Virksomhedsplan 2013 for botilbuddene Ingersvej og Jyllingevej DSI NETTET II

Transkript

1 Virksomhedsplan 2013 for botilbuddene Ingersvej og Jyllingevej DSI NETTET II Adresse Ingersvej 10, 2600 Glostrup Adresse Jyllingevej 193, 2610 Rødovre Telefon Administration: Konst. leder Lars Sveistrup Hansen mob Ergoterapeut Susanne Frøstrup, mob Ergoterapeut Dorte Nørgaard, mob Ergoterapeut Lise Bachmann Nielsen, mob Telefon Administration: Konst. leder Lars Sveistrup Hansen, mob Ergoterapeut Susanne Frøstrup, mob Socialfaglig medarbejder (cand.scient.soc.) Rikke Nørregaard, mob Ergoterapeut Marie Nissen, mob Administration: Personale: Konst. leder Lars Sveistrup Hansen: Susanne Frøstrup: Dorte Nørgaard: Lise Bachmann Nielsen: Administration: Personale: Konst. leder Lars Sveistrup Hansen: Susanne Frøstrup: Rikke Nørregaard: Marie Nissen: Hjemmeside Hjemmeside

2 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af NETTET II side 2 Organisering side 3 Fysiske rammer side 3 Den rehabiliterende indsats side 4 Støtteindsatsens struktur side 4 Faglige redskaber side 5 Personaledækning side 6 Kulturen i husene side 7 Faglige tilbud til medarbejderne side 8 Visitation side 9 Beboerstatus og udflytninger side 9 Begivenheder og ændringer side 9 Kurser, Faglig Forum, efteruddannelse og pårørendeaftener side 10 Evaluering af mål for 2012 side 11 Mål for 2013 side 12 Organisationsplan bilag 1 1

3 Beskrivelse af NETTET II Formålet med opholdet i NETTET II er, at beboerne gennemgår en recoveryorienteret udviklingsproces, således at de bliver i stand til at klare en så selvstændig tilværelse som mulig. I samarbejde med aktuelle samarbejdspartnere i hjemkommunen søges etablering af uddannelse, beskæftigelse og fremtidige bolig. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes 141 handleplan. Gennem en velstruktureret hverdag og tydelige rammer, fokuseres på den enkelte beboer og de sociale relationer som helhed. Målgruppen Tilbuddet henvender sig til unge i alderen mellem år med nedsat funktionsniveau på grund af en psykisk sårbarhed og/eller lettere fysisk og social problemstilling. Der kan være mistrivsel eller funktionsnedsættelse som adfærds- og indlæringsmæssige problematikker eller tilknytningsog kontaktforstyrrelser. Personen har enten haft svært ved at klare en selvstændig boligform eller skal måske først til at flytte hjemmefra og har brug for en afklaring af behov for boform og støtte. Der kan være et mindre misbrug, men det kan ikke være hovedproblematikken. Der kan være behov for særlig støtte til gennemførelse af STU-forløb eller andre aktiviteter, som det har vist sig vanskeligt for den unge at fastholde. Tilbud Et ophold i NETTET II kan have 2 forskellige forløb: Stabiliserende udviklingsforløb Udrednings- og Afklaringsforløb Fælles for de to ovennævnte forløb er at begge tager udgangspunkt i 141 handleplan. Desuden også at samarbejdet med den enkelte borger tilrettelægges i et recoveryorienteret forløb i en personlig udviklingsplan. På begge ovenstående forløb indsamles der løbende feedback fra den enkelte i form af FITskema. Dette er et evidensbaseret måleredskab, der har til hensigt at få den unges egne tanker og ideer i spil for en fælles refleksion omkring forløbet (se afsnittet med faglige redskaber). Stabiliserende udviklingsforløb I det stabiliserende udviklingsforløb arbejdes der med den unges ønsker / drømme, ressourcer, udfordringer og motivation over en længere periode. Der arbejdes på alle områder af beboernes liv såsom; uddannelse, aktiviteter, netværk, beskæftigelse, bolig og mestring af symptomer, motion, kost mv. Målet er, at beboeren tilegner sig færdigheder til at opnå en så selvstændig tilværelse som muligt og at disse færdigheder får karakter af at være stabile og bliver en integreret del af den unges liv. Disse forløb varer erfaringsmæssigt 2,5-3 år, men kan vare op til 5 år. Udrednings- og afklaringsforløb Udrednings- og afklaringsforløbet er tiltænkt borgere der befinder sig i en akut-præget livssituation, hvor der er et umiddelbart behov for hurtig afklaring af denne eller udredning af graden af støttebehov. Der søges afklaring af den unges ressourcer og behov samt at få den unges tanker og ideer i spil og sammen finde den videre retning for den unges liv. Udredningsopholdet er tiltænkt at være 12 uger men kan udvides til op til 12 måneder. Rammer og driftsgrundlaget i henhold til lovbestemmelserne Den Selvejende Institution NETTET II består af 2 botilbud. Botilbuddene er beliggende på henholdsvis Ingersvej i Glostrup og Jyllingevej i Rødovre og drives efter Serviceloven 107. Der er plads til 5 beboere i hvert hus. Rødovre kommune fører tilsyn med botilbuddet på Jyllingevej. Glostrup kommunen fører tilsyn med botilbuddet på Ingersvej. 2

4 Aftale med hjemkommune Forud for indflytning skal hjemkommunen: Give tilsagn om opholdsbetalingen efter Serviceloven 107 Give tilsagn om at kommunen hjælper med at finde en bolig efter opholdet i botilbuddet. Økonomi Opholdsprisen er på kr pr. måned, kr. 992,- pr. døgn (takst ). Hjemkommunen udregner beboerens egenbetaling til huslejen ud fra indkomstgrundlag. Foruden huslejen betaler hver beboer et beløb til kost og andre fællesudgifter, som for tiden er ca. kr. 1400,- pr. måned. Organisering Organisationsdiagram 2013, se bilag 1) DSI NETTET II s Bestyrelse Formand Anne Vogel, socialrådgiver (NETTET s grundlægger) Øvrige medlemmer Halina Goldstein, overlæge, Distriktspsykiatrisk Center, Glostrup Rikke Nørregaard, cand.scient.soc., medarbejderrepræsentant Bestyrelsen er selvsupplerende og vælges for 2 år ad gangen. Personale Ledelse og administration Lars Sveistrup Hansen, konst. leder, ergoterapeut Per Bagge, personale- og økonomikonsulent Ingersvej Susanne Frøstrup, ergoterapeut, stedfortræder 37 timer/ugtl. Dorte Nørgaard, ergoterapeut, - 32 timer/ugtl. Lise Bachmann Nielsen, ergoterapeut 30 timer/ugtl. Jyllingevej Rikke Nørregaard, socialfaglig medarbejder (cand.scient.soc.) 30 timer/ugtl. Marie Nissen, ergoterapeut og cand. soc 30 timer/ugtl. NETTET II samarbejder med NETTET I omkring fælles værdigrundlag, menneskesyn, personalepolitik samt undervisning. De fysiske rammer Botilbuddet på Ingersvej er beliggende i en ældre villa i gåafstand fra Glostrup Station og Glostrup Centret. Huset har 5 beboerværelser, hvis størrelse varierer mellem 9 16 m 2. Huset råder i stueplan over et rummeligt køkken, lys stue med udgang til terrasse, 1 beboerværelse, medarbejderkontor, samt en hyggelig have med frugttræer. På 1.sal er der et badeværelse og 4 beboerværelser. Villaens kælder rummer mindre bad/toilet, vaske/tørrerum, personale-samtalerum, et større opholdsrum under restaurering samt fyr/opmagasineringsrum. 3

5 Botilbuddet på Jyllingevej er beliggende i en ældre villa i gåafstand fra Rødovre Centret samt offentlig transportmiddel. Huset har 5 beboerværelser, hvis størrelse varierer mellem m 2. Huset råder i stueplan over et lyst køkken-alrum med udgang til terrasse og have, 2 beboerværelser samt badeværelse. På 1.sal er der 3 beboerværelser. Villaens kælder rummer toilet/badeværelse, vaske/tørre/fyrrum, personalerum, samtale/opholdsrum og et opmagasineringsrum. Værdigrundlag NETTET s vision At mennesker med psykisk sygdom & sårbarhed er inkluderede og ligeværdige deltagere i samfundslivet NETTET s mission At give mennesker med psykisk sygdom & sårbarhed mulighed for at komme sig og skabe et ligeværdigt, selvstændigt og meningsfuldt liv NETTET II bygger på 4 værdier nærvær, respekt, faglighed og ansvarlighed og udgør tilsammen de holdninger der ligger til grund for, hvordan opgaverne løses og samarbejdet tilrettelægges. Nærvær betyder, at vi i kontakten og i relationen er lyttende, åbne og givende. Vi yder en oprigtig, engageret og tydelig indsats. Respekt betyder, at tage hinanden alvorligt på en ligeværdig måde. Respekt er at være tolerant, imødekommende og at acceptere det enkelte menneskes ret til at udvikle sig selvstændigt. Vi yder en åben, pålidelig og stabil indsats og søger at nå frem til løsninger, som alle parter kan acceptere og har evner og mulighed for at tage del i. Faglighed betyder, at arbejde professionelt og skabe rammer og betingelser, der giver muligheder for udvikling, læring og vækst. Med faglighed opnår vi udvikling og resultater. Ansvarlighed betyder, at vi løser de opgaver vi har, på fleksibel og samvittighedsfuld vis. Vi forpligter os til fagligt og personligt med de forskellige opgaver og roller vi har, at yde en grundig og kvalitetsbevidst indsats, hvor vi overholder aftaler, står ved det vi siger og gør, samt tager vare på hinanden. Den rehabiliterende indsats Vores rehabiliterende indsats tager udgangspunkt i en forståelse af mennesket som værende et selvstændigt og socialt individ der søger at skabe mening med eget liv. Vi tror på at mennesker som har det svært kan komme sig, og at en sådan forandring og udvikling skabes gennem aktivitet og deltagelse i det omgivende samfund. Vi tror på at den enkelte har en unik indsigt i sine egne ønsker og behov og den rehabiliterende indsats tilrettelægges derfor i tæt samarbejde med den enkelte borger. Med fokus på en støttende, motiverende og coachende relation søger vi at tilpasse og løbende opkvalificere vores faglige tilgange og metoder, således at indsatsen tilpasses den enkeltes recoveryforløb. Den rehabiliterende indsats effekt og kvalitet søges sikret ved brug af FIT-skemaer (se faglige redskaber) Støtteindsatsens struktur Støtteindsatsen planlægges i samarbejde med beboeren ved udviklingsplaner, FIT-skema, fremtidsmøder og fraflytningsbrev. Udviklingsplaner, FIT-skema og fremtidsmøder fungerer som løbende dokumentation og evaluering af beboerens udvikling. Fraflytningsbrev er en beskrivelse 4

6 og evaluering af forløbet samt en videreformidling af beboerens situation til fremtidige samarbejdspartnere. Udviklingsplan I samarbejde med beboeren udarbejdes en udviklingsplan. Denne indeholder mål og skal sikre kontinuitet i arbejdet med den enkeltes udviklingsproces. Derved tydeliggøres beboerens ejerskab over sin udviklingsproces. Udviklingsplanen fungerer som et redskab i relationsarbejdet og evalueres løbende. FIT-skema, Feedback Informed Treatment eller på dansk Borger Styret Evaluering. FIT består af to enkle og letforståelige skemaer, som sigter mod borgerinddragelse, idet den professionelle og borgeren ved hvert møde, måler direkte på effekt og samarbejde. Det ene skema er et effektmålingsskema, som forsøger at indfange borgerens oplevelse af den forgangne uge ud fra fire parametre. Foruden en status er det med til at give et billede af om borgeren oplever forandringer i den retning det ønskes. Det andet skema er et samarbejdsskema. Her skal borgeren igen score ud fra fire parametre, men udelukkende i relation til det samarbejde der har været mellem den professionelle/den samlede indsats og borgeren. Dialogen omkring scoringerne er med til at opfange indsatser der ikke er frugtbare og sikre bedst muligt samarbejde. Scoringer fra begge skemaer indplaceres i en graf, som med tiden viser en kurve, der er med til at indikere om der finder udvikling sted eller ej. Det er dog dialogen om scoren ved hver samtale, der er den vigtigste. FIT er udviklet af psykologerne Scott D. Miller og Barry L. Duncan, og oversat til dansk af psykolog Susanne Bargmann. FIT er senest blevet godkendt som evidensbaseret intervention af det amerikanske SAMSHA. Fremtidsmøder For at sikre en koordineret indsats mellem beboeren, kontaktperson/ personale, pårørende og samarbejdspartnere, afholdes der årligt et fremtidsmøde. På mødet evalueres det forgange år og der sættes mål for det kommende års indsats. Fraflytning Inden fraflytning afholdes et møde for at koordinere og planlægge udslusningsforløbet samt fremtidige støttebehov. Efter fraflytningen kan botilbuddets medarbejdere yde støtte i de efterfølgende 2 måneder med mulighed for forlængelse efter aftale med hjemkommunen. Fraflytningsbrev Ved fraflytning udarbejdes et fraflytningsbrev, en dokumentation og evaluering af den udviklingsproces, som beboeren har gennemgået under opholdet samt personaleindsatsen. Beboeren godkender fraflytningsbrevet. Fraflytningsbrevet understøtter kontinuiteten i overgangen til den fremtidige tilværelse. Faglige redskaber Eksempler på faglige redskaber: Narrative metoder, ideer og praksisser. Narrativ ideer trækker på systemisk teori og tager udgangspunkt i socialkonstruktionismen. Virkeligheden betragtes som en social konstruktion, hvor sproget er den konstruerende faktor. Individets problemer betragtes som noget, der opstår i relationer mellem mennesker frem for indeni individet selv. Således ligger den narrative teori godt i tråd med vores faglige forståelsesramme og i vores daglige arbejde, inspireres vi derfor af denne tilgang. 5

7 Kognitive metoder. Den kognitive metode tager udgangspunkt i sammenhængen mellem tanker, følelser, adfærd og krop. Der arbejdes ud fra ideen om at mennesket er bygget op af disse fire dele og at disse fire dele hænger sammen. Den kognitive diamant anvendes ofte som et skema til anskueliggørelse af denne sammenhæng. Ifølge kognitiv teori er det gennem ændring af tanken man kan regulere de andre tre dele og dermed også ændre en eventuel uhensigtsmæssig adfærd. Den kognitive metode udbyder en bred vifte af arbejdsskemaer, eksempelvis bruges NAT-skemaet (Negative Automatiske Tanker), ofte i vores huse. Krise- og varselsskema. Ofte kan man forebygge udviklingen af nye kriser og sygehusindlæggelse ved at følge en plan, aftalt mellem beboer og kontaktperson og med udgangspunkt i beboerens egne erfaringer om varselssignaler. Eksempelvis en samarbejdsaftale omkring et krise skema som kan tydeliggøre hvilke stress- og sårbarhedsfaktorer man er særligt følsom overfor. COPM (Canadian Occupational Performance Measure). Undersøgelsesredskab som klarlægger beboerens aktivitetsproblematikker og måler fremgang over tid. Redskabet kan bruges som udgangspunkt for beboerens udviklingsplan og målfastsættelse. Konflikthåndtering. Personalet i NETTET II læner sig op af Center for Konfliktløsnings syn på konflikter, nemlig at de er en del af livets udfordringer til os, uundgåelige og dynamiske. Vi skal anerkende, at vi har konflikter, at menneskers meninger støder sammen. De hører med til enhver forandring. De kan føre til social udvikling og til mere ærlighed og forståelse mellem mennesker. Men de kan også føre til fjendskab og stagnation. Det kommer an på, hvordan konflikterne håndteres og gennemleves. Vi skal anerkende hinanden så meget, at vi lytter til andres meninger. Vi bliver nødt til at forholde os bevidst til de måder, vi er sammen på, og vi er nødt til at tale sammen og blive enige om, hvordan vi er sammen i relationerne med hinanden. Vi vil gerne give beboerne i botilbuddene en mulighed for at få drøftet, udviklet og aftalt, hvordan vi kan håndtere vores konflikter i et trygt forum, hvor vi kan træne en mere direkte, bevidst og åben kommunikation. Vi er bevidste om, at det ikke er os, der løser andre menneskers problemer - det gør de selv. Men vi kan hjælpe beboerne til at få overblik, ro, struktur og metoder, så de selv kan arbejde videre. Vi kan hjælpe dem med at gøre dem opmærksomme på deres personlige konfliktmønster. Men det er dem selv, der beslutter, om de vil forandre mønstrene. Det er dem selv, der gør nye erfaringer, træner og ændrer deres egen hverdag. Til dette formål stræber vi i vores arbejde efter at videregive indholdet i konflikttrappen, girafsprog, informere om konfliktnedtrappende sprog og om vigtigheden af, at man husker at lytte. Vi evaluerer vores arbejde ved brug af FIT-skemaer (Feetback Informed Treatment eller på dansk Borger Styret Evaluering). NETTET II har en metodemappe, hvori de anvendte metoder er beskrevet. Personaledækning Der sker løbende en tilpasning af personaledækningen i forhold til beboergruppens behov. Der kan laves individuelle aftaler med beboerne, hvis der forekommer ledsagefunktioner uden for den faste personaledækning eller hvis der i perioder er behov for yderligere støtte. I nogle tilfælde kan en tillægsbevilling fra kommunen blive nødvendig. De grå felter i nedenstående skemaer viser, hvornår der er personale i husene samt de faste aktiviteter pr. marts

8 Ingersvej Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Hver torsdag Fælles morgenmad Jyllingevej Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 9-10 Hver torsdag Fælles morgenmad Fælles rengøring Husmøde Mobiltelefon Hver medarbejder har en mobiltelefon som de kan kontaktes på hele døgnet, hvis en beboer har akut behov for hjælp. Telefonordningen kan imidlertid ikke betragtes som en rådighedsvagt. Muligheden for at få fat på en medarbejder er stor, da der er fire medarbejdere at kontakte. Ordningens formål er, at det ofte kan være en god støtte at tale med en kendt medarbejder, så man i mindre grad har behov for at kontakte skadestuen og på den måde kan øve sig i at tackle svære situationer hjemme. Personalet har ikke pligt til at handle på SMS beskeder udenfor arbejdstiden, da dette ikke anses som et akut opkald. Kulturen i husene Brugerinddragelse Der lægges vægt på at beboerne inddrages i dagligdagen i husene. På husmøderne har beboerne mulighed for indflydelse på daglige aktiviteter såsom udflugter, nyanskaffelser og andre tiltag. Endvidere inddrages beboerne i visitation af nye beboere samt ved ansættelse af medarbejdere. 7

9 Husregler Hvert hus har et sæt husregler som beskriver husets struktur, gøremål og forbud. Husreglerne skal følges, men kan ændres i fællesskab på et husmøde, dog kan forbuddene ikke ændres. Husmøde Én gang ugentligt afholdes der husmøde. På mødet planlægges og struktureres de ugentlige aktiviteter i huset, herunder rengøring, madlavning, tøjvask og udflugt. Der er mødepligt. Praktiske arbejdsdage I løbet af året er der arbejdsdage, hvor beboere og personale ordner mindre opgaver i hus og have. Det tilstræbes at alle beboere deltager. Metodemappe I hvert hus forefindes en mappe metodemappe, som indeholder alle de tiltag procedure skemaer, som husene arbejder med. Én mappe forefindes i fællesstuen og én i personalerummet. Pårørendearbejde Der lægges stor vægt på at inddrage pårørende i beboerarbejdet, da vores erfaring er, at sandsynligheden for tilbagefald mindskes væsentligt herved. De pårørende inddrages via forskellige tiltag: Udlevering af informationsmappe Introduktionsmøde: Første møde mellem beboer og dennes pårørende og medarbejdere, holdes ca. tre måneder efter indflytning. Kaffemøde : Mødet afholdes ca. 1 gang årligt eller efter behov mellem beboer, pårørende og medarbejdere. Indholdet fastlægges ud fra beboerens ønsker og behov. Pårørendeaften med psykoedukation tre gange årligt. Emnerne vælges af beboerne, eventuelt i samarbejde med deres pårørende. Øvrige fællesarrangementer Der er søndagsaktiviteter for husene, hver 2.søndag, hvis behovet for aktiviteten er tilstede. Fælles for NETTET II & NETTET I s botilbud afholdes årligt en fælles heldagsudflugt samt en grillaften. Desuden bliver der afholdt sommerfest, Faglig Forum, pårørendearrangementer, efterårsfest, Nytårskur m.m. fælles for alle beboere og brugere af NETTET I og NETTET II. Faglige tilbud til medarbejderne Medarbejderne deltager løbende i forskellige tilbud hvis formål er udvikling, refleksion og inspiration: Supervision ved klinisk psykolog Susanne Bargmann, 8 gange om året. Faglig vejledning i forhold til særlige opgaver og udfordringer. For eksempel specialsupervision/coach ved håndtering af beboere med vanskelige problemstillinger Lægekonsulentbistand i visitationssager Kollegial supervision i botilbuddene mellem medarbejdere og leder Personalemøde afholdes ca. 2 gange om måneden Faglig Forum. Fælles faglig undervisning for personale, beboere og brugere i NETTET I og NETTET II, afholdes 10 gange om året. For året 2012 har der været undervisning i Narrative metoder, ideer og praksisser, dog kun for personalet. 8

10 Visitation Interesserede samarbejdspartner tager telefonisk kontakt til leder af NETTET II, om aktuelle borgere. Herefter tilrettelægges visitationsprocessen ud fra den interesserede borgers behov og problemstillinger. Visitationen foregår i samarbejde med kommunen, borgeren og evt. pårørende samt behandlingssted. DSI NETTET II indhenter oplysninger om borger fra kommune og behandlingssted. Evt. ledigt værelse opslås på hjemmesiden Beboerstatus og udflytninger Beboerne på Ingersvej d : 33 årig kvinde tilknyttet siden årig mand tilknyttet siden årig mand tilknyttet siden fraflyttet Udflytninger fra Ingersvej i løbet af 2012: 26 årig mand tilknyttet siden fraflyttet Hjemtaget til hjemkommunes botilbud. 31 årig mand tilknyttet siden fraflyttet Til egen lejlighed. 22 årig mand tilknyttet siden fraflyttet Til egen lejlighed Beboerne på Jyllingevej pr : 27 årig mand tilknyttet siden årig mand tilknyttet siden årig kvinde tilknyttet siden årig kvinde tilknyttet siden årig mand tilknyttet siden Udflytninger fra Jyllingevej i løbet af 2012: 20 årig mand tilknyttet siden fraflyttet Til døgntilbud. 23 årig kvinde tilknyttet siden fraflyttet Til egen lejlighed Belægningsprocenten for 2012 var 76 % for begge huse Begivenheder og ændringer 2012 har været året med en lav belægningsprocent. For at tilpasse vores huse i forhold til efterspørgslen blev der i juni nedsat et projekt, hvor det blev undersøgt, hvad vores samarbejdspartnere efterspørger. Konklusionen på undersøgelsen er, at vi nu yderligere tilbyder kortere forløb i form af udredning og afklaring på mellem 12 uger til 12 måneder, hvor borgere der står i en akut livssituation, kan afklares. Der har været beboerarrangementer fælles for husene, såsom grillaften, julehygge og middage. Personaleforhold En medarbejder har været på barsel, efterfulgt af uddannelsesorlov, for at færdiggøre sin kandidatuddannelse. En medarbejder har sagt op. Vikar ansat i 6 uger ultimo Samme vikar er nu fastansat. Leder trådte af som leder og er fortsat som stedfortræder. Leder af NETTET I 9

11 blev efterfølgende konstitueret leder af NETTET II og denne konstruktion evalueres i September I hele 2012 har medarbejdergruppen i samarbejde med NETTET I fået undervisning i Narrative metoder, ideer og praksisser. Beboerforhold På Ingersvej har der det første kvartal 13 været fuldt hus med 5 beboere og der har været fraflytning af 3 beboere i En kommune har hjemtaget en beboer til eget etableret botilbud. På Jyllingevej har der været fraflytning af 2 beboere og indflytning af 3 nye i Beboergruppen er nu godt etableret i huset og dets rutiner. Studerende NETTET II har ergoterapeutstuderende fra Ergoterapeutuddannelsen i København. I 2012 har vi haft 3 studerende. Henholdsvis 1 på Ingersvej og 2 på Jyllingevej. I den forbindelse er beboerne gået aktivt ind i at deltage i introduktion, undervisning samt afprøvning af undersøgelsesredskaber. Arbejdsmiljø Sygefravær for 2012 er gennemsnitligt på 2 dage pr. medarbejder. Der har yderligere været ét længerevarende sygdomsforløb. Tilsynsmyndigheder På Jyllingevej har der været afholdt to tilsyn fra Rødovre kommune, ét anmeldt i august 2012 og ét uanmeldt i november Det uanmeldte tilsyn var primært for beboerne, som deltog aktivt. Tilsynsrapporten fra Rødovre kommune for 2012 ligger på hjemmesiden På Ingersvej har der været afholdt et begrænset/særligt tilsyn fra Glostrup kommune i foråret Der er ikke fremkommet nogen rapport fra Glostrup kommune på det begrænsede/særlige tilsyn. Tilsynsrapporten fra Glostrup kommune for 2011 ligger på hjemmesiden Kurser/temadage, Faglig Forum, efteruddannelse samt pårørendeaftener Kursusdage/temadage i Psykiatri Fonden sammen med beboer OCD, tvangstanker og tvangshandlinger Skizofreni og stemmehøring Faglig Forum Der har været afholdt 10 undervisningsgange i Narrative Metoder, Ideer og Praksisser ved psykolog Susanne Bargmann Emner på Pårørendeaften At være pårørende til en person med psykisk sygdom, ved Knud Kristensen, formand for Sind Kvinde fortalte om at leve med psykisk sårbarhed, ved sanger/musikker Mathilde Falck 10

12 Evaluering af mål for 2012 Mål A Øge og bevidstgøre personalets anvendelse af Narrative Ideer og Praksis Formål At understøtte og styrke den enkelte medarbejders forståelse og anvendelse af Narrative Ideer og Praksis Succeskriterium a) At det kommer på dagsordenen på P-møde og vidensdeling med kollegaerne b) At vi kobler og synliggøre Narrative Ideer og Praksis i supervisionen c) At vi får prøvet skemaerne Evaluering ad a) Punktet er blevet et fast punkt på P-mødedagsordenen, hvor der hver gang tales om emnet i forhold til praksis. ad b) Det har været praktiseret i supervisionstimerne. Der har været fokus på hvordan tingene ses ud fra de Narrative metoder. ad c) Der har været afprøvet flere af de Narrative metoder/skemaer i forhold til beboergruppen, med fin effekt. De forskellige Narrative tiltag har skabt en øget bevidsthed omkring de Narrative ideer og praksisser. Målet er således nået, men videreføres til næste år, som et ønske om at det bliver en naturlig og selvfølgelig del af vores praksis. Mål B Skabe mulighed og rum for at medarbejdere og beboere i fællesskab tilegner sig mere viden om seksualitet, samt at denne viden kan danne grundlag for et fælles sprog om emnet. Formål Vi tror på at en øget viden om sammenhængen mellem psykisk sygdom og seksualitet kan bidrage til en større forståelse for og håndtering af den enkeltes seksualitet. Vi har erfaring for, at en viden tilegnet i fællesskab om et emne, kan skabe en bedre forståelse, samt større åbenhed beboere og medarbejdere imellem. Succeskriterium a) Der afholdes undervisning om seksualitet ved ekstern underviser/sexolog b) De beboere der ønsker det, får tilbudt en enkelt individuel samtale ved ekstern underviser/sexolog c) At seksualitet indgår som et naturligt samtaleemne, på lige fod med andre personlige og private emner i hverdagen Evaluering ad a) Der har været afholdt undervisning for beboere og medarbejdere i seksualitet af ekstern underviser. Det var begrænset med tilslutningen af beboergruppen. ad b) De interesserede beboer benyttede sig af muligheden for individuel rådgivning af sexolog. ad c) Det indgår som et naturligt samtaleemne i de individuelle samtaler. Det har ikke været muligt at skabe et fællessprog om emnet. Vi har erfaret at bl.a. skift i beboersammensætning og personalegruppe har besværliggjort skabelsen af et fællessprog af et så privat emne. Vi har dog erfaret at nødvendigheden af et fællessprog ikke er det primære behov, for at løse de individuelle problematikker. De private problemstillinger tages op i den individuelle 11

13 samtale. Målet er delvist nået Mål A At anvendelsen af de Narrative ideer og praksisser bliver en naturlig metode for medarbejderen. Formål At fagligheden for den enkelte medarbejder højnes. Succeskriterium a) At de Narrative ideer og praksisser optræder på lige med de andre anvendte faglige værktøjer. Handleplan At den enkelte medarbejder anvender de Narrative ideer og praksisser At der til hvert P-møde fagligt sparres omkring de Narrative praksisser. Angiv Deadline Uge 52 Uge 52 Angiv ansvarlig for udførelse At medarbejderen deltager i den planlagte opfølgning for kursus i Narrative ideer og praksis Dato for 1. evaluering Uge 25 Dato for 2. evaluering Uge 52 Uge 52 Ansvarlig for evaluering Ansvarlig for evaluering Mål B At anvende FIT-skemaer i det daglige arbejde (Feedback Informed Treatment) Formål At medarbejder får mulighed for at vurdere indsatsens effekt og sikre bedst muligt samarbejde Succeskriterium At FIT-skemaerne anvendes naturlig i arbejdet med beboeren Handleplan At vi anvender FIT-skemaerne Fælles faglig sparring vedr. anvendelsen af FITskemaerne At medarbejderen deltager i den planlagte opfølgning Angiv Deadline Uge 52 Uge 52 Uge 52 Angiv ansvarlig for udførelse Dato for 1. evaluering Uge 25 Dato for 2. evaluering Uge 52 Ansvarlig for evaluering Ansvarlig for evaluering 12

14 Bilag 1 DSI NETTET I FONDEN NETTET DSI NETTET II Bestyrelse Lone Schou-Hansen - Formand Ole Pass Morten Hollnagel Margrethe Thomsen Medarbejderrepræsentant Jane Andersen Brugerrepræsentant Michael Tholander Beboerrepræsentant Bestyrelse Lars Sveistrup Hansen - Formand Susanne Frøstrup Per Bagge Margrethe Thomsen Nina Palle Bestyrelse Anne Vogel - Formand Halina Goldstein Rikke Nørregaard Medarbejderrepræsentant Leder Økonomi- og Personalekonsulent Leder Faglig Souschef Stedfortræder Klinisk Underviser MB-Forløbet Bo- og Netværkstilbud Hjortholmsvej 107 og 85 Opgangsbofællesskabet Danmarksvej 107 Samværs- og aktivitetsstedet Hjorten 85 og 104 Aftentilbuddet BOFFEN 85 Beskæftigelsestilbuddet Virksomheden Hjorten 103 Idrætsteamet Botilbuddet Ingersvej 107 Botilbuddet Jyllingevej 107 Organisationsplan 2013