Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv!

Transkript

1 Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Frederiksborg og Kronborg Statsskovdistrikter deltager i et landsdækkende projekt, der skal undersøge muligheden for at reducere antallet af Amerikanske mink i den danske natur, for at beskytte vore hjemmehørende danske dyr. Du kan hjælpe med at rapportere hvis du har set mink. Det vil være en endnu større hjælp hvis du har tid og lyst til at opsætte fælde(r) og tilse den/dem to gange dagligt. I så fald vil vi fra Skov- og Naturstyrelsen stille fælde(r) til rådighed samt etablere forbindelse til en jæger, der kan aflive eventuelt fangne mink. Figur 1: Den amerikanske mink i dens typiske levested (habitat) ved ferskvand med bevoksede brinker. Invasion af en stor amerikaner Den Europæiske mink (Mustela lutreola) eller flod-ilder fandtes tidligere i store dele af Europa, men der er ingen rapporteret forekomst fra Danmark. Den Europæiske mink er nu truet, dels af jagt og dels af kamp med den større Amerikanske mink om territorier. Den Amerikanske mink (Mustela vison) har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika. Den Amerikanske mink (herefter blot kaldet mink) kom til Europa og Danmark i 1930 erne, da man begyndte at opdrætte den til pelsproduktion. I 2005 produceredes der i Danmark 12 millioner skind (40 % af verdensproduktionen) til en værdi af 3,5 milliarder kroner. Minkene i den danske natur stammer fra minkfarme, hvorfra de er sluppet ud ved uheld eller er løsladt af ubetænksomme dyrerettighedsaktivister. Mink har også været udsat til bekæmpelse af rotter i havne-områder, men uden en dokumenteret effekt. En undersøgelse udført af Danmarks Miljø Undersøgelser i Thy og på Bornholm har vist at ca. 80 % af minkene er direkte undslupne fra farme og de resterende 20 % består af deres afkom opvokset i fri natur. Mink indfanget i Nordsjælland vil nu blive undersøgt for at belyse den tilsvarende fordeling af oprindelse i denne landsdel. Hvorfor bekæmpe mink? I Danmark har der ikke i historisk tid været arter af mink. Derfor har det været let for den Amerikanske mink at udfylde en uoptaget rolle i naturen (økologisk niche) som mindre ferskvands-rovdyr. Det betyder samtidig at små pattedyr, vandfugle, padder og fisk ikke er tilpasset mink, hvorfor de ret nemt falder bytte for mink. Det store antal undslupne mink betyder også, at der sandsynligvis er flere mink i

2 naturen, end hvis de blot stammede fra vilde forældre. Dermed er trykket på byttedyrene også unaturligt højt. Der er også en risiko for at mink kan have en negativ effekt på vores oprindelige rovdyr som brud, lækat, ilder, husmår, skovmår og odder ved enten at konkurrere om bytte eller ved at aktivt fordrive dem fra deres territorier. Den største risiko er formentligt for ilder, der synes at have det største overlap med mink i størrelse, levested og byttedyr, men ilderen er dog mindre tilknyttet vand. Minken er det man kalder en invasiv art: En art der ikke oprindeligt hører hjemme i Danmark, og som nu har en negativ indvirkning på oprindelige arter i den danske natur. Myndighederne forsøger derfor at reducere bestandsstørrelserne af invasive arter, eventuelt helt at udrydde dem. Andre eksempler på invasive arter er bjørneklo, hybenrose (rynket rose) og dræbersnegle. Det er næppe muligt at udrydde mink i Jylland eller på Fyn og Sjælland, men en bestandsreduktion ville hjælpe vores oprindelige dyrearter ind til de på sigt kan tilpasse sig. Figur 2: Padder, små pattedyr og vandfugle er ikke tilpasset amerikanske mink, og kan blive kraftigt reduceret i antal hvis ikke vi regulerer antallet af undslupne og forvildede amerikanske mink. Her er det grøn frø, halsbåndsmus og blishøne (Fotos: Jens Ole Andersen)

3 Smukt pels- og skadedyr Minken har selvsagt en smuk pels. Mink findes i flere farvevariationer til pels-fabrikation. De lysere former kan undertiden overleve nogen tid i naturen, men den almindelige (og genetisk dominerende) vildform er ensfarvet mørk chokoladebrun, ofte med undtagelse af små lyse tegninger på underlæbe og hals. Minken er slank og måler cm, hvoraf cm er hale. De voksne vejer 0,6 1,5 kg, men hunnerne dog sjældent over 0,8 kg. Figur 3: Sammenligning mellem ilder (til venstre), amerikansk mink (til højre) i den almindelige vildform. Bemærk især forskellene i ansigtet, hvor ilderen har en karakteristisk ansigtsmaske, der som minimum består af hvidt på både over- og underlæbe, over øjnene og på kanten af ørerne. Minken har normalt kun små lyse tegninger på underlæben og på halsen. Underslupne tam-former kan dog have meget mere lyst, men ikke en ansigtsmaske som ilderens. Mink kan forveksles med andre mindre rovdyr. Brud og lækat er begge mindre (henholdsvis 100 og 200 g) og lyse på undersiden. Skovmår og husmår er lidt større end mink, og med henholdsvis gul og hvid hals helt ned til forbenene. Odderen svømmer også, men er dobbelt så lang og langt kraftigere med en vægt på op til 13 kg. Ilderen er samme størrelse som minken, men har en ansigtsmaske, der består i hvidt på under- og overlæbe, over øjnene og på kanten af ørerne. Desuden kan de lyse underhår skinne igennem på siderne af kroppen. Halen synes også mere busket. Mink er mere dagaktive og mindre sky end vore andre rovdyr, og man kan ofte være heldig at se de adrætte dyr svømme og dykke energisk eller pile af sted nær vand. Ingen andre af vore andre mindre rovdyr svømmer normalt.

4 Vandlands-ekvilibrist Minken er udpræget knyttet til ferske og salte vande. Den foretrækker ferske vande med frodig bredvegetation. Den har svømmehud mellem det inderste led på tæerne, og bevæger sig sjældent langt fra vand. Her jager den sit bytte, der består af små pattedyr, vandfugle inkl. æg og unger, padder, fisk, krebsdyr, etc. Territoriet følger bredden 1-4 km. Det er størst hos hannerne, men overlapper kun lidt med hunnernes. Derfor opsøger hannerne hunner i februar-april og 4-6 hvalpe fødes i en hule i april-maj. Her bliver de i 6-8 uger, hvorefter de følger moderen til det bliver efterår. Mink bliver kønsmodne som 1-årige. Figur 4: Mink ynder at svømme til øer i deres søgen efter gnavere, fugle, padder og fisk, mens vore andre små rovdyr normalt ikke svømmer. På øer eller flydeplatforme er der derfor bedre chance for at fange mink og samtidig mindre risiko for bifangst (Foto: Jens Ole Andersen). Vi behøver din hjælp! Skov- og Naturstyrelsen kan ikke alene løse opgaven med at reducere antallet af mink. Dels skal vi have hjælp af mink-farmerne til at undgå udslip af mink, dels skal vi have hjælp til at registrere hvor mink forekommer, og endelig skal vi have hjælp til at indfange undslupne og vilde mink. Her henvender du dig Har du set mink i Nordsjælland kan du ringe til Skov- og Naturstyrelsen, Frederiksborg Statsskovdistrikt på eller sende e-post til frederiksborg@sns.dk, hvori du oplyser navn, adresse og telefon-nummer og en præcis beskrivelse af hvor du har set mink. Udlån af fælde Hvis du har tid og lyst til at opsætte en eller flere fælder og tilse dem to gange dagligt, vil vi fra Skovog Naturstyrelsen stille fælde(r) til rådighed samt etablere forbindelse til en jæger, der kan aflive eventuelt fangne mink. Når du låner en fælde skriver du under på betingelser for udlånet.

5 Fælden Den type fælde vi udlåner fanger minken levende. Der er risiko for at andre dyr går i fælden. Af begge grunde er det yderst vigtigt at fælden tilses hver morgen og aften, da fangne dyr ellers kan lide unødigt. De to daglige tilsyn er desuden lovpligtige. Er du ikke sikker på at du kan tilse fælden, så undlad at opsætte den, eller hold fælden lukket i de dage du ikke kan tilse den. Minken går ind i fælden enten af nysgerrighed eller tiltrukket af lokkemad, og dér træder den på en udløserplade, som får en klap til at smække i og lukke fælden. Figur 5: Fælde Opsætning af fælder Sæson: Der er størst chance for at fange mink i januar-april og august-oktober. Det hænger sammen med at hannerne opsøger hunnerne i parringstiden februar-marts, at mink i maj-juli bruger meget lidt tid på fødesøgning, og at ungerne i juli-august bevæger sig meget rundt med deres moder og fra september skal etablere sig på egen hånd. Tilladelse: Hvis du vil sætte fælden op uden for din egen ejendom er det yderst vigtigt at du får tilladelse fra ejeren af ejendommen, hvad enten det er en privatperson eller en myndighed. Brug handsker: Ved håndtering af fælden er det vigtigt at have have-handsker på og undgå rygning, da minken har en skarp lugtesans og fremmede lugte vil få minken til at holde sig væk. Ved vand: Mink er tilknyttet vand, mest ferskvand, så opsæt fælden langs med bredden af en sø eller vandløb. Kan du finde en lille ø er det bedst, fordi mink tiltrækkes af øer, og da andre mindre rovdyr normalt ikke svømmer, kan man undgå dem som bifangst. Man kan eventuel lave en lille flydeplatform til fælden. Led minken ind: Fælden opsættes så indgangen er i naturlig forlængelse af minkens rute. For eksempel kan man lægge en tyk gren ud i vandet og lade enden af grenen slutte lige ved fælden. Grav gerne fælden ind i niveau med terrænet. Lokkemad: Der kan bruges lokkemad, som for eksempel fisk eller kattemad fra dåse. Søde sager som wienerbrød og labre larver siges også at virke! Mad der holder sig længe er bedst, da mindst mulig håndtering af fælden øger chancen for fangst. Sløring: Fælden sløres helt med kvas, mos med mere, så indgangen fremstår som en hule. Inde i fælden lægges jord, mos, blade og eventuelt et smalt bræt hen til udløserpladen, da mink ikke kan lide at gå på trådnet. Man skal være forsigtig med at lægge tunge eller tykke genstande på udløserpladen og ved indgangen, da det jo kan påvirke lukke-mekanismen.

6 Figur 6: Nettet i fældens bund skal være dækket, f.eks. med jord, og udløserpladen sløret, f.eks. med mos. Tjek at udløsermekanismen fortsat fungerer uhindret. Tilse morgen og aften: Den type fælde vi udlåner fanger minken levende. Der er risiko for at andre dyr går i fælden. Af begge grunde er det yderst vigtigt at fælden tilses hver morgen og aften, da fangne dyr ellers kan lide unødigt. Desuden er to daglige tilsyn lovpligtigt. Er du ikke sikker på at du kan tilse fælden, så undlad at opsætte den, eller hold fælden lukket i de dage du ikke kan tilse den. Tømning / aflivning: Er der gået en mink i fælden skal den aflives ved skydning. Til dette formål kan gratis rekvireres en jæger via Ivan Møller, Danmarks Jægerforbund på Jægeren vil skyde minken direkte i fælden. Den døde mink fryses og sendes efter aftale til Skov- og Naturstyrelsen. Indsendte dyr indgår i undersøgelser af bl.a. oprindelse. Er der et andet dyr i fælden lukkes det ud. I begge tilfælde skal fangsten indskrives i fangstjournalen. Flytning: Går der ikke mink i en korrekt opsat fælde i en uge eller mere, bør man flytte fælden til en anden lokalitet. Har man tidligere fanget mink samme sted og har man ikke set andre mink i området, er det bedst at flytte fælden en kilometer eller mere, så den bliver sat op i en anden minks territorium. Figur 7: Bag siv og blade gemmer sig en korrekt sløret fælde, der fangede flere mink.

7 Vi har fået lov! I bekendtgørelse nr. 868 af 4/08/2007 om vildtskader står der: 1. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt med glatløbet haglgevær, riflet våben eller, hvor det er særligt nævnt, ved fangst af vildt i fælder. Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen. 9. Nilgås, amerikansk skarveand, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund, mink, muflonvædder, vildsvin og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres hele året. Stk. 2. Mink og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres ved brug af fælder. Ovenstående og andre bekendtgørelser betyder kortfattet, at det er lovligt at fange mink levende i fælder og aflive dem med skydevåben. Figur 8: Unger af vandfugle som denne toppet lappedykker er i forvejen udsat for angreb fra rovdyr og søger derfor tilflugt på mor s ryg. Mink er en ny trussel for vandfuglene, og syn som dette kan derfor blive sjældne hvis ikke mink reguleres, mens fuglene tilpasser sig (Foto: Jens Ole Andersen).

8 Fangstjournal FÆLDENR FANGSTPERIODE STARTDATO og SLUTDATO (en periode er et tidsrum, hvor fælden kontinuerligt er sat til fangst på den pågældende fangstplads; hvis fælden flyttes, eller der skiftes lokkemad påbegyndes nyt skema) FÆLDEANSVARLIG (NAVN evt. med entydigt NR som nøgle til database med navn, adresse og telefonnr. på fældeansvarlige) STATSSKOVDISTRIKT (NAVN og evt. FORKORTELSE) LOKALITET (STEDNAVN fra kort, evt. UTM-koordinater af hensyn til senere GIS-registrering og korttegning) BIOTOP (beskrivelse af landskabet (stikord)) PLACERING (langs vandløb, under bro osv.)

9 LOKKEMIDDEL (beskrivelse) FANGSTER (indføres i nedenstående skema) LBNR DATO KL DYREART KØN ALDER FARVE (mink) BEMÆRKNING ØVRIGE BEMÆRKNINGER: Indsendes til: Skov- og Naturstyrelsen Frederiksborg, Ostrupgård, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted eller på frederiksborg@sns.dk Kopi til låner

10 Aftale om udlån af minkfælde(r) mellem Frederiksborg Statsskovdistrikt og. Aftalen løber i perioden fra / 200 til / 200 hvorefter fælde(r) nr. skal afleveres til Frederiksborg Statsskovdistrikt. Der kan i nogle tilfælde aftales en forlængelse af udlånet. Undertegnede låner er indforstået med følgende betingelser: Låner forpligter sig til at bruge fælden i overensstemmelse med disse regler. Låner har gennemlæst og accepteret hele materialet i denne folder. Fælden skal tilses mindst to gange i døgnet. Fælden skal opstilles og bruges overensstemmelse med regler i dette materiale. Alle andre dyr end mink skal lukkes ud så snart det er konstateret, at det ikke er en mink. Hvis låner i tvivl om det er en mink, lukkes dyret ud. Genudsætning af dyr skal ske i samme område som de er indfanget. Der skal føres fangstjournal for fælden Indfangne mink skal aflives hurtigst muligt og må kun i særlige tilfælde transporteres over længere afstande end en sikkerhedsmæssig aflivning kræver. Indfangne mink skal behandles ordentligt. Hvis der går mere end et par timer inden minken kan aflives, skal den tilbydes drikkevand. Fælden må kun opstilles hvor låner er grundejer eller har grundejerens accept. Fælden tilhører Frederiksborg Statsskovdistrikt. Bortkommer en fælde eller ødelægges den, kan distriktet kræve erstatning for fælden. Udlåners underskrift: Låners underskrift: Frederiksborg Statsskovdistrikt Ostrupgård, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted Tlf: Fax: E-post: frederiksborg@sns.dk Kopi til skovdistriktet

11 Aftale om udlån af minkfælde(r) mellem Frederiksborg Statsskovdistrikt og. Aftalen løber i perioden fra / 200 til / 200 hvorefter fælde(r) nr. skal afleveres til Frederiksborg Statsskovdistrikt. Der kan i nogle tilfælde aftales en forlængelse af udlånet. Undertegnede låner er indforstået med følgende betingelser: Låner forpligter sig til at bruge fælden i overensstemmelse med disse regler. Låner har gennemlæst og accepteret hele materialet i denne folder. Fælden skal tilses mindst to gange i døgnet. Fælden skal opstilles og bruges overensstemmelse med regler i dette materiale. Alle andre dyr end mink skal lukkes ud så snart det er konstateret, at det ikke er en mink. Hvis låner i tvivl om det er en mink, lukkes dyret ud. Genudsætning af dyr skal ske i samme område som de er indfanget. Der skal føres fangstjournal for fælden Indfangne mink skal aflives hurtigst muligt og må kun i særlige tilfælde transporteres over længere afstande end en sikkerhedsmæssig aflivning kræver. Indfangne mink skal behandles ordentligt. Hvis der går mere end et par timer inden minken kan aflives, skal den tilbydes drikkevand. Fælden må kun opstilles hvor låner er grundejer eller har grundejerens accept. Fælden tilhører Frederiksborg Statsskovdistrikt. Bortkommer en fælde eller ødelægges den, kan distriktet kræve erstatning for fælden. Udlåners underskrift: Låners underskrift: Frederiksborg Statsskovdistrikt Ostrupgård, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted Tlf: Fax: E-post: frederiksborg@sns.dk