TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014"

Transkript

1 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel moos-bjerre.dk

2 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN DE FLESTE LÆRERE HAR VÆRET BEKYMRET FOR ALKOHOLMISBRUG I HJEMMET... 4 JO HØJERE ANCIENNITET JO FLERE HAR VÆRET BEKYMRET FOR ALKOHOLMISBRUG HVORDAN HANDLER LÆRERNE PÅ BEKYMRING FOR ALKOHOLPROBLEMER I HJEMMET?... 6 DER HANDLES MEST I FORHOLD TIL DE ÆLDSTE ELEVER... 7 LÆRERNES HANDLING HJÆLPER MEN IKKE ALTID... 9 SPØRGSMÅL OM HANDLING TIL ALLE LÆRERNE I UNDERSØGELSEN MANGLENDE VIDEN OM ALKOHOLMISBRUG UDGØR VÆSENTLIG BARRIERE FOR HANDLING 12 BARRIERER FOR AT LÆRERNE HANDLER PÅ BEKYMRING OM ALKOHOLPROBLEMER LÆRERNE FØLER SIG IKKE FAGLIGT RUSTET TIL AT HÅNDTERE OG SPOTTE ALKOHOLPROBLEMER KOMMUNENS MANGLENDE REAKTION BEGRÆNSER LÆRERNES HANDLING ERFARING FOR AT KOMMUNEN IKKE HANDLER PÅ UNDERRETNINGER AFHOLDER OGSÅ LÆRERNE FRA AT HANDLE KOMMUNENS REAKTION PÅ UNDERRETNINGER HAR STOR BETYDNING FOR ELEVENS TRIVSEL ER RAMMERNE OMKRING LÆRERNE GODE NOK? HVORDAN STØTTES DE LÆRERE, DER ER BEKYMRET FOR ALKOHOLMISBRUG I EN ELEVS HJEM? MULIGHED FOR FAGLIG SPARRING FOR LÆRERNE HAR STOR BETYDNING FOR ELEVENS TRIVSEL Moos-Bjerre Analyse for TUBA 2

3 1. Om undersøgelsen I denne rapport præsenteres resultaterne af TUBAS undersøgelse af, hvordan bekymring for alkoholmisbrug i elevers hjem håndteres i folkeskolen. Det undersøges bl.a, hvordan lærerne oplever, at være klædt på til at hjælpe eleverne, hvordan de handler og om de får den rette vejledning og støtte, når de er bekymrede for en elevs trivsel. Undersøgelsen er udført af Moos-Bjerre Analyse for TUBA (Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere). Resultaterne er baseret på svar fra 272 lærere gennemført primært på Danmarks Lærerforenings panel. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i september Alle analyser af sammenhænge i denne rapport er testet for statistisk signifikans, hvilket betyder, at resultaterne kan forventes at afspejle et generelt billede af, hvordan alkoholproblematikker opleves og håndteres af lærerne i Danmark. Alle tal for svarfordelinger samt de signifikante krydstabuleringer fremgår af tilhørende tabelrapport. Resultater fra undersøgelsen må kun bruges og offentliggøres med følgende kildebetegnelser: Moos-Bjerre Analyse for TUBA Moos-Bjerre Analyse for TUBA 3

4 2. De fleste lærere har været bekymret for alkoholmisbrug i hjemmet De fleste lærere har prøvet at være bekymret for, om der er alkoholproblemer i en af deres elevers hjem. Det fremgår af nedestående figur, der viser, at: 87 % af lærerne har haft en elev, hvor de var bekymret for om elevens mor eller far drak for meget. 13 % har aldrig haft en sådan bekymring. Kun ganske få (4%) har oplevet det mange gange, hvorimod de fleste lærere har oplevet nogen eller enkelte gange. Figur 1: Har du haft en elev, hvor du var bekymret for om elevens mor eller far drak for meget? 47% 37% 4% 13% Ja, mange gange Ja, nogen gange Ja, enkelte gange Nej, aldrig Næsten lige så mange har oplevet, at en af deres elever har dårlig trivsel på grund af alkoholmisbrug i hjemmet. Nedenstående figur viser således, at: 83 % procent af lærerne har oplevet, at et barn har dårlig trivsel på grund af alkoholproblemer i hjemmet (de er enige eller meget enige i udsagnet) 8 % har ikke prøvet det 8 % ved ikke om de har haft et barn med dårlig trivsel på grund af alkoholmisbrug i hjemmet Moos-Bjerre Analyse for TUBA 4

5 Figur 2: Jeg har oplevet at et barn har dårlig trivsel på grund af alkoholmisbrug i hjemmet 48% 36% 3% 5% 8% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Jo højere anciennitet jo flere har været bekymret for alkoholmisbrug Figur 3 illustrer sammenhængen mellem anciennitet og hvorvidt man har haft elev, hvor man var bekymret for om elevens mor eller far drak for meget. Her er dem, der har svaret en af de tre jakategorier ( der fremgik af figur 1) lagt sammen for at synliggøre betydningen af anciennitet. Figuren viser, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor længe man har arbejdet som lærer og hvor mange gange man har haft en elev, hvor man var bekymret for om en af forældrene drak for meget. Dette er forventeligt eftersom man jo har haft flere elever jo længere tid man har undervist. TUBA ved fra andre undersøgelser, at der næsten er to elever i hver klasse (i gennemsnit 1,8 elever pr. klasse), hvis forældre har alkoholproblemer. Når dette sammenholdes med, hvor mange lærere, der har oplevet, at der var alkoholproblemer i en af deres elevers hjem, virker det meget sandsynligt, at der er en del tilfælde, hvor alkoholmisbrug i hjemmet ikke bliver opdaget. Dette sandsynliggøres blandt andet af, at der selv blandt dem, der har undervist i 11 år eller mere, stadig er 9 %, der aldrig har haft en sådan bekymring for en elev. Det tyder på, at selvom sandsynligheden for, at man får en elev, hvor der er alkoholproblemer i hjemmet, stiger jo længere man arbejder som lærer, er det ikke den eneste forklaring. Som det vil fremgå af afsnit 4 kan manglende viden om alkoholproblematikker i hjemmet være en væsentlig forklaring herpå. Det sandsynliggøres også når man ser på svarene fra de lærere, der har undervist i 0-5 år. Her har ca. hver tredje (32 %) svaret, at de aldrig har haft en elev, hvor de var bekymret for alkoholmisbrug i hjemmet. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 5

6 Undersøgelsen viser dog stadig, at langt de fleste lærere har oplevet og været bevidst om at have en sådan elev. Figur 3: Anciennitet og andel lærere, der har været bekymret for alkoholmisbrug i hjemmet 88% 91% 87% 68% 0-5 år 6-10 år 11 år eller derover Alle 3. Hvordan handler lærerne på bekymring for alkoholproblemer i hjemmet? De lærere, der har angivet, at de har prøvet at være bekymret for at en af deres elevers forældre drak for meget, er blevet spurgt om, hvordan de handlede. Nedenstående figur viser, hvor mange, der har angivet de forskellige handlemuligheder. Figuren viser at: 73 % søger faglig sparring med kollegaer og teams. Det er dermed klart den handling flest lærere foretager. Godt halvdelen (57 %) valgte at snakke med eleven. Dette er dermed en af de handlinger flest foretager. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at der altså er lidt under halvdelen (43 % ) af lærerne, der ikke talte med deres elev om situationen i hjemmet. 56 % gik til deres leder. Hvilket dermed også er en af de hyppigste handlinger. Godt en tredjedel (34 %) snakkede med elevens forældre Moos-Bjerre Analyse for TUBA 6

7 Underretning af kommunen og/eller drøftelse med PPR eller anden kommunal fagperson er de handlinger færrest foretager. Der er således 28 %, der underrettede kommunen og 27 %, der gik til PPR eller anden fagperson. I forhold til disse tal skal man være opmærksom på, at det at den pågældende lærer ikke har handlet eksempelvis ved at underrette kommunen - ikke nødvendigvis betyder, at der ikke er blevet handlet eller underrettet i forhold til den pågældende elev. Der kan således godt være nogen, der ikke selv har handlet fordi de vidste, at en anden lærer handlede. Figur 4: Tænk på sidste gang, at du var bekymret for en elevs trivsel, og det muligvis kunne skyldes alkoholproblemer i hjemmet. Hvordan handlede du? (Lærerne har kunne angive flere forskellige handlinger samtidig) Jeg søgte faglig sparring med mine kollegaer og/ eller mit team 73% Jeg snakkede med eleven Jeg gik \l min leder på skolen 57% 56% Jeg snakkede med elevens forældre 34% Jeg underre`ede kommunen Jeg gik \l PPR eller en anden kommunal fagperson Jeg valgte at se \den an, eller handlede ikke på det 15% 28% 27% Der handles mest i forhold til de ældste elever Undersøgelsen sandsynliggør, at der i langt højere grad handles på bekymring vedrørende elever på de ældste klassetrin end på bekymringer vedrørende elever på de yngste klassetrin. Det illustreres af de to nedenstående figurer, der viser, at: Blandt de lærere, der underviser i indskolingen, var det næsten hver fjerde (24 %), der ikke umiddelbart foretog nogen handling, sidst de var bekymret for, om der var alkoholproblemer i en af deres elevers hjem. Blandt de lærere, der underviser i udskolingen var det kun hver fjerde, der ikke umiddelbart handlede. For mellemtrinnet var det 15 %. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 7

8 Figur 5: Andel, der ikke handlede, sidst de var bekymret for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem, fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling 24% 15% 15% 10% Indskoling Mellemtrin Udskoling Alle Samme tendens ses i forhold til den konkrete handling underretning, hvor lærere, der inden for det seneste år primært har undervist i udskolingen, i væsentlig højere grad foretog en underretning, sidst de var bekymret for alkoholproblemer i hjemmet, end lærere på de øvrige klassetrin. Nedenstående figur viser, at: Mere end hver tredje (36 %) af de lærere, der underviser i udskolingen, foretog en underretning, sidst de var bekymret for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem. Mindre en hver femte (18 %) af de lærere, der underviser i indskolingen, foretog en underretning, sidst de var bekymret for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem. Hver fjerde (25 %) af de lærere, der underviser på mellemtrinnet foretog en underretning, sidst de var bekymret for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 8

9 Figur 6: Andel, der foretog en underretning, sidst de var bekymret for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem, fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling 36% 25% 28% 18% Indskoling Mellemtrin Udskoling Alle Spørgsmålet er kun stillet til de lærere, der har angivet, at de har haft bekymring for alkoholproblemer. Forskellen mellem handling er således ikke bare udtryk for, at færre har haft sådanne bekymringer i de yngste klassetrin. Resultaterne udtrykker om der handles på denne bekymring. Det er dog muligt, at en del af forklaringen er, at lærerne er mere sikker på om, deres bekymring er berettiget ved de ældste elever, der nemmere kan formulere sig fx om hvilke problemer de har i hjemmet. TUBA har erfaring for, at børn typisk bliver bevidst om alkoholproblemerne i hjemmet, når de er omkring 12 år. Når denne undersøgelsen samtidig viser, at der mest handles på de ældste elever tyder det derfor på, at der primært handles på de børn, der selv kan formulerer sig om og måske gør opmærksom på problemerne. Dette kan være problematisk, da også mindre børns trivsel bliver påvirket af alkoholproblemer og jo tidligere der sættes ind, jo større mulighed er der for at hjælpe barnet. Undersøgelsen viser således, at der er behov for at give lærerne mere viden om, hvordan disse børn kan hjælpes. Dette vil også fremgå af afsnit 4, der handler om, hvorvidt lærerne er godt nok klædt på i forhold til at håndtere alkoholproblemer i elevernes hjem. Lærernes handling hjælper men ikke altid De lærere, der har handlet på bekymring for alkoholproblemer i en elevs hjem, er blevet spurgt til deres vurdering af om deres handling hjalp eleven. Svarerne er illustreret i nedenstående figur, der viser, at: Moos-Bjerre Analyse for TUBA 9

10 Hver anden (50 %) af de lærere, der har handlet, vurderer, at eleven fik det bedre, fordi de handlede. Lidt under hver tredje (31 %) af de lærere, der handlede, vurderer, at eleven slet ikke eller kun i lav grad fik det bedre. 14 % ved ikke om deres elev fik det bedre. Figur 7: Andel der vurderer, at eleven fik det bedre, fordi de havde handlet 41% 28% 14% 9% 9% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Som det vil fremgå af andre afsnit i denne rapport, har det stor betydning for om eleven får det bedre, hvordan der handles, om lærerne føler sig fagligt klædt på og støttet og hvordan kommunen reagerer i de tilfælde, hvor lærernes handling består i en underretning. Spørgsmål om handling til alle lærerne i undersøgelsen De foregående resultater baserer sig på svar blandt de lærere, der har svaret, at de har prøvet at være bekymret for om en af deres elevers forældre drak for meget. Hvilket 87 % har svaret ja til. Ud over ovenstående spørgsmål vedrørende lærernes konkrete handling sidst de havde en sådan bekymring, er der også stillet nogen mere overordnede spørgsmål om, hvordan lærerne har handlet og vil handle. Disse spørgsmål er stillet til alle lærerne i undersøgelsen. Resultaterne fremgår af de to nedenstående figurer. De viser, at: Lidt over halvdelen (56 %) af alle lærerne i undersøgelsen har prøvet at handle på en bekymring om mistrivsel, der efterfølgende viste sig at skyldes alkoholproblemer i hjemmet. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 10

11 Langt størstedelen af lærerne (78 %) angiver, at de altid handler på det, hvis de er bekymrede for, at der er alkoholproblemer i en af deres elevers hjem. Figur 8: Jeg har handlet på bekymringer om mistrivsel, som efterfølgende viste sig at skyldes alkoholproblemer i hjemmet 36% 20% 20% 13% 12% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Figur 9: Hvis jeg har bekymringer om, at der er alkoholproblemer i en af mine elevers handler jeg altid på det 49% 29% 13% 1% 7% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Moos-Bjerre Analyse for TUBA 11

12 4. Manglende viden om alkoholmisbrug udgør væsentlig barriere for handling Manglende viden om alkoholmisbrug i hjemmet udgør en væsentlig barriere for, at børn hvis forældre har et alkoholmisbrug, bliver hjulpet. Der er et væsentligt potentiale for at hjælpe flere børn, hvis lærerne får hjælp til at øge deres viden herom. Det viser de resultater der præsenteres i dette afsnit. Barrierer for at lærerne handler på bekymring om alkoholproblemer Nedenstående figur viser, hvilke ting lærerne vurderer, at der kan afholde dem fra at handle, hvis de er bekymrede for om en elev trives dårligt på grund af alkoholproblemer i hjemmet. Figuren viser, at: Over halvdelen af lærerne (60 %) mener, at det kan afholde dem fra at handle, at de ikke er sikker på, at deres bekymring for eleven er velbegrundet. Dette udgør dermed den klart største barriere for, at der bliver handlet på alle bekymringer for elevernes trivsel, der kan skyldes alkoholproblemer i hjemmet. Næsten hver tredje (32 %) angiver, at bekymring for, at det kan gøre situationen værre for eleven kan afholde dem fra at handle. Bekymring for at det kan skade deres tillidsforhold angives af godt hver fjerde (24 %). Hver femte lærer (20 %) angiver, at det kan afholde dem fra at handle, at de er nervøse for forældrenes reaktion. Henholdsvis 19 % og 18 % angiver at det kan afholde dem fra at handle, at de har erfaring for at kommunen alligevel ikke handler på en underretning eller at de ikke ved, hvad der vil ske, hvis de foretager en underretning. Dette beskrives nærmere i afsnit 5. Til gengæld er der stort set ingen, der vil undlade at handle, fordi de synes alkoholforbrug er en privatsag. Lidt under halvdelen (48 %) har angivet, at der ikke er noget, der kan afholde dem fra at handle, hvis der er bekymret for, at der er alkoholproblemer i en elevs hjem. Man skal være opmærksom på, at lærerne har svaret på, hvad der kan afholde dem fra at handle. Det er altså ikke nødvendigvis udtryk for at disse ting altid afholder dem fra at handle. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 12

13 Figur 10: Hvilke af følgende ting kan holde dig tilbage fra at handle, hvis du er bekymret for en elevs trivsel, og det muligvis kan skyldes alkoholproblemer i hjemmet? At jeg ikke er sikker på, at min bekymring er begrundet At det kan gøre situa\onen værre for eleven At det kan skade mit \llidsforhold \l eleven At jeg er nervøs for forældrenes reak\oner At jeg har erfaring for, at kommunen alligevel ikke handler At jeg ikke ved, hvad der vil sker ved underretning At jeg synes forældrenes alkoholforbrug er en privat sag Der er ikke noget, der vil adolde mig fra at handle 0% 32% 26% 20% 19% 18% 48% 60% Lærerne føler sig ikke fagligt rustet til at håndtere og spotte alkoholproblemer Over halvdelen (59%) af lærerne svarer, at de ikke føler sig fagligt rustet til at håndtere bekymring for, om en af deres elevers forældre drikker for meget. Figur 11: Jeg føler mig fagligt rustet til at håndtere bekymring for, om en af mine elevers far eller mor drikker for meget 43% 29% 16% 7% 6% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Hvorvidt man er fagligt rustet til at håndtere bekymringen hænger blandt andet sammen med viden om alkoholproblematikker i hjemmet. Som det fremgår af de to følgende figurer vurderer over halvdelen af lærerne, at de mangler en sådan viden: Moos-Bjerre Analyse for TUBA 13

14 53 % synes ikke, at de har tilstrækkelig viden om, hvordan børn påvirkes af at vokse op i hjem med alkoholmisbrug. 60 % føler sig ikke fagligt rustet til at spotte om tegn på at en elev mistrives, kan skyldes alkoholproblemer i hjemmet. Figur 12: Jeg har tilstrækkelig viden om, hvordan børn påvirkes af at vokse op i hjem med alkoholmisbrug 31% 36% 12% 17% 5% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Moos-Bjerre Analyse for TUBA 14

15 Figur 13: Jeg føler mig fagligt rustet til at spotte, om de eventuelle tegn på mistrivsel jeg ser hos en elev, kan skyldes alkoholproblemer i hjemmet 44% 25% 16% 8% 5% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Hvorvidt lærerne føler sig fagligt rustet til at håndtere bekymring for alkoholproblemer i en elevs hjem har væsentlig betydning for om lærerne handler, når de har en sådan bekymring. Dette fremgår af de to følgende figurer, der viser, at de lærere, der føler sig fagligt rustet til at håndtere bekymring om alkoholproblemer i hjemmet, i højere grad handler end de lærere, der ikke føler sig fagligt rustet. Mere præcist viser resultaterne at: Blandt de lærere, der føler sig fagligt rustet, handler 92 % af lærerne altid, når de er bekymret for, om der er alkoholproblemer i en elevs hjem. Blandt de lærere, der ikke føler sig fagligt rustet, er det kun 79 %, der altid handler, når de er bekymret for alkoholproblemer i hjemmet Der er over dobbelt så mange, der ikke handler blandt de lærere, der ikke føler sig fagligt rustet sammenlignet med de lærere der føler sig fagligt rustet. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 15

16 Figur 14: Andel lærere der handler fordelt på lærere, der henholdsvis føler eller ikke føler sig fagligt rustet til at håndtere bekymring for alkoholproblemer 92% Handler Handler ikke 79% 9% Jeg er fagligt rustet \l at håndtere bekymring for alkoholproblemer 21% Jeg er ikke \lstrækkeligt fagligt rustet Samme tendens ses, når vi analyserer på et lignende spørgsmål, der her går på sammenhængen mellem lærernes handling og om de føler sig fagligt rustet til at spotte om tegn på mistrivsel hos en elev kan skyldes alkoholproblemer i hjemmet. Resultatet af denne analyser er illustreret i nedenstående figur. Den viser, at: Blandt de lærere, der føler sig fagligt rustet til at spotte om mistrivsel kan skyldes alkoholproblemer handler 91 % altid på deres bekymring for alkoholproblemer. Blandt de lærere der ikke føler sig fagligt rustede hertil er det kun 79 %, der altid handler på deres bekymring for alkoholproblemer. Over hver femte (21 %) af de lærere, der ikke føler sig rustet til at spotte om mistrivsel skyldes alkoholproblemer, handler ofte ikke på deres bekymring. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 16

17 Figur 15: Andel der handler fordelt på lærere, der henholdsvis føler eller ikke føler sig fagligt rustet til at spotte om tegn på mistrivsel skyldes alkoholproblemer i hjemmet 91% Handler Handler ikke 79% 9% Jeg er fagligt rustet \l at spo`e tegn på mistrivsel 22% Jeg er ikke \lstrækkeligt fagligt rustet Moos-Bjerre Analyse for TUBA 17

18 5. Kommunens manglende reaktion begrænser lærernes handling Lærerne giver en meget negativ vurdering af kommunens reaktion og tilbagemelding på underretninger. Disse negative erfaringer udgør samtidig en væsentlig barriere for, at der bliver handlet på bekymringer for, at der er alkoholproblemer i en elevs hjem. Samtidig tyder det på, at de tilfælde hvor kommunen ikke handler eller giver utilstrækkelig tilbagemelding har en negativ indflydelse på elevernes trivsel. Det viser de resultater, der præsenteres i dette afsnit. Lærerne i spørgeskemaundersøgelsen er blevet spurgt til i hvilken grad de oplevede at få en tilstrækkelig tilbagemelding fra kommunen om hvordan sagen blev håndteret sidste gang, de foretog en underretning grundet bekymringer for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem. Svarerne på dette spørgsmål er illustreret i nedenstående figur, der viser følgende: Hele 83 % mener, at de fik en utilstrækkelig tilbagemelding fra kommunen om, hvordan sagen blev håndteret. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at der heraf er hele 53 %, der svarede, at de slet ikke fik tilstrækkelig tilbagemelding. Figur 16: I hvilken grad fik du tilstrækkelig tilbagemelding fra kommunen på, hvordan sagen blev håndteret 53% 30% 3% 9% 6% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke En del af forklaringen på, at kommunen ikke har givet en tilstrækkelig tilbagemelding på, hvordan sagen blev håndteret kan være på grund af tavshedspligten. Dette er dog Moos-Bjerre Analyse for TUBA 18

19 formentlig ikke hele forklaringen, for der er også en stor del af lærerne, der ikke oplevede at kommunen reagerede på deres underretning. Følgende fremgår således af nedenstående figur: Over halvdelen af lærerne (55 %) oplevede, at kommunen reagerede utilstrækkeligt sidst læreren foretog en underretning vedrørende bekymring for alkoholproblemer i en elevs hjem. Heraf oplevede 12 % at kommunen slet ikke reagerede på deres underretning. Figur 17: Andel lærere, der oplevede at kommunen reagerede på deres underretning 43% 22% 10% 12% 13% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Erfaring for at kommunen ikke handler på underretninger afholder også lærerne fra at handle Manglende reaktion og tilbagemelding fra kommunen til lærerne er ikke blot noget, der påvirker lærerne negativt. Undersøgelsen indikerer også på, at det kan påvirke børn fra hjem, hvor der er alkoholmisbrug. Undersøgelsen viser således, at læreres erfaring med utilstrækkelig handling og tilbagemelding fra kommunen kan afholde en del lærere fra selv at handle. Det fremgik bl.a. af figur 10 i afsnit 4, der viste at: 19 % af de lærere, der har været bekymret for alkoholproblemer i en elevs hjem, angiver, at deres erfaring for, at kommunen ikke handler på deres underretninger, Moos-Bjerre Analyse for TUBA 19

20 kan afholde dem selv fra at handle på bekymring om, at der er alkoholproblemer i en elevs hjem. 18 % af de lærere, der har været bekymret for alkoholproblemer i en elevs hjem, angiver, at det kan afholde dem fra at handle, at de ikke ved, hvad der sker hvis de foretager en underretning. Lærernes egen vurdering af, at manglende handling fra kommunens side kan afholde dem selv fra at handle stemmer overens med en nærmere analyse af sammenhængen mellem lærernes og kommunens handling. Denne er illustreret i nedenstående figur, der viser, at: Blandt de lærere, der har erfaring for at kommunen ikke handler på deres underretninger, er det kun 64 %, der har svaret, at de altid selv handler, når de er bekymret for alkoholproblemer i en elevs hjem. Blandt de øvrige lærere, er det 89 %, der altid handler på bekymring for alkoholproblemer i en elevs hjem. Over tre gange så mange lærere handler ikke blandt de lærere, der har erfaring for at kommunen ikke handler, sammenlignet med de øvrige lærere. Figur 18: Andel lærere, der altid handler på bekymring for alkoholproblemer, opdelt på lærere med erfaring for at kommunen ikke handler og øvrige lærere Handler Handler ikke 89% 64% 36% 11% Lærere, der har erfaring for at kommunen ikke handler Øvrige lærere Kommunens reaktion på underretninger har stor betydning for elevens trivsel Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem, hvordan kommunen har reageret på en underretning og hvordan lærerne vurderer den pågældende elevs trivsel. Dette er afdækket ved analyse blandt de lærere, der har prøvet at foretage en underretning. Vi har her sammenholdt lærernes vurdering af om eleven fik det bedre, fordi læreren havde Moos-Bjerre Analyse for TUBA 20

21 handlet, med to spørgsmål om, hvorvidt kommunen har reageret på lærernes underretninger og hvorvidt lærerne oplever, at kommunen har givet dem tilstrækkelig tilbagemelding på, hvordan sagen blev håndteret. Analysen viser, at: Blandt de lærere, der synes de har fået en tilstrækkelig tilbagemelding om sagens håndtering vurderer næsten alle (94 %), at eleven fik det bedre, fordi de havde handlet. Blandt de lærere, der ikke fik en tilstrækkelig tilbagemelding, er det under halvdelen, der vurderer, at deres elev har fået det bedre. Der er således dobbelt så mange, der vurderer, at deres elever har fået det bedre blandt dem, der har fået tilstrækkelig tilbagemelding end blandt dem, der ikke har fået tilstrækkelig tilbagemelding. Man kan naturligvis indvende, at lærernes vurdering af om eleven fik det bedre, fordi de havde handlet, ikke er helt objektiv, men er påvirket af lærerens egen oplevelse og evt. frustration over, at de ikke synes de har fået så meget at vide om sagen, som de synes de burde. Men når forskellen på, hvor mange elever der vurderes, at have fået det bedre blandt de to grupper er så stor, er det dog selv med denne indvending tydeligt, at kommunens tilbagemelding har betydning for elevernes trivsel. Figur 19: Andel lærere, der vurderer, at eleven fik det bedre opdelt på lærere der henholdsvis fik eller ikke fik tilstrækkelig tilbagemelding fra kommunen 94% Eleven fik det bedre Eleven fik det ikke bedre 47% 53% 6% Jeg fik \lstrækkelig \lbagemelding fra kommunen om sagens håndtering Jeg fik ikke \lstrækkelig \lbagemelding fra kommunen om sagens håndtering Moos-Bjerre Analyse for TUBA 21

22 Analyse af sammenhæng mellem om lærerne har oplevet, at kommunen har reageret på deres underretning og deres vurdering af om eleven fik det bedre, giver samme billede. Resultatet fremgår af nedenstående figur, der viser, at: Blandt de lærere, der oplevede, at kommunen reagerede på deres underretning, vurderer 80 %, at eleven fik det bedre, fordi de havde handlet. Bland de lærere, der oplevede, at kommunen ikke handlede vurderer kun 37 %, at eleven fik det bedre. I de tilfælde hvor kommunen har reageret på underretningen er der således over dobbelt så mange elever, der vurderes at have fået det bedre end der er i de tilfælde, hvor kommunen ikke har reageret. Figur 20: Andel lærere, der vurderer, at deres elev fik det bedre opdelt på lærere, der henholdsvis oplevede at kommunen reagerede eller ikke reagerede på deres underretning 80% Eleven fik det bedre Eleven fik det ikke bedre 64% 37% 20% Kommunen reagerede på min underretning Kommunen reagerede ikke på min underretning Moos-Bjerre Analyse for TUBA 22

23 6. Er rammerne omkring lærerne gode nok? De fleste lærere (69 %) synes, at de på deres skole har en god kultur for at tale om, hvad man kan gøre, hvis man er bekymret for alkoholproblemer i en elevs hjem. Der er dog stadig 19 % der ikke synes de har en tilstrækkelig god kultur herfor. Figur 21: På min skole har vi en god kultur for at tale om, hvad man kan gøre, hvis man er bekymret for at en elevs mor eller far drikker for meget 50% 19% 16% 5% 9% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Undersøgelsen viser, at kulturen på skolen påvirker, hvorvidt lærere handler, når de har en bekymring for om en af deres elevers forældre drikker for meget: Blandt de lærere, der synes, at der er en god kultur på skolen for at tale om, hvad man kan gøre har 87 % af lærerne svaret, at de altid vil handle, hvis de er bekymret for alkoholproblemer i en elevs hjem. Blandt de lærere, der ikke synes, deres skole har en god kultur herfor er det 75 %, der altid vil handle. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 23

24 Figur 22: Andel lærere der handler, fordelt på skoler med og uden kultur for at drøfte håndtering af alkoholproblemer i elevers hjem Handler Handler ikke 87% 75% 25% 13% Skolen drøher håndtering af alkoholproblemer Skolen drøher ikke \lstrækkeligt Hvordan støttes de lærere, der er bekymret for alkoholmisbrug i en elevs hjem? En væsentlig del af lærerne syntes ikke, de fik tilstrækkelig opbakning eller faglig støtte, sidst de var bekymret for muligt alkoholmisbrug i en elevs hjem. Det viser undersøgelsesresultaterne i dette afsnit. Følgende spørgsmål er stillet til de lærere, der har angivet, at de har haft en elev, hvor de var bekymret for, at elevens mor eller far drak for meget. Lærerne er her blevet bedt om, at tænke på sidste gang de havde en sådan bekymring. Nedenstående figur viser, at: Godt halvdelen af de adspurgte lærere (52 %) synes ikke, de fik tilstrækkelig faglig sparring til fortsat at kunne hjælpe og støtte den elev, hvor de var bekymret for om der var alkoholproblemer i hjemmet. Heraf synes hver sjette lærer (15 %) slet ikke, at de fik tilstrækkelig faglig sparing og støtte. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 24

25 Figur 23 Andel lærere, der synes, de fik tilstrækkelig faglig sparing og støtte, sidst de var bekymret for, om der var alkoholproblemer i en elevs hjem 36% 37% 15% 7% 5% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Der er også en del lærere, der ikke synes de fik den rette opbakning og vejledning fra deres leder sidst de var bekymret for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem. Nedenstående figur viser at: Næsten hver fjerde (23 %) af lærerne ikke synes de fik den rette opbakning fra deres leder. Hovedparten (73 %) lærerne synes dog, at de fik den rette opbakning fra deres leder. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 25

26 Figur 24: I hvilken grad fik du den rette opbakning og vejledning fra din leder sidst du var bekymret for om en elevs far eller mor drak for meget 39% 34% 16% 7% 3% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Mulighed for faglig sparring for lærerne har stor betydning for elevens trivsel Faglig sparring og vejledning om alkoholproblematikker i elevers hjem har stor betydning for om lærerne kan handle på en måde, der hjælper elever fra sådanne hjem. Det fremgår af nedenstående figur, der viser, at: Blandt de lærere, der synes de fik tilstrækkelig vejledning og sparring sidst de var bekymret for alkoholproblemer i en elevs hjem, vurderer 79 %, at eleven fik det bedre fordi de handlede. Blandt de lærere, der ikke synes, de fik tilstrækkelig vejledning og sparring er det kun 39 %, der vurderer, at eleven fik det bedre. I disse tilfælde vurderer lærerne, at hele 62 % ikke fik det bedre fordi de havde handlet. Dobbelt så mange elever vurderes, at have fået det bedre i de tilfælde, hvor lærerne har fået tilstrækkelig vejledning sammenlignet med de tilfælde, hvor lærerne ikke har fået tilstrækkelig vejledning og sparring. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 26

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

2014 Årsrapport Forældrerådgivningen

2014 Årsrapport Forældrerådgivningen 2014 Årsrapport Forældrerådgivningen Indhold Kort resume af Årsrapport 2014... 2 Om Forældrerådgivningen... 2 Forældrerådgivningens rådgivere... 3 Antal henvendelser... 4 Hvilke problemstillinger henvender

Læs mere

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0%

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker)

Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker) FOA Kampagne og Analyse April 2013 Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker) FOA har i perioden 22. marts - 8. april

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling 19. december 2013 Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling Fokus på faglig udvikling er positivt for både arbejdsmiljøet og fastholdelsen af medarbejdere. Det er nogle af konklusionerne i denne undersøgelse

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Inklusion i dagtilbud

Inklusion i dagtilbud 7. februar 2014 Inklusion i dagtilbud FOA gennemførte i efteråret 2013 en undersøgelse af inklusion af børn med særlige behov blandt 1284 medlemmer i daginstitutioner, SFO er/fritidshjem, dagplejen og

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor

Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor 15. november 2013 Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor TNS Gallup har lavet en spørgeskemaundersøgelse for OAO omkring tillidsreformen i den offentlige sektor. 1054 offentligt ansatte har svaret

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær

Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær Bekymrende fravær Handleguide for børn med bekymrende fravær Baggrund Alle børn og unge har ret til at deltage i sunde fællesskaber, og Viborg Kommune understøtter deres deltagelsesmuligheder. Lys i øjnene

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Inklusionsundersøgelsen

Inklusionsundersøgelsen Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater

Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater Undervisningsmiljøvurdering Mariagerfjord Kulturskole 2012 - Resultater Det elektroniske spørgeskema blev i januar 2012 oploadet på Kulturskolens hjemmeside og sendt via mail til samtlige elever. I alt

Læs mere

12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet

12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet København den 15. maj 2012 12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet I det følgende beskrives 12 opmærksomhedspunkter som kommunalbestyrelsen skal være

Læs mere

trivsels metode BARNETS NAVN:

trivsels metode BARNETS NAVN: trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

August 2014 Rapport. Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

August 2014 Rapport. Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Rapport Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 2. Anvendelse af hjælpemidler i de nationale test 4 2.1. Praksis for anvendelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Gallup om forældre i generationer. Juli 2013. Gallup om forældre i generationer. TNS Dato: 26. juli 2013 Projekt: 59407

Gallup om forældre i generationer. Juli 2013. Gallup om forældre i generationer. TNS Dato: 26. juli 2013 Projekt: 59407 Juli 2013 Feltperiode: Den 18. juli 26. juli 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte forældre landet over på 18 eller derover, der har børn på 8 år og der over Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Indhold 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune... 1 1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål... 2 1.2.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 67 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 52% Patientoplevetkvalitet 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren 8. januar 2015 Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren I perioden fra 23. oktober til 2. november gennemførte FOA en undersøgelse via det elektroniske medlemspanel om balancen mellem arbejde

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse 2011

Undervisningsmiljøundersøgelse 2011 Undervisningsmiljøundersøgelse 2011 Undervisningsmiljøundersøgelsen er gennemført i november 2010, hvor 369 elever har besvaret spørgsmålene. De adspurgte elever er fordelt på 158 fra indskolingen, 108

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Konklusioner. desto flere sender julehilsner og tilsvarende er det især ledere, som sender julehilsner.

Konklusioner. desto flere sender julehilsner og tilsvarende er det især ledere, som sender julehilsner. Indhold Konklusioner 3 Om modtagelse af julehilsner 5 Om at sende julehilsner 20 Det følelsesmæssige valg 30 Signalværdi 41 Om undersøgelsen 52 Kontakt 55 2012 Side 3 Konklusioner Om modtagelse af julehilsner

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

It i folkeskolens undervisning

It i folkeskolens undervisning AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik

barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik Barnet i centrum Lindeskovskolens Alkoholpolitik I skoleåret 2007/2008 har Lindeskovskolen deltaget i et projekt under Sundhedsstyrelsen med overskriften

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Resultater af trivselsmåling

Resultater af trivselsmåling Punkt 6. Resultater af trivselsmåling - 2015 2014-34006 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget oientering, resultaterne af trivselsmålingen 2015. Beslutning: Til orientering kl. 08.30 Side 1 af

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Orientering til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg: Evaluering af Overgrebspakken resultater og initiativer

Orientering til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg: Evaluering af Overgrebspakken resultater og initiativer Orientering til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg: Evaluering af Overgrebspakken resultater og initiativer Den såkaldte Overgrebspakke ( Samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb ) blev

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.

Læs mere

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85%

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Roskilde Musiske skole Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik Temaoversigt

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Demente i ældreplejen

Demente i ældreplejen 24. september 2014 Demente i ældreplejen FOA har i perioden fra den 11. til den 22. september gennemført en undersøgelse blandt 786 medlemmer i ældreplejen om deres arbejde med demente. Kun medlemmer af

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere