Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap
|
|
- Inger Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap
2 Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy 1 Indledning Kun 4% af dem, der bliver betegnet som blinde, har slet ikke noget syn. De resterende 96% har en brugbar synsrest, som de kan bruge i deres daglig-dag. Udviklingshæmmede med synshandicap er sjældent blevet trænet i, hvordan de bedst muligt udnytter deres synsrest, og derved bliver livet mere vanskeligt for disse mennesker, end det behøvede at være. Deres mulighed for ved hjælp af synet at lære nye ting bliver også forringet. Børn med synshandicap er nødt til at lære ting på en mere struktureret måde end seende børn; de har brug for at udforske ting med deres egne hænder for at få en forståelse af tingen, og de er nødt til bevidst at træne færdigheder, som seende børn selv tilegner sig ved at iagttage og efterligne andre. Blinde børns forståelse af deres omverden er afhængig af, at andre mennes-ker fortæller dem om deres omgivelser og om, hvad der foregår. De har også brug for hjælp til at strukturere de sanseindtryk, de modtager fra andre san-ser. Børn med synshandicap udvikler sig langsomt motorisk og skal bruge opmærksomhed og energi på at styre deres krop på et tidspunkt, hvor denne funktion er fuldt automatiseret hos det seende barn. Synshandicappede voksne kan stadig have en opfattelse af omverdenen, der på væsentlige områder afviger fra seendes. Den information, de har modtaget gennem den visuelle kanal, er væsentlig reduceret og er måske aldrig blevet helt forstået. Nogle gange har den synshandicappede ikke fået tilstrækkelig forklaring fra sine omgivelser, nogle gange har omgivelserne ikke kunnet sætte sig ind i, hvad den synshandicappede havde brug for at få at vide i forskellige situationer. Når man har intet eller kun lidt syn, kan det for eksempel være svært at sætte tilstrækkelig pris på sine egne succeser. Det kan være svært for en synshandicappet at sammenligne sig selv og sine præstationer med andres, og synshandicappede kan derfor have behov for at få fortalt, hvordan de klarer sig. At være synshandicappet har stor betydning for, hvordan et menneske opfat-ter omverdenen og tilegner sig færdigheder. Når man arbejder med mennes-ker, der er udviklingshæmmede og synshandicappede, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man kan bedst kan hjælpe den pågældende til at klare de særlige problemer, der er forbundet med at have intet eller kun lidt syn. 1 Gill Levy er Information Officer i Royal National Institute for the Blind, Information Service on Multiple Disability, London, England.
3 Indlæring af begreber og tilegnelse af færdigheder særlige vanskeligheder for synshandicappede Mennesker, der er født med et alvorligt synshandicap, eller som er blevet blinde i deres allerførste leveår, forstår af og til ord, der beskriver ting, handlinger og situationer, anderledes end mennesker, der kan se: Ting at beskrive et tog for en person, der aldrig har kunnet se, er meget svært! Mon den blinde virkelig ville kunne forstå beskrivelsen og danne sig et indtryk i sin bevidsthed, der svarer til virkelighedens tog? Ting, der kun vanskeligt lader sig beskrive ved hjælp af lydindtryk, berøring, lugt eller smag, kan være virkelig svært for blinde helt at forstå. Handlinger hvordan skal man beskrive det 'at se' over for et menneske, der aldrig har kunnet se? Hvordan skal man beskrive mange af de aktiviteter, som seende gør i deres dagligdag som for eksempel at krydse over en stor åben plads eller finde vej i et indkøbscenter? Situationer man kan forstille sig, at man går ind i et rum, hvor to personer står og taler sammen, men hvor fjernsynet samtidig er tændt, og en journalist er i gang med et interview. Hvis man ikke kan se, kan det godt være vanske-ligt umiddelbart at forstå, hvad der foregår i rummet. Nogle udviklingshæmmede med synshandicap finder det svært at lære abstrakte begreber for eksempel giver ord som 'op' og 'ned', eller 'højre' og 'venstre' måske slet ikke mening for dem. Vælg opgaven omhyggeligt Det er vigtigt, at man er omhyggelig med at udvælge opgaver samt med at sikre sig, at alle har den samme forståelse af opgaven og målet med den. For eksempel når der skal laves te. Udviklingshæmmede med synshandicap, der har levet hele deres liv på institution, tror måske, at te ankommer i en kop med en passende mængde mælk og sukker i. Hvis de altid er blevet præsenteret for te på denne måde, ved de naturligvis ikke noget om, hvor-dan te bliver lavet. De behøver mulighed for at berøre en kold tepotte, lugte tebladene, høre vandet koge, føle den tomme kop osv. De behøver også hjælp til at forstå, at en bestemt kop ikke er det samme som alle andre kopper, men at alle kopper har nogle fælles karakteristika. I en personalegruppe kan der være forskellige måder at lave te på på grund af hjemlige vaner eller forskellig etnisk baggrund. Der er mange måder at udføre opgaver på. Det er vigtigt at være opmærksom på disse forskelle, så den synshandicappede ikke bliver forvirret.
4 Er tebrygning overhovedet den rigtige opgave for en given person? Hjælper det vedkommende til også at lære andre ting? Er det sjovt og interessant for vedkommende? Skab motivation Mange udviklingshæmmede med synshandicap synes at mangle motivation. Nogle har oplevet at blive overbeskyttet og har ringe selvtillid. De har lært, at andre mennesker ikke forventer sig noget videre af dem og deres rolle har været den passive modtagers rolle. Mennesker har brug for at føle, at de kan noget! Måske skal de presses lidt og opfordres kraftigt af personalet for at have lyst til at prøve at lære at gøre ting selv. Vær opmærksom på den synshandicappedes omgivelser Livet som synshandicappet kan gøres meget lettere, hvis den synshandicappede får hjælp til at bruge den synsrest, vedkommende har sammen med de andre sanser især hørelse og følesans. Belysning en god belysning er vigtig. Nærarbejde, som for eksempel at sy eller bælge ærter, kræver måske ekstra lys bagfra. Skarpt lys er ubehageligt og distraherende. Selv en person, som er i stand til at orientere sig i halv-mørke, kan have problemer med at blive blændet i skarpt lys og kan her blive helt blind. Det afhænger ganske af den enkeltes syn, og øjets evne til at omstille sig. Man kan få hjælp til individuel tilpasning af belysning hos amtets synskonsulenter. Kontrast farvekontraster kan være en hjælp. Det kan sætte en svagsynet i stand til at se og finde ting for eksempel en brun dør mod en hvid væg. Det er også en god ide at anvende kontraster, når man dækker bord: klart farvet porcelæn og bestik på en ensfarvet dug i en kontrastfarve. Husk desuden: klar hvid kan let blænde. Lyd baggrundsstøj fra fjernsyn, radio eller musik kan let forstyrre andre lyde, som den synshandicappede kan have fornøjelse af at høre, såsom fodtrin fra en person. At sænke niveauet for baggrundsstøjen kan hjælpe den synshandicappede med at forstå sin omverden bedre det giver vedkommende mulighed for at bruge sin hørelse til at fokusere på, hvad der foregår i omgivelserne og identificere de enkelte lyde. Høje lyde kan gøre en person nervøs og forskrækket. Det er meget lettere og mindre udmattende at koncentrere sig og lære i rolige omgivelser. Vælg redskaber omhyggeligt Det er en god ide at give sig tid til at tænke over, hvilke redskaber man vil benytte til den enkelte opgave og i forvejen sørge for at de er til stede. Klart farvede ting ses lettere end ting, der går i ét med baggrunden for eksempel er
5 det lettere at se og bruge en kraftig træbøjle mod en væg i en kontrast-farve end en bøjet stålbøjle. Det er også lettere at lære at hælde farvet juice i et glas i en anden farve. At lære at hælde vand i et klart glas, er en opgave, som en svært synshandicappet kun kan lære at klare ved at føle sig frem. Mennesker med dårligt syn har også brug for at lære at genkende ting. De bør opfordres til at bruge deres lugte- og følesans. Men nogle ting behøver særlige markeringer det er ikke altid muligt at kende forskel på en dåse henkogte ferskner og en dåse tomatsuppe, før man har lukket dåserne op! Nogle køkkenog husholdningsredskaber kan være farlige at bruge for en stærkt synshandicappet, hvis de mangler de nødvendige markeringer. Det er muligt at få gode råd angående disse ting hos amtets synskonsulenter eller på hjælpemiddelcentralen i amtet. Del opgaven op Når man skal lære en udviklingshæmmet med synshandicap en ny opgave, er det en god ide at dele opgaven op i små delopgaver, der er overskuelige. Dog er det vigtigt at huske, at synshandicappede kan have specielt svært ved at forstå, hvorfor én delopgave kommer før en anden, ligesom det er særlig svært at huske en række af handlinger, når man ikke har synsindtryk at støtte sig til. Det er også vigtigt at huske ikke at give for mange informa-tioner på én gang. Når man har intet eller kun lidt syn kan det være svært at glæde sig over sine egne fremskridt. Det kan være en god ide at fortælle vedkommende, at han eller hun har klaret opgaven eller delopgaven tilfredsstillende. Forklar og demonstrer For at få en udviklingshæmmet blind eller svagsynet til at forstå en opgave er det ofte nødvendigt med mere end en mundtlig forklaring. Tal langsomt, og brug kun nogle enkelte nøgleord eller tegn. Gør det enkelt. Lad den udviklingshæmmede blinde eller svagsynede få tid til at føle på og gøre sig fortro-lig med de redskaber, der skal bruges. Demonstration af redskaberne skal måske foregå ved, at personen, der arbejder med den synshandicappede, holder sine hænder over den synshandicappedes for således at hjælpe med at udforske redskaber og omgivelser med hænderne. Når man har et synshandicap, vil man ofte behøve mere tid til at lære ting end seende, og man vil ofte være længere tid om den enkelte opgave, når man har lært den. Det er vigtigt, at andre mennesker og her personalet er klar over dette, så de ikke skynder for meget på den synshandicappede eller simpelthen overtager opgaven.
6 Prøv selv! Hvis den udviklingshæmmede blinde eller svagsynede ikke gør fremskridt, så spørg dig selv hvorfor! Måske har personalet undervurderet, hvor vanskelig en opgave er, når man ikke kan se; måske har personalet valgt de forkerte redskaber eller den forkerte opgave; eller måske har personalet ikke givet vedkommende tid nok til at lære opgaven. Det sker ofte, at personale glemmer at tænke over, hvor vigtigt synet er i forhold til at koordinere alle de forskellige sanseindtryk især høre- og føleindtryk. Selvom de fleste, der kaldes blinde, har en brugbar synsrest, kan det stadig være en god ide, hvis du prøver at lukke dine øjne eller tage bind for øjnene og så gennemgår de forskellige dele i en opgave, du påtænker at lære en synshandicappet. Det kan give en fornemmelse af, om de enkelte delopga-ver er for komplekse, og hvor de største udfordringer i opgaven ligger, når man ikke kan se. Det sker, at mennesker, som man troede var så svært handicappede, at de slet ikke kunne lære noget nyt, alligevel viser sig at kunne udvikle sig - nogle gange langt videre end nogle kunne have drømt om. Det sker faktisk! RNIB, Januar Udgivet af Videncenter for Synshandicap august 1995 Originalens titel: 'Hints on teaching skills to people with visual and learning disabilities Oversat til dansk og bearbejdet af Annegrethe Nielsen, Videncenter for Synshandicap.
Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion
Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet
Læs mereOm at ledsage en synshandicappet kørestolsbruger
Om at ledsage en synshandicappet kørestolsbruger Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Om at ledsage en synshandicappet kørestolsbruger Af Gill Levy 1 Denne pjece er lavet på baggund af RNIB's
Læs mereVær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede
Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Af Gill Levy, RNIB Bearbejdet af øjenlæge Mette Warburg Videncenter for Synshandicap Vær opmærksom på synsproblemer
Læs mereOm syn og hvad det kan bruges til i arbejdet med udviklingshæmmede med synshandicap
Om syn og hvad det kan bruges til i arbejdet med udviklingshæmmede med synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Om syn og hvad det kan bruges til i arbejdet med udviklingshæmmede
Læs mereGode råd om borddækning og spiseteknik for udviklingshæmmede voksne med synshandicap
Gode råd om borddækning og spiseteknik for udviklingshæmmede voksne med synshandicap Af Tina Pensdorf, Blindenetværket i Københavns Amt Videncenter for Synshandicap Gode råd om borddækning og spiseteknik
Læs mereSSQ version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn : Dato : Alder :
SSQ version 5.6 Gode råd om besvarelsen De følgende spørgsmål drejer sig om din evne til og oplevelse i forbindelse med at høre og lytte i forskellige situationer. For hvert spørgsmål skal du angive dit
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereJUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012
JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 KROP OG BEVÆGELSE Efter en lang pause med temaugerne sommeren over, var det nu tid til vores femte temauge, som var læreplanspunktet Krop og bevægelse. MANDAG: Vi
Læs mere[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?
[Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereSSQ-C version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn: Dato: Alder:
SSQ-C version 5.6 Gode råd om besvarelsen De følgende spørgsmål drejer sig om din evne til og oplevelse i forbindelse med at høre og lytte i forskellige situationer. Du svarede på de samme spørgsmål tidligere,
Læs mereLæseudviklingens 12 trin
Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget
Læs mereintroduktion tips og tricks
Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereDet er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?
Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 2 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereVi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.
1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereDit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år
Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at
Læs mereOm besvarelse af skemaet
Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Målet er, at barnet: vise tryghed og tillid til andre børn og voksne er tryg blandt kendte
Læs mereStil ind på et foto af en afdød
Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker
Læs mere- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra klasse
- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra 1.-3. klasse I TOTAL!DANS! er børn publikum, og samtidig frie til at bevæge sig og deltage fysisk aktivt i koreografien, mens den sker.
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs meremaden måltider med matematisk opmærksomhed
fortæl om maden måltider med matematisk opmærksomhed billedkortene Billedkortene giver med tekst og billeder forslag til, hvordan I før, under og efter måltidet kan arbejde med 1½ - 3 årige børns maddannelse
Læs mereIDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup
IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereSmåbørn med synshandicap Ideer til samvær, leg og oplevelser
Småbørn med synshandicap Ideer til samvær, leg og oplevelser Af Henning Bjørnholt, Birgit Mikkelsen, Peter Mølgaard, Birgit Olsen og Kaj Therkildsen Udgivet af Videncenter for Synshandicap Småbørn med
Læs mereLURE BOG FOR TOSPROGEDE
Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav
Læs mereMotorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Læs mere5 måder at reducere dine Powerpoint tekster
1 Slides og præsentationer med alt for meget tekst er kedelige og kan ikke holde dit publikum fanget. Hvordan reducerer du mængden af tekst på dine slides? Hvordan får du gjort dem simple? // www.facebook.com/slidemarkting
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereBarnets krop og bevægelse i vuggestuen
Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,
Læs mereGuldsmeden en motorikinstitution
Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,
Læs mereAt lære at læse er et fælles ansvar!
Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-
Læs mereHverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløb Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD -
Læs mereSådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme
Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereat barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner
30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereSKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereJeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om
INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle
Læs mereIndhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12
Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre bevæger sig mod eller rækker ud efter andre
Læs mereFORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN..
FORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN.. Hypnoseværkstedet HYPNOSE MED BØRN * Nørrevej 6. 6340 Kruså *tlf. 74678290 1 VEJLEDNING I AT FORBEREDE BØRN PÅ HYPNOSEN. FØRST DET PRAKTISKE ANKOMST, PARKERING OG VENTEVÆRELSE
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereEt synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.
Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen
Læs mereNår syn og hørelse svigter
Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne
Læs mereBarnets krop og bevægelse i vuggestuen
Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,
Læs mereGuide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen
Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien
Læs mereOplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede. Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom.
Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom. Synscentralen Storstrøms Amt Januar 2006 Baggrund Mange psykisk udviklingshæmmede
Læs mereHvad er. Mindfulness? KAPITEL 1
Hvad er Mindfulness? KAPITEL 1 Hvad er Mindfulness? Lad mig begynde med at stille dig tre spørgsmål: Oplever du, at når du lægger hovedet på puden om aftenen, så er dit hoved fyldt med tanker? Oplever
Læs mereSSQ-B version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn: Dato: Alder:
SSQ-B version 5.6 Gode råd om besvarelsen De følgende spørgsmål drejer sig om din evne til og oplevelse i forbindelse med at høre og lytte i forskellige situationer. Du svarede på de samme spørgsmål tidligere,
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereOVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.
FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereIT Cafe for ældre, blinde og svagtseende borgere på Fyn. Afsluttende rapport
IT Cafe for ældre, blinde og svagtseende borgere på Fyn Afsluttende rapport 1 Med økonomisk støtte fra Ensomme Gamles Værn (EGV) har IT afdelingen ved Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Syn,
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereOpgaver: Isbjørnen. 2. Læs side 4 igen. Hvad gør isbjørnen, når den skal fange en sæl?
Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag Titel Fotografi Indholdsfortegnelse Overskrift Tegning Stikord Figurtekst Skema Sidetal Faktaboks Landkort Udgivelsesår Punktopstilling
Læs mereNina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn
Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness
Læs mereLær at udfordre din angst
Angst Lær at udfordre din angst Har du angst som forhindrer dig i at have en god hverdag, kan vi tilbyde dig et forløb i Den Gode Modtagelse. Vi vil i gruppen: Støtte dig i at arbejde med din angst Give
Læs mereNYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull
NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i
Læs mereKulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve
Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve Voksne der opsøger kultur og udtrykker sig kulturelt. Traditioner. Alternative normer og traditioner. Kulturelle oplevelser i det omgivende
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs mereTilbud til voksne med synsnedsættelser
Kommunikationscentret Tilbud til voksne med synsnedsættelser 1 2 Hvem er vi? Synsafdelingen består af syv synskonsulenter og to optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område
Læs mereMobility med blinde småbørn - Metoder og inspiration
Mobility med blinde småbørn - Metoder og inspiration Lene Herlyng Kreuter Synskonsulent og instruktør i Orientering og mobility Indholdsfortegnelse Mobility også for småbørn side 4 Ledsageteknikker side
Læs mereAT RIDE LÆR. På en let måde. Atelier. Jane Holderness-Roddam. Lær ridningens grundlæggende principper og føl dig sikker som rytter på bare to dage.
Lær ridningens grundlæggende principper og føl dig sikker som rytter på bare to dage. Find ud af, hvordan du kan kommunikere med din hest og få den til at gøre, hvad du vil have den til. Følg de let forståelige
Læs mereTi gode råd om dit barns sprog
Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan
Læs merePædagogisk læreplan for vuggestuen
Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA
OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,
Læs mere(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)
Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men
Læs mereTænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI
Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig
Læs mereAt lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.
At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece
Læs mereHvem henvender vi os til?
1 Hvem er vi? SYN Synsafdelingen består af 5 synskonsulenter og 2 optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område samt special og svagsynsoptiske område. Hvem henvender vi os
Læs mereOptik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.
CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end sig veksler
Læs mereKlubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mere