December VVM-redegørelse. til tillæg nr. 6. til Regionplan Nye veje ved Næstved. Storstrøms Amt Parkvej Nykøbing F.

Transkript

1 VVM-redegørelse til tillæg nr. 6 til Regionplan December 2006 Nye veje ved Næstved Storstrøms Amt Parkvej Nykøbing F. Tlf stoa@stam.dk

2 Udgivet af: Storstrøms Amt, Teknik- og Miljøforvaltningen, Natur- og Plankontoret, August 2006 Storstrøms Amt 1. udgave, 1. oplag, 2006 Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Kortmateriale: 1992/KD Kort- og Matrikelstyrelsen Forfatter: Carl Bro as og Thing & Wainøe Storstrøms Amts Teknik og Miljøforvaltnings fagkontorer samt Næstved Kommune Redigering: Carl Bro as, Mette Jeppesen Omslag: Carl Bro as Foto: Thing & Wainøe Repro og Tryk: Næstved Stiftstrykkeri Denne produktion lever op til kravene for Svanemærket produktion Papir Printet på 4CC Colour Copier papir Oplag: 800 ISBN:

3 VVM-redegørelse til tillæg nr. 6 til Regionplan Nye veje ved Næstved

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 0 INDLEDNING 5 1 IKKE-TEKNISK RESUME Indledning Trafikale konsekvenser Miljøkonsekvenser Vurdering af 0- og 0+-alternativer Afværgeforanstaltninger Sammenligning af linjeføringer 13 2 BESKRIVELSE AF PROJEKTET Vejteknisk beskrivelse af hovedforslaget Afværgeforanstaltninger af hensyn til fauna Økonomi Trafikforhold Arealer/ejendomsforhold 27 3 HOVEDFORSLAGETS KORTSIGTEDE OG LANGSIGTEDE MILJØPÅVIRKNINGER Luft Støj Grundvand og drikkevandsinteresser Overfladevand Natur, flora og fauna Kulturhistoriske forhold Friluftsliv Forurenet jord Råstofforbrug og affald Miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser Landskabsæstetisk vurdering Visualisering af anlæggets placering i landskabet 57 4 VURDERING AF ALTERNATIVER Trafik Trafikmængder Trafiksikkerhed, barriereeffekt og tryghed Aflastning af eksisterende veje Økonomi Støj Grundvand og overfladevand Natur Kulturhistoriske forhold 73

6 4.7 Friluftsliv Landskaber Overordnede vurderinger af F MILJØVURDERING AF 0 OG 0+-ALTERNATIVET 81 6 MANGLER VED MILJØVURDERINGEN 84

7 0 INDLEDNING I 2004 besluttede Storstrøms Amtsråd og Næstved Byråd, at der skulle udarbejdes et tillæg til gældende regionplan og en VVM-redegørelse for et nyt overordnet vejanlæg nord, øst og syd om Næstved. VVM-redegørelsen (Vurdering af Virkninger på Miljøet) har til formål at beskrive de miljømæssige konsekvenser af anlægget samt redegøre for hvordan eventuelle negative effekter kan undgås eller afhjælpes. Forslaget blev fremlagt for offentligheden hen over sommeren I forbindelse med denne høring modtog Storstrøms Amt i alt 84 indsigelser eller forslag til materialet. Efter behandling af indsigelser og forslag, besluttede projektets styregruppe at foretage en række ændringer og justeringer af projektet. Da styregruppen samtidigt ønskede et nyt, alternativt forslag belyst, blev det besluttet at gennemføre en ny VVM-undersøgelse med tilhørende offentlighedsfaser. Den nye før-offentlighedsfase, idéfasen blev gennemført i perioden 14. marts til 28. marts og omfattede følgende ændringer i forhold til det tidligere projekt: 1. NH er justeret, således at linieføringen passerer øst om Egebjerg ud for Ladby. 2. Der etableres en tilslutning fra Fensmarkvej/Øverup Allé til NH. 3. På strækningen mellem Fensmarkvej og Køgevej flyttes NH en anelse mod nord. 4. Ny alternativ linieføring ØA4 som forbinder ØH med ØA2 og som forløber langs Laugstien nord for Rønnebæk by. 5. Ved krydsning af Bystævnet flyttes ØA2 en smule mod øst. 6. Krydsningspunktet mellem den sydlige linieføring, S og Ny Præstøvej flyttes mod nordvest. 7. Tværprofilet på den sydlige linieføring, S ændres fra 3-sporet til 2-sporet vej. Herudover har amtsrådet besluttet at udtage R-linieføringerne af vurderingen. Efter en behandling af indkomne forslag besluttede den politiske styregruppe at bibeholde NH i det samme vejforløb, på strækningen mellem Slagelsebanen og Fensmarkvej som i den forrige VVM undersøgelse samt at inddrage yderligere et alternativ ØA5 i den nye VVMundersøgelse. Dette vejforløb er efterfølgende blevet udpeget til hovedforslag ØH. Det tidligere hovedforslag er blevet benævnt ØA0. Der er desuden et politisk ønske om, at ØA3 kan indgå som grundlag for planlægning af en eventuel overordnet national forbindelse mellem Femern Bælt og Storebælt. ØA3 indgår som et alternativ i VVM-redegørelsen, og er flyttet mere mod øst af hensyn til Bonderup Mose i forhold til det oprindelige forslag. Denne VVM-redegørelse omfatter derfor de tidligere undersøgte linjeføringer suppleret med de ovenfor nævnte ændringer. Linieføringerne fremgår af Bilag 1. Herudover er afværgeforanstaltninger for natur blevet udbygget på baggrund af et krav Miljøministeriet har stillet om specificering af type og placering samt økonomien vedrørende afværgeforanstaltninger i forhold til beskyttede habitatarter. Der er udarbejdet følgende materiale, som baggrund for denne redegørelse: Nye veje ved Næstved; trafik-, plan- og miljøtekniske undersøgelser, maj 2005 med selvstændigt tillæg af maj 2006, Rapport over virkningerne på kulturmiljøet af nye veje ved Næstved, Næstved Museum 2005 og Undersøgelse af naturforhold i undersøgelsesområdet for hovedforslag kortlægning, beskrivelse af linieføringers påvirkning samt forslag til afhjælpende foranstaltninger, Juni Vurderingen er foretaget på baggrund af data og materiale, der blev kortlagt i forbindelse med den første VVM-undersøgelse. Biologiske undersøgelser af det nye hovedforslag ØH samt ØA3 er foretaget i juni

8 1 IKKE-TEKNISK RESUME 1.1 Indledning Omfartsvejssystemet består af en ny nordlig vej mellem Slagelsevej og Køgevej, en ny østlig vej mellem Køgevej og Ny Præstøvej og en ny sydlig vej mellem Ny Præstøvej og Vordingborgvej og Parkvej. Herudover skabes en række nye forbindelser mellem den nye omfartsvej og bymidten. På nær forslaget for den sydlige linieføring, som planlægges for 2 spor er de øvrige forslag til linieføringer planlagt som en 2+1-sporet vej med en vejbredde på 24,5 meter, hvor der er udbygningsmulighed til en 4-sporet landevej med en vejbredde på 27,5 meter. Over Susådalen er der planlagt en lavbro med et spænd på 30 m mellem bropillerne. Omfartsvejene med de foreslåede vejforbindelser til bymidten vil gennemskære bebyggede områder, landbrugsområder, naturområder og uforstyrrede landskaber. Det kan ikke undgås, at store vejanlæg, som det aktuelle, vil komme i konflikt med nogle af disse interesser. VVM-undersøgelsen skal skaffe tilstrækkelig viden til, at politikere og borgere kan vurdere projektets virkninger på miljøet og sammenligne de forskellige alternativer. Ligeledes skal VVM-undersøgelsen sikre, at vejprojektet bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne og påvirker miljøet mindst muligt. Der er undersøgt et samlet hovedforslag, der omfatter et nordligt hovedforslag NH, et østligt hovedforslag ØH og den sydlige linieføring S. Herudover er undersøgt et alternativ for den nordlige liniføring NA samt 5 alternativer for den østlige linieføring (ØA0-ØA4). Der skal desuden etableres 4 forbindelsesveje (F1-F3, F5) fra Næstved By til omfartsvej systemet, som også er blevet undersøgt i forbindelse med VVM-redegørelsen. En ny forbindelse til Fensmark (F4) er planlagt på et meget overordnet niveau og er ikke vurderet på samme niveau, som de øvrige linieføringer. De nævnte linieføringer fremgår af bilag 1. Det valgte hovedforslag er udpeget på baggrund af en samlet vurdering af linieføringens konsekvenser for trafik og støjbelastning samt en række miljømæssige hensyn herunder natur, landskaber, og kulturhistoriske forhold. En sammenligning af linieføringerne fremgår af afsnit Trafikale konsekvenser Omfartsvejsystemet vil betyde en kapacitetsforbedring i forhold til 0-alternativet. Omfartsvejen vil uanset valg af linieføring medføre en aflastning af det eksisterende vejnet samt øge trafiksikkerheden på det samlede vejnet. Det kan konkluderes, at de forslag, hvori ØH (samt ØA0 og ØA1) indgår, udmærker sig trafikalt på alle områder sammenlignet med de andre østlige alternativer. ØA0, ØA1 og ØH har de største gennemsnitsværdier på årsdøgntrafik (ÅDT) på , men næsten uden indbyrdes variation. ØA2-4 har de mindste gennemsnitværdier på motorkøretøjer, men kun med en indbyrdes variation på motorkøretøjer. Årsagen til de mindre gennemsnitsværdier i disse 3 forslag skal efter alt at dømme søges i den længere strækning af den østlige omfartsvej. Forskellen mellem de gennemsnitlige trafikmængder for alle forslag befinder sig inden for et interval på %. Aflastningen af eksisterende veje er generelt størst for de linieføringer, der ligger tættest på byen. Østre Ringvej forventes at blive aflastet mest ved forslag ØH, mens Østre Ringvej aflastes mindst ved forslag ØA2. Ligeledes aflastes den indre centerring mest ved forslag ØH, omend der er en minimal forskel i forhold til de øvrige forslag. Parkvej forventes at opnå den 6

9 største merbelastning ved forslag ØA3 og den mindste ved forslag ØA0, mens Slagelsevej i snittet inden for omfartsvejen belastes mest ved forslag ØA3 og mindst ved ØH/ØA1. Mindste absolutte aflastning af det eksisterende vejnet opnås ved forslag ØA2, mens den største absolutte aflastning opnås ved forslag ØH. 1.3 Miljøkonsekvenser Luftforurening Overordnet vurderes omfartsvejen at give en bedre luftkvalitet for beboerne i Næstved by, idet man ved at reducere trafikken inde i byen reducerer emissionen af forureningskomponenter i byens lukkede gaderum, hvor befolkningstætheden er stor sammenlignet med det åbne landskab. Støj Omfartsvejene vil overordnet medføre, at en del af trafikstøjen i Næstved by flyttes ud på de nye veje. Dermed opnås generelt en betydelig støjmæssig aflastning af boliger i Næstved. Til gengæld vil der i det åbne land omkring byen optræde trafikstøj, hvor der ikke tidligere har været støj i noget væsentligt omfang. Det vil især have betydning for en række enkeltliggende boliger i det åbne land og en række rekreative områder. Der er for forskellige scenarier udført en beregning af støjbelastningen af samtlige ca boliger i og umiddelbart omkring Næstved i det område, der påvirkes støjmæssigt af de nye veje. Det er et generelt mønster, at antallet af støjbelastede boliger for hovedforslag og alternativer vil blive mindre i forhold til den situation, hvor der ikke bliver etableret nye veje (basissituationen). Det betyder således for hovedforslaget, at antallet af boliger, der belastes med mere end 55 db(a), vil blive reduceret med 461 boliger i forhold til basissituationen. Antallet af boliger, der belastes med mere end 65 db(a) reduceres med 112 boliger i alt. Alternativ ØA0 vil samlet set reducere antallet af støjbelastede boliger mest, men forskellen mellem ØH og alternativerne er relativt lille. Bag ændringerne kan ligge betydelige omfordelinger af støjen. Nogle boliger vil blive udsat for mindre støj, mens andre får mere støj. Listen over de støjbelastede boliger i scenarierne vil derfor også omfatte boliger, der ikke tidligere har været støjbelastede. Ved undersøgelse af de støjmæssige konsekvenser er det forudsat, at der gennemføres en række foranstaltninger til begrænsning af trafikstøjen. Der er i alle tilfælde forudsat etablering af støjskærme i form af tynde skærme i træ. Der kan anvendes andre materialer med samme effekt, herunder etablering af jordvolde, hvor pladsforholdene gør det muligt. Geologi Mogenstrup Ås sydøst for Næstved er Danmarks største ås, og den er udpeget som nationalt geologisk interesseområde. Vejanlægget vil føres igennem åsen på et sted, hvor åsen i forvejen er gravet bort, og vurderes ikke at medføre påvirkninger på det geologiske interesseområde. Grundvand og drikkevandsinteresser Alle forslagene er beliggende inden for områder med drikkevandsinteresser. Der vurderes ikke at være en konflikt i forhold til vandindvindingsboringer med de afværgeforanstaltninger, der er indbygget i projektet. Generelt er grundvandet i de dybereliggende lag godt beskyttet af overliggende moræneler. 7

10 I indvindingsoplande og i beskyttelseszoner omkring indvindingsboringer bør vejvand ikke nedsives. Med det planlagte vejafvandingssystem med opsamling gennem drænledninger og transport i lukket ledning til regnvandsbassiner vurderes det, at der ikke vil ske væsentlige påvirkninger. Vandløb og vejvand Der er mange vandløb i undersøgelsesområdet, som skal krydses af vejanlægget og anvendes som recipient for vejvand. For flertallet af vandløbene er det målet, at de skal have et alsidigt dyre- og planteliv. Vandløbenes målsætning skal lægges til grund for administrationen af udledning af spildevand og overfladevand. I forbindelse med nedbør fremkommer der store mængder vejvand, som skal opfanges og ledes bort fra vejen. Opsamlet vejvand vil via vejafvandingssystemer og regnvandsbassiner blive afledt til områdets forskellige vandløb. Bassinerne dimensioneres og udformes, så vandløbssystemerne ikke bliver hydraulisk belastet og forurenet. Der etableres olie- og benzinudskiller før udledningen til recipient. De etablerede regnvandsbassiner med benzin/olieudskiller vil sikre, at de fleste stoffer tilbageholdes, således at de udledes til vandløbene i koncentrationer under gældende grænseværdier. Regnvandsbassinerne har afhængig af udformning en signifikant kapacitet for fjernelse af de fleste miljøfremmede stoffer, tillige også de gængse forurenende stoffer. Der vurderes derfor ikke at være væsentlig indvirkning på vandløbene. Koncentrationen af salt i vejvandet varierer stærkt over året og vil også i vinterperioden variere betydeligt. Der kan ikke forventes en reduktion af saltindholdet i regnvandsbassinerne som følge af vejvandets passage gennem regnvandsbassinerne. Der kendes ikke til undersøgelser, som kvantificerer omfanget. Natur, flora og fauna Amtets naturinteresser er udpeget i regionplanen som regionale naturområder, der omfatter skove samt særlige regionale naturbeskyttelsesområder, økologiske forbindelser og de internationale naturbeskyttelsesområder. Herudover er flere af naturtyperne beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 som eksempelvis ferske enge langs Susåen, selve Susåen, flere moser og vandhuller omkring linieføringerne og et større overdrevsområde på militærets øveområde ved Næstved Kaserne. De nordlige linieføringer skal føres over Susåen, som er udpeget som EF-habitatområde. Derudover vil en ny tilslutningsvej fra Sorøvej til Ringstedgade passere hen over et habitatområde med Vasegrøften, hvor selve åen også indgår som en del af habitatområdet. Det medfører en særlig forpligtelse til at konsekvensvurdere virkningerne af anlægget på områdets naturtyper og levesteder samt på de arter, det internationale naturbeskyttelsesområde er udpeget for at bevare. Der er foretaget en særskilt undersøgelse af dette område og det er vurderet, at anlægget ikke vil forringe områdets naturtyper og eller levestederne for arterne. Blandt de nordlige linieføringer vurderes linieføringen NH at være den mindst problematiske af de to forslag til linieføringer. Dette skyldes, at denne linieføring ikke berører naturskovspartierne ved Humlebjerg og de renvandede vandhuller syd for Humlebjerg. Endvidere skærer denne linieføring Suså-dalen så nordligt som muligt, hvorved det undgås at klippe ådalen midt igennem på denne strækning mellem Gangesbro og Rådmandshave, hvor Susåen ligger omgivet af en relativ bred bræmme med højt naturindhold. 8

11 Linieføring ØH (og ØA0) forløber uden for skoven ved passagen af Kalby Ris. Ved passage af Ellebæk og lavbundsarealerne vest for Kalby Ris føres ØH mellem vandhuller med yngleforekomster af bl.a. Stor Vandsalamander. Det er vurderet at områdets samlede økologiske funktionalitet kan bibeholdes ved gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger i form af kompenserende habitater herunder vandhuller Linieføring ØH (og ØA0) medfører, at en større del af det nuværende skovområde bibeholdes samlet, så at fragmentering af levesteder bliver af mindre betydning sammenlignet med alternativ ØA1. Skovområderne i Kalby Ris og Skytteskov er generelt intensivt drevet, med flere nyere renafdrivninger og kraftig hugst i de ældre bevoksninger. Kalby Ris og Skytteskov bærer endvidere præg af den mere bynære placering nær Næstved og har en betydeligt højere grad af rekreativ udnyttelse end Fredskov med deraf tilhørende forstyrrelse af vildtet. De lysåbne arealer på det tidligere militære øvelsesterræn øst og syd for Skytteskov fremstår som ét stort sammenhængende overdrevsområde med spredte buske (primært almindelig hvidtjørn), krat og levende hegn. Overdrevsarealerne har ikke været gødet eller sprøjtet i år. Spredt i området findes vandhuller eller fugtige partier, som for de flestes vedkommende er groet til i pilekrat. Større vådområder eller søer findes i den åbne del af øvelsesterrænet øst for Skytteskov. Hertil kommer en lang række mere eller mindre temporære småpytter i det åbne terræn, som er dannet som følge af opkørsel af tunge militære køretøjer. Disse er vigtige levesteder for vandbiller og er bl.a. ynglested for bilag IVarten Stor Vandsalamander. Hovedforslaget gennemløber dele af et beskyttet overdrev på det militære øvelsesterræn syd for og langs med den vestlige side af Skytteskov. De dele af lokaliteten, som berøres af forslaget, vurderes at udgøre relativt artsfattige og kulturpåvirkede former af overdrev og eng. Med henblik på at sikre områdets samlede økologiske funktionalitet for forekomsten af bilag IV arten Springfrø, vil der blive etableret kompensations- og erstatningsbiotoper på områderne på vestsiden, samt blive etableret faunapassager og paddehegn på delstrækninger. For den sydlige linieføring vil det være muligt gennem etablering af kompensations vandhuller og arealer at sikre områdets samlede økologiske funktionalitet for de øvrige beskyttelseskrævende arter (Springfrø og Stor Vandsalamander). Linieføringen vurderes på denne strækning i øvrigt ikke at påvirke sjældne plantearter i hverken anlægs- eller driftsfasen. Der etableres en faunapassage over Fladså grøft med tilhørende ledelinier for at reducere vejens barriereeffekt for vildtet. Linieføringen ØA2 passerer gennem en række vådområder med meget veludviklet sumpskov i overgangen mellem Fredskov og de åbne dele af øvelsesterrænet og medfører en total gennemskæring af det særegne overdrevslandskab, som området efterhånden har udviklet sig til. Placeringen medfører øget forstyrrelse i den nu ellers rolige del af det eksisterende område og vurderes at få negativ betydning for de nuværende bestande af padder, ynglefugle og pattedyr. Alternativ ØA4 har en længere strækning af vejføringen på den sydligste del af det militære øvelsesterræn end ØH. Linieføringen krydser bl.a. igennem et par lavbundspartier som bl.a. rummer den rødlistede planteart Gul Rævehale. ØA4 vurderes at medføre flere påvirkninger på store områder med biologiske beskyttelsesinteresser end ØH. 9

12 Linieføring ØA3 passerer en række naturområder som rummer væsentlige biologiske beskyttelsesinteresser. De vigtigste områder uden sammenligning er området Bonderup Mose, som rummer et sø- og moseområde med undersøgelsesområdets højeste artsdiversitet. Søen som er en af de sidste tilbageværende næringsfattige søer på de rige jorde på Sjælland, er såvel referencelokalitet for søtyper, har naturvidenskabelig interesse som undervisningslokalitet og rummer mange strengt beskyttede arter og naturtyper i såvel national som international sammenhæng. De øvrige strækninger af ØA3 passerer flere områder med beskyttede arter og naturtyper, men med gennemførelse af en række afhjælpende foranstaltninger vil områdets samlede økologiske funktionalitet bibeholdes. Sammenfattende er det vurderet, at ØH og ØA3 er de linieføringer, der relativt har færrest konflikter med naturinteresser. ØA3 passerer enkeltstående biotoper af høj naturværdi, ØH berører et større sammenhængende naturområde. De andre alternativer gennemskærer et større sammenhængende område, der har stor landskabelig og biologisk interesse. Kulturhistorie Området rummer forskellige kulturhistoriske værdier herunder diger og fortidsminder. Fredede fortidsminder er alle omfattet af en 100 m beskyttelseslinje. De øvrige fortidsminder består hovedsageligt af overpløjede gravhøje, bopladser og arkæologiske fundlokaliteter. Jord- og stendiger er som hovedregel spor efter udskiftningen sidst i 1700-tallet og har en kulturhistorisk formidlingsværdi. Et vejanlæg er et markant landskabselement, der vil påvirke muligheden for at se de spor i landskabet, som kan fortælle en historie eller indicere et forhistorisk fund. Flere af linieføringerne er beliggende i områder af stor interesse for både arkæologi og nyere tid, specielt de seneste godt 200 år. I det berørte område er de arkæologiske interesser repræsenteret ved en lang række områder, hvor der kan forventes arkæologiske fund i jorden, samt ved flere fremtrædende gravhøje. De arkæologiske fund vil ikke være en hindring for projektet, men hvis der under anlægsarbejdet stødes på forekomster af forskellige fund, skal bygherren betale for udgravningen og må tåle en forsinkelse af projektet. Derfor vil arkæologiske forundersøgelser være nødvendige i de områder, som er lokaliseret som arkæologiske interesseområder. Det er vanskeligt at placere linieføringerne i området uden at komme til at påvirke de kulturhistoriske værdier i en eller anden grad. De nordlige linieføringer vil krydse en række diger og dermed påvirke udskiftningsstrukturen omkring Ladby og Vridsløse. NA er vurderet til at medføre færre påvirkninger end NH. Det østlige hovedforslag ØH, ØA0, ØA1 og ØA4 påvirker et kulturarvsareal i Kalby Ris Skov og vil ligeledes (på nær ØA1) ligge inden for beskyttelseszonen af 2 gravhøje ved Pottemagerbakken. Desuden vil ØH, ØA0 og ØA1 løbe forholdsvis tæt på Rønnebæksholm og forstyrre indtrykket af godsområdet som en kulturhistorisk og landskabelig enhed. ØA4 er placeret nord for Rønnebæk og vil ikke i samme grad forstyrre godsområdet ved Rønnebæksholm. Storstrøms Amt har udpeget kirkeomgivelser - fjernvirkning, der er områder hvor kirken opleves som et markant eller dominerende element i landskabsbilledet. Formålet er at sikre, at samspillet ikke bliver sløret eller forringet visuelt. Omkring Rønnebæk kirke ligger et kirkeomgivelsesområde med fjernvirkning, der berøres af linieføring ØH Den østligste linieføring ØA3 er vurderet til at give færrest konflikter med de kulturhistoriske værdier, mens ØA2 vil påvirke gravhøjene Brushøje og flere diger i området. Landskaber Ved placering og udformning af vejen er det tilstræbt at tilpasse vejen til landskabet og dermed begrænse påvirkningen på landskabet. De enkelte linieføringer vil forholde sig forskelligt til markante og værdifulde landskabstræk som bebyggelse, ådale og skovområder. 10

13 De nordlige forslag til linieføringer krydser begge Susådalen, der rummer stor styrke som landskabselement i kraft af sin enkle og afklarede fremtoning. Dalen er rumligt næsten urørt på denne strækning og er derfor meget sårbar. De markante dalskråninger skal lades mest mulig urørte af jordarbejder. Den nordligste krydsning af Suså-dalen foretrækkes frem for en sydlig, da dalforløbet her i forvejen afgrænses rumligt af et sving i ådalsforløbet. Den nordlige linieføring NH er samtidig den linieføring, der er bedst tilpasset landskabet på strækningen mellem Susådalen og Slagelsebanen. Både åsen, skovområderne og det kuperede landbrugsland omkring Bonderup og Næstelsø er sårbare landskaber, hvis værdier vil blive reduceret ved gennemskæring af et større vejanlæg. Alle østlige linieføringer vil således i mere eller mindre grad virke forstyrrende på værdifulde landskabselementer. Linieføringen ØH og ØA0 vil påvirke skovområdet og de forskellige bebyggelser langs skovranden. Linieføringen ØA1 forløber meget tæt forbi bebyggelsen Øverup og opdeler Kalby Ris og Skytteskov og ødelægger den rumlige og funktionelle sammenhæng i skovområdet. Både linieføringen ØH og ØA1 følger terrænets bevægelser nogenlunde. Linieføring ØA4 vil påvirke Skytteskoven en del. Vejforløbet gennem det åbne land syd for Kalby Ris skov virker på strækningen til Rønnebæk harmonisk og uden store terrænmæssige indgreb, men på strækningen fra Rønnebæk til Ny Præstøvej vil de terrænmæssige indgreb fremstå meget tydeligt og få vejen til at virke meget dominerende i landskabet. Linieføringen ØA2 opdeler et værdifuldt sammenhængende naturområde og foretager en uharmonisk kurve forbi Rønnebæk. Linieføringen ØA3 spiller fint sammen med det omgivende landskab mellem Køgevej og Fredsskovvej. Efter Fredsskovvej bevirker omfartsvejen ØA3, over en 3 km lang strækning, en stærk påvirkning af et landskab, som i dag er urørt af større anlæg. Fra en landskabsæstetisk betragtning må denne linieføring derfor anses for at være den dårligste. Både linieføringerne ØA2 og ØA3 påvirker bakkedraget og ådalen nord for Mogenstrup Ås væsentligt. Set fra en landskabelig betragtning vil linieføringen ØH og ØA0 være at foretrække, da den kan indpasses godt i terrænet og påvirkningen af skovområderne er mindst mulig. Denne vejføring kan åbne for visuel sammenhæng mellem de forskellige landskabsrum langs Kalby Ris skovs vestside, og vejforløbet vil få en markant beliggenhed langs skovbrynet. De mange forskellige funktioner og interesser på strækningen kræver ekstra omhu ved indpasning af vejen. Området, hvor den sydlige linieføring forløber vest for Mogenstrup Ås, er visuelt og rumligt ikke særligt følsomt. Omfartsvejen følger ikke eksisterende retninger i bebyggelsesstrukturer, veje eller beplantning, men grundet minimal terrænregulering og de mange levende hegn i området, bliver vejens visuelle påvirkning i landskabet forholdsvis lille. Friluftsliv De regionale naturområder rummer særlige muligheder for friluftsliv. Området omkring Mogenstrup Ås, samt et område, der dækker Kalby Ris og Fredskov, er udlagt som særligt friluftsområde. I disse områder skal det sikres, at befolkningens rekreative interesser i forhold til naturen ikke forringes. Ved anlæg af en større vej vil adgangsforholdene til målene for disse ture eller til selve ruten kunne blive besværliggjort eller umuliggjort, men den rekreative værdi kan også blive påvirket af støj fra trafikken. Generelt vil effekterne af vejanlægget blive minimeret mest muligt ved at sikre opretholdelse af områdets rekreative stier, men det kan ikke undgås, at linieføringerne ØH, ØA0, ØA1 og ØA4 vil danne en barriere mellem Næstved by og den bynære skov Kalby Ris. 11

14 Forurenet jord Det er hensigten at opnå en jordbalance, således at overskudsjord, som ikke er forurenet, skal genanvendes inden for projektet. Overskudsjord kan bruges i vejdæmninger og i skråninger, hvor jorden kan dyrkes, og eventuelt i støjvolde. Da langt den største del af jordarbejdet vil ske i jomfrueligt terræn, vil forurenet jord ikke forekomme i større mængder. Forurenet jord vil forekomme på strækninger med bymæssig bebyggelse herunder inde i selve Næstved by eller i umiddelbar tilknytning dertil samt ved eksisterende veje og jernbanestrækninger. Klasse 2 jord forsøges genanvendt inden for vejprojektet. Klasse 3 og 4 jord bortskaffes til ekstern miljøgodkendt jordmodtager. Råstoffer og affald Der vil være et behov for råstoffer i forbindelse med anlægget af vejene, herunder sand/grus, stabilt grus og asfalt. Behovet for sten og grus er vurderet i størrelsesordenen m 3. Projektets affald vil stamme fra forurenet jord, diverse rør, dræn, brønde m.m. langs vejanlægget samt beton og armering fra diverse bygværker som broer og ramper. Affald søges genanvendt mest muligt. Miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser Miljøpåvirkningerne ved de forskellige linieføringer vurderes kvalitativt ikke at give anledning til væsentlige socioøkonomiske konsekvenser, da vejanlæggets miljøpåvirkninger hverken forbedrer eller forringer erhvervs- og levemulighederne for en større del af befolkningen i området. 1.4 Vurdering af 0- og 0+-alternativer 0-alternativet omfatter det eksisterende vejnet i sin nuværende form, og der er ikke regnet med ændringer i det nuværende vejnet. Valg af 0-alternativet vil indebære færre konsekvenser for natur, landskab og kulturhistoriske værdier, end hvis et af de øvrige vejanlæg gennemføres. Til gengæld opnås ikke en forbedret trafikafvikling og trafiksikkerhed, ligesom aflastning for beboere omkring eksisterende veje i og omkring Næstved by med hensyn til tryghed, barrierevirkning, støj og luftforurening udebliver. 0+-alternativet omfatter en række mindre forbedringer i de betydende knudepunkter på det eksisterende vejnet. Forbedringerne består af højere omløbstid og forbedret samordning i signalkryds, ekstra kørespor på eksisterende vejarealer samt ekstra svingspor, som ikke kræver arealerhvervelser. I 0+-alternativet omfordeles trafikken kun minimalt i forhold til 0- alternativet. Da der ikke skal erhverves arealer i 0+-alternativet, vil der ikke ske yderligere påvirkning af naturinteresser langs de eksisterende veje sammenholdt med 0-alternativet, ligesom de miljømæssige påvirkninger stort set vil være de samme som for 0-alternativet. 1.5 Afværgeforanstaltninger For at undgå, reducere eller kompensere for projektets miljøpåvirkninger under anlægsfasen af vejprojektet skal der foretages følgende afværgeforanstaltninger: Information til beboere om anlægsaktiviteter og varighed. Sprinkling af støvende materialer og overflader for at begrænse luftforurening og støv. Krav til håndtering og oplag af kemikalier for at forhindre grundvandsforurening. 12

15 Opsamling af overfladevand og oppumpet grundvand for at forhindre grundvandsforurening. Fældningsbassiner forhindrer tilførsel af partikler til vandløbene. Arbejder nær naturfølsomme lokaliteter bliver gennemført udenfor ynglesæsonen. Arealer til arbejdsområder begrænses og placeres ikke nær følsomme lokaliteter. Prøvegravninger/udgravninger udføres nær kulturhistoriske anlæg før vejarbejderne. Lettere forurenet jord (klasse 2 jord) søges genanvendt. Overskudsjord genanvendes i støjvolde/dyrkningsskråninger langs vejanlægget. Bygge- og anlægsaffald kildesorteres, og affald søges genanvendt. Der udarbejdes en beredskabsplan. Der skal være krav til miljørigtigt materialevalg. Der skal være en plan for affaldshåndtering. Udarbejdelse af miljøhandlingsplan med retningslinier for entreprenørerne bør overvejes. For at undgå, reducere eller kompensere for projektets miljøpåvirkninger under driftsfasen af vejprojektet skal der foretages følgende afværgeforanstaltninger: Støjafskærmning enten i form af støjvolde eller støjskærme nær følsomme områder. Der nedsives ikke vejvand i indvindingsoplande. Vejvand opsamles og afledes til afvandingssystemer og forsinkelsesbassiner. Der etableres faunapassager samt vildt- og paddehegn. Der etableres erstatningsbiotoper. Dalbro over Susåen og underføring af vandløb sikrer vandløbenes tværprofil og vandføring. Adgang til naturområder sikres ved opretholdelse af stiforbindelser. Terrænbehandling af afgravnings- og påfyldningsskråninger. Adgangsforhold til ejendomme opretholdes, eventuelt ved nye adgangsveje. Der er i kap 2.2 redegjort på et detaljeret niveau for placering og udformning af de afværgeforanstaltninger, der skal iværksættes for at undgå påvirkninger på beskyttelseskrævende arter. 1.6 Sammenligning af linjeføringer Det er generelt sådan, at linieføringerne vil have en positiv effekt på områdets trafikbetjening og vil aflaste eksisterende veje for trafik og dermed også reducere støjbelastningen i Næstved by. Til gengæld vil andre boliger i åbent land, som i dag er forholdsvis upåvirkede af støj, blive påvirket ved anlæg af en ny vej. Ingen af linieføringerne kan siges at medføre positive effekter for dyr, planter, landskaber og kulturmiljøer; men de kan relativt vurderes i forhold til hinanden. I nedenstående tabel 1.2 er de forskellige linieføringers effekter sammenlignet med hinanden inden for de forskellige områder, som påvirkes. Der er kun medtaget de områder, hvor der forholdsvis klart kan skelnes mellem effekterne af linieføringerne indbyrdes. De linjeføringer, der har fået flest plusser, er dem, som er mest positive set ud fra en trafikal og støjmæssig vinkel og mindst problematiske set ud fra forskellige miljømæssige temaer. Antallet af plusser afspejler udelukkende, at der kan skelnes en forskel på linjeføringerne indbyrdes (som oftest er marginal). En sammentælling af plusser giver derfor ikke automatisk et billede af den mest optimale linieføring. 13

16 NH NA Trafik- Mængder Reduktion i støjbelastede boliger + + Natur Trafiksikkerhed Aflastning Kulturhistorie Landskaber ++ + ØH ØA0 ØA1 ØA2 ØA3 ØA SH Tabel 1.1 Relativ sammenligning mellem linieføringer. Forbindelsesvejene F1, F2, F3 og F5 er inkluderet i alle forslag til linieføringer. Nordlige linieføringer På de tre parametre inden for trafik (trafikmængder, aflastning af eksisterende veje og trafiksikkerhed) samt støj er der ingen væsentlig forskel mellem de nordlige linieføringer. Det nordlige alternativ (NA) løber forbi flere boliger, men pga. støjafskærmning bliver det samlede antal boliger, der bliver støjbelastet, stort set ens. Men det er forskelligt beliggende boliger, der bliver berørt. De landskabelige og naturmæssige påvirkninger er vurderet til at være mindst for den nordligste af linieføringerne (NH). Begge linieføringer påvirker områdets kulturmiljøer ved at gennemskære diger, dog er NA vurderet til at give de færreste påvirkninger. Østlige linieføringer ØH er valgt som hovedforslag, fordi det er det forslag, der samlet giver de bedste trafikale forbedringer, en stor reduktion i antallet af støjbelastede boliger samt den mindste landskabelige påvirkning. Desuden er de naturmæssige og kulturhistoriske påvirkninger relativt set ikke de største. For begge temaer vil linieføring ØA3 være den, der er vurderet til at påvirke mindst relativt set, men denne linieføring er en af dem, der aflaster Næstved by mindst. ØA0 har stort set de samme fordele som ØH mens ØA1 har de samme trafikale resultater, som hovedforslaget, men lidt større påvirkninger samlet set på de miljømæssige temaer. Sydlig linieføring Den sydlige linieføring er valgt, fordi der ikke er så mange muligheder for forskellige løsninger for et vejanlæg, der skal tilsluttes Vordingborgvej og den østlige linieføring. Linieføringen er lagt som den korteste vej gennem landskabet og det punkt på åsen, der i forvejen er gravet væk og med størst muligt hensyn til alle andre parametre. Økonomi Det samlede anlægsoverslag på for hele vejanlægget med brug af NH og ØH er på 633 mio. kr., heraf udgør de enkelte større delstrækninger inkl. knudepunkter følgende: - linieføring NH inkl knudepunkter 237 mio. kr., - Knudepunktet ved Køgevej 32 mio. kr., - linieføring ØH inkl. knudepunkter 198 mio. kr., - linieføringer F1+F2 inkl. knudepunkter 65 mio. kr. - linieføring SH inkl. F5 og knudepunkter 101 mio. kr. 14

17 Til sammenligning er der beregnet følgende overslag: - nordlige alternativ NA inkl. knudepunkter. 227 mio. kr., - linieføring ØA0 inkl. knudepunkter 188,1 mio. kr. - linieføring ØA1 inkl. del af F3 og knudepunkter 197,5 mio. kr. - linieføring ØA2 inkl. F3 og knudepunkter 163,4 mio. kr. - linieføring ØA3 inkl. F3. og knudepunkter 190,1 mio. kr. - linieføring ØA4 inkl. knudepunkter 216,8 mio. kr. Det dyreste kombinationsforslag baseret på NH (NH+ØA4) er anslået til 651 mio. kr. mens det billigste (NH+ØA2) er anslået til 599 mio. kr. Forskellen mellem de to kombinationsforslag er mindre end 10%. Overslaget er i prisniveau februar 2006, ekskl. moms, men inkl. bygværker, knudepunkter, faunapassager, paddehegn, erstatningsbiotoper, arealerhvervelse og byggepladsetablering. Der er ikke indregnet udgifter til projektering, tilsyn og administration. 15

18 2 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 2.1 Vejteknisk beskrivelse af hovedforslaget Tværprofil Det er besluttet, at alle omfartsvejene som udgangspunkt skal udføres som en 2+1-sporet vej med udbygningsmulighed til 4-sporet landevej på nær den sydlige omfartsvej, som er planlagt udført til 2 spor. De 2+1-sporede veje i forhold til 2 sporede veje er mere sikre med gode overhalingsmuligheder og reduceret sandsynlighed for frontale sammenstød, samt at 2+1- sporede veje har en god kapacitet og fremkommelighed. Som udgangspunkt er der valgt en løsning med en 2+1-sporet vej med udbygningsmulighed til en 4-sporet vej. For enkelte vejstrækninger er dog valgt henholdsvis en 4-sporet landevej eller 2-sporet vej i overensstemmelse med kapacitetskravene udledt af trafikberegningerne. Der etableres cykelstier langs de nye veje. Tværprofiler for de forskellige vejtyper er vist i nedenstående figurer (fig ). Figur 2.1 Tværprofil af 2-sporet vej. Figur 2.2 Tværprofil af 4-sporet vej. 16

19 Figur 2.3 Tværprofil af 2+1-sporet vej med udbygningsmulighed. Afvanding Afvandingssystemet vil bestå af grøfter og trug, nedløbsbrønde samt drænledninger, der opsamler afstrømningen fra vejen, vejens skråninger og de omkringliggende arealer og via lukkede ledninger fører vandet til regnvandsbassiner/forsinkelsesbassiner og videre til recipient. Den acceptable udledningsmængde fra nye afledninger til vandløb bestemmes af oplandets størrelse samt vandløbets minimumsvandføring. I praksis skal der etableres regnvandsbassiner ved alle afløb med vejvand uden for kloakoplande. Knudepunkter Knudepunkter er punkter i de forskellige vejnetsalternativer, hvor der sker udveksling af trafikken mellem de nye veje og det eksisterende vejnet eller internt mellem de nye veje. Hovedparten af knudepunkterne er udformet som 2-sporet rundkørsel med 3 eller 4 grene. De større knudepunkter, der indgår i vejnetsalternativerne, er beskrevet og vurderet. Ved de indbyrdes krydsninger af de nye veje eller deres tilslutninger til de nuværende veje er fortrinsvis benyttet rundkørsler. I forhold til andre krydstyper har rundkørsler den bedste trafiksikkerhed generelt. En række eksisterende veje vil blive overført og andre lukket. For de nordlige linieføringer vil Vridsløsevej, Ladbyvej og Kalsagervej,blive overført, mens Fensmarkvej, Jeshøjvej, vej mellem Vridsløsevej og Fensmarkvej bliver lukket. Ringstedgade forlægges mod øst. 17

20 Desuden etableres et nyt udfletningsanlæg ved Fensmarkvej med 3 rundkørsler. For det østlige hovedforslag bliver Øverupvej, Kalbyrisvej og Bystævnet overført. Skyttemarksvej lukkes mod vest, mens den østlige del tilsluttes i rundkørsel. 3 mindre veje mellem Skyttemarksvej og Kalby Ris opretholdes i forhold til det eksisterende niveau enten som underføring eller overføring. Bystævnet opretholde i 2-spor ved vejoverføring og Kirkevej nedlægges som vej, men overføres som sti (skolevej). For den sydlige linieføring vil Grevensvængevej og Borupvej bliver overført. Lille vej fra Grevensvængevej mod øst syd om åsen, Stenstrupvej og Stenstrup Mose lukkes (sti vil blive underført). For F1 drejer det sig om Ellebækvej, Ellevang og 3 andre interne veje i Ellevang Havekoloni, der lukkes. For F2 lukkes vej fra Skovalle til Østre Ringvej samt markvej på østsiden af Skovalle. Vandløb Over Susådalen er der forudsat en lavbro med et spænd på ca. 30 m mellem bropillerne. Broen vil have en højde på ca. 3 m over terræn og skal sikre passage for dyr og kanosejlere. Ved vejanlæggets krydsning med de andre vandløb underføres vandløbene, sådan at vandløbets tværprofil, bundforhold og vandføring opretholdes. Da vandløb ofte virker som barriere og ledelinie for en lang række små landlevende dyr, anbefales de våde passager anlagt med banketter. Bygværker Følgende typer af bygværker er benyttet i undersøgelsen: Krydsning af mindre veje uden tilslutning, broer og ramper i forbindelse med knudepunkter, lavbro over/gennem Suså og Susådalen og krydsning af jernbaner som underføring eller overføring. I Susådalen vil en dæmning virke meget dominerende og over/gennem ådalen er der derfor planlagt en lavbro. Rekreative stier Næstved Kommune har vedtaget en Grøn Plan, der bl.a. skal sikre adgang til naturen for byboere. Den grønne plan afspejler således et politisk ønske om forbindelse mellem bymidten og det åbne land, og at der i den fremtidige byplanlægning tages hensyn til kilerne, f.eks. under projektering af nye veje. Det fremgår således, at der ved evt. vejudvidelser eller anlæg sikres adgang for dyr og mennesker gennem faunapassager og stiforbindelser over eller under vejen. For at leve op til den grønne plan og opretholde det rekreative stinet er der i vejprojektet indarbejdet forslag til forskellige rekreative passager. For det nordlige hovedforslag drejer det sig om stitunnel vest for Suså, og for ØH er planlagt stitunnel ved Røglevej, 1 tunnel og 1 overførsel i Kalbyris skov samt overførsel ved Skyttemarksvej. Laugstien vil blive ført under det nye vejanlæg, og der opretholdes forbindelser mellem Rønnebæk og Næstved By. For den sydlige linieføring er planlagt en stiunderføring ved Stenstrup mose. Udstyr Der opsættes autoværn ved høje skråninger. Der skiltes og afmærkes efter gældende regler. Der opsættes belysning i bymæssig bebyggelse eller tæt på disse. Støjafskærmning Der er i forbindelse med VVM-redegørelsen gennemført detaljerede støjberegninger. Som en konsekvens af dette er det forudsat, at der etableres støjskærme i form af tynde skærme i træ. Der kan endvidere etableres jordvolde, hvori overskudsjord indbygges. 18

21 2.2 Afværgeforanstaltninger af hensyn til fauna Større faunapassager Dalbroen over Susåen vil ikke danne barriere for mindre dyr, men af hensyn til vildtet skal der etableres en passage med en frihøjde på 4 m. Det er ikke teknisk muligt at hæve broen, fordi den skal underføres banen, men det vurderes, at det er muligt at grave af terræn på et afgrænset område for at få den nødvendige fri højde. Endvidere er der behov for en større tørpassage (min. Ø1,5 m diameter) på strækningen mellem Slagelsevej og Egehøj, som kan fungere som passage for såvel padder som små og mellemstore pattedyrsarter (ræv, grævling, mårdyr mv.). For linieføring ØH må der påregnes etableret større faunapassager (over- eller underføring med mindste frihøjde på 4 m) mindst ét sted langs gennemskæringen af skoven eller alternativt i skovbrynet ved nord- og sydkanten af skoven, der fungerer som ledelinie for vildtet. For ØH bør etableres en større tørpassage (rør med min Ø1,5), som kan sikre vandringsmulighederne mellem Kalby Ris og engområderne ved Ellebæk. Ved linieføring S passage af vandløbet ved Grevensvænge og skovområdet ved Løjedsbakker skal der anlægges en større faunapassage med dimensioner, som sikrer passage for råvildt. Passagen kan enten laves som en samlet våd-tørpassage omkring vandløbet ved Grevensvænge, eller med vandløbet forlagt særskilt i mindre rør med banketter og med den store faunapassage placeret som rør/bro umiddelbart syd for Ny Præstøvej eller eventuelt som en faunapassage etableret i sammenhæng med krydsningen af jernbanen. Der etableres endvidere vildthegn på dele af strækningen dels for at undgå, at vildtet løber ud på vejen, dels for at lede vildet til passagerne. De forskellige tiltag skal udføres efter anvisningerne i Vejdirektoratets vejledninger vedrørende Faunapassager og Hegning langs veje. Afværgeforanstaltninger af hensyn til beskyttelseskrævende arter De afværgeforanstaltninger, der skal gennemføres for at undgå negativ indvirkning på naturen omfatter erstatnings- og kompensationsvandhuller, faunapassager, paddehegn samt etablering af ledelinier. For at fastlægge de nødvendige afværgeforanstaltninger er der for hvert enkelt naturområde som linieføringerne passerer, foretaget en vurdering af hvordan områdets samlede økologiske funktion sikres opretholdt. For at en given dyreart kan opretholde en bestand i et givent område er det af afgørende betydning at der er tilstrækkeligt med egnede yngle-, fouragerings- og overvintringsbiotoper tilstede til at understøtte en levedygtig bestand. Samtidigt er det af afgørende betydning at bestandens genetiske variation er tilstrækkelig, hvilket bl.a. sikres gennem mulig udveksling med andre bestande. Dette er sammenfattet som områdets økologiske funktionalitet. For at sikre denne økologiske funktionalitet: Er der etableret faunapassager med tilhørende hegn og ledelinier i områder som rummer væsentlige bestande, som opdeles af vejforløbet og/eller hvor der ønskes sikret en spredningsmulighed og genetisk udveksling mellem områder med eksisterende bestande (metapopulation) af f.eks. padder og krybdyr. I flere tilfælde er dette kombineret med kompensationsbiotoper på hver side af vejen. I områder hvor et mindre antal dellokaliteter afskæres i en samlet økologisk enhed er det vurderet primært at satse på etablering af erstatnings- og kompensationsbiotoper. 19

22 I fastlæggelsen af afværgeforanstaltningerne er der endvidere foretaget en cost-effektiv betragtning. Således er der i flere tilfælde fravalgt dyre løsninger med paddehegn og padderør, da det er vurderet at det er en bedre sikring af paddebestandenes økologiske funktion at etablere 5-15 nye vandhuller med tilhørende landarealer i stedet for at bruge f.eks. 1,4 mio. på 1 km paddehegn og rørunderføringer. Det forudsættes i den sammenhæng at disse vandhuller etableres 1-2 år før evt. eksisterende vandhuller sløjfes eller afskæres af vejforløbet. Erstatningsbiotoper En erstatningsbiotop erstatter et direkte påvirket vandhul typisk i forholdet 2:1 og med forbedret naturkvalitet i det nye vandhul. Til erstatning for direkte påvirkede 3-områder planlægges erstatningsbiotoper. Endelig placering vil ske i forbindelse med ekspropriation og jordfordeling. Der forventes bl.a. anlagt ca. 12 nye vandhuller, som erstatter paddevandhuller, som berøres mere eller mindre direkte af anlægget, hvorimod 3-områder med overdrev,mose og eng vil være vanskeligere at erstatte da de ofte er resultatet af mange års driftspraksis. Kompensationsvandhuller Kompensationsvandhuller skal kompensere for generelle forringelser af levesteder på land (fouragering), spredningsmuligheder (opbygning af robuste bestande på hver side af vejen) m.m., altså en kompensation ud over påvirkningen af ynglevandhuller. Det præcise antal og placering fastlægges under detailprojekteringen, under hensyn til de konkrete bestandes behov og koordineret med faunapassagerne. Det forventes, at der sker oprensning af eller anlægges ca. 35 nye vandhuller til kompensation for påvirkninger af forskellige paddearter fra habitatdirektivets bilag IV og for den generelle forringelse af leveforholdene, som vejen medfører. Der forventes således etableret i alt ca. 47 afværgevandhuller. I detailprojekteringen vil afværgevandhullerne blive placeret i områder, hvor der er konstateret bestande af padder, som er anført på EF-habitatdirektivets liste. Vandhuller vil blive etableret så de understøtter eksisterende bestande af padder og i visse områder så de sikrer/forbedrer sammenhængen mellem eksisterende mindre bestande (f.eks. ved at etablere vandhuller som trædesten, mellem vandhullerne ved Maglebjerggård og Stenstrup Mose). På figur 2.4 fremgår det i hvilke områder der skal etableres erstatnings- /kompensationsvandhuller og det vejledende antal vandhuller som er vurderet passende for at sikre og i visse tilfælde endda forbedre de økologiske forhold for de berørte arter. Det forudsættes, at der i forbindelse med detailprojekteringen etableres i alt 16 faunapassager. 3 af disse faunapassager er broer som alene anlægges med henblik på at sikre udveksling af dyr op til hjortevildt størrelse, yderligere 3 steder skal ske udvidelse af passager i forbindelse med vej-/jernbanekrydsninger så disse også kan benyttes som passagemulighed for dyr op til hjortevildtstørrelse. Blandt de øvrige er 6 faunarør beregnet på potedyr (ræve, grævlinger, mår mv.) og padder-/krybdyr. Herudover er 4 passager alene rettet mod passagemuligheder for padder-/krybdyr. Oversigt over placering af afværgeforanstaltninger I det følgende (se fig. 2.4) er placering og typer af faunapassager gennemgået startende fra NH via ØH og SH med angivelse af stationeringer som anført i den vejtekniske dokumentation. Det skal dog påpeges at en endelig placering og udformning af faunapassagerne vil blive fastlagt i detailprojekteringen. 20

23 Nordlige hovedforslag (NH) St Faunarør (min.ø150cm): Placeres på strækning med påfyldning. Større passage som også skal kunne benyttes af potedyr foruden bilag IV arten stor vandsalamander. Røret skal placeres i forlængelse af det levende hegn som ligger i skellet mellem Beredskabsstyrelsens arealer og marken syd herfor. St Padderør/kassetunnel: Stor Vandsalamander og Grøn frø. Både denne faunapassage og ovennævnte skal kombineres med paddehegn på en ca. 500 m. strækning mellem st st St til landskabsbro over Susåen: Broen har på vestsiden af åen frihøjde på delstrækninger på min 3,5 m. og på østsiden delstrækninger på 2 meter. Broen sikrer fri passage for hjortevildt op til krondyrstørrelse på vestsiden og råvildt på østsiden og brospænd samt placering af bropiller kan sikre at ingen af arterne eller naturtyperne omfattet af udpegningsgrundlaget vil blive væsentligt berørt af projektet som skræver hen over habitatområdet. St Faunarør (min.ø150cm): Placeres på strækningen med påfyldning. Faunarøret etableres sammen med ledende beplantninger som forbindes med området omkring Kalsager samt vandhuller og beplantning som leder fra Gammelsøgård. Desuden kan det overvejes at etablere faunapassage for vildtet ved krydsning af Slagelsebanen. Østlige hovedforslag (ØH) St : Der skal i forbindelse med etableringen af bro over Køgebanen etableres min. 4 meter brede banketter med græs/grus/sand på hver side af jernbanesporene. Dette skulle sikre at broen kan bruges som kombineret banekrydsning og faunapassage for større dyr og til rådyrstørrelse. Passagen kombineres med vildthegn og ledelinier. St : Etablering af faunarør (min. Ø150 cm) som kan sikre udveksling af potedyr og padder/krybdyr mellem Kalbyris og kilen ind mod Ny Holsted, herunder især lokalitet med sine forekomster af bl.a. bilag IV/bilag II arten Stor Vandsalamander foruden store bestande af Grøn Frø. Der sikres ledelinier gennem fastholdelse af eksisterende læhegn kombineret med paddehegn på dele af strækningen. St : Etablering af faunarør (min. Ø150 cm) som kan sikre udveksling af især potedyr og i mindre grad padder/krybdyr mellem de to dele af Kalbyris Skov som adskilles af vejforløbet. Da der er meget lidt plads under vejen, er det muligt, at højden skal reduceres. Det må under alle omstændigheder påregnes, at der skal foretages afgravning for at sikre tilgang til røråbningerne. St : Der skal etableres faunapassage i form af bro/rør med minimum frihøjde 3,5 m og bredde på mindst 7 meter. Faunapassagen skal sikre udveksling af dyr op til rådyrstørrelse. Frihøjden kan kun sikres ved at foretage udgravning. Kan evt. kombineres med sti-underførsel hvis bredden øges. St.3+950: Etablering af faunarør (ca. Ø150 cm) som kan sikre udveksling af potedyr og padder/krybdyr mellem de to områder af øvelsesterrænet som bliver adskilt af vejforløbet. Passagen anlægges omkring eksisterende skovbryn som forventes at virke som ledelinie. For områdets padder (især stor vandsalamander) suppleres med paddehegn på en ca. 650 m strækning (st til st ). Den eksisterende frihøjde er ikke tilstrækkelig. Afgravning (ca. 1 meter) ned mod røråbninger skal kun foretages i det omfang det i detailprojekteringsfasen viser sig muligt uden indgreb i områdets hydrologi. 21