LETBANEN LYNGBY - GLOSTRUP Økonomi og finansiering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LETBANEN LYNGBY - GLOSTRUP Økonomi og finansiering"

Transkript

1 LETBANEN LYNGBY - GLOSTRUP Økonomi og finansiering

2 Indhold 3 Forord 4 En letbane på tværs af København 7 Hvad er OPP? 10 Økonomivurdering af traditionel udførelse og OPP 16 OPP-model med kort driftsperiode 18 Kommunal medfi nansiering Udgivet af: Københavns Amt Stationsparken Glostrup Udarbejdet af: Specialkonsulent i Københavns Amt Birgit E. Petersen, i samarbejde med Deloitte Tekstbearbejdelse, opsætning og tilrettelæggelse: Flemming Krog, Københavns Amt Layout: Peter Leuchsenring, Arkitekt MAA Illustrationer: Peter Leuchsenring, Arkitekt MAA, COWI, m.fl. Tryk: Digitprint Juni

3 Forord Det tager tid at komme på tværs af København. Selvom afstandene ikke er de store, sidder mange bilister ofte fast på ringvejene. Og vælger man offentlig transport, er man nødt til at tage omkring Københavns Hovedbanegård eller sidde i en bus i samme kø som bilerne. Derfor vil Københavns Amt have bygget en moderne letbane langs Ring 3 fra Lyngby (med mulighed for forlængelse mod nord til Nærumbanen) til Glostrup (også her med mulighed for forlængelse til Brøndby og Ishøj i syd). Københavns Amt har siden 1997 arbejdet særdeles aktivt for en skinnebåren forbindelse langs Ring 3. Der har været udarbejdet rapporter og der har været vist en vandreudstilling om letbanen. I regeringens trafi kaftale fra 2003 blev der peget specifi kt på letbanen langs Ring 3 i forbindelse med at undersøge offentlig private partnerskaber (OPP). Københavns Amt har derfor i et samarbejde med Transport- og Energiministeriet undersøgt om fi nansieringen af letbanen kan organiseres som et OPP. Efterfølgende har amtet udvidet og suppleret de økonomiske beregninger og i denne rapport redegøres for resultaterne, ligesom der vises en model for, hvordan et OPP tilpasset letbanen kan organiseres. Københavns Amt har igennem årene støttet alt det, der kan føre frem til en letbane. For os er det vigtigt, at den realiseres så hurtigt som muligt til gavn for alle de, der sidder fast i trafi kken i dag. Vibeke Storm Rasmussen Amtsborgmester 3

4 En letbane på tværs af København Bag idéerne om en letbane på tværs af København ligger mange tanker og et stort forarbejde. Der er gennemført en række analyser og vurderinger af forskellige løsninger for forbedring af den kollektive trafi k i korridoren mellem Lyngby og Glostrup. Letbanen i Strassbourg Udvalgte nøgletal for letbanen Eks.:Lundtofte - Brøndby Strand Længde 25,5 km Antal stationer Passagerer per døgn Flere kollektive rejser Færre bilister Kollektiv rejsetid i forhold til i dag -40% En letbane kører på skinner, som et tog, men er lettere. Vognene er meter lange og den får strøm fra ledninger i luften. Letbanen kan køre blandet med den øvrige trafi k, men de store fordele i forhold til hastighed og komfort får man, når den kører i sit eget sporareal. I en række byer særligt i Frankrig, men også i Stockholm, har letbaner fået stor succes. Letbanen skal anlægges, så den generer bilerne så lidt som muligt. Både på vejene og i krydsene vil der være den samme plads til bilerne, som i dag. Det kan alligevel ikke undgås, at letbanen vil tage lidt grøntid fra bilerne, fordi den har fortrinsret i krydsene. Antallet af biler vil falde på Ring 3 med biler pr. døgn - fl est i Lyngby-enden. Det skyldes, at en del bilister vil bruge letbanen i stedet for bilen, fordi det er hurtigt og bekvemt for dem. Og også fordi nogle bilister vil vælge andre ruter. De mange biler, der fortsat vil bruge Ring 3, vil kunne køre her uden større forsinkelser, end i dag. Letbanen kører gennem en række trafi kknudepunkter på sin vej fra Lundtofte til Brøndby Strand eller Ishøj. Ved alle knudepunkterne er der gode muligheder for at skifte. Lyngby st. Stoppested under viadukten tæt ved S-tog og busser Buddinge st. Stoppested lige foran stationen Gladsaxe Trafi kplads. God forgængerforbindelse til pladsens busser 4

5 Herlev st. Trappe og elevator til S-tog Glostrup st. Stoppested syd for stationen tæt ved S-tog Brøndby Strand st. Endestation direkte ud for stationens nordside Ishøj st. Endestation direkte ud for stationens sydside. Letbanen vil køre det meste af døgnet, fra ca. kl. 5 om morgenen til kl. 1 om natten. I hverdagen vil der være 5 minutter mellem afgangene mellem kl. 6 og kl. 20. På andre tidspunkter og på helligdage vil der være 10 minuttersdrift. Letbanen vil køre gennem områder, hvor der allerede i dag bor og arbejder mange mennesker. Den vil give anledning til, at områderne udvikler sig omkring de nye letbanestationer. Her vil dukke nye byområder op. Langs Ring 3 ligger der i dag mange større erhvervsområder. De fl este er fra 1950 erne og 60 erne med meget traditionel industri. Den form for industri er gået tilbage, og fl ere steder står bygninger tomme, og erhvervsejendomme bruges ikke mere. Letbanen vil gøre det attraktivt at forny ældre erhvervsområder. Og den vil begrænse behovet for at bruge bil til de nye arbejdspladser. Derfor kan byudviklingen ske uden, at der kommer alt for mange biler. Udviklingen langs Ring 3 bliver støttet af Regionplan Hovedstadens Udvilingsråd har regionplanen valgt at prioritere byudvikling langs Ring 3. Det er et af de områder, der skal have fokus. Fra den dag, det besluttes at bygge en letbane og til den dag, de første passagerer kan køre med, vil der gå 7 år. Lundtofteparken Anker Engelunds Vej DTU - Akademivej Lyngbygårdsvej Lyngby Storcenter Lyngby st. Gammelmosevej Buddinge st. Buddinge Runddel Dynamovej Amtsygehuset i Herlev Herlev Bygade Herlev st. Ejby Industrivej Herstedøster Industripark Amtssygehuset i Glostrup Roskildevej Glostrup st. Ishøj st. Gladsaxe Trafikplads Brøndby Strand st. 5

6 OPP-selskab Et OPP-selskab er et privat selskab, som har vundet kontrakten med bestilleren om anlæg, drift og vedligehold af letbanen. Alle aftaler, betalinger og leverancer sker mellem den offentlige bestiller og OPP-selskabet, der er bindeled for den samlede organisering og leverance. OPP-selskabet er stiftet med det ene formål at fungere som leverandør af de projektspecifi kke ydelser. OPP-selskabet kan derfor ikke påtage sig andre opgaver og risici end de konkret aftalte. Den offentlige bestiller Den offentlige bestiller er den offentlige part, som varetager alle opgaver i forhold til OPP-selskabet. Bestilleren kan organiseres gennem det administrative apparat, eller gennem en specialiseret bestillerorganisation. Bestillerorganisationen kan ændre karakter, når projektet går fra den kritiske anlægsfase og ind i den mere stabile driftsfase. Der er ikke taget stilling til, hvilken kreds, der udgør bestilleren, men det forudsættes at bestilleren kan låne med en kreditværdighed svarende til stat, region eller kommune. Basisalternativet Basisalternativet er en betegnelse for letbanen udført som et traditionelt offentligt projekt. I basisalternativet indgås der aftaler mellem bestilleren og et antal leverandører af anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesydelser. I basisalternativet vil bestillerens organisering - som ved OPP - kunne organiseres gennem det administrative apparat eller gennem en specialiseret bestillerorganisation. 6

7 Hvad er OPP? Et offentligt privat partnerskab (OPP) er en organisationsform til udbud af offentlige opgaver, hvor design, byggeri, drift, vedligehold og fi nansiering udbydes som en samlet serviceydelse for en periode (typisk år), hvorefter infrastrukturen (letbanen) leveres tilbage til det offentlige. I et OPP-projekt hænger anlægs- og driftsopgaven sammen. Anlægs- og driftsentreprenørerne er sammen om at eje OPP-selskabet, og opnår derved et fælles økonomisk mål nemlig at få nedbragt alle OPP-selskabets omkostninger. De private ejere af OPP-selskabet organiserer selskabets underleverandører og den risikovillige fi nansiering og vigtigst af alt, påtager sig risikoen for det. Betalingerne mellem bestilleren og OPP-selskabet er nøje fastlagt mellem parterne. Derved kan OPPselskabet ikke viderefakturere eventuelle meromkostninger til bestilleren. Dette stiller krav om en meget effektiv projekt- og økonomistyring i OPPselskabet. Og netop fordi OPP-selskabet koordinerer alle projektets aspekter, herunder styring af underleverancerne, er der både incitamenter til og mulighed for at styre processerne. Hovedprincippet i et OPP-projekt er, at OPP-selskabet og bestilleren fordeler projektets risici mellem sig, så hver risiko håndteres af den part, der kan gøre det bedst og billigst. I letbaneprojektet er det i denne indledende OPP-vurdering forudsat, at be-stilleren uanset udførelsesmodel bærer risikoen ved: arealerhvervelse til letbanens tracé, stationer mv. billetindtægten per passager efter fordeling med de øvrige trafi kselskaber det årlige antal passagerer. 7

8 Betalingen vil dog typisk have en incitamentsordning og en række servicemål, som sikrer, at OPPselskabet får økonomiske incitamenter til at tiltrække nye passagerer. OPP er ikke en magisk opskrift til at skaffe penge! Der er nemlig stadig kun to mulige kilder til betaling af investeringer, drift og vedligeholdelse: Brugerne og skatteyderne. Derfor er OPP snarere en organisationsmodel, der i nogle sammenhænge er et bedre alternativ end en traditionel offentlig udførelse af en offentlig serviceopgave. Internationale erfaringer, bl.a. fra den Britiske Rigsrevision, har vist, at OPP både kan give besparelser og større budgetsikkerhed gennem incitamenter til at tænke totaløkonomisk, innovativt og med fokus på effektivitet. Der er også tegn på, at OPP er bedre til at overholde projekternes tidsplaner, hvilket bl.a. kan henføres til, at OPP-selskabet normalt først begynder at modtage betaling, når driftsfasen begynder. Disse vurderinger rummer i sagens natur et element af bak-spejlsbetragtning, og man må da heller ikke være blind for, at der løbende sker en udvikling i leveringen af de offentlige serviceydelser. Set i det lys er det næppe realistisk, at de danske gevinster ved OPP vil udvise kvantespring. OPP vil derimod medføre kvalitative fordele og økonomiske gevinster, som især vil have betydning for at kunne foretage langsigtet og mer sikker budgettering af en række offentlige serviceydelser. Umiddelbart fremstår letbanen som et ganske velegnet OPP-projekt, ikke mindst fordi der reelt er tale om en sammenhængende anlægs- og driftsopgave 8

9 med en betydelig overdragelse af opgaver til den private part. Men OPP-modeller kan være dyrere end traditionelle projekter og fordelene ved OPP er ikke altid tilstrækkelige til at opveje dette. Fordyrelsen skyldes, at den risikovillige kapital, OPP-selskabets ejere stiller til rådighed, kræver et højere afkast end den rente, den offentlige part kan låne til. Det højere afkast er en kompensation til bankerne og aktionærerne i OPP-selskabet for deres risikovillighed. OPP-modellen giver en række nye udfordringer for bestilleren. I OPP er udbudsgrundlaget en funktionsbeskrivelse, ikke en beskrivelse af et detailprojekt, og der er samtidig behov for at gennemtænke og beskrive krav til drifts- og vedligeholdelsesforløb inden udbud. Populært sagt betyder det, at man ved OPP udbyder på funktionskrav: dvs. hvad man vil have, og ikke hvordan OPP-selskabet skal levere det. Det er derfor også begrænsninger i muligheden for efterfølgende at intervenere i projektet under anlægs- og driftsfase. Heri ligger imidlertid samtidig en af OPP-modellens styrker med hensyn til at sikre, at projektet bliver gennemført indenfor de besluttede rammer for tid og økonomi. En af grundene til, at OPP-projekter ofte har en bedre økonomistyring end ved en traditionel offentlig opgaveløsning er, dels at projektet er meget nøje specifi ceret, når det sættes i gang, dels at justeringer eller ændringer i projekterne efter kontrakten er indgået, er sjældnere. Det er ikke sådan, at et OPPprojekt ikke kan justeres undervejs, men de økonomiske konsekvenser ved justeringer vil blive specifi ceret meget nøje og kan derfor let holdes op mod de forbedringer/ændringer, der skal betales for. 9

10 Økonomivurdering af traditionel udførelse og OPP I den økonomiske analyse sammenlignes to måder at organisere letbanen på. Det ene illustrerer en traditionel offentlig opgaveudførelse (basisalternativet). Den anden vurderer de økonomiske konsekvenser af at organisere letbanen som et OPP. En sådan analyse hviler i sagen natur på en række forudsætninger og antagelser herunder ikke mindst om, hvad der karakteriserer en traditionel offentlig opgaveløsning. Da den kreds af offentlige interessenter, som tilsammen udgør bestilleren, ikke er defi neret endeligt, er der i analysen set bort fra moms og skatter. De endelige konsekvenser af dette skal vurderes, når bestillers sammensætning fastlægges og beskrives i forhold til begge udførelsesalternativer. Økonomiberegningerne har til formål at vurdere og sammenligne bestillerens totale udgifter ved at etablere, drive og vedligeholde letbanen over en 30 års periode enten ved basisalternativet eller som OPP. Ved økonomisammenligningen opstilles sammenlignelige levetidsbudgetter for de to alternativer og nutidsværdien af nettoudgifterne beregnes. Nutidsværdien svarer til kontantværdien af udgifterne på det tidspunkt, hvor projektet besluttes igangsat. Ved økonomiberegningerne tages der højde for den offentlige og den private parts forskellige omkostninger til fi nansiering. Ved at tage udgangspunkt i de samlede levetidsomkostninger, adskiller økonomivurderingen sig fra den måde, man traditionelt betragter økonomien i et offentligt infrastrukturprojekt på. Her betragtes projektets udgifter til anlæg, drift og vedligehold 10

11 ofte hver for sig eller der medtages f.eks. alene et budget for driftsudgifterne i de første driftsår. Men i OPP-projektet, hvor hensigten netop er at minimere de samlede levetidsomkostninger, så giver det kun mening af se på den samlede udgift. Derfor er der medtaget skøn over udgifterne til drift og vedligehold i hele perioden. Anlægs-, driftsøkonomi og risici Analysen sammenligner først basisalternativet med en traditionel OPP-model, hvor OPP-selskabet står for fi nansieringen gennem hele kontraktens løbetid. Dernæst ses på en model, hvor bestilleren overtager OPP-selskabet, når den kritiske anlægsfase er overstået og letbanen er taget i brug. Formålet er at reducere de negative effekter af den dyre private kapital. Basisalternativet (traditionel udførelse). I basisalternativet forudsættes den offentlige part at indgå kontrakter med få velafgrænsede fagentrepriser. Derved bærer den offentlige part en vis risiko på den enkelte kontrakt og også i snitfl aden mellem de enkelte kontrakter. Risikoen er bl.a. overskridelser af budget og forsinkelser i en entreprise, som herefter kan få indfl ydelse på økonomien i en anden entreprisekontrakt, etc. Her er der kun begrænset mulighed for at overføre risiko til de private leverandører. Drift og vedligeholdelse af letbanen forudsættes udliciteret gennem EU-udbud i lighed med Metroen. I basisalternativet fi nansierer bestilleren projektet gennem lån med offentlig garanti, bevillinger 11

12 eller med eventuelle frie midler. Basisalternativet forudsætter derfor, at bestilleren har adgang til at optage lån til at fi nansiere projektets meget store udgifter i anlægsfasen. Driftsfasen har ikke samme problemstilling, da analysen viser, at der må forventes at være et lille overskud af letbanens primære drift dvs. før forrentning og afdrag af lån. Basisalternativet tager således udgangspunkt i omtrent de betingelser, de kommunale deltagere i Ørestadsselskabet og de øvrige metroselskaber har haft. Basisalternativet er karakteriseret ved lave fi nansieringsomkostninger. På analysetidspunktet ville projektet kunne fi nansieres til en realrente på 1,7 % p.a. forudsat en langsigtet gennemsnitlig infl ation på ca. 2,3 %. Det, der kan gøre basisalternativet dyrt, er dermed ikke fi nansieringsomkostningerne, men usikkerheden om, hvordan omkostningerne udvikler sig under anlægs- og driftsfasen. OPP. I et OPP har den offentlige part kun en leverandør i hele projektforløbet, nemlig OPP-selskabet. Alle leverancer til den offentlige part og betalingerne til leverandørerne sker gennem OPP-selskabet. På grund af ejernes indskud af aktiekapital og optagelse af ansvarlig lånekapital er OPP-selskabet fi nansielt polstret til at løse opgaven. Dermed står OPPselskabet for at fremskaffe den risikovillige kapital. Betalingen for anlægget og drifts- og vedligeholdelsen sker over en 30-årig driftsperiode med lige store årlige beløb. Her er der ikke noget direkte behov for kommunal lånoptagelse. Men det vil sandsynligvis være nødvendigt at sikre de deltagende kommuner en dispensation fra lånebekendtgørelsen, der 12

13 kræver deponeringer, som svarer til anlægsinvesteringen. OPP-selskabet har betydeligt højere fi nansieringsomkostninger end ved den offentlige lånoptagelse i basisalternativet. Indskuddet af aktiekapital og de store lån, der skal optages for at fi nansiere selve letbanen, er en meget dyr fi nansiering (real kapitalomkostning på 4,8 % i anlægsfasen og 3,0 % i driftsfasen). Hvis OPP-projektet skal være et økonomisk attraktivt alternativ til basisalternativet, skal de høje fi nansieringsomkostninger opvejes af kombinationen af, at risici her ligger hos OPP-selskabet og til selskabets større effektivitet i anlægs-, driftsog vedligeholdelsesopgaverne. Omkostninger i OPP og basisalternativet. Konsekvensen for totaløkonomien er, sammen med omkostningerne til fi nansiering og parternes forskellige evne til at styre økonomi og risiko, gengivet i tabellen nedenfor. Sikkerhedsniveauer for budget (mio. kr.) 5% 50% 95% Basisalternativ Effektivitetsvurdering OPP

14 Basisalternativet Af tabellen fremgår det, at basisalternativet ved et sikkerhedsniveau i budgettet på 50 % vil kunne udføres for ca mio. kr. og med 95 % sandsynlighed vil kunne holdes inden for et budget på ca mio. kr. Ved et sikkerhedsniveau i budgettet på 95 % er der kun 5 % sandsynlighed for, at det fastsatte budget vil blive overskredet, mens der ved et sikkerhedsniveau i budgettet på 50 % tilsvarende er 50 % sandsynlighed for at budgettet vil blive overskredet. I basisalternativet, hvor den offentlige part bærer hovedparten af projektets risici, er det derfor meget vigtigt, at der fra starten afsættes en budgetreserve, som realistisk afspejler den risiko, der ligger i projektet. Budgetreserven skal dække risikoen for tilfældige udsving i budgettet. Det er således ikke en sikkerhed for budgetoverskridelser som følge af ændringer i projektet. Vurdering af effektiviseringsgevinst i OPP For at vurdere størrelsen af de samlede effektiviseringsgevinster i OPP, er der foretaget en effektivitetsvurdering, hvor OPP-selskabets dyre lån er skiftet ud med de billigere, offentlige lån. Beregningen er gengivet i tabellen nedenfor og viser, at den maksimale gevinst ved et sikkerhedsniveau i budgettet på 50 % er på ca. 451 mio. kr. (2.987 mio. kr mio. kr.). Det er med andre ord det beløb, der er til at dække de højere omkostninger til fi nansiering og sikre en evt. gevinst. 14

15 OPP Den pris, OPP-selskabet skal have for at udføre letbanen som OPP-projekt, er et skøn over OPP-selskabets reelle omkostninger til fi nansiering. Dette er på ca mio. kr. og overstiger derved basisalternativet med ca. 211 mio. kr., når de begge måles ved et sikkerhedsniveau i budgettet på 50 %. De højere omkostninger i OPP-selskabet belaster økonomien i projektet med ca. 662 mio. kr. (211 mio. kr mio. kr.). OPP-selskabets kapitalomkostninger indgår i beregningerne, så den fortjeneste, OPP-selskabet i gennemsnit skal have, netop svarer til et sikkerhedsniveau i budgettet på 50 % i OPP. Derfor er det beløbet på mio. kr., der skal holdes op mod det sikkerhedsniveau i budgettet i basisalternativet, der kan opnås for det samme beløb. En nærmere analyse af basisalternativet og OPP viser, at det beløb, OPP-projektet må formodes at skulle have, modsvarer et sikkerhedsniveau i budgettet i basisalternativet på 75 %. Dermed er der kun ca. 25 % sandsynlighed for at basisalternativet vil være billigere end OPP-alternativet. Konklusionen er derfor, at den rene OPP-model, hvor OPP-selskabet står for hele fi nansieringen, ikke er brugbar model, fordi letbanen ganske enkelt bliver for dyr. 15

16 OPP-model med kort driftsperiode Da OPP-modellens store effektiviseringspotentiale viser sig at blive spist op af dyre lån, er det oplagt at forsøge at optimere OPP-modellen, så det størst mulige effektiviseringspotentiale bevares, samtidig med at udgifterne til fi nansiering mindskes. Den næste del af analysen fokuserer derfor på at optimere projektets fi nansiering og organiseringen, så størstedelen af de fordele, der er forbundet med OPP kan bevares. Den optimerede OPP-model adskiller sig fra den traditionelle OPP-model ved, at bestilleren køber OPP-selskabet, når selskabet har anlagt letbanen og haft en succesfuld drift af banen. Den driftsoperatør, der har været med til at etablere letbanen, fortsætter som leverandør eller partner Potentiale ved kort OPP-model (mio. kr.) 5% 50% 95% Basisalternativ Totaløkonomi Anlægsøkonomi Driftsøkonomi (435) (47) 439) Kort OPP-model Totaløkonomi Anlægsselskab Driftsselskab (523) (132) 346 Traditionelt OPP Totaløkonomi Anlægsselskab Driftsselskab (409) (106)

17 i selskabet, indtil driften udbydes eksempelvis i 8-10 år ad gangen. Det svarer til den frekvens, der ses i Trafi kstyrelsens udbud af driftsydelser. Drift og vedligeholdelse af letbanen forudsættes således fortsat at være outsourcet, men prisen er ikke på forhånd lagt fast for en periode på 30 år. Totaløkonomien angiver nutidsværdien for det offentlige af den valgte model. Den korte OPP-model er billigere, fordi den udnytter den bedre økonomistyring i et OPP, og det offentlige fi nansierer anlægget i den lange driftsfase. De beregnede værdier for anlægsselskabet og driftsselskabet i den korte OPP-model afspejler nutidsværdien for den offentlige bestiller af de 2 faser. Fordi den korte OPP-models 50% sikkerhedsniveau i budgettet ligger ca. 175 mio. kr. under det tilsvarende budgetsikkerhedsniveau i basisalternativet, så er der tungtvejende grunde til at foretrække denne model frem for basisalternativet. Samtidig overfører basisalternativet ikke risiko under anlægsfasen; det er indbygget i den korte OPP-model. Modellen åbner mulighed for at driftsoperatøren fortsat vil kunne have en begrænset aktiepost i OPPselskabet efter det offentlige har overtaget selskabet. I beregningerne er dette dog ikke medtaget. Yderligere muligheder for optimering af OPP-modellen Hvis valget falder på denne OPP-model, anbefales det, at der foretages en vurdering af mulighederne for yderligere optimering af projektfi nansieringen. F.eks. i form af en vis offentlig medfi nansiering af anlægsselskabet gennem anlægsfasen. Et sådant udlån fra bestilleren til OPP-selskabet skal i givet fald tilrettelægges sådan, at bestilleren i realiteten ikke får overført risici. 17

18 Kommunal medfinansiering I det analysearbejde, der er foretaget, følger fi nansieringen principperne for de eksisterende og kommende metroetaper. Det vil sige, at uanset hvordan letbanen organiseres, så skal der fastlægges principper for, hvordan de interessenter, som tilsammen udgør bestilleren, skal bidrage til forrentning og afdrag af den gæld, som stiftes til anlæg af letbanen. Ved Metroprojektet deles fi nansieringen mellem staten og de deltagende kommuner. Her baseres det både på direkte bidrag, stigning i grundskyldsindtægter og indtægter fra arealudvikling. I metroens første 3 faser var de kommunale deltagere Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Cityringen vil alene vil have deltagelse af staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. For at vise letbanens fi nansielle aspekter er de økonomiske analyser baseret på nogle indledende betragtninger. Disse modeller vil skulle udbygges og nuanceres i takt med, at kendskabet til det konkrete projekt øges. I basisalternativet, hvor bestilleren spiller en meget aktiv rolle i anlægsfasen, vil der være behov for at opstille en fordelingsnøgle for lånoptagelse. Her skal der også være bestemmelser om, hvordan (og hvornår) de enkelte interessenter yder deres økonomiske bidrag. I OPP-alternativet vil der tilsvarende være behov for at foretage en fordeling af OPP-betalingen, som skal betales løbende i hele projektets løbetid. Med andre ord er der - uanset organiseringen af projektet - kun de samme parter til at betale i sidste ende: Skatteyderne, passagererne og evt. 18 Letbanen i Glostrup

19 bidrag fra private i form af et muligt provenu fra salg af offentlige aktiver (grunde mv.) til private. Kommunernes nærhed til banen samt deres befolkningstal kan som indledende betragtning fungere som grundlag for en fordelingsnøgle. Der er i sagens natur også en række øvrige forhold, som vil kunne inddrages, når betalingsnøglen skal fastlægges. Fordelingsnøglerne vil - i takt med at kravspecifi kationen eller projekteringen af banen skrider frem - kunne korrigeres efter anlægsudgiftens nærmere fordeling (skinnekilometre, antal stationer), samt de enkelte interessenters specifi kke ønsker til letbanens udformning i den pågældende kommune (tilkøb). I forbindelse med fordelingen af økonomien ved en udvidelse af metroen med en Cityring, har der netop ligget sådanne overvejelser til grund for fordelingen af de kommunale tilskud. Her var basisfordelingen baseret på anlægsudgiften i de deltagende kommuner, samt et forholdsmæssigt fordelt statstilskud. Uanset hvordan letbanen organiseres, skal bidragene fastlægges, så gælden som minimum afvikles i takt med at letbanen afskrives. Det bør - afhængigt af organisering af projektet - overvejes at påbegynde betalingen af de offentlige bidrag allerede, når projektet sættes i værk. Anlægsperioden kan så bruges til at konsolidere projektet. Derved bliver den samlede afdragsperiode på ca. 37 år. Det samme princip har ligget til grund for beslutningen om fi nansieringen af metroudvidelsen. Her indskyder deltagerne principielt al kapital i selskabet på det tidspunkt, hvor projektstart er endeligt besluttet. Da referencen i denne analyse er OPP-modellen, Letbanen i Lyngby 19

20 er den mest logiske parallel at beregne størrelsen af det faste årlige bidrag, der skal til for at projektet er endelig forrentet og afdraget ved udløbet af projektperioden. I fordelingsnøglen vægter de direkte interessenters befolkningstal 100%, mens de indirekte interessenters befolkningstal vægter 50%. For interessenter uden angivelse vægter befolkningstallet 0%. Disse vægte kan i sagens natur tilpasses individuelt, ligesom antallet af faktorer, der fastsætter vægtene kan udvides. I aftaleudkastet til Cityringen er fordelingsnøglen for de kommunale bidrag fastlagt i forhold Fordelingsnøgle efter nærhed til letbanen og befolkningstal Indbyg. Vægt Andel Direkte interessenter Albertslund ,00 14% Gladsaxe ,00 31% Glostrup ,00 10% Lyngby-Taarbæk ,00 26% Indirekte interessenter Brøndby ,50 9% Rødovre ,50 9% Interessenter uden angivelse Ballerup % I alt (vægtet) ,00 100% (1) Befolkningstal er per 1. januar 2005 efter det nye danmarkskort (2) Direkte berørte kommuner vægtes med 50% af befolkningstallet Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigsministeriet, Deloitte 20

21 til fordelingen af anlægsudgifterne mellem København og Frederiksberg med ca. 80/20. Optagelse af lån, opnåelse af supplerende finansiering mv. Basisalternativet forudsætter, at kommunerne får den nødvendige adgang til at optage lån til fi nansieringen i anlægsfasen. En anden forudsætning er, at der fastlægges en fornuftig afdragspolitik, så gælden som minimum afdrages i takt med at letbanen afskrives. Driftsfasen byder ikke på samme problemstilling, da analysen viser, at der må forventes at være et lille overskud af letbanens primære drift dvs. før forrentning og afdrag af selve investeringen. Ved OPP er der ikke noget direkte behov for kommunal lånoptagelse, men det vil efter alt at dømme være nødvendigt at sikre de deltagende kommuner en dispensation fra lånebekendtgørelsens deponeringskrav. Grundsalg, stigende indtægter fra grundskyld og dækningsafgifter gennem stigende jordpriser mv. er oplagte kilder til at skaffe supplerende fi nansiering til letbanen. Regionplan 2005 indeholder muligheder for at byfortætte langs Ring 3. HUR har sat en analyse i gang, som med udgangspunkt i et område ved Gladsaxe Trafi kplads, vil give en vurdering af disse muligheder. Den mulige økonomiske betydning for den enkelte interessent skal dog vurderes grundigt. Bl.a. fordi skattestoppet og ændringerne i udligningsordningerne kan have store konsekvenser for det reelle økonomiske udbytte og dermed for værdien som fi nansieringselement. 21

22 Københavns Amt Stationsparken Glostrup

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Indstilling: Direktionen indstiller at: Lån til finansiering

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Principaftale. om anlæg og drift af. en letbane på Ring 3

Principaftale. om anlæg og drift af. en letbane på Ring 3 » 1 Principaftale om anlæg og drift af en letbane på Ring 3 København den 20. juni 2013 2 København den 20. juni 2013 Principaftale om anlæg og drift af en letbane på Ring 3 Indledning Staten ved Transportministeriet,

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium

Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Præsentabel ejendom Hvis I er på udkig efter et

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014 Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt

Læs mere

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane Københavns Amt Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane December 2003 Tabelrapport Projektledere: Asger H. Nielsen Casper O. Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører. Materialet

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers 1. Indledning Randers Kommune har i samarbejde med Ernst & Young ladet en vurdering af kommunens skolebygninger udarbejde. Derved er der etableret

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme Gladsaxe Kommune BOA, BYP, LS. 13. april 2011 Økonomiudvalget 03.05.2011 Punkt nr. 133, bilag 2 Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet - Organisering, finansiering og resultater Ved Terminalsamarbejdet mellem HUR, DSB, DSB S-tog og Banestyrelsen. Oplægsholdere HA, HD Brian Haapanen og Civilingeniør

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

LEJEPROSPEKT Gennemgribende istandsat erhvervspark God beliggenhed tæt på Ring 3 og motorvejsnettet

LEJEPROSPEKT Gennemgribende istandsat erhvervspark God beliggenhed tæt på Ring 3 og motorvejsnettet Slotsherrensvej 215, 2610 Rødovre Tlf.: 36 72 99 10, Fax: 36 72 99 12 www.frihedengruppen.dk LEJEPROSPEKT Gennemgribende istandsat erhvervspark God beliggenhed tæt på Ring 3 og motorvejsnettet Smedeland

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

Randers Svømmebad. Appendiks A - Krav til tilbudsmodel. 12. januar, 2011

Randers Svømmebad. Appendiks A - Krav til tilbudsmodel. 12. januar, 2011 Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Strandvejen 44 DK-2900 Hellerup www.pwc.dk Telephone +45 39 45 39 45 Appendiks A - Krav til tilbudsmodel 12. januar, 2011 Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Nem adgang til Ring 3 og motorvejsnettet. Nu udbydes dette moderne kontorlejemål i en markant

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

N y t Off entlig-privat partnerskab

N y t Off entlig-privat partnerskab N y t Off entlig-privat partnerskab Off entlig-private partnerskaber (OPP) har haft en lang og forholdsvis begrænset opstart i Danmark, men i den seneste tid er der kommet mere og mere fokus på OPP. Samtidig

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP KONFERENCE OM OPP MED FOKUS PÅ TRANSPORTSEKTOREN Peter Bisgaard, Partner & Andreas Christensen, Partner 27. Maj 2014 AGENDA side 2 1. Hvordan er OPP-projekter struktureret?

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Notat. Budget 2013 Middelfart Spildevand

Notat. Budget 2013 Middelfart Spildevand Notat Oprettelsesdato: 8. november 2012 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: [Journalnr.] Budget 2013 Middelfart Spildevand Budget 2013 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Projektorganisering (I) OPP er en (projekt)organiseringsmodel ikke en finansieringsmodel! Bygherre Glem technicalities omkring finansiering

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Standard for Programoplæg

Standard for Programoplæg Standard for Programoplæg Etablering af (institution, sted) Firmanavn. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme PROGRAMOPLÆG Etablering af (institution, sted) ORIENTERING Al kursiv-tekst

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Hans Henrik Christiansen 17 Status for udbud Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orientering om status for

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 14.8.215 Sagsbeh. pwb11 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu. Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Måling af passagerpræferencer - hvad betyder noget? Rejsetid

Læs mere

JUNI 2013 AALBORG LETBANE FINANSIERING OG ORGANISATION

JUNI 2013 AALBORG LETBANE FINANSIERING OG ORGANISATION JUNI 2013 AALBORG LETBANE FINANSIERING OG ORGANISATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2013 AALBORG LETBANE - FINANSIERING

Læs mere

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Deals Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Privat og fortroligt Agenda 1. Formål med den økonomiske vurdering af rådhusprojektet 2. Beskrivelse af de forskellige samarbejdsmodeller 3.

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Det samlede regnskab, inklusiv de generelle regnskabsprincipper fremgår af publikationerne 2012 Årsregnskab og 2012 fordelingsregnskab 1.

Det samlede regnskab, inklusiv de generelle regnskabsprincipper fremgår af publikationerne 2012 Årsregnskab og 2012 fordelingsregnskab 1. Til Gribskov Kommune Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 23. april 2013 Gribskov Kommune - Følgebrev til regnskab

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet December 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere