LETBANEN LYNGBY - GLOSTRUP Økonomi og finansiering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LETBANEN LYNGBY - GLOSTRUP Økonomi og finansiering"

Transkript

1 LETBANEN LYNGBY - GLOSTRUP Økonomi og finansiering

2 Indhold 3 Forord 4 En letbane på tværs af København 7 Hvad er OPP? 10 Økonomivurdering af traditionel udførelse og OPP 16 OPP-model med kort driftsperiode 18 Kommunal medfi nansiering Udgivet af: Københavns Amt Stationsparken Glostrup Udarbejdet af: Specialkonsulent i Københavns Amt Birgit E. Petersen, i samarbejde med Deloitte Tekstbearbejdelse, opsætning og tilrettelæggelse: Flemming Krog, Københavns Amt Layout: Peter Leuchsenring, Arkitekt MAA Illustrationer: Peter Leuchsenring, Arkitekt MAA, COWI, m.fl. Tryk: Digitprint Juni

3 Forord Det tager tid at komme på tværs af København. Selvom afstandene ikke er de store, sidder mange bilister ofte fast på ringvejene. Og vælger man offentlig transport, er man nødt til at tage omkring Københavns Hovedbanegård eller sidde i en bus i samme kø som bilerne. Derfor vil Københavns Amt have bygget en moderne letbane langs Ring 3 fra Lyngby (med mulighed for forlængelse mod nord til Nærumbanen) til Glostrup (også her med mulighed for forlængelse til Brøndby og Ishøj i syd). Københavns Amt har siden 1997 arbejdet særdeles aktivt for en skinnebåren forbindelse langs Ring 3. Der har været udarbejdet rapporter og der har været vist en vandreudstilling om letbanen. I regeringens trafi kaftale fra 2003 blev der peget specifi kt på letbanen langs Ring 3 i forbindelse med at undersøge offentlig private partnerskaber (OPP). Københavns Amt har derfor i et samarbejde med Transport- og Energiministeriet undersøgt om fi nansieringen af letbanen kan organiseres som et OPP. Efterfølgende har amtet udvidet og suppleret de økonomiske beregninger og i denne rapport redegøres for resultaterne, ligesom der vises en model for, hvordan et OPP tilpasset letbanen kan organiseres. Københavns Amt har igennem årene støttet alt det, der kan føre frem til en letbane. For os er det vigtigt, at den realiseres så hurtigt som muligt til gavn for alle de, der sidder fast i trafi kken i dag. Vibeke Storm Rasmussen Amtsborgmester 3

4 En letbane på tværs af København Bag idéerne om en letbane på tværs af København ligger mange tanker og et stort forarbejde. Der er gennemført en række analyser og vurderinger af forskellige løsninger for forbedring af den kollektive trafi k i korridoren mellem Lyngby og Glostrup. Letbanen i Strassbourg Udvalgte nøgletal for letbanen Eks.:Lundtofte - Brøndby Strand Længde 25,5 km Antal stationer Passagerer per døgn Flere kollektive rejser Færre bilister Kollektiv rejsetid i forhold til i dag -40% En letbane kører på skinner, som et tog, men er lettere. Vognene er meter lange og den får strøm fra ledninger i luften. Letbanen kan køre blandet med den øvrige trafi k, men de store fordele i forhold til hastighed og komfort får man, når den kører i sit eget sporareal. I en række byer særligt i Frankrig, men også i Stockholm, har letbaner fået stor succes. Letbanen skal anlægges, så den generer bilerne så lidt som muligt. Både på vejene og i krydsene vil der være den samme plads til bilerne, som i dag. Det kan alligevel ikke undgås, at letbanen vil tage lidt grøntid fra bilerne, fordi den har fortrinsret i krydsene. Antallet af biler vil falde på Ring 3 med biler pr. døgn - fl est i Lyngby-enden. Det skyldes, at en del bilister vil bruge letbanen i stedet for bilen, fordi det er hurtigt og bekvemt for dem. Og også fordi nogle bilister vil vælge andre ruter. De mange biler, der fortsat vil bruge Ring 3, vil kunne køre her uden større forsinkelser, end i dag. Letbanen kører gennem en række trafi kknudepunkter på sin vej fra Lundtofte til Brøndby Strand eller Ishøj. Ved alle knudepunkterne er der gode muligheder for at skifte. Lyngby st. Stoppested under viadukten tæt ved S-tog og busser Buddinge st. Stoppested lige foran stationen Gladsaxe Trafi kplads. God forgængerforbindelse til pladsens busser 4

5 Herlev st. Trappe og elevator til S-tog Glostrup st. Stoppested syd for stationen tæt ved S-tog Brøndby Strand st. Endestation direkte ud for stationens nordside Ishøj st. Endestation direkte ud for stationens sydside. Letbanen vil køre det meste af døgnet, fra ca. kl. 5 om morgenen til kl. 1 om natten. I hverdagen vil der være 5 minutter mellem afgangene mellem kl. 6 og kl. 20. På andre tidspunkter og på helligdage vil der være 10 minuttersdrift. Letbanen vil køre gennem områder, hvor der allerede i dag bor og arbejder mange mennesker. Den vil give anledning til, at områderne udvikler sig omkring de nye letbanestationer. Her vil dukke nye byområder op. Langs Ring 3 ligger der i dag mange større erhvervsområder. De fl este er fra 1950 erne og 60 erne med meget traditionel industri. Den form for industri er gået tilbage, og fl ere steder står bygninger tomme, og erhvervsejendomme bruges ikke mere. Letbanen vil gøre det attraktivt at forny ældre erhvervsområder. Og den vil begrænse behovet for at bruge bil til de nye arbejdspladser. Derfor kan byudviklingen ske uden, at der kommer alt for mange biler. Udviklingen langs Ring 3 bliver støttet af Regionplan Hovedstadens Udvilingsråd har regionplanen valgt at prioritere byudvikling langs Ring 3. Det er et af de områder, der skal have fokus. Fra den dag, det besluttes at bygge en letbane og til den dag, de første passagerer kan køre med, vil der gå 7 år. Lundtofteparken Anker Engelunds Vej DTU - Akademivej Lyngbygårdsvej Lyngby Storcenter Lyngby st. Gammelmosevej Buddinge st. Buddinge Runddel Dynamovej Amtsygehuset i Herlev Herlev Bygade Herlev st. Ejby Industrivej Herstedøster Industripark Amtssygehuset i Glostrup Roskildevej Glostrup st. Ishøj st. Gladsaxe Trafikplads Brøndby Strand st. 5

6 OPP-selskab Et OPP-selskab er et privat selskab, som har vundet kontrakten med bestilleren om anlæg, drift og vedligehold af letbanen. Alle aftaler, betalinger og leverancer sker mellem den offentlige bestiller og OPP-selskabet, der er bindeled for den samlede organisering og leverance. OPP-selskabet er stiftet med det ene formål at fungere som leverandør af de projektspecifi kke ydelser. OPP-selskabet kan derfor ikke påtage sig andre opgaver og risici end de konkret aftalte. Den offentlige bestiller Den offentlige bestiller er den offentlige part, som varetager alle opgaver i forhold til OPP-selskabet. Bestilleren kan organiseres gennem det administrative apparat, eller gennem en specialiseret bestillerorganisation. Bestillerorganisationen kan ændre karakter, når projektet går fra den kritiske anlægsfase og ind i den mere stabile driftsfase. Der er ikke taget stilling til, hvilken kreds, der udgør bestilleren, men det forudsættes at bestilleren kan låne med en kreditværdighed svarende til stat, region eller kommune. Basisalternativet Basisalternativet er en betegnelse for letbanen udført som et traditionelt offentligt projekt. I basisalternativet indgås der aftaler mellem bestilleren og et antal leverandører af anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesydelser. I basisalternativet vil bestillerens organisering - som ved OPP - kunne organiseres gennem det administrative apparat eller gennem en specialiseret bestillerorganisation. 6

7 Hvad er OPP? Et offentligt privat partnerskab (OPP) er en organisationsform til udbud af offentlige opgaver, hvor design, byggeri, drift, vedligehold og fi nansiering udbydes som en samlet serviceydelse for en periode (typisk år), hvorefter infrastrukturen (letbanen) leveres tilbage til det offentlige. I et OPP-projekt hænger anlægs- og driftsopgaven sammen. Anlægs- og driftsentreprenørerne er sammen om at eje OPP-selskabet, og opnår derved et fælles økonomisk mål nemlig at få nedbragt alle OPP-selskabets omkostninger. De private ejere af OPP-selskabet organiserer selskabets underleverandører og den risikovillige fi nansiering og vigtigst af alt, påtager sig risikoen for det. Betalingerne mellem bestilleren og OPP-selskabet er nøje fastlagt mellem parterne. Derved kan OPPselskabet ikke viderefakturere eventuelle meromkostninger til bestilleren. Dette stiller krav om en meget effektiv projekt- og økonomistyring i OPPselskabet. Og netop fordi OPP-selskabet koordinerer alle projektets aspekter, herunder styring af underleverancerne, er der både incitamenter til og mulighed for at styre processerne. Hovedprincippet i et OPP-projekt er, at OPP-selskabet og bestilleren fordeler projektets risici mellem sig, så hver risiko håndteres af den part, der kan gøre det bedst og billigst. I letbaneprojektet er det i denne indledende OPP-vurdering forudsat, at be-stilleren uanset udførelsesmodel bærer risikoen ved: arealerhvervelse til letbanens tracé, stationer mv. billetindtægten per passager efter fordeling med de øvrige trafi kselskaber det årlige antal passagerer. 7

8 Betalingen vil dog typisk have en incitamentsordning og en række servicemål, som sikrer, at OPPselskabet får økonomiske incitamenter til at tiltrække nye passagerer. OPP er ikke en magisk opskrift til at skaffe penge! Der er nemlig stadig kun to mulige kilder til betaling af investeringer, drift og vedligeholdelse: Brugerne og skatteyderne. Derfor er OPP snarere en organisationsmodel, der i nogle sammenhænge er et bedre alternativ end en traditionel offentlig udførelse af en offentlig serviceopgave. Internationale erfaringer, bl.a. fra den Britiske Rigsrevision, har vist, at OPP både kan give besparelser og større budgetsikkerhed gennem incitamenter til at tænke totaløkonomisk, innovativt og med fokus på effektivitet. Der er også tegn på, at OPP er bedre til at overholde projekternes tidsplaner, hvilket bl.a. kan henføres til, at OPP-selskabet normalt først begynder at modtage betaling, når driftsfasen begynder. Disse vurderinger rummer i sagens natur et element af bak-spejlsbetragtning, og man må da heller ikke være blind for, at der løbende sker en udvikling i leveringen af de offentlige serviceydelser. Set i det lys er det næppe realistisk, at de danske gevinster ved OPP vil udvise kvantespring. OPP vil derimod medføre kvalitative fordele og økonomiske gevinster, som især vil have betydning for at kunne foretage langsigtet og mer sikker budgettering af en række offentlige serviceydelser. Umiddelbart fremstår letbanen som et ganske velegnet OPP-projekt, ikke mindst fordi der reelt er tale om en sammenhængende anlægs- og driftsopgave 8

9 med en betydelig overdragelse af opgaver til den private part. Men OPP-modeller kan være dyrere end traditionelle projekter og fordelene ved OPP er ikke altid tilstrækkelige til at opveje dette. Fordyrelsen skyldes, at den risikovillige kapital, OPP-selskabets ejere stiller til rådighed, kræver et højere afkast end den rente, den offentlige part kan låne til. Det højere afkast er en kompensation til bankerne og aktionærerne i OPP-selskabet for deres risikovillighed. OPP-modellen giver en række nye udfordringer for bestilleren. I OPP er udbudsgrundlaget en funktionsbeskrivelse, ikke en beskrivelse af et detailprojekt, og der er samtidig behov for at gennemtænke og beskrive krav til drifts- og vedligeholdelsesforløb inden udbud. Populært sagt betyder det, at man ved OPP udbyder på funktionskrav: dvs. hvad man vil have, og ikke hvordan OPP-selskabet skal levere det. Det er derfor også begrænsninger i muligheden for efterfølgende at intervenere i projektet under anlægs- og driftsfase. Heri ligger imidlertid samtidig en af OPP-modellens styrker med hensyn til at sikre, at projektet bliver gennemført indenfor de besluttede rammer for tid og økonomi. En af grundene til, at OPP-projekter ofte har en bedre økonomistyring end ved en traditionel offentlig opgaveløsning er, dels at projektet er meget nøje specifi ceret, når det sættes i gang, dels at justeringer eller ændringer i projekterne efter kontrakten er indgået, er sjældnere. Det er ikke sådan, at et OPPprojekt ikke kan justeres undervejs, men de økonomiske konsekvenser ved justeringer vil blive specifi ceret meget nøje og kan derfor let holdes op mod de forbedringer/ændringer, der skal betales for. 9

10 Økonomivurdering af traditionel udførelse og OPP I den økonomiske analyse sammenlignes to måder at organisere letbanen på. Det ene illustrerer en traditionel offentlig opgaveudførelse (basisalternativet). Den anden vurderer de økonomiske konsekvenser af at organisere letbanen som et OPP. En sådan analyse hviler i sagen natur på en række forudsætninger og antagelser herunder ikke mindst om, hvad der karakteriserer en traditionel offentlig opgaveløsning. Da den kreds af offentlige interessenter, som tilsammen udgør bestilleren, ikke er defi neret endeligt, er der i analysen set bort fra moms og skatter. De endelige konsekvenser af dette skal vurderes, når bestillers sammensætning fastlægges og beskrives i forhold til begge udførelsesalternativer. Økonomiberegningerne har til formål at vurdere og sammenligne bestillerens totale udgifter ved at etablere, drive og vedligeholde letbanen over en 30 års periode enten ved basisalternativet eller som OPP. Ved økonomisammenligningen opstilles sammenlignelige levetidsbudgetter for de to alternativer og nutidsværdien af nettoudgifterne beregnes. Nutidsværdien svarer til kontantværdien af udgifterne på det tidspunkt, hvor projektet besluttes igangsat. Ved økonomiberegningerne tages der højde for den offentlige og den private parts forskellige omkostninger til fi nansiering. Ved at tage udgangspunkt i de samlede levetidsomkostninger, adskiller økonomivurderingen sig fra den måde, man traditionelt betragter økonomien i et offentligt infrastrukturprojekt på. Her betragtes projektets udgifter til anlæg, drift og vedligehold 10

11 ofte hver for sig eller der medtages f.eks. alene et budget for driftsudgifterne i de første driftsår. Men i OPP-projektet, hvor hensigten netop er at minimere de samlede levetidsomkostninger, så giver det kun mening af se på den samlede udgift. Derfor er der medtaget skøn over udgifterne til drift og vedligehold i hele perioden. Anlægs-, driftsøkonomi og risici Analysen sammenligner først basisalternativet med en traditionel OPP-model, hvor OPP-selskabet står for fi nansieringen gennem hele kontraktens løbetid. Dernæst ses på en model, hvor bestilleren overtager OPP-selskabet, når den kritiske anlægsfase er overstået og letbanen er taget i brug. Formålet er at reducere de negative effekter af den dyre private kapital. Basisalternativet (traditionel udførelse). I basisalternativet forudsættes den offentlige part at indgå kontrakter med få velafgrænsede fagentrepriser. Derved bærer den offentlige part en vis risiko på den enkelte kontrakt og også i snitfl aden mellem de enkelte kontrakter. Risikoen er bl.a. overskridelser af budget og forsinkelser i en entreprise, som herefter kan få indfl ydelse på økonomien i en anden entreprisekontrakt, etc. Her er der kun begrænset mulighed for at overføre risiko til de private leverandører. Drift og vedligeholdelse af letbanen forudsættes udliciteret gennem EU-udbud i lighed med Metroen. I basisalternativet fi nansierer bestilleren projektet gennem lån med offentlig garanti, bevillinger 11

12 eller med eventuelle frie midler. Basisalternativet forudsætter derfor, at bestilleren har adgang til at optage lån til at fi nansiere projektets meget store udgifter i anlægsfasen. Driftsfasen har ikke samme problemstilling, da analysen viser, at der må forventes at være et lille overskud af letbanens primære drift dvs. før forrentning og afdrag af lån. Basisalternativet tager således udgangspunkt i omtrent de betingelser, de kommunale deltagere i Ørestadsselskabet og de øvrige metroselskaber har haft. Basisalternativet er karakteriseret ved lave fi nansieringsomkostninger. På analysetidspunktet ville projektet kunne fi nansieres til en realrente på 1,7 % p.a. forudsat en langsigtet gennemsnitlig infl ation på ca. 2,3 %. Det, der kan gøre basisalternativet dyrt, er dermed ikke fi nansieringsomkostningerne, men usikkerheden om, hvordan omkostningerne udvikler sig under anlægs- og driftsfasen. OPP. I et OPP har den offentlige part kun en leverandør i hele projektforløbet, nemlig OPP-selskabet. Alle leverancer til den offentlige part og betalingerne til leverandørerne sker gennem OPP-selskabet. På grund af ejernes indskud af aktiekapital og optagelse af ansvarlig lånekapital er OPP-selskabet fi nansielt polstret til at løse opgaven. Dermed står OPPselskabet for at fremskaffe den risikovillige kapital. Betalingen for anlægget og drifts- og vedligeholdelsen sker over en 30-årig driftsperiode med lige store årlige beløb. Her er der ikke noget direkte behov for kommunal lånoptagelse. Men det vil sandsynligvis være nødvendigt at sikre de deltagende kommuner en dispensation fra lånebekendtgørelsen, der 12

13 kræver deponeringer, som svarer til anlægsinvesteringen. OPP-selskabet har betydeligt højere fi nansieringsomkostninger end ved den offentlige lånoptagelse i basisalternativet. Indskuddet af aktiekapital og de store lån, der skal optages for at fi nansiere selve letbanen, er en meget dyr fi nansiering (real kapitalomkostning på 4,8 % i anlægsfasen og 3,0 % i driftsfasen). Hvis OPP-projektet skal være et økonomisk attraktivt alternativ til basisalternativet, skal de høje fi nansieringsomkostninger opvejes af kombinationen af, at risici her ligger hos OPP-selskabet og til selskabets større effektivitet i anlægs-, driftsog vedligeholdelsesopgaverne. Omkostninger i OPP og basisalternativet. Konsekvensen for totaløkonomien er, sammen med omkostningerne til fi nansiering og parternes forskellige evne til at styre økonomi og risiko, gengivet i tabellen nedenfor. Sikkerhedsniveauer for budget (mio. kr.) 5% 50% 95% Basisalternativ Effektivitetsvurdering OPP

14 Basisalternativet Af tabellen fremgår det, at basisalternativet ved et sikkerhedsniveau i budgettet på 50 % vil kunne udføres for ca mio. kr. og med 95 % sandsynlighed vil kunne holdes inden for et budget på ca mio. kr. Ved et sikkerhedsniveau i budgettet på 95 % er der kun 5 % sandsynlighed for, at det fastsatte budget vil blive overskredet, mens der ved et sikkerhedsniveau i budgettet på 50 % tilsvarende er 50 % sandsynlighed for at budgettet vil blive overskredet. I basisalternativet, hvor den offentlige part bærer hovedparten af projektets risici, er det derfor meget vigtigt, at der fra starten afsættes en budgetreserve, som realistisk afspejler den risiko, der ligger i projektet. Budgetreserven skal dække risikoen for tilfældige udsving i budgettet. Det er således ikke en sikkerhed for budgetoverskridelser som følge af ændringer i projektet. Vurdering af effektiviseringsgevinst i OPP For at vurdere størrelsen af de samlede effektiviseringsgevinster i OPP, er der foretaget en effektivitetsvurdering, hvor OPP-selskabets dyre lån er skiftet ud med de billigere, offentlige lån. Beregningen er gengivet i tabellen nedenfor og viser, at den maksimale gevinst ved et sikkerhedsniveau i budgettet på 50 % er på ca. 451 mio. kr. (2.987 mio. kr mio. kr.). Det er med andre ord det beløb, der er til at dække de højere omkostninger til fi nansiering og sikre en evt. gevinst. 14

15 OPP Den pris, OPP-selskabet skal have for at udføre letbanen som OPP-projekt, er et skøn over OPP-selskabets reelle omkostninger til fi nansiering. Dette er på ca mio. kr. og overstiger derved basisalternativet med ca. 211 mio. kr., når de begge måles ved et sikkerhedsniveau i budgettet på 50 %. De højere omkostninger i OPP-selskabet belaster økonomien i projektet med ca. 662 mio. kr. (211 mio. kr mio. kr.). OPP-selskabets kapitalomkostninger indgår i beregningerne, så den fortjeneste, OPP-selskabet i gennemsnit skal have, netop svarer til et sikkerhedsniveau i budgettet på 50 % i OPP. Derfor er det beløbet på mio. kr., der skal holdes op mod det sikkerhedsniveau i budgettet i basisalternativet, der kan opnås for det samme beløb. En nærmere analyse af basisalternativet og OPP viser, at det beløb, OPP-projektet må formodes at skulle have, modsvarer et sikkerhedsniveau i budgettet i basisalternativet på 75 %. Dermed er der kun ca. 25 % sandsynlighed for at basisalternativet vil være billigere end OPP-alternativet. Konklusionen er derfor, at den rene OPP-model, hvor OPP-selskabet står for hele fi nansieringen, ikke er brugbar model, fordi letbanen ganske enkelt bliver for dyr. 15

16 OPP-model med kort driftsperiode Da OPP-modellens store effektiviseringspotentiale viser sig at blive spist op af dyre lån, er det oplagt at forsøge at optimere OPP-modellen, så det størst mulige effektiviseringspotentiale bevares, samtidig med at udgifterne til fi nansiering mindskes. Den næste del af analysen fokuserer derfor på at optimere projektets fi nansiering og organiseringen, så størstedelen af de fordele, der er forbundet med OPP kan bevares. Den optimerede OPP-model adskiller sig fra den traditionelle OPP-model ved, at bestilleren køber OPP-selskabet, når selskabet har anlagt letbanen og haft en succesfuld drift af banen. Den driftsoperatør, der har været med til at etablere letbanen, fortsætter som leverandør eller partner Potentiale ved kort OPP-model (mio. kr.) 5% 50% 95% Basisalternativ Totaløkonomi Anlægsøkonomi Driftsøkonomi (435) (47) 439) Kort OPP-model Totaløkonomi Anlægsselskab Driftsselskab (523) (132) 346 Traditionelt OPP Totaløkonomi Anlægsselskab Driftsselskab (409) (106)

17 i selskabet, indtil driften udbydes eksempelvis i 8-10 år ad gangen. Det svarer til den frekvens, der ses i Trafi kstyrelsens udbud af driftsydelser. Drift og vedligeholdelse af letbanen forudsættes således fortsat at være outsourcet, men prisen er ikke på forhånd lagt fast for en periode på 30 år. Totaløkonomien angiver nutidsværdien for det offentlige af den valgte model. Den korte OPP-model er billigere, fordi den udnytter den bedre økonomistyring i et OPP, og det offentlige fi nansierer anlægget i den lange driftsfase. De beregnede værdier for anlægsselskabet og driftsselskabet i den korte OPP-model afspejler nutidsværdien for den offentlige bestiller af de 2 faser. Fordi den korte OPP-models 50% sikkerhedsniveau i budgettet ligger ca. 175 mio. kr. under det tilsvarende budgetsikkerhedsniveau i basisalternativet, så er der tungtvejende grunde til at foretrække denne model frem for basisalternativet. Samtidig overfører basisalternativet ikke risiko under anlægsfasen; det er indbygget i den korte OPP-model. Modellen åbner mulighed for at driftsoperatøren fortsat vil kunne have en begrænset aktiepost i OPPselskabet efter det offentlige har overtaget selskabet. I beregningerne er dette dog ikke medtaget. Yderligere muligheder for optimering af OPP-modellen Hvis valget falder på denne OPP-model, anbefales det, at der foretages en vurdering af mulighederne for yderligere optimering af projektfi nansieringen. F.eks. i form af en vis offentlig medfi nansiering af anlægsselskabet gennem anlægsfasen. Et sådant udlån fra bestilleren til OPP-selskabet skal i givet fald tilrettelægges sådan, at bestilleren i realiteten ikke får overført risici. 17

18 Kommunal medfinansiering I det analysearbejde, der er foretaget, følger fi nansieringen principperne for de eksisterende og kommende metroetaper. Det vil sige, at uanset hvordan letbanen organiseres, så skal der fastlægges principper for, hvordan de interessenter, som tilsammen udgør bestilleren, skal bidrage til forrentning og afdrag af den gæld, som stiftes til anlæg af letbanen. Ved Metroprojektet deles fi nansieringen mellem staten og de deltagende kommuner. Her baseres det både på direkte bidrag, stigning i grundskyldsindtægter og indtægter fra arealudvikling. I metroens første 3 faser var de kommunale deltagere Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Cityringen vil alene vil have deltagelse af staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. For at vise letbanens fi nansielle aspekter er de økonomiske analyser baseret på nogle indledende betragtninger. Disse modeller vil skulle udbygges og nuanceres i takt med, at kendskabet til det konkrete projekt øges. I basisalternativet, hvor bestilleren spiller en meget aktiv rolle i anlægsfasen, vil der være behov for at opstille en fordelingsnøgle for lånoptagelse. Her skal der også være bestemmelser om, hvordan (og hvornår) de enkelte interessenter yder deres økonomiske bidrag. I OPP-alternativet vil der tilsvarende være behov for at foretage en fordeling af OPP-betalingen, som skal betales løbende i hele projektets løbetid. Med andre ord er der - uanset organiseringen af projektet - kun de samme parter til at betale i sidste ende: Skatteyderne, passagererne og evt. 18 Letbanen i Glostrup

19 bidrag fra private i form af et muligt provenu fra salg af offentlige aktiver (grunde mv.) til private. Kommunernes nærhed til banen samt deres befolkningstal kan som indledende betragtning fungere som grundlag for en fordelingsnøgle. Der er i sagens natur også en række øvrige forhold, som vil kunne inddrages, når betalingsnøglen skal fastlægges. Fordelingsnøglerne vil - i takt med at kravspecifi kationen eller projekteringen af banen skrider frem - kunne korrigeres efter anlægsudgiftens nærmere fordeling (skinnekilometre, antal stationer), samt de enkelte interessenters specifi kke ønsker til letbanens udformning i den pågældende kommune (tilkøb). I forbindelse med fordelingen af økonomien ved en udvidelse af metroen med en Cityring, har der netop ligget sådanne overvejelser til grund for fordelingen af de kommunale tilskud. Her var basisfordelingen baseret på anlægsudgiften i de deltagende kommuner, samt et forholdsmæssigt fordelt statstilskud. Uanset hvordan letbanen organiseres, skal bidragene fastlægges, så gælden som minimum afvikles i takt med at letbanen afskrives. Det bør - afhængigt af organisering af projektet - overvejes at påbegynde betalingen af de offentlige bidrag allerede, når projektet sættes i værk. Anlægsperioden kan så bruges til at konsolidere projektet. Derved bliver den samlede afdragsperiode på ca. 37 år. Det samme princip har ligget til grund for beslutningen om fi nansieringen af metroudvidelsen. Her indskyder deltagerne principielt al kapital i selskabet på det tidspunkt, hvor projektstart er endeligt besluttet. Da referencen i denne analyse er OPP-modellen, Letbanen i Lyngby 19

20 er den mest logiske parallel at beregne størrelsen af det faste årlige bidrag, der skal til for at projektet er endelig forrentet og afdraget ved udløbet af projektperioden. I fordelingsnøglen vægter de direkte interessenters befolkningstal 100%, mens de indirekte interessenters befolkningstal vægter 50%. For interessenter uden angivelse vægter befolkningstallet 0%. Disse vægte kan i sagens natur tilpasses individuelt, ligesom antallet af faktorer, der fastsætter vægtene kan udvides. I aftaleudkastet til Cityringen er fordelingsnøglen for de kommunale bidrag fastlagt i forhold Fordelingsnøgle efter nærhed til letbanen og befolkningstal Indbyg. Vægt Andel Direkte interessenter Albertslund ,00 14% Gladsaxe ,00 31% Glostrup ,00 10% Lyngby-Taarbæk ,00 26% Indirekte interessenter Brøndby ,50 9% Rødovre ,50 9% Interessenter uden angivelse Ballerup % I alt (vægtet) ,00 100% (1) Befolkningstal er per 1. januar 2005 efter det nye danmarkskort (2) Direkte berørte kommuner vægtes med 50% af befolkningstallet Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigsministeriet, Deloitte 20

21 til fordelingen af anlægsudgifterne mellem København og Frederiksberg med ca. 80/20. Optagelse af lån, opnåelse af supplerende finansiering mv. Basisalternativet forudsætter, at kommunerne får den nødvendige adgang til at optage lån til fi nansieringen i anlægsfasen. En anden forudsætning er, at der fastlægges en fornuftig afdragspolitik, så gælden som minimum afdrages i takt med at letbanen afskrives. Driftsfasen byder ikke på samme problemstilling, da analysen viser, at der må forventes at være et lille overskud af letbanens primære drift dvs. før forrentning og afdrag af selve investeringen. Ved OPP er der ikke noget direkte behov for kommunal lånoptagelse, men det vil efter alt at dømme være nødvendigt at sikre de deltagende kommuner en dispensation fra lånebekendtgørelsens deponeringskrav. Grundsalg, stigende indtægter fra grundskyld og dækningsafgifter gennem stigende jordpriser mv. er oplagte kilder til at skaffe supplerende fi nansiering til letbanen. Regionplan 2005 indeholder muligheder for at byfortætte langs Ring 3. HUR har sat en analyse i gang, som med udgangspunkt i et område ved Gladsaxe Trafi kplads, vil give en vurdering af disse muligheder. Den mulige økonomiske betydning for den enkelte interessent skal dog vurderes grundigt. Bl.a. fordi skattestoppet og ændringerne i udligningsordningerne kan have store konsekvenser for det reelle økonomiske udbytte og dermed for værdien som fi nansieringselement. 21

22 Københavns Amt Stationsparken Glostrup

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Københavns Amt, Jørn Gettermann og Birgit Petersen. Deloitte Financial Advisory Services, Klaus Ahm og Troels Lorentzen

Københavns Amt, Jørn Gettermann og Birgit Petersen. Deloitte Financial Advisory Services, Klaus Ahm og Troels Lorentzen Memo Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Dato: 05.05.2006 Til: Københavns

Læs mere

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Offentlig-Private Partnerskaber en genvej til nye anlæg? Investeringer i kollektiv trafik 10. oktober 2008 www.ey.com/dk/opp Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Det gælder spørgsmålet om

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større bygge- og anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Det KAN gøres bedre 2 Vigtige karakteristika ved OPP Kontrakten

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Efter borgermøde 16. januar Spørgsmål og Svar vedrørende letbane langs Ring 3

Efter borgermøde 16. januar Spørgsmål og Svar vedrørende letbane langs Ring 3 Efter borgermøde 16. januar 2014 - Spørgsmål og Svar vedrørende letbane langs Ring 3 Emne Spørgsmål Svar Letbane som samfundsinvestering Vi har et velfungerende kollektivt transportnet i hovedstaden, hvorfor

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Indstilling: Direktionen indstiller at: Lån til finansiering

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt. 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt. 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 117 Offentligt 5. DECEMBER 2016 OPP-workshop Sampension er blandt landets ledende OPP-aktører Betydelig erfaring Sampension har investeret

Læs mere

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen København d. 14. maj 2014 Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen Regeringen og Københavns Kommune er enige om at anlægge og finansiere en metro til Ny Ellebjerg

Læs mere

Finansiering af metro til Rødovre

Finansiering af metro til Rødovre Finansiering af metro til Rødovre Rødovre Kommune 1 Indledning Forfatter: Kristian Kolstrup Dato: 1. december 2014 I dette notat giver vi et overblik over mulighederne for finansiering af en metro til

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25. august 2016 Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser 1. Resume Byrådet besluttede i 2008 af outsource en række specialiserede

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gladsaxe

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Alternative samarbejdsmodeller. mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere. kommunekredit 1

Alternative samarbejdsmodeller. mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere. kommunekredit 1 Alternative samarbejdsmodeller mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere kommunekredit 1 2 kommunekredit Anvendelse af offentlige - private partner skaber (OPP) i kommuner og regioner

Læs mere

Notat. Totaløkonomi og Fase 2-huset i Slagelse som OPP. Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt

Notat. Totaløkonomi og Fase 2-huset i Slagelse som OPP. Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt Deloitte Financial Advisory Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade

Læs mere

Notat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser

Notat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser Deloitte Financial Advisory Services A/S CVR-nr. 25 84 91 4 Weidekampsgade 6 Postboks 16 9 København C Notat Telefon 36 1 2 3 Telefax 36 1 2 4 www.deloitte.dk Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

INVESTERINGSPOTENTIALE FOR MILLIARDER Christiansborg 26. oktober 2016

INVESTERINGSPOTENTIALE FOR MILLIARDER Christiansborg 26. oktober 2016 INVESTERINGSPOTENTIALE FOR MILLIARDER Christiansborg 26. oktober 2016 Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Herlev Glostrup Rødovre Albertslund Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj 2 Vi har zoomet ind på perioden fra 2011

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

OPP-Byggeprojekter Region Sjælland

OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP-Byggeprojekter Region Sjælland OPP konceptet Et Offentlig-Privat Partnerskab - er en type offentlig privat samarbejde, der er kendetegnet ved at design, projektering, etablering og drift og vedligeholdelse

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

BILAG A OPP-redegørelse

BILAG A OPP-redegørelse BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

RUF på Ring 3. Februar 2004

RUF på Ring 3. Februar 2004 RUF på Ring 3 Februar 2004 Notat om perspektiverne for Danmark ved at anvende RUF teknologi til løsning af de presserende problemer på Ring 3 RUF International, Forhåbningsholms Alle 30, 1904 Frb. C. Tlf.

Læs mere

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger. Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI Baggrund og afgrænsninger I projekt Basisnet 1997-99 indgik en højklasset trafikløsning på Ring

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013

OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk. Orienteringsmøde den 1. november 2013 OPP Kalvebod Brygge Projektet i hovedtræk Orienteringsmøde den 1. 1 Hovedrapport Indholdsfortegnelse Hovedrapport 2 1 Projektet i hovedtræk 3 2 Fordeling af risici 4 3 Grundleje og krydsende option 5 4

Læs mere

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014.

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 31 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Rødovre

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Offentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013

Offentligt-Private Partnerskaber. Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Offentligt-Private Partnerskaber Offentlig Sektor Branchemøde del I TR-Forum 2013 Forskellige organisationsformer Model Eksempel Det offentlige som bygherre Den Sorte Diamant, DR-byen Offentligt selskab

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Ørestads- og Metroprojektet (nr. 2) (beretning nr. 3/04) 30. januar 2008 RN A601/08 I. Indledning 1. Jeg oplyste i mit notat til

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt

» Offentlig Privat Partnerskab OPP. Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Offentlig Privat Partnerskab OPP Hvilke kommunale risici i større byggeog anlægsprojekter imødeser OPP-modellen på både kort og lang sigt Danmarks største bygge- og anlægsvirksomhed 5.800 medarbejdere

Læs mere

Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet

Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet Status for letbane i Ring 3 og eksempler på byudvikling ved stationer v projektchef Tove Skrumsager Frederiksen, Metroselskabet Samarbejdsaftale om en letbane fra Lundtofte til Ishøj blev indgået 29. juni

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

GARANTI FOR LÅN TIL DEN NYE RENSE-KONCERN

GARANTI FOR LÅN TIL DEN NYE RENSE-KONCERN [Gul markering] udfyldes af den enkelte kommune Side 1 Version af 9. oktober 2013 med opdaterede beløb GARANTI FOR LÅN TIL DEN NYE RENSE-KONCERN 1. INDSTILLING Forvaltningen indstiller, At [X], der pt.

Læs mere

Det skønnes at koste 15 mia. kr. at anlægge Cityringen, jf. Udredning om Cityringen, maj 2005.

Det skønnes at koste 15 mia. kr. at anlægge Cityringen, jf. Udredning om Cityringen, maj 2005. 2. december 2005 Principaftale om etablering af en Cityring mv. Regeringen, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune er enige om at anlægge og finansiere en Cityring, så den kan tages i brug i 2017.

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december 2015. Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune

Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december 2015. Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune Notat Til: Ballerup Kommune Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. december 2015 Arbejdsprogram for trafikbestilling

Læs mere

2. februar 2006. Aftale om udvidelse af Metroen med en Cityring og ny organisering af Ørestadsselskabet I/S og Københavns Havn A/S

2. februar 2006. Aftale om udvidelse af Metroen med en Cityring og ny organisering af Ørestadsselskabet I/S og Københavns Havn A/S 2. februar 2006 Aftale om udvidelse af Metroen med en Cityring og ny organisering af Ørestadsselskabet I/S og Københavns Havn A/S Der er mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne,

Læs mere

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden udbud af letbaneanalyse til lufthavnen kravspecifikation - Juni 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium

Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Præsentabel ejendom Hvis I er på udkig efter et

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Baggrund og forudsætninger Aarhus Letbane I/S blev stiftet i 2012 med baggrund

Læs mere

Vi har et velfungerende kollektivt transportnet i hovedstaden, hvorfor bruge så mange penge på mere kollektiv transport?

Vi har et velfungerende kollektivt transportnet i hovedstaden, hvorfor bruge så mange penge på mere kollektiv transport? Spørgsmål og svar om letbanen langs Ring 3 Emne Spørgsmål Svar Letbanen som samfundsinvestering Vi har et velfungerende kollektivt transportnet i hovedstaden, hvorfor bruge så mange penge på mere kollektiv

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K. Redegørelse til statsrevisorerne vedr. beretning 3/06 om anskaffelse af IC4-tog

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K. Redegørelse til statsrevisorerne vedr. beretning 3/06 om anskaffelse af IC4-tog Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 1. marts 2007 J. nr. 013-000041 Deres ref. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55 Redegørelse til statsrevisorerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Metroselskabet I/S. Marts 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Metroselskabet I/S. Marts 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Metroselskabet I/S Marts 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Metroselskabet I/S (beretning nr. 11/2009) 8. marts 2011

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Glostrup Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Glostrup

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 04 Estimat inklusiv trafiktal. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 04 Estimat inklusiv trafiktal. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 3. november 2016 Frank Sjøgreen Kyhnauv 04 Estimat 3.2016 inklusiv trafiktal Indstilling: Administrationen indstiller, At Estimat 3.2016 godkendes som

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD FORORD 2 1 INDKØB OG UDBUD 3 2 BAGGRUND, FORMÅL OG MÅL 3 3 POLITIK, STRATEGIER OG RETNINGSLINJER 4 4 GENERELLE KRAV TIL INDKØB OG UDBUD 5 5 KRAV TIL REBILD KOMMUNES LEVERANDØRER

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

Performance Management i Movia

Performance Management i Movia Performance Management i Movia Paper udarbejdet til Ålborg Trafikdage 2010 Henrik Visborg Thune Teamleder budget og økonomistyring Movia Baggrund og formål: Med kommunalreformen i 2007 skiftede det økonomiske

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 8. august 2006 RN A607/06

RIGSREVISIONEN København, den 8. august 2006 RN A607/06 RIGSREVISIONEN København, den 8. august 2006 RN A607/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Ørestads- og Metroprojektet (nr. 2) (beretning nr. 3/04) I. Indledning 1. I mit

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Byvision og Letbane i Ring 3. TØF 1. oktober 2012

Byvision og Letbane i Ring 3. TØF 1. oktober 2012 Byvision og Letbane i Ring 3 TØF 1. oktober 2012 Projektet: et storskala byudviklingsprojekt en fælles byvision fælles omdannelsesstrategier en kobling af by- og trafikudvikling 5..Udvikling af den

Læs mere

OPP MED KOMMUNEKREDIT SOM FINANSIEL PARTNER. December 2014

OPP MED KOMMUNEKREDIT SOM FINANSIEL PARTNER. December 2014 OPP MED KOMMUNEKREDIT SOM FINANSIEL PARTNER December 2014 Modeller for samarbejder og partnerskaber OPP er en organisationsmodel og ikke en finansieringsmodel Parternes respektive kompetencer skal udnyttes

Læs mere

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører.

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. N O T A T Regionernes anvendelse af private leverandører En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. 30-04-2009 Denne analyse præsenterer omfanget

Læs mere

Regnskabet udviser en efterregulering, som er forskellen mellem det betalte tilskud i 2011 og regnskabet. Efterreguleringen udbetales i januar 2013.

Regnskabet udviser en efterregulering, som er forskellen mellem det betalte tilskud i 2011 og regnskabet. Efterreguleringen udbetales i januar 2013. Til Region Sjælland Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 21. maj 2012 Region Sjælland - Følgebrev til regnskab 2011

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere