Elevfokuseret Selvevaluering

Transkript

1 Elevfokuseret Selvevaluering BUSI ESS FORUM Udvikling af elever Processer i Medarbejdere Mål og strategi Udvikling og forbedring Samarbejde Bevis for afholdelse Strøm, Styring og IT grundforløb (EUD) ved Aarhus Tekniske Skole har den 17. juni 2009 gennemført en helhedsorienteret selvevaluering efter modellen for Elevfokuseret Selvevaluering. Lærerteamet (repræsenteret ved atc, efk, jeb, jlp, lsk, mmj) gennemførte forløbet. I selvevalueringsforløbet indgik følgende elementer: 1. Der er udarbejdet et fælles dokument, der beskrivelser den måde, uddannelsen arbejder på og de resultater, som der er opnået. 2. Der er etableret et fælles overblik over, hvad der gøres godt, og hvor der kan skabes forbedringer 3. Forbedringsaktiviteter er blevet prioriteret ud fra et fælles sæt udvælgelseskriterier 4. Der er udarbejdet udkast til løsninger for udvalgte forbedringsaktiviteter Afdelingen/uddannelsen har prioriteret at arbejde med følgende forbedringsområder: Beføjelser og ansvar for Team grundforløb (A1) Sikring af et socialt skole/smiljø (B7) Sikring af de rigtige kompetencer (faglige og pædagogiske) i forhold til mv. (D2) Opdatering af udviklingstendenser indenfor fag og pædagogik (D4) Jacob Buhl Jensen (direktør) Business Forum Ib Kronborg (uddannelseschef) Carl Ove Broen (områdeleder) Århus Teknisk Skole BUSI ESS FORUM CVR Morelgangen 5 DK-3460 Birkerød info@bforum.dk

2 Indhold Side Kort introduktion til forløbet 1 Spørgerammen 2 Uddybet forbedringsaktiviteter 3-6 Yderligere information om selvevaluering og spørgeramme fås hos direktør Jacob Buhl Jensen Business Forum Morelgangen Birkerød info@bforum.dk Kort introduktion til forløbet Uddannelsen har gennemført et forløb med selvevaluering, som omfatter 5 trin: 5. Forbedre Gennemføre planer og vise resultater 4. Planlægge Styre forbedringer 1. Beskrive status Deltagerne svarede på konkrete spørgsmål om uddannelsens arbejde, mens en proceskonsulent skrev svarene ind på pc med storskærm. Eksempler på spørgsmål B5 Hvordan sikrer uddannelsen den bedst mulige rådgivning og vejledning af eleverne? C2 Hvordan arbejder uddannelsen systematisk med forbedringer? D5 Hvordan sikrer uddannelsen det gode samarbejde i teams og på tværs af uddannelsen? Spørgsmål og svar fremgår af de næste sider. Udveksling af erfaringer. Processen dokumenteres. Fælles syn på uddannelsen. 2. Vurdere status Vurderingen skaber fælles erkendelse af, hvad uddannelsen gør godt, og hvor der kan forbedres. Deltagerne vurderede statusbeskrivelsen ud fra tre vurderingskategorier: Vurderingskategorier 1. Beskrive status Sådan arbejder vi i dag MET Metode. Den måde, som tingene gøres på. Det vurderes i hvilken udstrækning der er en fastlagt en (fælles) proces, arbejdsgang eller fremgangsmåde, der understøtter eller arbejdet ANV Metodens anvendelse. Det vurderes i hvilken udstrækning metoden anvendes i praksis, der hvor det er relevant. EVA Evaluering. Det vurderes i hvilken udstrækning metoden er blevet forbedret og om der sker der en formel eller systematisk opsamling på, om den valgte metode er tilstrækkelig effektiv. Der blev anvendt en skala fra 0-2, hvor: 0= Intet/ingenting. Der bør gøres noget, 2. Vurdere Styrker og forbedringsområder 3. Prioritere Udvælge blandt forbedringsområderne 1= OK. Der bør ikke gøres noget og 2= Fremragende. Andre kan lære af os. Der blev arbejdet på storskærm, så deltagerne kunne følge processen og diskutere de konkrete vendinger fra statusbeskrivelsen og den fælles bedømmelse. Fælles erkendelse af styrker og svagheder 3. Prioritere og udvælge Efter vurderingen udvalgte deltagerne centrale områder, der skal forbedres. Forbedringsområderne blev kvalificeret ved at holde dem op mod et sæt udvælgelseskriterier, som deltagerne var blevet enige om. Forbedringsområder (eksempler) Prioriteringskriterier (eksempel) Øget lærertilfredshed Øget elevtilfredshed Fælles proces for skemalægning skaber: Formalisering af fraværssamtaler skaber: 1 Fælles erkendelse af uddannelsens udviklingsområder. Fælles prioritering af forbedringsområder. Ejerskab til forbedringerne forankres bredt. Fælles erkendelse af styrker og svagheder. Bedre arbejdsgange 4. Planlægge forbedringer De forbedringer, der slap gennem nåleøjet, blev uddybet i en aktivitetsskabelon, der gør det muligt at gennemføre dem og følge op på resultatet. Forbedringsaktiviteter fastholdes i konkrete planer med indbygget opfølgning på mål. 5. Forbedre Afdelingschefen gennemfører endelig prioritering af forbedringsaktiviteterne over tid. Uddannelsen gennemfører de konkrete forbedringsaktiviteter inden for den planlagte tidshorisont. Efter en aftalt periode følges der op på de opnåede resultater. Resultatet af de konkrete forbedringer kan synliggøres for organisationen. Ved at blive holdt til ilden hele vejen med selvevaluering, øges chancen for succes Business Forum EUD, Århus Tekniske Skole, Strøm, Styring og IT Side: 1

3 Spørgerammen A A1 A2 A3 A4 A5 B Uddannelsens mål og strategi ( handleplan for de næste 1-3 år) Hvordan er uddannelsens/afdelingens mål og strategi blevet fastlagt? Hvordan opnår uddannelsen sammenhæng mellem mål og strategi og budget? Hvordan får medarbejderne kendskab til uddannelsens/afdelingens mål og strategi? Hvordan bliver uddannelsens strategi omsat til konkrete aktiviteter? Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for A1-A4 giver gode resultater? Processer i Det er ønskeligt, at besvarelsen af B1-B10 understøttes af egne processer/procedure/ flow som eksemplet her: B1 Hvordan fastlægges den lokale splan og bedømmelsesplan? B2 Hvordan fastlægges skemaerne? B3 Hvordan arbejder man med at flytte eleverne fremad progression i løbet af uddannelsen? B4 Hvordan sikrer uddannelsen den bedst mulige? B5 Hvordan sikrer uddannelsen, at og praktikforløb understøtter hinanden? B6 Hvordan gennemføres eksamen og prøver hensigtsmæssigt? B7 Hvordan sikres den bedst mulige rådgivning og vejledning af eleverne? B8 Hvordan sikres et socialt skole/smiljø? B9 Hvordan spottes og arbejdes der fremadrettet (proaktivt) med at de frafaldstruede elever? B10 Hvordan gøres det let for eleverne at finde information fra uddannelsen og komme i dialog med uddannelsen? B11 Hvordan tiltrækkes nye elever og kursister til uddannelsen? B12 Hvilke konkrete mål og resultater understøtter besvarelsen af B1-B12? C C1 C2 C3 C4 D D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 E E1 E2 E3 E4 E5 START 1. Planlægge 2. Gennemføre 3. Evaluere 4. Forbedre Udvikling og forbedring af uddannelsen Hvordan ledes og organiseres uddannelsen, så den til stadighed kan levere de forventede resultater? Hvordan arbejder uddannelsen systematisk med forbedringer? Hvordan ser uddannelsens processer (se eks. til 1. Fastlæg 2. Afhold 3. Analyser højre) for brug af evaluering og måling ud? spørgsmål fokusgruppe resultater Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for C1-C3 giver gode resultater? Medarbejdere Hvordan afdækkes læreres ønsker til fag og funktioner i passende tid? Hvordan sikres det, at de rigtige kompetencer (faglige og pædagogiske) er til stede i forhold til en og til strategiske projekter? Hvordan fastholdes den viden og information, der er nødvendig for uddannelsens succes? Hvordan holdes man opdateret med udviklingstendenser inden for fag og pædagogik? Hvordan er lærernes og de enkelte teams/afdelingers ansvar og beføjelser dokumenteret? Hvordan sikres det gode samarbejde i teamet/afdelingen og på tværs af uddannelsen/skolen? Hvordan sikres god intern dialog og information? Hvordan anvendes belønning og anerkendelse af medarbejderne til at udvikle uddannelsen? Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for D1-D8 giver gode resultater? Samarbejde Hvordan sikres og udvikles de faglige relationer med relevante samarbejdspartnere? Hvordan sikres og udvikles relationerne til afsendere (folkeskole) og aftagere (virksomheder og uddannelser) af elever? Hvordan sikres det, at skolens fællesfunktioner (IT, Bygninger, Økonomi, HR, Kantine, Indkøb, reception m.m.) understøtter uddannelsens arbejde bedst muligt? Hvordan udvælges leverandører og, hvordan fastholdes og forbedres leverancerne? Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for E1-E4 giver gode resultater? START SLUT 4. Forbedre SLUT 2009 Business Forum EUD, Århus Tekniske Skole, Strøm, Styring og IT Side: 2

4 Forbedringsaktiviteter Teamet har udvalgt følgende forbedringsaktiviteter Titel på indsatsområde: Beføjelser og ansvar for Team grundforløb 1/ EFK, LSK Grænseflader mellem grundforløb, afdelingsleder og andre interessenter Teamaftale 1. Formøde med COB 2. Udkast til teamaftale 3. Godkendelse af teamaftale med COB 2009 Business Forum EUD, Århus Tekniske Skole, Strøm, Styring og IT Side: 3

5 Titel på indsatsområde: Sikring af et socialt skole/smiljø Team grundforløb SSI JEB/TAG Sikring af et socialt skole/smiljø Business Forum EUD, Århus Tekniske Skole, Strøm, Styring og IT Side: 4

6 Titel på indsatsområde: Sikring af de rigtige kompetencer (faglige og pædagogiske) i forhold til mv. Team grundforløb SSI JLP Sikring af de rigtige kompetencer (faglige og pædagogiske) i forhold til mv Business Forum EUD, Århus Tekniske Skole, Strøm, Styring og IT Side: 5

7 Titel på indsatsområde: Opdatering af udviklingstendenser indenfor fag og pædagogik Team grundforløb SSI MMJ Opdatering af udviklingstendenser indenfor fag og pædagogik 2009 Business Forum EUD, Århus Tekniske Skole, Strøm, Styring og IT Side: 6