Ministerieopgaver KMS yder miljøministeren, regeringen og Folketinget en kvalificeret og rettidig betjening og rådgivning.

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Beretning Præsentation af virksomheden Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Skematisk oversigt Redegørelse for reservation Forventninger til det kommende år Målrapportering Skematisk oversigt Uddybende analyse og vurdering Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Egenkapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordningen Bevillingsregnskabet Udstykningsafgift Påtegning Bilag 1: Noter til resultatopgørelsen og balancen Bilag 2: Årets resultatopfyldelse Bilag 3: Anvendt regnskabspraksis Bilag 4: Redegørelse for metode til omkostningsfordeling

3 1. Beretning 1.1 Præsentation af virksomheden Kort & Matrikelstyrelsen, som pr. 1. januar 2013 har skiftet navn til Geodatastyrelsen, er statslig myndighed under Miljøministeriet med ansvar for infrastruktur for geografisk information, opmåling, kortlægning og matrikel- og landinspektørvæsen. Styrelsen varetager statens opgaver indenfor kort- og geodataområdet i Danmark, Grønland, Færøerne og farvandene heromkring. Styrelsen har et lovfæstet ansvar for at sikre en sammenhængende tværoffentlig infrastruktur for geografisk information, som understøtter den offentlige administration og opgavevaretagelse. Endvidere har styrelsen ansvaret for de tværgående koncernopgaver i Miljøministeriet i relation til it-anvendelse, udvikling af digital forvaltning og datakoordination. Jf. kgl. resolution af 3. oktober 2011 er ressortansvaret vedrørende søopmåling overført fra Forsvarsministeriet med modsvarende bevillingsoverførsel med virkning fra 1. januar Stedet som indgang til digital forvaltning Det er Kort & Matrikelstyrelsens mål, at geografisk information bliver et dagligt redskab for den offentlige sektor, virksomheder og borgere. Det er Kort & Matrikelstyrelsens opgave at sikre, at geografisk information bidrager til effektiviseringen af den offentlige opgavevaretagelse. Som statens kompetencecenter og infrastrukturvirksomhed for geografisk information og som en statsvirksomhed i Miljøministeriet er det Kort & Matrikelstyrelsens strategiske målsætning at varetage følgende forretningsområder: Ministerieopgaver KMS yder miljøministeren, regeringen og Folketinget en kvalificeret og rettidig betjening og rådgivning. Digitalisering af den offentlige opgavevaretagelse KMS bidrager til at forbedre udnyttelsen af de digitale muligheder til gavn for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder og af hensyn til en mere effektiv forvaltning på miljøområdet. Infrastruktur for geografisk information KMS sikrer en sammenhængende tværoffentlig infrastruktur for geografisk information, som understøtter den offentlige administration og opgavevaretagelse og bidrager til udviklingen af digital forvaltning både nationalt og internationalt. Geografiske informationer KMS tilvejebringer og vedligeholder geografiske informationer på en standardiseret, samordnet og omkostningseffektiv måde, så kort og geodata kan anvendes som et entydigt grundlag i den offentlige opgavevaretagelse. Anvendelse KMS nyttiggør nettjenester og geografiske informationer i forhold til borgeren, virksomheder og den offentlige sektor, bl.a. ved etablering af forpligtende samarbejder med offentlige myndigheder og private aktører. 1.2 Årets faglige resultater Kort & Matrikelstyrelsen opfyldte eller delvist opfyldte 26 ud af 27 succeskriterier i styrelsens resultatkontrakt, jf. opgørelsen af den samlede målopfyldelse i bilag 2. Mål om rettidighed ved ministerforelæggelse fremgår ikke af opgørelsen, jf. nærmere afsnit 2.1. Ud fra de i resultatkontrakten definerede krav til resultatopfyldelse er resultatet tilfredsstillende. I 2012 har arbejdet med det fællesoffentlige Grunddataprogram været højt prioriteret i Kort & Matrikelstyrelsen. På en række områder er programmet og strategien bag (den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi) rammesættende for styrelsens arbejde med geo- 3

4 grafisk information. Bl.a. med Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen, som træder i kraft 1. januar 2013, hvorved grunddata gøres frit tilgængelige. I 2012 er Kort & Matrikelstyrelsen bevillingsmæssigt ansvarlig for i alt 6 projekter i tilknytning til grunddataprogrammet, herunder projekterne Matriklens udvidelse under programmets delaftale 1, Stednavne og Administrative inddelinger under delaftale 2, Fælles grunddata for vandforvaltning og klimatilpasning under delaftale 3 samt Frie grunddata og Danmarks højdemodel under delaftale 4. Desuden bidrager KMS med projektressourcer i projektet Datafordeler under delaftale 7, ligesom KMS forbereder en eventuel opgave med at varetage operatøransvaret for Datafordeleren. Fælles for projekterne er, at de skal forbedre grunddata, så grunddata ender med at: Være komplette og korrekte ift. dataindhold dvs. at de svarer til behovet for anvendelse. Have samme tekniske format Være frikøbte Være tilgængelige via en fælles infrastruktur (Datafordeleren) Projekterne bidrager til at modernisere og effektivisere den offentlige forvaltning og til bedre og mere effektiv service for borgere og virksomheder. Endvidere bidrager projekterne til, at den private sektor får mulighed for at udnytte data til videreanvendelse og til udvikling af nye typer digitale produkter og løsninger. Frie grunddata udgør et væsentligt bidrag hertil. Kort & Matrikelstyrelsen har i 2012 arbejdet på at videreudvikle og sikre it- systemerne til det forventede øgede træk fra 2013, bl.a. er der udviklet en webshop til download af data, download.kortforsyningen.dk. Der har været stor efterspørgsel på Danmarks Højdemodel for at kunne simulere og modellere vandets vej på terrænoverfladen i og med at der som følge af klimaændringer forventes større regnmængder og hyppigere skybrud eventuelt kombineret med hyppigere og kraftigere stormflod. Det er uddybet nærmere i afsnit 2.2. Som en udmøntning af Miljøministeriets digitaliseringsstrategi blev det koncernfælles pilotprojekt Mobil Digital Forvaltning udviklet. Projektet vandt i 2012 Digitaliseringsstyrelsens digitaliseringspris, som er stiftet for at øge opmærksomheden om succesfulde og værdiskabende digitaliseringsinitiativer i den offentlige sektor. Læs mere om projektet i afsnit 2.2. Ved årsskiftet 2012/2013 blev den fælles landkortlægning i regi af foreningen FOTdanmark landsdækkende. FOTdanmark er et samarbejde mellem Kort & Matrikelstyrelsen og kommunerne, hvor målet har været at undgå dobbeltkortlægning og at have et fælles opdateret geografisk administrationsgrundlag for den offentlige forvaltning. Kort & Matrikelstyrelsen arbejder for, at beredskabet benytter infrastrukturen for geografisk information som det fælles grundlag for håndtering af krisesituationer. For at sikre anvendelse af og let adgang til samme grundlag blev Geodataforum for Beredskab oprettet i I 2012 har dette forum lagt sig fast på et koncept for tilgang til geografiske data, jf. nærmere uddybning i afsnit 2.2. Som led i den samarbejdsaftale med Grønlands Selvstyre, som blev indgået i 2009, er et nyt produktionssystem til grønlandske søkort taget i brug i I henhold til aftalen skal samtlige søkort i det Sydvestgrønlandske område være oprettet og digitaliseret ved udgangen af

5 1.3 Årets økonomiske resultat Tabel 1. Økonomiske hoved- og nøgletal Hovedtal (mio. kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter - Heraf indtægtsført bevilling - Heraf eksterne indtægter - Heraf gebyrindtægter 247,0 124,5 93,3 29,2 238,4 109,5 93,0 35,9 246,1 120,8 93,5 31,8 Ordinære driftsomkostninger - Heraf personaleomk. - Heraf afskrivninger - Heraf øvrige omkostninger - Heraf husleje 265,5 153,2 13,9 80,4 18,1 253,2 149,8 11,8 73,3 18,3 269,4 158,3 9,8 84,6 16,7 Resultat af ordinære drift Resultat før finansielle poster -18,6 5,7-14,9 8,0-23,4 3,0 Årets resultat 2,7 6,7 1,7 Balance Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Egenkapital Langfristet gæld Kortfristet gæld 38,6 79,4 37,5 40,6 88,1 31,8 81,4 44,1 31,8 84,6 25,3 65,6 46,0 24,9 65,4 Lånerammen Træk på lånerammen (FF4) 62,8 40,6 63,7 31,8 63,9 24,9 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen % Negativ udsvingsrate Overskudsgrad, % Bevillingsandel, % 64,6 2,0 1,1 50,4 50,0 2,6 2,8 45,9 38,9 2,7 0,7 49,1 Frivillige nøgletal Akk. reservationsandel Afskrivningsrate, % Soliditetsgrad, % Tab på debitorer, % Personaleoplysninger Antal årsværk Årsværkspris Lønomkostningsandel, % 4,1 79,4 22,5 0, ,5 61,6 152,1 5,0 83,9 27,0 0, ,5 62,8 147,5 2,6 79,0 33,0 0, ,5 62,8 154,4 Lønforbrug Note: Ifølge kgl. resolution af blev ressortansvaret vedr. søopmåling overført til Kortog Matrikelstyrelsen fra 12 Forsvarsministeriet. Dette indgår i bevillingen fra Anlægsaktiver er medtaget ex. statsforskrivning og omsætningsaktiver er medtaget ex. likvide beholdninger iht. SKS-udtræk. Saldo FF4 er iht. balancen. I resultatet af den ordinære drift indgår der ikke indtægter fra Statsaftalen om geodata samt de koncernfælles indtægter mv., i alt 32,9 mio. kr. i De er på Finansloven anført som interne statslige overførsler. 5

6 Årets resultat er et samlet overskud på 1,7 mio. kr. Den geofaglige del under Kort & Matrikelstyrelsen viser et overskud på 2,5 mio. kr. og den koncernfælles it-del i Miljøministeriet viser underskud på 0,7 mio. kr. Omkring halvdelen af styrelsens ordinære omkostninger er hidtil blevet dækket af indtægter; bevillingsandelen udgør således 49,1% i Med aftalen om fri adgang til grunddata fra 1. januar 2013 bliver en stor del at styrelsens indtægter konverteret til bevilling, og bevillingsandelen vil derfor stige i Indtægten på de matrikulære gebyrer ligger i 2012 på et lidt lavere niveau end i 2011, der forventes dog en svagt stigende tendens de kommende år. Indeholdt i personaleomkostningerne ligger 4,5 mio. kr. i fratrædelsesordninger mv. efter Miljøministeriets personalejusteringer. Dette påvirker ikke lønomkostningsandelen, som viser det rene lønforbrug i forhold til de ordinære indtægter. En række strategisk prioriterede opgaver er udført i 2012, hvilket giver sig udslag i et større omkostningsniveau end i 2011, hvor styrelsen udviste en vis tilbageholdenhed på omkostningssiden bl.a. på grund af udmeldte generelle krav om besparelser i staten (effektiv administration). Endvidere er de foretagne reservationer i bevillingen 2011 anvendt i 2012, hvilket viser sig i den faldende akkumulerede reservationsandel. Omkostningsniveauet i 2012 afspejler også overtagelsen af ressortansvaret vedrørende søopmåling fra Forsvarsministeriet. Aktivmassen viser en faldende tendens, dels på grund af en oprydning i styrelsens anlægsmasse og dels pga. en lav tilgang af færdiggjorte udviklingsprojekter i Lånerammen er i 2012 udnyttet med knap 40%. Sammen med overførslen af ressortansvaret vedr. søopmåling fra Forsvarsministeriet fik Kort & Matrikelstyrelsen tildelt 0,1 mio. kr. i overført overskud. Hertil kommer en stigning i egenkapitalen pga. af det positive årsresultat i Dette har forøget soliditetsgraden til 33,0%. Det er forventningen, at bl.a. grunddataprojekterne under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi som helhed vil føre til dels en forøgelse af anlægsaktiverne, dels et træk på styrelsens egenkapital. Der budgetteres således med et underskud i Tabel 2: Oversigt over hovedkonti i årsrapporten Kort- og Matrikelstyrelsen Udstykningsafgift 6

7 1.4 Opgaver og ressourcer Skematisk oversigt Tabel 3. Sammenfatning af økonomi for styrelsens produkter. Mio. kr. Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Produkter Omkostnin ger Andel af årets overskud Ministerbetjening 3,2 3,2 0,0 Digitalisering af den offentlige opgavevaretagelse 17,6 20,6 38,2 0,0 Infrastruktur for geografisk information 42,1 42,1 0,0 Geografiske informationer 23,3 106,1 129,0 0,5 Anvendelse 34,7 31,7 65,1 1,3 I alt 120,8 158,4 277,5 1,7 Note: Afrundinger kan medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Bevillingen er fordelt, således at den dækker de fuldt ud bevillingsdækkede aktiviteter, mens resten er fordelt afhængig af hvorvidt de aktiviteter, der indgår i produktområdet, er bevillingsdækkede Redegørelse for reservation Tabel 4. Reserveret bevilling Mio. kr. Reserveret År Reservation primo 2012 Geoportal Forbrug i året ,6 0,6 0,0 Reservation ultimo 2012 Forventet afslutning Matrikelsystem Overført reservation fra CFK Kbh. / Frederiksberg kommuner Digital højdemodel Digitalisering af måleblade mv. EU-projekt BLAST Projekt om ejendomsreferencen Etablering af INSPI- RE-kompatibel WFS-platform Digitalisering af matrikulære arkiver ,3 0,3 0, ,4 0,4 0, ,0 1,9 4, ,0 2,0 0, ,0 2,0 0, ,8 0,8 0, ,8 0,8 0, ,5 0,5 0, , ,4 9,3 7,3 I alt Note: I 2010 fik KMS overført en bevilling på 11,9 mio. kr. vedr. overtagelsen af myndighedsansvaret på det matrikulære område fra København og Frederiksberg kommuner. Heraf er forbrugt 1,9 mio. kr. i 2012 og reserveret 4,1 mio. kr. til de overtagne personaleomkostninger i de kommende år. Yderligere er der reserveret 3,2 mio. kr. i 2012 til digitalisering af matrikulære arkiver, som forventes brugt i Ud af forbrug i alt 0,8 mio. kr. vedr. projekt om ejendomsreferencen er der reelt forbrugt 0,5 mio. kr., mens 0,3 mio. kr. er indtægtsført i

8 1.5 Forventninger til det kommende år Geodatastyrelsen arbejder for, at geodata giver størst mulig nytte for samfundet. Det er styrelsens vision, at geodata udnyttes koordineret af den offentlige sektor, skaber sammenhæng i digitaliseringen og højner kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen til gavn for borgere og virksomheder. I oktober 2012 blev regeringen og KL enige om en økonomisk aftale om grunddataprogrammet som en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for Geodatastyrelsen er tæt involveret i arbejdet med at etablere en grunddata-infrastruktur. Styrelsen deltager i 2013 centralt i en række delaftaler omhandlende bl.a. ejendomsforvaltning og genbrug af grunddata om adresser, administrative enheder og stednavne samt grunddata for vandløb. Som en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi etableres en fællesoffentlig datafordeler, en fælles platform til distribution af grunddata, som Geodatastyrelsen forbereder en eventuel opgave med at varetage operatøransvaret for. Målet er, at grunddata stilles til rådighed via datafordeleren, og frit kan anvendes af myndigheder og private til kommercielle og ikke-kommercielle formål. I 2012 blev en række projekter igangsat med henblik på bl.a. at udvikle en hydrologisk tilpasset digital højdemodel til brug for den offentlige administration, herunder i forbindelse med klimatilpasningsindsatsen. Modellen vil kunne anvendes til at beregne vands strømningsveje på overfladen af jorden og til at udpege områder, som kan være i fare for at blive oversvømmet ved skybrud eller stormflod. I 2013 vil en hydrologisk højdemodel efter en udbudsproces blive udviklet og stillet til rådighed gennem den geografiske infrastruktur. Geodatastyrelsen har ansvaret for at understøtte sejladssikkerhed ved at foretage søopmåling og produktion af officielle søkort og nautiske publikationer over de danske, grønlandske og færøske farvande. I 2013 vil GST digitalisere og genoprette 6 søkort over Grønlands sydvestkyst, samtidigt med at styrelsen holder de danske og færøske søkort og nautiske publikationer ved lige. Endvidere foretages søopmåling i danske og grønlandske farvande. I 2012 har Geodatastyrelsen sammen med en række maritime myndigheder undersøgt muligheden for at udvikle en geografisk infrastruktur for marine data (Maritim Spatial Data Infrastruktur, MSDI) og herunder fået udarbejdet en business case. Business casen viste, at der samlet over en kortere årrække vil være god økonomi i at etablere en MSDI, hvormed myndighederne vil have mulighed for at arbejde på samme datagrundlag, og derved opnå både effektivisering og kvalitetsløft i deres opgavevaretagelse. I 2013 vil Geodatastyrelsen sammen med de øvrige maritime myndigheder udarbejde et mere detaljeret beslutningsoplæg for implementering af en MSDI. Geodatastyrelsen har et tæt samarbejde med en række private virksomheder, der laver applikationer og digitale løsninger baseret på geografiske data til såvel den offentlige som den private sektor. Herudover har styrelsen traditionelt et samarbejde med den del af den private sektor, der medvirker eller bidrager til ejendomsdannelsen. Samarbejdet med den private sektor i 2013 styrkes, idet størstedelen af styrelsens data frit vil kunne anvendes af både den offentlige og den private sektor. 8

9 2. Målrapportering 2.1 Skematisk oversigt Tabel 5. Sammenfatning af resultat for styrelsens produkter Succeskriterier Produkter Opfyldte Delvist opfyldte Ikke opfyldte Vægtet målopfyldelse Antal Antal Antal % Ministerbetjening % Digitalisering af den offentlige opgavevaretagelse % Infrastruktur for geografisk information % Geografiske informationer % Anvendelse % I alt % Note: For nærmere specifikation om målopfyldelsen henvises til bilag 2. Mål om rettidighed ved ministerforelæggelse er udgået af opgørelsen, idet det ikke har været teknisk muligt at opgøre. Nedenfor uddybes årsag og konsekvens af den manglende opfyldelse for de enkelte delvist opfyldte og ikke opfyldte succeskriterier. Ministerbetjening Det er Kort & Matrikelstyrelsens mål at yde miljøministeren, regeringen og Folketinget en rettidig og effektiv betjening samt rådgivning af høj kvalitet. Et succeskriterie om rettidighed i ministersager er udgået af målrapporteringen, idet kriteriet ikke har været teknisk muligt at opgøre. Herefter er alle fire succeskriterier fordelt på to fastsatte mål enten fuldt eller delvist opfyldt, hvilket ud fra de i resultatkontrakten definerede krav til resultatopfyldelse er meget tilfredsstillende. Succeskriterie Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside opnåede ikke som forventet 5 netkroner, idet implementeringen af en ny hjemmeside afventede styrelsens arbejde med en ny strategi og organisation. Hjemmesiden opnåede 4 netkroner. Digitalisering af den offentlige opgavevaretagelse Kort & Matrikelstyrelsen har ansvaret for koordinering af Miljøministeriets bidrag til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi samt ansvaret for koordinering af den digitale forvaltning i Miljøministeriet. Herunder ligger udviklingen af en ny datainfrastruktur og systemarkitektur for miljøfaglige geodata i Miljøministeriet. Det er Kort & Matrikelstyrelsens mål at bidrage til forbedret udnyttelse af de digitale muligheder både til gavn for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder og af hensyn til en mere effektiv forvaltning på miljøområdet. Alle fire succeskriterier på de to fastsatte mål er fuldt ud eller delvist opfyldt, hvilket ud fra de i resultatkontrakten definerede krav til resultatopfyldelse er tilfredsstillende. 9

10 Succeskriterie Miljøministeriets digitale Screeningsportal. Ministeriets projektscreening har til formål at sikre en sammenhængende ITinfrastruktur, hvor mest muligt kan genbruges og hvor data kan bruges på tværs. Til at understøtte såvel screeningsprocessen som kommunikation af best practice til projekterne, har Miljøministeriets udvalg for digitalisering og data (MDD) besluttet at etablere en screeningsportal. Analyse af brugerbehov og design af portalen blev foretaget af projektet i 2012, og implementering blev påbegyndt. Med ændring af screeningsprocessen under MDD, og omorganiseringen af Geodatastyrelsen, er projektets hidtidige retning blevet udfordret. Det er pt. forventningen at portalen erstattes af et screeningsoverblik i projektporteføljesystemet. Indtil da forsætter screeningsprocessen uændret. Succeskriterie Mobil Digital Forvaltning. Pilotprojektet har dannet input til Miljøministeriets fremtidige strategi for mobile geofaglige løsninger, og blev afsluttet i 2012 blot ikke indenfor de fastlagte tidsrammer i resultatkontrakten. For nærmere beskrivelse se afsnit 2.2. Infrastruktur for geografisk information Kort & Matrikelstyrelsen har et lovfæstet ansvar for at sikre en sammenhængende tværoffentlig infrastruktur for geografisk information, som understøtter den offentlige administration og opgavevaretagelse og bidrager til udviklingen af digital forvaltning både nationalt og internationalt. Det er Kort & Matrikelstyrelsens mål, at de data og tjenester, som Kort & Matrikelstyrelsen har ansvaret for, er en integreret del af den fællesoffentlige infrastruktur. Et succeskriterie er fuldt opfyldt og 2 succeskriterier er delvist opfyldte, hvilket ud fra de i resultatkontrakten definerede krav til resultatopfyldelse er ikke helt tilfredsstillende. Succeskriterie Øge mulighederne for anvendelse af miljøfaglige geodata. I regi af Miljøministeriets udvalg for digitalisering og data er der truffet beslutning om, at Miljøministeriets miljøfaglige geodata fremadrettet skal distribueres via Kortforsyningen for at sikre en effektiv, åben, bred og robust anvendelse. Tekniske udfordringer har udskudt løsningen, men implementering sker i regi af strategi for miljødata i Miljøministeriet (MDI-projektet) i Succeskriterie Kortforsyningen håndterer et markant stigende antal forespørgsler. Kortforsyningen er Kort & Matrikelstyrelsens distribution af kort og geodata på internettet, såsom topografiske og matrikulære data. Kortforsyningen opnåede i 2012 en stigning på ca. 30% i antal hits i forhold til 2011, hvilket dog lå under det meget ambitiøse mål i resultatkontrakten. 10

11 Geografiske informationer Kort & Matrikelstyrelsen tilvejebringer, vedligeholder og udvikler geografiske informationer i form af referencenet, søkort, landkort og matrikulære data. Det er Kort & Matrikelstyrelsens mål, at geografiske informationer tilvejebringes og vedligeholdes på en standardiseret, samordnet og omkostningseffektiv måde, så disse kan anvendes som et entydigt grundlag i den offentlige opgavevaretagelse. Herudover vil Kort & Matrikelstyrelsen understøtte Grønland og Færøerne i at skabe tidssvarende infrastrukturer for geografisk information. Af de 7 mål med i alt 10 fastsatte succeskriterier er 9 succeskriterier fuldt eller delvist opfyldte, mens et succeskriterie ikke er opfyldt. Ud fra de i resultatkontrakten definerede krav til resultatopfyldelse er dette tilfredsstillende. Succeskriterie Produktion af grønlandske søkort i nyt produktionssystem. Samarbejdsaftalen bliver opfyldt. Den mindre forsinkelse i produktionen vil ikke få indflydelse på overholdelsen af den samlede plan for produktion af de grønlandske søkort, hvor samtlige kort over Sydvestgrønland skal være færdigproduceret ved udgangen af Der er produceret tre søkort i det gamle produktionssystem. På grund af forsinkelser af implementering af WIN7 er produktionen i det nye søkortsystem ikke blevet afsluttet. To søkort udarbejdet i det nye system er sendt til kommentering hos de grønlandske myndigheder. Endelig kartografi på disse kort forventes afsluttet i 1. kvartal Succeskriterie Etablering af en dansk maritim spatial data infrastruktur (MSDI). Miljøministeriets koncernledelse besluttede at udskyde indstillingen til det Maritime Direktørforum angående arbejdet med den videre proces vedr. etableringen af en MSDI. En tværministeriel styregruppe har udarbejdet en fælles business case, som er fremsendt til det Maritime Direktørforum ultimo 2012 sammen med rapporterne fra Havplangruppen. Business casen vil først blive behandlet i forummet i begyndelsen af Succeskriterie Total ajourføring af FOT-data i Region Nordjylland. Leverancerne af fotomaterialet til brug for totalajourføringen blev forsinkede grundet misligholdelse fra leverandørens side, hvorfor det ikke var muligt at gennemføre ajourføringen i Totalajourføringen af FOT-data i Region Nordjylland gennemføres nu med en ny leverandør og iht. nye produktionsplaner, hvor de første kommuner forventes godkendt primo Anvendelse Kort & Matrikelstyrelsen bidrager gennem sit ansvar for infrastrukturen for geografisk information til at sikre, at geografiske informationer og nettjenester nyttiggøres og bringes i anvendelse hos borgere, virksomheder og i den offentlige sektor. Det gælder bl.a. på miljø- og naturbeskyttelsesområdet, i forhold til forsvar og beredskab og gennem rådgivning om anvendelse til statslige samarbejdspartnere i øvrigt. Dette opnås via tværoffentligt samarbejde og samarbejde med private aktører. Alle seks succeskriterier fordelt på fem mål er fuldt ud eller delvist opfyldte. Ud fra de i resultatkontrakten definerede krav til resultatopfyldelse er dette meget tilfredsstillende. 11

12 Succeskriterie Beredskabets myndigheder benytter infrastrukturen for geografisk information som grundlag for sin opgaveløsning og som det fælles geografiske grundlag for håndtering i krisesituationer. En konceptarbejdsgruppe under Geodataforum for beredskab har fastlagt relevante geografiske informationer, mens der fortsat arbejdes på ajourføringsrutinerne. Den ønskede infrastruktur og adgang er fastlagt og test heraf er i gang med Beredskabsstyrelsen. For nærmere beskrivelse se afsnit Uddybende analyse og vurdering Mobil Digital Forvaltning Projektet vandt i 2012 Digitaliseringsstyrelsens digitaliseringspris, som er stiftet for at øge opmærksomheden om succesfulde og værdiskabende digitaliseringsinitiativer i den offentlige sektor. Det koncernfælles pilotprojekt Mobil Digital Forvaltning var en direkte udmøntning af Miljøministeriets digitaliseringsstrategi om: Øget effektivisering, bedre digital service og stærkere samarbejder under programsporet Modernisering. Mobil Digital Forvaltning blev udviklet i et tæt samarbejde mellem Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kort & Matrikelstyrelsen og departementet i Miljøministeriet. Formålet med projektet var at afdække, hvorledes medarbejdere uafhængigt af sted og tidspunkt kan indberette til og hente data fra Miljøministeriets datasamlinger, ud fra definitionen af mobil digital forvaltning som: Et styret digitalt dataflow mellem steduafhængigt programmel og Miljøministeriets backendsystemer, i forventning om forøget effektivisering og et forbedret forvaltningsgrundlag. Der er med andre ord tale om udvikling af mobile digitale løsninger og infrastruktur, så ministeriets medarbejdere i felten kan udføre deres arbejde i naturen i stedet for at tage frem og tilbage til kontoret og indtaste de indsamlede oplysninger. Nu kan de tjekke, hvordan miljøet har det, og registrere oplysningerne digitalt på en tablet-pc, mens de for eksempel står ude ved søen, i skoven eller på virksomheden. Projektet opbyggede en mobil infrastruktur og etablerede en teknologisk platform, der kan understøtte visse typer mobile digitale forvaltningsopgaver. I forbindelse hermed etablerede projektet mobile løsninger på en række konkrete fagområder i Miljøministeriet, der i dag anvendes til naturregistrering ( 3), i skovdriften og til kemikaliekontrollen. Det fælles offentlige grunddataprogram Forberedelse og igangsættelse af det fælles offentlige grunddataprogram var højt prioriteret i Kort & Matrikelstyrelsen i Regeringen og KL indgik i oktober 2012 en aftale om at etablere grunddataprogrammet med henblik på at forbedre de offentlige grunddataregistre og give private aktører fri adgang til udvalgte data. Grunddata er fundamentale oplysninger, som indgår i myndighedernes daglige sagsbehandling, og er særligt vigtige data, fordi de bruges igen og igen på tværs af hele den offentlige sektor. 12

13 Grunddataprogrammet er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for og indeholdt ved udgangen af 2012 syv delaftaler. Delaftale 1 Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata. Delaftale 2 Effektivt genbrug af grunddata om adresser, administrative enheder og stednavne. Delaftale 3 Fælles grunddata for vandforvaltning og klimatilpasning. Delaftale 4 Fri og effektiv adgang til geografiske data. Delaftale 5 Effektiv grundregistrering af personer og færre kopiregistre. Delaftale 6 Effektivt genbrug og deling af grunddata om virksomheder. Delaftale 7 Fælles distributionsløsning til grunddata (Datafordeleren). Delaftalerne er samlet i et fælles program, idet de er gensidigt afhængige af hinandens leverancer. Programmet skal sikre tværgående koordinering af delaftalerne og følge op på ibrugtagning af grunddata, i takt med at implementering finder sted. Derfor er der etableret en tværoffentlig grunddatabestyrelse, hvor parterne i fællesskab skal sikre en effektiv og koordineret udvikling og anvendelse af grunddata og Datafordeleren. Dataansvaret er med grunddataprogrammet uforandret, men KMS og de øvrige deltagende myndigheder har forpligtet sig til at koordinere forvaltningen af grunddata. I 2012 er Kort & Matrikelstyrelsen bevillingsmæssigt ansvarlig for i alt 6 projekter under grunddataprogrammet, herunder Matriklens udvidelse under delaftale 1, Stednavne og Administrative inddelinger under delaftale 2, Fælles grunddata for vandforvaltning og klimatilpasning under delaftale 3 samt Frie grunddata og Danmarks højdemodel under delaftale 4. Desuden bidrager KMS med projektressourcer i projektet Datafordeler under delaftale 7, ligesom KMS forbereder en eventuel opgave med at varetage operatøransvaret for Datafordeleren. Fælles for projekterne er at de skal forbedre grunddata, så grunddata ender med at: Være komplette og korrekte ift. dataindhold dvs. at de svarer til behovet for anvendelse. Have samme tekniske format. Være frikøbte. Være tilgængelige via en fælles infrastruktur (Datafordeleren). Formålet med Matriklens udvidelse er at etablere Matriklen som grunddataregister for alle typer fast ejendom og at udvide med ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund, samt en tidligere registrering af alle typer fast ejendom. Desuden at skabe en ensartet identifikationsnøgle til alle ejendomme uanset ejendomstype. Formålet med Stednavne er at modernisere stednavnesystemet, så det kan fungere som referencegrundlag for digital forvaltning. Det betyder bl.a., at opdatering og udstilling af stednavne automatiseres, herunder at andre parter kan etablere integration til egne systemer og indmelde nye navne. Formålet med Administrative inddelinger er at udbygge Danmarks administrative geografiske inddeling (DAGI) som et grundregister, hvori relevante myndigheder vedligeholder data. Adressers og stednavnes beliggenhed i administrative enheder og inddelinger afledes automatisk ud fra DAGI, og CPR s Vejregister kan derfor udfases. 13

14 Formålet med Fælles grunddata for vandforvaltning og klimatilpasning er at afklare, etablere og forvalte et landsdækkende fællesoffentligt grunddatasæt for vandløb med udgangspunkt i FOT vandløbsdata på tværs af administrative grænser, samt at udarbejde forslag til hydrologisk tilpasset højdemodel. Fælles grundata for vandløb og søer vil være et væsentligt bidrag til at forvaltnings- og kommunikations processer mellem myndigheder, interesseorganisationer, landmænd, lodsejere, virksomheder og borger om vandløbsinformationer mv. er effektive og kan foregå digitalt. Formålet med Frie geografiske data er at skabe fri og effektiv adgang til KMS og kommunernes geografiske grunddata, så potentialet i geografiske grunddata udnyttes. Grunddataprogrammet har store konsekvenser for KMS' forretningsmodel, herunder aftale- og interessenthåndtering, rettigheder/produkter/data, kommunikation, distribution og support. Foruden lovforberedende arbejde (ændring af Lov om KMS), har projektet til hensigt at håndtere en række praktiske opgaver frem til og i forbindelse med at geografiske grunddata stilles frit til rådighed. Projektet afsluttes med udgangen af Formålet med Danmarks Højdemodel er at skabe et opdateret og ensartet landsdækkende datasæt til Danmarks Højdemodel, af høj kvalitet, og som kan bruges på tværs af både geografiske og administrative grænser. Formålet med Datafordeleren er at etablere en fælles infrastruktur til stabil og effektiv distribution af offentlige data. Alle grunddata skal distribueres via denne fællesoffentlige tekniske løsning, Datafordeleren. KMS har en væsentlig rolle i projektet, idet Datafordeleren er konceptualiseret ud fra Kortforsyningen. Ansvaret for Datafordeleren er placeret i Digitaliseringsstyrelsen i Finansministeriet. Højdedata og klimatilpasning Der har været stor efterspørgsel på Danmarks Højdemodel. I og med at der som følge af klimaændringer forventes større regnmængder og hyppigere skybrud eventuelt kombineret med hyppige og kraftigere stormfloder, har der været stigende interesse for at kunne simulere og modellere vandets vej på terrænoverfladen. Til dette formål er højdedata af helt afgørende betydning. Kort & Matrikelstyrelsen har i samarbejde med Kystdirektoratet og DTU-Space i 2012 udført et pilotstudie i Thyborøn med fokus på anvendelse af højdemodellen i kombination med tidsserier af meget præcise højdemålinger foretaget med landmålingsudstyr. Kombinationen af disse data gør det muligt at udpege områder, som i fremtiden vil være udsatte ift. oversvømmelser. Denne nye anvendelse af højdedata og højdemodeldata i kombination har fået meget opmærksomhed såvel i pressen som blandt kommuner og forsyningsselskaber. Arbejdet har desuden ført til udarbejdelse af vejlednings- og informationsmateriale til Naturstyrelsens Taskforce for klimatilpasning. Den 2. oktober 2012 afholdt Kort & Matrikelstyrelsen en konference for brugere af højdedata indenfor klimatilpasning og klimaberedskab. Med ca. 200 deltagere havde konferencen stor interesse og understregede det store behov for viden om højdedata og anvendelsesmuligheder, som eksisterer blandt især kommuner og forsyningsselskaber. En hovedkonklusion fra konferencen er, at der er behov for at få skabt et tættere samarbejde mellem aktørerne på området, herunder kommuner, statslige myndigheder, kommunale og statslige beredskaber og forsyningsselskaber, m.fl., samt at et sådant samarbejde er en forudsætning for at sikre aktualiteten og kvaliteten af højdedata. 14

15 I løbet af 2012 blev en række projekter igangsat med henblik på at højne kvaliteten af Danmarks Højdemodel samt at fremstille en fælles hydrologisk tilpasset højdemodel, dvs. en højdemodel, som er tilpasset med yderligere informationer, der er relevant for, at den kan fungere som grundlag for beregninger af vandets veje på terrænoverfladen. Blandt andet forberedte Kort & Matrikelstyrelsen et fælles indkøb af hydrologiske registreringer inkl. beregninger af hydrologiske modeller til brug i klimatilpasningen. Desuden blev der igangsat et projekt, som vil komme med forslag til, hvordan offentlige myndigheder og private selskaber kan samarbejde om at sikre, at en hydrologisk højdemodel holdes løbende ajourført. Beredskabets myndigheder benytter fælles geografisk grundlag for håndtering af krisesituationer Krisesituationer skal håndteres på tværs af myndigheder og kan overskride landegrænser og grænsen mellem land og hav. Beredskabet skal kunne fungere på tværs af alle disse grænser. Det er derfor afgørende, at alle beredskabsmyndigheder bruger samme geografiske grundlag, som dækker såvel land som hav, og som kan knyttes sammen med vore nabolandes geografiske informationer. For at sikre anvendelse af og let adgang til samme grundlag blev Geodataforum for Beredskab oprettet i 2009 på initiativ af Kort & Matrikelstyrelsen og består i dag af Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, Rigspolitiet, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Geodatastyrelsen. Forudsætningen for sikker og let adgang til geografiske informationer er, at der foreligger indgåede aftaler om adgang, drift, rettigheder, struktur, datatype, vedligeholdelse mv. for de data, som er af interesse. Samtidig skal omfang og indhold i de eksisterende aftaler løbende vedligeholdes. Dette er baggrunden for at samle alle beredskabsaktører og sikre, at en fælles infrastruktur i beredskabskort fastlægges og benyttes af beredskabsaktørerne. I Geodataforum for Beredskab har man i en midtvejsrapportering i 2012 lagt sig fast på et koncept for tilgang til geografiske data. Konceptet baserer sig på INSPIREprincipperne. Beredskabskortet er baseret på dette koncept og afprøvning af anvendelsen af dette er i gang i Beredskabsstyrelsen. Afprøvningen forventes afsluttet i første halvår Det valgte koncept gør fastlæggelse af særlige pakker i form af beredskabskort med forskellige udtryk og indhold relateret til specifikke beredskabshændelser overflødigt. Adspurgt udtrykker beredskabsmyndighederne i Geodataforum for Beredskab behov for adgang til alle data både online og offline døgnet rundt 365 dage om året, og disse data skal være aktuelle og korrekte og dække det hele, da ingen ved, hvilken hændelse der bliver den næste, og hvad behovet derfor bliver. Arbejdet i Geodataforum for Beredskab sker på frivillig basis, og er for beredskabsmyndighederne aktiviteter, som de finder strategisk nødvendige og forbedrende for deres mulighed for håndtering af krisesituationer. Dog er der til stadighed opgaver af mere akut karakter, som beredskabsmyndighederne er nødt til at prioritere frem for arbejdet i Geodataforum for Beredskab, hvorved prioriteringen i de årlige handlingsplaner kan forskydes. Arbejdet i Geodataforum for Beredskab fortsætter ud fra de i 2012 opnåede resultater med fastlæggelse af ny handlingsplan og samarbejde mellem aktørerne. 15

16 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis Se bilag Resultatopgørelse Tabel 6: Resultatopgørelse KMS Mio. Kr. Ordinære driftsindtægter R-2011 R-2012 B-2013 Indtægtsført bevilling Bevilling 111,7 114,7 184,6 Reserveret af årets bevilling -6,1-3,2 Anvendt reservationsbevilling 3,9 9,3 2,3 Indtægtsført bevilling i alt 109,5 120,8 186,9 Salg af vare og tjenesteydelser 93,0 93,5 61,6 Matrikulære gebyrer 35,9 31,8 32,8 Ordinære driftsindtægter i alt 238,4 246,1 281,3 Ordinære driftsomkostninger Ændringer i lagre Forbrugsomkostninger Husleje 18,3 16,7 16,5 Forbrugsomkostninger i alt 18,3 16,7 16,5 Personaleomkostninger Egentlig løn 131,4 134,9 135,4 Pension 20,4 21,8 21,1 Lønrefusion -4,3-2,9-2,9 Andre personaleomkostninger 2,3 4,5 5,0 Personaleomkostninger i alt 149,8 158,3 158,6 Andre ordinære driftsomkostninger 73,3 84,6 108,5 Af- og nedskrivninger 11,8 9,8 9,2 Ordinære driftsomkostninger i alt 253,2 269,4 292,8 Resultat af ordinær drift -14,9-23,4-11,5 Andre driftsposter Andre driftsindtægter 29,8 32,9 3,9 Andre driftsomkostninger 6,9 6,5 5,8 Resultat før finansielle poster 8,0 3,0-13,4 Finansielle poster Finansielle indtægter 0,5 0,2 Finansielle omkostninger 1,8 1,5 1,9 Resultat før ekstraordinære poster 6,7 1,7-15,3 Ekstraordinære poster Årets resultat 6,7 1,7-15,3 Note: Afrundinger kan medføre, at beløbene ikke summer til totalen regnskabstallene svarer til udtræk fra SKS. Indtægter fra de matrikulære gebyrer er udskilt i en særlig linje. Med aftalen om fri adgang til grunddata fra 1. januar 2013 vil en stor del at styrelsens indtægter fremover blive konverteret til bevilling, hvilket er indarbejdet i B2013. Endvidere er der i B2013 indarbejdet bevilling til projekter opstartet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi. Det skal bemærkes, at en række indtægter fra Statsaftalen om geodata, der på Finansloven er anført som interne statslige overførsler, i alt ca. 14 mio. kr. i 2012, fra 2013 er bevillingsoverført i tilknytning til frikøbet, hvor hovedparten af KMS geodata stilles frit til rådighed. Det påvirker størrelsen af de ordinære driftsindtægter. 16

17 Tabel 7: Resultatdisponering KMS 2012 Mio. kr. Disponeret til bortfald 0,0 Disponeret til reserveret egenkapital 0,0 Disponeret til udbytte til statskassen 0,0 Disponeret til overført overskud 1,7 3.3 Balancen Tabel 8: Balancen KMS Mio. kr Note Aktiver Note Passiver Anlægsaktiver Egenkapital 1 Immaterielle anlægsaktiver Startkapital 12,4 12,4 Færdiggjorte udviklingsprojekter 23,5 17,7 Opskrivninger Erhvervede koncessioner, licenser mv. 0,4 0,2 Reserveret egenkapital Udviklingsprojekter under udførelse 2,1 3,3 Overført overskud 31,7 33,6 Immaterielle anlægsaktiver i alt 26,1 21,3 Egenkapital i alt 44,1 46,0 2 Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger 0,3 0,2 Infrastruktur 0,0 0,0 Hensatte forpligtelser* 3,1 3,2 Produktionsanlæg og maskiner 1,4 1,6 Transportmateriel 1,4 1,1 Langfristede gældsposter Inventar og IT-udstyr 2,5 1,1 FF4 Langfristet gæld 31,8 24,9 Materielle anlægsaktiver i alt 5,8 4,1 Prioritetsgæld 0,0 0,0 Anden langfristet gæld 0,0 0,0 Statsforskrivning 12,4 12,4 Langfristet gæld i alt 31,8 24,9 Finansielle anlægsaktiver i alt 12,4 12,4 Anlægsaktiver i alt 44,2 37,7 Kortfristede gældsposter Omsætningsaktiver Leverandører af vare og tj. 43,1 36,3 3 Varebeholdninger 0,0 0,0 Anden kortfristet gæld 3,5-2,0 Tilgodehavender 81,4 65,6 Skyldige feriepenge 23,9 23,7 Likvide beholdninger Igangværende arbejder 0,0 0,0 FF5 uforrentet konto 9,7 6,3 Reserveret bevilling 13,4 7,3 FF7 Finansieringskonto 28,4 29,8 Periodeafgrænsninger, forpligt. 0,7 0,0 Andre likvider 0,0 0,0 Kortfristet gæld i alt 84,6 65,4 Likvide beholdninger i alt 38,1 36,2 Omsætningsaktiver i alt 119,4 101,8 Gæld i alt 116,5 90,3 Aktiver i alt 163,7 139,5 Passiver i alt 163,7 139,5 Note: Balancen er udtrukket fra SKS. *Der var i 2012 hensættelser på åremålsforpligtelser på 3,2 mio. kr. 17

18 3.4 Egenkapitalforklaring Tabel 9. Egenkapitalforklaring Egenkapital primo (mio. kr.) Egenkapital primo 37,5 44,1 Startkapital primo 12,4 12,4 + Ændring i startkapital Startkapital ultimo 12,4 12,4 Opskrivninger primo + Ændring i opskrivninger Opskrivninger 0,0 0,0 Reserveret egenkapital primo 0,0 0,0 +Ændring i reserveret egenkapital Reserveret egenkapital ultimo 0,0 0,0 Overført overskud primo 25,1 31,7 +Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse +Overført overskud ved ressortændring primo 2012* +Overført af årets resultat 6,7 0,1 1,7 -Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 Overført overskud ultimo 31,7 33,6 Egenkapital ultimo 44,1 46,0 Noto: *Ifølge kgl. resolution blev ressortansvaret vedr. søopmåling fra 2012 overført fra 12 Forsvarsministeriet til Kort- og Matrikelstyrelsen, i den forbindelse fik Kort- og Matrikelstyrelsen tilført et overført overskud på 0,1 mio. kr. Det overførte overskud svarer til styrelsens frie egenkapital. 3.5 Opfølgning på likviditetsordningen Opfølgning på låneramme Tabel 10. Udnyttelse af låneramme 2012 Mio. kr. Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver ultimo 25,3 Låneramme 63,9 Udnyttelsesgrad i pct. 39,6 Note: Flytning af likviditet primo 2013 på FF4 udgør 0,4 mio. kr., hvorefter at saldo på immaterielle og materielle anlægsaktiver stemmer overens med trækket på FF4 kontoen. 18

19 3.6 Bevillingsregnskabet Tabel 11: Bevillingsregnskab for Kort- og Matrikelstyrelsen Mio. kr. R2011 FL2012 B2012 R2012 Difference FL2013 B2013 Nettoudgiftsbevilling 111,7 115,3 120,9 114,7-6,2 117,5 184,6 Nettoforbrug af reservation -2,2 1,9 7,2 6,1-1,1 2,3 2,3 Indtægter 159,1 151,0 161,0 158,4-2,6 157,3 98,3 Udgifter 262,0 276,5 290,8 277,5 13,3 283,4 300,5 Resultat, netto 6,7-8,3-1,7 1,7 3,4-6,3-15,3 Note: FL2013 afviger fra det interne budget for 2013, hvor der bl.a. er indarbejdet projekterne under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (FODS) samt et rammeløft herfor. Som følge af en forskudt periodisering mellem projektomkostninger under FODS og bevillingskompensationen forventes øget underskud i B2013 ift. FL2013. Geodatastyrelsen budgetterer med balance fra Endvidere er der i 2013 indarbejdet et rammeløft som følge af aftale om frie grunddata. B2012 viser KMS grundbudget 2012 før indarbejdelse af konsekvenserne af Effektiv Administration. I teksten nedenfor sammenlignes med dette som udgangspunkt. Årets resultat er et samlet overskud på 1,7 mio. kr. Den geofaglige del under Kort & Matrikelstyrelsen viser et overskud på 2,5 mio. kr. og den koncernfælles it-del i Miljøministeriet viser et underskud på 0,7 mio. kr. Styrelsen finder resultatet tilfredsstillende. Til trods for bl.a. den megen fokus på aktiviteterne under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, er det næsten lykkedes at realisere de forventede indtægter. Tabel 12. Økonomisk resultat 2012 fordelt på de koncernfælles IT-opgaver og KMS geofaglige del R2011 mio. kr. Geofaglige del Koncern IT-del KMS i alt Indtægtsført bevilling 116,3 4,5 120,8 Indtægter 141,1 17,4 158,4 Udgifter 254,9 22,6 277,5 Resultat 2,5-0,7 1,7 Fri egenkapital ultimo ,3 5,3 33,6 Det budgetterede nettoforbrug er reduceret i løbet af året og resultatet blev lidt bedre end forventet. Der er en difference fra B2012 til R2012 på 3,4 mio. kr., hvilket især skyldes reducerede udgifter. Det generelle mindreforbrug på de geofaglige aktiviteter skyldes bl.a. følgevirkningen af, at effektiv administration skulle udmøntes, men også styrelsens arbejde med en ny strategi og organisation. Desuden har der været fokus på opstart af projekter i regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som indebærer en markant omlægning i forhold til frie grunddata. De koncernfælles it-aktiviteter har et mindreforbrug på netto 1,1 mio. kr. i forhold til det forventede. Afløbet på styrelsens projekter har været lavere end forventet, bl.a. er der reserveret 3,2 mio. kr. af bevillingen 2012 til forbrug i 2013 vedr. digitalisering af de matrikulære arkiver. 19

20 4. Udstykningsafgift Udstykningsafgiften er en fiskal afgift til staten, som ikke indgår i Kort & Matrikelstyrelsens indtægter. Der blev i 2012 registreret ca stk. afgiftspligtige nye ejendomme, hvilket var ca stk. under forventningen fra årets start. Det skyldes den konjunkturbestemte lavere aktivitet på ejendomsmarkedet i form af færre udstykkede parceller og færre jordomlægninger i landbrugssektoren. Tabel 13. Regnskab og bevillingsafregning for Udstykningsafgift R2011 B2012 R2012 Difference B2013 Indtægt - (Skatter og afgifter) 30,9 32,5 26,6 5,9 20,0 20

21 5. Påtegning Fremlæggelse Årsrapporten er aflagt i henhold til Regnskabsbekendtgørelse nr. 70 af Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Kort- og Matrikelstyrelsen, CVR nr , er ansvarlig for: Kort- og Matrikelstyrelsen samt Udstykningsafgift, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten København, 2013 København, 2013 Søren Reeberg Nielsen Direktør (kst.) Henrik Studsgaard Departementschef 21

22 22

23 Bilag 1: Noter til resultatopgørelsen og balancen Note 1: Immaterielle anlægsaktiver Mio. kr. Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter, licenser m.v. Immaterielle anlægsaktiver i alt Kostpris pr ,5 21,6 108,1 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse 0,0 0,0 0,0 Tilgang 1,6-16,1-14,6 Afgang 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr ,1 5,5 93,6 Akkumulerede afskrivninger 65,3 5,3 70,6 Akkumulerede nedskrivninger 5,0 0,0 5,0 Akkumulerede af- og nedskrivninger pr ,3 5,3 75,6 Regnskabsmæssig værdi pr ,7 0,2 17,9 Årets afskrivninger 7,4-15,9-8,5 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 7,4-15,9-8,5 Afskrivningsperiode/år 5 år / 8 år 3 år Note: KMS har i 2012 foretaget en oprydning i anlæg. Oprydningen blev ved en fejl ikke foretaget som en primokorrektion, hvilket slår igennem på tilgang, årets afskrivninger og akk. afskrivninger. Dette resulterer i en difference mellem årets afskrivninger opgjort i balancen og afskrivninger i resultatopgørelsen, men har ikke indflydelse på årets resultat. Moderniseringsstyrelsen/Statens Administration overvejer, hvordan fejlen regnskabsmæssigt skal håndteres. Udviklingsprojekter under opførelse Mio. kr. Udviklingsprojekter under opførelse Primosaldo 2,1 Tilgang 2,3 Nedskrivninger 0,0 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter 1,1 Kostpris pr ,3 23

24 Note 2: Materielle anlægsaktiver Mio. kr. Kostpris pr ,0 0,0 22,7 3,7 48,3 76,7 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilgang -0,6 0,0-19,2-0,8-44,9-65,6 Afgang 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 Kostpris pr ,4 0,0 3,5 2,9 3,3 11,2 Akkumulerede afskrivninger 1,2 0,0 1,9 1,8 2,2 7,1 Akkumulerede nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Akkumulerede af- og nedskrivninger pr ,2 0,0 1,9 1,8 2,2 7,1 Regnskabsmæssig værdi pr ,2 0,0 1,6 1,1 1,1 4,1 Grunde, arealer og bygninger Infrastruktur Produktionsanlæg og maskiner Transportmateriel Inventar og IT-udstyr Materielle anlægsaktiver i alt Årets afskrivninger -0,4 0,0-19,4-0,4-42,7-62,9 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0-0,9-0,9 Årets af- og nedskrivninger -0,4 0,0-19,4-0,4-43,5-63,8 3 år / år Afskrivningsperiode/år 6 år år år Note: KMS har i 2012 foretaget en oprydning i anlæg. Oprydningen blev ved en fejl ikke foretaget som en primokorrektion, hvilket slår igennem på tilgang, årets afskrivninger og akk. afskrivninger. Dette resulterer i en difference mellem årets afskrivninger opgjort i balancen og afskrivninger i resultatopgørelsen, men har ikke indflydelse på årets resultat. Moderniseringsstyrelsen/Statens Administration overvejer, hvordan fejlen regnskabsmæssigt skal håndteres. Note 3: Varebeholdninger Mio. kr Regnskabsmæssig værdi primo 0,0 0,0 Værdiregulering Erhvervelse og forbedringer 0,0 0,0 Afgang Lagerregulering Regnskabsmæssig værdi ultimo 0,0 0,0 Note: Lageret er, jf. styrelsens anvendte regnskabsinstruks, hvor lagerværdier under 1 mio. kr. reguleres, reguleret til nul. Tabel 14: Oversigt over gebyrordninger (mio. kr.) årets resultater Mio. kr Matrikulære gebyrer -15,8-3,5 4,4 2,1 Note: KMS gennemførte i 2009 en analyse af gebyrområdet for at sikre økonomisk balance med start fra og med Økonomiudvalget godkendte på den baggrund en stigning i gebyrsatserne på 59% med virkning fra