Tilsynsrapport Plejecenter Uanmeldt tilsyn hos Plejecenter Kildebakken, Fakta om tilsynet Plejecentrets navn og adresse Leder

Transkript

1 Tilsynsrapport Plejecenter Uanmeldt tilsyn hos Plejecenter Kildebakken, Fakta om tilsynet Nedenfor præsenteres tilsynssted samt tilsynets datagrundlag og metoder kort. Plejecentrets navn og adresse Plejecenter Kildebakken Varbergvej Haderslev Leder Kirsten Raun Østergaard Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg d kl Datagrundlag Ved tilsynet er det planlagt, at der skal foretages stikprøver i forhold til 2 borgere. Samt gennemgang af 5 tilfældige borgerjournaler. Tilsynet omfatter 2 borgere forskellig plejetyngde. Dataindsamlingen er foretaget ved gennemgang af borgernes pleje- og omsorgsjournal, observation af borgeren og dennes hjem samt interview/samtale henholdsvis borgere og arbejdere. Begge borgere har givet tilsagn om at deltage i tilsynet. Tilsynet har gennemført interview 2 arbejdere (samme antal som borgere) samt plejecenterleder Kirsten Raun Østergaard og teamleder Else Clausen. Tilsynsførende Kvalitets- og velfærdsteknologikonsulent Lene Bjørn Jensen 2. Samlet tilsynsresultat for Plejecenter Kildebakken Tilsynet har gennemført et uanmeldt tilsyn hos plejecenter Kildebakken. På baggrund af det indsamlede datamateriale og den efterfølgende analyse heraf, har tilsynsførende Lene Bjørn Jensen vurderet plejecenter Kildebakken til at være godkendt ved det uanmeldte tilsyn. Resultatet præsenteres nedenfor. Samlet vurdering Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene sundhedsfaglige standarder. 1

2 Dette betyder, at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har eller er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene sundhedsfaglige standarder. Alvorlige Dette betyder, at dele af den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige /eller, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene sundhedsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang eller af en sådan karakter, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere borgere og fordrer hurtig / øjeblikkelig handling. Det ovennævnte vurderingsresultat er baseret på de principper, der er udarbejdet i forbindelse gennemførelse af tilsyn på ældreområdet i Haderslev Kommune (Tilsynspolitik 2017). 2.1 Begrundelse for tilsynsresultat Den overordnede vurdering begrundes nedenfor. Styrker Beskrivelse af de punkter, hvor den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag lever op til tilsynet Mangler Beskrivelse af de punkter, hvor den leverede 2 Tilsynet har en oplevelse af at både arbejdere og ledere har en god forståelse af det at beboeren skal leve et værdigt liv og drages ind, som en aktiv del af plejen. Beboerne fortæller også hvordan de sætter pris på personalet og på at lave små ting selv også. Der arbejdes aktivt en personcentreret og individuel pleje og at sikre at der arbejdes sådan. Rengøringen opleves som helt fin, fællesarealerne er rolig og hyggelige. Beboerne ser velplejede ud. Medarbejderne giver udtryk for at være godt klædt på og til trods for at den ene har det svært de meget udadreagerende borgere, så lyder vedkommende til at være godt klædt på og god støtte i kollegaer og ledere. Maden er generelt god og på fødselsdage for beboerne selv lov til at vælge hvad de vil have at spise. Der er en god introplan til nye arbejdere og der tages også her højde for individualiteten i den enkelte nye arbejder og dennes behov for mere eller mindre oplæring. Der dokumenteres på daglig basis og der er et kontinuerligt arbejde dokumentationen fra både leder, teamleder og sygeplejerskerne. Der er forskellige aktiviteter på stedet både i form af gruppe aktiviteter men i høj grad også én til én aktiviteter hvilket er fordi det er hvad mange af beboerne bedst kan håndtere. Flere af de ting værdighedsmilliarden har sat fokus på er noget de har arbejdet på forhånd men det er helt klart noget der hjælper især ift. flere ressourcer pga. øget omsorg i borgers vågne timer hvilket lederen giver usdtryk for er rigtig godt.

3 ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag ikke lever op til tilsynet Alvorlige Beskrivelse af de punkter, hvor den leverede ydelse og/eller det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige /eller, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene sundhedsfaglige standarder. Manglerne er af et sådan omfang eller af en sådan karakter, at der er tale om kritisable forhold for en eller flere borgere og fordrer hurtig / øjeblikkelig handling. 2.2 Tilsynets overordnede bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger ift. leverandørens fremadrettede udvikling. Bemærkninger Anbefalinger Tilsynet kan se mulighed for et kvalitetsløft ved at, der fokuseres på at udfylde fokusområdet: rehabilitering. Samt opdatere og udfylde alle felter i helhedsbeskrivelsen og reagere ud fra hvad helhedsbeskrivelsen viser ift. potentielle fokusområder. Mål 1: Borgers mulighed for at leve et værdigt liv Oversigt over tilsynsresultater for de enkelte mål og indikatorer Mål og er Beskrivelse og vurdering Alvorlige Personalet bliver af begge beboere nævnt, som værende både flinke og rare dog vil der jo altid være nogen man kan bedre end andre. Medarbejderne fortæller at det er vigtigt at møde mennesket

4 Mål og er Mål 2: Borgerinddragelse og anvendelse af borgers ressourcer i det omfang, det er muligt Alvorlige Mål og er God- God- Alvor- Beskrivelse og vurdering bag sygdommen og give dem individuel pleje og omsorg. Hjælpe dem de ting beboerne ikke kan finde ud af og få dem til at føle sig hjemme der hvor de er, og skabe en fortrolig ramme mellem dem og de enkelte beboere, da dette skaber tryghed og det er en af de ting patientgruppen har meget brug for. Lederne fortæller hvordan de arbejder på at gøre arbejderne klar på at der er tale om personcentreret arbejde dvs. at man kan godt udføre personlig pleje i form af bad om aftenen og hvis borger f.eks. hellere vil op om eftermiddagen, så er det der de kommer op. Det er beboerens eget hjem. Allerede i indflytningssamtalen er værdigheden og det at lære den enkelte beboer at kende i spil. Beskrivelse og vurdering Den ene beboer giver udtryk for godt at kunne ønske sig mere planlægning og struktur her forstår tilsynet at beboeren mener at have noget at lave i løbet af dagen, da det ikke er så sjovt bare at gå rundt hele tiden. Den anden fortalte hvordan hun også selv laver lidt husligt i hjemmet såsom at støve af og vande blomster. Det er vigtigt at aktivere beboeren ved guidning, ofte er det de små ting de kan være til, såsom børste tænder og rede hår, fortæller arbejderne. Hvis der er nogle beboere der ikke har lyst til at være aktive bruger arbejderne at forklare dem hvorfor de skal gøre det. Livshistorien bliver også brugt til at aktivere dem. Lederne fortæller hvordan rehab endnu ikke har været i huset men der er nogen, deriblandt teamleder Else Clausen der har været på et en temadag om rehabilitering og godt er klar over de tilbud rehab teamet har at byde ind.

5 Mål 3: Kvaliteten af hjælpen 3.1 kendt kendt lige Medarbejderne fortæller hvordan det er sjældent at de ikke kan planlægge sig ud af det om morgenen, så alle kommer op når de kan og har lyst. De arbejdere der er på arbejde taler også jævnligt sammen i løbet af dagen for at få det hele til at gå op. Kontaktpersonsordningen fungerer godt og kontaktpersonen håndtere alt det praktiske ved de borgere de er tilknyttet, hvor også klippekortet er noget af det de håndtere. Ift. mad er der en ernæringsass. Der spørg til hvad beboerne gerne vil have på deres fødselsdag af aftensmad og kage. Ift. mad fortæller den ene beboer at det er rigtig godt, hvor den anden forklare at det variere: man har jo sine livretter. En af beboerne giver udtryk for at det kunne være dejligt at kunne komme forslag til hvad der skulle spises. Men fortæller også at Kildebakken er en af de steder han får bedst mad. Den ene arbejder angiver at have svært ved at håndtere de meget udadreagerende beboere men her trækker hun på hvad hun har lært, bruger sine kollegaer til refleksion over situationen og har haft undervisning om dette. Så det er tilsynets oplevelse at selvom det er en svær situation for arbejderen, så er vedkommende godt klædt på til at håndtere dette. De arbejdere samt ledere jeg interviewede bar alle legitimation synligt. Mens tilsynet gik rundt var det helt klart en opfattelse af god rengøringsstandard i leve-bo miljøerne og beboernes egne lejligheder. Beboerne selv så også velplejede ud. Fællesarealerne var rolige og en god atmosfære. Lederne fortæller hvordan de er i færd at ændre teammøde strukturen sådan til det bliver mere baseret på beboersager da de oplever at det er vigtigere end nogle af de andre ting de ellers har 5

6 fyldt møderne. Det er nødvendigt at være på forkant den enkelte beboer og være nysgerrig på adfærd så man kan forebygge; vrede, angst mv. og det er også noget de taler arbejderne om på teammøderne. Lederne fortæller hvordan der er et godt tilrettelagt introplan, som alle nye skal igennem men de kigger også på den enkelte nye arbejder og vurdere om denne har brug for mere eller mindre oplæring afhængig af deres baggrund. Tilsynet får at vide fra leder at der er handlet på sidste års punkter fra embedslæge tilsynet og de har icinhåndtering på fast på deres teammøder. Beskrivelse og vurdering Mål og er Mål 4: Dokumentation er opdateret, tilstrækkelig og fyldestgørende Alvorlige 4.1 Medarbejderne fortæller hvordan de er inde i omsorgssystemet og dokumentere på daglig basis. Hvis der er noget de ikke er helt sikre på hvordan skal udfyldes, går de gerne til en kollega, da det generelt er et godt samarbejde kollegaer og ledergruppen. SSA nævner fokusområde, notater og delproblemer som dokumentationsområder hun runder på daglig basis, hvor helhedsbeskrivelsen samt daglige gøremål rettes efter behov men jævne mellemrum. Samme arbejder fortæller hvordan hun helt sikkert oplever at det hun skriver også bliver læst og taget til efterretning af kollegerne. Dokumentationen er noget lederne fortæller foregår ved sidemandsoplæring men det er også noget der skal vedligeholdes på jævnlig basis. Lederne facilitere disse processer og de to ansatte sygeplejersker er også her indover. Ved gennemgang af 5 tilfældige journal blev der fundet: Alle 5 havde fine detaljerede hjælpers daglige opgaver 6

7 Alle 5 havde stamdata i orden dog var der én hvor den samme pårørende stod på to gange og der ingen adresse var til den tilknyttede læge. Alle 5 havde tilknyttet kontaktperson Alle 5 borgere havde i et vist omfang dokumenteret aktiviteter de havde eller gerne ville tage del i. Alle 5 havde livshistorie udfyldt. Alle 5 havde til en vist omfang udfyldt helhedsbeskrivelsen dog var nogle ikke opdateret siden 2015, andre manglede at udfylde nogle felter og nogle problemer der blev belyst i helhedsbeskrivelsen, er der ikke lavet fokusområder på. 4 ud af 5 havde udfyldt varetagelse af helbredsmæssige interesser 2 ud af 5 havde et velbeskrevet resume. 1 ud af 5 havde udfyldt rehabilitering. Mål og er Mål 5: Borgers muligheder for at deltage i relevante aktiviteter Alvorlige Beskrivelse og vurdering Mål og er God- God- Alvor- Beskrivelse og vurdering Den ene beboer fortæller hvordan hun løser kryds og tværs jævne mellemrum. Den ene sygeplejerske har hendes hundehvalp på arbejde til stor glæde for nogle beboere. Der er også huskatte, gudstjenester, gåture, kaffekomsammen, børnehave, sang mv. Den ene beboer fortæller også hvordan han anvender cyklen på daglig basis, hvor arbejderen fortæller han cykler op mod 7 km pr dag. Samtidig fortæller beboeren at han godt kunne ønske sig at spille bridge igen men at det kan han desværre ikke længere, hvor arbejderen fortæller at de så har lagt puslespil. Han kunne godt ønske sig at få læst avis om morgenen.

8 Mål 6: Borgernes udbytte af de tiltag der er igangsat vha. værdighedsmilliarden i 2016 og kendt kendt lige 6.1 Livshistorie bliver aktivt anvendt i plejen både ift. inddragelsen af beboeren jf. punkt 2 men også til generel samtale den enkelte beboer. Det er tilsynets oplevelse at livshistorien generelt er godt benyttet og at de, i ledergruppen, også har fokus på at denne skal udfyldes af pårørende og/eller beboeren allerede ved indflytning. Der Afholdes ifbm. Indflytning også en opfølgende samtale efter 3 måneder hvor de her, hvis de ikke allerede har fået livshistorien, snakker pårørende om dem. Dog opleves der at det ikke er livshistorien, der af den ene eller anden grund prioriteres højest af de pårørende. Ift. den værdige død, er det noget lederne giver udtryk for de har arbejdet altid og det høres også sådan når tilsynet taler arbejderne der fortæller hvordan god og kærlig pleje såvel, som tæt kontakt til pårørende, er noget af det der vægtes højest i en sådan situation. Pårørende har også brug for støtte hvorfor samtaler pårørende er vigtigt. Hvis pårørende skulle have særlige ønsker er det også noget arbejderne tager sig af. Lederne fortæller hvordan tiltagene har hjulpet og blandt andet frigivet nogle resourcer vha. øget omsorg i borgers vågne timer 8