CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
|
|
- Camilla Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klinisk retningslinje for anvendelse af lokalbedøvende creme/gel som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn. CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: Revisions dato: Ophørs dato:
2 Klinisk retningslinje for anvendelse af lokalbedøvende creme/gel som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn. Søgeord Hoved søgeord: Smerter. Andre søgeord: Nyfødte børn, børn, stiksmerter, smertelindring, lokalbedøvende creme/gel. Arbejdsgruppe Edel Landkildehus, sygeplejerske, Børneafdelingen afsnit A7, Aarhus Universitetshospital. Kontaktperson e mail: edelland@rm.dk; tlf Mette Strømfeldt Lind, Intensiv sygeplejerske, Cand cur, RN, MHS, Specialeansvarlig / Clinical Nursing Specialist. Børneafdelingen, intensiv afsnit A5 Aarhus Universitetshospital. Claus Sixtus Jensen, MHSc/Nurs Udviklingsansvarlig sygeplejerske/staff Development Nurse, Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital. Under arbejdsprocessen har der været dialog med bioanalytikerne, Aarhus Universitetshospital. Ligeledes har følgende været konsulenter: Overlæge Jesper Vandborg Bjerre, Børneafdelingen afsnit A7, Aarhus Universitetshospital. Farmaceut Jette Lyngholm Nielsen, Apoteket Aarhus Universitetshospital. Kirsten Jensen, Fuldmægtig/ Biblioteksassistent. Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek/ Medical Library. Vennelyst Boulevard 4. DK Aarhus C Vejleder: Karen Vestergård Andersen Sygeplejerske. Cand. San, ph D., Adjunkt Aarhus Side 1
3 Universitetshospital. Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. ( ) Dato Godkendt dato: Revisions dato: Ophørs dato: Bedømt af Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Side 2
4 Målgruppe Den kliniske retningslinje henvender sig til sundhedspersonale, der er involveret i stikprocedurer hos børn, såsom sygeplejersker, sosu assistenter, hospitals læger, praktiserende læger og sundhedsplejersker. Resumé Her følger et resumé af den kliniske retningslinje. Se desuden bilag 1 for resumé. Resumé Baggrund Problemstilling. Børn der, udsættes for unødige smerter har risiko for senfølger, såsom uhensigtsmæssig adfærd overfor smerter senere i livet, samt varige skader i form af hospitalsangst, nålefobi og tab af tillid til forældre og sundheds personale. Desuden kan der senere i voksenlivet opstå en uvilje mod at blive bloddonor og at modtage sundhedsmæssig behandling. Patientgruppe: Børn fra 3 måneder til 15 år. Resumé Formål At forebygge og reducere smerter ved stikprocedurer, med anvendelse af lokalbedøvende creme/gel, hos børn fra 3 måneder til 15 år. Resumé Anbefalinger Anbefaling: Side 3
5 Alle børn, 3 måneder til 15 år, bør tilbydes Tetracain gel 4% før alle stikprocedurer, som 1. valg (Ia,A,11). Alle børn, 3 måneder til 15 år bør tilbydes Lidocain/Prilocain creme 5% før alle stikprocedurer som 2. valg, hvis det ikke er muligt at få adgang til Tetracain gel 4%(Ia,A,11). Resumé Indikatorer Indikatorer (standard angivet i %): 1. Andel af børn der profylaktisk smertelindres med lokalbedøvende creme /gel før alle stikprocedurer (95%). 2. Andel af sundhedsfagligt personale, der er oplært i at forebygge stiksmerter med lokalbedøvende creme/gel hos børn (98%). Dokumentation: Journalen efter hver stikprocedure. Plan for auditering: Ad (1): Hver 6. måned udføres stikprøvekontrol af sygepleje journaler/tjeklister.( jævnfør Den Danske Kvalitetsmodel, Indledning og Bilag 2 (15). Ad (2): Hver 3. måned foretages kontinuerlig dataindsamling til opgørelse af tilfældige nyansatte i henhold til indikator 2, eksempelvis via nyansattes oplærings- og introduktionsprogrammer. Baggrund Indledning. Børns opfattelse og følelsesmæssige reaktioner på smerter har været i fokus de seneste årtier (1,2). Herunder også den kortvarige invasive smerte, som stikprocedurer henregnes til. Begrundelsen for at smertelindre børn før en smertefuld stikprocedure fordrer nogle etiske overvejelser, fordi børn, især nyfødte børn, er sårbare og ganske overladt til sundhedspersonalets eller forældrenes overvejelser, beslutninger og handlinger (3,4). En rundringning til fire børneafdelinger i Danmark viste, at der overvejende anvendes Lidocain/Prilocain creme 5% til lokalbedøvelse af huden før en stikprocedure. På enkelte af disse børneafdelinger anvendes i akutte situationer en kutan spray. Side 4
6 I 1980 blev Lidocain/Prilocain 5% creme markedsført som en revolutionerende mulighed for profylaktisk at smertelindre børn ved stikprocedurer(5,6). Dette produkt har en applikationstid på 60 minutter, hvilket er uhensigtsmæssig i en akut situation. Ved søgning i Lægemiddelstyrelsens produktresuméer findes et medicinsk plaster, som er godkendt, men ikke markedsført i Danmark, indeholdende 70 mg Lidocain og 70 mg Tetracain. Dette plaster indeholder en varmekomponent, som kan nå en maksimal temperatur på 40 grader celcius. Dette præparat er sparsomt undersøgt hos børn, og vil derfor ikke blive yderligere behandlet (7). Nogle børneafdelinger anvender en kutan spray indeholdende Lidocain 10 mg/dosis i akutte situationer. Dette middel er beregnet til anvendelse på slimhinder, og vil derfor ikke blive behandlet yderligere (8). I de følgende årtier blev der i udlandet udviklet adskillige cremer, gel og spray, for at forkorte applikationstiden, såsom anvendelse af elektrisk strøm, laser og ultralyd (9). Fælles for disse er, at de ikke forhandles/anvendes i Danmark. Tetracain gel 4% optræder i litteraturen som et potent smertestillende middel ved stikprocedurer med en applikationstid på 30 minutter ved blodprøvetagning og 45 minutter ved anlæggelse af intravenøs adgang. Dette præparat er desuden vasodilaterende og er derfor anvendelig i en akut situation. Kan anvendes til børn fra 1 måned gammel (10,11). Problemstilling. Den telefoniske rundringning til fire børneafdelinger i Danmark viser altså, at man overvejende anvender et smertelindrende produkt uden kendskab til nye forskningsresultater vedrørende smerteprofylakse/lindring ved stikprocedurer, såsom anvendelse af bl.a. Tetracain gel 4%. Børn udsættes børn derfor potentielt for unødige smerter og risiko for senfølger, såsom uhensigtsmæssig adfærd overfor smerter senere i livet, samt varige skader i form af hospitalsangst, nålefobi og tab af tillid til forældre og sundheds personale. Desuden kan der senere i voksenlivet opstå en uvilje mod at blive bloddonorer og at modtage sundhedsmæssig behandling. (11,12,13). Det synes altså yderst relevant at udarbejde en klinisk retningslinje indenfor dette område, med henblik på, at sikre at børn tilbydes den bedste tilgængelige forebyggende smertelindring. Forekomst. I Danmark 2010 er der hospitalsbehandlede børn fra 0-15 år, og hospitalsindlæggelser af børn fra 0-15 år (14). Et studie refererer til, hvor mange invasive procedurer indlagte børn var udsat for. Der var Side 5
7 tale om 54 børn med en gestations alder fra uger, som oplevede invasive procedurer i deres indlæggelsesperiode (12). Fra egen praksis er det ikke ualmindeligt, at børnene får taget blodprøver flere gange dagligt. Den Danske Kvalitetsmodel påpeger, at der inden for neonatalogien og pædiatrien bør udarbejdes en struktureret og evidensbaseret vejledning ved smertebehandling af børn (. Jævnfør Smertevurdering og behandling (5/5)) (15), hvorfor behovet for en klinisk retningslinje indenfor området ikke blot udspringer fra praksis, men også er et sundhedspolitisk krav. Barneperspektivet. Det er i sagens natur ikke muligt at finde studier omhandlende de små børns oplevelser af den smerteprofylakse og smertelindring der tilbydes i sundhedsvæsenet. Børnene er ganske afhængige af sundhedspersonalets viden og anvendelse af samme i relation til forebyggelse/lindring af stiksmerte. Større børn kan udtrykke deres oplevelser af smerter ved stikprocedurer både verbalt og igennem tegninger (16,17,18,19). Forældreperspektivet. Undladelse af smerteprofylakse/smertelindring hos børn der udsættes for stikprocedurer kan opleves af forældrene som en konsekvens af manglende viden hos sundhedspersonalet, samt manglende forståelse og respekt for barnets integritet(3,4). Tilstedeværelse af en eller begge forældre eller anden omsorgsperson, som trøster og afleder barnet på forskellig vis i forbindelse med stikprocedurer, anses som implicit i omsorgen for barnet, og vil ikke blive belyst særskilt i denne retningslinje. Virkningsmekanisme ved Lidocain/Prilocain creme 5%. Lidocain/Prilocain creme 5% er en olie-i-vand emulsion, og er en blanding af lidocain base og prilocain base i forholdet 1:1, som er flydende ved stuetemperatur. Lidocain/Prilocain creme 5% har været kendt, forhandlet og anvendt siden 1980 i Danmark. Denne creme har en applikationstid på 60 minutter under okklusionsforbinding og er bifasisk, hvilket vil sige, at der først sker en vasokonstriktion og dernæst en vasodilation. Derfor er det nødvendigt, når den anvendes i forbindelse med Side 6
8 blodprøvetagning eller anlæggelse af intravenøs adgang, at der ventes yderligere minutter efter at cremen er fjernet inden proceduren påbegyndes for lettere at finde blodåren. Dette produkt findes både som creme og plastre, og er ikke recept pligtig(20). Virkningsmekanisme ved Tetracain gel 4%. Tetracain gel 4% består af en 4% tetracain base i en vandig gel, som er stabiliserende og nedsætter smeltepunktet fra grader celcius. Ved applikationen sker der en ændring fra solide partikler til fedtperler med en stor penetrerende effekt, hvilket giver en god overflade bedøvelse. Selv små doser af stoffet giver en hurtig virkning med en langtidseffekt. Applikationstiden er 30 minutter ved venepunktur og 45 minutter ved dropanlæggelse under okklusionsforbinding. Dette præperat er vasodilaterende og derfor kan der stikkes umiddelbart efter fjernelse af gel. Tetracain gel 4% har været kendt i udlandet siden 1990, men er ikke markedsført i Danmark. Efter ansøgning kan Lægemiddelstyrelsen give udleveringstilladelse både til primær og sekundær sundhedstjeneste. (10). Patientgruppe. Patientgruppen i denne retningslinje er børn fra 3 måneder til 15 år. Definitioner. Stikprocedurer: Stikprocedure i denne kliniske retningslinje defineres som en penetrering af huden med en nål og omhandler følgende procedurer: venepunktur, lumbalpunktur, blærepunktur, punktur af en central veneport, anlæggelse af intravenøs adgang, vaccinationer, subkutan injektion, intramuskulær injektion. (21,22,23,24,25) I denne retningslinje er hælstik ikke medtaget, da lokalbedøvende creme/gel ikke afhjælper denne smerte(10, 20). Huden: Huden er opbygget af tre lag, epidermis, dermis og hypodermis. Huden har adskillige funktioner. I denne retningslinje er interessen koncentreret om huden som føleorgan idet Side 7
9 lokalbedøvende lægemidler reversibelt blokerer nerveledningen ved at binde sig til Na+kanaler i nervecellens membran(10,20). Da det mature barns hud er fuldt udviklet ved fødselen (26,27) antages det, at lokalbedøvende creme/gel også kan anvendes til smerteprofylakse ved blærepunktur, lumbalpunktur og anlæggelse af nål i central veneport., vaccinationer og injektioner udover blodprøvetagning og anlæggelse intravenøs adgang. (21,22,23,24,25). Smerte: International Association for Study of Pain (IASP) har formuleret en overordnet definition på smerte: An unpleasant sensory and emotional experience associated with actual or potential tissue damage, or described in terms of such damage ( 28). Smerte er et subjektivt symptom. Smerter inddeles i akutte, kroniske og maligne smerter. I denne sammenhæng fokuseres på forebyggelse og lindring af akutte stiksmerter hos børn (11). Formål At forebygge og reducere smerter ved stikprocedurer, med anvendelse af lokalbedøvende creme/gel, børn fra 3 måneder til 15 år, således at børn ikke udsættes unødigt for smerte og risikoen for senfølger heraf reduceres. Metode Fokuserede spørgsmål: Hvilken evidens er der for at Tetracain gel 4% virker profylaktisk smertelindrende ved stikprocedurer hos børn, sammenlignet med Lidocain/Prilocain creme 5%? Strategi for litteratursøgning: Inklusionskriterier: Side 8
10 Patientpopulation: Børn 3 måneder til 15 år. Litteraturtyper: Publikationer med evidensniveau A: Metaanalyser, systematiske oversigter og randomiserede kontrollerede studier. Kliniske nøgleområder: Omhandler sammenligning og effekten af Lidocain/Prilocain creme 5% og Tetracain gel 4% på stikprocedurer. Stikprocedurer indgår. Studiedesign, intervention er beskrevet og vurderet statistisk. Eksklusionskriterier: Artikler hvis formål faldt udenfor det fokuserede spørgsmål. Artikler på andre sprog end dansk, norsk, svensk og engelsk. Systematisk litteratursøgning: Litteratursøgningen er påbegyndt marts 2011 og afsluttet juni Der blev foretaget systematisk søgning i følgende databaser: PubMed, Trip, Embase, Cinahl, Scopus, The Joanna Briggs Institute, og The Cochrane Library januar Desuden er der anvendt håndsøgning. Litteratursøgningen er foretaget fra år 2000 til Se bilag 3 for søgeprotokol. Side 9
11 MESH-termer og fritekst ord: Vaccination or Immunization Programs or Punctures or Spinal Puncture or Bladder Puncture or Venipuncture or Phlebotomy or Catheters, Indwelling or injections Intra Arterial or injections Subcutaneous or injections Intramuscular or Catheterization or Heel Prick. And. Pain or Pain relief. And. Tetracaine 4% or Lidocaine/Prilocaine 5%. And. Infant Newborn or Infant or Child or child Preschool or Adolescent. De anvendte MESH ord og fritekst ord kombineres med and og or som anført. Således er søgningen foretaget i alle ovennævnte databaser, undtaget The Joanna Briggs Institute, hvor søgeordene Children, Pain, Venipuncture er anvendt for at få en præcis søgning. Udvælgelse af litteratur: Søgningen i databaserne resulterede i 361 hits. Ud fra titlen kunne 148 abstracts ekskluderes, og de resterende 213 abstracts blev læst igennem. I den proces blev 208 abstracts ekskluderet. I denne initiale udskillelsesproces blev studier ekskluderet hvis de ikke levede op til in- og eksklusionskriterierne eller det fokuserede spørgsmål. De sidste 5 artikler blev rekvireret i fuld længde og gennemlæst og Ud fra håndsøgning i referencelister blev yderligere 1 artikel rekvireret og gennemlæst. De 6 artikler blev kritisk vurderet vha. chechlister fra SfR og uafhængigt vurderet af arbejdsgruppen 3 medlemmer. Alle 3 medlemmer af arbejdsgruppen var enige om bedømmelserne, hvorfor 4. part ikke blev inddraget. Fem artikler blev ekskluderet og 1 studie blev inkluderet (se bilag 4 for flowchart). Det inkluderede studie er et Cochrane Review og danne baggrund for denne kliniske retningslinjes anbefaling. Ekskluderet materiale: Tre artikler er metaanalyser, som analyserer de samme artikler som indgår i det systematiske Cochrane Review (6,29,30). To artikler er randomiserede kontrollerede undersøgelser, hvor formålet ikke fuldstændigt matcher det fokuserede spørgsmål. Desuden er der nogle metodiske svagheder, såsom applikationstiden på de 2 undersøgte præparater (31,32). Side 10
12 Opbygning af retningslinjen: Retningslinjen er bygget op på baggrund af litteratur med evidensniveau A. Udvælgelse af litteraturen, formuleringen af anbefalingerne og udvælgelse af indikatorer og standarder blev opnået ved konsensus i gruppen (33). 1 Systematisk Cochrane Review vurderes egnet til retningslinjen, og danner grundlag for anbefalingen. Litteratur gennemgang Hvilken evidens er der for at Tetracain gel 4% virker profylaktisk smertelindrende ved stikprocedurer hos børn, sammenlignet med Lidocain/Prilocain creme 5%? Effekten ved anvendelse af lokalbedøvende creme/gel i forbindelse med stikprocedurer: I 2010 blev et opdateret Cochrane Review publiceret (11). Der indgår 534 børn fra 3 måneder til 15 år, som konkluderer på baggrund af meta-analyser fra 6 randomiserede kontrollerede studier, at selvom Lidocain/Prilocain creme 5% er en effektiv lokalbedøvende creme, er der signifikant forskel i favør til Tetracain gel 4% til at undgå / lindre smerter ved stikprocedurer.(11,ia). Ovennævnte review undersøger følgende: 1. Den bedøvende effekt ved nålestik ved sammenligning af Lidocain/Prilocain creme 5% og Tetracain gel 4%. 2. Udførelse af nålestikket, når der var anvendt enten Lidocain/Prilocain 5% eller Tetracain gel 4%. 3. Uønskede bivirkninger opstået ved anvendelse af dels Lidocain/Prilocain creme 5% dels Tetracain gel 4%. Ad. 1. Tetracaine gel 4% har en signifikant bedre effekt end Lidocain/Prilocaine creme 5%. Der blev foretaget 10 analyser i forhold til smertescoringer af forskellig karakter. Vurderingerne inkluderede selvrapporterede smerte, observeret smerte, smerte ved cannulering, smerte ved udifferentieret nåleprocedure, smerte i forhold til kort Side 11
13 applikationstid, applikationstid imellem min. samt smerter i forhold til rekommanderet applikationstid. Sammenligningen blev dikotomiseret i smerte/ikke smerte, relative risk (RR), og P værdi<0,05 blev anset for at være statistiske signifikante. (11,Ia). En samlet score af smerter dikotomiseret i smerte/ingen smerte resulterede i at Cochrane review et (11) konkluderede, at der var en signifikant forskel i forhold til at Tetracain gel 4% er at foretrække frem for Lidocain/Prilocain creme 5% i (11,Ia). 5 studier blev inkluderet i denne analyse. Heraf vejede to studier tungest i resultatet, idet 78,6 % af den samlede vurdering lå på disse to studiers resultater. I den selvrapporterende analyse blev Tetracain gel 4% signifikant foretrukket frem for Lidocain/Prilocain creme 5%. I den observerende smerteskala var undersøgelsen ikke signifikant (P<0,23), (11,Ia ). Sammenfatning ad.1. Dette studie viser klart fordelen ved at anvende Tetracain gel 4% frem for Lidocain/Prilocain creme 5%, uanset om applikationstiden er kort, lang eller som rekommanderet fra forhandleren. Tetracain gel 4% er mere effektiv end Lidocain/Prilocain creme 5% i henhold til børnenes selvrapportering, hvad angår evaluering af smerter ved nålestiksprocedurer.(11, Ia). Ad.2. Der var 1 studie ud af 6 som rapporterede data om hvor nemt det var, at udføre nåle indstikket. Derfor foreligger der ikke signifikante forskelle imellem de to undersøgte medicinske stoffer indvirkning på nåleindstik. To studier inkluderede både venepunktur og anlæggelse af intravenøs adgang. Der foreligger ikke adskilte data for disse procedurer. Det er derfor ikke muligt at sammenligne Lidocain/Prilocain creme 5% med Tetracain gel 4%, som smerteprofylakse ved blodprøvetagning (11, Ia). Sammenfatning ad.2. Lidocain/Prilocain creme 5% er bifasisk, dvs. der sker en vasokonstriktion efterfulgt af en fase med vasodilation, hvilket kan forårsage at nåle indstikket ikke bliver så nemt som Side 12
14 ved anvendelse af Tetracain gel 4% som virker alene med vasodilation. I inklusionskriterierne fremgår det at nåle indstikket er karakteriseret ved intravenøs cannulation og venepunktur, men flere studier benytter ikke definerede nåleprocedurer. Derfor fremgår det, at der er insufficiente data vedr. venepunktur. (11,Ia). Det må dog antages at en penetrering af huden med en nål må være det samme, hvad enten det drejer sig om venepunktur for at få en blodprøve eller en venepunktur for at få lagt en intravenøs adgang.(11, Ia) Ad.3. Med hensyn til bivirkninger i form af rødme og bleghed/hvidhed kommer 4 studier til det samme resultat. Bleghed/hvidhed på applikationsstedet er forbeholdt Lidocain/Prilocain creme 5%, hvorimod rødme ses på applikationsstedet hvor tetracain gel 4% er anvendt. Et studie omtaler rødme og let kløe ved anvendelse af Tetracain gel 4%, og let rødme ved anvendelse af Lidocain/Prilocain creme 5%. Ligeledes er der et studie der ikke rapporterer bivirkninger ved anvendelse af Lidocain/Prilocain creme 5%. (11,Ia). Sammenfatning ad. 3. Ved begge lokalbedøvende lægemidler kan der forekomme lokal hudirritation. Perspektivering. Det er forfatternes holdning, at alle børn der udsættes for stiksmerter bør smertelindres(11,ia). Men i udarbejdelsen af denne kliniske retningslinje er vi, for nuværende, stødt på nogle forhindringer for at alle børn, både i primærsektor og sekundærsektor, kan få opfyldt kravet om smertelindring før stikprocedurer. Lidocain/Prilocain creme 5% kan købes uden recept i Danmark, hvorimod Tetracain gel 4 % ikke er markedsført i Danmark. Dog kan både primær og sekundær sektor søge Lægemiddelstyrelsen om udleveringstilladelse for Tetracain gel 4%. Det har ikke været muligt at finde evidens for, at Tetracain gel 4% kan anvendes ved alle stikprocedurer, som forfatterne indledningsvis har karakteriseret som penetrering af huden. Forfatterne vælger at anse alle stikprocedurer som sammenlignelige med de undersøgte stikprocedurer i forhold til hudens opbygning. Side 13
15 Tetracain gel 4% har kort applikationstid og er vasodilaterende, hvilket gør det muligt at udføre indstikket umiddelbart efter gel en er fjernet. Desuden holder lokalbedøvelsen i lang tid. Der er endvidere ikke fundet skadelige bivirkninger udover kløe og rødme af huden. (11,Ia). På baggrund af den tilgrundliggende evidens vælger forfatterne derfor, at anbefale Tetracain gel 4% som 1. valg som smerteprofylakse ved alle stikprocedurer. Organisatoriske forhindringer. Smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn kan varetages både i primær og sekundær sundhedssektor. Derfor er der ingen organisatoriske forhindringer, som gør at børn ikke tilbydes smerteprofylakse ved stikprocedurer (11,Ia). Økonomiske forhindringer. Prisen påtetracain gel 4% er højere end på Lidocain/Prilocain creme 5%. Merforbrug af nåle, okklusionsforbindinger og den almindelige praksis med at applikere Lidocain/Prilocain creme 5% på flere steder for at sikre at kunne ramme en vene pga. vasokonstriktionen skal også medtages.(11, Ia). Der er ikke for nuværende foretaget en cost- benefit analyse af hvad en ændring i praksis vil betyde økonomisk. Der er blot skitseret nogle overvejelser. En billigere udgave af Lidocain/Prilocain creme 5% findes. Anbefalinger Alle børn, 3 måneder til 15 år, bør tilbydes Tetracain gel 4% før alle stikprocedurer, som 1. valg (Ia,A,11). Alle børn, 3 måneder til 15 år bør tilbydes Lidocain/Prilocain creme 5% før alle stikprocedurer som 2. valg, hvis det ikke er muligt at få adgang til Tetracain gel 4%(Ia,A,11). Side 14
16 Monitorering Indikatorer (standard angivet i %): 1. Andel af børn der profylaktisk smertelindres med lokalbedøvende creme /gel før alle stikprocedurer (95 %). 2. Andel af sundhedsfagligt personale, der er oplært i at forebygge stiksmerter med lokalbedøvende creme/gel hos børn (98 %). Dokumentation: Journalen efter hver stikprocedure. Plan for auditering: Ad (1): Hver 6. måned udføres stikprøvekontrol af sygepleje journaler/tjeklister.( jævnfør Den Danske Kvalitetsmodel, Indledning og bilag 2 (15). Ad (2): Hver 3. måned foretages kontinuerlig dataindsamling til opgørelse af tilfældige nyansatte i henhold til indikator 2, eksempelvis via nyansattes oplærings- og introduktionsprogrammer. Redaktionel uafhængighed Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidragydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Interessekonflikt Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. Side 15
17 Referencer 1. Lindh V. Smärtbehandling. In: Wallin L, editor. Omvårdnad av det nyfödda barnet. Lund: Studenterlitteratur, 2001: Hertel S. Forebyggelse og behandling af smerter hos nyfødte børn. Ugeskrift for læger 2002; 48: Twycross A. Managing pain in children: where to from here Blackwell Publishing Ltd, Journal of Clincal Nursing, 19, doi: /j x 4. alanter, auri. ursing students knowledge of and views about children in pain. Nurse Education Today (2000) 20, Lindt V, Wiklund U, Håkanson S. Assessment of the effect of EMLA during venipuncture in the newborn by analysis of the heart rate variability. Pain 86 (2000) Rogers T L, Ostrow C L. The use of Emla cream to decrease venipuncture pain in children. Journal of Pediatric nursing Vol 19, No1(February) Sethna N F, Verghese S T, Hannallah R S, et al. A randomized controlled trial to evaluate S- Caine patch for reducing pain associated with vascular access in children. Anesthesiology 2005; 102: /Get/Document19945/Xylocain%2C+kutanspray %2C+opl%C3%B8sning+10+mg-dosis.doc Downloaded den Young K D. What s new in topical anesthesia. Clinical Emergency Medicine Doi /j.cpem nephew.com/filemanager/public/retrievefile.asp x?documentguid={32c4e9d8-636d cbc-9f39c3dd8e8f}&b=2- Ametop 2011 SPC.doc Downloadet d Lander J A, Weltman B J, So S S. Emla and amethocaine for reduction of childrens pain assosiated with needle insertion (Review) The Cochrane Library 2010, Issue Leef K. Evidence- based review of oral sucrose administration to decrease the pain respons in newborn infants. Neonatal Network 2006; 25 (4): Shaikh F M, Naqvi S A, Grace P A. The influence of a eutectic mixture of lidocaine and prilocaine on minor surgical procedures: a randomized controlled double- blind trial. Dermatol Surg 2009;35: tik/sundhedsdata/behandling_ved_sygehuse/ds N4.aspx Downloaded d Side 16
18 15. DDCM. Den danske kvalitetsmodel: Sygehusene Ref. Type: Report 16. Hands C, Round J, Thomas J. When someone stabs you : children s perspectives of venipuncture. Arch Dis Child :466 Doi: /adc Salmela M, Aronen E T, Salanterä S. The experience of hospital-related fears of 4- to 6- year-old children Child: care, health and development doi: /j x 18. Forsner M, Jansson L, Sørlie V.The experience of being ill as narrated by hospitalized children aged 7-10 years with short-term illness J Child Health Care : 153 DOI: / Coyne I. Children s experiences of hospitalization. J Child Health Care : 326 DOI: / /Get/Document- 8469/Emla%2C+creme+5+_.doc 21. NahumY, Tenenbaum A, Wexler I, Levy- Khademi F. Effect of eutectic mixture of local anesthetics (Emla) for pain relief during suprapubisk aspiration in young infants: a randomized, controlled trial. Clin J Pain Volume 23, Number 9, November/ December Kaur G, Gupta P, Kumar A. A randomized trial of eutectic mixture of local anesthetics during lumbar punctures in newborns. Arch Pediatr Adolesc Med/ Vol 157, Nov 2003; Lullmann B, Leonhardt J, Metzelder M, Hoy L, Gerr H, Linderkamp C, Klein C, Grigull L. Pain reduction in children during port-à-cath cathether puncture using local anaesthesia with emla. Eur J Pediatr (2010) 169; DOI /s Cassidy K L, Reid G J, McGrath P J, Smith D J, Brown T L, Finley G A. A randomized double- blind, placebo-controlled trial of the emla patch for reduction of pain associated with intramuscular injection in four to six-yearold children. Acta Pædiatr 90: Halperin S A, McGrath P, Smith B, HoustonT. Lidocaine-prilocaine patch decrease the pain associated with the subcutaneous administration of measles-mumps-rubella vaccine but does not adversely affect the antibody response. The jounal of Pediarics Volume 136, number 6, June Chiou Y B, Blume- peytavi U. Stratum corneum maturation: a review of neonatal skin function. Skin Pharmacol Physiol 2004;17-66 DOI: / Fluhr J W, Darlenski R, Taieb A, Hachem J P, Baudouin C, Msika P, De Belilovsky C, Berardesca E. Functional skin adaptation in infancy- almost complete but not fully competent john Wiley & Sons A/S, Experimental Dermatology/,19, pain.org/am/template.cfm?section=pain_defi...i Side 17
19 splay.cfm&contentid=1728. Downloaded d O Brien, Taddio A, yszkiewicz D, Koren G. A Critical Review of the Topical Local Anesthetic Amethocaine (AmethopTM) for Pediatric Pain. Pediatr Drugs 2005: 7 (1). 30. Eidelman A, Weiss JM, Lau J, Carr DB.Topical anesthetics for dermal instrumentation: a systematic review of randomized, controlled trials. Ann Emerg Med Oct; 46(4): Newbury C, Herd D W. Amethocaine versus EMLA for successful intravenous cannulation in a children s emergency department: a randomised controlled study. Emerg Med J 2009;26: doi: /emj Arendts G, Stevens M, Fry M. Topical anaesthesia and intravenous cannullation success in paediatric patients: a randomized double-blind trial. BR. J. Anesth. (2008) 100(4): doi /bja/aen Andersen I B, Matzen P. Evidensbaseret medicin. Kbh.: Gads Forlag, 2007,2.udgave,1. oplag. Side 18
20 Bilag Bilag 1: Resumé Bilag 2: Evidenstabel Bilag 3: Søgeprotokol Bilag 4: Skema over udvælgelse af litteratur Side 19
21 BILAG 1 RESUME Smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn ved anvendelse af lokalbedøvende creme/gel. Arbejdsgruppe Edel Landkildehus, sygeplejerske, Børneafdelingen afsnit A7, Aarhus Universitetshospital. Kontaktperson e mail: edelland@rm.dk; tlf Mette Strømfeldt Lind, Intensiv sygeplejerske, Cand cur, RN, MHS, Speciale ansvarlig/ Clinical Nursing Specialist. Børneafdelingen, Intensiv afsnit A5, Aarhus Universitetshospital. Claus Sixtus Jensen,RN,MHS,(Nurs), Udviklingssygeplejerske/ Clinical Nurse Specialist. Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital. Under arbejdsprocessen har der været dialog med bioanalytikerne, Aarhus Universitetshospital. Ligeledes har følgende været konsulenter: Overlæge Jesper Vandborg Bjerre, Børneafdelingen afsnit A7, Aarhus Universitetshospital. Farmaceut Jette Lyngholm Nielsen, Apoteket Aarhus Universitetshospital. Kirsten Jensen, Fuldmægtig/ Biblioteksassistent. Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek/ Medical Library. Vennelyst Boulevard 4. DK Aarhus C Vejleder: Karen Vestergård Andersen. Sygeplejerske. Cand. San, ph D., Adjunkt Aarhus universitetshospital Godkendt af Godkendt af Center for Kliniske retningslinjer, den Side 20
22 Dato for revision: Ophørs dato: Baggrund Problemstilling. Ved manglende kendskab til nye forskningsresultater vedrørende smerteprofylakse/lindring ved stikprocedurer udsættes børn for unødige smerter og risiko for senfølger såsom uhensigtsmæssig adfærd overfor smerter senere i livet, samt varige skader i form af hospitalsangst, nålefobi og tab af tillid til forældre og sundheds personale. Desuden kan der senere i voksenlivet opstå en uvilje mod at blive bloddonorer og at modtage sundhedsmæssig behandling. Patientgruppen: Børn fra 3 måneder til 15 år. Formål At forebygge og reducere smerter ved stikprocedurer, med anvendelse af lokalbedøvende creme/gel, hos børn fra 3 måneder til 15 år. Anbefalinger Alle børn, 3 måneder til 15 år, bør tilbydes Tetracain gel 4% før alle stikprocedurer, som 1. valg (Ia,A,11). Alle børn, 3 måneder til 15 år bør tilbydes Lidocain/Prilocain creme 5% før alle stikprocedurer som 2. valg, hvis det ikke er muligt at få adgang til Tetracain gel 4%(Ia,A,11). Side 21
23 Monitorering Indikatorer (standard angivet i %): 1. Andel af børn der profylaktisk smertelindres med lokalbedøvende creme/gel før alle stikprocedurer (95%). 2. Andel af sundhedsfagligt personale, der er oplært i at forebygge stiksmerter med lokalbedøvende creme/gel hos børn (98%). Dokumentation: Journalen efter hver stikprocedure. Plan for auditering: Ad (1): Hver 6. måned udføres stikprøvekontrol af sygepleje journaler/tjeklister.( jævnfør Den Danske Kvalitetsmodel, Indledning og Bilag 2 (15). Ad (2): Hver 3. måned foretages kontinuerlig dataindsamling til opgørelse af tilfældige nyansatte i henhold til indikator 2, eksempelvis via nyansattes oplærings- og introduktionsprogrammer. Referencer (11) Lander JA, Weltman BJ, So SS The Cochrane Library 2010, Issue 11 Side 22
24 BILAG 2 Evidenstabel over inkluderede studier. Side 23
25 BILAG 3 SØGEPROTOKOL Side 24
26 BILAG 4 Side 25
Klinisk retningslinje for anvendelse af lokalbedøvende creme/gel som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn. Hoved søgeord: Smerter.
Titel Søgeord Klinisk retningslinje for anvendelse af lokalbedøvende creme/gel som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn. Hoved søgeord: Smerter. Andre søgeord: Nyfødte børn, børn, stiksmerter,
Læs mereEdel Landkildehus, sygeplejerske, Børneafdelingen afsnit A7, Aarhus Universitetshospital. Kontaktperson e mail: tlf
Titel HØRINGS- EKSEMPLAR Søgeord Klinisk retningslinje for anvendelse af lokalbedøvende creme/gel som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn. Hoved søgeord: Smerter. Andre søgeord: Nyfødte børn,
Læs mereProfylaktisk behandling af stiksmerter hos børn
Profylaktisk behandling af stiksmerter hos børn Klinisk retningslinje for anvendelse af lokalbedøvende creme/ gel som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn. Problemstilling. Ved manglende kendskab
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og modermælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 22.06.11 Revisions dato:
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereMonitorering af sygeplejefaglig kvalitet
Monitorering af sygeplejefaglig kvalitet Skejby Sygehus, Børneafdeling B A Ragna Holste Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og modermælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereEN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Læs mereThe Joanna Briggs Institute Database EBP
Dato: 15. juni 2018 Helle Lauridsen The Joanna Briggs Institute Database EBP Udgiver: Ovid/Wolters Kluwers Joanna Briggs Institute (JBI) er et internationalt forskningssamarbejde placeret på the Faculty
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereCochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)
Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database
The Joanna Briggs Institute EBP Database JBI blev etableret i 1995 og er et verdensomspændende netværk, som søger at skabe videnskabeligt baserede, standardiserede arbejdsmetoder for sygeplejersker i store
Læs mereAkupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til
Læs mereArtikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving
Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereFS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014
FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014 Fra klinisk problemstilling til klinisk retningslinje - Valg af stikketeknik Udviklingssygeplejerske Ruth Dalton Dagsorden Baggrund for projektet Center for Kliniske
Læs mereNationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Læs mere3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 1849) (n = 1712) (n = 137) (n = 134) Ikke en retningslinje = 44 Ældre version = 15 Ikke omhandlende prostata kræft = 21 Inkluderede retningslinjer (n = 0) 3
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereOle Abildgaard Hansen
Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for
Læs mereHjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt
Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt Helena Hansson Hjemmesykehus for barn helsetjeneste på barns premisser den 2. november 2016 Kræft hos børn og unge 180 200 børn under 18
Læs mereCenter for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereDet behøver ikke gøre ondt
Det behøver ikke gøre ondt Lær enkle metoder til at undgå fastholdelse Hør en mor fortælle om, hvordan det opleves, at få sit barn holdt fast Hør en ung mand fortælle om at blive holdt fast som barn Vi
Læs mereLymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012
Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,
Læs mereAfdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Tlf: 8942 4855 mobil 2639 7839
Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og modermælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn Hoved søgeord: Smerter. Andre søgeord: Nyfødte børn,
Læs mereElektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser
Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region nu tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereTitel. Søgeord. Arbejdsgruppe
Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og brystmælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn Hoved søgeord: Smerter. Andre søgeord: Nyfødte børn,
Læs mereDet Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital
Læs merePædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs mereSøgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye
Søgning i PubMed Onsdag d. 7. januar 2015 Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen bnc@statsbiblioteket.dk Maria Østerbye maoe@statsbiblioteket.dk Dagens program Søgestrategi PubMed Herunder at skaffe
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereDette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen.
Søgeprotokol PICO 1 Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen. Se evt. eksempel på udfyldt skema eller kontakt Retningslinjesekretariatet
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereStudieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereAt læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende
At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem
Læs mereKliniske retningslinjer i kommunalt regi
Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab
Læs mereOrganisering af arbejdet
Organisering af arbejdet Nedsætte hudplejegruppe med forskellige kompetencer kliniske og videnskabelige. Repræsentanter fra relevante afsnit. Gruppen arbejder ud fra et fastsat kommissorium. Mødes en gang
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon
Revision af Kliniske Retningslinjer iht til ny fælles Skabelon Torben Riis Rasmussen & Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe DMCG.dk s Udvalg for Kliniske Retningslinjer Møde Oktober 2017 Fælles skabelon
Læs mereCand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF
Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereLITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)
LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereKommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Læs mereOversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?
Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,
Læs mereArtikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?
Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereCochrane Library Vejledning
Cochrane Library Vejledning Cochrane Library er frit tilgængelig i Danmark, og du kan finde et link til den på Fagbibliotekets hjemmeside. Fritekstsøgning Den simpleste måde at søge i Cochrane Library
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereHvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?
Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere
Læs merePostoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereBilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereSygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereTilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.
Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN
Læs mereForældres oplevelse af symptomer på stress i børneintensive afsnit en kvalitativ metasyntese
Forældres oplevelse af symptomer på stress i børneintensive afsnit en kvalitativ metasyntese Præsentation af kandidatspeciale udarbejdet af intensivspecialsygeplejerske og cand. cur. Rikke Hessing Simonsen
Læs mereHvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?
Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer? Temadag 06.05.10 Trine Allerslev Horsbøl, sygeplejerske, cand.cur Videnskabelig medarbejder, Center for Kliniske Retningslinjer Model for evidensbaseret
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne.
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereVAS SÅ! Har du scoret i dag?
VAS SÅ! Har du scoret i dag? Nefrologiske patienter har også ret til at blive smertevurderet Re-implementering af Region Hovedstadens regionale vejledning: Smertevurdering og smertedokumentation, generelle
Læs mereFlowchart over udvælgelsen af relevante studier fra den systematiske litteratursøgning om observation af fødder.
litteratursøgning om observation af fødder. 1.236 hits fundet ved søgning i databaserne: PubMed: 295 EMBASE: 397 CINAHL: 227 Scopus: 317 1.045 artikler ekskluderet på titel 191 artikler inkluderet på titel:
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereKritisk vurdering af en oversigtsartikel
Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp
Læs mereBørn og Angst. - forberedelse til bedøvelse
Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst
Læs mere- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereElektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser
Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region nu tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.
Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.
Læs mereVejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive
Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Regionshospital
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereDen historiske udvikling for neonatal sygepleje
Den historiske udvikling for neonatal sygepleje - Er der trends inden for neonatal sygepleje? Temadag om MRSA udbrud på neonatalafdelinger i Danmark 4. juni 2019 Neonatologien for 100 år siden + / - Det
Læs mere