VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab"

Transkript

1 VEJLEDNING til vurdering af elevbesvarelser i Kristendomskundskab

2 Prøvetermin maj-juni 2007 Indledning Nærværende vejledning er tænkt som en støtte for de censorer, der skal vurdere de skriftlige elevbesvarelser ved de afsluttende prøver i folkeskolen ved prøveterminen 2007 i faget kristendomskundskab. Vejledningen indeholder følgende: Opgavekommissionens præsentation af de tre opgaver, som indgår i prøvesættet herunder opgavernes faglighed og relation til et udvalg af fagets slutmål. Opgavekommissionens bud på en konkretisering af fagets slutmål i relation til opgaverne. Undervisningsministeriets beskrivelse af karakteristika for tre besvarelsesniveauer i relation til 13-skalaen. NB: I forbindelse med vurderingen af de enkelte elevbesvarelser henledes censorernes opmærksomhed på, at de præsenterede overvejelser vedrørende faglighed og relation til fagets slutmål, som opgavekommissionen har formuleret, alene er vejledende, hvorfor hver enkelt elevbesvarelse udmærket kan rumme andre indfaldsvinkler til den valgte opgave og alligevel relatere sig til et udvalg af slutmål. På samme måde er opgavekommissionens bud på en konkretisering af slutmålene kun et eksempel, som ikke angiver noget niveau for besvarelsen. De er medtaget for at give et billede af sammenhængen mellem slutmålenes indhold og målgruppens formåen elever i 9. klasse. For god ordens skyld skal det nævnes, at eksemplerne i sig selv ikke er et udtryk for et bestemt fagligt niveau. Det er opgavekommissionens håb, at censorerne ud fra disse eksempler lettere kan vurdere den enkelte elevbesvarelse i forhold til fagets slutmål. Der gøres tillige opmærksom på, at de enkelte prøveoplæg i prøvesættet relaterer sig til flere af fagets kundskabsområder, i lighed med hvad der i Fælles Mål står, at undervisningen almindeligvis skal. Endelig henledes censorernes opmærksomhed på, at grundlaget for bedømmelsen af de enkelte elevbesvarelser er at finde i: Prøveoplægget (de stillede opgaver) Bekendtgørelse nr. 327 af 02/04/2007 Prøvevejledningen Fælles Mål (slutmålene) Den vejledende karakterbeskrivelse (som ligger sidst i nærværende vejledning) God fornøjelse med arbejdet Opgavekommissionen og Undervisningsministeriet

3 Præsentation af de tre opgaver 1) Forskellige opfattelser af Jesus Opgaven om Jesus berører flere af kundskabsområderne for faget. Den tager udgangspunkt i kundskabsområderne Bibelske fortællinger og Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng, men kommer i opgaverne også ind på Livsfilosofi og etik. Forståelsen af Jesus er af afgørende betydning i kristendommen. Han er både Gud og menneske. Han optræder i Det nye Testamente som et menneske af kød og blod. Han dør som et menneske, men overvinder døden, hvilket vil sige, at han er stærkere end døden. De kristne har en tro på, at han har taget alle menneskets synder på sine skuldre. Troen på opstandelsen og på, at Jesus er Gud og menneske i ét, er ét af de forhold, der karakteriserer kristendommen. Opgaven som sådan består i, at eleverne skal vise en sammenhæng mellem de forskellige måder at fremstille Jesus på og vise, hvad ideen med dette er. Derved vil eleverne udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Nye Testamente, det vil sige, hvilken tydning af tilværelsen, billederne og teksten er udtryk for, som der står i slutmålet om Bibelske fortællinger. Den tredje opgave lægger op til, at eleverne skal reflektere over, hvordan gud eller noget guddommeligt forstås i dag. De skal m.a.o. forholde sig til spørgsmålet om, hvad kristendommen og andre religioner - er, og hvilken betydning de har i dag, og give et velovervejet, kvalificeret bud på dette. De vil her kunne reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse, som det hedder i kundskabsområdet Livsfilosofi og etik. I de valgte billeder og tekster gives der forskellige bud på, hvordan Jesus er blevet og kan opfattes. På Grünewalds billede er Jesus den lidende tjener, som det fremgår af det tragiske udtryk på billedet et forhold som ifølge en kristen udlægning forudsiges i Esajas bog kap På van Heemskercks billede er Jesus den sejrende konge han som opstår, overvinder døden og det onde. Dette kommer til udtryk via Jesus udtryk på billedet, ved at han holder sejrsfanen, samt ved at han står på jordkloden. (Dette kan dog være svært at se på billedet). På billedet er der også nogle bibelske symboler, nemlig Djævelen som udtryk for det onde og duen som symbol for Helligånden. Her har eleverne mulighed for at formulere sig om brug og betydning af kristne symboler, bl.a. i kunsten. På Engelhardts billede og i teksten om Vandringen til Emmaus er Jesus den usynlige ånd i enhver mellemmenneskelig relation, altså som dén der er der hele tiden i hverdagen. Dette kommer til udtryk ved den utydelige figur på billedet, og ved at disciplene ikke genkender ham på vejen i historien. Her kan inddrages vejen som symbol for den rigtige måde at leve sit liv på, og det, at det første navn for de kristne, var Vejen.

4 Spørgsmål A Spørgsmål B Spørgsmål C Beskrivelse af karakterniveau i forbindelse med opgavebesvarelse Under middel Middel Over middel Beskrivelsen af de forskellige måder at opfatte Jesus på er dækkende. Beskrivelsen af de forskellige måder at opfatte Jesus på er mangelfuld. Eleven kan kun usikkert formulere, hvad ideen med de forskellige Jesusfremstillinger er. Eleven formulerer kun usikkert sit bud på, hvordan noget i dag kan opfattes som guddommeligt og begrunder det kun i ringe grad. 2) Lykkelig med lykke Eleven kan formulere ét begrundet bud på, hvad ideen med de forskellige Jesus-fremstillinger er og angive eksempler fra opgavens tekster og billeder. Eleven kan give sit bud på, hvordan noget i dag kan opfattes som guddommeligt og kan argumentere herfor. Beskrivelsen af de forskellige måder at opfatte Jesus på er nuanceret og begrundet i opgavens billeder og tekster. Eleven kan klart og detaljeret formulere, hvad ideen med de forskellige Jesus-fremstillinger er og angive eksempler fra opgavens tekster og billeder. Eleven inddrager derudover forskelle og ligheder mellem de forskellige udtryk og supplerer evt. med reference til den historiske kontekst. Eleven kan nuanceret og velbegrundet forklare sin egen og andre nutidige opfattelser af en gud eller noget guddommeligt. Opgaven om lykke tager udgangspunkt i kundskabsområdet Livsfilosofi og etik men relaterer også direkte til området med kristendommen og indirekte til området med andre religioner. Livsfilosofien kan beskrives som den filosofiske disciplin, der beskæftiger sig med hverdagserfaringer gennem refleksion over disses relation til livsfilosofiens to grundspørgsmål: Hvad vil det sige at leve som menneske, og hvordan lever man bedst sit liv? Der er med andre tale om refleksioner over, hvad et menneske er altså om menneskesyn, og hvad der er værdifuldt i tilværelsen. Centralt i disse overvejelser står fænomenet lykke, fordi stort set alle tilsyneladende stræber efter den. Forestillinger om lykke afføder spørgsmål som: Hvad er lykke? Hvordan bliver jeg lykkelig? Hvornår er jeg lykkelig? Er lykken overhovedet værd at stræbe efter, eller er den blot lunefuld? Forforståelsen bag opgaven har været, at lykke ikke er en objektiv størrelse men snarere forestillingen om en mental tilstand eller udtryk for en åndelig oplevelse og dermed et eksempel på det religiøse i tilværelsen, - jf. den religiøse dimension som nævnes i fagets fagformål og i det første slutmål under kundskabsområdet med livsfilosofi. Som sådan lægger opgaven altså først og fremmest op til, at eleverne skal reflektere over et grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere dets betydning for det levede liv. Om sådanne overvejelser ender i ren lommefilosofi eller - i relation til målgruppen - dybe og modne overvejelser vil i høj grad afhænge af en vurdering hos læseren her censor. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at livsfilosofien som disciplin i skolens religionsundervisning ikke fordrer nogen eksplicit inddragelse af stof fra de forskellige religioner. Livsfilosofisk refleksion vurderes på baggrund af den sunde fornuft. Heri indgår dels en vurdering af elevernes evne til inddrage fagligt stof i relation til de to grundlæggende spørgsmål samt en vurdering af den modenhed, der kommer

5 til udtryk i besvarelsen. Derudover lægges der i spørgsmål 3 op til, at eleverne skal give deres bud på en sammenhæng mellem en værdi og tydningen af tilværelsen, som det hedder i det fjerde slutmål under Livsfilosofi og etik. I såvel Steffen Brandts som Anette Hoffmann Møbergs tekst antydes det, at lykken er uopnåelig, men det sker som udgangspunkt på baggrund af vidt forskellige kriterier. Hvor Steffen Brandt argumenterer helt sekulært, benytter Anette Hoffmann sig tydeligt af bibelske konnotationer. Derved sættes andre slutmål i spil dels målet om at diskutere og forholde sig til et udvalgt tema inden for forskellige religioner og livsopfattelser, som det hedder under Ikke-kristne religioner, - dels målet om at forholde sig til, hvad kristendom er, under området med kristendom. Det kan på baggrund af teksten udfoldes ud fra begreberne Gud, Jesus, og håbet, som Anette Hoffmann benytter sig af. Gennem en inddragelse af begreberne tryghed og frygt samt livet og døden kan der tilføjes nuancer i relation til det første slutmål under området med livsfilosofi. I forbindelse med besvarelsen af det sidste spørgsmål, som indirekte spiller på den religiøse tros ringe betydning i forhold til livet, som det fremgår af undersøgelsen, kan man tillige forestille sig, at nogle elever vil inddrage elementer fra andre religioner eller livsopfattelser end kristendommen. Det kan give mulighed for en opfyldelse af målet om at inddrage udvalgte træk fra andre religioner. Inddragelsen af undersøgelsesresultaterne sætter fokus på en konkretisering af lykkens indhold og skal således ses som en hjælp til elevernes udfoldelse af det første slutmål under Livsfilosofi. Som klangbund for de to skemaer ligger de europæiske undersøgelser, der gennem mange år har udråbt danskerne som verdens lykkeligste folk. Det kan ikke udelukkes, at nogle elever har hørt eller læst om disse undersøgelser og inddrager dem i en drøftelse af relationerne mellem religion og samfund, som det hedder i det tredje slutmål under Ikke-kristne religioner. Risikoen for eleverne ved denne opgave ligger i, at de pludselig kaster sig over en længere udredning om deres forhold til venner, familie og kærester eller om deres fritidsaktiviteter. Sådanne udredninger bliver let men selvfølgelig ikke nødvendigvis a-faglige. I den forbindelse er det som censor vigtigt at holde sig for øje, at eleven i denne opgave skal bedømmes på sin evne til reflektere over og argumentere i forhold til et grundlæggende tilværelsesspørgsmål. Billedet af Anette Hoffmann har primært blikfangskarakter og er tænkt til understøttelse af teksten, mens de to andre illustrerer to af de episoder, de unge i undersøgelsen vurderer højest nemlig venner og kærester/kærlighed. Der spørges ikke direkte til billederne i opgaverne, hvorfor man ikke kan forvente, at elevernes skriver om dem, men det kan heller ikke udelukkes, at nogle vil bruge dem konstruktivt og dermed skal have kredit for deres kreativitet.

6 Beskrivelser af karakterniveau i forbindelse med opgavebesvarelse Spørgsmål A Spørgsmål B Spørgsmål C Under middel Middel Over middel Beskrivelsen af de to Beskrivelsen af de to Beskrivelsen af de to opfattelser af lykke er opfattelser af lykke er opfattelser af lykke er mangelfuld. dækkende. nuanceret og understøttet Besvarelsen er primært refererende i forhold til prøveoplægget og uden selvstændig stillingtagen og argumentation. Besvarelsen rummer kun i ringe grad en argumentation for eller imod en sammenhæng mellem begreberne lykke og religion. Besvarelsen inddrager undervejs i udlægningen af emnet synspunkter fra prøveoplæggets tekster samt evt. billederne, og der demonstreres evne til at udlægge og tolke undersøgelsesresultaterne. Besvarelsen rummer en klar argumentation for og/eller imod en sammenhæng mellem begreberne lykke og religion. af teksthenvisninger. Besvarelsen går undervejs i udlægningen af emnet, der beskrives med mere end et bud, i dybden med og diskuterer synspunkter fra prøveoplæggets tekster, og der gives en nuanceret og underbygget gennemgang af undersøgelsesresultaterne i relation til elevens pointer. Besvarelsen rummer en nuanceret argumentation for og imod en sammenhæng mellem begreberne lykke og religion herunder en inddragelse af prøveoplæggets tekster og billeder. 3) Dødens betydning for livet Centrum for denne opgave er, at religion og livsanskuelser udtrykker sammenhængsforståelser af tilværelsen - her sammenhængsforståelsen mellem døden og livet, et tema som faget på forskellig måde beskæftiger sig med. Udgangspunkterne for denne opgave er dels slutmålene i kundskabsområdet Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser: gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner, herunder ligheder og forskelle og diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for forskellige religioner, samt slutmålet i kundskabsområdet Livsfilosofi og etik: reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse. Med denne opgave lægges således op til, at eleven udviser indsigt i overvejelser om, hvorvidt opfattelsen af, hvad der sker med mennesket, når det dør, har sammenhæng med, hvordan man mener at skulle leve sit liv. Samtidig lægges der op til, at eleven demonstrere kundskaber om, at

7 denne sammenhængsforståelse viser sig i opfattelsen af, hvilken afsluttende handling man skal gennemføre med og for den døde. Med spørgsmål A associeres til dødsforestillinger i forskellige verdensreligioner og livsanskuelser jf. slutmålene: gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner, herunder ligheder og forskelle og diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for forskellige religioner (Ikkekristne religioner og andre livsopfattelser). I spørgsmål B associeres til viden om sammenhængsforståelser om en dødsopfattelses betydning for måden at leve sit liv på i såvel en livsfilosofisk reflekterende forstand som i sammenhængsforståelser heraf udtrykt i religioner og livsopfattelser. Dette relaterer til slutmålene: reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse, samt udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen (Livsfilosofi og etik), forholde sig til spørgsmålet om, hvad kristendom er, samt formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer (Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng), gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner, herunder ligheder og forskelle og diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for forskellige religioner (Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser). Og endelig associeres med spørgsmål C til viden om ritualet som et afgrænset betydningsfuldt handlingsforløb, der findes i alle religioner, og som sådan er et kulturprodukt, mennesker mere eller mindre vælger at bruge. Dette relaterer til slutmålene: forstå og forholde sig til religiøst sprog (Livsfilosofi og etik), formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer (Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng), diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for forskellige religioner samt forstå brug og betydning af symboler og ritualer i forskellige religioner (Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser). Elevens besvarelse kan også supplerende relatere sig til andre af fagets slutmål ved, at eleven fx viser faglig viden om : - begravelsesritualer i forskellige religioner - religioners og ateismes livssyn som sådan. - om fx psykologiske, litterære, kunstneriske opfattelser af døden og tilværelsesforståelse. - om ritualer og ritualforståelse som centralt element ved religioner. - om hvordan noget får betydning for mennesket.

8 Beskrivelser af karakterniveau i forbindelse med opgavebesvarelse Spørgsmål A Spørgsmål B Spørgsmål C Under middel Middel Over middel I overensstemmelse med de anførte tekster refereres de fire opfattelsers dødsforestillinger. I overensstemmelse med de anførte tekster refereres de fire opfattelsers dødsforestillinger. Eleven kan kun usikkert formulere, at der er sammenhæng mellem dødsopfattelse og måden at leve liv på. Eleven formår kun usikkert at formulere, at ritualer kan have betydning, når der tages afsked med de døde Eleven kan formulere, at der er en sammenhæng mellem dødsopfattelse og måden man lever sit liv på - dette ved at eksemplificere fx ud fra opgavens tekster - hvordan denne sammenhæng forstås i både en religiøs og en ikke-religiøs kontekst. Eleven kan beskrive hvilke positive og negative betydninger, det kan have, at der findes ritualer, når der tages afsked med de døde. I overensstemmelse med de anførte tekster refereres de fire opfattelsers dødsforestillinger. Eleven kan klart formulere fagligt argumenterende eksempler fx ud fra opgavens tekster - på sammenhængsforståelse mellem dødsopfattelse og måde at leve liv på. Eleven formulerer også sin egen argumenterede opfattelse heraf. Eleven kan argumentere for positive og negative betydninger af ritualer, når der tages afsked med de døde, samt give eksempler herpå. Eleven viser her en forståelse for, hvad religion kan være og generelt have af betydning for mennesker. Eksempel på konkretisering af slutmål for kristendomskundskab i relation til opgavene Slutmål reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse LIVSFILOSOFI og ETIK Eksempel på konkretisering Eleven kan fx skrive et eksempel på, hvad fænomenet lykke er for en størrelse, samt redegøre for et eller flere aspekter ved fænomenet og vurdere dets betydning i relation til menneskers liv og måde at leve på herunder eventuelt sætte begrebet i relation til dets modsætning lidelsen. Eleven kan udtrykke sig om betydningen af lykkeoplevelser hos den religiøse og den ikke religiøse.

9 forstå og forholde sig til religiøst sprog vurdere etiske principper og moralsk praksis udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen håndtere mødet mellem forskellige kulturer og religioner reflektere over og udtrykke sig om forholdet mellem mennesket og naturen. Eleven kan udtrykke en viden om, at sproget kan opfattes på forskellig måde, selv om ordene er ens eksempelvis bogstaveligt, metaforisk eller mytisk-poetisk herunder fx redegøre for at en sætning om Solen, der stiger op eller går ned, på den ene side sagligt set er noget vrøvl, fordi den hverken gør det ene eller det andet, mens den på den anden side er et billedligt udtryk for døgnets og livets gang, samt et billede på opstandelsen og på håbet om, at livet ser stærkere end døden. Eleven kan fx give forskellige bud på, hvad der er godt og ondt herunder hvad de vigtigste værdier i tilværelsen er og begrunde de forskellige bud, samt bruge de opstillede værdier som grundlag for god adfærd eller som analyseredskab i relation til faktisk udførte handlinger. Der kunne eksempelvis være tale om en konkretisering af den gyldne regel eller en vurdering af troen på noget bestemt som livsgrundlag.. Eleven kan fx udtrykke viden om forskellen på en religiøs og en sekulær livsforståelse og give eksempler på, hvordan forskellige holdninger og adfærd hører sammen med livsforståelsen. Eksempelvis kunne der være en sammenhæng mellem troen på opstandelsen og en ikke-eksisterende frygt for døden, samt følgende dumdristig adfærd eller et konstruktivistisk fravær af tro på værdier og en deraf følgende opfattelse af, at det dybest set primært handler om at nyde tilværelsen. Eleven kan give en faglig begrundet argumentation for og imod, at piger må eller ikke må bære tørklæde i skolen, mens der undervises, mens drenge ikke må eller må bære omvendte kasketter og give bud på handlingsanvisninger til løsning af en eventuel konflikt. Eleven kan give udtryk for forskellige relationer mellem mennesket og naturen herunder fx at mennesket er del af naturen og som sådan et biologisk væsen for hvem, det gælder om at opretholde en bestemt harmoni, eller modsat at mennesket står over naturen, som alene er til rådighed som ressource for mennesket, hvorfor det er etisk uproblematisk at manipulere den. Slutmål udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente diskutere de bibelske fortællingers sigte og perspektiv og deres BIBELSKE FORTÆLLINGER Eksempel på konkretisering Eleven kan nævne flere fortællinger og fortællekomplekser fra Bibelen og forklare, hvorfor de er centrale i den evangelisk-lutherske udgave af kristendommen. Eleven skal tillige kunne demonstrere et tydeligt kendskab til forskellen på Ny og Gammel Testamente og sammenhængen mellem dem. Eksempelvis Jesus rolle mht. opfattelsen af Loven og opfattelsen af frelsen. Eleven skal kunne uddrage det essentielle af en bibelsk fortælling og gerne kunne redegøre for det kristelige heri, samt udtrykke sig om temaets relevans for det levede liv og livsforståelsen i dag. Eksempelvis

10 tydning af tilværelsen tilgivelse og barmhjertighed. gøre rede for bibelske fortællinger og symbolers betydning i kunsten, herunder litteraturen. Eleven skal kunne genkende bibelske motiver og symboler, når disse optræder i litteratur og film mv. samt i hverdagslivet og reflektere deres betydning og relevans i sammenhængen. Eksempelvis brodermord, fristelse, synd og næstekærlighed. Slutmål forholde sig til spørgsmålet om, hvad kristendom er KRISTENDOMMEN og DENS FORSKELLIGE UDTRYK i HISTORISK og NUTIDIG SAMMENHÆNG Eksempel på konkretisering Eleverne kan redegøre for det kristne verdensbillede, samt indkredse centrale kristne figurer og begreber og redegøre for deres betydning eksempelvis Jesus rolle. gengive hovedtrækkene i kristendommens Eleverne kan fortælle om fx: - kristendommens oprindelse i forlængelse af Jesu opstandelse og kirkens fødsel ved den følgende pinse - kristendommens indførelse i Danmark i vikingetiden

11 historie - reformationen og den katolske kirkes deling i to hovedretninger herunder kende Luther - oprettelsen af folkekirken i forbindelse med indførelsen af Grundloven - eksempler på kirkelige retninger og kristendommens generelle rolle i dagens samfund vurdere kristendommen og folkekirkens betydning i Danmark forholde sig til kirkelige retninger i vor tid Eleven kan formulere sig omkring kristen-troens mulige betydning for et menneskes livsforståelse herunder hvad kristen tro kan bruges til i et moderne liv. Eleven kan fortælle om kirkens hovedfunktioner i samfundet herunder udpege områder, hvor kristendommen har sat sit præg på dansk kultur og argumentere for og imod kirkens binding til staten. Eleven kan udtrykke bevidsthed om, at folkekirken er rummelig herunder udpege en eller flere problemstillinger, hvor præster eller andre kan have forskellige opfattelser begrundet i Bibelen fx om homoseksualitet, abort og næstebegrebet. formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer tolke salmer og sange, samt benytte dem som udtryksform. Eleven kan identificere forskellige kristne symboler (ex. korset og duen) og ritualer (ex. dåb og nadver), samt fortælle om deres kristne betydning herunder forholde sig mere generelt til symbolers og ritualers betydning i tilværelsen. Eleven kan demonstrere kendskab til kristne motiver i salmer og sange og fortælle om deres betydning herunder evt. selv formulere sig ved brug af genren. Slutmål IKKE-KRISTNE RELIGIONER og ANDRE LIVSOPFATTELSER gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner, herunder ligheder og forskelle Eksempel på konkretisering Eleven kan demonstrere kendskab til nogle hovedpunkter inden for forskellige religioner, fx de fem søjler, ramadan og halal/haram inden for islam, flerguderi inden for hinduismen, samt reinkarnation og fraværet af guder inden for buddhismen. beskrive og forholde sig til udvalgte religiøse sekter og bevægelser Eleven kan nævne en eller flere religiøse sekter eller bevægelser og fortæller om et karakteristisk forhold, som sekten eller bevægelsen er kendt for, samt give en begrundet vurdering heraf.

12 reflektere over relationer mellem forskellige religioner og samfund diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for forskellige religioner forstå brug og betydning af symboler og ritualer i forskellige religioner Eleven kan formulere synspunkter på fx udbredelsen af religion i det offentlige rum og forholde sig hertil. Det kan fx ske i relation til spørgsmål som: Er religion alene en privat sag, eller skal der fx være bederum på skoler, og: Må piger bære tørklæder i undervisningstiden? En anden problemstilling kunne være forholdet mellem teokrati og demokrati. Eleven kan nævne flere eksempler på emner, som er de samme inden for forskellige religioner og livsopfattelser, samt gøre rede for ligheder og forskelle og komme med argumenter for og imod de forskellige opfattelser fx. gudsopfattelse, livets oprindelse, døden, frelsen o.lign. Eleven kan nævne et eksempel på et symbol, et tema eller et ritual (ex. lyset, kærligheden eller overgangen mellem barn og voksen), som findes i flere religioner og gøre rede for ligheder og forskelle i brugen af dem i udvalgte religioner. Vejledende beskrivelse af karakterniveau Karaktererne skal for alle opgavers vedkommende udtrykke en samlet helhedsvurdering af elevens besvarelse af de tre spørgsmål. Karakteristik af præstationen i udmærket-området ( ) Præstationen inden for dette område bevæger sig fra i væsentlig grad til i fuld udstrækning at være karakteriseret ved, at eleven på baggrund af oplægget foretager en klar og fokuseret redegørelse med både bredde og dybde viser fagligt overblik gennem præcis indkredsning af det fagligt relevante og inddrager faglig indsigt, der bidrager til fortolkning og uddybning gennem brug af det faglige stof og egne erfaringer og med tydelig kobling herimellem vurderer og perspektiverer problemfeltet og formulerer en velargumenteret og reflekteret stillingtagen. Der kan være ubetydelige fejl og mangler i forhold til ovenstående. Karakteristik af præstationen i middel-området (9-8-7) Præstationen inden for dette område bevæger sig fra i væsentlig grad til i fuld udstrækning at være karakteriseret ved, at eleven: på baggrund af oplægget foretager en redegørelse, der omfatter væsentlige dele af problemfeltet, men tenderer til at prioritere enten bredde eller dybde

13 viser et godt fagligt kendskab gennem fornuftig indkredsning af det fagligt relevante og ved at ind-drage faglig indsigt i tilknytning til problemfeltet gennem brug af det faglige stof og egne erfaringer og nogen kobling herimellem vurderer problem-feltet og formulerer en velargumenteret stillingtagen. Der forekommer nogle fejl og mangler i forhold til ovenstående. Karakteristik af præstationen i det usikre område ( ) Præstationen inden for dette område bevæger sig fra i nogen grad til i fuld udstrækning at være karakte-riseret ved, at eleven på baggrund af oplægget foretager en tilstrækkelig redegørelse, der savner fylde viser et usikkert, men tilstrækkeligt fagligt kendskab gennem upræcis indkredsning af det fagligt relevante og inddrager faglig indsigt med vigende tilknytning til problemfeltet formulerer få udsagn, der etablerer sammenhæng mellem det faglige stof og egne erfaringer og kun delvist har belæg for sin stillingtagen til problemfeltet.

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser: Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,

Læs mere

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende Klasse: 9.årgang Fag: Kristendom År: 2016/2017 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Indhold

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Prøver - Evaluering Undervisning

Prøver - Evaluering Undervisning Prøver - Evaluering Undervisning Kristendomskundskab Maj-juni 2007 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes PEU-hæfter for de fag, som afsluttes med en prøve. Dette gælder med skoleåret

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.- 3. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 8 Livsfilosofi

Læs mere

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion). Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et Gudstjeneste i Uvelse & Skævinge Kirke den 20. juli 2014 Kirkedag: 5.s.e.Trin/B Tekst: Matt 16,13-26 Salmer: SK: 334 * 447 * 449 * 332 * 54 * 458,3 * 345 LL: 334 * 332 * 54 * 458,3 * 345 Hvorfor er jeg

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V 08-09- 05 Tilsynet modtog den 16. juni 2005 en klage over Borgerrepræsentationens beslutning af 12. maj 2005 om ikke at følge Undervisningsministeriets

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Bilag 3. Undersøgelsesmateriale...1 Formålet med projektet...1 Hvad skal undersøgelsen give svar

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse

Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse Tema 12 Trosbekendelser og kunst Kristendommen har altid udtrykt sig i og gennem begreber, symboler og kunst. Du skal kende de vigtigste kristne dogmer og trosbekendelsen, og du skal kende nogle vigtige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør

Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør Undervisningsbeskrivelse Termin Termin Maj/Juni 2017 Institution HF & VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse HF e Fag og niveau Religion C niveau Lærer(e) Mads Haahr Andersen Hold 4frlcmf1 Oversigt over

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 Ikke-kristne religioner

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013-2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-enkeltfag Religion

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Forsøg med fællesprøve i kulturfag

Forsøg med fællesprøve i kulturfag 1 Forsøg med fællesprøve i kulturfag Beskrivelse af det toårige forsøg med fælles prøve i historie, samfundsfag og eventuelt kristendomskundskab i 9. klasse Baggrund og formål Folkeskoleforligskredsen

Læs mere

Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Tema 7 Mirakler og påske Begreber Mirakel Tegn Forskellige slags mirakler Jesu opstandelse Hvad er frelse i kristendommen?

Tema 7 Mirakler og påske Begreber Mirakel Tegn Forskellige slags mirakler Jesu opstandelse Hvad er frelse i kristendommen? Tema 7 Mirakler og påske Du skal kende til flere forskellige af de mange mirakler, som Det Nye Testemente beretter, at Jesus udførte. Jesu egen opstandelse fra de døde er det største af alle miraklerne

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt

Læs mere

ET FORSØG PÅ ET PROGRAM

ET FORSØG PÅ ET PROGRAM KRISTENDOMSKUNDSKAB ET FORSØG PÅ ET PROGRAM Kristendomskundskab efter FFM. Hvad er det skal prøve eleverne i. I konkret eksempel fra årsplan til prøve. Prøv selv tænk ud fra jeres årsplan. Afrunding ny/ny

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Undersøgelsesmateriale... 1 Formålet med projektet... 1 Hvad skal undersøgelsen give svar på?...

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Kristendom

Undervisningsplan. Fag : Kristendom Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Kristendom Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere