Intensiv muldvarpefangst på Københavns Golf Klubs bane
|
|
- Freja Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 A r t i k e l Projekt TALPA Intensiv muldvarpefangst på Københavns Golf Klubs bane Københavns Golf Klubs (KGK) bane er beliggende på Eremitagesletten i Jægersborg Dyrehave, der ejes af Staten og forvaltes af Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Kongehuset disponerer over Eremitageslottet og har jagtretten i Dyrehaven, der er et offentligt område og har en bestand på ca hjorte. Dyrehaven besøges årligt af over 6 mio. mennesker Af Erik Peitersen, DMSc og Martin Nilsson, chefgreenkeeper Området, hvor golfbanen er beliggende, er afgrænset af veje og skov og udgør ca. 80 ha., hvoraf ca. 33 % er fairways, teesteder, greens, klubhus, driving range og par 3 bane. Grænsen mellem banefaciliteter og rough er ca. 15 km. Store områder af Eremitagesletten har ligget hen i græs i flere hundrede år, hvilket gør det til et eldorado for muldvarpe, der har udbygget og renoveret gangene, der danner et mange km. langt netværk i rough, under fairways og greens. Gangene er beliggende på kryds og tværs i cm s dybde, almindeligvis15-20 cm, dybere i rough pga. det kraftigere og dybere voksende rodnet. De Almindelig og muteret muldvarp. er overordentlig stabile, snoede og op til 50 % større end alm. gange. Gangsystemet ligger i flere niveauer af hensyn til regnormene, der om sommeren er nærmere overfladen men i den kolde årstid går dybere på grund af temperaturen. Regnormen trives bedst og er derfor særlig talrig i våd muldjord. Det er let at se en forårsdag på en golfbane, hvor der på nogle huller er mange muldskud og på andre huller få eller ingen, som udtryk for jordens bonitet. Eremitagesletten kan sammenlignes med et parcelhuskvarter, hvor parcellerne er muldvarpens territorier, der ligger så tæt, at det må antages, at mætningspunktet efter flere hundrede år er nået, således at området er selvlimiterende. Bestandsvingninger vil forekomme som for andre vildtlevende dyr, afgørende er fødemængde og vand. Muldvarpen (Talpa europaea) Med hensyn til biologi henvises til bøger i zoologi. Kun enkelte data, der har betydning for fangststrategi og bestandens størrelse, omtales her. Muldvarpen vejer knapt 100 g og kan på et døgn flytte 300 gange så megen jord som egen vægt. Dette kræver megen energi og den fortærer på et døgn op til halvdelen af egen vægt hovedsagelig i form af regnorme. For at omsætte denne fødemasse kræves rigelig med vand, der i tørkeperioder ikke findes i gangene, hvorfor den om natten må op og slikke dug eller drikke af vandpytter og evt. supplere føden med insekter, larver og snegle. Muldvarpen er territorial og forsvarer sit gangsystem med livet som indsats. Kun nogle uger i brunsttiden i april accepteres gæster. Ungerne fødes i maj og jages hjemmefra knapt 3 måneder gamle, men de synes dog fortsat i nogen grad at tolereres i moderens gangsystem lige- G r e e n k e e p e r e n > > < < > > 13
2 A r t i k e l > > I n t e n s i v m u l d v a r p e f a n g s t p å K ø b e n h a v n s G o l f K l u b s b a n e < < Planen gik ud på først at fange de territoriale muldvarpe på banen da de gjorde mest skade. Aktiviteten tiltog kraftigt i november hvor de dybe gange blev renoveret, hvilket tydeligt sås på at skuddene (vinterskud) blev langt større. som kuldsøskende accepterer hinanden i nogle måneder. Når de jages hjemmefra, er der ved en tæt bestand kun fjendeterritorier at bevæge sig ud i ofte med døden til følge. Unge dødeligheden er høj, det angives at kun ca. 20 % bliver et år. Bestanden er således i høj grad selvlimiterende. Predation kan være et stort problem i naturen med udryddelse af arter. På vor bane er få predatorer såsom fiskehejre, musvåge og de store mågearter. De enorme mængder krager interesserer sig ikke for muldvarpe. Musvågen tager da også langt flere mosegrise, da de er lettere at fange. Ræve bestanden er efter scabies epidemien sparsom og hunde skal føres i snor. Randbebyggelsen er tynd, så antallet af huskatte er lille. Det må derfor konkluderes at predatorer er af ringe betydning for bestandens størrelse. Den hidtidige jagt på muldvarpe har været sporadisk og uden betydning for bestandens størrelse. Som tidligere nævnt er fødemængden og vand af vital betydning for bestanden og vejret, især nedbør og temperatur er altafgørende. Rigelig nedbør giver mange regnorme og omvendt vil tørke tvinge muldvarpen til at finde vand og føde på jordoverfladen, hvor der beskrives fund af mange døde. Det er især kritisk for ungerne i juni-juli, hvor de vokser stærkt. 14 < < Skader på banen Greenkeeperen søger i sit arbejde, at skabe de bedst mulige spilleforhold baseret på den bedst mulige tørvekvalitet. I dette arbejde griber muldvarpen generende ind med sine skud og underjordiske gange. Muldvarpen er ikke et decideret skadedyr, der kan forhindre golfspillets afvikling, men er et irritationsmoment for greenkeeperen i hans/hendes virke efter det perfekte. På KGK s bane er problemet med muldvarpe mest udtalt når de har skud på fairways, pga. den lave klippehøjde, og mindre i semirough. Muldvarpeskud på tees og greens er meget sjældne, men kan dog forekomme i milde vintre. Sådanne angreb er meget ærekrænkende og udløser stor jagtiver. Skader efter muldvarpens aktivitet kan opdeles i to kategorier: 1. Fysisk skade på rotor- eller cylinderknivene ved påkørsel af selve skuddet eller ved utilstrækkelig oprydning. Muldvarpen bringer masser af jord og sten op som ved kontakt med knivene vil sløve eller beskadige disse. 2. Langsigtede skader kan forekomme ved forsænkninger af jorden ved kollapsede gangsystemer. Størst betydning har det haft på banens 10. hul hvor fairwayen er blevet afkortet nogle meter da forsænkninger efter mange årtiers muldvarpegange gør at klipperesultatet bliver for ringe. Det enkelte muldvarpeskud kan også opfattes som et gigantisk ormeskud, der bringer ukrudtsfrø og enårig rapgræs frem til overfladen og derved på sigt ændre tørvens kvalitet i negativ retning. Projekt TALPA I sommeren 2008 syntes muldvarpenes hærgen at have nået smertegrænsen. 50 nye skud per døgn var mere regelen end undtagelsen. Medio september indgik vi en aftale om fangst året ud som en forsøgsperiode, hvor især sakse almindeligvis kaldet fælder, fangstteknik med mere skulle afprøves. Strategi Det lignede en mega-opgave og det var uforudsigeligt, hvad der kunne opnås? I litteraturen er det beskrevet, at det er muligt, men ressourcekrævende at bekæmpe muldvarpe effektivt. Det er muligt indenfor et begrænset område at reducere bestanden kraftigt, men ikke udrydde den, og det kræver en energisk indsats at holde den nede. Projekterne er derfor blevet opgivet af økonomiske grunde. Planen gik ud på først at fange de territoriale muldvarpe på banen da de gjorde mest skade. Det forhåndenværende udstyr bestod af ca. 10 sakse af forskelligt design, en lang G r e e n k e e p e r e n > > < <
3 > > I n t e n s I v m u l d v a r p e f a n g s t p å K ø b e n h a v n s g o l f K l u b s b a n e < < A r t i k e l Den bedste saks har en indgang, der er halvcirkelformet og 6 cm i diameter. skruetrækker og en spade med et langt, smalt blad samt knæpude. I perioden fra midt i september til midt i december blev fanget 32 muldvarpe, 16 voksne og 16 unger. Aktiviteten tiltog kraftigt i november hvor de dybe gange blev renoveret, hvilket tydeligt sås på at skuddene (vinterskud) blev langt større. Saksene smækkede hyppigere på den jord, som muldvarpen skubbede ind i dem. Det samme sker i meget våd jord og efter regnskyl. Det gav langt hurtigere fangst at sætte flere sakse i et territorium med mange skud end en enkelt. Den bedste saks har en indgang, der er halvcirkelformet og 6 cm i diameter, hvorved den kan dække stort set alle gange. Sakse med trekantet indgang har mindre indgang og dækker ikke så godt opadtil. Den foretrukne model har desuden en bøjle på oversiden, således at den er let at spænde. Saksen sættes i gangen, hvor en græstørv er fjernet. Det er særdeles vigtigt, at hullet ikke er større end saksen, der skal stå fast, så muldvarpen ikke kan skubbe den. Da gangene på vor bane ofte er snoede og ændrer niveau, er det bedre at grave et længere hul og sætte 2 sakse og lægge en tørv imellem dem. Ikke sjældent krydser flere gange og 3-4 sakse sættes i samme hul. Tildækning af saksen bevirker, at der ikke kommer lys ned i gangen og at andre Tabel 1: Fangst af muldvarpe og aldersfordeling. dyr ikke graver den op. I private haver anvendes ofte en spand eller en kasse. Græstørv eller jord kan ikke anbefales, da der som regel er rigelig med jord. Da vor bane er beliggende i Dyrehaven, som er et af Miljøministeriet forvaltet område, er det ikke tilladt at anvende noget forarbejdet, det skal være materiale fra naturen. Nedfaldne grene er anvendelige, men det bedste er store stykker bark fra udgåede egetræer. Efter forsøgsperioden kunne vi konkludere, at der var behov for mange sakse, stykker. Det er det antal, der kan sættes ned eller omplaceres indenfor nogle timer. Den beskrevne fangstteknik fungerede tilfredsstillende, som den har gjort andre steder. Et problem var ikke, som man skulle have troet, skovgæsterne, men dåhjortene, der gravede mange sakse op, hvorved en del sakse er gået tabt. 3 års fangst Sæson for udbytterig muldvarpefangst er her i landet almindeligvis medio december til medio marts. Resultaterne er opgjort efter årstider, da de er kendetegnet af visse karakteristika. Det totale fangsttal fremgår af tabel 1, antallet af voksne/unger har været konstant. Der er fanget lige mange hanner og hunner. I 2009 var der fortsat muldvarpe overalt, men det lykkedes markant at nedbringe territorierne på selve banen. I 2010 var det vinter til primo marts og et koldt forår. Juni-primo august var meget varmt og tørt, efteråret meget fugtigt og Total Voksne Unge I alt G r e e n k e e p e r e n > > < < > > 15
4 A r t i k e l > > I n t e n s i v m u l d v a r p e f a n g s t p å K ø b e n h a v n s G o l f K l u b s b a n e < < fra ultimo november frost og sne. Fangsten var kun den halve af det foregående år og hvorfor? Var det resultatet af indsatsen eller var det andre faktorer? Det var ikke muligt på daværende tidspunkt at drage en sikker konklusion. Vinteren 2011 varede til medio marts hvorefter kom den næstvådeste sommer i Metrologisk Instituts historie. Da sneen var smeltet, var det tydeligt at se, at muldvarpeaktiviteten var langt mindre end tidligere. Der var nu fældekapacitet og tid til at inddrage ca. 20 meter af roughen, der grænsede til banen. Det var kun ca. 2 % udvidelse af fangstarealet, men da der var en del skud, kunne det være med til at beskytte banen som pufferzone. Det lykkedes da også at fange de fleste og pr. 1. juni 2011 kunne banen erklæres fri for territoriale muldvarpe. Af tabel 2 ses, at efter forårsjagten er sommeren lidet givende, men om efteråret kommer ungerne ind fra roughen, der udgør ca. 2/3 af biotopen, og det øgede fangsttallene stærkt. Sommeren 2011 var atypisk, idet der var langt mindre aktivitet end forventet, hvilket formentlig kan tilskrives de foregående års fangst. Der sås sporadisk enkelte skud rundt omkring, men først i oktober og især i november myldrede ungerne ud Da gangene på vor bane ofte er snoede og ændrer niveau, af roughen, da der var er det bedre at grave et længere hul og sætte 2 sakse plads, fordi de gamle og lægge en tørv imellem dem. var væk, og der var kilometervis af ledige gange. Ratio unger/voksne steg tydeligt, men var ikke statistisk signifikant om end tendensen var klar (se tabel 1). Tabel 3 viser fangsten på de forskellige huller. Der ses en meget stor spredning fra 0 til 63 (hul 17), hvilket skyldes jordens og især omgivende roughs bonitet og endelig længden af hullet. Et korrekt udtryk for tætheden af muldvarpe er antal fangne dyr pr. 100 meter grænse til rough og her fører hul 12 med 8, mens hul 17 er nr. 2 med 6. For hele banen er det ca. 2 muldvarpe pr løbende 100 meter grænse. Diskussion Målet med projekt Talpa er som tidligere nævnt at reducere antallet af muldvarpe på KGK s bane, hvilket er nået, men fangstresultaterne fra år til år giver stof til eftertanke og ikke mindst vejrets indflydelse Måneder Total Marts-maj Juni-august Sep.-dec Total Vejret Fin sommer. Våd nov/dec. Mild vinter. Varm sommer Tabel 2: Sæson fangsttal i forhold til vejret de respektive år. på tilvæksten af muldvarpe og dermed bestandstørrelse. Adgang til føde og vand, der er vejrafhængigt, fangst, predation og ungedrab, er de faktorer, der afgør antallet af overlevende muldvarpe fra år til år. Det er indlysende, at med den store bestand der var, ville første års fangst blive stor og næste års forventet mindre, hvilket også var tilfældet, kun det halve. Umiddelbart kunne det tolkes som resultat af indsatsen, men så enkelt er det næppe og det blev vi først rigtig opmærksomme på året efter, da vi fangede det dobbelte antal. Januar-marts: Sne og frost. Tørke juni til primo august. Sne og frost ultimo nov. til marts 2011 Frost og sne til marts. Sommer og efterår ekstrem våd Rent logisk burde vi have fanget færre da bestanden var reduceret. Hvad var så forklaringen? Vi gav os til at se hvordan vejret havde været (se tabel 2). I 2010 var der vinter til marts, tørke juni primo august og vinter fra ultimo november. Tørke i ungernes opvækstperiode reducerer antallet af regnorme markant og forårsager stor ungedød. To kolde perioder først og sidst på året er også negativt, da regnormene går dybere og fangstperioden afkortes. Altså flere faktorer, som årsag til det lave fangsttal og ikke blot det foregående års store fangst. I 2011 var det vinter til primo marts, men derefter en rekordvåd sommer og efterår, hvor betingelserne for regnormene 16 < < G r e e n k e e p e r e n > > < <
5 > > I n t e n s i v m u l d v a r p e f a n g s t p å K ø b e n h a v n s G o l f K l u b s b a n e < < A r t i k e l Hul nr. Antal: * 32 Total 336 Tabel 3: Fangsten på banens huller. Tildækning af saksen bevirker, at der ikke kommer lys ned i gangen og at andre dyr ikke graver den op. Nedfaldne grene er anvendelige, men det bedste er store stykker bark fra udgåede egetræer. var optimale. Der blev ryddet godt op i muldvarpene om foråret og der var stille hele sommeren. I september begyndte der at komme enkelte, spredte skud i de kendte gange, dette tiltog og fra ultimo oktober til medio december myldrede unger ud fra roughen og begyndte at etablere territorier og fangsten steg markant. I november gik de ned i de dybe gange, hvilket kunne ses på de nu meget store skud (vinterskud). Det var kun unger, der blev fanget, ingen voksne. Situationen fremover vil sikkert blive analog. De tilbageblevne voksne vil blive fanget om foråret og så vil der, afhængigt af vejret, komme en større eller mindre invasion fra roughen ind i de km lange ledige gange. Om et år vil vi have mere viden og bedre kunne bedømme effekten af fangst indsatsen Tidsforbrug 1-3 timer pr. dag 2-6 gange om ugen i 9 måneder pr. år. Totalt 3 ¼ år. Konklusion Projekt TALPA s målsætning er nået, idet banen juni 2011 var fri for territoriale muldvarpe. Totalfangst på 3 ¼ år 336, heraf voksne 124 og unger 212. Fangsten er klart højst om efteråret (200), specielt er aktiviteten høj i november hvor de dybe gange renoveres. Forklaringen på den forøgede efterårsaktivitet er, at årets ungekuld etablerer sig med territorier. I efteråret 2011 myldrede de talrige unger efter en ekstrem våd sommer med et overskud af regnorme ud i de km lange ledige gange. Bestandstørrelsen er afhængig af vejret (meget vand, mange regnorme, mange overlevende unger) endvidere ungedrab, når de bliver smidt ud hjemmefra og fangst. Predation er af ringe betydning på vor bane. Fangstindsatsen har vist, at banen kan holdes muldvarpefri, men at den om efteråret skal satses stærkt på unge fangst. Fremtiden Greenkeepernes strategi med hensyn til bekæmpelse af muldvarpe har historisk set aldrig været forebyggende som det den har antaget i de seneste år. Fronten går nu ikke inde på banens plejede arealer, men ude i den uberørte rough /overdrev. Ligeledes har den aldrig været systematisk og overvejet. Effekten og kvaliteten af den nuværende strategi er åbenlys, men er også kun kommet pga. et meget stort og dedikeret udført frivilligt stykke arbejde. Såfremt klubbens greenkeepere selv skulle varetage opgaven igen ville aktiviteten formentlig øjeblikkelig blive indskrænket til kun at gå efter muldvarpene når de når ind på de klippede arealer. Prioriteringen af tilgængelige mandetimer i forhold til andre arbejdsopgaver vil danne grundlag for denne beslutning. Det vil ligeledes være tvivlsomt om klubben vil betale for en så omfattende service. Et snit på 2 timers arbejde 4 gange om ugen i alt 9 gange 4 uger giver i alt ca. 300 timer på sæsonbasis altså omkring to månedslønninger. Greenkeeperne har til gengæld fået et uvurderligt erfaringsmateriale med hensyn til fangstteknikker og redskaber, høj og lav sæson for muldvarpeaktivitet og på hvilke huller af banen hvor der er størst aktivitet. Alt dette er nu efterprøvet og optimeret. Statistikføringen har gjort jagt på muldvarpe mere planlægningsbart. Nu er det således mere overskueligt for chefgreenkeeperen at planlægge timer til muldvarpejagt i de rigtige dele af sæsonen i stedet for på kontinuerlig ad hoc basis. På den måde vil det være vores forventning, at de i fremtiden færre anvendte timer vil give et væsentligt højere udbytte end tidligere tiders indsats takket være den overleverede erfaring fra Erik Peitersen. G r e e n k e e p e r e n > > < < > > 17
Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs merePlejeplan for Dragsholm Golf Club
Plejeplan for Dragsholm Golf Club Plejeplanen er lavet i forbindelse med overdragelsen af banedriften fra Dragsholm Golf Club til Dragsholm Golf Anlæg januar 2015. Plejeplanen indeholder nogle standarder,
Læs mereInterview med chefgreenkeeper Adam Evans
Interview med chefgreenkeeper Adam Evans v/mogens Damm Dette interview blev lavet d. 21.januar, 2016, nogle dage før Adam tiltræder sit nye arbejde som chefgreenkeeper i Frederikshavn Golf Klub. Adam Evans
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal
Læs merefus Caféen Golfbolde Golfbanen Medlemmer Efterskolens Afgangsprøve Matematisk Problemløsning Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark
fus Efterskolens Afgangsprøve Matematisk Problemløsning 1 2 3 4 Caféen Golfbolde Golfbanen Medlemmer Marts 2010 Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark Side 1 af 8 1 Caféen Søren og Per tager
Læs mereSydsjællands Golfklub Mogenstrup
Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå af en græsblanding,
Læs mereDe seneste års forbedringer.
INDLEDNING Albertslund Golfbane placeret i et gammelt kulturområde, tæt ved Store Vejleå og afgrænset mod sydøst af motorring 4, og mod vest en cykel/gangsti der støder op til kommunegrænsen til Høje-Taastrup.
Læs mereFørst de lidt større ting som vil være markant visuelle i den kommende sæson:
Nyhedsbrev fra Baneudvalget i Sorø Golfklub Baneudvalget vil gerne give lidt informationer om nogle af de ting som udvalget har besluttet ændret i 2018, såvel som almene informationer der kan være til
Læs mereSydsjællands Golfklub Mogenstrup
Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå
Læs mereMasterplan Maribo Sø Golfklub.
Masterplan Maribo Sø Golfklub. Hvorfor en Masterplan? Det er ca. 28 år siden, at Maribo Sø Golfklub blev grundlagt. Spillet har i samme periode været i en rivende udvikling, hvilket gør, at bl.a. udstyret
Læs mereAlt afhængig af vækstbetingelserne begynder formning af klipninger i forhold til klippeplanen, typisk i april måned.
Skovbo, 15/6 2017 Vision og tanker omkring banens udseende: Klubben ønsker at alle golfspillere skal have en god oplevelse, når de spiller Skovbo Golfklub. Banen skal være fair og smuk at spille. Roughen
Læs mereBestyrelsens beretning over året 2016
Bestyrelsens beretning over året 2016 Velkommen til generalforsamling, hvor vi aflægger beretning for 2016. Vi indleder med at mindes de af vores medlemmer, som er gået bort i det forløbne år med et minuts
Læs mereGreenkeepernes klumme
Greenkeepernes klumme Af Henrik R. F. Thomsen Igen i år er det dejligt at se medlemstilgang. Vi byder jer alle hjertelig velkommen. Mange fine Company Days og gæstespillere har besøgt os igen i år. Vi
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereMødereferat baneudvalgsmøde mandag den 19. februar 2018 kl
Mødereferat baneudvalgsmøde mandag den 19. februar 2018 kl. 16.30 Deltagere: Baneafdelingen Bo Vaaben (BV) (formand og ref.) Hans Peter Ingvorsen (HP) Marianne Kristensen (MK) René Kildsgaard (RK) Paul
Læs mereMål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen. Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant.
Mål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen Banen generelt Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant. GIC, målskema banen generelt: Målområde / Banen - MEDLEMMER
Læs mereBestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Tirsdag den 06. september 2016 kl
Bestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Tirsdag den 06. september 2016 kl. 17.30 Deltagere: Formand: Per Kristensen (PK), Næstformand Karsten Fabrin (KF), bestyrelsesmedlem Michael Andersen (MA), bestyrelsesmedlem
Læs mereEfterår September, Oktober, November
Efterår 2018 - September, Oktober, November Krop og bevægelsesdag - Spring ud i naturen Så har vi krop og bevægelses dag. I dag er vi taget over på multibanen, hvor vi startede ud med opvarmning, som bestod
Læs mereNyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015
Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015 I dette nummer 1 Nyt fra bestyrelsen 2 Benchmarking 3 Juniorer og begyndere 4 Banen 5 Økonomi Nyt fra bestyrelsen 1. ÅRGANG 1. NUMMER Bestyrelsen har afholdt 3
Læs mereSTÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs
STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereUdviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark
November 2017 Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark 2013-2016 Baggrund Golfbanerne i Danmark dækker samlet set et areal på næsten 13.000 hektar. Tidligere eksisterede der
Læs mereMedlemsundersøgelsen i Søllerød Golfklub
Medlemsundersøgelsen i Søllerød Golfklub Introduktion Therese Kølbæk, der er en af klubbens mest talentfulde ungdomsspillere, gennemfører for tiden en bachelor uddannelse i USA. I forbindelse med denne
Læs mereUDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!
UDE LIV + LÆRING = SJ O V! Sukker, salt og sne øvelse Denne øvelse er en kemisk proces med hjælp af naturen og køkkenets hjælp. Materialer: 3 dåser eller 3 spande. Sukker og salt. Børnene henter sne og
Læs mereBestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Mandag den 23. marts 2015 kl
Bestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Mandag den 23. marts 2015 kl. 17.30 Deltagere: Formand: Per Kristensen (PK), Næstformand Karsten Fabrin (KF), bestyrelsesmedlem Michael Andersen (MA), bestyrelsesmedlem
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereNatur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereKompost Gode råd og vejledning om kompost.
Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk
Læs mereDansk Baneguide
Dansk Baneguide 009-00 Danish Air Photo Velkommen til Solrød Golf Klub Solrød Golf klub går nu ind i sin. fulde sæson som 8 huls golfbane. Og der er sket mangt og meget på de år som er gået, siden klubben
Læs mereKokkedal Regelaften 27. maj 2009
Kokkedal Regelaften Golfregel 26: Vandhazarder Regelspørgsmål: En spiller slår sit drive i den gule vandhazard. Spilleren vælger at spille bolden, som den ligger. Spillerens 2. slag forbliver i vandhazarden.
Læs mereGåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle
Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens
Læs mereRough Der er kommentarer om at: - Den er meget svær at finde bolden i grundet højt kløvergræs og brombærkrat.
Referat fra møde i baneudvalg 1. august kl. 17.00 i klubhuset Til stede: Jesper Thøger Christensen, Jørgen Pedersen, Christian Balzer og Leif Jensen Afbud: Kristian Jeppesen Referent: Jesper Thøger Christensen
Læs mereDen nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2
Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne
Læs mereVurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen
Vurdering af jordens frugtbarhed Jacob Nielsen Projekt: Sund jord nu og om 20 år 4 pilot ejendomme Pløjet system: JB 6-7 Reduceret system (pløjefri 6 år) JB 6-7 Direkte såning (pløjefri næsten 20 år) JB
Læs mereMål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen. Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant.
Mål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen Banen generelt Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant. GIC, målskema banen generelt: Målområde / årstal 2014
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereGode råd og vejledning om kompost.
Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereBestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Tirsdag den 31. oktober 2017 kl
Bestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Tirsdag den 31. oktober 2017 kl. 17.30 Deltagere: Formand: Per Kristensen (PK), bestyrelsesmedlem Niels Jørgen Søndergaard (NJS), bestyrelsesmedlem Karen Ebdrup (KE),
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereBANERAPPORT INTRODUKTION
Holbæk Golf Klub, 25. Juni 2012 INTRODUKTION Undertegnede banekonsulent besøgte Holbæk Golfklub (HGK) mandag den 25. juni 2012 med henblik på rådgivning omkring roughpleje på golfbaner samt tilsyn med
Læs mereGravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding
Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding Kort notat om resultater 212 Naturkonsulent Anna Bodil Hald og lektor Hans Henrik Bruun. Der indgår i alt 7 lokaliteter i projektet. Lokaliteterne tvillingehøjene
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereSydsjællands Golfklub Mogenstrup
Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå
Læs mereKære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.
Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereDisc golf - Vest Aarhus disc golf klub
Standard for kategorisering af disc golf baner Formål: At få sat styr på kategorisering af disc golf baner i Danmark, så folk ved hvad de kommer ud til. Version 01 udgivet den 15-10-2014 Intro: For at
Læs mereMiscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017
Miscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017 Af Knud R. Nielsen Indholdsfortegnelse TIRSDAG DEN 23. MAJ... 3 TIRSDAG DEN 6. JUNI... 5 TIRSDAG DEN 27. JUNI... 5 FREDAG DEN 7. JULI... 7 BESØG DEN 8.
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereSydsjællands Golfklub Mogenstrup
Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå
Læs merePopulationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00
KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereHjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)
Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV) Forvaltning af kronvildt ønsker til regionale jagttider gældende fra jagtsæson 2017/18. (se vejledning) 1. Hjorte større end spidshjort 16. oktober til 31. december
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereTrækfuglespillet. Introduktion
Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt
Læs mereStrategi. Medlemmer. Økonomi. Sponsor. Udvalg
Økonomi Sponsor Udvalg Medlemmer Kommunikation Strategi Målsætning Igennem strategisk planlægning at udvikle Odense Golfklub til den bedste golfklub med faglige visioner samt en styrket sportslig og social
Læs mereKØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015
BANERAPPORT KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: Fredag den 26-06-2015 start kl. 7.10 slut 13.00 Deltagere: Allan Brandt DGU, chefgreenkeeper Martin Nielson, direktør Christian
Læs mereKære medlem. Dan Berthelin Formand Golfafdelingen
Kære medlem. Det er mig en fornøjelse at kunne byde velkommen til Golfafdelingens Klubmesterskab 2010, som er vores 10-års-jubilæumsmatch. Klubmesterskabet er et af de vigtigste elementer i bestyrelsens
Læs mereBANERAPPORT HOLBÆK GOLFKLUB, 14. MAJ 2018
BANERAPPORT HOLBÆK GOLFKLUB, 14. MAJ 2018 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: 9. maj 2018, kl. 11.00-14.00 Deltagere: Søren Andersen, Chefgreenkeeper, Holbæk Golfklub, HGK Jan Kipling, Baneudvalgsformand,
Læs mereRottehandleplan Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.xxxx
Rottehandleplan 2016-2018 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.xxxx 2 Rottehandleplan 2016-2018 Indhold 1. Indledning... 4 2. Overordnede mål for rottebekæmpelsen i Glostrup... 4 3. Tildelte ressourcer...
Læs mereNye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs
Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen
Læs mereForslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.
Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik
Læs mereNordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.
Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereFangst-genfangst Biologi, AG 2017
Fangst-genfangst Biologi, AG 2017 Fangst-genfangst Formål: Formålet med forsøget er at bestemme populationsstørrelsen af løbebiller i et repræsentativt udvalgt område. Man har set på forekomsten af løbebiller
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for
Læs mereFredensborg Golf Club Handlingsplan for Banen 2014 2017 Ajourført juli 2015
Fredensborg Golf Club Handlingsplan for Banen 2014 2017 Ajourført juli 2015 Handlingsplan Banens handlingsplan er udviklet med fokus på klubbens vision og strategi. Planen skal fremadrettet sikre, at banens
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereSÆSON Selvom der netop er varslet et par dage med koldt vejr er det dog et faktum at det lunere vejr og en ny golfsæson er lige på trapperne.
SÆSON 2009 Så nærmer tiden sig Selvom der netop er varslet et par dage med koldt vejr er det dog et faktum at det lunere vejr og en ny golfsæson er lige på trapperne. Inden vi for alvor tager hul på en
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereJagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan
Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereIndberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Læs mereUnder en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.
Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter
Læs mereBANERAPPORT, DECEMBER
BANEPLAN 2019 1 FORORD BANEPLAN 2019 er den praktiske planlægning af udvalgte områder fra BANERAPPORT, DECEMBER 2018, efter at denne har været diskuteret og blev godkendt på bestyrelsesmødet, den 1. februar
Læs mereBestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Onsdag den 26. oktober 2016 kl
Bestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Onsdag den 26. oktober 2016 kl. 17.30 Deltagere: Formand: Per Kristensen (PK), Næstformand Karsten Fabrin (KF), bestyrelsesmedlem Michael Andersen (MA), bestyrelsesmedlem
Læs mereHerreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:
Herreklubben Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober 2018. Dagsorden: 1. Valg af dirigent Finn Aagaard Andersen valgt 2. Bestyrelsens beretning Se bilag 1. Beretning godkendt 3. Fremlæggelse
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger
Læs mereMiljøredegørelse 2016
Miljøredegørelse 216 Godkendt af bestyrelsen august 217 1. Natur og Miljø: Målsætning og miljøpolitik Målsætning Sønderjyllands Golfklub vil være med til at fremme natur og miljø ved en målrettet indsats
Læs merePræsenteret på LPGC Generalforsamling
LPGC udviklingsplan 2018-2023 Præsenteret på LPGC Generalforsamling 13. marts 2018 Ledreborg Palace Golf Club BAGGRUND Bestyrelsen vil overfor klubbens medlemmer gerne synliggøre, hvilke tiltag Baneudvalg,
Læs mereLandbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Læs mereBestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Tirsdag den 29. maj 2018 kl
Bestyrelsesmøde i Hedensted Golf Klub Tirsdag den 29. maj 2018 kl. 17.30 Deltagere: Formand: Per Kristensen (PK), Næstformand Lars Christensen (LC), bestyrelsesmedlem Niels Jørgen Søndergaard (NJS), bestyrelsesmedlem
Læs mereVinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle
Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul
Læs mere4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres.
Referat Lærkeagerbanen udvalgsmøde onsdag den 13. februar 2013 kl. 19.00 Tilstede Jørgen Jensen (JJ), Søren Petersen (SP), Jens Peter Nielsen (JPN), Jørgen Grumstrup (JG) Ikke tilstede Claus Meulengracht
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ]
Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereMatematik B. Studentereksamen
Matematik B Studentereksamen 2st101-MAT/B-01062010 Tirsdag den 1. juni 2010 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Læs mereReintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00
Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet
Læs mereAFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011
ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt
Læs mere