Klyngehovedpine og andre trigeminale autonome hovedpiner

Transkript

1 Page 1 of 5 Klyngehovedpine og andre trigeminale autonome hovedpiner Oprettet: Basisoplysninger Definition Trigeminale autonome hovedpiner (TAC) har alle samme type hovedpine og udtalte kranielle parasympatiske manifestationer Omfatter klyngehovedpine (Cluster eller Hortons hovedpine), paroxysmal hemikrani og short-lasting unilateral neuralgiform headache attacks with conjunctival injection and tearing (SUNCT) Hovedpine med ophobning af anfald 1. Beskrives at være et af de mest udtalte smertesyndromer, som mennesket kan udsættes for 2, 3 Hortons hovedpine blev beskrevet af Bayard T. Horton i Sygdommen blev dog beskrevet allerede i 1641 Forekomst af den hollandske lægen Nicolaas Tulp i hans Obervationes Medicae Prævalens Køn Alder Prævalens 0.01% and 0.4% 5, 6 Tilstanden er formentlig underdiagnosticeret 7, 2 Mænd: kvinder 4:1 8 Debuterer almindeligvis mellem 20 og 40 års alderen hos mænd, sandsynligvis senere hos kvinder 9 Omtrent 10-15% har en kronisk form uden anfaldsfrie perioder Ætiologi og patogenese Årsagen er ukendt Mulig arvelig komponent 10, 11, 12 Patogenese Den udtalte periodicitet af sygdommen menes at skyldes involvering af pacemaker neuroner i posteriore hypothalamus Smerten i første trigeminusgren er formentlig udløst af en trigeminal autonom refleks Der foreslås en defekt i descenderende smertekontrol 13 Disponerende faktorer ICPC-2 ICD-10 Anfaldene kan udløses af alkohol og nitroglycerin under periode med anfald Mange patienter er rygere N90 Hortons hovedpine G440 Hortons hovedpine G440A Episodisk klyngehovedpine G440B Kronisk paroksysmal hemikrani

2 Page 2 of 5 Diagnosen Diagnostiske kriterier Klyngehovedpine ifølge International Headache Society 14 A. B. C. Mindst fem anfald som opfylder punkterne B-D Meget intens ensidig smerte som er lokaliseret orbitalt eller supraorbitalt og/eller i tindingen, og som varer mellem 15 og 180 minutter ubehandlet Ledsages af mindst et af følgende: Samsidig konjunktival injektion/tåreflåd Samsidig tæthed i næsen/næseflåd Samsidig øjenlågsødem Samsidig sved i ansigt/pande Samsidig miosis/ptose Oplevelse af rastløshed/agitation D. E. Anfaldsfrekvens: Fra 1 hver 2. dag til 8 pr dag Mindst et af følgende punkter: Anamnesen, og generel og neurologisk undersøgelse, tyder ikke på en underliggende årsag Underliggende årsag er udelukket ved relevante undersøgelser En underliggende tilstand foreligger. Hovedpinen forekommer dog ikke fra starten i nær tidsmæssig tilknytning til denne tilstand Differentialdiagnoser Migræne Arteritis temporalis Kronisk paroksysmal hemikrani Trigeminus neuralgi Hovedpine af spændingstype Øget eller reduceret intrakranielt tryk Tolosa-Hunt syndrom Akut tandinfektion Glaukom Sygehistorie Anfald Kliniske fund Unilateral, intens hovedpine, skærende eller sprængende, ikke-pulserende, i orbita- og temporalregionen af minutters varighed14 Anfaldene optræder fra en til otte gange per døgn i en periode fra 2 uger til 3 måneder, efterfulgt af komplet remission Anfaldsperioderne gentager sig typisk 1 til 2 gange årligt Smerteanfaldene kommer ofte om natten, 1-2 timer efter at man er faldet i søvn 10-15% af patienterne har kronisk klyngehovedpine Patienten vandrer hvileløst omkring Et eller flere symptomer på autonome forstyrrelser, som tåreflod, konjunktival injektion, næsetæthed/flåd, sved i pande og ansigt, miose, ptose eller øjenlågsødem på samme side som smerterne Mellem anfaldene er neurologisk status normal Under anfald Urolig patient, der ofte ses at presse hånden mod øjet Evt. tåreflod, konjunktival injektion, næsetæthed/-flåd, sved i pande og ansigt, miosis, ptose eller øjelågsødem på samme side som smerterne Supplerende undersøgelser i almen praksis Blodprøver før start af profylaktisk behandling

3 Page 3 of 5 Andre undersøgelser Hovedpinedagbog Cerebral CT (og evt. MR) hvis nødvendigt for at udelukke intrakraniel patologi Hvornår skal patienten henvises? Behandling af klyngehovedpine er en specialistbehandling Behandling Behandlingsmål Symptomlindring under anfald Forebyggelse af anfald Generelt om behandlingen Information om lidelsens godartede omend meget ubehagelige natur Anfaldsbehandling med oxygen, medikamenter (selektive 5HT1-receptoragonister) eller en kombination af de to1, 15 Oksygenbehandling giver lavere responsrate end sumatriptan. Er rimelig god og uden bivirkninger, men upraktisk Fravær af effekt af oksygen udelukker ikke clusterhovedpine Medicinsk forebyggelse Hvad kan patienten selv gøre? Oxygenbehandling Oxygen effektivt hos 50-85% 16 Ved klyngehovedpine kan patienten udstyres med oxygen hjemme Under anfald tilføres 100% oxygen på ikke gen-åndbar maske, 7-12 l/min i minutter Undgå alkohol i perioder med klyngehovedpine Medicinsk behandling (specialistbehandling) Akut anfald Oxygen 100% med 7 l/min op til 15 min. (kræver en maske uden genindånding), ubegrænset anvendelse, idet vanlige kontraindikationer for højdosis iltbehandling skal respekteres. Sumatriptan 6 mg subkutant maksimalt 2 gange dagligt 17, 7 Afbryder anfaldet hos ca. 75% inden minutter Næsespray langsommere indsættende Bedøm risikoen for bivirkninger og kontraindikationer som koronar eller perifer karsygdom, hypertension, og sygdomme i lever og nyre Dosisøgning bedrer ikke effekten, men giver mere bivirkninger15 Opioider bør ikke anvendes Forebyggende behandling af episodisk klyngehovedpine 18 Verapamil (960) mg daglig. EKG-bør kontrolleres 19 Prednisolon mg dagligt i 2-4 dage, aftrapning ved dosisreduktion over 2-3 uger Lithiumcarbonat mg daglig Ergotamin 2-4 mg daglig rektalt udelades sædvanligvis hver 7. dag, må ikke bruges sammen med sumatriptan Methysergid 1-2 mg tds der holdes en pause i mindst 1 måned hver 6. måned, anvendelse sammen med sumatriptan anbefales ikke Medicinsk profylakse giver ofte ikke fuld anfaldsfrihed Startes når patienten er kommet ind i en periode med anfald Kronisk klyngehovedpine Verapamil kan forsøges

4 Page 4 of 5 Forløb, komplikationer og prognose Forløb Ofte samme symptomer fra gang til gang, men det første anfald i en periode kan være usædvanligt smertefuldt. Smerterne sidder ofte på samme side af hovedet Anfaldene kommer ofte på samme tidspunkt Mellem anfaldene er patienten helt velbefindende Perioderne (klynger) med daglig hovedpine varer fra uger til måneder De anfaldsfrie perioder varer fra måneder til mange år Komplikationer Kronificering Medicinoverforbrug Prognose 10% har daglige anfald sammenhængende i mere end et år Sygdommen er oftest livslang, men som regel vil klyngehovedpine bedres med alderen 20, 21, 22 Paroxysmal hemikrani Minder om klyngehovedpine, men kortere anfald minutters varighed Responderer altid på indometasin (150 mg) Short-lasting unilateral neuralgiform headache attacks with conjunctival injection and tearing (SUNCT) Ligner klyngehovedpine, men endnu kortere anfald sekunder og eventuelt multiple daglige anfald Patientinformation Hvad du bør informere patienten om Omfattende information til patienten er meget vigtig Selv om smerterne er meget intense, vil de ikke føre til skade eller have negative konsekvenser for den generelle sundhedstilstand Hvad findes af skriftlig patientinformation Information om klyngehovedpine Dansk Horton Hovedpineforening Illustrationer Plancher eller tegninger Klyngehovedpine - udbredelse frontalt Klyngehovedpine - udbredelse fra siden Kilder Referencer Stovner LJ. Diagnostikk og behandling av hodepine. Tidsskr Nor Lægeforen 1995; 115: May A. Cluster headache: pathogenesis, diagnosis, and management. Lancet 2005; 366: Tfelt-Hansen P, Højland Jensen R. Klyngehovedpine (Hortons hovedpine). Ugeskr Læger 2006; 168: Horton BT, Maclean A, Craig W. A new syndrome of vascular headache: results of treatment with histamine. Mayo Clin Proc 1939; 14: Newman LC, Goadsby P, Lipton RB. Cluster and related headaches. Med Clin North Am 2001; 85: Russell MB. Epidemiology and genetics of cluster headache. Lancet Neurol 2004; 3: Salvesen R. Clusterhodepine - klinikk, patofysiologi og behandling. Tidsskr Nor Lægeforen 2001; 121:

5 Page 5 of 5 8. Manzoni GC. Gender ratio of cluster headache over the years: a possible role of changes in lifestyle. Cephalalgia 1998; 18: Swanson JW, Yanagihara T, Stang PE, O'Fallon WM, Beard CM, Melton LJ 3d, et al. Incidence of cluster headaches: a population-based study in Olmsted County, Minnesota. Neurology 1994; 44: Sjaastad O, Shen JM, Stovner LJ and Elsas T. Cluster headache in identical twins. Headache 1993; 33: Russell MB, Andersson PG and Thomsen LL. Familial occurrence of cluster headache. J Neurol Neurosurg Psychiatry 1995; 58: Leone M, Russell MB, Rigamonti A et al. Increased familial risk of cluster headache. Neurology 2001; 56: Holland PR. Modulation of trigeminovascular processing: novel insights into primary headache disorders. Cephalalgia 2009; Dec;29 Suppl 3: 1-6. Headache Classification Committee of the International Headache Society. The international classification of headache disorders. 2d ed. Cephalalgia 2004;24 (suppl 1): Van Vliet JA, Bahra A, Martin V, Ramadan N, Aurora SK, Mathew NT, et al. Intranasal sumatriptan in cluster headache: randomized placebo-controlled double-blind study. Neurology 2003; 60: Kudrow L. Response of cluster headache attacks to oxygen inhalation. Headache 1981; 21: 1-4. Hardebo J-E, Dahlof C. Sumaptripan nasal spray (20 mg dose) in thew acute treatment of cluster headache. Cephalgia 1998; 18: Steiner TC, Paemeleire K, Jensen R, Valade D, Savi L, Lainez MJA. Europæiske principper for behandling af almindelige hovedpinesygdomme i almen praksis. Dansk hovedpine selskab ; :. Leone M, D'Amico D, Frediani F, Moschiano F, Grazzi L, Attanasio A, et al. Verapamil in the prophylaxis of episodic cluster headache: a double-blind study versus placebo. Neurology 2000; 54: Bahra A, May A and Goadsby PJ. Cluster headache: a prospective clinical study with diagnostic implications. Neurology 2002; 58: Ekbom K, Svensson DA, Traff H and Waldenlind E. Age at onset and sex ratio in cluster headache: observations over three decades. Cephalalgia 2002; 22: Ekbom K and Hardebo JE. Cluster headache: aetiology, diagnosis and management. Drugs 2002; 62: Fagmedarbejdere Nanna Witting, afdelingslæge, ph.d., Neurologisk Klinik, Rigshopspitalet Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk, Espen Dietrichs, professor og avdelingsoverlege, Universitetet i Oslo og Nevrologisk avdeling, Rikshospitalet, Oslo Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisknaturvitenskapelige universitet, Trondheim Oprettet: