgende år. Det skal bemærkes, at der er stor usikkerhed forbundet med ovenstående skøn 5. Set i lyset af teknologiudviklingen på hjælpemidlerne og den generelle øgede efterspørgsel efter hjælpemidler i samfundet, er der dog meget der taler for, at udgiftspresset stiger i fremtiden. Skønnet fremtidigt merforbrug Budgettet på hjælpemiddelområdet er i 2007 opskrevet med netto godt 1,6 mill. kr. i forhold til Opskrivningen følger af et varigt merforbrug på knap 3 mill kr., som er blevet finansieret af overførsel fra andre funktioner og bevillingsområder. Herfra skal trækkes generelle og øvrige besparelser på godt 1,4 mill. kr. som følge af vedtaget budget Tabel 4.2. nedenfor viser det skønnede merforbrug på hjælpemidler, forudsat at forbruget følger det skønnede forbrug ovenfor, og at budgettet er lig vedtaget budget Side 12 af 16 Tabel 4.2. Skønnet fremtidigt merforbrug, kr. (2006 pl) Skønnet forbrug Budget (fra 2007 = fastholdt) Skønnet merforbrug Det skal endelig bemærkes, at KL har deres opmærksomhed rettet mod bl.a. hjælpemiddelområdet, og har i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe vedr. hjælpemiddelområdet, som mødes ca. 4 gange årligt for at diskutere og komme med forslag til besparelser vedr. området. I arbejdsgruppen indgår 5 kommuner, nærmer bestemt Greve, Søllerød, Hjørring, Frederiksberg og Middelfart. Arbejdsgruppen har pt. ikke udarbejdet materiale vedr. økonomien på området eller lignende. Det er dog sådanne emner, der bl.a. kan tages op på møderne 5 Usikkerheden skyldes ikke mindst, at det i modellen er forudsat, at enhedsprisen pr. modtager af hjælpemidler er konstant og lig den gennemsnitlige pris pr. modtager i regnskab Der er således tale om en alt andet lige betragtning.
13 5. Forslag til fremtidige initiativer på hjælpemiddelområdet Side 13 af 16 I forbindelse med den foranalyse, som blev foretaget på hjælpemiddelområdet i 2004, blev der stillet forslag til en del initiativer. Der er imidlertid ikke efterfølgende blevet lavet en samlet opfølgning på foranalysen. Det skal dog bemærkes, at Handicapcenter Øst, på baggrund af merforbruget og lange sagsbehandlingstider på hjælpemiddelområdet, har udviklet et sagsregistreringssystem til hjælpemiddelsager. MR Handicap har i forlængelse af Handicapcenters Øst' initiativ i 2006 igangsat en proces for implementering af sagsregistreringssystemet på de øvrige handicapcentre og desuden taget initiativ til at udvikle sagsregistreringssystemet vedr. biler til også at være et prognoseredskab. Denne proces er imidlertid ikke afsluttet og er i stedet integreret i nærværende analyse på hjælpemiddelområdet. Fremtidig økonomistyring Hjælpemiddelcentret er i samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ved at udvikle et nyt hjælpemiddelsystem. I styregruppen indgår Søren Surland fra Handicapcenter Øst, som Socialforvaltningens repræsentant. Første version af det nye hjælpemiddelsystem forventes at blive implementeret i september/oktober 2007, og er baseret på et system udviklet af KMD. Systemet er baseret på SAP og kommer til at hedde Opus hjælpemidler. I første version vil det være muligt for tekniske og kropsbårne hjælpemidler at få oplyst en pris i forbindelse med, at der bestilles et hjælpemiddel. Herudover vil det være muligt at se priserne for de bevilgede hjælpemidler på personnummer-niveau. I anden version af hjælpemiddelsystemet, som forventes at træde i kraft medio 2008, vil der endvidere være ledelsesinformation tilgængelig bestående af standardrapporter samt udvidede rapporter. Projektgruppen vurderer, at det nye hjælpemiddelsystem, som er ved at blive udviklet, vil dække økonomistyringsbehovene i forhold til tekniske hjælpemidler og kropsbårne hjælpemidler. Der vil være øgede driftsomkostninger til KMD samt implementeringsomkostninger. Hjælpemiddelcentret anslår, at det vil komme til at dreje sig om i størrelsesordnen 0,3 mill. kr. årligt for Socialforvaltningen. Imidlertid er det ikke i første omgang planlagt at indarbejde biler i det nye hjælpemiddelsystem. Det foreslås derfor, at projektgruppen arbejder videre med et økonomistyringssystem i forhold til biler. Dette kan evt. gøres ved at videreudvikle Bilbasen, som er et økonomistyringsredskab udviklet af
14 Side 14 af 16 handicapcenter Øst, samt få det implementeret og sikkerhedsgodkendt i samtlige handicapcentre. Udviklings og implementeringsomkostninger forbundet hermed vurderes at kunne holdes inden for en ramme på 0,5 mill. kr. Endvidere foreslås, at der arbejdes videre med budgetmodellen, således at budgettet bliver bedre til at afspejle og forklare forbrugsudviklingen. Budgetmodellen bør afspejle det pres, som udgifterne på området står overfor - f.eks. ved at inkludere antallet af handicappede i forhold til befolkningen eller andre relevante parametre i modellen. Forvaltningen vil arbejde med en konkretisering heraf og vil i den forbindelse undersøge, hvorledes andre kommuner fremskriver budgettet på hjælpemiddelområdet. Forslag til initiativer For at få reduceret merforbruget på hjælpemiddelområdet samt få en bedre økonomistyring af området, foreslås en række initiativer, jf. tabel 5.1. nedenfor. Tabel 5.1: Forslag til initiativer og skønnet besparelse, mill. kr. Initiativer Skønnet besparelse, mill. kr. Implementere økonomistyringssystem og ledelsesinformation -0,3 til -0,8 Udvikle revideret budgetmodel 0 Behov for bedre sagsbehandling (Lean eller flere medarbejderressourcer) 0 Standardisering af retningslinierne for tildeling af hjælpemidler (FAKIR/SOFIA) 0-1 Fokus på valget af IT-hjælpemidler 0-0,2 HMC sætter fokus på høreapperater 0-0,1 Undersøge om HMC s priser er konkurrencedygtige mv. 0-3 HMC kontrakt vedr. diabetes 3 I alt skønnet besparelse 2,2-7,0 Det foreslås at implementere HMC s nye økonomistyringssystem, udvikle ledelsesinformation i relation hertil samt oprette et økonomistyringssystem i forhold til biler. Herudover foreslås, at der arbejdes hen imod en revideret budgetmodel. Ingen af disse initiativer vil have betydning for forbruget, men vil derimod kunne benyttes til at forklare og lave opfølgning på forbruget og forbrugsudviklingen. Handicapcenter Syd er blevet godkendt til et Lean pilotprojekt ifht. hjælpemidler. Pilotprojektet igangsættes snarest. Det bør efterfølgende overvejes at udbrede Leanprojektet til samtlige handicapcentre med henblik på at forbedre sagsbehandlingen. Alternativt bør tilføres ekstra ressourcer til Handicapcentrene, da de mener, at dette vil kunne forbedre sagsbehandlingen og resultere i billigere bevilligede hjælpemidler, som vil kunne opveje merudgifterne ved de øgede resoourcer.
15 Side 15 af 16 Det foreslås endvidere, at retningslinierne for tildeling af hjælpemidler standardiseres (FAKIR), samt at Socialforvaltningen får indflydelse på fortolkningen i FAKIR, især på IT-området. Som det er nu, er det Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der udstikker retningslinierne, og deres målgrupper er andre end Socialforvaltningens målgruppe. Dette skønnes at kunne medføre en besparelse på 0-1 mill. kr. Endvidere foreslås, at der kigges nærmere på IT-hjælpemidlerne, eftersom den teknologiske udvikling gør, at der fortsat vil ske et udgiftspres på dette område. Det bør undersøges, om de IT-hjælpemidler, som bl.a. Blindeinstituttet i dag indstiller, har et passende niveau, samt er nødvendige og væsentlige. Initiativet skønnes at kunne medføre en besparelse på 0-0,2 mill. kr. Hjælpemiddelcenteret har oplyst, at de vil sætte fokus på høreapparater, idet flere borgere ønsker at få høreapparater grundet den store mediefokus. Det er imidlertid ikke alle borgere, som har glæde af et høreapparat, eller som får tildelt det rigtige, og prisen mellem private og offentlige leverandører varierer meget. Det skønnes, at det større fokus fra HMC kan medføre en besparelse på 0-0,1 mill. kr. Der er indgået prisaftaler hhv. eneforhandleraftaler af Hjælpemiddelcentret på en række områder, bl.a. vedr. diabeteshjælpemidler (Hermedico), stomihjælpemidler (Stomacare), ortopædisk fodtøj (Danske håndskomagere) og ortopædiske fodindlæg (Bandagist Dan Christensen, Jan Nielsen) m.v.. Det bør undersøges, om Hjælpemiddelcentrets priser er konkurrencedygtige, samt om det vil være fordelagtigt og muligt at få indført yderligere prisaftaler (fx vedr. briller, IT mv.). Dette skønnes at kunne medføre en besparelse på 0-3 mill. kr. alt afhængig af, om Hjælpemiddelcentrets priser er konkurrencedygtige eller ej. Hjælpemiddelcenteret har lavet en kontrakt vedr. diabetes, som skønnes at kunne medføre en besparelse for Socialforvaltningen på 3 mill. kr. Der forventes dog samtidig at blive diagnoseret flere med sygdommen fremover, hvorfor udgiften på sigt alligevel forventes at stige.
Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler
Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS
Læs mereBilag 2 Status for Socialforvaltningens hjemmepleje pr. regnskab 2007
18-02-2008 Bilag 2 Status for Socialforvaltningens hjemmepleje pr. regnskab 2007 Jf. Økonomiudvalgets beslutning om en månedlig status på hjemmeplejeområdet (ØU 183/2007) orienteres Socialudvalget hermed
Læs mereKvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder
Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Social- og Sundhedsudvalg Som led i økonomiaftalen for 2010 er det aftalt, at der skal foretages en kvartalsvis opfølgning på de specialiserede
Læs mereBudgetforslag 2008 Socialforvaltningens prioriterede ønskeliste
BILAG 5 Dato: 27. april 2007, PLA Sagsnr.: 2007-895 Dok.nr.: 2007-86698 Budgetforslag 2008 Socialforvaltningens prioriterede ønskeliste Socialudvalget har til budgetforslag 2008 udarbejdet i alt 47 ønskeforslag.
Læs mereDagsordenpkt SUD 2.november. Stabscenter SOF Økonomi & Byggeri 2. november 2016
Dagsordenpkt. 2-5 Stabscenter SOF Økonomi & Byggeri 2. november 2016 2. Oktoberprognosen Korrigeret budget inkl. forventede korrektioner 2016 afvigelse efter korrektioner Procentvis afvigelse (pct.) Bevilling
Læs mereKilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 5: Borgere med handicap I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Læs mereKvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder
Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Social- og Sundhedsudvalg Som led i økonomiaftalen for 2010 er det aftalt, at der skal foretages en kvartalsvis opfølgning på de specialiserede
Læs mereKvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder
Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Social- og Sundhedsudvalg Som led i økonomiaftalen for 2010 er det aftalt, at der skal foretages en kvartalsvis opfølgning på de specialiserede
Læs mereHjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009
Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det
Læs mereØkonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.
Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 13. april 2016 Demografikorrektion til budget 2017 og overslagsårene
Læs mereVedtaget Korrigeret Forbrug
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 6: Sindslidende området I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Læs mereBaggrund I dette notat redegøres for kommunens 2017-prognose sammenholdt med den faktiske udvikling pr. 1. januar
NOTAT ØDC - økonomistyring 22. marts 2018 Bilag 2 Opfølgning på befolkningsprognosen fra 2017 Baggrund I dette notat redegøres for kommunens 2017-prognose sammenholdt med den faktiske udvikling pr. 1.
Læs mereNotat. Demografikorrektion til budget 2015 og overslagsårene. 29. april Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale
Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 29. april 2014 Demografikorrektion til budget 2015 og overslagsårene
Læs mere30 Ældreområdet / Serviceudgifter 6.634
Budgetopfølgning pr. 30. juni Udvalg: Velfærdsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Velfærdsudvalget 6.634 Egentlige tillægsbevillinger 6.900 Finansieret til/fra andre udvalg -266 10 Social Service /
Læs mereBudgetområdebeskrivelse, Budgetområde 620 Anden Social Service
Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde 620 Anden Social Service 1. Indledning Budgetområde 620 Anden Social Service omfatter primært serviceydelser, som retter sig mod almindelige borgere uden et socialt
Læs mereNOTAT. Principper Princippet bag modellen er, at:
NOTAT DEMOGRAFIREGULERING PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Nærværende notat beskriver en foreslået model for justering af dele af budgettet til dagtilbudsområdet for den demografiske udvikling. Resultaterne af modellen
Læs mereDet forventede regnskab
SKABELON 1 Det forventede regnskab Tabel 1. Det forventede regnskab pr. april 2011 (nettoudgifter, mio. kr., 1-decimal) Bevilling Vedtage t budget 2011 Korrigere t budget 2011 Perioderegnskab pr. april
Læs mereForslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene
Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2016-2019, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen
Læs mere14. juni 2018 Demografimodel. Sektor tilbud for mennesker med handicap. Budget Anna Houlberg AALBORG KOMMUNE
14. juni 2018 Demografimodel Sektor tilbud for mennesker med handicap Budget 2019 Anna Houlberg AALBORG KOMMUNE Indhold 1) Indledning og baggrund... 2 2) Elementer i demografimodellen... 3 1.1 Enhedspriser
Læs mereBudgetområdebeskrivelse, Budgetområde 620 Anden Social Service
Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde 620 Anden Social Service 1. Indledning Budgetområde 620 Anden Social Service omfatter primært serviceydelser, som retter sig mod almindelige borgere uden et socialt
Læs mereVedtaget Korrigeret Forbrug
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 7: Udsatte voksne I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Læs mereNOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget Nexø CVR:
NOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget 1 3730 Nexø CVR: 26 69 63 48 21. marts 2019 J. nr. XXX Demografikorrektion 1 til budget 2020 og overslagsårene 1. Indledning I forbindelse
Læs mereVelfærdsudvalget -300
Budgetopfølgning pr. 30. september 2018 Udvalg: Velfærdsudvalget Område Beløb i Note 1.000 kr. Velfærdsudvalget -300 Egentlige tillægsbevillinger - Serviceudgifter 0 Finansieret til/fra andre udvalg -
Læs mereKortlægning af den økonomiske udvikling på ældreområdet samt forventninger til budget 2020
Kortlægning af den økonomiske udvikling på ældreområdet 2014 2018 samt forventninger til budget 2020 Opdeling i analysen Budgettet på ældreområdet er delt op i tre grupper serviceudgifter, den centrale
Læs mereBilag 10. Demografianalyse af borgere med handicap
Bilag 10 Demografianalyse af borgere med handicap 1 Indtægtssiden 2 Budgetaftale 2014 at ØKF i samarbejde med de relevante forvaltninger skal undersøge, hvordan det lavere sociale udgiftspres kan indarbejdes
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune
Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning
Læs mereNOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget Nexø CVR:
NOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget 1 3730 Nexø CVR: 26 69 63 48 20. marts 2018 J. nr. XXX Demografikorrektion 1 til budget 2019 og overslagsårene 1. Indledning I forbindelse
Læs mereNotat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012
Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo
Læs mereInternt notatark. Emne: Prognose Bestillerbudget 2017 til 2020 Hjemmeplejen og Sygeplejen. Indledning
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Økonomiafdelingen SEN Dato 19. maj 2016 Sagsnr. 16/2422 Løbenr. 96866/16 Sagsbehandler Torben Albrecht Direkte telefon 79 79 72 45 E-mail talb@kolding.dk
Læs mereNotat Dato: 24. august 2006
VIBORG STORKOMMUNE Notat Dato: 24. august 2006 Journalnr.: 2006/18442 Sagsbehandler: LMR/HL Demografisk udvikling på ældreområdet 2006-2021 med særlig fokus på perioden 2006-2010. Indledning Dette notat
Læs mereFra Sundheds-, Ældre- og Handicap Til Handicaprådet
Høringsmateriale budget 2020-2023 Fra Sundheds-, Ældre- og Handicap Til Handicaprådet Kapitel 4.6 Øget tilgang til substitutionsbehandling og vikar for lægekonsulent Overordnet type: DRIFT Budgettype:
Læs mereNOTAT: Demografinotat budget 2018
Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække
Læs mereStatus på økonomi og handleplan
Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...
Læs mereNotat. Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 50.56 Sundhed- og Forebyggelse
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 14. oktober 215 Notat Tlf. dir.: 4477 3288 E-mail: slo@balk.dk Kontakt: Susanne Lorentsen Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme 5.56 Sundhed- og Forebyggelse
Læs mereI forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.
Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års
Læs merePrognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.
Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere
Læs mereIndstilling. Forventet årsregnskab på det specialiserede socialområde pr. 2. kvartal Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 12. september 2011 Aarhus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og Omsorg Forventet årsregnskab på det specialiserede socialområde pr. 2. kvartal 2011 1.
Læs mereKvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.
Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Udkast juni 2010 Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og Behov hos brugeren: Formålet med hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service
Læs mereNotat til ØK den 4. juni 2012
Notat til ØK den 4. juni 2012 Nærværende notat er udarbejdet til Økonomiudvalgets ekstraordinære møde den 4. juni 2012 og indeholder en genvurdering og nye forudsætninger i forhold til det resultat, der
Læs mereRegnskab 2006. Ældreudvalgets bevillingsområde:
Regnskab 2006 Ældreudvalgets bevillingsområde: 990 Ældrepleje og omsorg 991 Folkepension 107 Bevilling 990 Ældrepleje og omsorg Beløb i 1.000 kr. Udg. Regnskab Budget inkl. omplacering Afvigelse Tillægsbevilling
Læs mereTil Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Øget brug af tro og love-erklæringer
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Øget brug af tro og love-erklæringer På Socialudvalgets møde den 15. marts 2017 under punkt 7. Opfølgning på medlemsforslag
Læs mereByggeprojektplan for den indstillede model for handicappede. Dette notat beskriver målgrupper, anlægsforslag og driftsudgifterne for Tryghedsplan II.
Bilag vedr. handicappede Dato: 24-05-2007 Sagsnr.: 2006-2915 Dok.nr.: 2006-25231 Tryghedsplan II Byggeprojektplan for den indstillede model for handicappede Dette notat beskriver målgrupper, anlægsforslag
Læs mereVedtaget Korrigeret Forbrug
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april Bilag 8: Udsatte børn og unge I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Læs mereNotat om afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde
Enhed Adm.pol. Sagsbehandler HEN Koordineret med Sagsnr. 1207028 Doknr. 1029630 Dato 5. september 2012 Notat om afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde
Læs mereNOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget
NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.
Læs mereIndtægtsskøn for
Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for
Læs mereBilag 6.3. Analyse af ½ behandlingsmæssigt fripladstilskud med henblik på vurdering af de økonomiske styringsmuligheder på området. 0.
Bilag 6.3 Den 23. august 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Analyse af ½ behandlingsmæssigt fripladstilskud med henblik på vurdering af de økonomiske styringsmuligheder på området 0. Resume MBA-Budget
Læs mereBefolkningsprognose 2014
Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse
Læs mereHøje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde
Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget
Læs mereBØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler
BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen
Læs mereSag: P Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd
Sag: 27.00.00-P23-2-16 Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2017 Skanderborg Kommune. Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard for udlånshjælpemidler... 7
Læs mereSbsys dagsorden preview
Side 1 af 9 141. Budgetopfølgning pr.31. maj 2015 Sagsnr: 00.30.14-Ø00-2-15 Sagsansvarlig: Gitte Olsen Sagsfremstilling I de vedtagne principper for økonomistyring er det fastlagt, at der foretages 3 årlige
Læs mereSimon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune
Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereDemografiregulering. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Disse 3 påvirker demografien. Stor generation af ældre. Københavnerne lever længere
Demografiregulering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune har en politisk besluttet demografimodel, som betyder, at budgetterne på børne-, ældre- og handicapområdet hvert år tilpasses som
Læs mereHjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard
Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration
Læs mereNotat. Bilagsnotat vedrørende Social og Sundhedsudvalget budgetopfølgning for budgetramme 50.54 tilbud til voksne med særlige behov
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 17. marts 2015 Tlf. dir.: 4477 3497 E-mail: fci@balk.dk Kontakt: Funda Kitir Notat Bilagsnotat vedrørende Social og Sundhedsudvalget budgetopfølgning for budgetramme 50.54 tilbud
Læs mereBilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015
Bilag 2:Likviditetsopretning udvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 1. Ingen arrangementer på Fredtoften i 2015 Der er i budget 2015 afsat 0,3 mio. kr. til arrangementer på Fredtoften.
Læs mereBilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune
Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Der er i forbindelse med prognosen for antal flygtninge og familiesammenførte i Aarhus Kommune i et tværmagistratligt
Læs mereAnalyse af hjælpemiddelområdet Indledning
Analyse af hjælpemiddelområdet 2016 Indledning Hjælpemiddelområdet omfatter genbrugshjælpemidler, kropsbårne hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer og befordring. Udgifterne på området er over de
Læs mereBefolkningsprognose 2015
Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjælpemidler og forbrugsgoder
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjælpemidler og forbrugsgoder Indhold 1.0 Formål... 2 1.1 Formålet med hjælpemidler og forbrugsgoder... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvilket behov dækker
Læs mereBefolkningsprognosen, budget 2016-2019
Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for
Læs mereTØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.
Arbejdsmarkedsudvalget Kvartalsregnskab - pr. 31. marts 2014 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag
Læs mereKvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År
Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2016 Skanderborg Kommune Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard
Læs mereMånedsrapportering pr. 28. februar 2018
Månedsrapportering pr. 28. februar 22. marts Specialundervisning Konklusion I forventes der pt. et merforbrug på 8,0 mio. kr. i Den primære årsag hertil er større aktivitet end grundlaget tillader. Det
Læs mereØkonomiopfølgning ultimo april 2018 CPO og Sundhed
Økonomiopfølgning ultimo april 2018 CPO og Sundhed Resume Sundhedsudvalget har i alt fået overført 0,4 mio. kr. i merforbrug fra regnskab 2017. Vi forventer et forbrug for i alt 357,5 mio. kr. og afvigelse
Læs mereBilag 1. Socialforvaltningens regnskab 2007 - Oversigt og beskrivelse af de enkelte bevillingsområder
Socialforvaltningen Dato: 25-02-2008 Sagsnr.: 2007-103252 Dok.nr.: 2008-109642 Bilag 1. Socialforvaltningens regnskab 2007 - Oversigt og beskrivelse af de enkelte bevillingsområder Side 1 af 10 Serviceudgifter
Læs mereSamtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.
Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan
Læs mereDemografisk udvikling i budgetperioden NOTAT. Center for Økonomi og Indkøb. 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling
Demografisk udvikling i budgetperioden 2014-2017 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling 2014-2017. Ifølge den opdaterede befolkningsprognose fra marts i år vil kommunen i budgetårene 2013 til 2017 opleve
Læs mereMed uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne
Læs mereKvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.
Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation
Læs mereBilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning 2016 for bevillingsramme: Sundhed og forebyggelse
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 12. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 3428 E-mail: tgl@balk.dk Kontakt: Tina Gleerup Sagsid: 00.30.14-G01-10-16 Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning 2016 for bevillingsramme:
Læs mereUdvalget for Ældre og Sundhed
Udvalget for Ældre og Sundhed - Vurdering Holder det korrigerede budget? Der forventes et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. mio. kr. I mindreforbruget er der forudsat en omplacering på 0,1 mio. kr. mellem
Læs mereForslag til demografiske beregninger til Budget 2019 og overslagsårene
Forslag til demografiske beregninger til Budget 2019 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2019-2022, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen
Læs mereDanmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.
Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer
Læs mereBeskæftigelses- og Integrationsudvalget skal løbende følge op på økonomien og kvartalvist indberette et forventet regnskab til Økonomiudvalget.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal løbende følge op på økonomien og kvartalvist indberette et forventet regnskab til Økonomiudvalget. INDSTILLING OG BESLUTNING Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Læs mereForslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune
Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Indhold 1 Indledning... 2 2 Hvad er en demografimodel?... 2 3 Viborg Kommunes nuværende model... 3 4 Tekniske regneprincipper i den nye model...
Læs mereBilagsnotat vedrørende anden budgetopfølgning 2018 for bevillingsramme:
ARBEJDSMARKED Dato: 30. juli 2018 Tlf. dir.: 41 75 02 58 E-mail: jkab@balk.dk Kontakt: Jakob Bjældager Sagsid: 00.30.14-G01-4-18 Bilagsnotat vedrørende anden budgetopfølgning 2018 for bevillingsramme:
Læs mereStigende udgiftspres til botilbud og bostøtte
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 18. juni 2014 Stigende udgiftspres til botilbud og bostøtte 1. Resume Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) har oplevet
Læs mereOrientering om Status på Servicelovens Voksenbestemmelser
Punkt 7. Orientering om Status på Servicelovens Voksenbestemmelser 217-45128 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering at sagsbeskrivelsen udgør status
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014
Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder Hvad er et hjælpemiddel og et forbrugsgode? Hjælpemidler er produkter som er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Læs mereSocialudvalgets bidrag til 3. kvartalsregnskab 2013 Indhold
Socialudvalgets bidrag til 3. kvartalsregnskab 2013 Indhold Service...2 Børnefamilier med særlige behov...2 Hjemmeplejen, rammebelagt...2 Hjemmeplejen, demografireguleret...3 Borgere med sindslidelse,
Læs mere10.2 Mindreforbrug på 0,184 mio. kr. vedrører primært færre udgifter til
Noter til regnskab Udvalg: Velfærdsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Velfærdsudvalget -10.827 Serviceudgifter -10.040 Overførselsudgifter 218 Den centrale refusionsordning 680 Ældreboliger -1.685
Læs mereDemografimodel på ældreområdet
Notat Haderslev Kommune VS Stab og Administration Nørregade 41 6100 Haderslev 28. maj 2013 Sagsidt: 13/15101 Sagsbehandler: Martin Gils Anders Demografimodel på ældreområdet Udvikling i demografi er vigtig
Læs mereInternt notatark. Status for budgetlægning Befolkningstilvækst. Emne: Status for budgetlægning 2016 maj 2015
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Seniorområdet Dato Juni 2015 Sagsnr. 15/5485 Løbenr. 99285/15 Emne: Status for budgetlægning 2016 maj 2015 Status for budgetlægning 2016 Budgetrammerne for
Læs mereUdvikling på A-dagpenge
2. budgetopfølgning 1. Hovedkonklusioner Nærværende notat redegør for et forventet merforbrug vedr. de forsikrede ledige på netto 4,3 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget og har tre hovedkonklusioner:
Læs mere1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016.
Social - og Arbejdsmarkedssekretariat Sagsnr. 270448 Brevid. 2292006 Ref. HLLA Dir. tlf. 4631 6973 hannell@roskilde.dk NOTAT: Budgetudfordring på voksensocialområdet i 2016 17. marts 2016 1. Baggrund og
Læs mereBO2 - Børnefamilier med særlige behov
Administrative udgifter Socialforvaltningen Service 619.845 236.196 869.527 237.367-12.163-1.171 6.45.50 - Administrationsbygninger 62.488 63.039 140.460 63.390-902 -351 6.45.51 - Sekretariat og forvaltninger
Læs merePolitikområde Handicappede - 09
Bemærkninger til budget 2018 Politikområde Handicappede - 09 Politikområdet dækker over tilbud til borger med fysiske og psykisk handicaps, socialt udsatte og stofmisbrugere. Området dækker over borgere
Læs mereBilag 3 - Baggrundsanalyse
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 3 - Baggrundsanalyse Nærværende baggrundsanalyse beskriver udfordringerne i forhold til: 1. Økonomisk
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget
Social- og Sundhedsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. september 2014 1. Resume Drift Oprindelig budget Korrigeret budget uden over- /underskud Forventet resultat Afvigelse (- = mindreforbrug) I 1.000 kr.
Læs mereBudgetområde 620 Anden Social Service
Indledning omfatter primært serviceydelser, som retter sig mod almindelige borgere uden et socialt problem. Det vil sige ydelser, som er frivillige for borgeren samt ydelser, hvor tildelingen sker alene
Læs mereDEMOGRAFIKATALOG BUDGET
Antal borgere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2018-2021 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere ældre
Læs mereBudgetområde 620 Anden Social Service
Indledning omfatter primært serviceydelser, som retter sig mod almindelige borgere uden et socialt problem. Det vil sige ydelser, som er frivillige for borgeren samt ydelser, hvor tildelingen sker alene
Læs mereØkonomirapportering 310810
0025 Faste ejendomme U 8.112 8.112 4.500 8.112 I -5.486-5.486-5.486 0462 Sundhedsudgifter m.v U 162.838 1.118 163.956 90.224 179.426 15.470 Merudgifter på 15,5 mio. kr. på medfinansiering af sundhedsudgifterne.
Læs mereKommissorium: Opbremsning af udgiftsvækst på det specialiserede socialområde Forandring i Budget 2019
Kommissorium: Opbremsning af udgiftsvækst på det specialiserede socialområde Forandring i Budget 2019 December 2018 Økonomistaben/Susanne Tilma 1. Baggrund for forandringen Der kan på landsplan fortsat
Læs mereRegnskab Regnskab 2017
Politikområdet dækker over tilbud til borgere med psykiske handicaps og sindslidelser. Da forskellige målgrupper har brug for forskellige tilbud, grupperer indsatsområderne sig forskellig. Gruppen til
Læs mereBilag 1. Uddybende beskrivelse af grundlaget for Koncernservice indstilling om bevillingsoverførsel på økonomi- og it-området samt fællessystemer.
KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariat NOTAT Bilag 1. Uddybende beskrivelse af grundlaget for Koncernservice indstilling om bevillingsoverførsel på økonomi- og it-området samt fællessystemer.
Læs merekropsbårne hjælpemidler servicedeklaration
kropsbårne hjælpemidler servicedeklaration 1 SERVICEINFORMATIONER FOR KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS 112 FORMÅL Lovens formål er at afhjælpe nedsatte funktioner via hjælpemidler. Der tages
Læs mereRevision af demografimodellen ældreområdet
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen
Læs mere