TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014"

Transkript

1 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel moos-bjerre.dk

2 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN DE FLESTE LÆRERE HAR VÆRET BEKYMRET FOR ALKOHOLMISBRUG I HJEMMET... 4 JO HØJERE ANCIENNITET JO FLERE HAR VÆRET BEKYMRET FOR ALKOHOLMISBRUG HVORDAN HANDLER LÆRERNE PÅ BEKYMRING FOR ALKOHOLPROBLEMER I HJEMMET?... 6 DER HANDLES MEST I FORHOLD TIL DE ÆLDSTE ELEVER... 7 LÆRERNES HANDLING HJÆLPER MEN IKKE ALTID... 9 SPØRGSMÅL OM HANDLING TIL ALLE LÆRERNE I UNDERSØGELSEN MANGLENDE VIDEN OM ALKOHOLMISBRUG UDGØR VÆSENTLIG BARRIERE FOR HANDLING 12 BARRIERER FOR AT LÆRERNE HANDLER PÅ BEKYMRING OM ALKOHOLPROBLEMER LÆRERNE FØLER SIG IKKE FAGLIGT RUSTET TIL AT HÅNDTERE OG SPOTTE ALKOHOLPROBLEMER KOMMUNENS MANGLENDE REAKTION BEGRÆNSER LÆRERNES HANDLING ERFARING FOR AT KOMMUNEN IKKE HANDLER PÅ UNDERRETNINGER AFHOLDER OGSÅ LÆRERNE FRA AT HANDLE KOMMUNENS REAKTION PÅ UNDERRETNINGER HAR STOR BETYDNING FOR ELEVENS TRIVSEL ER RAMMERNE OMKRING LÆRERNE GODE NOK? HVORDAN STØTTES DE LÆRERE, DER ER BEKYMRET FOR ALKOHOLMISBRUG I EN ELEVS HJEM? MULIGHED FOR FAGLIG SPARRING FOR LÆRERNE HAR STOR BETYDNING FOR ELEVENS TRIVSEL Moos-Bjerre Analyse for TUBA 2

3 1. Om undersøgelsen I denne rapport præsenteres resultaterne af TUBAS undersøgelse af, hvordan bekymring for alkoholmisbrug i elevers hjem håndteres i folkeskolen. Det undersøges bl.a, hvordan lærerne oplever, at være klædt på til at hjælpe eleverne, hvordan de handler og om de får den rette vejledning og støtte, når de er bekymrede for en elevs trivsel. Undersøgelsen er udført af Moos-Bjerre Analyse for TUBA (Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere). Resultaterne er baseret på svar fra 272 lærere gennemført primært på Danmarks Lærerforenings panel. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i september Alle analyser af sammenhænge i denne rapport er testet for statistisk signifikans, hvilket betyder, at resultaterne kan forventes at afspejle et generelt billede af, hvordan alkoholproblematikker opleves og håndteres af lærerne i Danmark. Alle tal for svarfordelinger samt de signifikante krydstabuleringer fremgår af tilhørende tabelrapport. Resultater fra undersøgelsen må kun bruges og offentliggøres med følgende kildebetegnelser: Moos-Bjerre Analyse for TUBA Moos-Bjerre Analyse for TUBA 3

4 2. De fleste lærere har været bekymret for alkoholmisbrug i hjemmet De fleste lærere har prøvet at være bekymret for, om der er alkoholproblemer i en af deres elevers hjem. Det fremgår af nedestående figur, der viser, at: 87 % af lærerne har haft en elev, hvor de var bekymret for om elevens mor eller far drak for meget. 13 % har aldrig haft en sådan bekymring. Kun ganske få (4%) har oplevet det mange gange, hvorimod de fleste lærere har oplevet nogen eller enkelte gange. Figur 1: Har du haft en elev, hvor du var bekymret for om elevens mor eller far drak for meget? 47% 37% 4% 13% Ja, mange gange Ja, nogen gange Ja, enkelte gange Nej, aldrig Næsten lige så mange har oplevet, at en af deres elever har dårlig trivsel på grund af alkoholmisbrug i hjemmet. Nedenstående figur viser således, at: 83 % procent af lærerne har oplevet, at et barn har dårlig trivsel på grund af alkoholproblemer i hjemmet (de er enige eller meget enige i udsagnet) 8 % har ikke prøvet det 8 % ved ikke om de har haft et barn med dårlig trivsel på grund af alkoholmisbrug i hjemmet Moos-Bjerre Analyse for TUBA 4

5 Figur 2: Jeg har oplevet at et barn har dårlig trivsel på grund af alkoholmisbrug i hjemmet 48% 36% 3% 5% 8% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Jo højere anciennitet jo flere har været bekymret for alkoholmisbrug Figur 3 illustrer sammenhængen mellem anciennitet og hvorvidt man har haft elev, hvor man var bekymret for om elevens mor eller far drak for meget. Her er dem, der har svaret en af de tre jakategorier ( der fremgik af figur 1) lagt sammen for at synliggøre betydningen af anciennitet. Figuren viser, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor længe man har arbejdet som lærer og hvor mange gange man har haft en elev, hvor man var bekymret for om en af forældrene drak for meget. Dette er forventeligt eftersom man jo har haft flere elever jo længere tid man har undervist. TUBA ved fra andre undersøgelser, at der næsten er to elever i hver klasse (i gennemsnit 1,8 elever pr. klasse), hvis forældre har alkoholproblemer. Når dette sammenholdes med, hvor mange lærere, der har oplevet, at der var alkoholproblemer i en af deres elevers hjem, virker det meget sandsynligt, at der er en del tilfælde, hvor alkoholmisbrug i hjemmet ikke bliver opdaget. Dette sandsynliggøres blandt andet af, at der selv blandt dem, der har undervist i 11 år eller mere, stadig er 9 %, der aldrig har haft en sådan bekymring for en elev. Det tyder på, at selvom sandsynligheden for, at man får en elev, hvor der er alkoholproblemer i hjemmet, stiger jo længere man arbejder som lærer, er det ikke den eneste forklaring. Som det vil fremgå af afsnit 4 kan manglende viden om alkoholproblematikker i hjemmet være en væsentlig forklaring herpå. Det sandsynliggøres også når man ser på svarene fra de lærere, der har undervist i 0-5 år. Her har ca. hver tredje (32 %) svaret, at de aldrig har haft en elev, hvor de var bekymret for alkoholmisbrug i hjemmet. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 5

6 Undersøgelsen viser dog stadig, at langt de fleste lærere har oplevet og været bevidst om at have en sådan elev. Figur 3: Anciennitet og andel lærere, der har været bekymret for alkoholmisbrug i hjemmet 88% 91% 87% 68% 0-5 år 6-10 år 11 år eller derover Alle 3. Hvordan handler lærerne på bekymring for alkoholproblemer i hjemmet? De lærere, der har angivet, at de har prøvet at være bekymret for at en af deres elevers forældre drak for meget, er blevet spurgt om, hvordan de handlede. Nedenstående figur viser, hvor mange, der har angivet de forskellige handlemuligheder. Figuren viser at: 73 % søger faglig sparring med kollegaer og teams. Det er dermed klart den handling flest lærere foretager. Godt halvdelen (57 %) valgte at snakke med eleven. Dette er dermed en af de handlinger flest foretager. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at der altså er lidt under halvdelen (43 % ) af lærerne, der ikke talte med deres elev om situationen i hjemmet. 56 % gik til deres leder. Hvilket dermed også er en af de hyppigste handlinger. Godt en tredjedel (34 %) snakkede med elevens forældre Moos-Bjerre Analyse for TUBA 6

7 Underretning af kommunen og/eller drøftelse med PPR eller anden kommunal fagperson er de handlinger færrest foretager. Der er således 28 %, der underrettede kommunen og 27 %, der gik til PPR eller anden fagperson. I forhold til disse tal skal man være opmærksom på, at det at den pågældende lærer ikke har handlet eksempelvis ved at underrette kommunen - ikke nødvendigvis betyder, at der ikke er blevet handlet eller underrettet i forhold til den pågældende elev. Der kan således godt være nogen, der ikke selv har handlet fordi de vidste, at en anden lærer handlede. Figur 4: Tænk på sidste gang, at du var bekymret for en elevs trivsel, og det muligvis kunne skyldes alkoholproblemer i hjemmet. Hvordan handlede du? (Lærerne har kunne angive flere forskellige handlinger samtidig) Jeg søgte faglig sparring med mine kollegaer og/ eller mit team 73% Jeg snakkede med eleven Jeg gik \l min leder på skolen 57% 56% Jeg snakkede med elevens forældre 34% Jeg underre`ede kommunen Jeg gik \l PPR eller en anden kommunal fagperson Jeg valgte at se \den an, eller handlede ikke på det 15% 28% 27% Der handles mest i forhold til de ældste elever Undersøgelsen sandsynliggør, at der i langt højere grad handles på bekymring vedrørende elever på de ældste klassetrin end på bekymringer vedrørende elever på de yngste klassetrin. Det illustreres af de to nedenstående figurer, der viser, at: Blandt de lærere, der underviser i indskolingen, var det næsten hver fjerde (24 %), der ikke umiddelbart foretog nogen handling, sidst de var bekymret for, om der var alkoholproblemer i en af deres elevers hjem. Blandt de lærere, der underviser i udskolingen var det kun hver fjerde, der ikke umiddelbart handlede. For mellemtrinnet var det 15 %. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 7

8 Figur 5: Andel, der ikke handlede, sidst de var bekymret for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem, fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling 24% 15% 15% 10% Indskoling Mellemtrin Udskoling Alle Samme tendens ses i forhold til den konkrete handling underretning, hvor lærere, der inden for det seneste år primært har undervist i udskolingen, i væsentlig højere grad foretog en underretning, sidst de var bekymret for alkoholproblemer i hjemmet, end lærere på de øvrige klassetrin. Nedenstående figur viser, at: Mere end hver tredje (36 %) af de lærere, der underviser i udskolingen, foretog en underretning, sidst de var bekymret for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem. Mindre en hver femte (18 %) af de lærere, der underviser i indskolingen, foretog en underretning, sidst de var bekymret for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem. Hver fjerde (25 %) af de lærere, der underviser på mellemtrinnet foretog en underretning, sidst de var bekymret for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 8

9 Figur 6: Andel, der foretog en underretning, sidst de var bekymret for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem, fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling 36% 25% 28% 18% Indskoling Mellemtrin Udskoling Alle Spørgsmålet er kun stillet til de lærere, der har angivet, at de har haft bekymring for alkoholproblemer. Forskellen mellem handling er således ikke bare udtryk for, at færre har haft sådanne bekymringer i de yngste klassetrin. Resultaterne udtrykker om der handles på denne bekymring. Det er dog muligt, at en del af forklaringen er, at lærerne er mere sikker på om, deres bekymring er berettiget ved de ældste elever, der nemmere kan formulere sig fx om hvilke problemer de har i hjemmet. TUBA har erfaring for, at børn typisk bliver bevidst om alkoholproblemerne i hjemmet, når de er omkring 12 år. Når denne undersøgelsen samtidig viser, at der mest handles på de ældste elever tyder det derfor på, at der primært handles på de børn, der selv kan formulerer sig om og måske gør opmærksom på problemerne. Dette kan være problematisk, da også mindre børns trivsel bliver påvirket af alkoholproblemer og jo tidligere der sættes ind, jo større mulighed er der for at hjælpe barnet. Undersøgelsen viser således, at der er behov for at give lærerne mere viden om, hvordan disse børn kan hjælpes. Dette vil også fremgå af afsnit 4, der handler om, hvorvidt lærerne er godt nok klædt på i forhold til at håndtere alkoholproblemer i elevernes hjem. Lærernes handling hjælper men ikke altid De lærere, der har handlet på bekymring for alkoholproblemer i en elevs hjem, er blevet spurgt til deres vurdering af om deres handling hjalp eleven. Svarerne er illustreret i nedenstående figur, der viser, at: Moos-Bjerre Analyse for TUBA 9

10 Hver anden (50 %) af de lærere, der har handlet, vurderer, at eleven fik det bedre, fordi de handlede. Lidt under hver tredje (31 %) af de lærere, der handlede, vurderer, at eleven slet ikke eller kun i lav grad fik det bedre. 14 % ved ikke om deres elev fik det bedre. Figur 7: Andel der vurderer, at eleven fik det bedre, fordi de havde handlet 41% 28% 14% 9% 9% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Som det vil fremgå af andre afsnit i denne rapport, har det stor betydning for om eleven får det bedre, hvordan der handles, om lærerne føler sig fagligt klædt på og støttet og hvordan kommunen reagerer i de tilfælde, hvor lærernes handling består i en underretning. Spørgsmål om handling til alle lærerne i undersøgelsen De foregående resultater baserer sig på svar blandt de lærere, der har svaret, at de har prøvet at være bekymret for om en af deres elevers forældre drak for meget. Hvilket 87 % har svaret ja til. Ud over ovenstående spørgsmål vedrørende lærernes konkrete handling sidst de havde en sådan bekymring, er der også stillet nogen mere overordnede spørgsmål om, hvordan lærerne har handlet og vil handle. Disse spørgsmål er stillet til alle lærerne i undersøgelsen. Resultaterne fremgår af de to nedenstående figurer. De viser, at: Lidt over halvdelen (56 %) af alle lærerne i undersøgelsen har prøvet at handle på en bekymring om mistrivsel, der efterfølgende viste sig at skyldes alkoholproblemer i hjemmet. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 10

11 Langt størstedelen af lærerne (78 %) angiver, at de altid handler på det, hvis de er bekymrede for, at der er alkoholproblemer i en af deres elevers hjem. Figur 8: Jeg har handlet på bekymringer om mistrivsel, som efterfølgende viste sig at skyldes alkoholproblemer i hjemmet 36% 20% 20% 13% 12% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Figur 9: Hvis jeg har bekymringer om, at der er alkoholproblemer i en af mine elevers handler jeg altid på det 49% 29% 13% 1% 7% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Moos-Bjerre Analyse for TUBA 11

12 4. Manglende viden om alkoholmisbrug udgør væsentlig barriere for handling Manglende viden om alkoholmisbrug i hjemmet udgør en væsentlig barriere for, at børn hvis forældre har et alkoholmisbrug, bliver hjulpet. Der er et væsentligt potentiale for at hjælpe flere børn, hvis lærerne får hjælp til at øge deres viden herom. Det viser de resultater der præsenteres i dette afsnit. Barrierer for at lærerne handler på bekymring om alkoholproblemer Nedenstående figur viser, hvilke ting lærerne vurderer, at der kan afholde dem fra at handle, hvis de er bekymrede for om en elev trives dårligt på grund af alkoholproblemer i hjemmet. Figuren viser, at: Over halvdelen af lærerne (60 %) mener, at det kan afholde dem fra at handle, at de ikke er sikker på, at deres bekymring for eleven er velbegrundet. Dette udgør dermed den klart største barriere for, at der bliver handlet på alle bekymringer for elevernes trivsel, der kan skyldes alkoholproblemer i hjemmet. Næsten hver tredje (32 %) angiver, at bekymring for, at det kan gøre situationen værre for eleven kan afholde dem fra at handle. Bekymring for at det kan skade deres tillidsforhold angives af godt hver fjerde (24 %). Hver femte lærer (20 %) angiver, at det kan afholde dem fra at handle, at de er nervøse for forældrenes reaktion. Henholdsvis 19 % og 18 % angiver at det kan afholde dem fra at handle, at de har erfaring for at kommunen alligevel ikke handler på en underretning eller at de ikke ved, hvad der vil ske, hvis de foretager en underretning. Dette beskrives nærmere i afsnit 5. Til gengæld er der stort set ingen, der vil undlade at handle, fordi de synes alkoholforbrug er en privatsag. Lidt under halvdelen (48 %) har angivet, at der ikke er noget, der kan afholde dem fra at handle, hvis der er bekymret for, at der er alkoholproblemer i en elevs hjem. Man skal være opmærksom på, at lærerne har svaret på, hvad der kan afholde dem fra at handle. Det er altså ikke nødvendigvis udtryk for at disse ting altid afholder dem fra at handle. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 12

13 Figur 10: Hvilke af følgende ting kan holde dig tilbage fra at handle, hvis du er bekymret for en elevs trivsel, og det muligvis kan skyldes alkoholproblemer i hjemmet? At jeg ikke er sikker på, at min bekymring er begrundet At det kan gøre situa\onen værre for eleven At det kan skade mit \llidsforhold \l eleven At jeg er nervøs for forældrenes reak\oner At jeg har erfaring for, at kommunen alligevel ikke handler At jeg ikke ved, hvad der vil sker ved underretning At jeg synes forældrenes alkoholforbrug er en privat sag Der er ikke noget, der vil adolde mig fra at handle 0% 32% 26% 20% 19% 18% 48% 60% Lærerne føler sig ikke fagligt rustet til at håndtere og spotte alkoholproblemer Over halvdelen (59%) af lærerne svarer, at de ikke føler sig fagligt rustet til at håndtere bekymring for, om en af deres elevers forældre drikker for meget. Figur 11: Jeg føler mig fagligt rustet til at håndtere bekymring for, om en af mine elevers far eller mor drikker for meget 43% 29% 16% 7% 6% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Hvorvidt man er fagligt rustet til at håndtere bekymringen hænger blandt andet sammen med viden om alkoholproblematikker i hjemmet. Som det fremgår af de to følgende figurer vurderer over halvdelen af lærerne, at de mangler en sådan viden: Moos-Bjerre Analyse for TUBA 13

14 53 % synes ikke, at de har tilstrækkelig viden om, hvordan børn påvirkes af at vokse op i hjem med alkoholmisbrug. 60 % føler sig ikke fagligt rustet til at spotte om tegn på at en elev mistrives, kan skyldes alkoholproblemer i hjemmet. Figur 12: Jeg har tilstrækkelig viden om, hvordan børn påvirkes af at vokse op i hjem med alkoholmisbrug 31% 36% 12% 17% 5% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Moos-Bjerre Analyse for TUBA 14

15 Figur 13: Jeg føler mig fagligt rustet til at spotte, om de eventuelle tegn på mistrivsel jeg ser hos en elev, kan skyldes alkoholproblemer i hjemmet 44% 25% 16% 8% 5% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Hvorvidt lærerne føler sig fagligt rustet til at håndtere bekymring for alkoholproblemer i en elevs hjem har væsentlig betydning for om lærerne handler, når de har en sådan bekymring. Dette fremgår af de to følgende figurer, der viser, at de lærere, der føler sig fagligt rustet til at håndtere bekymring om alkoholproblemer i hjemmet, i højere grad handler end de lærere, der ikke føler sig fagligt rustet. Mere præcist viser resultaterne at: Blandt de lærere, der føler sig fagligt rustet, handler 92 % af lærerne altid, når de er bekymret for, om der er alkoholproblemer i en elevs hjem. Blandt de lærere, der ikke føler sig fagligt rustet, er det kun 79 %, der altid handler, når de er bekymret for alkoholproblemer i hjemmet Der er over dobbelt så mange, der ikke handler blandt de lærere, der ikke føler sig fagligt rustet sammenlignet med de lærere der føler sig fagligt rustet. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 15

16 Figur 14: Andel lærere der handler fordelt på lærere, der henholdsvis føler eller ikke føler sig fagligt rustet til at håndtere bekymring for alkoholproblemer 92% Handler Handler ikke 79% 9% Jeg er fagligt rustet \l at håndtere bekymring for alkoholproblemer 21% Jeg er ikke \lstrækkeligt fagligt rustet Samme tendens ses, når vi analyserer på et lignende spørgsmål, der her går på sammenhængen mellem lærernes handling og om de føler sig fagligt rustet til at spotte om tegn på mistrivsel hos en elev kan skyldes alkoholproblemer i hjemmet. Resultatet af denne analyser er illustreret i nedenstående figur. Den viser, at: Blandt de lærere, der føler sig fagligt rustet til at spotte om mistrivsel kan skyldes alkoholproblemer handler 91 % altid på deres bekymring for alkoholproblemer. Blandt de lærere der ikke føler sig fagligt rustede hertil er det kun 79 %, der altid handler på deres bekymring for alkoholproblemer. Over hver femte (21 %) af de lærere, der ikke føler sig rustet til at spotte om mistrivsel skyldes alkoholproblemer, handler ofte ikke på deres bekymring. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 16

17 Figur 15: Andel der handler fordelt på lærere, der henholdsvis føler eller ikke føler sig fagligt rustet til at spotte om tegn på mistrivsel skyldes alkoholproblemer i hjemmet 91% Handler Handler ikke 79% 9% Jeg er fagligt rustet \l at spo`e tegn på mistrivsel 22% Jeg er ikke \lstrækkeligt fagligt rustet Moos-Bjerre Analyse for TUBA 17

18 5. Kommunens manglende reaktion begrænser lærernes handling Lærerne giver en meget negativ vurdering af kommunens reaktion og tilbagemelding på underretninger. Disse negative erfaringer udgør samtidig en væsentlig barriere for, at der bliver handlet på bekymringer for, at der er alkoholproblemer i en elevs hjem. Samtidig tyder det på, at de tilfælde hvor kommunen ikke handler eller giver utilstrækkelig tilbagemelding har en negativ indflydelse på elevernes trivsel. Det viser de resultater, der præsenteres i dette afsnit. Lærerne i spørgeskemaundersøgelsen er blevet spurgt til i hvilken grad de oplevede at få en tilstrækkelig tilbagemelding fra kommunen om hvordan sagen blev håndteret sidste gang, de foretog en underretning grundet bekymringer for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem. Svarerne på dette spørgsmål er illustreret i nedenstående figur, der viser følgende: Hele 83 % mener, at de fik en utilstrækkelig tilbagemelding fra kommunen om, hvordan sagen blev håndteret. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at der heraf er hele 53 %, der svarede, at de slet ikke fik tilstrækkelig tilbagemelding. Figur 16: I hvilken grad fik du tilstrækkelig tilbagemelding fra kommunen på, hvordan sagen blev håndteret 53% 30% 3% 9% 6% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke En del af forklaringen på, at kommunen ikke har givet en tilstrækkelig tilbagemelding på, hvordan sagen blev håndteret kan være på grund af tavshedspligten. Dette er dog Moos-Bjerre Analyse for TUBA 18

19 formentlig ikke hele forklaringen, for der er også en stor del af lærerne, der ikke oplevede at kommunen reagerede på deres underretning. Følgende fremgår således af nedenstående figur: Over halvdelen af lærerne (55 %) oplevede, at kommunen reagerede utilstrækkeligt sidst læreren foretog en underretning vedrørende bekymring for alkoholproblemer i en elevs hjem. Heraf oplevede 12 % at kommunen slet ikke reagerede på deres underretning. Figur 17: Andel lærere, der oplevede at kommunen reagerede på deres underretning 43% 22% 10% 12% 13% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Erfaring for at kommunen ikke handler på underretninger afholder også lærerne fra at handle Manglende reaktion og tilbagemelding fra kommunen til lærerne er ikke blot noget, der påvirker lærerne negativt. Undersøgelsen indikerer også på, at det kan påvirke børn fra hjem, hvor der er alkoholmisbrug. Undersøgelsen viser således, at læreres erfaring med utilstrækkelig handling og tilbagemelding fra kommunen kan afholde en del lærere fra selv at handle. Det fremgik bl.a. af figur 10 i afsnit 4, der viste at: 19 % af de lærere, der har været bekymret for alkoholproblemer i en elevs hjem, angiver, at deres erfaring for, at kommunen ikke handler på deres underretninger, Moos-Bjerre Analyse for TUBA 19

20 kan afholde dem selv fra at handle på bekymring om, at der er alkoholproblemer i en elevs hjem. 18 % af de lærere, der har været bekymret for alkoholproblemer i en elevs hjem, angiver, at det kan afholde dem fra at handle, at de ikke ved, hvad der sker hvis de foretager en underretning. Lærernes egen vurdering af, at manglende handling fra kommunens side kan afholde dem selv fra at handle stemmer overens med en nærmere analyse af sammenhængen mellem lærernes og kommunens handling. Denne er illustreret i nedenstående figur, der viser, at: Blandt de lærere, der har erfaring for at kommunen ikke handler på deres underretninger, er det kun 64 %, der har svaret, at de altid selv handler, når de er bekymret for alkoholproblemer i en elevs hjem. Blandt de øvrige lærere, er det 89 %, der altid handler på bekymring for alkoholproblemer i en elevs hjem. Over tre gange så mange lærere handler ikke blandt de lærere, der har erfaring for at kommunen ikke handler, sammenlignet med de øvrige lærere. Figur 18: Andel lærere, der altid handler på bekymring for alkoholproblemer, opdelt på lærere med erfaring for at kommunen ikke handler og øvrige lærere Handler Handler ikke 89% 64% 36% 11% Lærere, der har erfaring for at kommunen ikke handler Øvrige lærere Kommunens reaktion på underretninger har stor betydning for elevens trivsel Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem, hvordan kommunen har reageret på en underretning og hvordan lærerne vurderer den pågældende elevs trivsel. Dette er afdækket ved analyse blandt de lærere, der har prøvet at foretage en underretning. Vi har her sammenholdt lærernes vurdering af om eleven fik det bedre, fordi læreren havde Moos-Bjerre Analyse for TUBA 20

21 handlet, med to spørgsmål om, hvorvidt kommunen har reageret på lærernes underretninger og hvorvidt lærerne oplever, at kommunen har givet dem tilstrækkelig tilbagemelding på, hvordan sagen blev håndteret. Analysen viser, at: Blandt de lærere, der synes de har fået en tilstrækkelig tilbagemelding om sagens håndtering vurderer næsten alle (94 %), at eleven fik det bedre, fordi de havde handlet. Blandt de lærere, der ikke fik en tilstrækkelig tilbagemelding, er det under halvdelen, der vurderer, at deres elev har fået det bedre. Der er således dobbelt så mange, der vurderer, at deres elever har fået det bedre blandt dem, der har fået tilstrækkelig tilbagemelding end blandt dem, der ikke har fået tilstrækkelig tilbagemelding. Man kan naturligvis indvende, at lærernes vurdering af om eleven fik det bedre, fordi de havde handlet, ikke er helt objektiv, men er påvirket af lærerens egen oplevelse og evt. frustration over, at de ikke synes de har fået så meget at vide om sagen, som de synes de burde. Men når forskellen på, hvor mange elever der vurderes, at have fået det bedre blandt de to grupper er så stor, er det dog selv med denne indvending tydeligt, at kommunens tilbagemelding har betydning for elevernes trivsel. Figur 19: Andel lærere, der vurderer, at eleven fik det bedre opdelt på lærere der henholdsvis fik eller ikke fik tilstrækkelig tilbagemelding fra kommunen 94% Eleven fik det bedre Eleven fik det ikke bedre 47% 53% 6% Jeg fik \lstrækkelig \lbagemelding fra kommunen om sagens håndtering Jeg fik ikke \lstrækkelig \lbagemelding fra kommunen om sagens håndtering Moos-Bjerre Analyse for TUBA 21

22 Analyse af sammenhæng mellem om lærerne har oplevet, at kommunen har reageret på deres underretning og deres vurdering af om eleven fik det bedre, giver samme billede. Resultatet fremgår af nedenstående figur, der viser, at: Blandt de lærere, der oplevede, at kommunen reagerede på deres underretning, vurderer 80 %, at eleven fik det bedre, fordi de havde handlet. Bland de lærere, der oplevede, at kommunen ikke handlede vurderer kun 37 %, at eleven fik det bedre. I de tilfælde hvor kommunen har reageret på underretningen er der således over dobbelt så mange elever, der vurderes at have fået det bedre end der er i de tilfælde, hvor kommunen ikke har reageret. Figur 20: Andel lærere, der vurderer, at deres elev fik det bedre opdelt på lærere, der henholdsvis oplevede at kommunen reagerede eller ikke reagerede på deres underretning 80% Eleven fik det bedre Eleven fik det ikke bedre 64% 37% 20% Kommunen reagerede på min underretning Kommunen reagerede ikke på min underretning Moos-Bjerre Analyse for TUBA 22

23 6. Er rammerne omkring lærerne gode nok? De fleste lærere (69 %) synes, at de på deres skole har en god kultur for at tale om, hvad man kan gøre, hvis man er bekymret for alkoholproblemer i en elevs hjem. Der er dog stadig 19 % der ikke synes de har en tilstrækkelig god kultur herfor. Figur 21: På min skole har vi en god kultur for at tale om, hvad man kan gøre, hvis man er bekymret for at en elevs mor eller far drikker for meget 50% 19% 16% 5% 9% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Undersøgelsen viser, at kulturen på skolen påvirker, hvorvidt lærere handler, når de har en bekymring for om en af deres elevers forældre drikker for meget: Blandt de lærere, der synes, at der er en god kultur på skolen for at tale om, hvad man kan gøre har 87 % af lærerne svaret, at de altid vil handle, hvis de er bekymret for alkoholproblemer i en elevs hjem. Blandt de lærere, der ikke synes, deres skole har en god kultur herfor er det 75 %, der altid vil handle. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 23

24 Figur 22: Andel lærere der handler, fordelt på skoler med og uden kultur for at drøfte håndtering af alkoholproblemer i elevers hjem Handler Handler ikke 87% 75% 25% 13% Skolen drøher håndtering af alkoholproblemer Skolen drøher ikke \lstrækkeligt Hvordan støttes de lærere, der er bekymret for alkoholmisbrug i en elevs hjem? En væsentlig del af lærerne syntes ikke, de fik tilstrækkelig opbakning eller faglig støtte, sidst de var bekymret for muligt alkoholmisbrug i en elevs hjem. Det viser undersøgelsesresultaterne i dette afsnit. Følgende spørgsmål er stillet til de lærere, der har angivet, at de har haft en elev, hvor de var bekymret for, at elevens mor eller far drak for meget. Lærerne er her blevet bedt om, at tænke på sidste gang de havde en sådan bekymring. Nedenstående figur viser, at: Godt halvdelen af de adspurgte lærere (52 %) synes ikke, de fik tilstrækkelig faglig sparring til fortsat at kunne hjælpe og støtte den elev, hvor de var bekymret for om der var alkoholproblemer i hjemmet. Heraf synes hver sjette lærer (15 %) slet ikke, at de fik tilstrækkelig faglig sparing og støtte. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 24

25 Figur 23 Andel lærere, der synes, de fik tilstrækkelig faglig sparing og støtte, sidst de var bekymret for, om der var alkoholproblemer i en elevs hjem 36% 37% 15% 7% 5% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Der er også en del lærere, der ikke synes de fik den rette opbakning og vejledning fra deres leder sidst de var bekymret for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem. Nedenstående figur viser at: Næsten hver fjerde (23 %) af lærerne ikke synes de fik den rette opbakning fra deres leder. Hovedparten (73 %) lærerne synes dog, at de fik den rette opbakning fra deres leder. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 25

26 Figur 24: I hvilken grad fik du den rette opbakning og vejledning fra din leder sidst du var bekymret for om en elevs far eller mor drak for meget 39% 34% 16% 7% 3% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Mulighed for faglig sparring for lærerne har stor betydning for elevens trivsel Faglig sparring og vejledning om alkoholproblematikker i elevers hjem har stor betydning for om lærerne kan handle på en måde, der hjælper elever fra sådanne hjem. Det fremgår af nedenstående figur, der viser, at: Blandt de lærere, der synes de fik tilstrækkelig vejledning og sparring sidst de var bekymret for alkoholproblemer i en elevs hjem, vurderer 79 %, at eleven fik det bedre fordi de handlede. Blandt de lærere, der ikke synes, de fik tilstrækkelig vejledning og sparring er det kun 39 %, der vurderer, at eleven fik det bedre. I disse tilfælde vurderer lærerne, at hele 62 % ikke fik det bedre fordi de havde handlet. Dobbelt så mange elever vurderes, at have fået det bedre i de tilfælde, hvor lærerne har fået tilstrækkelig vejledning sammenlignet med de tilfælde, hvor lærerne ikke har fået tilstrækkelig vejledning og sparring. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 26

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen Udarbejdet Juni 2013 og gyldig frem til juni 2016 Lundebakkeskolens UMV er udarbejdet ved hjælp af UMV-spørgeskema-skabelonen på klassetrivsel.dk Undersøgelsen

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Antal / Procent (%kolonne) kvinde mand 6 526 5 419 59% 945 32% 260 41% 320 36% 580 26 6% 48 74

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Bliv ekspert i at forstå børn

Bliv ekspert i at forstå børn Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Projekt Alkoholfokus i ældreindsatsen et projekt i Danmark (2009-2013)

Projekt Alkoholfokus i ældreindsatsen et projekt i Danmark (2009-2013) Projekt Alkoholfokus i ældreindsatsen et projekt i Danmark (2009-2013) Oslo 2012 Christina Kudsk Nielsen og Henrik Munk www.silkeborgkommune.dk 1 Formål med projektet At afdække omfanget af problematisk

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Gallup om skolen. Gallup om skolen. TNS Dato: 2013 Projekt: 59392

Gallup om skolen. Gallup om skolen. TNS Dato: 2013 Projekt: 59392 Feltperiode: Den 3. juli til 29 juli2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte forældre til børn i grundskolen Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1041 personer Stikprøven er uvejet Akkreditering:

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1

Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 2 Indhold: FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 UNDERSØGELSESPROCEDURE... 3 Spørgeskema... 3 Svarprocent... 4 Anonymitet...

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer

Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer Beskrivelse af emnet og baggrund Hvad er emnet? Den bærende idé er, at øge unges uddannelsesparathed ved i højere grad at satse på større udskolingsafdelinger,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015 BORGER- PANEL Maj 2015 At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer Iværksætterkultur. Interesse, livsstil og frihed er de største motivationsfaktorer for at blive selvstændig kun få starter egen virksomhed

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Vurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA)

Vurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) Vurderingsark til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) De følgende udsagn beskriver, hvordan en person kan føle, når han/hun

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Februar 2013 68% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 12 27,9% 2001-2005 14 32,6% 1996-2000 11

Læs mere