Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem"

Transkript

1 Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Nyuddannede, der er ledige i længere tid efter endt uddannelse, oplever store tab på den fremtidige løn og chancerne for at være i beskæftigelse. Selv ti år efter, at de nyuddannede gik direkte ud i ledighed, er der tale om meget store effekter. Længerevarende ledighed blandt nyuddannede på lang sigt koster således den enkelte kr. om året, mens beskæftigelseschancerne forværres med 1-2 procent for de uddannelser, der er hårdest ramt. Det, at starte karrieren i ledighedskøen koster med andre ord dyrt for den enkelte i mange år. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 21. februar 212 Analysens hovedkonklusioner De aktuelle tal viser, at hver tredje nyuddannet i 21 er gået direkte ud i arbejdsløshed efter endt uddannelse. Dermed er der tale om en fordobling siden 28. Det drejer sig både om erhvervsfagligt uddannede og nyuddannede med videregående uddannelser. Antallet af nyuddannede, der har været længerevarende ledige, dvs. ledige i mindst 6 måneder, er næsten tredoblet siden 28. I gennemsnit koster længerevarende dimittendledighed procent målt på den årlige erhvervsindkomst, når man måler tre år efter de nyuddannede var ledige. 1 år efter er der tale om årlige indkomsttab på procent svarene til kr. Generelt er løntabet størst for erhvervsuddannede på kort sigt, mens det på længere sigt er lige stort for erhvervsuddannede og akademikere, der går direkte ud i ledighed. Målt på beskæftigelsen koster dimittendledighed især dyrt for erhvervsuddannede, hvor nyuddannede, der går direkte ud i ledighed, på 1 års sigt har et beskæftigelsestab på 8 procentpoint i forhold til de nyuddannede, der ikke var ledige. Det svarer til, at chancerne for fuldtidsbeskæftigelse er 1 procent mindre for dem, der gik direkte ud i ledighed. For nyuddannede akademikere er tabet på 1 års sigt på 3 procentpoint. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 En karriere, der starter i ledighedskøen, koster på lønnen i årevis Under den økonomiske krise er ledigheden blandt nyuddannede steget både for de videregående uddannelser og for erhvervsfagligt uddannede. Længerevarende dimittendledighed har langsigtede negative konsekvenser, fx på grund af stigmatisering og tab af humankapital, og kan dermed være medvirkende til at forværre strukturerne på arbejdsmarkedet på mellemlang sigt fx i form af lavere strukturel beskæftigelse og lavere produktivitet. Denne analyse er den første kortlægning, der giver et samlet billede af dimittendledigheden og dens betydelige konsekvenser. Analysen dokumenterer således, at længerevarende dimittendledighed har store personlige konsekvenser for den enkelte økonomi og beskæftigelsesmuligheder. Ledigheden blandt nyuddannede er fordoblet siden 28 Andelen af nyuddannede, der går direkte ud i ledighed efter endt uddannelse, er mere end fordoblet siden 28. Af de 62. nyuddannede fra erhvervskompetencegivende uddannelser i 21 har hver tredje oplevet mindst en måneds ledighed, mens hver syvende har været ledige i mindst et halvt år. Således var mere end 8. af de nyuddannede fra 21-årgangen ledige i mindst 6 måneder, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 13,5 procent. Nyuddannede bliver særlig hårdt ramt, når konjunkturerne rammer, fordi nyuddannede er meget afhængige af de job-åbninger, der bliver skabt. Da krisen ramte, steg arbejdsløsheden, og antallet af nye jobmuligheder blev meget begrænset. Derved blev det meget vanskeligt for de nyuddannede, der skulle ud og søge deres første job side og side med andre ledige, der modsat nyuddannede har mere erfaring at trække på. Med tiden er der kommet endnu flere nyuddannede ud fra landets uddannelsesinstitutioner, så konkurrencen om at finde et arbejde er kun blevet vanskeligere for de nyuddannede. Tabel 1. Antal nyuddannede berørt af ledighed fordelt på årgange Antal pers. Antal nyuddannede i alt heraf med mindst 1 måneds ledighed heraf med mindst 6 måneders ledighed Ledighedsprocent efter ledighedens varighed - mindst 1 måneds ledighed 17, 27,6 33,2 - mindst 6 måneders ledighed 4,9 11,7 13,5 Anm: Tabellen viser antallet af dimittender pr. årgang i rullende år fra 4. kvt. året før til 3. kvt. i året efter samt antallet nyuddannede, der har oplevet ledighed (kun dagpenge er talt med). Tallene omfatter alle nyuddannede på erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli-211 version). Ofte går nyuddannede arbejdsløse i en kortere periode lige efter uddannelsen er færdiggjort, hvor de søger arbejde det kaldes søgeledighed. Derfor er det bedre at se på dimittendledighed af en vis varighed, når effekterne af de nyuddannes arbejdsløshed skal vurderes. 2

3 Figur 1 viser, at andelen af nyuddannede med mindst 6 måneders ledighed, såkaldt længerevarende dimittendledige, er mere end fordoblet siden 28. For de nyuddannede i 28 var gennemsnitligt 4,9 procent ledige i mindst 6 måneder, mens andelen af ledige i 21 lå på 13,5 procent. Den aktuelle dimittendledighed nærmer sig dermed det høje niveau fra 199 erne og begyndelsen af erne. Figur 1. Andel længerevarende dimittendledige, mindst 6 måneders ledighed Andel af årgang med mindst 6 månders ledighed Anm.: Figuren viser andelen af en årgang, der er ledige i mindst 6 måneder. Total for alle uddannelsesniveauer. Årgange er regnet på rullende år, hvor året dækker 3. kvartal i året og bagud til 4. kvartal året før. Fx dækker kvartal 21, 2. kvartal 21, 1. kvartal 21 samt 4. kvartal 211 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21) samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli-version). Ledighed efter endt uddannelse koster dyrt på lønnen mange år efter I det følgende er den fremtidige løn og beskæftigelse undersøgt for nyuddannede, der har haft mindst 6 måneders ledighed umiddelbart efter, at deres uddannelse er afsluttet. 1 Analysen omfatter en halv million nyuddannede, der har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse i perioden 1992 til Analysen metode er nærmere beskrevet i boks 1 på side 5. Tabel 2 viser de individuelle estimerede effekter på erhvervsindkomsten af mindst 6 måneders dimittendledighed. Tabet som følge af dimittendledighed er estimeret 3, 5, 7 og 1 år efter, at uddannelsen er afsluttet og viser, hvad det koster, målt på den årlige erhvervsindkomst, at man var ledig i mindst 6 måneder. Tallene siger ikke noget om, at man skal have været ledig i hele perioden, men kun at man var ledig i mindst 6 måneder lige efter, at uddannelsen sluttede. Nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse, fx tømrere, kontorassistenter og mekanikere, oplever i gennemsnit et tab på 27 procent af årslønnen 3 år efter endt uddannelse, hvis de har været ledige i mindst 6 måneder efter endt uddannelse. Effekten falder med tiden, men selv efter ti år er der stadig et signifikant tab på 17 procent af årslønnen. 1 For at sikre, at dimittenderne ikke når at få arbejdsmarkedstilknytning, ses der på arbejdsmarkedstilknytning lige efter dimission. 2 Antallet af dimittender pr. år ligger mellem 46. og 6. personer. 3

4 Tabel 2. Estimerede individuelle effekter af dimittendledighed på erhvervsindkomst Relativ effekt, pct. 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt 1-årseffekt Nyuddannede Erhvervsfaglige uddannelser -27, -21,9-2,4-17,4 Korte- og mellemlange vid. uddannelser -19,2-15,7-14,4-13,1 Lange vid. uddannelser -21,9-17,9-16,3-17,2 Nominel effekt, kr. (212-niv.) Nyuddannede kr. kr. kr. kr. Erhvervsfaglige uddannelser Korte- og mellemlange vid. uddannelser Lange vid. uddannelser Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. Effekterne i tabellen er et gennemsnit af de årlige estimationer. 1-årseffekten er estimeret for årgangene Alle effekter er signifikante på 95%-niveau. Effekterne i kroner er estimeret på baggrund af medianindkomst for personer med de givne uddannelser under 4 år (212-priser). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. Nyuddannede med korte og mellemlange uddannelser, som fx pædagoger og laboranter, oplever i gennemsnit et tab på erhvervsindkomsten tre år efter dimission på 19 procent og efter 1 år er effekten faldet til 13 procent. Dimittender fra lange videregående uddannelser, som fx læger og ingeniører, taber 22 procent på årslønnen, hvilket ligger imellem effekten for de erhvervsfaglige og de kortere videregående uddannelser. Ti år efter endt uddannelse er tabet for dimittendledige akademikere 17 procent, det vil sige på samme niveau som for erhvervsuddannede. De estimerede effekter for årslønnen er sammensat af en løn- og beskæftigelseseffekt. Dét at være ledig efter endt uddannelse betyder både, at man oplever lavere beskæftigelseschancer, og hvis man får job, så er det sandsynligvis til en lavere løn end ellers. Den lavere løn i fremtiden kan både skyldes en senere start på arbejdslivet, og dermed mindre anciennitet, men også at nogle, der har været ledige efter endt uddannelse, har accepteret et job, som de i virkeligheden er overkvalificerede til. I tabel 2 ses desuden, hvad det koster den enkelte at gå direkte ud i længerevarende dimittendledighed. På kort sigt taber en nyuddannede faglært, der går direkte ud i ledighed, i gennemsnit 8. kr. årligt, mens tabet for personer med lange videregående uddannelser taber 91. kr. Så selvom den relative 3-årseffekt er størst for erhvervsuddannelserne, så taber akademikerne mest på at være ledige. På 1 års sigt taber nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse 51. kr. årligt, hvis de begyndte karrieren med ledighed af mindst 6 måneders varighed, mens nyuddannede med korte eller mellemlange uddannelser taber 42. kr. og nyuddannede akademikere taber 72. kr. Igen er det vigtigt at holde in mente, at der er tale om en effekt, der både kommer af timeløn og arbejdstid. 4

5 Boks 1. Sådan beregnes effekter af at være nyuddannet ledig? De individuelle effekter af dimittendledighed estimeres via propensity score matching, der går ud på, at man for alle dimittender estimerer sandsynligheden for at blive ledig. Dernæst sammenligner man den fremtidige løn og beskæftigelse for dem, der rent faktisk var ledige, med dem, som ikke var ledige, men som havde den samme sandsynlighed for ledighed. På den måde forsøger man at eliminere alle andre forskelle mellem de to grupper end netop ledigheden. For at estimere sandsynligheden for ledighed (propensity scoren) er en lang række baggrundsvariable inkluderet. Variablene er medtaget for at fange de faktorer, der har betydning for sandsynligheden for at blive ledig, når man er nyuddannet. Nogle faktorer har direkte betydning, fx køn og alder, mens andre faktorer er medtaget ud fra en hypotese om en indirekte effekt. Nogle personlige egenskaber som fx evner og motivation er vanskelige at måle, og en del variable er medtaget for at forsøge at fange denne variation. En komplet oversigt over de anvendte variable ses af appendiks 1. Overordnet set kan variablene inddeles i følgende grupper. Information v. dimission (alder, antal børn, etnicitet, køn, forældrenes uddannelsesniveau) Information fra barndommen (husstandstype, boligtype, bopælskommune) Information fra før uddannelse (sabbatår, beskæftigelse i sabbatår, indkomst i sabbatår, karaktergennemsnit fra gymnasiet eller HF 3 ) Information fra uddannelsen (forsinkelse på uddannelsen, studiejob, boligtype under uddannelsen, studieskift, uafsluttet uddannelse tidligere, uddannelsesretning) Selvom der er medtaget mange forklarende variable i regressionerne, kan det ikke afvises, at der fortsat kan være selektion ind i ledighed. I alt er der foretaget 33 modelestimationer for de tre hoveduddannelsesgrupper og 11 årgange. I resultaterne i rapporten er brugt de gennemsnitlige effekter over alle årgangene for på den måde at få resultater, der er robuste over for konjunkturudsving. Tabel 3 viser de individuelle estimerede effekter på beskæftigelseschancerne 4 ved mindst 6 måneders dimittendledighed. Da der ses på ændringer i den årlige beskæftigelsesgrad, skal effekterne tolkes som ændring i procentpoint. Beskæftigelseschancerne falder med knap 17 procentpoint for erhvervsuddannede på kortere sigt, dvs. tre år efter endt uddannelse. Igen aftager effekten med tiden, og faldet i beskæftigelseschancerne ti år efter endt uddannelse lander på 8 procentpoint. For de korte og mellemlange videregående uddannelser falder beskæftigelseschancerne med 1 procentpoint efter tre år til 5 procentpoint efter ti år altså noget mindre end effekterne for erhvervsuddannelserne. For de lange videregående uddannelser er effekten af dimittendledighed på de fremtidige beskæftigelseschancer mindre end for de andre grupper. Akademikere, der går direkte ud i ledighed, oplever i gennemsnit et fald i beskæftigelsesgraden på 9 procentpoint tre år efter endt uddannelsen. Fem år efter dimission er tabet 6 procentpoint, mens tabet er 3 procentpoint efter ti år. Ledighed efter endt uddannelse betyder dermed mere for de faglærtes beskæftigelseschancer i fremtiden, end den gør for akademikere. Tabel 3. Estimerede individuelle effekter af dimittendledighed på beskæftigelsesgrad 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt 1-årseffekt -point -point -point -point Erhvervsfaglige uddannelser -16,7-12,3-11, -8,1 Korte- og mellemlange vid. uddannelser -1,2-7,2-5,7-4,8 Lange vid. uddannelser -9,1-5,7-3,9-3,3 Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. Effekterne i tabellen er et gennemsnit af de årlige estimationer. 1-årseffekten er estimeret for årgangene Alle effekter er signifikante på 95%-niveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. 3 I forhold til tidligere udgivne analyser om samme emne har AE nu fået adgang til oplysninger om karaktergennemsnit for personer, der har gået i gymnasiet eller HF, hvilket i praksis betyder, at der er karakteroplysninger for 37 procent af dimittenderne. I regressionerne er medtaget variable, der kontrollerer for, om de nyuddannede har gået i gymnasiet og karakteren, hvis vedkommende har gået i gymnasiet. Uoplyst er også medtaget som en kategori. 4 Beskæftigelsen er målt som en grad mellem og 1 på baggrund af Danmarks Statistiks variabel for erhvervserfaring. Variablen er lavet på baggrund af ATP-indbetalingen. For ledige på dagpenge er erhvervserfaringen sat til nul, og for selvstændige er der foretaget en korrektion, således at selvstændige (jf. RAS-opgørelsen) alle har fuld beskæftigelse. 5

6 Figur 2 viser en illustration af de lavere beskæftigelseschancer. I gennemsnit er beskæftigelsesgraden, dvs. andelen af året en typisk nyuddannet er i beskæftigelse, på procent, men de estimere effekter betyder, at nyuddannede, der går direkte ud i ledighed har en beskæftigelsesgrad på procent 3 år efter endt uddannelse og procent 1 år efter. Dermed ses det, at dimittendledighed især for nyuddannede erhvervsfaglærte betyder en stor relativ nedgang i beskæftigelseschancerne på 3 års sigt. Figur 2. Beskæftigelsesgrad afhængig af dimittendledighed EUD MVU LVU EUD MVU LVU 3 års effekt 1 års effekt Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad ikke-ledige Estimeret beskæftigelsesgrad for dimittendledige Anm: Figuren viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for dimittender, der ikke var ledige. 1 svarer til fuldtidsbeskæftiget. Beregnet ud fra ATP. Selvstændige har automatisk fuld beskæftigelse.. Beskæftigelsesgraden i figuren er noget lavere end den man kan genfinde i RAS-opgørelsen hos Danmarks Statistik. Det skyldes, at mange nyuddannede er uden for arbejdsmarkedet på fx ulønnet barsel. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. Ud fra de gennemsnitlige beskæftigelsesgrader er det muligt at beregne den relative underbeskæftigelse, dvs. forskellen mellem de to søjler i figur 2. Her ses det endnu tydeligere, at nyuddannede faglærte taber mest målt på de fremtidige beskæftigelseschancer. Figur 3. Underbeskæftigelse målt som forskel andel af året uden beskæftigelse, pct , , 12,4 5,7 11,1 4, Erhvervsfaglige uddannelser Korte- og mellemlange vid. uddannelser Lange vid. uddannelser Underbeskæftigelse for ledige dimittender, 3 år Underbeskæftigelse for ledige dimittender, 1 år Anm: Figuren den procentvise forskel mellem andelen af året udenfor beskæftigelse for de dimittendledige og ikke-ledige. 6

7 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. Ud fra effekterne på erhvervsindkomsten og beskæftigelsen er det muligt at isolere effekten på timelønnen. Disse effekter er vist i tabel 4. Modsat beskæftigelseseffekterne, så er tabet målt på timelønnen størst for de lange videregående uddannelser. Akademikere, der går direkte ud i ledighed af mindst 6 måneders varighed, taber i gennemsnit næsten 13 procent på timelønnen tre år efter dimission, mens erhvervsuddannede taber 1 procent. Nyuddannede med korte og mellemlange uddannelser taber 9 procent. Den aftagende profil, der gjaldt for beskæftigelsen og erhvervsindkomsten, gælder ikke for timelønseffekterne. Fem år efter endt uddannelse er tabet på timelønnen for alle uddannelserne mindre end treårseffekten, men ses der på effekten efter syv år, er den næsten lige så høj som tre-årseffekten, og tiårseffekten er for lange videregående uddannelser højere end tre-årseffekten. Akademikere, der er ledige efter endt uddannelse, har i gennemsnit et større efterslæb målt på timelønnen end de andre uddannelsesgrupper ti år efter sammenlignet med effekterne tre til syv år efter. Tabel 4. Estimerede individuelle effekter af dimittendledighed på timelønnen 3-årseffekt 5-årseffekt 7-årseffekt 1-årseffekt -point -point -point -point Erhvervsfaglige uddannelser -1,3-9,6-9,4-9,3 Korte- og mellemlange vid. uddannelser -8,9-8,4-8,7-8,4 Lange vid. uddannelser -12,8-12,3-12,4-13,9 Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. Effekterne i tabellen er et gennemsnit af de årlige estimationer. 1-årseffekten er estimeret for årgangene Alle effekter er signifikante på 95%-niveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. Meget robuste resultater I analysearbejdet er der lavet forsøg, hvor kun karaktererne eller oplysninger om studiet som fx studiearbejde er medtaget. Testresultaterne viser, at det er meget vigtigt at kontrollere for studiejob. Faktisk viser resultaterne, at oplysninger om studiejob, studieskift og faglig retning er vigtigere for resultaterne end karaktererne fra gymnasiet. En nylig svensk undersøgelse en af de få, der ser på effekterne af dimittendledig finder, at karakterer har stor betydning for, hvor meget dimittendledig betyder for fremtidens løn for dimittender fra svenske universiteter. Effekterne på den årlige løn går i denne undersøgelse fra ca. 35 procent til 17 procent, når karaktererne medtages. Det skal dog nævnes, at den svenske undersøgelse ikke medtager oplysninger om studieskift og erhvervserfaring under studierne forhold, der i vores analyse har en meget stor forklaringskraft. Resultaterne i den svenske analyse ligger på pct., når det gælder effekten på årslønnen, og dermed er de ikke langt fra resultaterne i denne analyse. Dimittendledighed mere udbredt på lange uddannelser Hidtil er set på effekterne af dimittendledighed af mindst 6 måneders varighed. Der er imidlertid ret stor forskel på, hvor udbredt dimittendledigheden faktisk er. Det ses af tabel 5. Generelt er det mere normalt, at nyuddannede med videregående uddannelser hænger længere fast i ledighed end kortuddannede. Sagt med andre ord er det mindre sandsynligt, at erhvervsuddannede er ledige i længere tid. 7

8 Tabel 5. Andel af en årgang ( ), der i gennemsnit oplever dimittendledighed Ledig i mindst 1 måned Ledig i mindst 6 mdr. Ledig i mindst 12 mdr., andel af årgang Ledig i mindst 18 mdr. Typisk antal ledige måneder (kun ledige) Mdr. Erhvervsfaglige uddannelser 19,2 6,8 3,1 1,9 3, Korte- og mellemlange vid. uddannelser 38, 13, 5,8 3,4 3, Lange vid. uddannelser 44,4 22,4 11,7 6,5 5, Anm: Tabellen viser gennemsnitlig andel, der er ledige i den anviste periode. Årgange er regnet på rullende år, hvor året dækker 3. kvartal i året og bagud til 4. kvartal året før. Fx dækker kvartal 21, 2. kvartal 21, 1. kvartal 21 samt 4. kvartal 29. For årgang 21 er det kun muligt at opgøre ledighed i op til 6 måneder. Yderste kolonne viser medianledigheden for årgang Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21) samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli-version). Des længere man hænger fast i ledighed, des mere koster det Figur 4 og 5 viser effekterne af dimittendledighed af mindst 12 og 18 måneders varighed sammenlignet med 6 måneders ledighed, som der allerede er set på. Det ses, at tabet på den årlige erhvervsindkomst er større, jo længere de nyuddannede er ledige, og der er ikke stor forskel på effekterne mellem uddannelsesgrupperne. Nyuddannede, der har været ledige i mindst 1,5 år, taber i gennemsnit 4 procent målt på den årlige erhvervsindkomst, når der ses på indkomsten tre år efter endt uddannelse. Ti år efter endt uddannelse er der ved mindst 1,5 års ledighed stadig en effekt på procent i tabt erhvervsindkomst, jf. figur 4. Ud fra figur 4 kan det desuden ses, at når det gælder effekten af 18 måneders ledighed, og man ser på konsekvenserne efter ti år, så er tabet på årslønnen størst for akademikerne (26 pct.). Ellers er det typisk erhvervsfagligt uddannede, der oplever det største tab. Figur 4. Effekter af dimittendledig på erhvervsindkomst, varierende ledighedslængde mdr. 12 mdr. 18 mdr. 6 mdr. 12 mdr. 18 mdr. 3-årseffekt 3-årseffekt 3-årseffekt 1-årseffekt 1-årseffekt 1-årseffekt Erhvervsudd. Korte- og mell. vid. Lange vid. Anm: Gennemsnitlige indiv. effekter for dimittender i perioden ved mindst forskellige måneders ledighed efter dimission. 1- årseffekten er estimeret for årgangene Alle effekter er signifikante på 95%-niveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. 8

9 Samme mønster gør sig gældende for beskæftigelsesgraden, hvor det også koster ekstra meget på de fremtidige beskæftigelseschancer, hvis de nyuddannede hænger længere fast i ledighed. Uanset om effekten måles tre eller ti år efter endt uddannelse, eller om der måles på mindst 6 eller 18 måneders ledighed, så er effekterne størst for de erhvervsuddannede som fx mekanikere og kontorassistenter. Figur 5. Estimerede effekter på beskæftigelsesgrad fordelt efter ledighedslængde -point point mdr. 12 mdr. 18 mdr. 6 mdr. 12 mdr. 18 mdr. 3-årseffekt 3-årseffekt 3-årseffekt 1-årseffekt 1-årseffekt 1-årseffekt -3 Erhvervsudd. Korte- og mell. vid. Lange vid. Anm: Gennemsnitlige effekter for dimittender i perioden ved mindst 6 måneders ledighed efter dimission. Effekterne i tabellen er et gennemsnit af de årlige estimationer. 1-årseffekten er estimeret for årgangene Alle effekter er signifikante på 95%-niveau. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og estimation i STATA vha. PSMATCH2. Ledighed blandt nyuddannede er en ond spiral De nyuddannede, der i disse år udklækkes fra landets uddannelsesinstitutioner, har meget vanskeligt ved at finde arbejde. De nyeste tal viser, at mere end 2. nyuddannede er gået direkte ud i ledighed, og mere end 8. har været ledige i mindst 6 måneder. De nyuddannede risikerer meget vel at sidde fast i ledigheden. Antallet af nye job-åbninger er historisk lavt på grund af den økonomiske krise og den deraf fastlåste situation på arbejdsmarkedet. Da der samtidig hvert år kommer flere nyuddannede ud på arbejdsmarkedet, ser det ikke ud til, at de nyuddannede får let ved at komme ud af ledigheden før end, der kommer gang i beskæftigelsen igen. Uddannelse skal ses som en investering både for den enkelte og for samfundet. Samfundet investerer i at give unge en uddannelse med forventning om, at uddannelsen giver en god stabil indkomst for den enkelte samt velstand og skatteindtægter til samfundet. Nyuddannede kan ses som et færdigt produkt, der er klar til at blive taget i brug, men i disse år er det svært for samfundet at få de nyuddannede taget i brug fra dag ét. Det er synd og skam for den enkelte, der både mister kompetencer, i takt med at flere nyuddannede med nyere viden kommer ud, og måske også mister troen på sig selv. Samfundet må også vente på sin del af investeringsafkastet. Generelt er uddannelsesafkastet så højt i Danmark, at uddannelsen nok skal give overskud samlet set i forhold til, hvad ufaglærte ville have bidraget med, men gevinsten bliver mindre. Og som denne analyse viser, har det store konsekvenser for den enkelte at begynde arbejdslivet med en længere ledighedsperiode. 9

10 Her og nu er det vigtigste, at der kommer gang i beskæftigelsen igen, så de nyuddannede har bedre chancer for at finde sig et arbejde, og den onde cirkel kan blive brudt. Alle fremskrivninger om hvad der sker på arbejdsmarkedet på længere sigt er enige om, at det er uddannet arbejdskraft, der er brug for på den anden side af krisen, så der skal nok blive brug for uddannet arbejdskrat, spørgsmålet er bare, hvornår konjunkturerne vender. Generelt er der behov for, at der sættes fokus på at få nyuddannede hurtigt i beskæftigelse. Den store gevinst af uddannelsen er lige om hjørnet, men gevinsten kan ikke høstes før end de nyuddannede er kommet i arbejde, og som denne analyse dokumenterer, så har det langtrækkende konsekvenser, hvis nyuddannede hænger fast i ledighed i en længere periode. Isbryder- og jobrotationsordninger er nogle af de midler, der kan tages i brug for at få ledige nyuddannede i arbejde, og generelt er ansættelse med løntilskud en meget effektiv måde at få folk ud i fast arbejde. Ledige nyuddannede har ikke brug for mere uddannelse eller anden sidestillende aktivering, men derimod brug for at vise, at de kan bruge deres kompetencer. 1

11 Appendiks 1 Beskrivelse af metoden i analysen Analysens formål er at måle effekten af dimittendledighed på beskæftigelseschancerne og erhvervsindkomsten senere i livet. Det er ikke tilstrækkeligt at lave en almindelig OLS-regression. Dimittendledigheden er endogent bestemt og ikke eksogen, som en forklarende variabel skal være. Med andre ord er der selektion i, hvem der er ledig, og dermed kan man ikke ud fra en OLS-regression estimere retvisende effekter af den isolerede effekt af ledighed på beskæftigelse og lønniveau. Til at estimere effekterne anvendes propensity score matching, hvor man sammenligner personer, der ligner hinanden mest muligt, men hvor eneste forskel er, at den ene gruppe er ledige (treatede personer) og den anden er ikke-ledige (untreatede personer). I praksis estimeres sandsynligheden for ledighed (propensity scoren) for alle dimittender i datasættet. For personer med den samme sandsynlighed for ledighed (treatede) findes én eller flere makkere, der har samme sandsynlighed for ledighed, men som i virkeligheden ikke er det (untreatede). Dernæst udregnes forskellen i lønniveau og beskæftigelsesgrad for de to grupper, dvs. de ledige og de matchede. På den måde forsøger man at tage højde for alle andre faktorer end netop ledigheden, og man kan derved estimere den isolerede effekt af ledighed på beskæftigelse og lønniveau. Matching er udviklet til at estimere effekten af tiltag i situationer, hvor man ikke kender den ene tilstand, fx hvad ville erhvervsindkomsten for de ledige have været, hvis de netop ikke havde været ledige. I praksis er selve matchingen foretaget i STATA ved hjælp af proceduren PSMATCH2. 5 Det er sikret, at de ledige og deres kontrolpersoner er signifikant ens på alle de medtagne baggrundskarakteristika, således at de to grupper er så ens som muligt. Sandsynligheden for ledighed (Propensity Scoren) er estimeret ud fra en logistisk regression for de forskellige uddannelsesgrupper og årgange på baggrund af en lang række baggrundskarakteristika. For erhvervsuddannelserne og de korte- og mellemlange videregående uddannelser er anvendt nærmeste nabo-matching med 1 naboer, 6 mens der for de lange videregående uddannelser er anvendt kernel-matching, 7 hvor man benytter en vægtning af samtlige kontrolpersoner. Alt i alt er der foretaget én estimation for hver årgang ( ) og for alle uddannelser, dvs. 33 estimationer. Dernæst er de gennemsnitlige effekter over alle årgangene udregnet inden for hver uddannelsesgruppe. For 1-års effekterne er det kun muligt at anvende registre fra Data AE har brugt en lang række forskellige registre til analysen. Ved hjælp af Danmarks Statistiks integrerede elevregister er dimittenderne (alle, der har afsluttet en uddannelse) for de forskellige uddannelsesniveauer fundet. Dimittenderne er opdelt på dimissionsår, og kun personer med en kompetencegivende uddannelse er medtaget. 5 Program udviklet af Sianesi. 6 Der er desuden anvendt en kalibrering på,1. 7 Der er anvendt Gaussianske vægte og bw=.2. 11

12 Efterfølgende er det via beskæftigelsesministeriets DREAM-register (juli-version) undersøgt, om dimittenderne efter endt uddannelse er blevet ledige, eller om de kom i arbejde. Dimittenderne er defineret som ledige, hvis de har påbegyndt et ledighedsforløb 8 inden for 1 uger efter afslutning af deres uddannelse og har været ledige i mindst 6 måneder. Ledighedsforløbet ophører, når dimittenden har mindst 4 uger uden ydelse. Beskæftigelsesministeriets DREAM-register kan først benyttes på helårsbasis fra 1992, og da analysen ønsker at følge dimittenderne hhv. 3, 5, 7 og 1 år efter dimissionen er det ikke muligt at medtage senere årgange end 22 (dog kun 1999 for en del af analyserne). For at man kan være sikker på, at de nyuddannede ikke er gået i gang med en uddannelse på et senere tidspunkt, er der kun valgt det nyeste afsluttede uddannelsesforløb pr. person. En person, der har afsluttet en bacheloruddannelse, men er gået i gang med en kandidatuddannelse, der endnu ikke er afsluttet, er ikke medtaget. Kun personer, der er bosat i Danmark i dimissionsåret og i de efterfølgende år, er medtaget. Baggrundsvariable I estimationen af propensity scoren, dvs. sandsynligheden for dimittendledighed, er medtaget alle de personlige karakteristika, der kan tænkes at påvirke sandsynligheden for at blive ledig. Bilagstabel 2 viser de variable, der indgår i modellerne. Variablene er udvalgt ud fra den tankegang, at der er mange forhold, der spiller ind i forhold til, om man bliver ledig eller ej. Det er kendt, at køn, studieretning og familiemæssig status har betydning for ledighedsrisiko, men også personlige karakteristika som evner og motivation er ofte sat i forhold til ledighedsrisiko. Netop personlige egenskaber er vanskelige at måle i registerdata. Den svenske undersøgelse af Marie Gartell (29) medtager karakterer fra gymnasiet som en forklarende variabel for at tage højde for de akademiske evner. Det er netop blevet muligt for AE at anvende karaktergennemsnit fra gymnasiet og HF (andre gymnasiale uddannelser indgår ikke). For at tage højde for dimittendernes personlighed, og dermed den selektion, der foregår ind i ledighed, er medtaget en række andre forklarende variable. Fx har det vist sig, at forsinkelse på studiet, studiejob og boligtype er vigtige for resultaterne. Hypotesen er, at de studerende, der har studiejob og ikke er forsinkede på deres uddannelse, har bedre akademiske evner, er dygtigere og mere målrettede og derfor ikke har så stor sandsynlighed for at gå direkte ud i ledighed efter endt studium. Faktisk er en lang række variable medtaget for at fange de personlige egenskaber. 8 Kun dagpengeledighed er medtaget i denne analyse. 12

13 Bilagstabel 1. Oversigt over baggrundsvariable i propensity score model for dimittendledighed EUD KVU_MVU LVU Baggrund Bopæl i storby, 15-årig Bopæl i udkants kommune 9, 15-årig Ejerbolig, 15-årig Opvokset i almenbolig, 15-årig Opvokset hos enlig forælder, 15-årig Ingen oplysninger fra 15-årsalderen Kvinde Dansk, referencekategori Anden etnisk herkomst, vestligt land Anden etnisk herkomst, ikke-vestligt land Karakteristika før studiestart Ikke taget en gymnasial uddannelse Karaktergennemsnit, uoplyst Karaktergennemsnit, under 7 Karaktergennemsnit, 7-8 referencekategori Karaktergennemsnit, 8-9 Karaktergennemsnit, 9-1 Karaktergennemsnit, over 1 Ingen sabbatår, referencekategori 1 sabbatår 2 sabbatår Mere end 2 sabbat år Primær indkomst fra overførsler, første sabbatår Haft beskæftigelse, første sabbatår Karakteristika på studium Varighed på studium 1, 1,5 år hurtigere end medianen Varighed på studium, -1,5 år hurtigere end median Varighed på studium, på median,, referencekategori Varighed på studium, forsinket op til 12 mdr. ifht. median Varighed på studium, forsinket op til 24 mdr. ifht. median Varighed på studium, forsinket mere end 24 mdr. ifht. median Første uddannelsesforløb afbrudt Studieskift Alder v. fuldførelse (også inkluderet kvadreret led) Studiejob, året før dimission Studiebolig kollegium, året før dimission 9 Jf. SKAT s definition på en udkantskommune. 1 Varighed på studium er regnet som et vægtet gennemsnit af den personlige forsinkelse på hvert forløb inden for samme uddannelsesretning set i forhold til medianvarigheden. 13

14 Studiebolig ejer/andel, året før dimission Har ikke børn, referencekategori Børn i alderen -2 år Børn i alderen 3-6 år Børn i alderen 7-14 år Børn i alderen år Forældre ufaglært, højeste udd., referencekategori Forældre EUD, højeste udd. Forældre KVU, højeste udd. Forældre MVU, højeste udd. Forældre LVU, højeste udd. Forældre uoplyst, højeste udd. Forældre ufaglært, højeste udd., referencekategori Retning på erhvervsuddannelser eud_byg eud_hk eud_metal eud_service eud_sundhed eud_tektrans eud_andet, referencekategori Korte- og mellemlange uddannelsesretninger mvu_andet, reference kategori mvu_jord mvu_paed mvu_samf mvu_sprog mvu_sundhed mvu_teknik Lange uddannelsesretninger ret_hum, reference kategori ret_samf ret_tek ret_nat ret_jord ret_sund Anm: Tabellen viser en oversigt over variable i estimationen af propensity score, dvs. sandsynlighed for ledighed efter dimission. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata ( ) samt egne beregninger i SAS og STATA. 14

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Indhold 1 Hovedkonklusioner 2 Individuelle effekter af dimittendledighed 3 Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Hver tredje nyuddannede går direkte ud i arbejdsløshed

Hver tredje nyuddannede går direkte ud i arbejdsløshed Hver tredje nyuddannede går direkte ud i arbejdsløshed Nye tal fra AE viser, at mindst hver tredje nyuddannet går direkte ud i arbejdsløshed efter endt uddannelse. Dermed er der tale om en fordobling siden

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden

Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med krise på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter de har afsluttet deres

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland I løbet af de sidste år er der kommet 5.000 flere langtidsledige dagpengemodtagere i Syd- og Vestjylland. Dette svarer til en firdobling, og der er tale

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere