Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv!"

Transkript

1 Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Frederiksborg og Kronborg Statsskovdistrikter deltager i et landsdækkende projekt, der skal undersøge muligheden for at reducere antallet af Amerikanske mink i den danske natur, for at beskytte vore hjemmehørende danske dyr. Du kan hjælpe med at rapportere hvis du har set mink. Det vil være en endnu større hjælp hvis du har tid og lyst til at opsætte fælde(r) og tilse den/dem to gange dagligt. I så fald vil vi fra Skov- og Naturstyrelsen stille fælde(r) til rådighed samt etablere forbindelse til en jæger, der kan aflive eventuelt fangne mink. Figur 1: Den amerikanske mink i dens typiske levested (habitat) ved ferskvand med bevoksede brinker. Invasion af en stor amerikaner Den Europæiske mink (Mustela lutreola) eller flod-ilder fandtes tidligere i store dele af Europa, men der er ingen rapporteret forekomst fra Danmark. Den Europæiske mink er nu truet, dels af jagt og dels af kamp med den større Amerikanske mink om territorier. Den Amerikanske mink (Mustela vison) har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika. Den Amerikanske mink (herefter blot kaldet mink) kom til Europa og Danmark i 1930 erne, da man begyndte at opdrætte den til pelsproduktion. I 2005 produceredes der i Danmark 12 millioner skind (40 % af verdensproduktionen) til en værdi af 3,5 milliarder kroner. Minkene i den danske natur stammer fra minkfarme, hvorfra de er sluppet ud ved uheld eller er løsladt af ubetænksomme dyrerettighedsaktivister. Mink har også været udsat til bekæmpelse af rotter i havne-områder, men uden en dokumenteret effekt. En undersøgelse udført af Danmarks Miljø Undersøgelser i Thy og på Bornholm har vist at ca. 80 % af minkene er direkte undslupne fra farme og de resterende 20 % består af deres afkom opvokset i fri natur. Mink indfanget i Nordsjælland vil nu blive undersøgt for at belyse den tilsvarende fordeling af oprindelse i denne landsdel. Hvorfor bekæmpe mink? I Danmark har der ikke i historisk tid været arter af mink. Derfor har det været let for den Amerikanske mink at udfylde en uoptaget rolle i naturen (økologisk niche) som mindre ferskvands-rovdyr. Det betyder samtidig at små pattedyr, vandfugle, padder og fisk ikke er tilpasset mink, hvorfor de ret nemt falder bytte for mink. Det store antal undslupne mink betyder også, at der sandsynligvis er flere mink i

2 naturen, end hvis de blot stammede fra vilde forældre. Dermed er trykket på byttedyrene også unaturligt højt. Der er også en risiko for at mink kan have en negativ effekt på vores oprindelige rovdyr som brud, lækat, ilder, husmår, skovmår og odder ved enten at konkurrere om bytte eller ved at aktivt fordrive dem fra deres territorier. Den største risiko er formentligt for ilder, der synes at have det største overlap med mink i størrelse, levested og byttedyr, men ilderen er dog mindre tilknyttet vand. Minken er det man kalder en invasiv art: En art der ikke oprindeligt hører hjemme i Danmark, og som nu har en negativ indvirkning på oprindelige arter i den danske natur. Myndighederne forsøger derfor at reducere bestandsstørrelserne af invasive arter, eventuelt helt at udrydde dem. Andre eksempler på invasive arter er bjørneklo, hybenrose (rynket rose) og dræbersnegle. Det er næppe muligt at udrydde mink i Jylland eller på Fyn og Sjælland, men en bestandsreduktion ville hjælpe vores oprindelige dyrearter ind til de på sigt kan tilpasse sig. Figur 2: Padder, små pattedyr og vandfugle er ikke tilpasset amerikanske mink, og kan blive kraftigt reduceret i antal hvis ikke vi regulerer antallet af undslupne og forvildede amerikanske mink. Her er det grøn frø, halsbåndsmus og blishøne (Fotos: Jens Ole Andersen)

3 Smukt pels- og skadedyr Minken har selvsagt en smuk pels. Mink findes i flere farvevariationer til pels-fabrikation. De lysere former kan undertiden overleve nogen tid i naturen, men den almindelige (og genetisk dominerende) vildform er ensfarvet mørk chokoladebrun, ofte med undtagelse af små lyse tegninger på underlæbe og hals. Minken er slank og måler cm, hvoraf cm er hale. De voksne vejer 0,6 1,5 kg, men hunnerne dog sjældent over 0,8 kg. Figur 3: Sammenligning mellem ilder (til venstre), amerikansk mink (til højre) i den almindelige vildform. Bemærk især forskellene i ansigtet, hvor ilderen har en karakteristisk ansigtsmaske, der som minimum består af hvidt på både over- og underlæbe, over øjnene og på kanten af ørerne. Minken har normalt kun små lyse tegninger på underlæben og på halsen. Underslupne tam-former kan dog have meget mere lyst, men ikke en ansigtsmaske som ilderens. Mink kan forveksles med andre mindre rovdyr. Brud og lækat er begge mindre (henholdsvis 100 og 200 g) og lyse på undersiden. Skovmår og husmår er lidt større end mink, og med henholdsvis gul og hvid hals helt ned til forbenene. Odderen svømmer også, men er dobbelt så lang og langt kraftigere med en vægt på op til 13 kg. Ilderen er samme størrelse som minken, men har en ansigtsmaske, der består i hvidt på under- og overlæbe, over øjnene og på kanten af ørerne. Desuden kan de lyse underhår skinne igennem på siderne af kroppen. Halen synes også mere busket. Mink er mere dagaktive og mindre sky end vore andre rovdyr, og man kan ofte være heldig at se de adrætte dyr svømme og dykke energisk eller pile af sted nær vand. Ingen andre af vore andre mindre rovdyr svømmer normalt.

4 Vandlands-ekvilibrist Minken er udpræget knyttet til ferske og salte vande. Den foretrækker ferske vande med frodig bredvegetation. Den har svømmehud mellem det inderste led på tæerne, og bevæger sig sjældent langt fra vand. Her jager den sit bytte, der består af små pattedyr, vandfugle inkl. æg og unger, padder, fisk, krebsdyr, etc. Territoriet følger bredden 1-4 km. Det er størst hos hannerne, men overlapper kun lidt med hunnernes. Derfor opsøger hannerne hunner i februar-april og 4-6 hvalpe fødes i en hule i april-maj. Her bliver de i 6-8 uger, hvorefter de følger moderen til det bliver efterår. Mink bliver kønsmodne som 1-årige. Figur 4: Mink ynder at svømme til øer i deres søgen efter gnavere, fugle, padder og fisk, mens vore andre små rovdyr normalt ikke svømmer. På øer eller flydeplatforme er der derfor bedre chance for at fange mink og samtidig mindre risiko for bifangst (Foto: Jens Ole Andersen). Vi behøver din hjælp! Skov- og Naturstyrelsen kan ikke alene løse opgaven med at reducere antallet af mink. Dels skal vi have hjælp af mink-farmerne til at undgå udslip af mink, dels skal vi have hjælp til at registrere hvor mink forekommer, og endelig skal vi have hjælp til at indfange undslupne og vilde mink. Her henvender du dig Har du set mink i Nordsjælland kan du ringe til Skov- og Naturstyrelsen, Frederiksborg Statsskovdistrikt på eller sende e-post til hvori du oplyser navn, adresse og telefon-nummer og en præcis beskrivelse af hvor du har set mink. Udlån af fælde Hvis du har tid og lyst til at opsætte en eller flere fælder og tilse dem to gange dagligt, vil vi fra Skovog Naturstyrelsen stille fælde(r) til rådighed samt etablere forbindelse til en jæger, der kan aflive eventuelt fangne mink. Når du låner en fælde skriver du under på betingelser for udlånet.

5 Fælden Den type fælde vi udlåner fanger minken levende. Der er risiko for at andre dyr går i fælden. Af begge grunde er det yderst vigtigt at fælden tilses hver morgen og aften, da fangne dyr ellers kan lide unødigt. De to daglige tilsyn er desuden lovpligtige. Er du ikke sikker på at du kan tilse fælden, så undlad at opsætte den, eller hold fælden lukket i de dage du ikke kan tilse den. Minken går ind i fælden enten af nysgerrighed eller tiltrukket af lokkemad, og dér træder den på en udløserplade, som får en klap til at smække i og lukke fælden. Figur 5: Fælde Opsætning af fælder Sæson: Der er størst chance for at fange mink i januar-april og august-oktober. Det hænger sammen med at hannerne opsøger hunnerne i parringstiden februar-marts, at mink i maj-juli bruger meget lidt tid på fødesøgning, og at ungerne i juli-august bevæger sig meget rundt med deres moder og fra september skal etablere sig på egen hånd. Tilladelse: Hvis du vil sætte fælden op uden for din egen ejendom er det yderst vigtigt at du får tilladelse fra ejeren af ejendommen, hvad enten det er en privatperson eller en myndighed. Brug handsker: Ved håndtering af fælden er det vigtigt at have have-handsker på og undgå rygning, da minken har en skarp lugtesans og fremmede lugte vil få minken til at holde sig væk. Ved vand: Mink er tilknyttet vand, mest ferskvand, så opsæt fælden langs med bredden af en sø eller vandløb. Kan du finde en lille ø er det bedst, fordi mink tiltrækkes af øer, og da andre mindre rovdyr normalt ikke svømmer, kan man undgå dem som bifangst. Man kan eventuel lave en lille flydeplatform til fælden. Led minken ind: Fælden opsættes så indgangen er i naturlig forlængelse af minkens rute. For eksempel kan man lægge en tyk gren ud i vandet og lade enden af grenen slutte lige ved fælden. Grav gerne fælden ind i niveau med terrænet. Lokkemad: Der kan bruges lokkemad, som for eksempel fisk eller kattemad fra dåse. Søde sager som wienerbrød og labre larver siges også at virke! Mad der holder sig længe er bedst, da mindst mulig håndtering af fælden øger chancen for fangst. Sløring: Fælden sløres helt med kvas, mos med mere, så indgangen fremstår som en hule. Inde i fælden lægges jord, mos, blade og eventuelt et smalt bræt hen til udløserpladen, da mink ikke kan lide at gå på trådnet. Man skal være forsigtig med at lægge tunge eller tykke genstande på udløserpladen og ved indgangen, da det jo kan påvirke lukke-mekanismen.

6 Figur 6: Nettet i fældens bund skal være dækket, f.eks. med jord, og udløserpladen sløret, f.eks. med mos. Tjek at udløsermekanismen fortsat fungerer uhindret. Tilse morgen og aften: Den type fælde vi udlåner fanger minken levende. Der er risiko for at andre dyr går i fælden. Af begge grunde er det yderst vigtigt at fælden tilses hver morgen og aften, da fangne dyr ellers kan lide unødigt. Desuden er to daglige tilsyn lovpligtigt. Er du ikke sikker på at du kan tilse fælden, så undlad at opsætte den, eller hold fælden lukket i de dage du ikke kan tilse den. Tømning / aflivning: Er der gået en mink i fælden skal den aflives ved skydning. Til dette formål kan gratis rekvireres en jæger via Ivan Møller, Danmarks Jægerforbund på Jægeren vil skyde minken direkte i fælden. Den døde mink fryses og sendes efter aftale til Skov- og Naturstyrelsen. Indsendte dyr indgår i undersøgelser af bl.a. oprindelse. Er der et andet dyr i fælden lukkes det ud. I begge tilfælde skal fangsten indskrives i fangstjournalen. Flytning: Går der ikke mink i en korrekt opsat fælde i en uge eller mere, bør man flytte fælden til en anden lokalitet. Har man tidligere fanget mink samme sted og har man ikke set andre mink i området, er det bedst at flytte fælden en kilometer eller mere, så den bliver sat op i en anden minks territorium. Figur 7: Bag siv og blade gemmer sig en korrekt sløret fælde, der fangede flere mink.

7 Vi har fået lov! I bekendtgørelse nr. 868 af 4/08/2007 om vildtskader står der: 1. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt med glatløbet haglgevær, riflet våben eller, hvor det er særligt nævnt, ved fangst af vildt i fælder. Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen. 9. Nilgås, amerikansk skarveand, bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund, mink, muflonvædder, vildsvin og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres hele året. Stk. 2. Mink og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres ved brug af fælder. Ovenstående og andre bekendtgørelser betyder kortfattet, at det er lovligt at fange mink levende i fælder og aflive dem med skydevåben. Figur 8: Unger af vandfugle som denne toppet lappedykker er i forvejen udsat for angreb fra rovdyr og søger derfor tilflugt på mor s ryg. Mink er en ny trussel for vandfuglene, og syn som dette kan derfor blive sjældne hvis ikke mink reguleres, mens fuglene tilpasser sig (Foto: Jens Ole Andersen).

8 Fangstjournal FÆLDENR FANGSTPERIODE STARTDATO og SLUTDATO (en periode er et tidsrum, hvor fælden kontinuerligt er sat til fangst på den pågældende fangstplads; hvis fælden flyttes, eller der skiftes lokkemad påbegyndes nyt skema) FÆLDEANSVARLIG (NAVN evt. med entydigt NR som nøgle til database med navn, adresse og telefonnr. på fældeansvarlige) STATSSKOVDISTRIKT (NAVN og evt. FORKORTELSE) LOKALITET (STEDNAVN fra kort, evt. UTM-koordinater af hensyn til senere GIS-registrering og korttegning) BIOTOP (beskrivelse af landskabet (stikord)) PLACERING (langs vandløb, under bro osv.)

9 LOKKEMIDDEL (beskrivelse) FANGSTER (indføres i nedenstående skema) LBNR DATO KL DYREART KØN ALDER FARVE (mink) BEMÆRKNING ØVRIGE BEMÆRKNINGER: Indsendes til: Skov- og Naturstyrelsen Frederiksborg, Ostrupgård, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted eller på Kopi til låner

10 Aftale om udlån af minkfælde(r) mellem Frederiksborg Statsskovdistrikt og. Aftalen løber i perioden fra / 200 til / 200 hvorefter fælde(r) nr. skal afleveres til Frederiksborg Statsskovdistrikt. Der kan i nogle tilfælde aftales en forlængelse af udlånet. Undertegnede låner er indforstået med følgende betingelser: Låner forpligter sig til at bruge fælden i overensstemmelse med disse regler. Låner har gennemlæst og accepteret hele materialet i denne folder. Fælden skal tilses mindst to gange i døgnet. Fælden skal opstilles og bruges overensstemmelse med regler i dette materiale. Alle andre dyr end mink skal lukkes ud så snart det er konstateret, at det ikke er en mink. Hvis låner i tvivl om det er en mink, lukkes dyret ud. Genudsætning af dyr skal ske i samme område som de er indfanget. Der skal føres fangstjournal for fælden Indfangne mink skal aflives hurtigst muligt og må kun i særlige tilfælde transporteres over længere afstande end en sikkerhedsmæssig aflivning kræver. Indfangne mink skal behandles ordentligt. Hvis der går mere end et par timer inden minken kan aflives, skal den tilbydes drikkevand. Fælden må kun opstilles hvor låner er grundejer eller har grundejerens accept. Fælden tilhører Frederiksborg Statsskovdistrikt. Bortkommer en fælde eller ødelægges den, kan distriktet kræve erstatning for fælden. Udlåners underskrift: Låners underskrift: Frederiksborg Statsskovdistrikt Ostrupgård, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted Tlf: Fax: E-post: Kopi til skovdistriktet

11 Aftale om udlån af minkfælde(r) mellem Frederiksborg Statsskovdistrikt og. Aftalen løber i perioden fra / 200 til / 200 hvorefter fælde(r) nr. skal afleveres til Frederiksborg Statsskovdistrikt. Der kan i nogle tilfælde aftales en forlængelse af udlånet. Undertegnede låner er indforstået med følgende betingelser: Låner forpligter sig til at bruge fælden i overensstemmelse med disse regler. Låner har gennemlæst og accepteret hele materialet i denne folder. Fælden skal tilses mindst to gange i døgnet. Fælden skal opstilles og bruges overensstemmelse med regler i dette materiale. Alle andre dyr end mink skal lukkes ud så snart det er konstateret, at det ikke er en mink. Hvis låner i tvivl om det er en mink, lukkes dyret ud. Genudsætning af dyr skal ske i samme område som de er indfanget. Der skal føres fangstjournal for fælden Indfangne mink skal aflives hurtigst muligt og må kun i særlige tilfælde transporteres over længere afstande end en sikkerhedsmæssig aflivning kræver. Indfangne mink skal behandles ordentligt. Hvis der går mere end et par timer inden minken kan aflives, skal den tilbydes drikkevand. Fælden må kun opstilles hvor låner er grundejer eller har grundejerens accept. Fælden tilhører Frederiksborg Statsskovdistrikt. Bortkommer en fælde eller ødelægges den, kan distriktet kræve erstatning for fælden. Udlåners underskrift: Låners underskrift: Frederiksborg Statsskovdistrikt Ostrupgård, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted Tlf: Fax: E-post:

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser:

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser: Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen Ordensbekendtgørelsen Dyreværnsloven

Læs mere

Vejledning i fældefangst

Vejledning i fældefangst Arkivfoto/Danmarks Jægerforbund, Kalø Vejledning i fældefangst DET ER VIGTIGT at betragte regulering som en del af vildtplejen, der med hjemmel i lovgivningen kan sikre en effektiv indsats. Fældefangst

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013.

Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013. Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013 Bilag 1-11 Vesthimmerlands Kommune - VVM-redegørelse og miljørapport

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 443 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00043 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1

Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1 Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni 2013, fastsættes: Kapitel 1 Formål

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3

Læs mere

NYE DYR. i Danmark 2. I Nye dyr i Danmark 2 kan du læse om følgende dyr:

NYE DYR. i Danmark 2. I Nye dyr i Danmark 2 kan du læse om følgende dyr: Version 1 (Fuld farve) Version 2 (Metal) Version 3 (Pastel) 0-2 Du har sikkert hørt om den eller set den - rotten! Men rotten er ikke den eneste nye dyreart, der er kommet til Danmark. I denne bog kan

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

NIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 2 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

UDKAST TIL. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v.

UDKAST TIL. Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. UDKAST TIL Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. I medfør af 23, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 930

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade København Ø. 3. december 2009

Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade København Ø. 3. december 2009 Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade 53 100 København Ø. 3. december 2009 Vedr. Høring af udkast til ny bekendtgørelse om vildtskader I forbindelse med, at Skov- og Naturstyrelsen den 20.

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

Spørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg?

Spørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg? Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg? Æggebekendtgørelsen 1. Denne bekendtgørelse omfatter æg fra vilde fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber Gert Olsen Gl. Klausdalsbrovej 481 DK 2730 Herlev Telefon 2177 5048 gertolsen@gertolsen.dk Brugsanvisning for Testværktøj på Naturlegeredskaber Af Gert Olsen Brug af testværktøj 03.10.2004 Side 1 af 9

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Spørgsmål. Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014)

Spørgsmål. Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014) Spørgsmål Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Læs mere

Bekendtgørelse om regulering af ringdue, grågås, bramgås og canadagås i Dragør og Tårnby Kommuner 1)

Bekendtgørelse om regulering af ringdue, grågås, bramgås og canadagås i Dragør og Tårnby Kommuner 1) BEK nr 204 af 27/02/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j. nr. NST-3444-16055 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25. oktober 2004 Til underretning for

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende:

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: Vilde katte skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: små katte: store katte: Ocelot Tigeren side 2 side 6 Margay Bengalsk tiger side 3 side 8

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Livet. i ferskevande

Livet. i ferskevande Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.

Læs mere

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne. Spørgsmål Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje (Uddrag) (Bekendtgørelse nr. 330 af 19. marts 2013) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis

Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis Intro Før vi går i gang med selve jagten, har jeg en dialog med børnene bl.a. om følgende: Hvorfor går man på jagt? Hvilke dyr må man jage? o Kendskab til

Læs mere

OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle

OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle Side 1 OKKERHYTTE Okkerhytten er en udstillingspavillon udformet som et træskrin, som hænger svævende over Vestermølles lille okkerdam. En stabil trebuktømmerkonstruktion,

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1 UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1 I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG SKOV- OG NATURSTYRELSEN

REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG SKOV- OG NATURSTYRELSEN JAGTETISKE REGLER JAGTETISKE REGLER UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET OG NATURSTYRELSEN UDARBEJDET AF DANMARKS JÆGERFORBUND I SAMARBEJDE MED VILDFORVALTNINGSRÅDET

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 970 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00067 og NST-300-00076 Senere

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

gladsaxe.dk Undgå rotter sådan gør du

gladsaxe.dk Undgå rotter sådan gør du gladsaxe.dk Undgå rotter sådan gør du 2017 Vi hjælper dig Gladsaxe Kommune står klar til at hjælpe dig, hvis du har problemer med rotter i dit hus, din lejlighed eller på din ejendom. Kommunens rottefænger

Læs mere

Scotsport Gl. Sellingvej 3 8370 Hadsten +45 87 610 610 info@scotsport.dk www.scotsport.dk

Scotsport Gl. Sellingvej 3 8370 Hadsten +45 87 610 610 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Kære Jæger.. Velkommen til nyhedsbrev, marts 2009. Ønsker du ikke at modtage vores nyhedsmail, beder vi dig blot sende os en mail, og vi vil naturligvis slette dig fra vores liste. Bukkejagt i Skotland,

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 1210 af 28/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. SVA-

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE ODDER AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske odder Odderens udseende I Danmark er odderen det største rovdyr, der lever ved vandet. En han-odder vejer mellem 10 og 12 kg. Den

Læs mere

FerskvandsMuseet Udgivet af Ferskvandsmuseumsforeningen August 2014

FerskvandsMuseet Udgivet af Ferskvandsmuseumsforeningen August 2014 NYT FRA FerskvandsMuseet Udgivet af Ferskvandsmuseumsforeningen August 2014 Minken Af Otto Andersen 1 Ferskvandsmuseets udstilling om pattedyrene, knyttet til de ferske vande, har fået opdateret en del

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark

Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark Titel: Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark. Forvaltningsplanen er udarbejdet af Naturstyrelsen, 2012 Fotos Foto 1 Foto 2 Foto 3 Foto

Læs mere

Edderkopper - målestok

Edderkopper - målestok Edderkopper - målestok MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Hos de fleste edderkopper er hunnen større end hannen. I disse opgaver tegner eleverne og får øvet finmotorik, samtidig med at

Læs mere

Titel: Udkast til Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark beskrivelse af reguleringstiltag

Titel: Udkast til Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark beskrivelse af reguleringstiltag Titel: Udkast til Forvaltningsplan for mink (Neovison vison) i Danmark beskrivelse af reguleringstiltag Forvaltningsplanen er udarbejdet af Naturstyrelsen, 2011 Fotos Foto 1 Foto 2 Foto 3 Foto 4 Foto 5

Læs mere

MUS et undervisningsmateriale fra klasse

MUS et undervisningsmateriale fra klasse MUS et undervisningsmateriale fra 5.-10. klasse 1 Forord I forbindelse med et besøg i Guldager Naturskole: http://skoletjenesten.esbjergkommune.dk/besøgssteder%20for%20folkeskoler/guldager%20natursk ole.aspx,

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i.

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i. I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 8 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 22!!) med link til turen.

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) Bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) I medfør af 4, 12 og 28, stk. 5 og 8, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, som ændret

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Dyr og deres føde. Udsendelser/2008/10/ htm. Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen

Dyr og deres føde.  Udsendelser/2008/10/ htm. Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen Dyr og deres føde http://www.dr.dk/arkivp1/natursyn/ Udsendelser/2008/10/18100502.htm Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen Dyr og deres føde Titel: Dyr og deres føde Andre titler om Grønland:

Læs mere

Mårhunden spreder sig i Danmark hjælp med at bekæmpe den!

Mårhunden spreder sig i Danmark hjælp med at bekæmpe den! LIFE09 NAT/SE/000344 Management of the invasive raccoon dog (Nyctereutes procyonoides) in the north-european countries Mårhunden spreder sig i Danmark hjælp med at bekæmpe den! Mårhunden hører til hundefamilen,

Læs mere