Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. april 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. april 2011"

Transkript

1 Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. april 2011 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Thomas Stokholm (V)

2 Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden JA - Orienteringssager JA - Forslag til Resultatrevision JA - Temadrøftelse om strategier og indsatsområder i Beskæftigelsesplan JA - Visitationskriterier ved visitation til Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Lejre Kommune med høringssvar JA - Indstilling af nyt medlem og ny suppleant til Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune JA - Eventuelt...10

3 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 1 1. JA - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 10/25617 Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Dagsorden godkendt. Afbud: Thomas Stokholm Gitte Geertsen deltog ikke under dette punkt.

4 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 2 2. JA - Orienteringssager Sagsnr.: 10/25619 Resumé: A. Referat fra bestyrelsesmøde i UU den 17. marts 2011 er publiceret på Politikerportalen. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Taget til efterretning. Afbud: Thomas Stokholm Gitte Geertsen deltog ikke under dette punkt.

5 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 3 3. JA - Forslag til Resultatrevision 2010 Sagsnr.: 09/23865 Resumé: Resultatrevisionen er et styringsinstrument, der giver Staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret. Den samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets beskæftigelsesindsats i det forgangne år, og sammenligner denne med den gennemsnitlige indsats blandt sammenlignelige jobcentre. Resultatrevisionen skal behandles politisk i Udvalget for Job & Arbejdsmarked, og godkendes endeligt i Kommunalbestyrelsen senest den 30. juni Forslag til Resultatrevision 2010 medsendes som bilag. Sagsfremstilling: Kommunen skal i et særskilt notat som minimum kommentere alle dele af resultatrevisionen, og forholde sig til såvel jobcentrets positive resultater som til de resultater, hvor Jobcentret har udfordringer i forhold til indsats. Resultatrevisionen skal senest den 13. april 2011 sendes til kommentering i Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland. Resultatrevisionen skal senest den 1. maj 2011 sendes til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd. Herefter skal Det lokale Beskæftigelsesråd senest den 21. maj 2011 komme med bemærkninger til resultatrevisionen. Ved resultatrevisionen sammenlignes Jobcenter Lejres indsats med den gennemsnitlige indsats blandt sammenlignelige jobcentre (Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Solrød kommuner). Resultatrevisionen består i år af fire tabeller: En resultatoversigt, hvor der vises indsats og resultater i Jobcentret, samt udviklingen i disse i den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Et scorecard med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Et scorecard for indsatsen, hvor jobcentrenes resultater i forhold til at gennemføre en aktiv indsats i form af samtaler og aktive tilbud til tiden sammenlignes med de øvrige jobcentre i regionen. Resultatrevisionen 2010 for Jobcenter Lejre viser, at Jobcenter Lejre i forhold til Ministerens tre mål i forhold til de sammenlignelige jobcentre ligger på en fjerdeplads. Resultatrevision 2010 viser besparelsespotentiale på en række ydelsesområder. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Jobcenter Lejre i 2010 har leveret en tilfredsstillende indsats, samt at der i Jobcentret er fokus på de områder, hvor resultaterne kan forbedres yderligere. Dette fokus vil blive bibeholdt i processen med udarbejdelse af Beskæftigelsesplan Økonomi og finansiering: Ingen. Beslutningskompetence: Endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

6 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 4 Ved de første behandlinger er det Udvalget for Job & Arbejdsmarked der har beslutningskompetencen, da resultatrevisionen skal sendes i høring før endelig godkendelse. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at Udvalget for Job & Arbejdsmarked tager en første drøftelse af opgørelserne i de fire tabeller. 2. at Udvalget for Job & Arbejdsmarked beslutter at sende forslag til Resultatrevision 2010 til kommentering i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. 3. at Udvalget for Job & Arbejdsmarked beslutter at sende forslag til Resultatrevision 2010 til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd. Bilag: 1. Forslag til Resultatrevision Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen godkendes. Afbud: Thomas Stokholm Gitte Geertsen deltog ikke under dette punkt.

7 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 5 4. JA - Temadrøftelse om strategier og indsatsområder i Beskæftigelsesplan 2012 Sagsnr.: 11/1736 Resumé: Udvalget for Job & Arbejdsmarked skal, på baggrund af blandt andet ministermål, regionale mål, udkast til Resultatrevision samt opsamling fra Roskilde og Lejres Beskæftigelsesplankonference, drøfte beskæftigelsesstrategier samt fokus- og indsatsområder, der skal indgå i Beskæftigelsesplan Sagsfremstilling: Udvalget for Job & Arbejdsmarked godkendte på sit møde den 7. februar 2011 en procesplan for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2012 for Jobcenter Lejre. Behandling af første udkast til Beskæftigelsesplan 2012 skal forelægges Udvalget for Job & Arbejdsmarked på udvalgsmøde i maj. Sagen forlægges Udvalget til drøftelse af indsatsområder og strategier der skal indarbejdes i første udkast af Beskæftigelsesplan Dette ud fra udkast til Resultatrevision, minister mål, regionale mål samt opsamling fra Beskæftigelsesplankonference den 10. marts 2010, og DA og LO s prioriteringer (medsendt som bilag). De lokale Beskæftigelsesråd i Roskilde og Lejre afholdte en fælles Beskæftigelsesplankonference den 10. marts Hovedtemaer på konferencen var ungdomsledighed og langtidsledighed. På konferencen var der oplæg fra Birgitte Simonsen om ungdomsledighed, og fra Per Krogshøj Madsen om langtidsledighed. Herudover var der interne oplægsholdere fra de to jobcentre i Lejre og Roskilde, der gav faktuelle oplysninger om problemstillingerne i de to kommuner (power point oplæg er publiceret på Politikerportalen). Problemstillingerne blev lagt til drøftelse i grupper med opsamling i plenum. Opsamlingsnotat fra plenumdrøftelserne er herefter udarbejdet, og er medsendt som bilag. Det regionale Beskæftigelsesråd drøftede og besluttede resultatmålene for ministermålene mandag den 21. marts De fire regionale beskæftigelsesmål for 2012 ser ud som følger: Arbejdskraftreserven (antallet af ledige med mere end tre måneders ledighed) reduceres til i december 2012, hvilket er et fald på 9,5% fra 2010 til 2012 Tilgangen til permanent forsørgelse (førtidspension og fleksjob) skal reduceres til i 2012, svarende til et samlet fald i tilgangen i 2011 og 2012 på 20% Antallet af unge på offentlig forsørgelse reduceres til i december 2012, svarende til et samlet fald i 2011 og 2012 på 7,5% Antallet af ikke-vestlige nydanskere reduceres til i december 2012, svarende til et samlet fald i 2011 og 2012 på 4% De enkelte kommuner skal i deres målfastsættelse for 2012 relatere sine mål til de regionale mål. Power-point præsentation af ministermål samt perspektivering af disse er vedlagt som bilag til drøftelserne. Administrationens vurdering: Ingen. Økonomi og finansiering: Valget af strategier på de forskellige beskæftigelsesområder kan have økonomiske virkninger for Lejre kommune, da der i beskæftigelsespolitikken er indarbejdet en

8 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 6 økonomisk incitamentstruktur. Kommunen opnår højere statsrefusion, såfremt strategierne følger de centralt udmeldte anbefalinger og mål. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at beskæftigelsesstrategier, fokuspunkter og indsatser som Udvalget anbefaler, indgår i første udkast til Beskæftigelsesplan Bilag: 1. Opsamling fra Beskæftigelsespolitisk Konference den 10. marts DA & LO s fælles prioritering for LBR- og RBR arbejdet Beskæftigelsesplan 2012 Ministermål og perspektivering 4. Forslag til Resultatrevision Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen godkendes. Afbud: Thomas Stokholm

9 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 7 5. JA - Visitationskriterier ved visitation til Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Lejre Kommune med høringssvar Sagsnr.: 11/5019 Resumé: På dialogtema-møde i Job & Arbejdsmarkedsudvalget vedrørende Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) den 29. november 2010 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et oplæg til visitationskriterier. Dette med henblik på sikring af kvalificeret individuel visitation, samt konstruktiv styring af udgifterne til STU. Udvalget behandlede forslag til visitationskriterier på mødet den 7. marts og besluttede at sende forslaget til høring i Lejre Kommunes Handicapråd. Der henvises til høringssvar fra handicaprådet og redigeret forslag til visitationskriterier. Sagsfremstilling: Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse blev indført af Folketinget ved lov i sommeren Uddannelsens målgruppe er unge udviklingshæmmede og unge med andre særlige behov, eksempelvis unge med kroniske fysiske eller psykiske handicaps mellem år, der ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse på almindelige vilkår med specialstøtte. Der er nedsat et tværgående visitationsudvalg, som behandler indstillinger fra Ungdommens Uddannelsesvejledning ud fra den til enhver tid gældende lovgivning. Det har vist sig, at antallet af STU-forløb samt udgiftsniveauet er markant højt i forhold til kommunernes kompensation via bloktilskud. Dette skyldes, at langt flere end forventet skønnes omfattet af denne særlige uddannelse, samt at uddannelsesudbydernes prisniveau ligger mellem kr. årligt. Udgiften forventes at blive i år 2011, og kommunen kompenseres med ca kr. pr. år. Job & Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den. 29. november 2010, at der skulle udarbejdes et oplæg til visitationskriterier. Der henvises til medsendte udkast til visitationskriterier af 29. marts 2011, som er redigeret efter modtagelse af høringssvar fra Lejre Kommunes Handicapråd. Udtalelser: Lejre Kommune har modtaget høringssvar fra Lejre Kommunes Handicapråd, der medsendes som bilag. Rådet anbefaler, at der henvises til gældende lovtekst, bekendtgørelser og vejledninger og foreslår, at målgruppen for STU tydeliggøres. DH Lejre har sendt supplerende kommentarer. Administrationens vurdering: Det vurderes væsentligt for det administrative visitationsudvalg at have en nærmere specificeret visitationsramme, som styrker samarbejdet på tværs af instanser og afdelinger, samt adviserer indstillingsmyndigheden (Ungdommens Udannelsesvejledning) omkring Lejre kommunes særlige opmærksomhedspunkter i forhold til visitation til STU. Visitationskriterierne forventes endvidere at skabe en helhedsorienteret indsats for den

10 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 8 enkelte unge på tværs af undervisningsområdet, samt på børne- og voksenområdet hvad angår udredning af arbejdsevne samt social støtte. Økonomi og finansiering: De samlede udgifter til STU forventes fortsat at stige i 2011, da der hvert år tilkommer flere bevillinger som følge at målsætningen om, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Endvidere grundet, at der kun er meget få tilbud, hvis prisniveau ligger under kr. per elev per år, som er det niveau kommunerne samlet set kompenseres for over bloktilskud. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at visitationskriterier ved visitation til Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Lejre kommune godkendes Bilag: 1. Forslag til Visitationskriterier ved visitation til Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Lejre kommune 2. Handicaprådets høringssvar angående visitationskriterier for STU Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen godkendes. Afbud: Thomas Stokholm

11 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 9 6. JA - Indstilling af nyt medlem og ny suppleant til Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune Sagsnr.: 10/18 Resumé: Udpegning af Janne Andersen som medlem, og Ole Holtse Olsen som suppleant af Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune efter indstilling fra Landsorganisationen i Dannmark (LO). Sagsfremstilling: Landsorganisationen i Danmark (LO) har ved brev af 2. marts 2011 meddelt Lejre Kommune, at de har modtaget meddelelse fra LO-sektionen i Roskilde om, at Claus van Dijk er udtrådt af Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune. I følge Lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kapitel 7, 44 stk. 1, skal Kommunalbestyrelsen nedsætte et lokalt Beskæftigelsesråd til at rådgive kommunen, og til at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 30. august 2010, at bemyndige Udvalget for Job & Arbejdsmarked til fremover at foretage udpegning af medlemmer og/eller suppleanter til Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) efter indstilling fra organisationerne jævnfør 45 stk.1. I stedet indstiller LO suppleant Janne Andersen som medlem af LBR Lejre, og som ny suppleant indstilles Ole Holtse Olsen. Administrationens vurdering: Ingen. Økonomi og finansiering: Ingen. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at Udvalget for Job & Arbejdsmarked godkender udpegning af Janne Andersen og Ole Holtse Olsen som henholdsvis medlem og suppleant for Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune efter indstilling fra LO. Bilag: 1. Brev af 2. marts 2011 fra LO vedr. nyt medlem og ny suppleant til Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen godkendes. Afbud: Thomas Stokholm

12 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Eventuelt Sagsnr.: 11/711 Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Intet til punktet. Afbud: Thomas Stokholm

13 Bilag: 3.1. Forslag til Resultatrevision Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 04. april Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 37886/11

14 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Indledning: Resultatrevisionen er et styringsinstrument, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Den samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i Jobcentrets beskæftigelsesindsats i det forgangne år. Resultatrevisionen skal behandles politisk i Udvalget for Job og arbejdsmarked og godkendes endeligt i kommunalbestyrelsen senest ved udgangen af juni Resultatrevisionen skal senest den 1. maj 2011 sendes til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd. Resultatrevisionens indhold: Ved resultatrevisionen sammenlignes Jobcenter Lejres indsats med den gennemsnitlige indsats blandt sammenlignelige jobcentre (Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Solrød kommuner). Resultatrevisionen består af fire tabeller: En resultatoversigt, hvor der vises indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Et scorecard, med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Et scorecard for indsatsen, hvor jobcentrenes resultater ift. at gennemføre en aktiv indsats i form af jobsamtaler og aktive tilbud til tiden sammenlignes med de øvrige jobcentre i landet I den følgende gennemgang vil fokus være lagt på 1) resultatoversigten og 2) opgørelsen over besparelsespotentialer. Tabeller omkring scoring på ministermål og rettidighed i indsats vil ikke blive berørt. Disse medtages blot som bilag. Dette fordi disse blot viser det talmæssige grundlag for resultatoversigten og besparelsespotentialerne. Dog skal bemærkes at Jobcenter Lejres indsats i 2010 generelt har været positiv. Hvad angår Ministermålene samlet, så ligger Lejre nummer 4 i klyngen 1

15 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Tabel 1. Resultatoversigt: Data opdateret den Resultatoversigt - Lejre Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Ift. samme Ift. udvikling i Gnsn. udvikling i måned Antal måneden klyngen ift. klyngen ift. året før, året før, før, pct. året før, pct. pct. pct. Arbejdskraftreserve i alt Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpengeforløb over 26 uger Nov Unge under 30 år i alt Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Midlertidig passiv - fuldtidspersoner Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Sygedagpenge - fuldtidspersoner Nov Antal forløb (26-52 uger) Nov Antal forløb (over 52 uger) Nov Revalidering - fuldtidspersoner Dec Antal berørte personer Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Påbegyndte forløb Dec Antal berørte personer Dec Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Dec Antal berørte personer Dec Antal forløb (over 13 uger) Nov Førtidspension - fuldtidspersoner Jan Påbegyndte forløb Jan Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning 2

16 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Høj./lavest e niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af personer og forløb for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent, og antal forløb med omkring 7-10 procent. Ovenstående resultatoversigt er opdelt i 3 hovedkategorier: A. Resultater, dvs. ministermål vedr. udviklingen i arbejdskraftreserven, i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger og i antallet af unge ledige under 30 år. B. Forsørgelsesgrupper, dvs. udviklingen i antal forløb og antal berørte personer på forskellige forsørgelsesgrupper. C. Indsatsen, dvs. opgørelse af aktiveringsgrader og rettidighed i indsatsen. Resultatoversigt: Ministermålene Arbejdskraftreserven (Mål 1) Udviklingen i arbejdskraftreserven opgøres som udviklingen i perioden december 2009 til december Samlet er arbejdskraftreserven i Lejre steget med 19 pct. i forhold til en stigning på 16 pct. for gennemsnittet i sammenligningsgrundlaget. For a-kasse forsikrede er der i perioden sket en stigning i arbejdskraftreserven på 17 pct. i forhold til en stigning i sammenligningsgrundlaget på 19 pct. For kontant og starthjælpsmodtagere er der i perioden sket en stigning i arbejdskraftreserven på 26 pct. mens der i sammenligningsgrundlaget er en stigning på 8 pct. Ligesom i sammenligningsgrundlaget har Lejre været og er stadig i 2010 ramt af den finansielle krise og konjunkturskiftet til lavkonjunktur. 3

17 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Lejre har igennem 2010 haft fokus på udviklingen i arbejdskraftreserven. Jobcentret har derfor fortsat initiativerne for at begrænse den konjunkturbestemte stigning i arbejdskraftreserven. For dagpengeforsikrede har det betydet, at alle ny-ledige ( i det 1. halvår af 2010) har indgået i et kontakt og aktiveringsforløb under "Hurtig i Gang" - indsatsen (Anden Aktør). Alle nyledige har haft 1. jobsamtale senest i 5 ledighedsuge. Ved fortsat ledighed er de ledige i uge 9 visiteret til anden aktør til et 32 ugers forløb. Dette forløb består af kontaktsamtaler hver 14. dag. 2 ugers jobsøgningsforløb efter 6 uger hos anden aktør og 13 ugers aktivering, hvis ordinær ansættelse ikke er nået efter 17 ugers forløb hos anden aktør. Unge dagpengemodtagere med erhvervsuddannelse har i 2010 i deres 4. ledighedsuge været til jobsamtale i jobcentret og er derefter henvist til 26 ugers aktiveringsforløb hos ekstern leverandør. Unge dagpengeforsikrede uden uddannelse har været omfattet af et intensivt kontaktforløb med samtale hver anden uge. Sigtet med denne aktivitet har været at motivere til uddannelsesvalg. For arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager har fokus i 2010 været hurtig CV afklaring og samtale, efter en uges ledighed og derefter henvisning til intern jobklub med fremmøde 2 gange hver uge. Aktivering i form af praktik i virksomheder søges etableret indenfor 13 uger, såfremt den ledige ikke har opnået ordinær beskæftigelse årige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere får jobsamtale inden for en uge og henvises inden 4. ledighedsuge til sammenhængende 26 ugers aktiveringsforløb hos ekstern leverandør. Opsamlende om Ministermål 1. I Beskæftigelsesplan 2010 var målet at begrænse stigningen i arbejdskraftreserven mest muligt og, at arbejdskraftreserven højst måtte stige med 25 pct. fra december 2009 til december Jobcenter Lejre har derfor med en stigning på 19. opfyldt ministermål 1. Jobcentret vil fremadrettet i 2011 og med henblik på planlægningen af indsatsen for 2012 konstant have fokus på sine processer omkring de ny-ledige. Dette med hensyn til at begrænse tilgangen af ledige til arbejdskraftreserven. Jobcenter Lejre har ligeledes, i samarbejde med Det lokale Beskæftigelsesråd (finansiering) og med yderligere midler fra den centrale pulje til en indsats mod langtidsledigheden igangsat et projekt hvis formål er at bringe langtidsledige i virksomhedsnær aktivering og ordinær beskæftigelses. For gruppen af langtidsledige iværksættes en særlig virksomhedskontakt, hvor langtidsledige søges "håndbåret" ud i virksomhederne. Målet er i denne resultatrevision opgjort som procentvis udvikling i antallet af ledige i arbejdskraftreserven. En anden måde at betragte arbejdskraftreserven på er at se på hvor stor en del arbejdskraftreserven udgør blandt det samlede antal ledige a-kasse forsikrede og ledige kontant- og starthjælpsmodtagere. 4

18 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre En sådan opgørelse viser at arbejdskraftreservens andel i forhold til det samlede antal ledige i Lejre er den 3. mindste i sammenligningsgrundlaget - jf. tabel 2. I lejre er andelen i december 2010 på 41,7 pct. Tabel 2. Ledige i arbejdskraftreserven december 2010 Ledige i arbejdskraftreserven (ministermål) Antal Andel Ledige i alt ultimo måneden Lejre Dec ,7 595 Allerød Dec ,3 402 Egedal Dec ,2 863 Gentofte Dec , Hørsholm Dec ,1 386 Lyngby-Taarbæk Dec , Rudersdal Dec ,3 964 Solrød Dec ,9 526 Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Anm.: Arbejdskraftreserven omfatter personer, der er fuldtidsbruttoledige (ledighed og aktivering) den sidste hele uge i måneden, og som forinden havde 12 ugers sammenhængende fuldtidsbruttoledighed. Sygedagpengeforløb over 26 uger (Mål 2) Udviklingen i sygedagpengeforløb over 26 uger opgøres som udviklingen i perioden december 2009 til december Samlet er antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger i Lejre steget med 19 pct. i forhold til en stigning på 2 pct. for gennemsnittet i sammenligningsgrundlag. Udviklingen dækker over en stigning i sygedagpengeforløb på mellem 26 uger og 52 uger på i alt 14 pct. En udvikling der er markant anderledes end gennemsnittet for sammenligningsgrundlaget, hvor der har været en stigning på 5 pct. For forløb over 52 uger har der i Lejre været en stigning på 31 pct. mod et fald i sammenligningsgrundlaget på 2 pct. Jobcenter Lejre har derfor udfordringer på sygedagpengeområdet. Til trods for ovennævnte udvikling fylder andelen af sygedagpengeforløb over 26 uger -i forhold til det samlede antal sygedagpengeforløb - ikke så meget som i de fleste jobcentre i sammenligningsgrundlaget. Lejre har sammen med Solrød de laveste andele. (jf. tabel 3) Tabel 3. Sygedagpengeforløb over 26 uger, til- og afgang og andele af samlede sygedagpengeforløb. 5

19 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Antal sygedagpengeforl øb Tilgang af sygedagpengeforl øb Afgang af sygedagpengeforl øb Andel ift. alle sygedagpengeforl øb Andel ift. sygedagpengeforl øb over 26 uger (ministermål) over 26 uger over 26 uger over 8 uger Lejre Allerød Egedal Gentofte Hørshol m Lyngby- Taarbæk Rudersd al Solrød nov ,5 38,8 nov ,2 46,4 nov ,2 50,4 nov ,5 55,2 nov ,3 47,9 nov ,5 47,9 nov ,2 47,9 nov ,8 nov ,6 51,8 nov ,1 49,2 nov ,3 49,7 nov ,7 nov ,2 49,1 nov ,9 53,8 nov ,7 45,6 nov ,9 43,7 Kilde: Jobindsats. DK Jobcenter Lejre har allerede nu i 2011 fokus på udviklingen i sygedagpengeforløb på over 26 uger. I jobcenter Lejres beskæftigelsesplan for 2011 er der således opstillet konkrete mål- og resultatkrav for indsatsen på sygedagpengeområdet. Sygedagpengeområdet vil ligeledes indgå i Beskæftigelsesplan 2012 som et særligt indsatsområde En særlig fokus skal i den forbindelse rettes på at begrænse tilgangen til de lange sygedagpengeforløb. Der er allerede i 2009 og 2010 taget en række initiativer og der vil blive foretaget yderligere her i Der har siden 2009 været iværksat særlige initiativer på sygedagpengeområdet, der har medvirket til at nedbringe varighed på de enkelte sygedagpengeforløb. Det drejer sig om: 6

20 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Projekt 1. "På Forkant" - Et tilbud til stress og depressionsramte Projekt 2. "Afklaringsprojekt" - Et tilbud til borgere, hvor der er behov for tidligt at afklare arbejdsevne. Projekt 3. "Træningsprojekt" - Et tilbud til syge, der via tilbud om individuelt tilrettelagt træningsprogram - vil kunne opnå en bedre fysisk og psykisk tilstand, der bringer dem nærmere arbejdsmarkedet eller i beskæftigelse. Projekt 4. " Arbejdsfastholdelse" - Et tilbud til borgere, der endnu ikke er sygemeldte fra deres job og ønsker arbejdsfastholdelse. Med dette projekt begrænses tilgangen af personer på sygedagpenge. Lejre kommune, men også LBR-Lejre har i 2009 og 2010 også iværksat særlige initiativer for at nedbringe antallet af nye sygedagpengeforløb. Det drejer sig bl.a. om et særligt forsøgsprojekt finansieret af LBR-Lejre, hvor der efter 4 ugers sygemelding for a-kasseforsikrede ledige gennemføres tre-partssamtale mellem a-kasse, jobcenter og den sygemeldte ledige. Tværfaglig udredning af borgere med diffuse lidelser samt tidlig indsats med en indgang til jobcentret for virksomheder i Lejre kommune. Senest er igangsat indsats for delvist raske borgere samt for målgruppen af sygemeldte, der er afskediget fra jobbet. I år 2010, hvor der var særligt fokus på aktivering af sygemeldte borgere, blev der etableret og visiteret til mange forskellige aktive forløb for de sygemeldte. En stor stigning i antallet af sygemeldte i efteråret 2009 har dog bevirket, at der trods mange initiativer for nedbringelse af sygefravær, har været en stigning i forløb. Jobcenter Lejre kan ikke alene løse ovennævnte problemstillinger. De beskæftigede i Lejre arbejder for godt 75 pct. vedkommende på virksomheder uden for Lejre kommune. Det betyder en særlig udfordring for Jobcenter Lejre og gør det meget vanskeligt at forebygge tilgang af sygedagpengemodtagere. Endelig synes Lejre kommune at være belastet af en større andel af sygemeldte i den samlede befolkning i Lejre end i sammenligningsgrundlaget. Dette fremgår bl.a. når der senere i dette notat fokuseres på besparelsespotentialer i Lejre kommune. En forklaring på dette kan bl.a. være de særlige pendlingstræk for beskæftigede borgere i Lejre og deres beskæftigelsesmæssige branchetilhørsforhold. Væsentlige andele af de beskæftigede borgere fra Lejre er beskæftigede inden for brancher som leverer mange sygeforløb. - jf. følgende tabeller. Figur 1. Oversigt over, hvor Lejre borgere arbejder 7

21 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Beskæftigede Beskæftigede Energi og vandforsyning Post og tele Hotel og restauration 259 Udlejning og ejend.formidl Landbrug og fiskeri Transport Finanisering og forsikring Foreninger, kultur og ren Offentlig administration Sundhedsvæsen Engroshandel Undervisning Detailhandel Bygge og anlæg Industri Forretningsservice Sociale institutioner Figur 2. Oversigt over brancher og sygedagpengeandel Procent Viser andel beskæftigede inden for forskellige brancher i regionen, sammenholdt med andelen af sygeforløb i regionen fordelt på brancher Procent Øvrige Landbrug/Fiskeri Hoteller/restauranter Autohandel mv. Transport Foreninger/kultur/renovation Detailhandel Sundhedsvæsen Offentlig administration Engroshandel Andel lønmodtagere 8 10 Undervisning Bygge/anlæg Forretningsservice Industri 9 13 Sociale institutioner Andel sygedagpenge Opsamlende om ministermål 2. I beskæftigelsesplan 2010 var målet at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger skal nedbringes med 5 pct. i december 2010 i forhold til december Jobcenter Lejre har derfor med en stigning på 19 pct. ikke opfyldt ministermål 2. 8

22 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Jobcenter Lejre vil forsat og have kraftig fokus på dette indsatsområde. Udgifterne til sygedagpenge betyder meget i den samlede kommunale økonomi. Jobcenter Lejre er opmærksomme på denne problematiske udvikling. Unge under 30 år (Mål 3) Udviklingen i unge ledige under 30 år opgøres som udviklingen i perioden december 2009 til december Samlet er antallet af unge ledige under 30 år i Lejre steget med 8 pct. i forhold til en stigning på 18 pct. for gennemsnittet i sammenligningsgrundlaget., og udviklingen i ledigheden for unge er således gunstigere end i Lejres sammenligsgrundlag. Denne udvikling dækker over en stigning i ledigheden for unge a-kasseforsikrede på 13 pct. og unge kontant- og starthjælpsmodtagere på 5 pct. I sammenligningsgrundlaget er de tilsvarende stigninger på henholdsvis 30 pct. og 12 pct. Det er bekymrende, at antallet af ledige unge uden erhvervsuddannelse stadig stiger. Men nok så væsentligt også, at antallet af unge ledige med en erhvervsuddannelse relativt markant. Hertil kommer at jobcenter Lejre pt. kan konstatere at tilgangen til ungeledigheden ligeledes sker fra gruppen af unge der overgår til voksne - dvs. 18 år. Jobcentret har derfor kraftig fokus på ovennævnte udvikling. Konkret har jobcentret i for unge dagpengeforsikrede ledige - igangsat en hurtig aktiveringsindsats., hvor den unge ledige aktiveres i et særligt ungeforløb på maks. 26 ugers forløb. For unge arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager er der etableret et særligt kontaktforløb med fremmøde i en jobklub 2 gange hver uge. Her arbejdes der med jobsøgning, uddannelsesafklaring, uddannelsespålæg mv. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Roskilde) er fast tilknyttet denne jobklub. Praktikker søges etableret indenfor 13 uger, såfremt den unge ikke har opnået ordinært job eller er startet en uddannelse. Særlig indsats ydes for de unge årige. Disse får jobsamtale inden for en uge og henvises inden 4. ledighedsuge til sammenhængende 26 ugers aktiveringsforløb hos ekstern leverandør Disse aktiviteter fortsætter i Endeligt etableres der i 2011 samarbejde mellem forvaltningerne på Børn- & ungeområdet samt Job- & arbejdsmarkedsområdet med henblik på at smidiggøre håndteringen af ungeindsatsen. Indsatsen på området har høj prioritet i 2012 og vil være en centralt omdrejningspunkt i Beskæftigelsesplan Opsamlende om ministermål 3 I beskæftigelsesplan 2010 var målet at antallet af ungeydelsesmodtagere skulle begrænses mest muligt og højst må stige med 25 pct. fra december 2009 til december Jobcenter Lejre har derfor med en stigning på 8 pct. opfyldt ministermål 3. Resultatoversigt: Forsørgelsesgrupper 9

23 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Samlet set er der fra 2009 til 2010 sket stigning i antallet af personer på overførselsindkomst på i alt 4 pct.. I sammenligningsgrundlaget har der været en stigning på 2. pct. Udviklingen dækker over fald på visse ydelser og stigning på andre. Der ses især fald i antallet af modtagere inden for: indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere, antallet af sygedagpengeforløb samt antallet af modtagere af revalideringsydelse. På alle de øvrige områder: dagpengeforsikrede, jobklare arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager, midlertidig passive kontant- og starthjælpsmodtagere, sygedagpenge over 26 uger, fleksjob, ledighedsydelse og førtidspensioner, er der en stigning. Stigningen i antallet af borgere på førtidspension er dog kun på 1 pct. I forhold til sammenligningskommunerne har Lejre et større fald i antallet af indsats kontant- og starthjælpsmodtagere samt antallet af borgere på revalidering. På A-dagpengeområdet, jobklare og midlertidig passive kontant- og starthjælpsmodtagere, og ledighedsydelsesområdet har stigningen i Lejre været større end i sammenligningsgrundlaget. Især for midlertidig passive kontant- og starthjælpsmodtagere har der været en markant højere stigning end i sammenligningsgrundlaget. Udviklingen på dagpengeområdet anses for mindre tilfredsstillende, men kan dog jf. tidligere forklares ud fra konjunkturelle særtræk På kontanthjælpsområdet er der grund til opmærksomhed i f. t. de midlertidig passive kontant- og starthjælpsmodtagere, og resultatrevisionen giver anledning til en umiddelbar særlig fokus på denne målgruppe. Stigningen skyldes blandt andet, at der arbejdes mere dynamisk med matchmodellen og de hjemløse på Roskildehjemmet ikke længere vurderes indsatsklare. Antallet af revalidender er faldet med 3 pct. mod et fald på 2 pct. i sammenligningsgrundlaget. Jobcentret anser ikke et fald i antallet af fuldtidspersoner på dette område i sig selv som et mål for en vellykket indsats, men det er klart, at der vil være grund til at overveje om vejen til selvforsørgelse via revalidering kan gøres kortere, hvorved de samlede revalideringsudgifter kan reduceres. Selv om udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere som helhed viser et fald, så dækker dette over en stigning i lange sygedagpengeforløb. Jobcentret er fuldt opmærksom på vigtigheden af at se på mulighederne for såvel forebyggelse som reduktion af varigheden af sygedagpengeforløbene. Overvejelser om muligheder for forebyggelse og reduktion af varighed vil indgå i jobcentrets kommende handleplan for nedbringelse af sygefravær samt Beskæftigelsesplan 2012, men det er vigtigt at relatere dette til, at ca. 75 % af arbejdsstyrken i Lejre Kommune pendler ud af kommunen hver dag. Indsatsen: Aktiveringsgrader 10

24 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Opgørelsen af aktiveringsgrader dækker udviklingen i perioden december 2009 til december 2010 på henholdsvis a-kasseforsikrede, jobklare og indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere. Samlet er aktiveringsgraden på 26 procent i Lejre mod et gennemsnit i sammenligningsgrundlaget på 30 pct.. For modtagere af a-dagpenge er aktiveringsgraden steget med 4 pct. i 2010 For jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere er aktiveringsgraden uændret, mens den for indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtager er faldet med 4 pct. I sammenligningsgrundlaget er aktiveringsgraden steget for disse grupper. (en stigning der måske kan skyldes de refusionsordninger der var gældende i 2010). Jobcenter har jobklare kontant- og starthjælpsmodtage ikke ahft aktivering af vejledningsmæssig karakter, der kunne bidrage til en høj aktiveringsgrad., da jobcentrets jobklub-forløb anses for udvidede kontaktforløb, og dermed ikke ses i aktiveringsgradens størrelse. Jobcentret har fokus på at aktiveringsgraden skal have et vist niveau for at opfylde borgernes minimumsrettigheder. Denne fokus skal dog være afbalanceret. Hvis aktiveringsgraden øges for markant eller hovedløst risikerer man,at varigheden af de samlede forløb i de enkelte ydelsesgrupper stiger, hvorved udgifterne tilsvarende vil stige For indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere er vejen ofte lang, før der kan opnås tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor der her ses en gevinst ved en stigning af aktiveringsgraden lige indenfor denne målgruppe. Jobcenter Lejre vil derfor fastholde hidtidig aktiveringspraksis overfor de arbejdsmarkedsparate, men vil dog løbende følge udviklingen nøje herunder især sammenhængen mellem forløbsvarighed og aktiveringsgrad for de indsatsklare. Der vil i den forbindelse være en særlig opmærksomhed på de virksomhedscentre, der er etableret i løbet af Jobcenter Lejre deltager endvidere i et forskningsprojekt for de indsatsklare, der vil forøge aktiveringsindsatsen i virksomheder. Rettidighed Hvad angår rettidigheden for jobsamtaler så er der en manglende andel på rettidighed i december 2010 på 14 pct. for modtagere af a-dagpenge. Rettidighedskravet var i december 2010 på 90 pct. Rettidigheden er derfor i denne måned ikke opfyldt. For modtagere af kontant og starthjælp hjælp er der en manglende andel på rettidighed i december 2010 på 16 pct. Rettidighedskravet var i december 2010 på 90 pct. Rettidigheden er derfor i denne måned ikke opfyldt. Jobcenter Lejre har konstant fokus på udviklingen og opfyldelsen af rettidighed på jobsamtaler. Hvad angår rettidigheden på aktiveringstilbud til modtagere af a-dagpenge og modtagere af kontanthjælp så kan det konstateres at andelene der mangler at få aktiveringstilbud til tiden er på henholdsvis 13 pct. og 14 pct. Rettidighedsmålene for aktivering skal opfyldes og i 2011 er målene 100 pct. Hvis rettigheden ikke er på 100 pct. kan der ikke hjemtages refusioner. Jobcenter Lejre har allerede nu og vil fremover have stor fokus på at øge rettidigheden for aktiveringstilbud for begge målgrupper. Besparelsespotentialer 11

25 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre I tabel 4 er opgjort Lejres besparelsespotentiale på forskellige forsørgelsesydelser. Hvor der optræder negative tal er der intet besparelsespotentiale. I alt opereres der med et besparelsespotentiale på 37,3 mio. kr. Tabel 4. Besparelsespotentiale på forskellige målgrupper. Data opdateret den Besparelsespotentiale - Lejre Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2010 Potentiel Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner reduktion af på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. antal af befolkningen i af befolkningen i fuldtidsperson jobcentret klyngen er ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,43 2, ,0 Kontant- og starthjælp 1,53 1, ,8 Introduktionsydelse 0,17 0, ,3 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,37 0, ,4 Sygedagpenge 2,26 1, ,6 Ledighedsydelse 0,23 0, ,2 Fleksjob 1,74 0, ,6 Førtidspension 4,53 3, ,5 I alt 13,24 10, ,3 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. Af tabel 4. fremgår det, at der i Lejre - hvis andelen af ydelsesmodtagere - på forskellige ydelseskategorier kommer på niveau med sammenlignelige jobcentre - vil være et besparelsespotentiale på 37,3 mio. kr. 12

26 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Dette tal virker meget voldsomt. Alene på førtidspensionsområdet opereres der med et besparelsespotentiale på 14,5 mio. kr. Dette kan nås ved en reduktion af antallet af førtidspensionister med 178 fuldtidspersoner. Dette sparemål er ikke realistisk. Jf. tidligere opgørelser om resultatoversigten, så har Lejre den seneste måneder (december 2010 til januar 2011 godkendt 9 førtidspensionsordninger). Skulle en sådan besparelse realiseres, så ville det betyde, at der i Jobcenter Lejre inden for de næste knap 20 måneder ikke måtte godkendes yderligere førtidspensioner. samtidig med at 178 førtidspensioner skulle ophøre. Jobcentret har det seneste år haft stor fokus på denne ordning og søger inden for lovens rammer at begrænse tilgangen til ordningen. Jf. tidligere tabel 1. Resultatoversigt, fremgår det at de bestræbelser ser ud til at lykkes. Stigningen til førtidspensionsordningen er i perioden december 2009 til 2010 blot på 1 pct. Af opgørelsen fremgår det videre, at der er et besparelsespotentiale på udgifterne på revalidender i forhold til sammenligningsgrundlaget på 1,4 mio. kr.. Jobcenter Lejre anser ikke et fald i antallet af fuldtidspersoner på dette område i sig selv som et mål for en vellykket indsats. Intentionen med benyttelse af revalideringsredskabet er dels at bringe handicappede/borgere med nedsat arbejdsevne vedvarende tilbage eller ind på arbejdsmarkedet og dels - via revalideringsredskabet - at øge det samlede uddannelsesmæssige niveau i arbejdsstyrken. Der er dog grund til at overveje om vejen til selvforsørgelse via revalidering kan gøres kortere. Tabel 4 viser, at der er et besparelsespotentiale på ledighedsydelsesområdet på 1,2 mio. kr.. Dette vedkender jobcentret sig. Jobcenter Lejre har derfor særlig fokus på at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse. Konjunkturskiftet stiller dog nogle store udfordringer med henblik på at nedbringe dette antal. Der er fortsat en tilgang af personer der opnår fleksjobbevis og er berettiget til ledighedsydelse og samtidig sker der det, at en række personer i fleksjob afskediges, og skal have ledighedsydelse. Dette gør det vanskeligt hurtigt at realisere besparelsespotentialet. Hvad angår flexjob vurderes der at være et stort besparelsespotentiale på 8.6 mio. kr. Af tekniske årsager er antallet af fuldtidspersoner i resultatoversigten ikke korrekte, idet de ligger godt 20 pct. for højt. På den baggrund vil besparelsespotentialet være væsentligt lavere, og der vil naturligvis fortsat være fokus på at forsøge at fastholde borgere i ordinær beskæftigelse, evt. med andre mulige hjælpeforanstaltninger. På sygedagpengeområdet kalkuleres der med et besparelsespotentiale på godt 8,6 mio. kr. Dette er jobcenter Lejre sig meget bevidst. Dog må det bemærkes - jf. tidlige - at jobcenter Lejre/Lejre kommune har en særlig beskæftigelsesstruktur, som indikerer at Lejre andelsmæssig vil have et større sygefravær end sammenlignelige kommuner. Udfordringen for jobcenter Lejre er i den forbindelse at få etableret gode samarbejder med virksomheder og læger om sygedagpengeindsatsen, at få justeret arbejdsgange mellem udbetalingsteamet og jobcentret samt få sat yderligere fokus på den tidlige aktive indsats overfor de syge. Dette har jobcentret megen fokus på i sin interne strukturtilpasningsproces. 13

27 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre På dagpengeområdet er der et besparelsespotentiale på 2,0 mio. kr. Konjunkturkrisen har jf. medført en markant stigning i ledigheden i Lejre og Lejre har en højere ledighedsprocent end i sammenligningsgrundlaget. Jobcentrets fokus er derfor at begrænse udviklingen i arbejdskraftreserven og varigheden hvor den enkelte borger modtager dagpenge. Udviklingen i arbejdskraftreserven tyder på at Lejre bevæger sig den rigtige vej. Bilag 1. Data opdateret den 09/02/

28 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Scorecard - Lejre Ministeren s mål Jobcenter Arbejdskraftreserve n Antal persone r Dec 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Sygedagpengeforlø b over 26 uger Antal forlø b Nov 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Unge på offentlig forsørgelse Antal fuldtidspersone r Dec 2010 Udviklin g ift. samme måned året før, pct. Hørsholm 143-5, , ,7 1 Gentofte 503 8, , ,5 2 Egedal , , ,3 3 Solrød , , ,7 3 Lejre , , ,6 4 Rudersdal , , ,8 5 Lyngby- Taarbæk , , ,3 6 Allerød , , ,0 7 Hele klyngen , , ,4. Placerin g Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Bilag 2 Data opdateret den 02/06/2010 Rettidighed A-dagpenge Kontant- og starthjælp Mangle nde Placer ing 15

29 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Jobsamta Første Gentagne antal aktiveringstil aktiveringstil job- ler bud bud samtale 1. kvt 2010 Jobsamta Første Gentag Arbejd Ikke- Arbejd Ikke- r og aktiveri ne s- arbejd s- arbejd aktiveri ler ngstilbud aktiveri marke s- marke s- ngstilbuparate ngs- ds- marke ds- marke tilbud til dsparatparate dsparate tiden for Målsætning opnået Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel målsæt ning Lolland Guldborgsu nd Roskilde Slagelse Fredensbor g Ringsted Vordingbor g Furesø Gribskov Næstved Vallensbæk /Ishøj Ballerup Hvidovre Sorø Bornholm Brøndby Faxe Halsnæs Holbæk Hørsholm Lyngby Taarbæk Odsherred Gladsaxe Stevns Albertslund Egedal Frederikssu nd Herlev

30 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Rettidighed A-dagpenge Kontant- og starthjælp Mangle nde Placer ing Hillerød Kalundborg Rudersdal Rødovre Solrød Allerød København Frederiksbe rg Gentofte Glostrup Greve Helsingør Høje Tåstrup Køge Lejre Tårnby/Dra gør Hovedstade n-sjælland Hele landet Kilde: Jobindsats.dk Anm.: En grøn farve i tabellen angiver, at den givne rettidighedsmålsætning er nået. Placeringen er givet på baggrund af antallet af opnåede rettidighedsmålsætninger. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel mv. 17

31 Bilag: 4.1. Opsamling fra Beskæftigelsespolitisk Konference den 10. marts 2011 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 04. april Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 36686/11

32 Beskæftigelsespolitisk konference den 10. marts LBR Roskilde og Lejre Opsamling fra plenumdrøftelse Denne opsamling er opgjort som en række stetement og spørgsmål der blev fremfør i plenum drøftelserne. Ungdomsledigheden: Kan vi kaste lovgivningen til side udfordre lovgivningen omkring den unge målgruppe. Hvordan kan vi gøre dette? Vi skal have fokus på relationsarbejde. Der skal mellem forvaltningerne være et fælles ansvar. Hvordan etablerer/sikrer vi dette? Fokus skal være på de unges kompetencer frem for de formelle kvalifikationer. De formelle kvalifikationer kan byges op i virksomhederne Kan vi konstruere et "særligt arbejdsmarked" for de unge udsatte målgrupper. (offentlig/privat) non-profit produktion. Vi har begrænsninger i værktøjerne over for de unge. er de rette værktøjer til de unge praktik, løntilskud og eventuelt opkvalificering? Vi skal arbejde med individuelle og fleksibelt tilpassede tilbud i kommunalt regi. Erhvervsskolerne skal med på banen. Hvordan får vi sammen flere og mere mangefolkelige ungetilbud fra erhvervsskolerne Vi skal bruge mentorer aktivt og konsekvent Vi skal styrke mulighederne for at koble misbrug og psykiatribehandling til den aktive beskæftigelsesindsats over for de unge. Hvad kan vi gøre for de unge netværksløse forsørgere. Hvordan kan de passe aktive tilbud uden netværk. Langtidsledigheden: Vi er fyldt med forventninger til de langtidsledige, men har vi forholdt os til deres forventninger til os? Vi skal have fokus på rotationsprojekter. Tænke aktivering af sammen med opkvalificering af medarbejder og også som et redskab til kommende rekruttering af medarbejder. Vi skal markedsføre principperne og mulighederne for jobrotation. Bør vi den kommunale indkøbspolitik ikke indtænke beskæftigelsesindsatsen? Vi skal i bekæmpelsen af langtidsledigheden ikke kun af fokus på de langtidsledige, men også have fokus på begrænsning af tilgangen til langtidsledighed. Vi skal iværksætte en hurtig og målrettet indsats for at modvirke langtidsledighed. Vi skal have fokus på efteruddannelsesmulighederne og rådgive om disse. Vigtige samarbejdspartnere er a-kasserne. Vi skal også have fokus på match 2. isse må ikke glemmes i indsatsen. Virksomhedsnære tilbud er vigtige for denne målgruppe. Der skal etableres en stærk virksomhedsrettet indsats i de 2 jobcentre. Der bør samarbejdes mellem de 2 jobcentre omkring de store virksomheder. Opkvalificering omskoling er vigtig. Der skal kvalificeres mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Jobcentrene bør samarbejde omkring opkvalificeringsforløb.

33 Beskæftigelsespolitisk konference den 10. marts LBR Roskilde og Lejre Opsamling fra plenumdrøftelse

34 Bilag: 4.2. DA & LO s fælles prioritering for LBR- og RBR arbejdet 2012 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 04. april Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 36692/11

35 Det er fremtidens arbejdspladser, det handler om. Skal der skabes flere og nye arbejdspladser i Danmark, er det nødvendigt med økonomisk vækst. Beskæftigelsesindsatsen skal bidrage til et hurtigt og præcist match mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft. En stor, fleksibel og velkvalificeret arbejdsstyrke er med til at sikre, at virksomhederne vil lægge deres produktion her i landet. I LBR og RBR bør det være en opgave for DA og LO, at sætte jobcentrenes rolle i skabelsen af vækst på dagsordenen. DA & LO s fælles prioritering for LBR- og RBR-arbejdet 2012 Henrik Bach Mortensen, direktør i DA Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Tlf Lizette Risgaard, næstformand i LO Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København K Tlf Med det økonomiske tilbageslag er det blevet meget tydeligt, at det danske arbejdsmarked fungerer i et tæt samspil med de internationale konjunkturer. Skabelsen af nye arbejdspladser, som skal erstatte de, der er tabt under krisen, vil derfor ske i en tæt konkurrence med andre lande. Virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft er derfor en af de afgørende forudsætninger for, at beskæftigelsen kan stige. Nye arbejdspladser stiller også andre krav til medarbejdernes kompetencer end de gamle job. Beskæftigelsesindsatsen spiller derfor en rolle i at understøtte mobilitet og omstilling på arbejdsmarkedet. Der er betydelige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen, der på en og samme tid skal kunne favne en indsats, der kan sikre virksomhederne kvalificerede medarbejdere i takt med at behovene opstår, og samtidig sætte ind, så langtidsledigheden ikke udvikler sig på en måde, så flere glider permanent ud af arbejdsmarkedet. For DA og LO handler det om at sætte beskæftigelsen på dagsordenen og hele tiden vurdere om den beskæftigelsesindsats, der finder sted rundt om i landets jobcentre har et tilstrækkeligt perspektiv i forhold hertil. Der er behov for en tæt kobling mellem konkrete job og den beskæftigelsesmæssige indsats. Det er en særlig opgave for RBR at være med til at fastholde et regionalt og nationalt perspektiv for beskæftigelsesindsatsen, så tendenser til at se arbejdsmarkedet som lokalt brydes. RBR skal fremme samarbejder på tværs mellem LBR og jobcentre og være katalysator for, at der lokalt udvikles strategier for, hvordan jobcentrene kan få mere viden om efterspørgslen efter arbejdskraft på arbejdsmarkedet. En viden, der skal bruges til at sætte aktiveringsindsatsen i det rette perspektiv. DA og LO i BER har i sine anbefalinger til beskæftigelsesministeren peget på det nødvendige i at sætte fokus på udvikling af virksomhedskontakten og en tidlig indsats.

36 DA & LO s fællles prioritering for LBR- og RBR-arbejdet 2012 Strategisk virksomhedskontakt Virksomhedskontakten er en opgave, hvor jobcentrene skal i dialog med virksomhederne for helt konkret at få overblik over, hvilke typer medarbejdere virksomhederne nu og på lidt længere sigt har brug for. Virksomhedskontakten er en strategisk opgave for jobcentrene, der skal have et klart formål og være relevant for virksomhederne. En opsøgende strategisk virksomhedskontrakt handler derfor ikke om at besøge så mange virksomheder som muligt eller skaffe virksomhedspraktik og løntilskudspladser. En strategisk virksomhedskontakt bør tilrettelægges på basis af en konkret viden om virksomhedernes arbejdskraftbehov som bl.a. samles op i beskæftigelsesregionerne/rbr gennem de to årlige rekrutteringsundersøgelser og via arbejdsmarkedsbalancen. Den direkte kontakt og dialog med virksomhederne skal supplere det generelle billede af det regionale arbejdsmarked og helt konkret sætte navn på, hvilke typer af kvalifikationer, der efterspørges i virksomhederne. De konkrete strategier for jobcentrets virksomhedskontakt bør være et udviklingstema både for LBR og RBR Det bør indgå i RBR s kontrakter med ministeren at understøtte udviklingen af strategier for virksomhedskontakten. Der bør indgå, hvordan resultater af dialogen med virksomhederne kan måles, og hvordan der løbende skal opsamles viden fra de fire årlige dialogmøder mellem jobcenter og beskæftigelsesregion I en strategi bør indgå, hvordan jobcentret vil opsøge de virksomheder, som hører til på områder med forgæves rekruttering, og hvad jobcentret vil tilbyde disse virksomheder LBR bør mindst en gang årligt drøfte, hvilke virksomhedsprofiler jobcentret allerede samarbejder med, eller som det kan være relevant at søge at være i dialog med En strategi for den virksomhedsopsøgende indsats skal ikke være begrænset til virksomheder, der er beliggende i kommunen, men bør også omfatte virksomheder i andre kommuner Det skal være en del af strategien, at jobcentret har en plan for, hvordan jobcentret vil samarbejde med f.eks. fire andre jobcentre de næste tre måneder f.eks. ved at samarbejde om at opsøge alle de virksomheder, som hører til inden for brancher, hvor den seneste rekrutteringsundersøgelse viste, at en stor andel af virksomhederne havde rekrutteret forgæves LBR og RBR bør løbende drøfte udviklingen i beskæftigelsen, således at det kan identificeres, inden for hvilke brancher/erhverv/stillingskategorier, at der f.eks. det seneste kvartal har været en beskæftigelsesfremgang. Sådanne virksomheder kan besøges med henblik på at hjælpe med rekruttering, herunder at være mulige steder for løntilskudspladser Jobcentret skal have formuleret en profil i den service, der ydes virksomhederne i forbindelse med sygedagpengeopfølgningen så det står klart, hvilken service virksomhederne kan forvente fra jobcentret? Indsats rettet mod konkrete job På flere områder er de rammer, der er sat op i beskæftigelsespolitikken blevet ændret det seneste år. Ydelsesperioden i dagpengesystemet er besluttet til to år, refusionssystemet mellem staten og kommunerne er ændret, så jobcentrene i deres redskabsvalg har en økonomisk tilskyndelse til at bruge ordinær uddannelse, virksomhedspraktik og løntilskudsansættelser. De regionale flaskehalspuljer er bortfaldet, og der er indført et udgiftsloft over hvilke uddannelser, ledige har ret til ved deltagelse i seks ugers selvvalgt uddannelse. Når rammerne ændres er det en god anledning til at LBR drøfter, hvordan jobcentret prioriterer anvendelsen af de forskellige redskaber i beskæftigelsesindsatsen. Det er vigtigt for et dynamisk arbejdsmarked, at der sættes tidligt ind med hjælp til ledige og syge, så perioderne væk fra arbejdsmarkedet bliver så korte som muligt. Både LBR og RBR bør derfor sætte fokus på, om jobcentret bruger redskaber i beskæftigelsesindsatsen, der er direkte rettet i mod konkrete job på arbejdsmarkedet. Et sådant fokus handler både om at drøfte, hvilke resultater jobcentrene opnår gennem de ressourcer, der anvendes på jobsamtaler og på sygeopfølgningssamtaler, og om at sikre en aktiveringsindsats, der ikke fastlåser ledige i offentlig forsørgelse. Målet med aktiveringsindsatsen skal altid være et perspektiv om et konkret job. Det gælder i brugen af de virksomhedsvendte redskaber som virksomhedspraktik og løntilskud, hvor det ikke i sig selv er et mål at så mange ledige som muligt er placeret i et tilbud i en virksomhed. Det fortjener hverken den ledige eller virksomheden. Uddannelsesaktivering bør være koncentreret mod opkvalificerende forløb rettet mod job, hvor der i det væsentligste sikres en indsats rettet i mod ledige uden uddannelse, ledige med en kort eller en forældet faglig uddannelse samt mod langtidsledige. LBR bør drøfte om samtaler med ledige har et indhold, så den enkelte efter en samtale har et større kendskab til egne kompetencer og muligheder for job på arbejdsmarkedet end før samtalen Når RBR drøfter udviklingen i beskæftigelsen på det regionale arbejdsmarked, bør der samtidig drøftes en formidlingsstrategi for viden til brug for jobcentre og LBR RBR bør i sine drøftelser sikre sig en viden om, hvordan jobcentrene konkret og med hvilke resultater har arbejdet på at løse de rekrutteringsproblemer, som er afdækket i regionen. Det gælder indsatsen i forhold til aktuelle mangler, men også i forhold til de mangler på kvalificeret arbejdskraft, der på sigt vil være på det regionale arbejdsmarked Det bør tages op i LBR, hvilke af de jobrettede kurser fra det regionale katalog, der bør gives højst prioritet LBR bør sikre, at jobcentret fastsætter retningslinjer for, hvornår et tilsagn fra en virksomhed om et job, hvis ledige har deltaget i et bestemt kursus, skal udløse en bevilling om deltagelse for den enkelte. Et sådan initiativ skal ses som en delvis erstatning for en reduceret brug af seks ugers selvvalgt uddannelse LBR bør sikre, at der er en strategi for, hvordan jobcentret vil tilbyde personer omfattet af en afskedigelse efter varslingsreglerne, får en handlingsplan, så de muligheder for målrettet opkvalificering, der ligger i varslingsindsatsen anvendes Med den nedsatte dagpengeperiode er det vigtigt, at LBR drøfter indsatsen for de forsikrede ledige og yder en indsats, der sikre at ingen falder ud af dagpengesystemet, men får en indsats, så de kommer i ordinært job LBR bør sikre, at jobcentret udarbejder viden om, hvorledes de beskæftigelsesmæssige aktiviteter fungerer og hvilken beskæftigelsesmæssig effekt de har LBR og RBR bør foretage en opfølgning på, hvordan og med hvilke konkrete resultater jobcentret har anvendt mulighederne i de to tre-årige forsøg med opkvalificering ved ansættelse og uddannelsestilbud ud over seks uger RBR bør drøfte brugen af den regionale pulje til opkvalificering af langtidsledige og beslutte, hvilke uddannelsestiltag puljen skal dække, så vi undgår, at puljen går til almindelig drift og metodeudvikling LBR bør ligeledes drøfte, hvordan puljen kan understøtte opkvalificeringen af de langtidsledige i deres område.

37 Bilag: 4.3. Beskæftigelsesplan 2012 Ministermål og perspektivering Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 04. april Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 36796/11

38 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalgsmøde den 4. april 2011 Beskæftigelsesplan 2012 Ministermål og perspektivering

39 Mål for indsatsen i Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes. l Arbejdskraftreserven (jobklare med mere end 3 mdr s offentlig forsørgelse) skal begrænses mest muligt. 2. Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet fære mennesker på permanent offentlig forsørgelse l Tilgangen af personer til permanente offentlige forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 3. Unge skal i job eller uddannelse l antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse (alle ydelser) begrænses mest muligt. 4. Flere indvandrere og efterkommere skal i job l Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse (alle ydelser) begrænses mest muligt. Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen er fortsat at udvide arbejdsudbuddet og begrænse andelen på offentlig forsørgelse

40 Budskaber ift. de fire mål fra Det Regionale Beskæftigelsesråd Stort fokus på at arbejdskraftreserven ikke udvikler sig til langtidsledighed særligt fokus på ledige, der risikerer at miste dagpengeretten. jf. forkortede dagpengeperiode. Aktiv indsats for borgere, der er i risiko for at havne på permanent offentlig forsørgelse især sygedagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i match 2 og 3. Unge under 30 år har været hårdt ramt af krisen. den gunstige udvikling for unge på kontant- og starthjælp før krisen indtrådte er nu næsten helt opslugt af en tilsvarende stigning. Stigningen er særligt markant for unge i matchgruppe 3. Problemstillingen forstærkes af at mange heller ikke kommer i gang med en uddannelse Nydanskere fra ikke-vestlige lande udgør et stort arbejdskraftpotentiale. Stor andel på offentlig forsørgelse og mange på permanente ydelser. Stort fokus på virksomhedsindsatsen som forudsætning for opfyldelse af de fire mål

41 Regionale niveauer for de 4 Ministermål i 2012 Teknisk fremskrivning Faktisk udvikling for 2012 Endeligt mål for 2012 Udv. i pct Udv. i pct Udv. i pct dec-09 - dec-10 - dec-10 - dec-09 dec-10 dec-10 Antal dec-12 Antal dec-12 Arbejdskraftreserven ,1% ,5% ,5% Tilgang til permanet off. forsørgelse ,8% ,0% ,0% Unge på off. forsørgelse ,0% ,9% ,5% Nydanskere på off. forsørgelse ,8% ,7% ,0%

42 Arbejdskraftreserven - risikogrupper Dagpengemodtagere generelt. Størst stigning samt stigende langtidsledighed Unge under 25 år. Tilgangen af unge har været større end for øvrige aldersgrupper. Samtidig har afgangen fra ungegruppen været væsentlig mindre. Mandlige a-dagpengemodtagere. Mænd har generelt større risiko for at komme i arbejdskraftreserven end kvinder. Indvandrere og efterkommere med en ikke-vestlig baggrund. Større risiko for at komme i arbejdskraftreserven, selvom de har haft mindre stigning end danskere. Ufaglærte. Jo højere uddannelse, jo mindre sandsynligt er det at komme i arbejdskraftreserven Ledige inden for 3F, HK, ASE, Kristelig og FOA. 46 pct. af de forsikrede ledige kommer fra de fem a-kasser.

43 Arbejdskraftreserven - fremadrettede fokusområder Vigtige indsatser En tidlig indsats for at bremse tilgangen Begrundelse Erfaringer fra kontrollerede forsøg viser at en tidlig og intensiv indsats med hyppige samtaler i starten af ledighedsforløbet kan medvirke til, at jobklare ledige kommer hirtigere tilbage i job En afhjælpende indsats for at modvirke fastholdelse i ledighed Den stigende langtidsledighed fordrer et særligt fokus på at udvikle virksomme/de rigtige tilbud til ledige, som har været ledige gennem længere tid, Øget anvendelse af virksomhedsrettet aktivering og særligt over for kontant- og starthjælpsmodtagere Brugen af virksomhedsrettede tilbud er langt større blandt ledige på a-dagpenge (74 pct.) end ledige på kontant- og starthjælp (26 pct.)

44 Permanent offentlig forsørgelse - Risikogrupper Ikke-vestlige indvandrere. Ca 10 pct. af ikke-vestlige indvandrere er på førtidspension næsten dobbelt så stor andel som personer med dansk oprindelse på førtidspension (5,6 pct). Antallet er steget (7 pct. mod -2 pct. for personer med dansk oprindelse Unge. antallet af unge på førtidspension er steget (4 pct. -1 pct. ffor øvrige). Særligt på grund af psykiske diagnoser. Ledighedsydelse. Antallet af personer på ledighedsydelse er steget med 5,8 pct.. Stigningen har været størst for ikke-vestlige indvandrere med ca. 13 pct. mod 5,6 pct. for personer med dansk oprindelse. Sygedagpengemodtagere. 35 pct. af personer på førtidspension kommer fra sygedagpenge. Blandt danskere er det 40 pct. og blandt ny-danskere 18. pct. Kontant- og starthjælpsmodtagere (match 2 og 3). 43 pct. af personer på førtidspension kommer fra kontant- og starthjælp. Blandt danskere er det 36 pct. og blandt ny-danskere hele 71. pct. Andel i match 3 er steget med 7,1 procentpoint fra april 2010 til januar 2011.

45 Permanent offentlig forsørgelse fremadrettede fokusområder Vigtige indsatser Beskæftigelsesrettet og intensiv indsats overfor svagere grupper Parallelindsats Tidlig og virksomhedsrettet indsats Fortsat særligt fokus på ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i risiko for at ende på permanent forsørgelse Begrundelse Sygedagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere (især matchgruppe 3) har en høj risiko for at overgå til førtidspension. 71 pct. af personer der blev tilkendt førtidspension i 2009 har ikke deltaget i aktive forløb 2 år forud for tilkendelsen Borgerne har samme problemer 80 pct. af match 2 borgerne i Virksomhedstilbub fik først dette efter 1 års ledighed. Kun 14 pct. af de aktiverede sygedagpengemodtagere deltager i virksomhedsrettet aktivering Gruppen er modast personer med dansk oprindelse steget markant og overrepræsenteret blandt førtidspensionister.

46 Unge under 30 år - Risikogrupper Unge uden uddannelse. Over 60 pct. af alle ledige unge i Østdanmark her ikke eller er ikke i gang med en uddannelse. Unge efterkommere. unge efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse er steget mest, og udgør den største andel på offentlig forsørgelse. Unge mænd. En større andel unge mænd end kvinder er på offentlig forsørgelse, og gruppen er stigende. Unge i matchgruppe 3. Unge kontant- og starthjælpsmodtagere er steget markant det sidste år årige uden igangværende uddannelse. Ca. 50 pct. af de tidligere årgange af årige uden igangværende uddannelse kom på kontanthjælp i deres 18. år. Unge med enlige forældre og unge med forældre på offentlig forsørgelse. Disse unge har en øget risiko for at få et langvarigt forløb på offentlig forsørgelse. Unge under/over 25 år fylder stort set lige meget men størst stigning for unge under 25 år-

47 Unge under 30 år Fremadrettede fokusområder Vigtige indsatser Fokus på ordinær uddannelse og anvendelse af uddannelsespålæg En tidlig og aktiv indsats med fokus på de årige uden uddannelse Fokus på unge med enlige forældre og unge med forældre på offentlig forsørgelse Virksomhedsrettet aktivering og mentorordninger for de svage grupper af unge. Især over for unge på kontant- og starthjælp Fokus på samarbejde på tværs af forvaltninger, UU og øvrige aktører Begrundelse Op mod 80 pct. afslutter deres ledighedsforløb til selvforsørgelse. Kun 10 pct. til uddannelse. Dette til trods for at 63. pct. af de ledige er uden uddannelse Unge årige uden uddannelse har en stor risiko for at ende i ledighed Gruppen har en øget risiko for langvarigt forløb på offentlig forsørgelse Kun 20 pct. af unge kontant- og starthjælpsmodtagere kommer i løntilskud og virksomhedspraktik - Tallet er 50 pct. for unge a-dagpengemodtagere En del unge har brug for indsatser der går på tværs af forvaltninger

48 Ny-danskere fra ikke-vestlige områder - Risikogrupper Indvandrere over 30 år - 40 pct. er på offentlig forsørgelse (32 pct. af efterkommere og 17 pct af danskere) Unge særligt mænd er i risiko for langvarigt forløb på offentlig forsørgelse. Efterkommere antallet på offentlig forsørgelse er steget med 28 pct. (selvom der er tale om en relativt lille gruppe.

49 Ny-danskere fra ikke-vestlige lande fremadrettede fokusområder Vigtige indsatser Tidlig indsats Uddannelsesindsats overfor nydanske - især mænd Øget brug af virksomhedsrettede tilbud Øget anvendelse af delvis raskmelding Begrundelse Nyledige indvandrere og efterkommere kommer ikke lige så hurtigt i job eller uddannelse som danskere Unge uden uddannelse har større risiko for langvarigt forløb Virksomhedsrettede tilbud har den største effekt men anvendes i mindre grad over for indvandrere og efterkommere end over for danskere Delvise raskmeldinger anvendes i langt mindre grad blandt indvandrere og efterkommere end blandt danskere. - Effekten er høj for begge grupper

50 Generelt: Hvad virker? Aktiv indsats er bedre end ingen indsats pga. motivationseffekten Samtaler i form af et intensivt samtaleforløb tidligt i ledighedsforløbet virker både individuelle (størst effekt) og kollektive. l Samtaler i kombination med aktivering virker også. Virksomhedsrettet aktivering virker bedre end opkvalificering og vejledning l l l Privat løntilskud har størst effekt opkvalificeringseffekten overstiger evt. fastholdelseseffekt Virksomhedsrettet aktivering virker også for de svagere grupper jf. særlige virksomhedsforsøg og Ny Chance til alle. Offentlige løntilskud virker, hvis der er opfølgning (samtaleforløb) undervejs, og hvis de er målrettet områder med gode jobmuligheder. Vejledning og opkvalificering skal anvendes målrettet l l Ordinær uddannelse virker for unge Korte erhvervsrettede uddannelser virker især for kort eller uuddannede.

51 Grundlag for arbejdet med beskæftigelsesplan 2012 Talgrundlag for de fire ministermål for den enkelte kommune ligger på Jobindsats.dk (AMS) Vurdering for udviklingen på det regionale arbejdsmarked (BRHS) Særlige kommune prognoser på kommuniveau på baggrund af finansministeriets prognose på landsplan (BRHS) l Første trin i niveaufastsættelse på ministermål l Nye tekniske fremskrivninger i juni som følge af ny prognose fra FM (BRHS) Først da kan endelige niveauer fastlægges. l Kommunen har ansvaret for den endelige fastsættelse af niveauet vurdering af indsatsens betydning. AMS Budgetteringsredskab effektivindsats.dk Drøftelse af beskæftigelsesplanen på kommende dialogmøder (BRHS) Individuel skriftlig tilbagemelding på beskæftigelsesplanen fra regionen.

52 Tidsplan Primo marts: Udmelding af ministermål Ultimo marts og ultimo maj: Beskæftigelsesregionen sender teknisk grundlag for niveaumålene for 2012 til jobcentret Ultimo marts ultimo maj: Individuelle dialogmøder hvor beskæftigelsesplanen drøftes Ultimo maj: Ny Ledighedsprognose fra Finansministeriet Primo juni: Justeret prognose (kommuneniveau) og teknisk grundlag for niveaumålene sendes til jobcentret Juni: Beskæftigelsesplan færdiggøres. Sendes senest 22. juni til Beskæftigelsesregionen og senest 30. juni til LBR. Senest 31. august: Tilbagemelding fra Beskæftigelsesregion og høringssvar fra LBR.

53 Bilag: 4.4. Forslag til Resultatrevision Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 04. april Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 37886/11

54 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Indledning: Resultatrevisionen er et styringsinstrument, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Den samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i Jobcentrets beskæftigelsesindsats i det forgangne år. Resultatrevisionen skal behandles politisk i Udvalget for Job og arbejdsmarked og godkendes endeligt i kommunalbestyrelsen senest ved udgangen af juni Resultatrevisionen skal senest den 1. maj 2011 sendes til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd. Resultatrevisionens indhold: Ved resultatrevisionen sammenlignes Jobcenter Lejres indsats med den gennemsnitlige indsats blandt sammenlignelige jobcentre (Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Solrød kommuner). Resultatrevisionen består af fire tabeller: En resultatoversigt, hvor der vises indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Et scorecard, med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Et scorecard for indsatsen, hvor jobcentrenes resultater ift. at gennemføre en aktiv indsats i form af jobsamtaler og aktive tilbud til tiden sammenlignes med de øvrige jobcentre i landet I den følgende gennemgang vil fokus være lagt på 1) resultatoversigten og 2) opgørelsen over besparelsespotentialer. Tabeller omkring scoring på ministermål og rettidighed i indsats vil ikke blive berørt. Disse medtages blot som bilag. Dette fordi disse blot viser det talmæssige grundlag for resultatoversigten og besparelsespotentialerne. Dog skal bemærkes at Jobcenter Lejres indsats i 2010 generelt har været positiv. Hvad angår Ministermålene samlet, så ligger Lejre nummer 4 i klyngen 1

55 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Tabel 1. Resultatoversigt: Data opdateret den Resultatoversigt - Lejre Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Ift. samme Ift. udvikling i Gnsn. udvikling i måned Antal måneden klyngen ift. klyngen ift. året før, året før, før, pct. året før, pct. pct. pct. Arbejdskraftreserve i alt Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpengeforløb over 26 uger Nov Unge under 30 år i alt Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Midlertidig passiv - fuldtidspersoner Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Sygedagpenge - fuldtidspersoner Nov Antal forløb (26-52 uger) Nov Antal forløb (over 52 uger) Nov Revalidering - fuldtidspersoner Dec Antal berørte personer Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Påbegyndte forløb Dec Antal berørte personer Dec Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Dec Antal berørte personer Dec Antal forløb (over 13 uger) Nov Førtidspension - fuldtidspersoner Jan Påbegyndte forløb Jan Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning 2

56 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Høj./lavest e niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af personer og forløb for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent, og antal forløb med omkring 7-10 procent. Ovenstående resultatoversigt er opdelt i 3 hovedkategorier: A. Resultater, dvs. ministermål vedr. udviklingen i arbejdskraftreserven, i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger og i antallet af unge ledige under 30 år. B. Forsørgelsesgrupper, dvs. udviklingen i antal forløb og antal berørte personer på forskellige forsørgelsesgrupper. C. Indsatsen, dvs. opgørelse af aktiveringsgrader og rettidighed i indsatsen. Resultatoversigt: Ministermålene Arbejdskraftreserven (Mål 1) Udviklingen i arbejdskraftreserven opgøres som udviklingen i perioden december 2009 til december Samlet er arbejdskraftreserven i Lejre steget med 19 pct. i forhold til en stigning på 16 pct. for gennemsnittet i sammenligningsgrundlaget. For a-kasse forsikrede er der i perioden sket en stigning i arbejdskraftreserven på 17 pct. i forhold til en stigning i sammenligningsgrundlaget på 19 pct. For kontant og starthjælpsmodtagere er der i perioden sket en stigning i arbejdskraftreserven på 26 pct. mens der i sammenligningsgrundlaget er en stigning på 8 pct. Ligesom i sammenligningsgrundlaget har Lejre været og er stadig i 2010 ramt af den finansielle krise og konjunkturskiftet til lavkonjunktur. 3

57 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Lejre har igennem 2010 haft fokus på udviklingen i arbejdskraftreserven. Jobcentret har derfor fortsat initiativerne for at begrænse den konjunkturbestemte stigning i arbejdskraftreserven. For dagpengeforsikrede har det betydet, at alle ny-ledige ( i det 1. halvår af 2010) har indgået i et kontakt og aktiveringsforløb under "Hurtig i Gang" - indsatsen (Anden Aktør). Alle nyledige har haft 1. jobsamtale senest i 5 ledighedsuge. Ved fortsat ledighed er de ledige i uge 9 visiteret til anden aktør til et 32 ugers forløb. Dette forløb består af kontaktsamtaler hver 14. dag. 2 ugers jobsøgningsforløb efter 6 uger hos anden aktør og 13 ugers aktivering, hvis ordinær ansættelse ikke er nået efter 17 ugers forløb hos anden aktør. Unge dagpengemodtagere med erhvervsuddannelse har i 2010 i deres 4. ledighedsuge været til jobsamtale i jobcentret og er derefter henvist til 26 ugers aktiveringsforløb hos ekstern leverandør. Unge dagpengeforsikrede uden uddannelse har været omfattet af et intensivt kontaktforløb med samtale hver anden uge. Sigtet med denne aktivitet har været at motivere til uddannelsesvalg. For arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager har fokus i 2010 været hurtig CV afklaring og samtale, efter en uges ledighed og derefter henvisning til intern jobklub med fremmøde 2 gange hver uge. Aktivering i form af praktik i virksomheder søges etableret indenfor 13 uger, såfremt den ledige ikke har opnået ordinær beskæftigelse årige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere får jobsamtale inden for en uge og henvises inden 4. ledighedsuge til sammenhængende 26 ugers aktiveringsforløb hos ekstern leverandør. Opsamlende om Ministermål 1. I Beskæftigelsesplan 2010 var målet at begrænse stigningen i arbejdskraftreserven mest muligt og, at arbejdskraftreserven højst måtte stige med 25 pct. fra december 2009 til december Jobcenter Lejre har derfor med en stigning på 19. opfyldt ministermål 1. Jobcentret vil fremadrettet i 2011 og med henblik på planlægningen af indsatsen for 2012 konstant have fokus på sine processer omkring de ny-ledige. Dette med hensyn til at begrænse tilgangen af ledige til arbejdskraftreserven. Jobcenter Lejre har ligeledes, i samarbejde med Det lokale Beskæftigelsesråd (finansiering) og med yderligere midler fra den centrale pulje til en indsats mod langtidsledigheden igangsat et projekt hvis formål er at bringe langtidsledige i virksomhedsnær aktivering og ordinær beskæftigelses. For gruppen af langtidsledige iværksættes en særlig virksomhedskontakt, hvor langtidsledige søges "håndbåret" ud i virksomhederne. Målet er i denne resultatrevision opgjort som procentvis udvikling i antallet af ledige i arbejdskraftreserven. En anden måde at betragte arbejdskraftreserven på er at se på hvor stor en del arbejdskraftreserven udgør blandt det samlede antal ledige a-kasse forsikrede og ledige kontant- og starthjælpsmodtagere. 4

58 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre En sådan opgørelse viser at arbejdskraftreservens andel i forhold til det samlede antal ledige i Lejre er den 3. mindste i sammenligningsgrundlaget - jf. tabel 2. I lejre er andelen i december 2010 på 41,7 pct. Tabel 2. Ledige i arbejdskraftreserven december 2010 Ledige i arbejdskraftreserven (ministermål) Antal Andel Ledige i alt ultimo måneden Lejre Dec ,7 595 Allerød Dec ,3 402 Egedal Dec ,2 863 Gentofte Dec , Hørsholm Dec ,1 386 Lyngby-Taarbæk Dec , Rudersdal Dec ,3 964 Solrød Dec ,9 526 Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Anm.: Arbejdskraftreserven omfatter personer, der er fuldtidsbruttoledige (ledighed og aktivering) den sidste hele uge i måneden, og som forinden havde 12 ugers sammenhængende fuldtidsbruttoledighed. Sygedagpengeforløb over 26 uger (Mål 2) Udviklingen i sygedagpengeforløb over 26 uger opgøres som udviklingen i perioden december 2009 til december Samlet er antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger i Lejre steget med 19 pct. i forhold til en stigning på 2 pct. for gennemsnittet i sammenligningsgrundlag. Udviklingen dækker over en stigning i sygedagpengeforløb på mellem 26 uger og 52 uger på i alt 14 pct. En udvikling der er markant anderledes end gennemsnittet for sammenligningsgrundlaget, hvor der har været en stigning på 5 pct. For forløb over 52 uger har der i Lejre været en stigning på 31 pct. mod et fald i sammenligningsgrundlaget på 2 pct. Jobcenter Lejre har derfor udfordringer på sygedagpengeområdet. Til trods for ovennævnte udvikling fylder andelen af sygedagpengeforløb over 26 uger -i forhold til det samlede antal sygedagpengeforløb - ikke så meget som i de fleste jobcentre i sammenligningsgrundlaget. Lejre har sammen med Solrød de laveste andele. (jf. tabel 3) Tabel 3. Sygedagpengeforløb over 26 uger, til- og afgang og andele af samlede sygedagpengeforløb. 5

59 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Antal sygedagpengeforl øb Tilgang af sygedagpengeforl øb Afgang af sygedagpengeforl øb Andel ift. alle sygedagpengeforl øb Andel ift. sygedagpengeforl øb over 26 uger (ministermål) over 26 uger over 26 uger over 8 uger Lejre Allerød Egedal Gentofte Hørshol m Lyngby- Taarbæk Rudersd al Solrød nov ,5 38,8 nov ,2 46,4 nov ,2 50,4 nov ,5 55,2 nov ,3 47,9 nov ,5 47,9 nov ,2 47,9 nov ,8 nov ,6 51,8 nov ,1 49,2 nov ,3 49,7 nov ,7 nov ,2 49,1 nov ,9 53,8 nov ,7 45,6 nov ,9 43,7 Kilde: Jobindsats. DK Jobcenter Lejre har allerede nu i 2011 fokus på udviklingen i sygedagpengeforløb på over 26 uger. I jobcenter Lejres beskæftigelsesplan for 2011 er der således opstillet konkrete mål- og resultatkrav for indsatsen på sygedagpengeområdet. Sygedagpengeområdet vil ligeledes indgå i Beskæftigelsesplan 2012 som et særligt indsatsområde En særlig fokus skal i den forbindelse rettes på at begrænse tilgangen til de lange sygedagpengeforløb. Der er allerede i 2009 og 2010 taget en række initiativer og der vil blive foretaget yderligere her i Der har siden 2009 været iværksat særlige initiativer på sygedagpengeområdet, der har medvirket til at nedbringe varighed på de enkelte sygedagpengeforløb. Det drejer sig om: 6

60 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Projekt 1. "På Forkant" - Et tilbud til stress og depressionsramte Projekt 2. "Afklaringsprojekt" - Et tilbud til borgere, hvor der er behov for tidligt at afklare arbejdsevne. Projekt 3. "Træningsprojekt" - Et tilbud til syge, der via tilbud om individuelt tilrettelagt træningsprogram - vil kunne opnå en bedre fysisk og psykisk tilstand, der bringer dem nærmere arbejdsmarkedet eller i beskæftigelse. Projekt 4. " Arbejdsfastholdelse" - Et tilbud til borgere, der endnu ikke er sygemeldte fra deres job og ønsker arbejdsfastholdelse. Med dette projekt begrænses tilgangen af personer på sygedagpenge. Lejre kommune, men også LBR-Lejre har i 2009 og 2010 også iværksat særlige initiativer for at nedbringe antallet af nye sygedagpengeforløb. Det drejer sig bl.a. om et særligt forsøgsprojekt finansieret af LBR-Lejre, hvor der efter 4 ugers sygemelding for a-kasseforsikrede ledige gennemføres tre-partssamtale mellem a-kasse, jobcenter og den sygemeldte ledige. Tværfaglig udredning af borgere med diffuse lidelser samt tidlig indsats med en indgang til jobcentret for virksomheder i Lejre kommune. Senest er igangsat indsats for delvist raske borgere samt for målgruppen af sygemeldte, der er afskediget fra jobbet. I år 2010, hvor der var særligt fokus på aktivering af sygemeldte borgere, blev der etableret og visiteret til mange forskellige aktive forløb for de sygemeldte. En stor stigning i antallet af sygemeldte i efteråret 2009 har dog bevirket, at der trods mange initiativer for nedbringelse af sygefravær, har været en stigning i forløb. Jobcenter Lejre kan ikke alene løse ovennævnte problemstillinger. De beskæftigede i Lejre arbejder for godt 75 pct. vedkommende på virksomheder uden for Lejre kommune. Det betyder en særlig udfordring for Jobcenter Lejre og gør det meget vanskeligt at forebygge tilgang af sygedagpengemodtagere. Endelig synes Lejre kommune at være belastet af en større andel af sygemeldte i den samlede befolkning i Lejre end i sammenligningsgrundlaget. Dette fremgår bl.a. når der senere i dette notat fokuseres på besparelsespotentialer i Lejre kommune. En forklaring på dette kan bl.a. være de særlige pendlingstræk for beskæftigede borgere i Lejre og deres beskæftigelsesmæssige branchetilhørsforhold. Væsentlige andele af de beskæftigede borgere fra Lejre er beskæftigede inden for brancher som leverer mange sygeforløb. - jf. følgende tabeller. Figur 1. Oversigt over, hvor Lejre borgere arbejder 7

61 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Beskæftigede Beskæftigede Energi og vandforsyning Post og tele Hotel og restauration 259 Udlejning og ejend.formidl Landbrug og fiskeri Transport Finanisering og forsikring Foreninger, kultur og ren Offentlig administration Sundhedsvæsen Engroshandel Undervisning Detailhandel Bygge og anlæg Industri Forretningsservice Sociale institutioner Figur 2. Oversigt over brancher og sygedagpengeandel Procent Viser andel beskæftigede inden for forskellige brancher i regionen, sammenholdt med andelen af sygeforløb i regionen fordelt på brancher Procent Øvrige Landbrug/Fiskeri Hoteller/restauranter Autohandel mv. Transport Foreninger/kultur/renovation Detailhandel Sundhedsvæsen Offentlig administration Engroshandel Andel lønmodtagere 8 10 Undervisning Bygge/anlæg Forretningsservice Industri 9 13 Sociale institutioner Andel sygedagpenge Opsamlende om ministermål 2. I beskæftigelsesplan 2010 var målet at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger skal nedbringes med 5 pct. i december 2010 i forhold til december Jobcenter Lejre har derfor med en stigning på 19 pct. ikke opfyldt ministermål 2. 8

62 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Jobcenter Lejre vil forsat og have kraftig fokus på dette indsatsområde. Udgifterne til sygedagpenge betyder meget i den samlede kommunale økonomi. Jobcenter Lejre er opmærksomme på denne problematiske udvikling. Unge under 30 år (Mål 3) Udviklingen i unge ledige under 30 år opgøres som udviklingen i perioden december 2009 til december Samlet er antallet af unge ledige under 30 år i Lejre steget med 8 pct. i forhold til en stigning på 18 pct. for gennemsnittet i sammenligningsgrundlaget., og udviklingen i ledigheden for unge er således gunstigere end i Lejres sammenligsgrundlag. Denne udvikling dækker over en stigning i ledigheden for unge a-kasseforsikrede på 13 pct. og unge kontant- og starthjælpsmodtagere på 5 pct. I sammenligningsgrundlaget er de tilsvarende stigninger på henholdsvis 30 pct. og 12 pct. Det er bekymrende, at antallet af ledige unge uden erhvervsuddannelse stadig stiger. Men nok så væsentligt også, at antallet af unge ledige med en erhvervsuddannelse relativt markant. Hertil kommer at jobcenter Lejre pt. kan konstatere at tilgangen til ungeledigheden ligeledes sker fra gruppen af unge der overgår til voksne - dvs. 18 år. Jobcentret har derfor kraftig fokus på ovennævnte udvikling. Konkret har jobcentret i for unge dagpengeforsikrede ledige - igangsat en hurtig aktiveringsindsats., hvor den unge ledige aktiveres i et særligt ungeforløb på maks. 26 ugers forløb. For unge arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager er der etableret et særligt kontaktforløb med fremmøde i en jobklub 2 gange hver uge. Her arbejdes der med jobsøgning, uddannelsesafklaring, uddannelsespålæg mv. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Roskilde) er fast tilknyttet denne jobklub. Praktikker søges etableret indenfor 13 uger, såfremt den unge ikke har opnået ordinært job eller er startet en uddannelse. Særlig indsats ydes for de unge årige. Disse får jobsamtale inden for en uge og henvises inden 4. ledighedsuge til sammenhængende 26 ugers aktiveringsforløb hos ekstern leverandør Disse aktiviteter fortsætter i Endeligt etableres der i 2011 samarbejde mellem forvaltningerne på Børn- & ungeområdet samt Job- & arbejdsmarkedsområdet med henblik på at smidiggøre håndteringen af ungeindsatsen. Indsatsen på området har høj prioritet i 2012 og vil være en centralt omdrejningspunkt i Beskæftigelsesplan Opsamlende om ministermål 3 I beskæftigelsesplan 2010 var målet at antallet af ungeydelsesmodtagere skulle begrænses mest muligt og højst må stige med 25 pct. fra december 2009 til december Jobcenter Lejre har derfor med en stigning på 8 pct. opfyldt ministermål 3. Resultatoversigt: Forsørgelsesgrupper 9

63 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Samlet set er der fra 2009 til 2010 sket stigning i antallet af personer på overførselsindkomst på i alt 4 pct.. I sammenligningsgrundlaget har der været en stigning på 2. pct. Udviklingen dækker over fald på visse ydelser og stigning på andre. Der ses især fald i antallet af modtagere inden for: indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere, antallet af sygedagpengeforløb samt antallet af modtagere af revalideringsydelse. På alle de øvrige områder: dagpengeforsikrede, jobklare arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager, midlertidig passive kontant- og starthjælpsmodtagere, sygedagpenge over 26 uger, fleksjob, ledighedsydelse og førtidspensioner, er der en stigning. Stigningen i antallet af borgere på førtidspension er dog kun på 1 pct. I forhold til sammenligningskommunerne har Lejre et større fald i antallet af indsats kontant- og starthjælpsmodtagere samt antallet af borgere på revalidering. På A-dagpengeområdet, jobklare og midlertidig passive kontant- og starthjælpsmodtagere, og ledighedsydelsesområdet har stigningen i Lejre været større end i sammenligningsgrundlaget. Især for midlertidig passive kontant- og starthjælpsmodtagere har der været en markant højere stigning end i sammenligningsgrundlaget. Udviklingen på dagpengeområdet anses for mindre tilfredsstillende, men kan dog jf. tidligere forklares ud fra konjunkturelle særtræk På kontanthjælpsområdet er der grund til opmærksomhed i f. t. de midlertidig passive kontant- og starthjælpsmodtagere, og resultatrevisionen giver anledning til en umiddelbar særlig fokus på denne målgruppe. Stigningen skyldes blandt andet, at der arbejdes mere dynamisk med matchmodellen og de hjemløse på Roskildehjemmet ikke længere vurderes indsatsklare. Antallet af revalidender er faldet med 3 pct. mod et fald på 2 pct. i sammenligningsgrundlaget. Jobcentret anser ikke et fald i antallet af fuldtidspersoner på dette område i sig selv som et mål for en vellykket indsats, men det er klart, at der vil være grund til at overveje om vejen til selvforsørgelse via revalidering kan gøres kortere, hvorved de samlede revalideringsudgifter kan reduceres. Selv om udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere som helhed viser et fald, så dækker dette over en stigning i lange sygedagpengeforløb. Jobcentret er fuldt opmærksom på vigtigheden af at se på mulighederne for såvel forebyggelse som reduktion af varigheden af sygedagpengeforløbene. Overvejelser om muligheder for forebyggelse og reduktion af varighed vil indgå i jobcentrets kommende handleplan for nedbringelse af sygefravær samt Beskæftigelsesplan 2012, men det er vigtigt at relatere dette til, at ca. 75 % af arbejdsstyrken i Lejre Kommune pendler ud af kommunen hver dag. Indsatsen: Aktiveringsgrader 10

64 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Opgørelsen af aktiveringsgrader dækker udviklingen i perioden december 2009 til december 2010 på henholdsvis a-kasseforsikrede, jobklare og indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere. Samlet er aktiveringsgraden på 26 procent i Lejre mod et gennemsnit i sammenligningsgrundlaget på 30 pct.. For modtagere af a-dagpenge er aktiveringsgraden steget med 4 pct. i 2010 For jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere er aktiveringsgraden uændret, mens den for indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtager er faldet med 4 pct. I sammenligningsgrundlaget er aktiveringsgraden steget for disse grupper. (en stigning der måske kan skyldes de refusionsordninger der var gældende i 2010). Jobcenter har jobklare kontant- og starthjælpsmodtage ikke ahft aktivering af vejledningsmæssig karakter, der kunne bidrage til en høj aktiveringsgrad., da jobcentrets jobklub-forløb anses for udvidede kontaktforløb, og dermed ikke ses i aktiveringsgradens størrelse. Jobcentret har fokus på at aktiveringsgraden skal have et vist niveau for at opfylde borgernes minimumsrettigheder. Denne fokus skal dog være afbalanceret. Hvis aktiveringsgraden øges for markant eller hovedløst risikerer man,at varigheden af de samlede forløb i de enkelte ydelsesgrupper stiger, hvorved udgifterne tilsvarende vil stige For indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere er vejen ofte lang, før der kan opnås tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor der her ses en gevinst ved en stigning af aktiveringsgraden lige indenfor denne målgruppe. Jobcenter Lejre vil derfor fastholde hidtidig aktiveringspraksis overfor de arbejdsmarkedsparate, men vil dog løbende følge udviklingen nøje herunder især sammenhængen mellem forløbsvarighed og aktiveringsgrad for de indsatsklare. Der vil i den forbindelse være en særlig opmærksomhed på de virksomhedscentre, der er etableret i løbet af Jobcenter Lejre deltager endvidere i et forskningsprojekt for de indsatsklare, der vil forøge aktiveringsindsatsen i virksomheder. Rettidighed Hvad angår rettidigheden for jobsamtaler så er der en manglende andel på rettidighed i december 2010 på 14 pct. for modtagere af a-dagpenge. Rettidighedskravet var i december 2010 på 90 pct. Rettidigheden er derfor i denne måned ikke opfyldt. For modtagere af kontant og starthjælp hjælp er der en manglende andel på rettidighed i december 2010 på 16 pct. Rettidighedskravet var i december 2010 på 90 pct. Rettidigheden er derfor i denne måned ikke opfyldt. Jobcenter Lejre har konstant fokus på udviklingen og opfyldelsen af rettidighed på jobsamtaler. Hvad angår rettidigheden på aktiveringstilbud til modtagere af a-dagpenge og modtagere af kontanthjælp så kan det konstateres at andelene der mangler at få aktiveringstilbud til tiden er på henholdsvis 13 pct. og 14 pct. Rettidighedsmålene for aktivering skal opfyldes og i 2011 er målene 100 pct. Hvis rettigheden ikke er på 100 pct. kan der ikke hjemtages refusioner. Jobcenter Lejre har allerede nu og vil fremover have stor fokus på at øge rettidigheden for aktiveringstilbud for begge målgrupper. Besparelsespotentialer 11

65 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre I tabel 4 er opgjort Lejres besparelsespotentiale på forskellige forsørgelsesydelser. Hvor der optræder negative tal er der intet besparelsespotentiale. I alt opereres der med et besparelsespotentiale på 37,3 mio. kr. Tabel 4. Besparelsespotentiale på forskellige målgrupper. Data opdateret den Besparelsespotentiale - Lejre Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2010 Potentiel Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner reduktion af på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. antal af befolkningen i af befolkningen i fuldtidsperson jobcentret klyngen er ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,43 2, ,0 Kontant- og starthjælp 1,53 1, ,8 Introduktionsydelse 0,17 0, ,3 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,37 0, ,4 Sygedagpenge 2,26 1, ,6 Ledighedsydelse 0,23 0, ,2 Fleksjob 1,74 0, ,6 Førtidspension 4,53 3, ,5 I alt 13,24 10, ,3 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. Af tabel 4. fremgår det, at der i Lejre - hvis andelen af ydelsesmodtagere - på forskellige ydelseskategorier kommer på niveau med sammenlignelige jobcentre - vil være et besparelsespotentiale på 37,3 mio. kr. 12

66 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Dette tal virker meget voldsomt. Alene på førtidspensionsområdet opereres der med et besparelsespotentiale på 14,5 mio. kr. Dette kan nås ved en reduktion af antallet af førtidspensionister med 178 fuldtidspersoner. Dette sparemål er ikke realistisk. Jf. tidligere opgørelser om resultatoversigten, så har Lejre den seneste måneder (december 2010 til januar 2011 godkendt 9 førtidspensionsordninger). Skulle en sådan besparelse realiseres, så ville det betyde, at der i Jobcenter Lejre inden for de næste knap 20 måneder ikke måtte godkendes yderligere førtidspensioner. samtidig med at 178 førtidspensioner skulle ophøre. Jobcentret har det seneste år haft stor fokus på denne ordning og søger inden for lovens rammer at begrænse tilgangen til ordningen. Jf. tidligere tabel 1. Resultatoversigt, fremgår det at de bestræbelser ser ud til at lykkes. Stigningen til førtidspensionsordningen er i perioden december 2009 til 2010 blot på 1 pct. Af opgørelsen fremgår det videre, at der er et besparelsespotentiale på udgifterne på revalidender i forhold til sammenligningsgrundlaget på 1,4 mio. kr.. Jobcenter Lejre anser ikke et fald i antallet af fuldtidspersoner på dette område i sig selv som et mål for en vellykket indsats. Intentionen med benyttelse af revalideringsredskabet er dels at bringe handicappede/borgere med nedsat arbejdsevne vedvarende tilbage eller ind på arbejdsmarkedet og dels - via revalideringsredskabet - at øge det samlede uddannelsesmæssige niveau i arbejdsstyrken. Der er dog grund til at overveje om vejen til selvforsørgelse via revalidering kan gøres kortere. Tabel 4 viser, at der er et besparelsespotentiale på ledighedsydelsesområdet på 1,2 mio. kr.. Dette vedkender jobcentret sig. Jobcenter Lejre har derfor særlig fokus på at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse. Konjunkturskiftet stiller dog nogle store udfordringer med henblik på at nedbringe dette antal. Der er fortsat en tilgang af personer der opnår fleksjobbevis og er berettiget til ledighedsydelse og samtidig sker der det, at en række personer i fleksjob afskediges, og skal have ledighedsydelse. Dette gør det vanskeligt hurtigt at realisere besparelsespotentialet. Hvad angår flexjob vurderes der at være et stort besparelsespotentiale på 8.6 mio. kr. Af tekniske årsager er antallet af fuldtidspersoner i resultatoversigten ikke korrekte, idet de ligger godt 20 pct. for højt. På den baggrund vil besparelsespotentialet være væsentligt lavere, og der vil naturligvis fortsat være fokus på at forsøge at fastholde borgere i ordinær beskæftigelse, evt. med andre mulige hjælpeforanstaltninger. På sygedagpengeområdet kalkuleres der med et besparelsespotentiale på godt 8,6 mio. kr. Dette er jobcenter Lejre sig meget bevidst. Dog må det bemærkes - jf. tidlige - at jobcenter Lejre/Lejre kommune har en særlig beskæftigelsesstruktur, som indikerer at Lejre andelsmæssig vil have et større sygefravær end sammenlignelige kommuner. Udfordringen for jobcenter Lejre er i den forbindelse at få etableret gode samarbejder med virksomheder og læger om sygedagpengeindsatsen, at få justeret arbejdsgange mellem udbetalingsteamet og jobcentret samt få sat yderligere fokus på den tidlige aktive indsats overfor de syge. Dette har jobcentret megen fokus på i sin interne strukturtilpasningsproces. 13

67 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre På dagpengeområdet er der et besparelsespotentiale på 2,0 mio. kr. Konjunkturkrisen har jf. medført en markant stigning i ledigheden i Lejre og Lejre har en højere ledighedsprocent end i sammenligningsgrundlaget. Jobcentrets fokus er derfor at begrænse udviklingen i arbejdskraftreserven og varigheden hvor den enkelte borger modtager dagpenge. Udviklingen i arbejdskraftreserven tyder på at Lejre bevæger sig den rigtige vej. Bilag 1. Data opdateret den 09/02/

68 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Scorecard - Lejre Ministeren s mål Jobcenter Arbejdskraftreserve n Antal persone r Dec 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Sygedagpengeforlø b over 26 uger Antal forlø b Nov 2010 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Unge på offentlig forsørgelse Antal fuldtidspersone r Dec 2010 Udviklin g ift. samme måned året før, pct. Hørsholm 143-5, , ,7 1 Gentofte 503 8, , ,5 2 Egedal , , ,3 3 Solrød , , ,7 3 Lejre , , ,6 4 Rudersdal , , ,8 5 Lyngby- Taarbæk , , ,3 6 Allerød , , ,0 7 Hele klyngen , , ,4. Placerin g Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Bilag 2 Data opdateret den 02/06/2010 Rettidighed A-dagpenge Kontant- og starthjælp Mangle nde Placer ing 15

69 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Jobsamta Første Gentagne antal aktiveringstil aktiveringstil job- ler bud bud samtale 1. kvt 2010 Jobsamta Første Gentag Arbejd Ikke- Arbejd Ikke- r og aktiveri ne s- arbejd s- arbejd aktiveri ler ngstilbud aktiveri marke s- marke s- ngstilbuparate ngs- ds- marke ds- marke tilbud til dsparatparate dsparate tiden for Målsætning opnået Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel målsæt ning Lolland Guldborgsu nd Roskilde Slagelse Fredensbor g Ringsted Vordingbor g Furesø Gribskov Næstved Vallensbæk /Ishøj Ballerup Hvidovre Sorø Bornholm Brøndby Faxe Halsnæs Holbæk Hørsholm Lyngby Taarbæk Odsherred Gladsaxe Stevns Albertslund Egedal Frederikssu nd Herlev

70 Forslag til resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Rettidighed A-dagpenge Kontant- og starthjælp Mangle nde Placer ing Hillerød Kalundborg Rudersdal Rødovre Solrød Allerød København Frederiksbe rg Gentofte Glostrup Greve Helsingør Høje Tåstrup Køge Lejre Tårnby/Dra gør Hovedstade n-sjælland Hele landet Kilde: Jobindsats.dk Anm.: En grøn farve i tabellen angiver, at den givne rettidighedsmålsætning er nået. Placeringen er givet på baggrund af antallet af opnåede rettidighedsmålsætninger. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel mv. 17

71 Bilag: 5.1. Forslag til Visitationskriterier ved visitation til Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Lejre kommune Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 04. april Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 37793/11

72 D. 29. marts 2011 Forslag til Visitationskriterier ved visitation til Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i Lejre kommune. Lovgrundlag: * Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov af 6. juni 2007 * Bekendtgørelse nr. 974 af 19/07/2007 Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Baggrund: Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), blev indført af Folketinget ved lov i sommeren Uddannelsen stiller betydelige krav til samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger, og det har vist sig, at økonomien er svær at styre. Kvalificeret visitation sikres i Lejre ved sammensætning af et visitationsudvalg med repræsentanter fra Børn og Unge, Social Drift samt Jobcentret. PPR konsulterer udvalget. Uddannelsens målgruppe er unge udviklingshæmmede og unge med andre særlige behov eks. unge med kroniske fysiske eller psykiske handicaps mellem 16 og 24 år, der ikke vil kunne gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Tilhører de unge målgruppen, har de et retskrav på et treårigt individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb. Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner. Undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for deltagerne i ungdomsuddannelsen, skal mindst udgøre 840 timer årligt. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime. Andelen af praktiske aktiviteter, herunder praktik, kan højst udgøre 280 timer årligt. Betingelser, der skal være opfyldt, for at den unge har et retskrav på uddannelsen: Den unge skal have opfyldt undervisningspligten. Kommunalbestyrelsen skal vurdere, at den unge ikke kan gennemføre anden ungdomsuddannelse, trods specialpædagogisk støtte og/eller særlig tilrettelagt undervisning. Den unge skal være under 25 år gammel, når uddannelsen tilbydes. Kommunerne kompenseres via bloktilskud. Undervisningsministeriets aktivitetsforudsætning er, at 2,3 procent af en ungdomsårgang vil påbegynde uddannelsen hvert år, når uddannelsen er fuldt indfaset. Det giver omregnet en pris pr. årselev på kroner (2010-pl). I dag er situationen den, at de færreste kommuner kan holde dette udgiftsniveau. I Lejre har det kun været muligt i meget få sager og aktivitetsniveauet har vist sig at være højere end forudsætningen for tilskud. De unge, som tilhører målgruppen, har et retskrav på et STU-tilbud, men de har ikke et retskrav på et hvilket som helst tilbud. Visitationsudvalget vurderer og afgør, hvilket STU-tilbud der vil opfylde 1

73 D. 29. marts 2011 den unges behov bedst. Før afgørelsen har UU-centret efter reglerne været i dialog med den unge og forældrene samt vejledt, således at det sikres, at deres ønsker er blevet hørt. Det er UU-centret i folkeregisterkommunen, der indstiller til en STU-uddannelse. Der er indgået en samarbejdsaftale med UU-centret i Roskilde som blandt andet indeholder aftale om, at UU-centret skal sammensætte to STU-tilbud, som visitationsudvalget kan tage stilling til. Er en ung anbragt i en anden kommune, hvor Lejre kommune er betalingskommune, er det anbringelseskommunes UU-centre der indstiller og anbringelseskommunen, der behandler indstillingen ud fra denne kommunes visitationskriterier. I Folketingets ungepakke indgår fra januar 2011 et nyt kommunalt ansvar for at tilrettelægge særlige forløb for unge, som ikke er parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hensigten med forløbene er at gøre disse unge uddannelsesparate. Nogle af de unge kan tænkes at drage nytte af et sådant særligt forløb, som munder ud i, at de påbegynder en ordinær ungdomsuddannelse eks. med specialpædagogisk støtte Visitationskriterier. Kriterierne skal ses som en styringsramme, der skal sikre individuel kvalificeret visitation indenfor den til enhver tid glædende lovramme for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Vedr. målgruppeafklaringen Det skal kunne godtgøres, at der ikke forefindes udviklingsmuligheder, som vil kunne medvirke til, at den unge med overvejende sandsynlighed vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse evt. med mentorstøtte eller anden form for specialpædagogisk støtte. Herunder et særligt tilrettelagt Erhvervsgrunduddannelsesforløb. Denne vurdering skal bygge på de erfaringer og resultater, der er opnået hidtil i forbindelse med skolegang og evt. anden beskæftigelse eller uddannelse. o Såfremt der forefindes udviklingsmuligheder, iværksættes særlige aktiverings eller forrevalideringsforløb. Dette med henblik på modning, udvikling og afklaring af ressourcer og behov for støtte, således at den unge vil kunne starte en almindelig ungdomsuddannelse inden den unge fylder 25 år. Til grundlaget for målgruppeafklaringen inddrages tværfaglige vurderinger eks. fra UU, PPR, psykiater, læge, kontaktpersoner, døgninstitution og sagsbehandlere. Forefindes eks. psykiatriske/ psykologiske undersøgelser eller ressourceprofil/arbejdsevnevurdering, inddrages disse i vurderingsgrundlaget. Tilbuddets karakter: UU fremsender indstilling med 1 alternativt tilbud. o Tilbuddene skal tilstræbes ikke at overstige en pris på kr. årlig. Det skal være anført i tilbuddene, at der indgår årlig 840 timer til uddannelsen incl. UUcentrets vejledningsopgave og de 12 ugers afklaringsforløb. 2

74 D. 29. marts 2011 Indgår et højere antal timer til uddannelsen, end der stilles krav om i lovgivningen, skal nødvendigheden af dette fremgå af indstillingen. Tilbuddene skal være i overensstemmelse med en Socialpædagogisk handlingsplan jf. Serviceloven, såfremt denne findes eller skal etableres i forbindelse med iværksættelse af STU-uddannelsen. Dette med henblik på at STU-planen og den Socialpædagogiske plan i forening understøtter udviklingen af den unge. o Det skal tydeliggøres, at indsatserne bidrager til opnåelse af kompetencer, der gør den unge selvhjulpen på forskellige områder eller minimerer behovet for støtte i voksentilværelsen. o En evt. kommende fraflytning fra barndomshjemmet skal kunne harmonere med STU-planen. Tilbuddene søges i nærmiljøet, såfremt døgntilbud ikke er relevant. 3

75 Bilag: 5.2. Handicaprådets høringssvar angående visitationskriterier for STU Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 04. april Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 35613/11

76 HØRINGSSVAR LEJRE KOMMUNES HANDICAPRÅD Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Esben Frederiksen Handicaprådet D E esfr@lejre.dk Visitationskriterier vedrørende STU Lejre Kommunes Handicapråd indgiver hermed høringssvar angående visitationskriterier ved visitation til Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) i Lejre Kommune. Dato: 21. marts 2011 J.nr.: 10/13454 Handicaprådet har ved flere lejligheder påpeget, at det vil være hensigtsmæssigt at henvise til gældende lovtekst, bekendtgørelser og vejledninger i kommunens kvalitetsstandarder mv. - gerne med link til den pågældende tekst. Dette gælder også i forhold til nærværende visitationskriterier. Handicaprådet foreslår samtidig, at målgruppen for STU tydeliggøres, f.eks. ved at skrive: "Uddannelsens målgruppe er unge med et handicap eller særlige behov. Dette kan f.eks. være: Generelle indlæringsvanskeligheder, herunder udviklingshæmning Udviklingsforstyrrelser, herunder autisme og ADHD (tidligere kendt som DAMP) Psykiske vanskeligheder, herunder depression, skizofreni, angst eller fobi OCD (tvangstanker). Personer i målgruppen kan have ovenstående i kombination med f.eks.: Læsevanskeligheder og skrivevanskeligheder Talevanskeligheder og sprogvanskeligheder Hørevanskeligheder, døvhed eller hørehæmning Synsvanskeligheder, blindhed eller svagsyn Bevægelseshandicap, herunder Cerebral Parese, spastisk lammelse." Handicaprådet har til sit høringssvar vedlagt supplerende kommentarer fra DH- Lejre, der peger på en række tvivlspørgsmål og problemstillinger ved de fremlagte visitationskriterier.

Resultatoversigt - Holbæk

Resultatoversigt - Holbæk Resultatoversigten Data opdateret den 09-02-2011 Resultatoversigt - Holbæk Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Arbejdskraftreserve i alt Dec 2010 921 2 14-6 12 A-dagpenge Dec

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2010 Jobcenter Allerød April 2011 Resultatrevision 2010 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Lejre

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Lejre Resultatrevision 2012 for Jobcenter Lejre Indledning: Resultatrevisionen er et styringsinstrument, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret. Den samler en række

Læs mere

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision for Helsingør 2011 Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Indledning. Resultatrevision Arbejdsmarkedsafdelingen

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Indledning. Resultatrevision Arbejdsmarkedsafdelingen GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen Resultatrevision 2010 NOTAT Dato: 12. april 2011 Af: Jacob Benedictus Jørgensen & Peter Sidelmann Indledning Ifølge Bekendtgørelsen om ansvaret for og styringen

Læs mere

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultatrevision Ishøj Kommune Resultatrevision 2010 Ishøj Kommune April 2011 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2010 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2010... 3 2. Scorecard ministermål...

Læs mere

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision for 2008 Resultatrevision for 2008 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2008. Resultatrevisionen består af fire dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale, scorecard på ministermål og scorecard på rettidighed.

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2012 Jobcenter Allerød April 2013 Resultatrevision 2012 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision Social- og Sundhedsforvaltningen - Budget og Styring

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision Social- og Sundhedsforvaltningen - Budget og Styring GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Budget og Styring Resultatrevision 2013 NOTAT Dato: 24. marts 2014 Af: Simon Jensen 1 Indledning Ifølge Bekendtgørelsen om ansvaret for og styringen

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2012 Resultatrevision 2012 består af tre

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011 Referat mandag den 7. marts 2011 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Connie B. Jensen (A) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager...2 3. JA -

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 12. april 2012

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 12. april 2012 Referat torsdag den 12. april 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden - 12.04...1 2. JA - Orienteringssager...2 3. JA - Indstilling af ny suppleant til

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2013 indeholder: En resultatoversigt der

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2011 Jobcenter Allerød Marts 2012 Resultatrevision 2011 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 NOTAT JC - Fællesadministrationen 01-03-2012 Resultatrevision 2011 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67787/12 12/6116 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm. Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Scorecard... 4 3.0 Resultatoversigt... 5 3.1 Ministerens mål... 5 3.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 3.1.2 Permanente

Læs mere

Resultatrevision 2011. Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Resultatrevision 2011. Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune Resultatrevision 2011 Beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune - 1 - Om resultatrevisionen Alle kommuner skal hvert år udarbejde en resultatrevision i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Opgaven er lovfæstet,

Læs mere

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 3. Resultatoversigt... 5 3.1. Ministerens mål... 6 3.1.1. Arbejdskraftreserven... 6 3.1.2. Permanente forsørgelsesordninger... 7 3.1.3. Unge under

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2010

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2010 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Resultatrevision 2010 1. Indledning Denne Resultatrevision 2010 har til formål at give et overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Solrød Kommune i 2010.

Læs mere

Resultatrevision 2012. Vallensbæk Kommune

Resultatrevision 2012. Vallensbæk Kommune Resultatrevision 2012 Vallensbæk Kommune April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Vallensbæk kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 1 Indledning Rapporten indeholder en konkret analyse af, hvordan Jobcentret performer i forhold til beskæftigelsesministerens mål for

Læs mere

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: 2012-002329-3. Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: 2012-002329-3. Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011 Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: 2012-002329-3 Middelfart Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011 Udkast til Middelfart Kommunes resultatrevision 2012 1. Indledning Som led i styringen af beskæftigelsesindsatsen,

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Resultatrevisionen for 2013

Resultatrevisionen for 2013 Resultatrevisionen for 2013 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2013. Resultatrevisionen består af fire dele: resultatoversigten, besparelsespotentiale, opgørelse over resultater for puljen til

Læs mere

Resultatrevision Jobcenter Holbæk

Resultatrevision Jobcenter Holbæk Resultatrevision 20 Jobcenter Holbæk Område: Holbæk Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød,

Læs mere

Resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre

Resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre Indledning: Resultatrevisionen er et styringsinstrument, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Den samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i Jobcentrets

Læs mere

Resultatoversigt - Syddjurs

Resultatoversigt - Syddjurs 1 of 5 Data opdateret den 12-12-2012 Resultatoversigt - Syddjurs Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Bedste udvikling i klyngen ift. året Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før,

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning...3 1.1 Resumé...3 2.0 Scorecard...4 3.0 Resultatoversigt...5 3.1 Ministerens mål...5 3.1.1 Arbejdskraftreserven...5 3.1.2 Permanente forsørgelsesordninger...6

Læs mere

Resultatrevision Furesø Kommune

Resultatrevision Furesø Kommune Resultatrevision 2008 Furesø Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Opsummering...1 3. Resultatoversigt primo 2009...2 3.1. Resultater af indsatsen for særlige grupper... 2 3.1.1. Arbejdskraftreserven...

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision 2011

GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision 2011 GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen Resultatrevision 2011 NOTAT Dato: 13. april 2012 Af: Dorte Søndergaard Larsen og Peter Sidelmann 1 Indledning Ifølge Bekendtgørelsen om ansvaret for og styringen

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 NOTAT JC - Fællesadministrationen 22-03-2013 Resultatrevision 2012 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 77006/13 13/329 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune

Resultatrevision Beskæftigelsesindsatsen. Herning Kommune Resultatrevision 2012 Beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune - 1 - Om resultatrevisionen Alle kommuner skal hvert udarbejde en resultatrevision i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Opgaven er lovfæstet,

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 Center for Job og Ydelse Marts 2012 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 2.1 Resultatoversigten... 4 2.2 Besparelsespotentiale... 5 2.3 Scorecard ministermål...

Læs mere

Resultatrevision 2010 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2010 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 2. Opsummering... 4 2. Resultatoversigt... 5 2.1. Resultater... 6 2.1.1. Arbejdskraftreserven... 6 2.1.2. Sygedagpengeforløb over 26 uger... 7

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Resultatrevision 2011 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2011 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 3. Resultatoversigt... 5 3.1. Resultater... 6 3.1.1. Arbejdskraftreserven... 6 3.1.2. Permanente forsørgelsesordninger... 7 3.1.3. Unge under

Læs mere

Resultatrevision 2012 Horsens Kommune

Resultatrevision 2012 Horsens Kommune Resultatrevision 2012 Horsens Kommune 1 Resultatrevision 2012 for Jobcenter Horsens. Jobcentrene laver hvert år en resultatrevision. I resultatrevisionen gør jobcentrene status over deres resultater for

Læs mere

Resultatrevision Jobcenter Egedal

Resultatrevision Jobcenter Egedal Resultatrevision 211 Jobcenter Egedal April 212 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er resultatrevisionen?... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Antallet af offentlig forsørgede... 5 4. Aktiveringsgrad og rettidighed...

Læs mere

R E S U L T A T R E V I S I O N

R E S U L T A T R E V I S I O N Jobcenter Randers R E S U L T A T R E V I S I O N 2 0 1 0 Side 1 af 9 INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. SAMMENFATNING...3 3. MINISTERMÅL...3 3.1 Arbejdskraftreserven...3 3.2 Sygedagpengeforløb over 26 uger...4

Læs mere

Resultatrevision Jobcenter Odsherred

Resultatrevision Jobcenter Odsherred Jobcenter Odsherred Område: Odsherred Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast- Brande, Mariagerfjord, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs, Sønderborg Periode: 2008

Læs mere

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resultatoversigten... 4 2.1. Ministermål... 4 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse.... 4 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

Resultatrevision Slagelse

Resultatrevision Slagelse Resultatrevision 2009 - Slagelse Område: Sammenligningsgrundlag: Slagelse Jobcentre med rammevilkår: Bornholm, Frederikshavn/Læsø, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers,

Læs mere

Resultatrevision Jobcenter Viborg

Resultatrevision Jobcenter Viborg Resultatrevision 2008 Jobcenter Viborg Beskæftigelsesministerens mål for 2009 Arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven består af ledige A-dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Vers. 2 maj Resultatrevision. Jobcenter Skive

Vers. 2 maj Resultatrevision. Jobcenter Skive Vers. 2 maj 2012 Resultatrevision Jobcenter Skive 2011 1 Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Beskæftigelsespolitiske mål... 5 2.1 Ministermål... 5 2.2 Lokale beskæftigelsespolitiske mål... 6 2.3 Scorecard... 8

Læs mere

Resultatrevision 2012. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2012. Ishøj Kommune Resultatrevision 2012 Ishøj Kommune April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Resultatrevision 2011. Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

Resultatrevision 2011. Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Resultatrevision 2011 Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs, Sønderborg Periode: 2011

Læs mere

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odsherred

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odsherred Resultatrevision 2011 Jobcenter Odsherred Område: Odsherred Sammenligningsgrundlag (Jobcentre med samme rammevilkår): Hjørring, Syddjurs, Mariagerfjord, Sønderborg, Struer, Skive, Ikast-Brande, Silkeborg

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

Scorecard Brønderslev

Scorecard Brønderslev Resultatrevision for 2008 Resultatrevisionen har ændret form i forhold til sidste års resultatrevision. Resultatrevisionen indeholder 4 dele som Jobcentret skal kommentere på: Et scorecard, med resultater

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultatrevision 2010

Resultatrevision 2010 Resultatrevision 2010 Udkast april 2011 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1. Kommentarer til ministermål 1... 6 2.1.1 Resultat for Ministermål 1 for 2010... 7 2.2 Kommentarer

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultatrevision 2009 Jobcenter Høje-Taastrup

Resultatrevision 2009 Jobcenter Høje-Taastrup NOTAT 30. marts 2010 Resultatrevision 2009 Jobcenter Høje-Taastrup Sagsbehandler Doknr. Journalnr. DIDDEHE 2748566 15.00.15 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD 3 2. RESULTATOVERSIGTEN

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultatrevision 2010

Resultatrevision 2010 Resultatrevision 20 Dette notat indeholder den lovbestemte afrapportering af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Hvidovre i 20 i form af resultatrevision 20. Revisionen udarbejdes på baggrund af de fire

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultatrevisionen er blevet justeret og forbedret i forhold til sidst år, men formål og koncept er grundlæggende stadig det samme.

Resultatrevisionen er blevet justeret og forbedret i forhold til sidst år, men formål og koncept er grundlæggende stadig det samme. Resultatrevision Resultatrevisionen er blevet justeret og forbedret i forhold til sidst år, men formål og koncept er grundlæggende stadig det samme. Resultatrevisionen udgør en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2010 Oktober 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Bornholm - 4. status 2010 Notatet

Læs mere

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 1 Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Bornholm, Frederikshavn/Læsø, Guldborgsund, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse, Sv.borg/Langel./Ærø, Vordingborg Resultatrevision

Læs mere

Resultatrevision 2011 for Jobcenter Struer

Resultatrevision 2011 for Jobcenter Struer Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2011 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast- Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Journalnr. : Dato... : Skrevet af : RAFH /3669

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Journalnr. : Dato... : Skrevet af : RAFH /3669 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Journalnr. : 20130410001 Dato... : 18.03.2013 Skrevet af : RAFH /3669 N O T A T om Resultatrevision 2012 Indledning Den årlige resultatrevision er en lovpligtig

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2011

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2011 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Resultatrevision 2011 1. Indledning Denne Resultatrevision 2011 har til formål at give et overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Solrød Kommune i 2011.

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2011 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Permanente forsørgelsesordninger... 5 2.1.3 Unge

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 Dette notat indeholder den lovbestemte afrapportering af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Hvidovre i 2011 i form af resultatrevision 2011. Revisionen er udarbejdet på baggrund

Læs mere

LBR NØGLETAL 1/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 1/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 1/2011 BORNHOLM JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

LBR NØGLETAL 4/2010 GULDBORGSUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 4/2010 GULDBORGSUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 4/2010 GULDBORGSUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 5 Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Østdanmark Høje-Taastrup Vallensbæk Rødovre Vallensbæk Rødovre

Læs mere

Resultatrevision for år 2012

Resultatrevision for år 2012 Resultatrevision for år 2012 Jobcenter Frederikssund april 2013 Sammenligningsgrundlaget er Jobcentre med samme rammevilkår: Ballerup, Fredensborg, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød,

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

ResultatRevision 2011

ResultatRevision 2011 ResultatRevision 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 1.2 Plan for udarbejdelse og behandling... 3 1.3 Ministerens mål... 4 1.3.1 Ministermål - Arbejdskraftreserven... 4 1.3.2 Ministermål personer

Læs mere

Resultatrevision for år 2013

Resultatrevision for år 2013 Resultatrevision for år 2013 Jobcenter Frederikssund april 2014 Sammenligningsgrundlaget er Jobcentre med samme rammevilkår: Ballerup, Fredensborg, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød,

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2009 1 Indhold Indledning...2 Ministermål 2009...2 Resultatoversigt...3 Resultater (ministerens mål)...3 Forsørgelsesgrupper...7 Indsatsen...9 Besparelsespotentiale...

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultatrevision 2011 Jobcenter Stevns

Resultatrevision 2011 Jobcenter Stevns Resultatrevision 2011 Jobcenter Stevns Område: Stevns Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Odder, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg og Tårnby-Dragør. Periode:

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal 1 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5

Læs mere