Integrationsloven gælder for nyankomne flygtninge og familiesammenførte i de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse.

Transkript

1 a

2 Indhld Frmålet med vejledningen... 3 Lvgivning... 3 Sådan får barnet en plads i daginstitutin... 4 Indskrivning i flkesklen... 5 Øknmi... 6 Det første møde med frældrene... 6 Gde idéer til det generelle pædaggiske arbejde... 9 Hvis barnet viser tegn på mistrivsel/traumatisering... 9 Tlkning Sprgstimulering Tsprgsknsulent Sundhedsplejen Tandplejen Integratinsteamet Her kan familierne gså hente hjælp Gde links g hjemmesider Side 2

3 Frmålet med vejledningen Denne vejledning henvender sig til daginstitutiner g skler, der dagligt arbejder på at give nyankmne børn g deres frældre en gd start i en dansk daginstitutin eller skle. Alle børn har brug fr tryghed mkring sig fr at kunne trives g udvikles. Det er især afgørende fr et nyankmmet tsprget barn, hvr alt er nyt g ukendt - ikke mindst sprget. Hvert barn g dets familie kmmer med frskellige ressurcer g baggrund, g den pædaggiske g læringsmæssige praksis må derfr tilpasses efter behv. I dette lys skal denne vejledning ses sm ngle gde vervejelser, sm den enkelte daginstitutin kan reflektere ver g plukke i. Lvgivning Integratinslven Integratinslven er den lvgivningsmæssige ramme fr integratinen af: Flygtninge Familiesammenførte Udlændinge Lvens verrdnede frmål er skabe rammerne fr, at udlændinge, sm får phldstilladelse i Danmark, gennem en målrettet integratinsindsats, bliver intrduceret til det danske samfund på en hensigtsmæssig måde, g at de ved denne indsats bliver ydende g deltagende medbrgere i det danske samfund på lige fd med øvrige brgere. Integratinslven gælder fr nyankmne flygtninge g familiesammenførte i de første 3 år efter, at de har fået phldstilladelse. Integratinslven g Lv m danskuddannelse fr vksne udlændinge m.fl. er centrale lve fr nyankmne flygtninge g familiesammenførte, men flygtninges livsvilkår i Danmark påvirkes gså af anden lvgivning. Det kan være lvgivning, der gælder fr alle brgere i Danmark, eller særlige regler sm fx regler fr undervisning af tsprgede elever. Arbejdskraftens frie bevægelighed Arbejdskraftens frie bevægelighed er et grundlæggende princip i EU. Det er fastsat i artikel 45 i traktaten m Den Eurpæiske Unins funktinsmåde g er blevet udviklet gennem den afledte EUlvgivning g Dmstlens retspraksis. Sm EU-brger har du ret til at: søge arbejde i et andet EU-land arbejde uden arbejdstilladelse b der, mens du arbejder phlde dig der gså når dit ansættelsesfrhld phører blive behandlet på lige fd med landets egne brgere med hensyn til adgang til arbejde, arbejdsvilkår g alle andre sciale ydelser g skattefrdele Den frie bevægelighed fr arbejdstagere gælder generelt gså fr de lande, sm indgår i Det Eurpæiske Øknmiske Samarbejdsmråde (EØS-lande): Island, Liechtenstein g Nrge. Brgere fra Nrden, EU- eller øvrige EØS-lande er ikke mfattet af integratinslven. Indvandrere En indvandrer er en generel betegnelse fr en udlænding, der har phldstilladelse i Danmark. Indvandreren er født i udlandet, g begge hans eller hendes frældre er udenlandske statsbrgere. Ordet "indvandrer" bruges ikke m flygtninge eller familiesammenførte. Side 3

4 Definitiner Flygtning En flygtning er en persn, hvis ansøgning m asyl er imødekmmet, g sm dermed har fået phldstilladelse sm flygtning. Fr at få sin ansøgning m asyl imødekmmet, kræver det, at man i hjemlandet er frfulgt på grund af race, religin, plitiske aktiviteter eller lignende samt risikerer at miste livet, blive fængslet, trtureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder. Familiesammenføring Familiesammenføring er når en persn, under bestemte betingelser, får sin familie til landet. Tilladelse til familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle kræver nrmalt, at ægtefællen pfylder en række betingelser. Det er uanset, m den ægtefælle der br i Danmark er dansk statsbrger eller ej. Det er Udlændingeservice, der giver tilladelserne. En del af de flygtninge, der får asyl i Danmark, har familie, der stadig phlder sig i hjemlandet eller har søgt tilflugt i et andet land. Familien er blevet adskilt i frbindelse med flugten g må fte leve i lang g usikker ventetid, før de kan blive genfrenet. Sådan får barnet en plads i daginstitutin Alle kmmunes daginstitutiner har et ansvar fr, at nyankmne børn g deres familie får en gd start i en dansk daginstitutin. Derfr frsøger Pladsanvisningen så vidt muligt at frdele børnene på flere institutiner, så pgaven løses af daginstitutinerne i fællesskab. Flygtningebørn Når Ikast-Brande Kmmune får visiteret en flygtningefamilie med børn i 0-6 års alderen giver Integratinsteamet Pladsanvisningen besked. Pladsanvisningen får de plysninger, der er til rådighed m familien. På det første møde med Integratinsteamet får familien udleveret ansøgningsskemaer i papirfrm, g får hjælp til at udfylde Ansøgning m ptagelse i dagtilbud g Ansøgning m øknmisk fripladstilskud. Integratinsteamet sender papirerne til Pladsanvisningen, der sørger fr den videre behandling. Når der er fundet en plads til barnet kntakter Pladsanvisningen daginstitutinen g videregiver plysningerne m familien. I ngle tilfælde bliver familien midlertidig bligplaceret i første mgang. Derfr kan daginstitutinen kmme ud fr, at barnet kun er i institutinen i en krt peride, g skal flytte, hvis familien får tildelt en permanent blig et andet sted i kmmunen. Familiesammenførte børn Når familiesammenførte børn kmmer hertil får kmmunen ikke besked i frvejen. Derfr er det ikke muligt at gøre de samme frberedelser - eksempelvis at finde en plads i daginstitutin til barnet. Sammenførte familier skal selv sørge fr at skrive deres barn p til en plads i dagtilbud via den digitale pladsanvisning. Når barnet kmmer på ventelisten, er Pladsanvisningen ikke altid klar ver, at der er tale m et barn fra en familiesammenført familie. Barnet tildeles derfr en plads sm alle andre på ventelisten. Familiesammenførte ægtefæller skal starte på sprgskle inden fr max. 30 dage, g derfr kan der være behv fr en plads i dagtilbud med krt varsel. Side 4

5 Indskrivning i flkesklen Tilflyttere fra udlandet har uanset statsbrgerskab ret til indskrivning i flkesklen g undervisningspligt, hvis phldet i Danmark frventes at vare i mindst 6 måneder jf. flkesklelvens 32. Eleven kan henvises til en anden skle end distriktssklen, hvis det ved ptagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behv fr sprgstøtte i frm af dansk sm andetsprg, g det vurderes at være pædaggisk påkrævet at henvise eleven. I Ikast-Brande Kmmune indskrives alle flygtninge- g familiesammenførte børn sm udgangspunkt på distriktssklen. Flygtningebørn Integratinsteamet henvender sig til Skleafdelingen ved Tina Thisgaard m, at der mdtages en flygtningefamilie, sm har sklebørn. Tina sender en rientering videre til Kim/Lisbeth i Skleafdelingen. Når bligplaceringen er kendt, fremsender Integratinsteamet igen besked m, hvr barnet skal b. Tina kntakter derefter distriktssklen, hvr barnet skal gå. Herefter aftaler sklen et møde med familien, evt. med deltagelse af en tlk. Uledsagede børn under 18 år er en sag i Børne- g Familieafdelingen. Familiesammenførte børn Hvis Integratinsteamet får kendskab til et familiesammenført barn i sklealderen rienteres Tina Thisgaard på Børne- g Undervisningsmrådet. Tina Thisgaard sender en mail til distriktssklen, hvr barnet skal gå. Herefter aftaler sklen et møde med familien, evt. med deltagelse af en tlk. Henvender familien sig direkte til sklen udenm Integratinsteamet skal sklen kntakte Tina Thisgaard. Der tjekkes p på familien i Flkeregistret g hvilket skledistrikt, familien hører til. Derefter aftaler sklen et møde med familien, evt. med deltagelse af en tlk. Familiesammenførte ægtefæller skal starte på sprgskle inden fr max. 30 dage, g derfr kan der være behv fr en plads i skle med krt varsel. Mdtagerklasser (frem til 31. juli 2016) Sm udgangspunkt indskrives børn i indsklingsalderen på distriktssklen. Når barnet er i aldersgruppen 4. til g med 9. klasse, fretages der en individuel vurdering af, m barnet skal starte i en mdtagerklasse eller i en almindelig klasse på distriktssklen. Ikast-Brande Kmmune har mdtagerklasser på tre skler: Vestre Skle (Ikast) Ejstruphlm Skle Præstelundsklen (Brande) Mdtageklasserne giver eleverne basisundervisning i dansk sm andetsprg. Basisundervisning gives til elever, der ikke har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprg til at kunne deltage i den almindelige klasseundervisning. Der er tale m undervisning, der i sit udgangspunkt er rettet md at lære sprg. Basisundervisningen skal phøre senest efter 2 års undervisning, hvrefter eleverne skal være fuldt udslusede i en almindelig klasse evt. med supplerende støtte i dansk sm andetsprg. Eleverne tilknyttes mdtagerklassen sm enten aktiv eller passiv. Aktive elever har skemalagt undervisning mens passive elever, ifølge aftale med klasselæreren, tilbydes kurser/wrkshps ud fra elevens behv. Der tilknyttes en primær kntaktpersn fra mdtagerklassen til den enkelte elev. Side 5

6 Frslag til rganisering fra 1. august 2016 Mdtagerklasserne nedlægges, g det enkelte barn integreres i distriktssklen. Der kan stadig samarbejdes på sklerne m at prette det bedste tilbud til flygtninge- g familiesammenførte børn. Øknmi fra mdtagerklasserne tilføres inklusinspuljen Øknmi Der udbetales et engangsbeløb, når et flygtningebarn eller en familiesammenført barn starter i daginstitutin eller skle. Beløbet er fastsat til: Daginstitutiner Skler kr kr. Beløbet udbetales, når daginstitutinen eller sklen har indsendt dkumentatin i frm af navn, CPR. nr. g hvrnår barnet er startet. Børn, der er født i Danmark udløser ikke et engangsbeløb. Dkumentatinen skal sendes til: Integratinsteamet Bjarne Nørgaard Jensen bjjen@ikast-brande.dk Det første møde med frældrene Daginstitutinen Inden barnet starter i daginstitutinen uanset m det er et flygtningebarn eller familiesammenført barn - inviteres frældrene til et pstartsmøde sammen med en tlk. Frmålet med mødet er at sikre, at alle parter får en gd start i daginstitutinen. På mødet er der mulighed fr, at man kan drøfte barnets histrie g baggrund g få afdækket m barnet har ngle særlige behv, pædaggen skal være pmærksm på. Det kan være meget frskelligt, hvad frældrene har behv fr at frtælle. Hvis det er en flygtningefamilie, skal man være pmærksm på, at ngle frældre ikke har lyst til at tale m de plevelser, de har med sig. Denne viden er ikke en frudsætning fr, at man kan hjælpe barnet i trivsel. Nedenstående punkter er til inspiratin: Hvr lang tid har I været i DK Amme-børn Hvr har børnene phldt sig inden landing i DK Vejen til DK Landsby/by familier Analfabeter Infrmatiner vedr. kulturbaggrund hvad flygter de fra g hvrdan Er barnet tidligere blevet passet ude af andre, g hvrdan reagerede barnet der? Er der tryghedsbjekter (bamser el. lign.), der er gde at have med i daginstitutinen? Sundhedsmæssige plysninger (læge/tandlæge) Infrmatiner til familien Frældrene kender ftest ikke til indhld g rutiner i en daginstitutin. Derfr er det en gd idé at afklare frventninger g ønsker. Film fra hjemmesiden tit-hlstebr.dk kan bruges til frældreinfrmatin m en daginstitutin. Overvej hvrdan frældrene skal infrmeres m daginstitutinen. Ngle vil kunne rumme meget g fr andre vil det være bedre at blive infrmeret hen ad vejen. Side 6

7 Generelle infrmatiner: Åbne-/lukketider Tøj (g skiftetøj), der passer til årstiden ude g inde Måltider Tlf. nr. Er I frældre i tvivl, så spørg endelig persnalet Infrmatiner til familien hen ad vejen/ting de kan få brug fr hjælp til: Betaling hvrdan pkræves Madrdning betaling Tandplejen hvr hvrdan det er gratis Sundhedsplejen hvem hvrdan det er gratis Hvad serveres der i inst. (er der mulighed fr ikke svinekød) Der tages hensyn til allergier Børnene tages ikke med i Kirke/Mske/Tempel uden frældres accept Ferie g fridage/lukkedage Ferie hva så hvr kan barnet passes Børnene bliver hjemme ved sygdm Hvr ringes der til ved sygdm/fravær Hvrfr, daginstitutin (ud ver pasning) Daginstitutin er ikke skle der er ikke mødepligt Dagens gang i institutinen gerne billeder Frældremøder smmerfester julearrangementer - frældrekaffe Billeder af primær vksne Billeder af institutin g evt. barnets stue Påklædning efter skiftende årstider gerne billeder Daginstitutinslivet tøj, madrdning, læreplaner sv. Nem-ID Læge/tandlægebesøg Frsikringer hvrdan? Overgang til skle Min Institutin Hjernen & Hjertet Hvr handles dagligvare Teleselskaber internet PC Indkøring af barnet Sammen med frældrene planlægges, hvrdan indkøringen skal fregå. En gradvis ptrapning af den tid, barnet er alene i daginstitutinen er en gd idé, men skal gså afstemmes med frældrene. Fr visse frældre kan det gså være en vervældende plevelse at være til stede i daginstitutinen i mange timer. Er frældrene til stede sammen med barnet den første tid, er det vigtigt at gøre jeres ønsker g frventninger til frældrenes rlle meget tydelig. Hvad vil I gerne have at frældrene indgår i, g hvad skal de helst lade jer m? Sklen Inden barnet starter i skle uanset m det er et flygtningebarn eller familiesammenført barn - inviteres frældrene til et pstartsmøde, eventuelt sammen med en tlk. Frmålet med mødet er at sikre, at frældrenes møde med flkesklen bliver gdt, g at der etableres et tillidsfuldt samarbejde. Det er kun de færreste g mest ressurcestærke, der vil få nget ud af et generelt intrduktinsmøde. Derfr er det en gd idé, at sklen tilrettelægger et særligt intrduktinsfrløb med frældre til tsprgede børn, særligt hvis de ikke tidligere har haft børn i en dansk skle. Indhldet af det særlige intrduktinsfrløb tilrettelægges med udgangspunkt i de knkrete frældres viden m sklen. Side 7

8 Inspiratin til vigtige temaer fr et første møde: Barnets baggrund Hvr er barnet født, g hvrnår er det kmmet til Danmark? Familiens sprglige, religiøse g kulturelle baggrund? Er der specielle religiøse eller kulturelle hensyn, sm frældrene frventer, at sklen skal tage? Sundhedsmæssige plysninger (læge/tandlæge) Sklens/DUF ens målsætning g regler Hvem bestemmer på sklen? Det er bligatrisk fr børnene at deltage i alle sklens aktiviteter Hvad skal barnet have med i skle Hvad er spisepraksis? Sygdm, ferier Klasserådets, elevrådets g bestyrelsens funktin Pædaggiske vervejelser, g hvr alsidigt, der arbejdes med børns læring samt det børnesyn, der ligger til grund herfr Hvad får børnene ud af at gå i DUF? Udlever fx Rettigheder g pligter i flkesklen, sm findes på 11 sprg på Undervisningsministeriets hjemmeside Frældrenes viden m g frventninger til sklen Sklens frventninger til frældrene Kntakten til sklen/duf en Hvrdan kan frældrene kntakte læreren, g i hvilket mfang kan de frvente, at læreren kntakter dem? Er det muligt at lægge besked på sklens kntr g bede læreren m at ringe p? Frtæl at det er muligt at få tlkebistand Vær åbne verfr, at læreren/duf en gså kan kntaktes, hvis de er i tvivl m andre ting, der vedrører deres børn, fx fritidsinteresser eller pdragelse Første skledag g skledagen generelt Hvrdan fregår første skledag, g hvad kan frældrene gøre, hvis barnet græder eller er utrygt? (fx signalere, at de selv er trygge ved situatinen) Hvr længe må frældrene blive i klassen sammen med barnet den første dag, næste dag g evt. senere på skleåret? Frtæl m de vksne, sm barnet vil møde i den første tid g m den typiske skledag Om mdtagerklasse Hvis barnet skal starte i en mdtagerklasse skal der bruges gd tid på at frklare, hvrfr, hvrnår g hvrledes barnet udsluses i en almindelig klasse. Giv anbefalinger til, hvrdan barnet kan kmme i kntakt med danske børn, fx DUF, fritidsliv. Sklebørns behv g frældrenes rlle Frtæl, hvr meget søvn et lille sklebarn skal have, at det er vigtigt at spise sin mrgenmad Frældrene kan pfrdres til at støtte barnets venskaber ved deltagelse i legeaftaler, fødselsdage, udflugter etc. Side 8

9 Infrmatiner til familien Fr at sikre, at frældre får det samme svar fra sklens frskellige lærere g ved, hvrdan sklen frhlder sig til en række knkrete spørgsmål, bør diskussinen m sklens værdigrundlag tage stilling til den række af knkrete temaer, der fte ptager tsprgede frældre. Det kunne eksempelvis være: Skæve ferier Ramadanen g andre helligdage Kristendmsundervisning/kirkegang (alternativ undervisning?) Idræt/svømning (alternativ undervisning?) Hjemmekundskab (Alternativ undervisning?) Seksualundervisning Musik Lejrskle/Studieture Regler g gde råd mkring tlkning/faste regler fr hvilke møder, der kræver tlk g hvilke materialer, der skal versættes Brug af mdersmål Prcedure mkring ansættelse af g arbejdsvilkår fr tsprget persnale Valg af undervisningsmaterialer, der tager højde fr dansk sm andetsprg Regler fr visitatin af tsprgede til specialundervisning Praksis ved mistanke m frestående eller allerede gennemført mskæring Gde idéer til det generelle pædaggiske arbejde Arbejd med frfrståelse, så barnet har mulighed fr at frstå det, der skal ske. Det kan f.eks. være visualisering med billedmateriale eller ipads. Brug et clipbard med pictgrammer, sm kan flyttes med rundt. Hav fkus på barnets mdersmål. Lær evt. ngle enkelte rd af frældrene, eller brug hjemmesiden Vær pmærksm på, at vergange fra én aktivitet til en anden kan være en udfrdring fr barnet. Skab tryghed ved at tydeliggøre, hvad der skal ske, hvr g med hvem. Vær pmærksm på at skabe sammenhæng mellem daginstitutinen/sklen g hjemmet. Skab mulighed fr, at barnet kan tale med sine frældre m, hvad det har plevet i daginstitutinen. Film evt. frløb fra hverdagen med ipad g brug billedmateriale til at infrmere frældrene. Gå på pdagelse i, hvad barnet plever hjemme, så det kan støttes i at frtælle i daginstitutinen. Vis tydeligt de grundlæggende adfærdsregler g anerkend, når de efterkmmes. Hvad vil det f.eks. sige, at vente på tur? Hvrdan kmmer man med i en leg? Hvad siger man, hvis man gerne vil være med i en leg? Hvad gør man, hvis man får afslag på at være med i en leg? Hvad er reglerne i de mest almindelige lege (fangeleg, gemmeleg sv.)? Drøft med hinanden, hvrdan I bedst muligt understøtter dette, når barnet endnu ikke har ret meget dansk sprg. Brug evt. andre børn sm rllemdeller. Hvis barnet viser tegn på mistrivsel/traumatisering Når børn begynder i daginstitutin eller skle, er deres reaktinsmønster g adfærdsudtryk præget af den grad af tryghed g tillid, sm de har med sig. Her spiller tilknytningen en str rlle. Er man tryg Side 9

10 g har en sikker tilknytning, kan man lettere tage nye udfrdringer på sig. Er man utryg g usikker på, m verden er frudsigelig g gd, er det meget sværere. Flere børn i flygtningefamilier har plevet mstændigheder, der har gjrt, at deres frældre ikke har kunnet beskytte dem md vldsmme plevelser. Det vil i ngle tilfælde betyde, at disse børn er præget af en usikker tilknytning, hvilket kan betyde en adfærd, der er præget af rastløshed, frvirring, ambivalens, vrede g gråd labilitet. Ngle børn kan således siges, at skulle møde den nye udfrdring, det er at begynde i daginstitutin eller skle med et vist psykisk underskud. I persnalegruppen er det vigtigt at være pmærksm på, at det kan være krævende at være sammen med et barn, der er præget af utryg adfærd. Det er udfrdrende at skulle se bagm barnets adfærd g frstå den. Samtidig kan man pleve, at man ikke får ret meget igen i relatinen, frdi barnet stadig arbejder på at pbygge tillid. Er barnet i mistrivsel på flere mråder, er det vigtigt at finde ngle fkuspunkter, sm man kan arbejde knkret med, fr ikke at blive vervældet. Såfremt barnet, på trds af en pædaggisk indsats, udviser tegn på mistrivsel, skal der afhldes et K- møde. Dette er altid i samråd med frældrene. Side 10

11 Nyttige plysninger Tlkning Ikast-Brande Kmmune har indgået en tlkeaftale med: LS Translatin Tlkebureau Midtjylland 8800 Vibrg Lærkevej Vibrg Telefntid: Tlf Institutinen eller sklen skal selv bke en tlk via bureauets hjemmeside. Tlken kmmer gerne ud til jer, men der ydes gså tlkeydelser via telefn, vide g skriftligt. Andre tlkebureauer må gså gerne benyttes. Udgiften til tlkebistand afhldes af Daginstitutinsafdelingen g Skleafdelingen. Refusin af udgifter til tlkebistand: Skler Der skal indsendes dkumentatin i frm af barnets navn, CPR. nr. dat fr tlkningen samt plysning m der er tlket fr et flygtningebarn eller et familiesammenført barn til Ervin Gam, ergam@ikastbrande.dk Daginstitutiner Berit g Karina knterer udgiften til tlkebistand på en central knt. Sprgstimulering Gde råd fra tsprgsknsulenten, når I mdtager børn, der møder dansk fr første gang. Daginstitutinen Giv barnet tid til at blive tryg i institutinen. Der kan være en lang peride på p til 3-4 måneder, hvr barnet slet ikke siger nget, når det er hs jer i daginstitutinen. Børn lærer gennem sciale relatiner. Derfr er scialiseringen vigtig, da den danner basis fr, at sprgudviklingen kan finde sted. Frældrenes tryghed g pbakning er vigtig. Inviter frældrene med i institutinen, så de får en frnemmelse af dagligdagen, rutiner g værdier. Frtæl dem m jeres værdier gerne med tlk, hvis I eller frældrene har brug fr det. Tag sm udgangspunkt altid en sprgvurdering, når barnet er i alderen 2 år g 9 måneder g 3 år g 4 måneder. Med mindre barnet netp er kmmet til landet g slet ikke har haft kendskab til det danske sprg, er det vigtigt, at lave sprgvurderingen, selvm du tænker, at barnet ikke kan nk dansk endnu. Sprgvurderingen undersøger sprgfrståelsen g ikke hvr mange danske rd, barnet kan. Prceduren er den samme sm ved etsprgede børn. Den specifikke frskel er, at frældrene udfylder antal rd på mdersmålet g de kmmunikative strategier på mdersmålet. Side 11

12 Inspiratinsmappe Der kan desuden hentes inspiratin til indsatsen mkring de tsprgede børn i den inspiratinsmappe til daginstitutinerne, sm taleknsulent Helle Frsingdal Hørup g sprgvejleder Alis Kaasgaard har udarbejdet. Sklen Giv barnet tid til at blive tryg i sklen. Der kan være en lang peride på p til 3-4 måneder, hvr barnet slet ikke siger nget. Børn lærer gennem sciale relatiner. Derfr er scialiseringen vigtig, da den danner basis fr, at sprgudviklingen kan finde sted. Der kan hentes sparring g vejledning i sklernes tsprgs-netværk. Tsprgsknsulent Når et barn har været hs jer i 2-3 måneder er der altid mulighed fr at tage kntakt til tsprgsknsulenten fr et vejledningsmøde eller et k-møde: Helle Frsingdal Hørup Mbil nr Mail: hehr@ikast-brande.dk Sundhedsplejen Alle børn 0-1 år tilbydes hjemmebesøg g familier med særlige behv tilbydes ekstra ydelser. Alle førstegangsfødende tilbydes frældregruppefrløb. Der tilbydes knsulentbistand til dagtilbud g skler. Sklebørn 6-15 år tilbydes samtaler/undersøgelser. Tandplejen Barnet indkaldes autmatisk til gratis tandpleje i det distrikt, de br i. Ved behv fr tandpleje (gener, smerter, traumer) inden indkaldelsen eller mellem indkaldene, skal man blt kntakte Tandplejen på tlf Tandplejen anbefaler, at børnenes tænder børstes 2 gange dgl med 1450 ppm Flur tandpasta g frældrene hjælper indtil barnet fylder 10 år. Integratinsteamet Telefnisk sparring g rådgivning til flygtninge g familiesammenførte familier: Jbcenter Ikast-Brande Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast Telefn: Integratinsteamet kan træffes fr telefnisk sparring g rådgivning: Mandag kl Tirsdag kl Onsdag Lukket Side 12

13 Trsdag kl Fredag kl Øknmisk rådgivning Ved behv fr øknmisk rådgivning kan man henvende sig i Brgerservice på Rådhuset i Ikast i åbningstiden: Brgerservice Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast Telefn: Mandag kl Tirsdag kl Onsdag - Lukket Trsdag kl Fredag kl Her kan familierne gså hente hjælp Sprgsklen i Herning (Lær dansk) Tirsdag fra g nsdag fra sidder frivillige danskere klar til at hjælpe sprgsklens elever. Du skal ikke lave en aftale i frvejen, men bare møde p på sklen. Tilbud fra frivillige Røde Krs Den frivillige indsats fra Røde Krs er et ekstra tilbud til flygtninge g familiesammenførte familier i Ikast-Brande Kmmune. Den frivillige indsats har scial, praktisk g medmenneskelig karakter. Integratinsteamet frmidler kntakten til de frivillige i Røde Krs. Frivillighedscafé i Vestbyens Børnehus Her kan familierne kmme g have en hyggelig aften med spisning, sm de ikke skal betale fr. Der er mulighed fr at møde andre familier, g skabe en mgangskreds med ngle, der står i samme situatin, men gså familier, der er etableret i samfundet. Der er tid til at få hjælp fra frivilligt persnale med eventuelle tvivlspørgsmål eksempelvis versættelse af breve, spørgsmål m skle, kmmune, læge sv. Der er gså plads til, at man bare kan kmme g have en hyggelig aften sammen med sine børn, g at de kan møde andre børn, sm de kan lege med. Tidspunktet fr næste frivillighedscafé fremgår af Vestbyens Børnehus hjemmeside. Side 13

14 Gde links g hjemmesider Her findes materialer til det pædaggiske arbejde g til vejledning af frældre. Gdt materiale til frældre til at få indsigt i dansk dagtilbud, g hvilke frventninger g krav, der stilles til børn. Der er små film, sm gså er versat. Materialet er versat til 8 sprg. Film til vejledning af frældre m danske dagtilbud g hvrdan man bedst støtter sit barns sprglige udvikling. Oversat til 6 sprg. Billed- g lydmateriale, der er tematisk pdelt g versat til flere sprg. Frældreinfrmatin m børns sprglige udvikling g hvrdan man kan støtte sit barn. Materialet er versat til 10 sprg. Rettigheder g pligter i flkesklen versat til 11 sprg Side 14