Letbaner i danske byer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Letbaner i danske byer"

Transkript

1 Letbaner i danske byer Paper til indlæg på Aalborg Trafikdage 2009 Helge Bay, Atkins Danmark Erik Kjærgaard, Atkins Danmark Beslutningstagerne tøver med at forbedre bymiljøer i Danmark Bilerne har stadig højeste prioritet i byernes trafikstruktur. Trafikpolitikken i Danmark har indtil nu, på trods mange fine hensigtserklæringer, ofte været præget af manglende rationelle beslutninger uden ordentlig sammentænkning af systemer og bymiljøer. Beslutningstagerne tøver måske fordi de er bange for at nedprioritere de flestes foretrukne transportmiddel: Bilen. Effekten ses stadig mange steder hvor man har lavet forsøg med gågader eller kollektivgader uden at tage skridtet fuldt ud. Her kan nævnes Lyngby hovedgade, Nørrebrogade i København, Adelgade i Skanderborg og mange flere. Denne tøven har især ramt muligheden for at opruste den kollektive trafik med letbaner. Steder hvor bilfrie gader er indført som forsøg, vendes tommelfingeren ofte nedad efterfølgende, fordi gågader kræver ombygning af hele gaden og en helhjertet indsats for at tilpasse gaden til fodgængernes, erhvervslivet og beboernes behov. Et behov for at indtage gadearealet kreativt og kvalitativt og derved forbedre bymiljøet. Bæredygtige og levende byer bliver dermed ofte et tomt begreb en hensigtserklæring som ikke får reelt indhold. Bilerne er stadig højt prioriteret på bekostning af fodgængere og cyklisters tilgængelighed, tryghed og sikkerhed. Selv Ørestad den nyeste by i Danmark er bortset fra at den er født med en Metro opbygget på bilernes betingelser bilerne kan komme til overalt, og der er ingen gader eller boulevarder uden biltrafik. Bilerne kan komme til alle punkter indenfor få meter, mens det er noget vanskeligere at parkere sin cykel på lovlig vis. Et vigtigt middel til at ændre bymiljøet væk fra biltrafikkens dominans er etablering af alternative transportmidler. Letbaner i de tætte byområder er her den suverænt bedste løsning. Utallige eksempler fra udlandet viser, at selv i smalle gader og på pladser kan man hvis man vil - indføre letbaner således at biltrafikken bliver nedprioriteret til fordel for sporvogne, fodgængere, cykler og bymiljøet. Dette kan gøres som enten shared space hvor biler ikke er forbudt. Biltrafikken tillades i mindre grad på visse veje og pladser og i højere grad andre steder. Gennemkørende bilister finder hurtigt andre veje, mens andre med vigtige ærinder stadig kan komme frem. eller miljøgader / kollektivgader hvor biltrafikken begrænses til de lokale beboere og varekørsel fra gadehjørne til gadehjørne. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

2 Burde det ikke være den kollektive trafik, fodgængerne og cyklisterne, der blev prioriteret højest i de tætte byområder? Hvorfor er politikerne ofte så tøvende med afgørende forbedringer af bymiljøet i de større byer? Skal vi gå efter at nedbringe antallet af bil nr. 2 ved at den ene voksne i hver husstand kan undvære en bil? Hvad er en letbane? Begrebet Letbane beskrives godt af Midttrafik under Århus letbaneprojekt: Begrebet dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne til lette lokaltog. Ordet letbane kommer fra det engelske Light Rail. Idéen med en letbane er at samle de bedste egenskaber fra busser og tog, hvor de enkelte letbanevogne ligner slanke busser, som kører på skinner ligesom tog. En af de store forskelle mellem letbane og tog er, at letbanen kan blandes med anden trafik på en smidig måde. Letbanen bør så vidt muligt anlægges i eget tracé af hensyn til rejsehastigheden, men skinner kan lægges direkte i vejbanen. Herved kan man i modsætning til tog komme meget tæt på rejsemålene i byområderne. Overordnet opfattes letbanetog som moderne sporvogne, med den væsentlige forskel fra de "gamle" sporvogne, at de nyeste modeller har en helt anden komfort og et langt lavere støjniveau. Letbanerne er for det meste eldrevne, men nogle steder bruges der togsæt, der både kan køre på el og på diesel eller på gas. Disse letbanetog kører ofte på el i byen og på diesel i oplandet. Letbanen kan indpasses meget fleksibelt til den eksisterende infrastruktur, da der er mulighed for at køre på forskellige eksisterende infrastruktur, både sammen med biltrafik og på jernbane. Det er dog stadigvæk mest hensigtsmæssigt, at de nye systemer kører i eget tracé på de fleste strækninger, og de bør kun blandes med den almindelige trafik i de helt centrale bydele, hvor der ikke er andre muligheder. I tilfældet med en letbane ved Århus, muliggør det f.eks. en rigtig god integrering af en letbane ved brug af det almindelige jernbanenet på Grenå- og Odderbanen. Letbaner er den mest fleksible og økonomiske form for kollektiv skinnetrafik - både hvad angår vogne, sporanlæg, projektering, anlæg og drift. Alligevel er transportudbyttet næsten identisk med metroens, ikke mindst når det anskues fra bilejernes synspunkt. De oplever ofte, at de blive befordret hurtigt og præcist ind og ud af byen helt uden parkeringsproblemer og ikke mindst uden de store fremkommelighedsproblemer i forbindelse med bilkøer Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

3 Udlandet viser vej En letbane fungerer som en magnet på byudvikling og investeringer. I lande som Tyskland, Frankrig, Spanien og Sverige er utallige byer i gang med at forbedre klassiske bildominerede byområder til levende fredeliggjorte byrum med gader og pladser, hvor letbaner transporterer byens beboere og brugere, der kan nyde bylivet med handel og caféer. Børn og voksne elsker at færdes i et trafiksikkert bilfrit bymiljø, hvor der er plads til udfoldelsesmuligheder i rene og rolige omgivelser. Udviklingen i antal franske byer med sporvejssystemer, kilde Letbaner.dk Der findes utallige eksempler fra europæiske byer med totalt forandrede bymiljøer langs letbaner (Strasbourg, Bruxelles, Lyon, Rostock, Kassel, Erfurt, m.fl.). Miljøer der opleves meget lækre sammenlignet med danske bymiljøer. Her har man netop omprioriteret gadearealet til fordel for kollektiv trafik og bymiljø. Biltrafikken er flyttet væk eller reduceret fra centrale gader og pladser og er flyttet til parallelle gadeforbindelser og ringveje, hvor gennemkørende trafik og parkeringsmuligheder findes. I stedet er der så etableret letbaner, der kan bringe pendlere direkte ind til bykernen med en tæt dækning. Meget ofte fremhæves det i diskussionerne herhjemme, især fra bilister, at forudsætningen for at man kan flytte trafik fra bil til kollektiv trafik er en væsentligt bedre og meget tilgængeligt kollektiv trafiknet. Men det bliver ved snakken bortset fra Metroen i København, der dog kun har (og vil få) en begrænset dækning i forhold til letbaner. Strasbourgs centrale strøg og pladser er kun for fodgængere og letbanen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

4 HiTrans-projektet om bedste praksis Det internationale projektsamarbejde producerede et sæt håndbøger i 2005: Best practice guide op til en konference i Århus. I bog 3 (Public transport & urban design) side 36 beskrives bl.a. målsætningerne i forbindelse med etableringen af letbaner i Strasbourg: Formålet med det fuldt tilgængelige letbanesystem i Strasbourg var, at eliminere den tætte myldretidstrafik med kødannelser i byens historiske centrum, som påvirkede det offentlige rum med luftforurening og begrænsede bevægelsesmuligheder for fodgængerne. Strasbourg brugte det nye letbanesystem til at redefinere det offentlige rum med nye extensive arealer for fodgængere, ved at kontrollere vejtrafikkens bevægelser i centrum. Strasbourg havde en vision om en by, som var fodgængernes førsteprioritet, som havde udvidede offentlige arealer og som tilbød en bedre livskvalitet. Letbanen blev brugt som katalysator for at opnå dette mål med genopdagelse af byen. Efter dette mål kom så ønsket om en bedre trafikal løsning. I bog 2 Planning the network s kan man studere mange spændende teorier og gode råd omkring planlægningen af det kollektive linjenet, hvor f.eks. frekvensen angives som essentiel for trafiknettets attraktivitet. Derimod er det ikke så afgørende, om man skal skifte en enkelt gang, hvis bare ventetiden er kort. Ineffektivt modelprincip eksemplificeret af HiTrans Højfrekvent og brugervenligt modelprincip anbefalet af HiTrans Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

5 Den øverste Illustration viser en ineffektivt modelopbygning. Her kører alle buslinjer fra centrum af byen, ud langs en indfartsvej med stoppesteder og deler sig i punkt T, hvorefter de kører ud til hvert deres område. Pga. de mange busser som skal ind til centrum, vil modellen ofte skabe trafikale problemer. Den øgede frekvens til punkt T gavner kun i tilfælde af, at rejsen slutter her. Den rejsende har mange valgmuligheder i punkt A, men hvis den rejsende skal til punkt B, så er det kun én ud af de 6 buslinjer, man kan tage. Derfor er modellen ikke brugervenlig, men derimod yderst kostbar og miljøbelastende. Udenlandske byer - der gør noget ved det I Strasbourg er andelen af kollektivt rejsende steget fra 11% til 24% på 13 år i kraft af udbygning af den kollektive trafik med primært letbaner. Den første linje åbnedes i 1994 og ligesom i de fleste andre nye letbanebyer er trafikmængden steget over forventningen og bilmængden er reduceret tilsvarende. Passagertallet for den kollektive trafik i Strasbourg er mere end fordoblet 13 år efter åbningen. (kilde: Letbaner.dk) I Lyon blev en ny letbane udvidet for 300 mio. kr. hvilket forventes at medføre offentlige og private investeringer på 15 mia. kr. i området. I Erfurt er hele den gamle bevarede bykerne omdannet til et net af gågader og bilfrie torve med letbaner. Hele bykernen emmer af livsglæde og handel, selv om man kun vanskeligt kan køre dertil i bil. Sporvogn kører ud på fredeliggjort plads i Erfurt, Tyskland Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

6 I Nice kører letbanen over to historiske pladser på batteri for at undgå køreledningernes visuelle forstyrrelse, og der findes flere metoder til at undgå køreledninger kortvarigt. I Rostock er det gamle sporvejsnet moderniseret og byens største boulevard lukket for gennemkørende biltrafik. Torve og pladser er udvidet ud på det oprindelige gadeareal. Resultatet er utrolig lækre byrum, hvor folk elsker at opholde sig og færdes på kryds og tværs både som fodgængere og cyklister. Sporvejsnettet bruges som løftestang for landsdelens skrantende økonomi. Den tidligere 4-sporede vej forbi Steintor i Rostock er forvandlet Freiburg startede med forenklede billetzoner og store mængderabatter. Idéen bredte sig hurtigt til hele Tyskland. I dag kan man købe meget billige rabatbilletter i let tilgængelige automater i stort set alle tyske byer. Der gives mærkbar rabat, hvis man køber flerturskort, grupperejser, dags-, uge-, måneds- eller årskort. Sådan kan det gøres i danske byer Århus er længst fremme, da den er kommet med i den seneste Trafikaftale, ligesom en VVM-redegørelse er tæt på at være færdig. Odense er gået i gang med seriøse skitseplaner for et letbanenet, der muliggør en kraftig forbedring af bymiljøet i Odenses bymidte ved at lukke en af 50 ernes store betonkiler, Thomas B. Trigesgade, der splittede Odenses bymidte i to, ligesom det er sket i en lang række andre byer. Ring 3 i Storkøbenhavn en højklasset kollektiv trafikåre har været diskuteret i mere end 10 år I 2005 besluttede amtet sig for en letbaneløsning, og alligevel har projektet stået i stampe helt frem til 2009 på grund af manglende statslig opbakning. På trods af den forholdsvis lave pris på infrastrukturen, viser al erfaring, at det er nødvendigt med statslige midler, med mindre man vil anvende OPP-principper. I sommeren 2009 meldte Transportministeren højest overraskende ud, at han vil støtte en letbane langs Ring 3, dog med forbehold for at andre løsninger skal tages i overvejelse. En kovending, men ikke nødvendigvis en reel drejning. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

7 Derudover er der løse debatter om letbaner i forskellige mindre byer og i selve København. Ingen tvivl om at letbaner i København vil kunne løse et alvorligt hul i byens højklassede trafiknet, men hvad med de små byer? Ellerstadt nær Mannheim i Tyskland, som betjenes af sporvogne på den tidligere privatbane: Rhein-Haardtbahn. Hvor lille kan en letbaneby være I Tyskland er der mange sporvejsbyer med ca indbyggere og få med ned til indbyggere (Gotha), som nok er smertegrænsen for selvstændige systemer. Men hvis en mindre by kan kobles op på en større nabobys sporvejsnet, f.eks. Randers- Århus, eller fungere som regionalbane imellem byer med særlige transportbehov, f.eks. Billund-Vejle, kan bystørrelsen være meget mindre. I Tyskland ses eksempler på byer med ned til indbyggere, der har letbane til en naboby (Bad Dürkheim-Mannheim). Mange jyske byer, der i 70 erne mistede deres baneforbindelser, kunne få stor gavn af at blive koblet sammen med letbaner, der fungerer som en slags regionaltog fra by til by. De kan forbinde byer og boligområder med virksomheder, industri og station ved at køre helt ind til bycentrene via indfaldsveje. Endelig kan flere af de eksisterende lokalbaner og mindre befærdede eller nedlagte jernbaner indgå i et letbanesystem ved at anvende TramTrain materiel, der udrustes med udstyr til at befare jernbanestrækninger. Kombinationen af nye lette baneforbindelser og bilbegrænsede bymiljøer kan give store gevinster for miljøet i byen (luft og støj) og samtidig reducere CO 2 -udledning og luftvejslidelser. Hvis der investeres markant i letbaner er det måske den mest effektive metode til hurtigt at nærme os målet om en reduktion af bytrafikkens CO 2 -udledning og etablering af bæredygtige bymiljøer, Hvordan gøres en letbane til en succes Benyt anlæggelsen til en renovering af gaderummet Begræns biltrafikkens kapacitet langs banen Begræns letbanens samkørsel med biltrafik til et minimum Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

8 Etabler Park & Ride (små og store) ved flest mulige standsningssteder Skab gode skiftemuligheder til anden kollektiv trafik Kør letbanen med en høj frekvens (by: 2-5 min. - land: min.) Sikre hastigheden ved at have min. 400 m imellem standsningssteder Sikre tilgængeligheden ved at have max. 600 m imellem standsningssteder i byer På Tvärbanan i Stockholm åbnede i år Der havde man regnet med rejsende pr. døgn efter ti år, men allerede året efter opstarten var antallet rejsende. Krav til anlæg for Park & Ride Parkér & Rejs anlæg (Park & Ride) skal etableres, hvor det er hensigtsmæssigt at samle bilpendlere op uden for bykernen. Der har været forsøgt etableret ved flere S-togsstationer med svingende resultat. Kildedal nævnes igen og igen som et dårligt eksempel, men de øvrige Park & Ride-anlæg uden for København har faktisk været rimeligt meget benyttet ud fra en hjemmeside om ledige pladser. Måske har de ikke været markedsført rigtigt, for i udlandet ser man ofte Park & Ride-skilte. En trafikforskningsgruppe har opstillet følgende forudsætninger for succes: Skal Park & Ride blive en succes, må trafikanterne overbevises om fordelen ved at stille bilen og fortsætte i tog og busser. Der kan opstilles en række vigtige forudsætninger især for nye, men også for eksisterende anlæg til Park & Ride: Anlægget skal ligge tæt på hovedfærdselsåren og tæt på gode kollektive trafikforbindelser (f.eks. ved skæringer mellem motorveje og jernbaner eller ved busprioriteringsanlæg). Der skal være korte gangafstande, og anlægget skal af trafikanterne opleves som et trygt og sikkert sted at opholde sig. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

9 Der skal være tydelig information om kødannelser og parkeringssituationen inde i København i tilstrækkelig god tid inden afkørslen til Park & Ride anlægget. Rejsetiden må ikke forøges væsentligt ved at foretage Park & Ride i stedet for at køre hele vejen i bil. Den kollektive trafik skal derfor have hyppig frekvens og prioriteres i trafikken. Trafikanten må ikke opleve, at den kollektive rejse giver ringere komfort og rejseoplevelser. Den samlede pris for rejsen skal være mindre ved skift til kollektiv trafik i forhold til at fortsætte i bil (kørsels- eller parkeringsafgifter). (kilde: Henrik Larsen, HUR og Per Thost, Rambøll Nyvig Dertil kan tilføjes, at der også bør tages højde for at: Anlægget bliver etableres et sted, hvor der i forvejen er bydannelse med mulighed for at udnytte stationsnærhedsprincippet Trygge parkeringsforhold med overvågning Tydelig information om den kollektive trafik og ledige P-pladser i god tid før frakørsel Terminalfaciliteter så som kiosk, toiletter, venterum og indkøbsmuligheder Eventuelt en bager eller café og måske en børneinstitution Alt sammen faciliteter der gør det muligt at få gavn af det korte ophold på Park & Ride. Finansieringsmodeller for letbaner i Europa I debatten omkring anlæg af letbaner i Danmark er der ofte stillet spørgsmål til, hvordan finansieringen skal skaffes. Er det et statsanliggende som for jernbaner, eller er det en lokal/regional opgave, som for den lokale bustrafik, eller kan de privatfinansieres via OPP? Svaret er nok lidt af hvert? For at finde eksempler på finansiering af letbaner, har vi undersøgt, hvordan anlægsudgifter er blevet fordelt ved anlæg af udvalgte letbaner i Europa. 2 Finansieringsfordelingen svinger meget fra land til land og fra projekt til projekt fra ren lokal- til ren statsfinansiering. Der ses også eksempler på ren privatfinansiering, men det er sjældent. Som yderpunkter ses, at myndighederne i Frankrig nu optager lån til en del af finansieringen, mens Tyskland har en fast automatisk statsfinansieringsandel på ca. 80%. Norge Finansieringen af Bergens ny letbane (Bybanen), sker efter samme principper som for øvrige ny kollektive trafikanlæg i Norge, f.eks. metroen i Oslo: Staten betaler 75% (en kombination af statsmidler og indkomst fra roadpricing). De lokale instanser betaler de sidste 25%. 2 Kilde Axel Kuehn og Letbaner.DK Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

10 Sverige I Göteborg udvides sporvejsnettet med en ny ringlinie (projektet Kringen), der har betydet flere nye sporvejsstrækninger. Den sidste del heraf skal anlægges igennem et byfornyet havnekvarter Skepsbron. Finansieringen af denne sporvejsstrækning betales af Staten 100%, da den indgår i den såkaldte Göteborgsoverenskomsten. I Stockholm blev den nye Tvärbanan færdigbygget i år 1999, hvor Stockholms Lokaltrafik (SL) fordelte finansieringen således: Staten 20%, Finansiel leasing m.m. 50% og egne midler 30%. Tvärbanan planlægges nu forlænget til Solna med åbning i år Finansieringen skal igen være delvist privat, men hvor meget er p.t. ikke afgjort. Tyskland Der er en lang tradition i Tyskland for at finansiere offentlige transportprojekter med en høj andel af offentlige midler (skatteyderpenge). Tysk finansiering af sporveje er siden 1970'erne baseret på det såkaldte Gemeinde- Verkehrs-Finanzierungs-Gesetz (GVFG), hvilket betyder, at der er klare regler for den offentlige projektfinansiering - uden at bystyret skal forhandle hvert specifikt projekt. Således betaler Stat og Føderal regering ca. 80% af finansieringen. Princippet er, at projektets omkostninger deles imellem staten (20-25%), Regionen/den føderale regering (60%) samt kommuner og trafikselskaber (15-20%). Ingen private midler. Der er besluttet ændringer med hensyn til statens bidrag på grund af den føderale reform, men disse vil først træde i kraft fra omkring England Mens Tyskland ofte ses som et land med mere gammeldags finansieringsformer og England som det innovative samfund med moderne finansieringsløsninger, så er situationen i England faktisk værre: Hvis staten ikke ønsker at deltage i finansieringen af en letbane i en by, så har de lokale myndigheder ikke lov til at stille op med et lån i stedet. Der findes i dag fem byer med moderne letbaner i UK. Spredningen i statens deltagelse er dog stor: Nottingham Express Transit (2004): Statsfinansiering 93% - Andre finansieringer 7%. Manchester Metrolink, Eccles ext. (2000): Statsfinansiering 11% - Andre finansieringer 89%. Sheffield Supertram. ( ): Statsfinansiering 91% - Andre finansieringer 9%. Croydon Tramlink. (2000): Statsfinansiering 62% - Andre finansieringer 38%. Midland Metro. (1999): Statsfinansiering 55% - Andre finansieringer 45%. I gennemsnit blev investeringer i Englands letbane- og metroprojekter i perioden fra 1980 til nu fordelt således: Statsfinansiering 54% - Andre finansieringer 46%. Kun ét sted har vi set et delprojekt med 0% tilskud fra staten: Docklands Light Railway (Bank extension), helt tilbage i Modsat blev Docklands Beckton extension finansieret 96% af staten i Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

11 Spanien Spanien's offentlig bidrag til offentlige trafikprojekter har altid været højt, og selv i de nyligt vedtagne OPP-ordninger (som i Barcelona) er det offentlige tilskud stadig højt. Systemet er baseret på en offentlig startkapital. Frankrig Frankrig og franske byer arbejder meget med offentlige lån ("emprunts"). Tilsammen når de frem til næsten 90% af den samlede finansiering. Det faktiske bidrag fra staten er derfor temmelig lavt. Statens bidrag i Frankrig har været større for nogle år siden, men er faldet. I Frankrig er der en særlig situation som følge af en lokal skat ("versement transport") for byer, henholdsvis deres lokale trafikselskaber. Andelen af lokale offentlige midler ("autofinancement") er langt højere end andre steder. Den franske strategi kan virke god, da den giver en masse fleksibilitet til de lokale initiativtagere. Hvis regeringen for eksempel ikke er villig til at lægge penge til et regionalt trafikprojekt, så kan den i stedet gøre det muligt således at byerne kan hæve deres egne skattepenge til det. Strasbourg åbnede sin første letbanelinie i Finansieringsfordelingen er vist herunder. Hvis man sammenligner disse lidt ældre tal fra Strasbourg med de efterfølgende tal, kan man se hvordan billedet i Frankrig har ændret sig hen imod øget låntagning. Omkostningesfordelingen ved Strasbourgs første letbanelinie i Frankrig Mulhouse nye letbaneanlæg åbnede i 2006 og kostede 249 mio. for 12 km bysporveje (eksklusive regional del). Finansieringen svarer nogenlunde til Angers, men med lidt højere tilskud, som blev finansieret med: 23 mio. fra den franske stat, 10,5 mio. af Departementet, 6,5 mio. af Alsace-regionen og 1,5 mio. af EU plus 24,4 mio. egenkapital SITRAM (fra den lokal skat), 49 mio. leasing (rullende materiel) og 134 mio. lån. Den franske stat var dog oprindeligt sat til at give et bidrag på over det dobbelte, (49 mio. ). Konklusion Der er store muligheder for at omdanne klassiske bildominerede bykerner og byområder til mere attraktive og fredelige byrum ved indførelse af letbaner. Letbaner er et godt middel til at omdanne byer, fordi etablering og udbygning af bybaner medfører en naturlig og let forståelig omfordeling af byens arealer, gader og pladser til de forskellige trafikformer. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

12 Prioriteringen af trafikken er i mange letbanebyer : 1: Den kollektive trafik i form af letbanen, 2: Fodgængerne, 3: Cyklerne og 4: Bilerne. Ved denne prioritering opnås udover en mere attraktiv by med mere liv samtidig en højere mobilitet og tilgængelighed for alle, samtidig med at byen eller byområdet får et langt mere menneskevenligt miljø med lækre byrum. Erfaringer fra mange byer tyder på at man ikke skal være så bange for at blande letbaner med andre trafikformer i de tætte byområder. Om finansiering af letbaner i praksis vurderes det, at staten næsten altid bidrager med en pæn andel af anlægssummen enten via vejafgifter eller som direkte statsstøtte. De lokale myndigheder bidrager også med en andel, således at den samlede finansiering overvejende er offentlig. Men der spores en træghed hos beslutningstagere om at springe ud i OPP-finansieringer. Offentlig finansiering er stadig den samfundsøkonomisk billigste løsning, når projekteringen planlægges fornuftigt. OPP kan dog være anvendelig som alternativ finansieringsform, hvis det offentlige ønsker at iværksætte flere projekter end der er statsfinanser til. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

Letbaner i København - 2005

Letbaner i København - 2005 Letbaner i København - 2005 Helge Bay Morten Engelbrecht Moderne sporveje i København Århus d. 12.09.2005 Copyright Hvem er? består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014 AARHUS LETBANE NVF-udvalg 19. juni 2014 Indhold: Hvad er en letbane? Hvorfor skal Østjylland have en letbane? Hvordan integreres letbanen i by og land? Hvornår udrulles letbanen? Hvem står bag arbejdet

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Welcome to Aalborg University

Welcome to Aalborg University SKINNEFAKTOR? - Hvordan bliver letbaner til succeshistorier? Welcome to Aalborg University Mette Olesen Aalborg Universitet og COWI metten@plan.aau.dk Baggrund DK: Letbaner som virkemiddel til at styrke

Læs mere

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040 ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Notat. Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej

Notat. Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej Notat Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej April 2013 Letbaner.DK Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej side 2 Letbaner.DK april 2013 Forfattere: Morten

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus 1 REN LUFT I ÅRHUS Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området Miljøet både byens og det globale skal i højsædet. Passagerernes komfort skal i højsædet. Hensynet til den

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia Agenda 1. BRT vs. Letbane 2. +Way er Movias bud på byudvikling og kollektiv trafik 3. En tur til den mellemstore

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

Abstrakt. Indledning. Aalborg Universitet og COWI

Abstrakt. Indledning. Aalborg Universitet og COWI Denneartikelerpubliceretidetelektronisketidsskrift ArtiklerfraTrafikdagepåAalborgUniversitet (ProceedingsfromtheAnnualTransportConference ataalborguniversity) ISSN16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

højklasset busbetjening

højklasset busbetjening + way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS

Læs mere

Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer.

Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer. TØF 12.-13. oktober 2010 Letbaner og BRT. Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer. Letbanen i Århus Skitseprojekteringen

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014 Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000

SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000 SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000 INDHOLD SPORVOGNE I ÅRHUS Århus Byråd igangsatte i samarbejde med Trafikministeriet i juni 1999 etableringen af et beslutningsgrundlag

Læs mere

Udvikling af et BRT buskoncept

Udvikling af et BRT buskoncept Udvikling af et BRT buskoncept Thomas Damkjær Petersen Projektleder Trafik- og rådgivningscenter E-mail: tdp@moviatrafik.dk - og hvordan kan det anvendes? 1 Movia, 12. juni 2014 Agenda Del 1: Baggrunden

Læs mere

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR 2016.02.23 Side 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KOMMENTARER TIL KAPITEL 6 BUS RAPID TRANSIT (BRT) 3 1.1 Selvstændigt afsnit om konsekvensvurdering 3 1.1.1 Mulige

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Hvilke virkemidler og initiativer mener du er de vigtigste at prioritere/benytte i forbindelse med udviklingen af fremtidens transportsektor?

Hvilke virkemidler og initiativer mener du er de vigtigste at prioritere/benytte i forbindelse med udviklingen af fremtidens transportsektor? Baggrund om IDAs trafikundersøgelse Undersøgelsen er gennemført af Ingeniørforeningens analyseafdeling, og blev afsluttet 11. oktober 2006. Deltagerne i undersøgelsen er medlemmerne (ca. 1000 i alt) af

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet Banekonference Letbanen på Ring 3 Status 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR S- tog Fingerplanen Metro Sammenbinding af indre region Letbane Sammenbinding

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer 2007/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Morten Homann (SF), Kamal

Læs mere

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Metro eller letbane Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Hvad er det for en Metro København har i dag? Etape 1 og 2 er ibrugtaget 2002 og 2003 Etape 3 er under anlæg Metroens linieføring

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der

Læs mere

Odense Letbane binder byen sammen

Odense Letbane binder byen sammen Odense Letbane Odense Letbane binder byen sammen ODENSE LETBANE Odense er i en rivende udvikling og letbanen er et centralt element i infrastrukturen i fremtidens Odense. Binder byen sammen Odense Kommune

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring?

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? Opgavens organisering Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? af Jan Kragerup, NIRAS (JKR@NIRAS.dk) 1 NIRAS Opgavens organisering Problemstilling: Borgerrepræsentationen efterlyste

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

BRT i danske storbyer

BRT i danske storbyer BRT i danske storbyer Mathias Sdun, COWI 1 Højklasset kollektiv transport Kundernes behov Høj rejsehastighed Høj pålidelighed Høj kapacitet Høj service Høj sikkerhed og tryghed Hovedelementer Køreveje

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Regelmæssig og direkte

Regelmæssig og direkte Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Aalborg Letbane / BRT Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Rådgiverteam Udredningsrapport og VVM: COWI SYSTRA Henning Larsen Architects Kristine Jensens Tegnestue

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening

Læs mere

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg

Læs mere

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester Aftenens program 19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester 19.20 Aalborg Letbane - et nødvendigt løft til den kollektive trafik v. Mads Duedahl, rådmand

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Letbane i Odense. Odense Letbane

Letbane i Odense. Odense Letbane Letbane i Odense Indledning Odense Byråd står over for etablering af første etape af. Odenses strategiske plan er formuleret som Fra stor dansk by til dansk storby - vækst og innovation, livskvalitet,

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER I Nordjylland vil vi sammen med staten realisere en vision om ét sammenhængende togsystem i hele regionen en vision der understøtter Timemodellen (1 times transporttid mellem byerne Aalborg, Århus, Odense

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse

Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte

Læs mere

Billundbanen skal afgøres til april

Billundbanen skal afgøres til april Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.

Læs mere

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR Indledning Velkommen til dialogmødet Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Dialogmødet

Læs mere

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål MOVIA IDÉOPLÆG TIL +WAY I HOVEDSTADSOMRÅDET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og formål 1 2 +WAY konceptet

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet

Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet af Mette Haas, Trafikplanlægger, DSB og Andreas Røhl, Trafikplanlægger, Banestyrelsen Begrebet Parkér & Rejs (herefter P&R) dækker over kombinationen af bil og kollektiv

Læs mere

Om Letbaner.DK. Side 1. Moderne sporveje i Danmark og udlandet.

Om Letbaner.DK. Side 1. Moderne sporveje i Danmark og udlandet. Om Side 1 består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede kendskabet til letbaner i Danmark Vi har lavet ideoplæg, folder, udstilling, hjemmeside og debatindlæg. er uafhængig

Læs mere