AKTIONÆRLÅN OG BESKATNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTIONÆRLÅN OG BESKATNING"

Transkript

1 Dato Sekr. Advokat Dir. tlf maj 2013 Ulla S. Kristensen Bent Ramskov AKTIONÆRLÅN OG BESKATNING 1 FORMÅL OG BAGGRUND 1.1 Skattereformaftalen Den 22. juni 2012 indgik den nuværende regering Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en aftale med Venstre og det Konservative Folkeparti om at gennemføre en skattereform. Skattereformaftalen indeholder en række forskellige lempelser og stramninger. Et af områderne, der berøres, er af aktionærlån. I skattereformaftalen anføres der herom følgende: Der indføres ved optagelse af ulovlige aktionærlån, idet aktionærlånene dermed skattemæssigt sidestilles med løn eller udbytte. Der er ikke nogen tvivl om, at man i det oprindelige sigte ville ramme ulovlige aktionærlån. 1.2 Den materielle baggrund for lovtiltaget Det pågældende aftalepunkt blev udmøntet i lovforslag L 199 af 14. august Under de almindelige bemærkninger i punkt 3.1 er der anført følgende herom: Lovforslaget har til formål at fjerne de eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage aktionærlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskabet. SKATs complianceundersøgelser og indsatsprojekter har vist, at optagelse af ulovlige aktionærlån ofte anvendes til finansiering af privatforbrug. De ulovlige aktionærlån træder reelt i stedet for løn eller udbytte, fordi det ikke har været hensigten at tilbagebetale lånene. Det foreslås derfor, at aktionærlån skal beskattes allerede ved optagelse af lånet, således at der ikke opnås en skattemæssig fordel ved at omdøbe sådanne hævning, der reelt er løn eller udbytte til lån. Selv om lovforslaget forudsætter et indgreb mod ulovlige aktionærlån, er det ikke det, der blev vedtaget. Formålet er som anført at sikre, at personer ikke ved låntagning kan trække midler ud af et selskab, uden at det udløser skat. DAHL HERNING ADVOKATAKTIESELSKAB Kaj Munks Vej 4 DK-7400 Herning Tlf Fax CVR

2 2 af Lovforslagets behandling Efter at der blev indgået en aftale om skattereformen den 22. juni 2012 blev der den 3. juli 2012 udsendt udkast til lovregulering herom. Høringsfristen var fastsat til den 30. juli På baggrund af de indkomne høringssvar blev der fremsat lovforslag den 14. august Lovforslaget ændrede en del i forhold til det oprindelige forslag til en ny bestemmelse i LL 16 E. Der blev afgivet betænkning 6. september 2012, hvor bestemmelsen endnu engang blev omskrevet. Bestemmelsen blev vedtaget 13. september 2012 og er efterfølgende kundgjort ved lov nr. 926 af 18. september Disposition I det følgende behandles den nye bestemmelses rammer. I pkt. 1.5 angives kort ordlyden for den nye bestemmelse i LL 16 E. Herefter behandles i afsnit 2 af långiveren, og i afsnit 3 hvem låntageren er, og hvilke kvalitetskrav, der opstilles til denne. Den materielle behandles i afsnit 4. I afsnit 5 gennemgås dispositioner omfattet af bestemmelsen. I afsnit 6 gennemgås de tre undtagelser til en. I afsnit 7 behandles mulighederne for reparation ved omgørelse m.v. I afsnit 8 behandles kravene til indeholdelsespligt, og i afsnit 9 en af begrænsede skattepligtige låntagere. I afsnit 10 behandles dobbeltsproblematikken, og i afsnit 11 forholdet til ulovlige aktionærlån. Der afsluttes med et afsnit 12 omkring ikrafttræden. 1.5 LL 16 E s ordlyd Som nævnt blev loven vedtaget som lov nr. 926 af 18. september 2012, og den nye LL 16 E indeholder to stykker og har følgende ordlyd.» 16 E. Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven 206, stk og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed. Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.«2 LÅNGIVEREN Overordnet sondres der imellem danske selskaber og udenlandske selskaber, jf. afsnit 2.1 og 2.2. O:\jurist\BR\ \.docx

3 3 af Danske selskaber LL 16 E, stk. 1, 1. pkt., angiver, at selskaber m.v. omfattet m.v. af SEL 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, er omfattet af den pågældende bestemmelse. Dvs. der er tale om følgende danske selskaber: Aktieselskaber Anpartsselskaber Andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagerne i selskabets indskudte kapital. Selskaber omfattet af SEL 2 C Selskaber omfattet af 3 ved lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (SMBA), som ikke er omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 3, 3 A eller 4 (anlægsvirskomhed) I relation til afgrænsningsvanskeligheder vurderes det alene, at det er de sidste to bullets, der kan medføre visse udfordringer. Danske aktie- og anpartsselskaber volder derimod ikke problemer. 2.2 Udenlandske selskaber Efter LL 16 E, stk. 1, 1. pkt., er tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet også omfattet af srammen. I forarbejderne 1 er der kort anført følgende: Bestemmelsen omfatter også lån, der er ydet af udenlandske selskaber, som må anses for at svare til de selskaber, der er omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 1 eller 2. Forarbejderne opstiller ikke særlige kvalitetskrav til de pågældende selskaber. Hverken loven eller forarbejderne henviser til, at der skal være tale om et selskab i en medlemsstat, jf. f.eks. artikel 3 i direktiv 2009/133/EF. Begrebet er imidlertid velkendt andre steder i skattelovgivningen, jf. f.eks. ABL 36, stk. 1, 1. pkt. Selskabet, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber blev i den bestemmelse indsat ved lov nr. 975 af 17. december I forarbejderne hertil 2 lægges der særlig vægt på følgende forhold: Der skal være tale om et erhvervsdrivende selskab med en fast indskudskapital, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, men hvor hæftelsen er begrænset til den af deltagerne indskudte kapital og selskabets øvrige formue, og som er undergivet en retlig regulering. Dog kan der også lægges vægt på andre momenter. Det må antages, at denne afgrænsning tilsvarende finder anvendelse i relation til LL 16 E, og at de med kursiv fremhævede elementer skal være de kendetegn, som selskaberne skal opfylde for at være et tilsvarende selskab. 1 Lovforslag L 199, bemærkningerne til 1, nr FT , 1. samling, tillæg A, side 816. O:\jurist\BR\ \.docx

4 4 af 22 Under alle omstændigheder er udenlandske selskaber omfattet af bestemmelsen. Inden for EU betyder det i hvert fald, at de aktie- og anpartsskabslignende selskabstyper, der er i de andre EU-lande, omfattes af bestemmelsen. Formuleringen om udenlandske selskaber betyder også, at der i udlandet kan foreligge selskaber, som på den ene side er selvstændige skattesubjekter og på den anden side ikke svarer til et dansk A/S eller ApS med den konsekvens, at lån herfra ikke udløser skat. 3 LÅNTAGER OG KRAV HERTIL I de oprindelige tiltag, herunder udkast til lovforslag, der var i høring, opererer man med, at det både var fysiske personer og selskaber, der kunne være omfattet af bestemmelsen. Dette blev ændret undervejs og er endt med, at alene fysiske personer med en nærmere forbindelse er omfattet. 3.1 Fysiske personer Ordlyden af bestemmelsen angiver en fysisk person. Begrebet er ikke koblet op på, at man skal være skattepligtig efter KSL 1 eller lignende. Ud fra den benyttede ordlyd må det derfor betyde, at det alene er levende fysiske personer, der er omfattet. Et dødsbo kan ikke være omfattet af den pågældende bestemmelse. Da begrebet ikke er koblet op på kildeskattelovens skattepligtsregler, betyder det også, at såvel fysiske personer i Danmark som i udlandet er omfattet. Med andre ord kan man være fuldt skattepligtig til Danmark og bliv beskattet i Danmark af en aktionærlån, men man kan også være begrænset skattepligtig til Danmark ved at være en fysisk person boende i udlandet, der optager et aktionærlån i et dansk selskab, jf. nærmere herom i afsnit 9. Henvisningen til en fysisk person medfører også, at alle juridiske personer, herunder selskaber, er uden for bestemmelsen. Optages der lån fra et A/S eller ApS til en kapitalejer, der er et I/S, K/S eller P/S, der hver især er skattemæssigt transparente, kan dette medføre, at udlånet er omfattet af bestemmelsen. Hvis de bagvedliggende ejere af I/S erne, K/S erne eller P/S erne opfylder kontrolkravet og er fysiske personer, vil udlånet være omfattet. 3.2 Kontrolkravet Kontrolkravet er i lovens ordlyd udmøntet ved en formulering om, at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af 2. LL 2 er fra 1998 og vedrører de såkaldte kontrollerede transaktioner. Henvisningen til LL 2 går på, hvilke krav der er til kontrol for, at der foreligger en kontrolleret transaktion. Navnlig LL 2, stk. 2 og 3, angiver rammerne herfor. O:\jurist\BR\ \.docx

5 5 af Mere end 50 % af kapital eller stemmer I LL 2, stk. 2, 1. pkt., er det angivet, at der ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således der indirekte eller direkte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne. Der opereres her dels med kapital og dels med stemmer. Er blot et af kriterierne opfyldt, foreligger der den nødvendige kontrol. I relation til kapitalen er der et ejerkrav, altså krav om, at det er de personer, der har ejendomsretten, man skal måle det i forhold til. I relation til stemmerne er det et rådighedsbegreb modsætningsvis betyder det her, at man ikke nødvendigvis behøver at eje stemmerne. Konstateringen af, om man ejer eller råder over mere end 50 % af kapitalen eller stemmerne, burde egentlig være problemløs. Udfordringerne bliver større, når man skal vurdere, hvilke personer man skal medregne ejerskabet fra Medregnede aktionærer Ved bedømmelsen af, om man har den tilstrækkelige indflydelse på selskabet medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af følgende: Koncernforbundne selskaber, hvorved forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse, jf. LL 2, stk. 3. Personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. LL 16 H, stk. 6. I LL 16 h, stk. 6, er det i 3. pkt. uddybet til at være den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disse ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. En fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller trust stiftet af disse. Ejerandel og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse, f.eks. gennem en I/Saftale. Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af KSL 1 eller et dødsbo omfattet af DBSL 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtsskabsforhold. Det pågældende kontrolbegreb er ganske omfattende og vil ikke på dette sted blive afgrænset yderligere. Henvisningen i 2. og 5. bullet til den pågældende personkreds medfører, at udlån til en eneaktionærs søn eller ægtefælle vil være omfattet af bestemmelsen. Omvendt vil et udlån til f.eks. en eneakti- O:\jurist\BR\ \.docx

6 6 af 22 onærs søskende ikke være omfattet af den skatteretlige bestemmelse, men det kan let være ulovligt selskabsretligt efter SL 210. Hver situation må altså vurderes konkret. 4 BESKATNINGEN I afsnit 4.1 vil den overordnede sramme indledningsvis blive behandlet. Ved må man overordnet sondre imellem selskaber, jf. afsnit 4.2 og aktionæren, jf. afsnit 4.3. I afsnit 4.4 behandles mulighederne for at vælge mellem sformerne. 4.1 Civilret kontra skatteret Som nævnt i afsnit 1 har der været mange formuleringsforsøg om LL 16 E, inden den endelige formulering blev fundet. De første formuleringer var sådan, at en var koblet op på, om det pågældende lån var ulovligt selskabsretligt eller ej. Dette ændrede sig, sådan at skatteretten blev fuldstændig løsrevet fra den civilretlige regulering. Blot der foreligger et aktionærlån, der opfylder betingelserne i afsnit 3, vil det udløse skat. Den regulering, der derfor er indsat ved LL 16 E har ingen indflydelse på den civilretlige regulering. Der vil fortsat være tale om et udlån selskabsretligt, regnskabsmæssigt, konkursretligt m.v. Det blotte udlån udløser altså skatten. I bemærkningerne 3 havde man indført følgende: Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Ud over, at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke får fradrag for lånet, ligesom eventuelle renteindtægter vil blive beskattepligtigt tilskud hos selskabet. Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af en af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve en ved tilbagebetaling af løn eller udbytte. Senere i bemærkningerne 4 er der anført følgende: Lån, der er beskattet efter den foreslåede bestemmelse i 16 E, anses som nævnt ikke for et lån i skattemæssig forstand. 3 Lovforslag L 199 af 14. august 2012, bemærkningerne til 1, nr. 2, side 27, 2. sp. 4 Lovforslag L 199 af 14. august 2012, bemærkningerne til 1, nr. 2 til LL 16 E, stk. 2. O:\jurist\BR\ \.docx

7 7 af 22 Overordnet set er der derfor ikke nogen tvivl om, at et aktionærlån omfattet af LL 16 medfører nogen skatteretlige konsekvenser efter LL 16 E, henholdsvis aktionær og selskab, jf. nærmere afsnit 4.2 og 4.3, mens lånet civilretligt m.v. fortsat er et lån, der skal tilbagebetales. Er der derfor f.eks. optaget et lån på kr. og udgør marginalskatten 50 %, vil den blotte låneoptagelse på lånetidspunktet udløse en skat på 50 % af kr. eller kr. Afregner selskabet denne skat på kr., er der foretaget yderligere udlån, idet skatten er privat for aktionæren. Det samlede udlån er da på kr. Enten skal de kr. tilbagebetales til selskabet, eller også skal der foretages en udbytteudlodning eller lønkørsel, der dækker nettobeløb på kr. Lønmæssigt kræver det altså en løn på kr. for at fjerne de skattemæssige følgevirkninger og fjerne lånet på kr. 4.2 Selskabet Selskabets sforhold er reguleret i LL 16 E, stk. 2. Der er tale om en specialregulering. Det følger af LL 16 E, stk. 2, at der ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte beløb ikke ved opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst. Formålet med formuleringen er ifølge forarbejderne 5 at undgå dobbelt. Henvisningen til at der ikke sker nogen af tilbagebetalingen må forstås sådan, at i det omfang at et udlånt beløb behandles som løn med fradragsvirkning i selskabet, vil en tilbagebetaling af det udlånte beløb altså ikke elimimere det fradrag, som selskabet har fået på baggrund af, at det er blevet behandlet som løn. LL 16 E, stk. 2, vedrører alene det skatteretlige fradrag. Selskabsretligt og regnskabsmæssigt er der fortsat tale om et lån. Hvorvidt den pågældende formulering nu også sikrer, at der ikke sker dobbelt er derimod meget tvivlsomt. Dobbelten indtræder jo ved, at Lånet skal tilbagebetales, altså alle 100 %. Lånet udløser skat hos aktionæren, op til 51,7 % + arbejdsmarkedsbidrag, uanset at er der sket tilbagebetaling. I de høringssvar, der er blevet afgivet, er dette blevet påpeget gentagne gange, jf. bl.a. L 199, bilag 2, side 20. Skatteministerens svar herpå er, at dobbelt kan undgås ved at undlade at optage lån i selskabet. Aktionæren er således selv herre over konsekvenserne. På trods af kritikken mod denne dobbelt har man fra Folketinges side fundet det tilstrækkeligt at have formuleringen i LL 16 E, stk Låntager Låntager kan have forskellig karakter. Låntager kan være ansat, låntager kan være aktionær, eller låntager kan være hverken ansat eller aktionær. I det følgende behandles en i de tre situationer. 5 Jf. lovforslag L 199 af 14. august 2012, bemærkningerne til 1, nr. 2. O:\jurist\BR\ \.docx

8 8 af 22 Uanset hvilken af situationerne, der er tale om, angiver bestemmelsen, at lånet behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævning uden tilbagebetalingspligt. Skattemæssigt sker der. Civilretligt er det fortsat et lån, der skal tilbagebetales Ansatte I et omfang man er ansat, beskattes beløbet som en hævning uden tilbagebetalingspligt, altså blot som yderligere løn. Løn beskattes som personlig indkomst, altså op til marginalskatteprocenten på 51,7 % samt arbejdsmarkedsbidrag. Modstykket til de ansatte er naturligvis, at selskabet har fradrag for det pågældende beløb. I forarbejderne 6 er der anført følgende: Da aktionæren er ansat i selskabet, vil selskabet have fradrag for beløbet som en lønudgift, dvs. en driftsomkostning, hvis der er tale om vederlag for personligt arbejde, og det samlede vederlag inkl. lån kan rummes inden for en rimelig aflønning til aktionæren for det udførte arbejde Aktionærer Det forudsættes her, at man alene er aktionær og ikke er ansat. Beskatningen hos låntager vil da ske som en udbytteudlodning, altså som aktieindkomst med en skatteprocent på 27/42 %. Selskabet vil ikke have fradragsret for det pågældende beløb Ikke-aktionærer, der er ansat Denne kategori kan komme på tale i det omfang at der er tale om nærtstående, der optager et lån i et selskab, hvor den tilstrækkelige nærtstående hed er i forhold til den kontrollerede aktionær. I denne situation sker en som et tilskud. Dette er direkte forudsat i forarbejderne 7, almindelige bemærkninger, punkt Beløbet vil da blive beskattet som personlig indkomst hos modtageren uden arbejdsmarkedsbidrag, da der må være tale om en gave. Der kan i denne situation ske dobbelt, jf. nærmere i afsnit Valg mellem sformer Personer kan let både være ansatte og aktionærer. Dette giver anledning til at overveje, hvorvidt man kan vælge imellem de pågældende sformer. Skatteministeren har været undvigende i sine svar på dette, man har blot henholdt sig til, at den praksis, der i dag er i sager omkring maskeret udbytte kontra løn, også finder anvendelse på aktionærlån fremadrettet. I forarbejderne 8 er der om sformen anført følgende. 6 Jf. lovforslag L 199 af 14. august 2012, bemærkningerne til 1, nr jf. lovforslag L 199 af 14. august Jf. lovforslag L 199 af 14. august 2012, bemærkningerne til 1, nr. 2. O:\jurist\BR\ \.docx

9 9 af 22 En sådan udbetaling vil som udgangspunkt skulle beskattes som maskeret udlodning. Hvis aktionæren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen, kan der dog i stedet ske som løn. 5 DISPOSITIONER OMFATTET AF BESTEMMELSEN Lovens ordlyd opererer med tre begreber, nemlig yder lån, sikkerhedsstillelser, og midler, der stilles til rådighed. De pågældende begreber svarer til de begreber, der kendes i selskabslovens 210 og må antages at skulle forstås i overensstemmelse hermed. I det følgende vil de tre former dog bliver behandlet nærmere. Oprindeligt var det alene lån, der var omfattet, men i forbindelse med afgivelse af betænkning kom stille midler til rådighed og sikkerhedsstillelser også med. 5.1 Lån Låneforhold vedrører direkte pengeoverførsler fra selskabet til låntager. Et låneforhold kan herudover opstå ved, at man erhverver en fordring mod en kontrollerende fysisk person. Som det vil fremgår af behandlingen nedenfor i afsnit 12 træder loven i kraft fra lovens fremsættelsesdato. Det har været diskuteret, i hvilket omfang at rentetilskrivninger betragtes som yderligere lån. Skatteministeren har i bilag 16, side 2, anført at der ikke vil være tale om et nyt skattepligtigt aktionærlån, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår. Modsætningsvis betyder det også, at sker der blot rentetilskrivninger, uden der sker betalinger, vil dette være at betragte som et yderligere lån. 5.2 Stille midler til rådighed Dette begreb er et selskabsretligt velkendt begreb. Begrebet selvstændige praktiske og teoretisk betydning i forhold til sikkerhedsstillelser og lån er dog af begrænset størrelse. I forbindelse med indførelsens af LL 16 E er begrebet ikke selvstændigt blevet problematiseret, men blot medtaget, fordi den selskabsretligt er medtaget i selskabslovens 210, stk. 1. Den store udfordring ved at stille midler til rådighed er, at der naturligvis ikke er nogen egentlig pengestrøm ud til privaten. Det forhold, at midlerne blot stilles til rådighed, udløser en. I det omfang et selskab f.eks. indgår i en cash-pool-finansiering med en fysisk person, der har kontrol, kan dette medføre potentiel ud fra synspunktet stillet midler til rådighed. 5.3 Sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelse kan fremtræde på mange måder, f.eks. ved pantsætning eller ved kaution eller på anden måde. Dette begreb er i en række ministersvar blevet behandlet yderligere. O:\jurist\BR\ \.docx

10 10 af 22 De spørgsmål, der har været rejst, er, hvorvidt en af en sikkerhedsstillelse skal ske ude fra kautionen eller garantiens pålydende beløb eller det alene er det, der rent faktisk er risiko for. Skatteministeren har i bilag 11, side 3, bilag 14, side 5, og bilag 16, side 3, samt bilag 21, side 6 og 7, angivet, at det er den nominelle, som der beskattes. Som nævnt skal begrebet sikkerhedsstillelse forstås bredt. Primært vil det være juridisk bindende aftaler, der er omfattet, men det er ikke begrænset hertil. En hensigtserklæring fra selskabet om at garantere for hovedaktionærens gæld, må naturligvis reelt anses for at være en bindende sikkerhedsstillelse med til følge, jf. også L 199, bilag 14, 3. 6 MODIFIKATIONER TIL BESKATNINGEN LL 16, E, stk. 1, opererer med tre undtagelser til en. 6.1 Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner Den første undtagelse er lån der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Ifølge forarbejderne 9, kan det være lån der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår. Ifølge L 199, bilag 14, side 6, er formuleringen inspireret af selskabslovens 212 og praksis vedrørende denne bestemmelse vil være vejledende. Ifølge forarbejderne til selskabslovens er der anført følgende: Disse sædvanlige forretningsmæssige dispositioner har som hovedregel været kendetegnet ved, at almindelige dispositioner er salg af varer og tjenesteydelser på kredit. Der må foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen. En klar indikation for, om transaktionen er sædvanlig, er, at selskabet har indgået tilsvarende transaktioner med uafhængige parter. Begrebet sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er et fleksibelt og dynamisk begreb, der vil kunne ændre sig over tid. Det er ikke kun transaktionen, som skal være sædvanlig. Dette krav gælder også for vilkårene i transaktionen. Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med over for tredjemand. Den pågældende beskrivelse i forarbejderne til selskabslovens 212 er utvivlsomt træffende. I relation til sædvanlige forretningsmæssige dispositioner foreligger der nu også den første afgørelse, jf. SKM SR. Der var her tale om en hovedaktionær, der var ejer af et selskab, som drev handel for finansieringsforvaltningen af fast ejendom og dermed beslægtet virksomhed og bl.a. havde som aktivitet at udleje en række ejendomme. Selskabet havde nyopført en beboelsesejendom, som nu ønskes overdraget til hovedaktionæren. I den forbindelse ønskede man at finansiere 20 % af overdragelsessummen med et sælgerpantebrev på almindelige markedsmæssige vilkår. Spørgsmålet var, om denne sælgerpantebrevsfinansie- 9 jf. lovforslag L 199 af 14. august 2012, bemærkningerne til 1, nr Jf. lovforslag L 170, 2008/2009, bemærkningerne til 212. O:\jurist\BR\ \.docx

11 11 af 22 ring var en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Dette fandt Skatterådet ikke. Skatterådet anførte følgende: Af forarbejderne til lov nr. 470 af 12. juni 2009, der indsatte selskabsloven 212 er anført, at undtagelsen vedrørende sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er baseret på forarbejderne til det generelle låneforbud, som blev indført i 1982, og at sædvanlige forretningsmæssige dispositioner som hovedregel er kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter. Af bemærkningerne til ligningsloven 16 E, stk. 1 fremgår bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt til at undgå, at lånet sker på markedsvilkår. For at lån mellem selskab og hovedaktionær ikke skal blive omfattet af ligningsloven 16E, er det derfor en forudsætning, at udlånet er udtryk for en sædvanlig forretningsmæssig disposition for selskabet. Dvs. en transaktion som selskabet løbende også har med uafhængige parter og på tilsvarende vilkår. Som eksempel på dette fremgår af forarbejderne; lån, der opstår i forbindelse med aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår. Efter det oplyste er selskabet ejer af en række erhvervsejendomme samt den omhandlede nyopførte beboelsesejendom, som er opført med henblik på udleje eller videresalg. Der udstedes endvidere et pantebrev i forbindelse med salg af beboelsesejendommen til hovedaktionæren. Da selskabet efter det oplyste, ikke sædvanligvis opfører og sælger beboelsesejendomme og i den forbindelse yder lån ved salget eller i øvrigt yder lån til køb af fast ejendom, er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Den praksis, som afgørelsen vedrører selskabsretligt, har været gengivet i en længere årrække som udtryk for at kunne etableres uden at være ulovlig. I 11 Selskabsloven med kommentarer er der anført følgende: Køber en kapitalejer eller et ledelsesmedlem en fast ejendom, der tilhører selskabet, kan det sælgerpantebrev indgå i handlen, såfremt dette er afsluttet på normale vilkår med hensyn til kontant udbetaling, pantebrevsforrentning, afdrag og opsigelsesvilkår m.v. Det er således efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse også en forudsætning, at køber har optaget maksimalt lån i en kreditforening. Der kan således ikke udstedes ejerpantebrev til berigtigelse af hele købesummen. Det pågældende citat har været gengivet i en årrække i kommentarerne til aktie- og anpartsselskabsloven, altså før selskabsloven. Gengivelsen i kommentarerne kan tages til indtægt for, at det er et eksempel på en sædvanlig forretningsmæssig disposition, men dette er dog ikke fuldstændig entydig. Den pågældende afgørelse er blevet kritiseret af John Bygholm 12 som ikke værende korrekt. Der argumenteres her for, at den praksis, som der refereres til netop er udtryk for en sædvanlig forretningsmæs- 11 Lars Bunch og Ida Rosenberg: Selskabsloven med kommentarer, 1. udg., 2010, side 606, 2. sp. 12 SR-Skat , side under overskriften Skatterådet på afveje i afgørelse om aktionærlån. O:\jurist\BR\ \.docx

12 12 af 22 sig disposition selskabsretligt og derfor også er undtaget fra aktionærlånssreglerne skatteretligt. Heroverfor kan man anlægge det synspunkt, at den praksis, der er refereret i kommentarerne til selskabsloven og tidligere aktie- og anpartsselskabsloven er et selvstændigt eksempel på en situation, som ikke er omfattet af aktionærlånsreglerne, men ikke nødvendigvis et eksempel på, at det er en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Skatterådets afgørelse må i hvert fald være udtryk for denne opfattelse. Når dette er sagt, taler meget imidlertid for, at det pågældende eksempel er et eksempel på en sædvanlig forretningsmæssig disposition, og at Skatterådets afgørelse i SKM SR er en unødig streng fortolkning af især den selskabsretlige dimension. På dette punkt bør der nemlig være symmetri imellem den selskabsretlige og skatteretlige rubricering af forholdene. I forbindelse med behandlingen af L 199 har der også været rejst spørgsmål ved, hvordan en transaktion omfattet af selskabslovens 33 og 34 reguleres indbetalingsformen, hvor man kan nøjes med at indbetale en del af kapitalen, mens resten finansieres på en mellemregningskonto. I bilag 13, side 2, anfører skatteministeren, at denne situation om udstedelse af aktier, hvor aktiekapitalen kun er delvist indbetalt, ikke er omfattet af reglerne om af aktionærlån, hvis den konkrete aktieudstedelse i øvrigt sker på sædvanlige vilkår. Med andre ord vil en sådan transaktion blive rubriceret som en sædvanlig forretningsmæssig disposition, givetvis forudsat at armslængdevilkårene for dispositionen i øvrigt er opfyldt. 6.2 Banker I LL 16 E, stk. 1, 2. pkt., er dispositioner, som sædvanlige lån fra pengeinstitutter også undtaget. Den pågældende formulering giver næppe den helt store mening i dag. For det første skal der foreligge kontrol mellem den fysiske person og pengeinstituttet dette foreligger ikke i dansk ret. For det andet skal der foreligge lån fra et pengeinstitut. I bilag 11, side 4, har skatteministeren anført herom, at der ikke findes at være grundlag for at undtage alle lån fra selskaber, der har hoved- eller biformål at foretage udlån og finansiering. Lånet fra realkreditinstitutter, der finansieres ved salg af obligationer må anses for at være led i en forretningsmæssig disposition. Bestemmelsen skal derfor læses sådan, at det kun er pengeinstitutter m.v., der er omfattet af undtagelsen. For det tredje skal lånet være sædvanligt. Hvad ordet sædvanlig referer til, er imidlertid uvist. Umiddelbart forudsætter det, at der kan foreligge usædvanlige lån fra et pengeinstitut, og dette er vel næppe tilfældet?! 6.3 Lovlig selvfinansiering Den sidste undtagelse til en er lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens 206, stk. 2. Denne henvisning kom ind i forbindelse med afgivelse af betænkningen den 6. september Muligheden for lovlig selvfinansiering i selskabsloven havde til formål at lette erhvervslivets muligheder for O:\jurist\BR\ \.docx

13 13 af 22 et generationsskifte af en virksomhed, der drives i selskabsform. Hvis dette blev undergivet, vil det være begrænsende. Dette har ikke været hensigten. Henvisningen til selskabslovens 206, stk. 2, forudsætter også, at alle betingelser heri skal opfyldes. I selskabslovens 206, stk. 2, er der henvist til stk. 3, og Dette betyder, at man skal udarbejde følgende tiltag for at gennemføre en transaktion som lovlig selvfinansiering. Der skal foretages en kreditvurdering af den kreds, der modtager selskabets økonomiske bistand, jf. selskabslovens 206, stk. 3. Generalforsamlingen skal godkende dispositionen, jf. selskabslovens 207. Det centrale ledelsesorgan skal lave en skriftlig redegørelse til brug for generalforsamlingsbeslutningen, jf. selskabslovens 207, stk. 1. Den pågældende redegørelse skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. selskabslovens 207, stk. 3. Selvfinansiering må ikke overstige, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til selvskabets økonomiske stilling, jf. selskabslovens 208, stk. 1. Da selvfinansiering kun må udgøre et beløb, der kan anvendes til udlodning af udbytte, jf. selskabslovens 180, stk. 2, jf. 208, 1. pkt. Ydelsen af økonomisk bistand skal ske på sædvanlige markedsmæssige vilkår, jf. selskabslovens 209. Er disse civilretlige betingelser i selskabsloven ikke opfyldt, vil undtagelsen ikke være opfyldt, og selvfinansieringen vil udløse. 7 REPARATION Under hensyntagen til den ret voldsomme, som der kan gennemføres, er der ingen tvivl om, at praksis omkring reparation af transaktionen vil komme til at fylde meget fremadrettet. Reparation kan principielt ske på tre måder, nemlig ved rettelse af åbenlyse fejl, efterfølgende lønkørsel eller en decideret anmodning om omgørelse. 7.1 Fejl I forbindelse med L 199 s behandling er der blevet forespurgt til mulighederne for at korrigere åbenlyse fejldispositioner. Principielt er der ikke selskabsretligt mulighed for dette der vil være tale om ulovlige aktionærlån, men på trods af dette synes der alligevel skatteretligt at være plads hertil. I L 199, bilag 2, side 19, anfører skatteministeren følgende: Hvis en disposition er ugyldig, uvirksom eller beror på en fejlekspedition, skal der ikke søges om omgørelse. En fejlagtig udbetaling kan skattemæssigt annulleres uden brug af omgørelsesmuligheden i skatteforvaltningsloven. I bilag 11, side 6, er der anført følgende. O:\jurist\BR\ \.docx

14 14 af 22 Formålet med af aktionærlån m.v. er at fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån. Dette formål ville i vidt omfang forspildes, hvis en uden videre kan ophæves ved tilbagebetaling, f.eks. i tilfælde af, at SKAT forhøjer aktionærens indkomst med lånet. Hvis lånet er opstået ved en fejldisposition, eller hvis betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens 29 er opfyldt, kan en efter ligningslovens 16 E undgås ved tilbagebetaling af lånet. I bilag 14, side 4, er der anført følgende: Hvis lånet er opstået ved en ekspeditionsfejl, eller hvis betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens 29 er opfyldt, kan efter ligningslovens 16 E undgås ved tilbagebetaling af lånet. Endelig er der i bilag 21, side 8, anført: Adgangen til at rette fejl eller søge omgørelse følger af de almindelige regler herom. Hvis lånet er opstået ved en ren fejlekspedition, kan fejlet rettes uden at søge omgørelse efter skatteforvaltningslovens 29. Hvis der ikke tale om ren fejlekspedition, er adgangen til omgørelse afhængig af, om betingelserne i skatteforvaltningslovens 29 er opfyldt. De forskellige høringssvar forudsætter utvivlsomt, at man kan rette rene fejlekspeditioner samt ugyldige aftaler. Hvad et præciser område kommer til at blive for såkaldte rene fejlekspeditioner er imidlertid uvist. Det kunne være åbenlyse fejl, hvor man kommer til at sætte beløbet ind på forkerte konti, f.eks. et pengeinstituts håndtering af et beløb. De elementer, der sandsynligvis vil komme til at få ind i en vurdering af, om der er tale om en fejlekspedition må være for det første, hvad baggrunden for dispositionen er, for det andet hvor stort et beløb, der er tale om, og for det tredje hvor hurtigt man reagerer i forhold til dispositionens gennemførelse. Er der tale om en fejldisposition i millionklassen, kræver det utvivlsomt hurtig reaktion, mens en mindre fejlekspedition, f.eks. i banken, givetvis uden de store problemer kan repareres. 7.2 Efterfølgende løn Sædvanligvis aflønnes ansatte med månedsløn. I det omfang der derfor laves transaktioner i løbet af en måned, og hvor man ved månedens udgang konstaterer, at en ansat, der også er aktionær, har trukket rigeligt ud, kan man rejse spørgsmål ved, hvorvidt man principielt blot kan hæve lønnen for den pågældende måned og i den forbindelse undgå dobbelt hos aktionæren. Besvarelse af dette spørgsmål beror efter min vurdering på, om den pågældende transaktion reelt skulle have medført en anmærkning i regnskabet om supplerende oplysninger om ulovligt aktionærlån eller ej. Hvis man må lægge til grund, at dette ikke er tilfældet, fordi det ikke er et ulovligt aktionærlån selskabsretligt, må man også kunne fjerne udlånet ved at lave det som en lønkørsel. O:\jurist\BR\ \.docx

15 15 af 22 Det pågældende område kan givetvis næppe udstrækkes til mere end inden for en måned. Konstaterer man derfor først forholdet i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for et indkomstår er der ingen tvivl om, at beløbet ikke kan fjernes ved en lønkørsel. Beløbet er et aktionærlån, der undergives, forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det afgørende er altså, hvad der er foretaget på dispositionstidspunktet. Hvis der på dispositionstidspunktet er tale om lån, er den omfattet af sreglen, er der tale løn, vil det blot blive beskattet som løn. Lån, der ikke er aftalt noget om på dispositionstidspunktet, vil altså blive omfattet af LL 16 E og den deraf følgende. I et høringssvar 13 foreligger der imidlertid et bidrag, der giver anledning til bemærkninger. Kan det bekræftes, at det ikke har yderligere skattemæssige konsekvenser, hvis en af selskabet privat udgift i første omgang bogføres på en mellemregningskonto og først efterfølgende udgiftsføres som løn? Spørgsmålet skal ses i lyset af, at omposteringen til løn ofte først vil ske i forbindelse med regnskabsafslutningen. Hvis det lægges til grund, at det i eksemplet nævnte udgift på kr., betales i august 2012 og først omposteres til løn i januar 2013, men med virkning for regnskabsåret 2012, vil hovedaktionæren være skattepligtig af beløbet i 2012, ligesom selskabet har skattemæssige fradrag for den yderligere lønudgift i Selskabet vil således skulle lønangive (indberette) beløbet for hovedaktionæren, men ville ellers ikke skulle foretage yderligere, idet selskabet dog hæfter for den ikke indeholdte kildeskat, jf. ovnefor. Kommentar Forudsat at betingelserne for at behandle beløbet som løn i øvrigt er opfyldt, kan det bekræftes, at der vil være tale om en fradragsberettiget lønudgift allerede på det tidspunkt, hvor selskabet betaler aktionærens private udgifter og bogfører beløbet som en gæld til selskabet. Det har ikke yderligere skattemæssige konsekvenser, at selskabet efterfølgende formelt set bogfører beløbet som løn. Selskabet vil være indeholdelsespligtigt og hæfte for A-skat efter de almindelige regler herom. Det pågældende udsagn fra skatteministeren må skulle forstås sådan, at er det aftaleretlige grundlag på plads på det tidspunkt, hvor dispositionen foretages, f.eks. fordi man i en direktøraftale har aftalt, at selskabet afholder direktørens private udgifter til børnepasning, madindkøb eller lignende, vil disse private udlæg først kunne opgøres senere, men skal i det hele behandles som løn, både skatteretligt og selskabsretligt. I så fald vil dispositionen slet ikke være omfattet af LL 16 E, men alene skulle beskattes efter de almindelige regler herom. 13 L 199, bilag 16, side 2 og 3 O:\jurist\BR\ \.docx

16 16 af 22 Der er imidlertid ikke grundlag for at udstrække det pågældende svar til, at man generelt ved en efterfølgende disposition kan lave en ny aftale om, at det udbetalte beløb, som f.eks. er udbetalt for 6 måneder siden, nu kvalificeres som løn. Er det juridiske grundlag ikke på plads på udbetalingstidspunktet, vil lånet skulle behandles selskabsretligt som et lån og skatteretligt være omfattet af LL 16 E. Afgørende er altså formgrundlag og status i forhold til udbetalingstidspunktet. 7.3 Omgørelse SFL 29 Forarbejderne forudsætter utvivlsomt, at en måde at reparerer en disposition på er omgørelse. Omgørelse skal ske med afsæt i SFL 29. SFL 29 angiver, at omgørelse er muligt, hvis en privatretlig disposition ønskes ændret, og hvor følgende betingelser er opfyldt: Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare de udskudte skatter. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige. Dispositionen skal være lagt klart frem for myndighederne. De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkelt og overskuelig, og Alle, der skatteretligt vil blive berørte af en tilladelse om omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen. Umiddelbart synes betingelse nr. 1, 4 og 5 alle at være opfyldte. Problemområderne bliver givetvis den anden og tredje bullet. I relation til at tingene skal være lagt frem, vil denne betingelse givetvis også være opfyldt i en række situationer. Foreligger der et ulovligt aktionærlån, skal der jo i regnskabet afgives supplerende oplysninger herom, forudsat at der foreligger revisionspligt, og i den situation har man i hvert fald sagt, at der er et problem. Det reelle problem kredser sig derfor givetvis om nr. 1. I forarbejderne er der forskellige bemærkninger herom Forarbejdernes behandling af omgørelsesmuligheder I bemærkningerne til L 199, 1, nr. 2, er der anført følgende: Der vil efter omstændighederne være adgang til omgørelse efter skatteforvaltningslovens 29. De skattemæssige virkninger af at optage et aktionærlån må som udgangspunkt forventes at være forudsat på dispositionstidspunktet, hvis der er en klar almindelig kendt lovregel herom. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af, om betingelsen for omgørelse er opfyldt. Det pågældende udsagn indikerer, at bullet nr. 2 næppe er opfyldt på noget tidspunkt. I bilag 21, side 8, er der som supplement hertil anført følgende: O:\jurist\BR\ \.docx

17 17 af 22 Hvis det må antages, at aktionæren i den konkrete situation ikke var vidende om de skattemæssige konsekvenser ved at optage lånet, vil der være mulighed for omgørelse. I den vurdering vil indgå, hvorledes lånet er opstået. Ifølge udsagnet fra forarbejderne indikerer en del, at det er meget vanskeligt at få tilladelse til omgørelse. Udsagnet i bilag 12, side 8, indikerer derimod, at man måske mere skal se på baggrunden for låneoptagelsen frem for det konkrete kendskab til retsreglerne. Hvis sidstnævnte er udtryk for den måde, som tingene bliver praktiseret på, bliver praksis givetvis til at leve med. Det er dog ikke oplagt, at det er sort/hvidt, jf. en bemærkning i bilag 2, side 25 om tilsvarende problemstilling. Der er her anført følgende: I så fald vil udgangspunktet være, at betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt, men en konkret vurdering kan dog føre til andet resultat. Det bliver spændende at iagttage praksis på det pågældende område, herunder hvor hård en praksis SKAT vil anlægge i disse ikke uvæsentlige sager. 8 INDEHOLDELSE AF KILDESKAT Alt afhængig af hvordan transaktionen rent faktisk beskattes, dvs. som løn, udbytte eller tilskud, vil der i de to førstnævnte situationer kunne være en pligt til at skulle indeholde en kildeskat fra det udbetalende selskab. I flere omgange er dette bekræftet, jf. f.eks. L 199, bilag 16, side 2, hvor skatteministeren angiver, at den manglende indeholdelse af foreløbig skat skal praktiseres på samme måde som ved tilsvarende manglende indeholdelse af a-skat eller udbytteskat, altså med andre ord de helt almindelige regler finder anvendelse. Det samme følger af bilag 21, side 8. I det følgende sættes der fokus på de udfordringer, som dette medfører. 8.1 Løn Behandles det pågældende beløb som løn, skal der indeholdes a-skat inden for de i kildeskatteloven angivne frister. Dette betyder, at selskabet skal lønangive det pågældende beløb over for den fysiske person, men vil ellers ikke skulle foretage sig yderligere. Selskabet vil som arbejdsgivere være indeholdelsespligtig og vil hæfte for a-skatten efter de almindelige regler. 8.2 Udbytte På tilsvarende måde som ved løn vil en manglende indeholdelse af kildeskat skulle behandles efter de almindelige regler. Selskabet skal således angive, at der er udloddet udbytte til den pågældende fysiske person og vil naturligvis hæfte for beløbet som sådan. O:\jurist\BR\ \.docx

18 18 af 22 Selskabets rubricering af beløbet er som udgangspunkt styrende for, hvordan det skal behandles. Hvis selskabet oprindeligt indberetter det som en udlodning, beskattes det som en udlodning, medmindre lånet burde have været behandlet som en lønudgift. I så fald vil man kunne ændre på det efterfølgende, jf. bl.a. bilag 7, side Følgekonsekvenser af manglende indeholdelse Den manglende indeholdelse af kildeskat udløser flere konsekvenser. For det første er det potentielt straffebelagt, idet indeholderen kan få en bøde, jf. skattekontrollovens 14, stk. 5 og 6, om de nye niveauer for manglende indberetning herom. Ved manglende indeholdelse af kildeskatten er altså i sig selv strafbar med en ikke uvæsentlig bøderisiko til følge. For det andet vil denne bøderisiko og potentielle hæftelse for skatten medføre, at man i regnskaber, der er undergivet revisionspligt skal afgive supplerende oplysninger, jf. erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 2. Herudover skal det pågældende aktionærlån eventuelt omtales, hvis det i øvrigt er et ulovligt aktionærlån. Endelig kan der være en tredje mangel, nemlig at selskabet ikke har indberettet den pågældende løn. Den manglende indberetning er i sig selv bødebelagt efter skattekontrollovens regler og skal derfor også medtages som en supplerende oplysning i regnskabet. Samtlige tre forhold er altså straffebelagt og kan udløse en potentiel bøde. 8.4 Skat af den manglende skat I det omfang et beløb er udlånt fra selskab til en fysisk person og der ikke er sket indeholdelse af kildeskatten, og skatten ej heller er afregnet, vil selskabet som långiver/lønudbetaler, udbytteudloddende selskab, hæfte for den manglende afregnede skat. På det praktiske plan kan man her forstille sig flere forskellige scenarier. For det første kan man forestille sig det eksempel, at selskabet blot hæfter i en eller anden given periode, men at den fysiske person selv afregner skatten. Spørgsmålet er i den relation, om den potentielle hæftelse, som kan betragtes som en sikkerhedsstillelse vil udløse efter LL 16 E. Den anden vinkel, der kan anlægges, er, om det forhold, at selskabet rent faktisk afregner den pågældende skat på vegne af den fysiske person, ikke er at betragte som en nyt lån med yderligere til følge. I bilag 16, side 2, er der spurgt om følgende: O:\jurist\BR\ \.docx

19 19 af 22 Kan et bekræftes, at det regreskrav, som selskabet erhverver mod hovedaktionæren, når og hvis SKAT gør hæftelsen gældende over for selskabet, udgør et nyt aktionærlån og derfor bliver omfattet af den foreslåede 16 E? Kommetarer Idet aktionærens gæld til selskabet er afhængig af, hvorledes opkrævning af den ikke-indeholdte skat gennemføres, er udgangspunktet, at der i det nævnte tilfælde ikke vil være tale om et nyt skattepligtigt aktionærlån. Svaret giver ikke umiddelbart mening i situation 2, hvor selskabet rent faktisk betaler skatten for aktionæren, vil der opstå en mellem regning mellem aktionær og selskab. Ud fra en ordlydsfortolkning må dette skulle behandles som et nyt lån efter LL 16 E. I det omfang det er situation 1, der berøres, hvor man blot har den potentielle hæftelse, kan det tiltrædes, at dette ikke medfører. Hæftelsen er jo en refleksvirkning af rubriceringen af beløbet. Det bemærkes i den forbindelse, at formuleringen i bilag 16, side 2, alene angiver, at det er udgangspunktet, at der ikke vil være tale om et nyt lån. Hvis selskabet har betalt den private skat, og denne skat ikke i kontinuitet heraf afregnes, vil der efter min vurdering foreligge et nyt lån med den konsekvens, at det udløser efter LL 16 E. Hvor lang tid/frist, der indrømmes for at udligne det pågældende lån, kan ikke angives præcist. 9 BEGRÆNSET SKATTEPLIGT HOS LÅNTAGER LL 16 E omfatter både danske og udenlandske selskaber samt både danske og udenlandske aktionærer. I det omfang der er tale om et dansk selskab, der låner et beløb ud til en udenlandsk aktionær, kan der indtræde begrænset skattepligt. 9.1 Løn Begrænset skattepligt af løn kan indtræde, hvis kriterierne i KSL 2, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Erhverves der indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet for en virksomhed, der har hjemsted i Danmark, vil der indtræde begrænset skattepligt til Danmark, med den konsekvens, at det udbetalende selskab skal indeholde kildeskat til Danmark. Afgørende for pligten til at indeholde kildeskat beror naturligvis på, at rammen i KSL 2, stk. 1, nr. 1, nu også engang er opfyldt. Såvel arbejdet skal være udført i Danmark som for en dansk arbejdsgiver. 9.2 Udbytte Fysiske personer er begrænset skattepligtige af udbytte omfattet af LL 16 A, stk. 1 eller 2, eller afståelsessummer omfattet af LL 16 B, stk. 1, jf. KSL 2, stk. 1, nr. 6. Udgangspunktet er derfor også, at der i relation til ikke-ansatte kapitalejere indtræder begrænset skattepligt af udbytte, når der er tale om fysiske personer. Man må derfor forvente, at man i relation til grænseoverskridende forhold givetvis vil forsøge at rubricere det som maskeret udbytte frem for løn, da Danmark herved i større udstrækning end ved løn vil kunne få en automatisk sret af det udbetalte beløb. O:\jurist\BR\ \.docx

20 20 af Øvrige transaktioner - tilskud Er den udenlandske person hverken ansat eller aktionær i det pågældende selskab, men skal vedkommende alligevel undergives, er der ikke i dansk ret hjemmel til at statuere begrænset skattepligt af den pågældende person. En sådan tilskudssituation vil altså ikke udløse skat i Danmark og vil ej heller udløse fradrag i selskabet. 10 DOBBELTBESKATNING ER DET RELEVANT VED AKTIONÆRLÅN? I bemærkningerne 14 er der anført følgende: En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående f.eks. ægtefælle til en aktionær med bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til Ligningslovens 2, også af forslaget. Hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person kan efter praksis anses for at have passeret den nærtstående aktionær med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske hos aktionærerne af udbytte eller løn. Mellem ægtefæller vil der ikke skulle ske yderligere, men i andre tilfælde vil det afhængigt af relationen mellem parterne kunne forekomme, at også låntager bliver skattepligtig, som hvis låntageren havde modtaget et beløb uden tilbagebetalingspligt fra selskabet. Det pågældende citat indikerer umiddelbart, at sker dobbelt ved lån til nærtstående. Foretages der f.eks. et udlån til et barn, vil udlånet altså først blive beskattet hos den af forældrene, der har kontrol over selskabet og derpå som en gaveoverførsel til det pågældende barn. I forbindelse med lovforslagets behandling er der spurgt ind til det pågældende punkt, jf. L 199, bilag 11, side 4 og 5. Der er her spurgt til følgende situation: Det er uklart, hvad der vil ske, hvis ægtefællen i eksemplet ejer én aktie i det långivende selskab. Forslaget synes at indebære, at ægtefællen (med én aktie), som modtager lånet selv bliver udbyttebeskattet af lånet, men bliver ægtefællen med den bestemmende indflydelse fortsat (også) beskattet, og vil resultatet blive et andet, hvis der er tale om en nærtstående uden for ægteskab (eksempelvis mellem en far og dennes datter)? Da bemærkningerne indeholder det nævnte eksempel, bør retsstillingen i de nævnte relationer tydeliggøres. Kommentarer Beskatningen af aktionærlån skal ske efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Dvs., at en skal ske på samme måde, som hvis den pågældende person havde modtaget et tilsvarende kontantbeløb fra selskabet. De anførte bemærkninger er udtryk for, at praksis om af maskeret udlodning vil være vejledende. Der kan derfor ikke gives en udtømmende beskrivelse af retsstillingen, da der i sager om maskeret udlodning indgår en konkret vurdering af alle omstændigheder i sagen. Der er fra domspraksis eksempler på af såkaldt skævdeling af en udlodning, hvis udlodningen ikke er sket i samme for- 14 Lovforslag L 99 af 14. august 2012, bemærkningerne til 1, nr. 2. O:\jurist\BR\ \.docx

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013 Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis Advokat Jan Steen Hansen 30. Januar 2013 Omgørelse og selvangivelsesomvalg Lovbestemmelserne Omgørelse Skatteforvaltningslovens 29: I det

Læs mere

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Beskatning af aktionærlån. En analyse og vurdering af de skatteretlige og selskabsretlige udfordringer ved indførsel af LL 16 E.

Beskatning af aktionærlån. En analyse og vurdering af de skatteretlige og selskabsretlige udfordringer ved indførsel af LL 16 E. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences Juridisk Institut - Cand. Merc. Aud. Kandidatafhandling Afleveringsdato: 1. november 2013 Beskatning af aktionærlån En analyse og vurdering af de skatteretlige

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor A. Den 12. december 2013 blev der i Sag nr. 41/2013 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978. Den 5. juli 2010 blev i sag nr. 38/2009 A mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 7. juli 2009 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

AALBORG, MAJ 2013 AALBORG UNIVERSITET ERHVERVSJURA

AALBORG, MAJ 2013 AALBORG UNIVERSITET ERHVERVSJURA AF AKTIONÆRLÅN AF MARK HELLERUP OLSEN & RASMUS SEJER-NIELSEN KANDIDATSPECIALE OM SELSKABSSKATTERET I DANMARK ERHVERVSJURA, AALBORG UNIVERSITET, 2013 BEBBESKATNING AALBORG, MAJ 2013 AALBORG UNIVERSITET

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Regelanvendelse. Holdingselskaber

Regelanvendelse. Holdingselskaber UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse

Læs mere

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det?

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Af advokat Mette Rude Clemmensen, DRACHMANN ADVOKATER I/S Den 1. januar 2007 blev der foretaget ændringer i reglerne om deling af pensioner ved skifte

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Svar på early warning i forbindelse med aktielån

Svar på early warning i forbindelse med aktielån Notat 23. september 2015 J.nr.15-2051530 Selskab, Aktionær og Erhverv PTT, MJR Svar på early warning i forbindelse med aktielån Sag Skatteministeriet har den 7. juli 2015 modtaget en early warning fra

Læs mere

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 Ændring af Selskabsloven Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 ÆNDRING AF SELSKABSLOVEN Folketinget har den 16 maj 2013 vedtaget en revision af selskabsloven. Dele af lovændringen kræver tilpasning af Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven Skatteudvalget 2011-12 L 199 Bilag 24 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2011-12 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 6. september 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven,

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE Ved advokat Torben Buur - DAHL Herning DISPOSITION SITUATION 1. INTRO SKATTEPLIGT TIL DK 2. HVAD ER ARBEJDSUDLEJE 3. BESKATNING

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Torsdag den 1. maj 2014 er sidste frist for rettelse af årsopgørelsen for ikke-erhvervsdrivende.

Torsdag den 1. maj 2014 er sidste frist for rettelse af årsopgørelsen for ikke-erhvervsdrivende. STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation april 2014 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 131 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. marts 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.:

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

NYT GENERATIONSSKIFTE OMSTRUKTURERING

NYT GENERATIONSSKIFTE OMSTRUKTURERING NYT GENERATIONSSKIFTE OMSTRUKTURERING FEBRUAR 2011 INDHOLD Lovforslag L 84 verserer fortsat betænkning på vej 2. fase af selskabsloven træder i kraft den 1. marts 2011 Aktietab koncernintern kapitalforhøjelse

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

VEJLEDNING OM. uddelinger

VEJLEDNING OM. uddelinger VEJLEDNING OM uddelinger UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Hvad kan anvendes til uddelinger... 2 3. Pligt til at foretage uddelinger... 3 4. Hvornår besluttes rammen

Læs mere

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold:

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: Regnskab Forlaget Andersen 8.6 Tilgodehavender Af revisor Lasse Glud Dybbøl, Beierholm lgd@beierholm.dk Indhold Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: 1. Generelt om tilgodehavender

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 26/2013 22.03 11.04 2013

TimeTax NYHEDSBREV 26/2013 22.03 11.04 2013 Kolonihavehus beskatning af andelsbevis og fritagelse for beskatning Side 1 Aktionærlån lidt klogere på den skattemæssige behandling? Side 2 Kolonihavehus beskatning af andelsbevis og fritagelse for beskatning

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde NYT Nr. 10 årgang 6 OKTOBER 2009 SKAT generationsskifte omstrukturering I denne måneds nyhedsbrev omtaler vi følgende: Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger. Af advokat (L) Helle Porsfelt

Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger. Af advokat (L) Helle Porsfelt 1 Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger Af advokat (L) Helle Porsfelt hhp@hulgaardadvokater.dk Folketinget vedtog som bekendt indgrebet i virksomhedsordningen (L 200 2013/14)

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS

Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS Nils Kjellegaard Jensen Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS Nyt Juridisk Forlag Forord 11 Kapitel 1. Former for lovlig uddeling af selskabsmidler 13 Kapitel 2. Ulovlig/maskeret

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov 1 DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG? LEGALITETSPRINCIPPET Kravet om lovhjemmel Den formelle lovs princip LOVLIG SKATTETÆNKNING Ret

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere