TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
|
|
- Caroline Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel moos-bjerre.dk
2 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN DE FLESTE LÆRERE HAR VÆRET BEKYMRET FOR ALKOHOLMISBRUG I HJEMMET... 4 JO HØJERE ANCIENNITET JO FLERE HAR VÆRET BEKYMRET FOR ALKOHOLMISBRUG HVORDAN HANDLER LÆRERNE PÅ BEKYMRING FOR ALKOHOLPROBLEMER I HJEMMET?... 6 DER HANDLES MEST I FORHOLD TIL DE ÆLDSTE ELEVER... 7 LÆRERNES HANDLING HJÆLPER MEN IKKE ALTID... 9 SPØRGSMÅL OM HANDLING TIL ALLE LÆRERNE I UNDERSØGELSEN MANGLENDE VIDEN OM ALKOHOLMISBRUG UDGØR VÆSENTLIG BARRIERE FOR HANDLING 12 BARRIERER FOR AT LÆRERNE HANDLER PÅ BEKYMRING OM ALKOHOLPROBLEMER LÆRERNE FØLER SIG IKKE FAGLIGT RUSTET TIL AT HÅNDTERE OG SPOTTE ALKOHOLPROBLEMER KOMMUNENS MANGLENDE REAKTION BEGRÆNSER LÆRERNES HANDLING ERFARING FOR AT KOMMUNEN IKKE HANDLER PÅ UNDERRETNINGER AFHOLDER OGSÅ LÆRERNE FRA AT HANDLE KOMMUNENS REAKTION PÅ UNDERRETNINGER HAR STOR BETYDNING FOR ELEVENS TRIVSEL ER RAMMERNE OMKRING LÆRERNE GODE NOK? HVORDAN STØTTES DE LÆRERE, DER ER BEKYMRET FOR ALKOHOLMISBRUG I EN ELEVS HJEM? MULIGHED FOR FAGLIG SPARRING FOR LÆRERNE HAR STOR BETYDNING FOR ELEVENS TRIVSEL Moos-Bjerre Analyse for TUBA 2
3 1. Om undersøgelsen I denne rapport præsenteres resultaterne af TUBAS undersøgelse af, hvordan bekymring for alkoholmisbrug i elevers hjem håndteres i folkeskolen. Det undersøges bl.a, hvordan lærerne oplever, at være klædt på til at hjælpe eleverne, hvordan de handler og om de får den rette vejledning og støtte, når de er bekymrede for en elevs trivsel. Undersøgelsen er udført af Moos-Bjerre Analyse for TUBA (Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere). Resultaterne er baseret på svar fra 272 lærere gennemført primært på Danmarks Lærerforenings panel. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i september Alle analyser af sammenhænge i denne rapport er testet for statistisk signifikans, hvilket betyder, at resultaterne kan forventes at afspejle et generelt billede af, hvordan alkoholproblematikker opleves og håndteres af lærerne i Danmark. Alle tal for svarfordelinger samt de signifikante krydstabuleringer fremgår af tilhørende tabelrapport. Resultater fra undersøgelsen må kun bruges og offentliggøres med følgende kildebetegnelser: Moos-Bjerre Analyse for TUBA Moos-Bjerre Analyse for TUBA 3
4 2. De fleste lærere har været bekymret for alkoholmisbrug i hjemmet De fleste lærere har prøvet at være bekymret for, om der er alkoholproblemer i en af deres elevers hjem. Det fremgår af nedestående figur, der viser, at: 87 % af lærerne har haft en elev, hvor de var bekymret for om elevens mor eller far drak for meget. 13 % har aldrig haft en sådan bekymring. Kun ganske få (4%) har oplevet det mange gange, hvorimod de fleste lærere har oplevet nogen eller enkelte gange. Figur 1: Har du haft en elev, hvor du var bekymret for om elevens mor eller far drak for meget? 47% 37% 4% 13% Ja, mange gange Ja, nogen gange Ja, enkelte gange Nej, aldrig Næsten lige så mange har oplevet, at en af deres elever har dårlig trivsel på grund af alkoholmisbrug i hjemmet. Nedenstående figur viser således, at: 83 % procent af lærerne har oplevet, at et barn har dårlig trivsel på grund af alkoholproblemer i hjemmet (de er enige eller meget enige i udsagnet) 8 % har ikke prøvet det 8 % ved ikke om de har haft et barn med dårlig trivsel på grund af alkoholmisbrug i hjemmet Moos-Bjerre Analyse for TUBA 4
5 Figur 2: Jeg har oplevet at et barn har dårlig trivsel på grund af alkoholmisbrug i hjemmet 48% 36% 3% 5% 8% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Jo højere anciennitet jo flere har været bekymret for alkoholmisbrug Figur 3 illustrer sammenhængen mellem anciennitet og hvorvidt man har haft elev, hvor man var bekymret for om elevens mor eller far drak for meget. Her er dem, der har svaret en af de tre jakategorier ( der fremgik af figur 1) lagt sammen for at synliggøre betydningen af anciennitet. Figuren viser, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor længe man har arbejdet som lærer og hvor mange gange man har haft en elev, hvor man var bekymret for om en af forældrene drak for meget. Dette er forventeligt eftersom man jo har haft flere elever jo længere tid man har undervist. TUBA ved fra andre undersøgelser, at der næsten er to elever i hver klasse (i gennemsnit 1,8 elever pr. klasse), hvis forældre har alkoholproblemer. Når dette sammenholdes med, hvor mange lærere, der har oplevet, at der var alkoholproblemer i en af deres elevers hjem, virker det meget sandsynligt, at der er en del tilfælde, hvor alkoholmisbrug i hjemmet ikke bliver opdaget. Dette sandsynliggøres blandt andet af, at der selv blandt dem, der har undervist i 11 år eller mere, stadig er 9 %, der aldrig har haft en sådan bekymring for en elev. Det tyder på, at selvom sandsynligheden for, at man får en elev, hvor der er alkoholproblemer i hjemmet, stiger jo længere man arbejder som lærer, er det ikke den eneste forklaring. Som det vil fremgå af afsnit 4 kan manglende viden om alkoholproblematikker i hjemmet være en væsentlig forklaring herpå. Det sandsynliggøres også når man ser på svarene fra de lærere, der har undervist i 0-5 år. Her har ca. hver tredje (32 %) svaret, at de aldrig har haft en elev, hvor de var bekymret for alkoholmisbrug i hjemmet. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 5
6 Undersøgelsen viser dog stadig, at langt de fleste lærere har oplevet og været bevidst om at have en sådan elev. Figur 3: Anciennitet og andel lærere, der har været bekymret for alkoholmisbrug i hjemmet 88% 91% 87% 68% 0-5 år 6-10 år 11 år eller derover Alle 3. Hvordan handler lærerne på bekymring for alkoholproblemer i hjemmet? De lærere, der har angivet, at de har prøvet at være bekymret for at en af deres elevers forældre drak for meget, er blevet spurgt om, hvordan de handlede. Nedenstående figur viser, hvor mange, der har angivet de forskellige handlemuligheder. Figuren viser at: 73 % søger faglig sparring med kollegaer og teams. Det er dermed klart den handling flest lærere foretager. Godt halvdelen (57 %) valgte at snakke med eleven. Dette er dermed en af de handlinger flest foretager. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at der altså er lidt under halvdelen (43 % ) af lærerne, der ikke talte med deres elev om situationen i hjemmet. 56 % gik til deres leder. Hvilket dermed også er en af de hyppigste handlinger. Godt en tredjedel (34 %) snakkede med elevens forældre Moos-Bjerre Analyse for TUBA 6
7 Underretning af kommunen og/eller drøftelse med PPR eller anden kommunal fagperson er de handlinger færrest foretager. Der er således 28 %, der underrettede kommunen og 27 %, der gik til PPR eller anden fagperson. I forhold til disse tal skal man være opmærksom på, at det at den pågældende lærer ikke har handlet eksempelvis ved at underrette kommunen - ikke nødvendigvis betyder, at der ikke er blevet handlet eller underrettet i forhold til den pågældende elev. Der kan således godt være nogen, der ikke selv har handlet fordi de vidste, at en anden lærer handlede. Figur 4: Tænk på sidste gang, at du var bekymret for en elevs trivsel, og det muligvis kunne skyldes alkoholproblemer i hjemmet. Hvordan handlede du? (Lærerne har kunne angive flere forskellige handlinger samtidig) Jeg søgte faglig sparring med mine kollegaer og/ eller mit team 73% Jeg snakkede med eleven Jeg gik \l min leder på skolen 57% 56% Jeg snakkede med elevens forældre 34% Jeg underre`ede kommunen Jeg gik \l PPR eller en anden kommunal fagperson Jeg valgte at se \den an, eller handlede ikke på det 15% 28% 27% Der handles mest i forhold til de ældste elever Undersøgelsen sandsynliggør, at der i langt højere grad handles på bekymring vedrørende elever på de ældste klassetrin end på bekymringer vedrørende elever på de yngste klassetrin. Det illustreres af de to nedenstående figurer, der viser, at: Blandt de lærere, der underviser i indskolingen, var det næsten hver fjerde (24 %), der ikke umiddelbart foretog nogen handling, sidst de var bekymret for, om der var alkoholproblemer i en af deres elevers hjem. Blandt de lærere, der underviser i udskolingen var det kun hver fjerde, der ikke umiddelbart handlede. For mellemtrinnet var det 15 %. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 7
8 Figur 5: Andel, der ikke handlede, sidst de var bekymret for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem, fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling 24% 15% 15% 10% Indskoling Mellemtrin Udskoling Alle Samme tendens ses i forhold til den konkrete handling underretning, hvor lærere, der inden for det seneste år primært har undervist i udskolingen, i væsentlig højere grad foretog en underretning, sidst de var bekymret for alkoholproblemer i hjemmet, end lærere på de øvrige klassetrin. Nedenstående figur viser, at: Mere end hver tredje (36 %) af de lærere, der underviser i udskolingen, foretog en underretning, sidst de var bekymret for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem. Mindre en hver femte (18 %) af de lærere, der underviser i indskolingen, foretog en underretning, sidst de var bekymret for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem. Hver fjerde (25 %) af de lærere, der underviser på mellemtrinnet foretog en underretning, sidst de var bekymret for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 8
9 Figur 6: Andel, der foretog en underretning, sidst de var bekymret for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem, fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling 36% 25% 28% 18% Indskoling Mellemtrin Udskoling Alle Spørgsmålet er kun stillet til de lærere, der har angivet, at de har haft bekymring for alkoholproblemer. Forskellen mellem handling er således ikke bare udtryk for, at færre har haft sådanne bekymringer i de yngste klassetrin. Resultaterne udtrykker om der handles på denne bekymring. Det er dog muligt, at en del af forklaringen er, at lærerne er mere sikker på om, deres bekymring er berettiget ved de ældste elever, der nemmere kan formulere sig fx om hvilke problemer de har i hjemmet. TUBA har erfaring for, at børn typisk bliver bevidst om alkoholproblemerne i hjemmet, når de er omkring 12 år. Når denne undersøgelsen samtidig viser, at der mest handles på de ældste elever tyder det derfor på, at der primært handles på de børn, der selv kan formulerer sig om og måske gør opmærksom på problemerne. Dette kan være problematisk, da også mindre børns trivsel bliver påvirket af alkoholproblemer og jo tidligere der sættes ind, jo større mulighed er der for at hjælpe barnet. Undersøgelsen viser således, at der er behov for at give lærerne mere viden om, hvordan disse børn kan hjælpes. Dette vil også fremgå af afsnit 4, der handler om, hvorvidt lærerne er godt nok klædt på i forhold til at håndtere alkoholproblemer i elevernes hjem. Lærernes handling hjælper men ikke altid De lærere, der har handlet på bekymring for alkoholproblemer i en elevs hjem, er blevet spurgt til deres vurdering af om deres handling hjalp eleven. Svarerne er illustreret i nedenstående figur, der viser, at: Moos-Bjerre Analyse for TUBA 9
10 Hver anden (50 %) af de lærere, der har handlet, vurderer, at eleven fik det bedre, fordi de handlede. Lidt under hver tredje (31 %) af de lærere, der handlede, vurderer, at eleven slet ikke eller kun i lav grad fik det bedre. 14 % ved ikke om deres elev fik det bedre. Figur 7: Andel der vurderer, at eleven fik det bedre, fordi de havde handlet 41% 28% 14% 9% 9% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Som det vil fremgå af andre afsnit i denne rapport, har det stor betydning for om eleven får det bedre, hvordan der handles, om lærerne føler sig fagligt klædt på og støttet og hvordan kommunen reagerer i de tilfælde, hvor lærernes handling består i en underretning. Spørgsmål om handling til alle lærerne i undersøgelsen De foregående resultater baserer sig på svar blandt de lærere, der har svaret, at de har prøvet at være bekymret for om en af deres elevers forældre drak for meget. Hvilket 87 % har svaret ja til. Ud over ovenstående spørgsmål vedrørende lærernes konkrete handling sidst de havde en sådan bekymring, er der også stillet nogen mere overordnede spørgsmål om, hvordan lærerne har handlet og vil handle. Disse spørgsmål er stillet til alle lærerne i undersøgelsen. Resultaterne fremgår af de to nedenstående figurer. De viser, at: Lidt over halvdelen (56 %) af alle lærerne i undersøgelsen har prøvet at handle på en bekymring om mistrivsel, der efterfølgende viste sig at skyldes alkoholproblemer i hjemmet. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 10
11 Langt størstedelen af lærerne (78 %) angiver, at de altid handler på det, hvis de er bekymrede for, at der er alkoholproblemer i en af deres elevers hjem. Figur 8: Jeg har handlet på bekymringer om mistrivsel, som efterfølgende viste sig at skyldes alkoholproblemer i hjemmet 36% 20% 20% 13% 12% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Figur 9: Hvis jeg har bekymringer om, at der er alkoholproblemer i en af mine elevers handler jeg altid på det 49% 29% 13% 1% 7% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Moos-Bjerre Analyse for TUBA 11
12 4. Manglende viden om alkoholmisbrug udgør væsentlig barriere for handling Manglende viden om alkoholmisbrug i hjemmet udgør en væsentlig barriere for, at børn hvis forældre har et alkoholmisbrug, bliver hjulpet. Der er et væsentligt potentiale for at hjælpe flere børn, hvis lærerne får hjælp til at øge deres viden herom. Det viser de resultater der præsenteres i dette afsnit. Barrierer for at lærerne handler på bekymring om alkoholproblemer Nedenstående figur viser, hvilke ting lærerne vurderer, at der kan afholde dem fra at handle, hvis de er bekymrede for om en elev trives dårligt på grund af alkoholproblemer i hjemmet. Figuren viser, at: Over halvdelen af lærerne (60 %) mener, at det kan afholde dem fra at handle, at de ikke er sikker på, at deres bekymring for eleven er velbegrundet. Dette udgør dermed den klart største barriere for, at der bliver handlet på alle bekymringer for elevernes trivsel, der kan skyldes alkoholproblemer i hjemmet. Næsten hver tredje (32 %) angiver, at bekymring for, at det kan gøre situationen værre for eleven kan afholde dem fra at handle. Bekymring for at det kan skade deres tillidsforhold angives af godt hver fjerde (24 %). Hver femte lærer (20 %) angiver, at det kan afholde dem fra at handle, at de er nervøse for forældrenes reaktion. Henholdsvis 19 % og 18 % angiver at det kan afholde dem fra at handle, at de har erfaring for at kommunen alligevel ikke handler på en underretning eller at de ikke ved, hvad der vil ske, hvis de foretager en underretning. Dette beskrives nærmere i afsnit 5. Til gengæld er der stort set ingen, der vil undlade at handle, fordi de synes alkoholforbrug er en privatsag. Lidt under halvdelen (48 %) har angivet, at der ikke er noget, der kan afholde dem fra at handle, hvis der er bekymret for, at der er alkoholproblemer i en elevs hjem. Man skal være opmærksom på, at lærerne har svaret på, hvad der kan afholde dem fra at handle. Det er altså ikke nødvendigvis udtryk for at disse ting altid afholder dem fra at handle. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 12
13 Figur 10: Hvilke af følgende ting kan holde dig tilbage fra at handle, hvis du er bekymret for en elevs trivsel, og det muligvis kan skyldes alkoholproblemer i hjemmet? At jeg ikke er sikker på, at min bekymring er begrundet At det kan gøre situa\onen værre for eleven At det kan skade mit \llidsforhold \l eleven At jeg er nervøs for forældrenes reak\oner At jeg har erfaring for, at kommunen alligevel ikke handler At jeg ikke ved, hvad der vil sker ved underretning At jeg synes forældrenes alkoholforbrug er en privat sag Der er ikke noget, der vil adolde mig fra at handle 0% 32% 26% 20% 19% 18% 48% 60% Lærerne føler sig ikke fagligt rustet til at håndtere og spotte alkoholproblemer Over halvdelen (59%) af lærerne svarer, at de ikke føler sig fagligt rustet til at håndtere bekymring for, om en af deres elevers forældre drikker for meget. Figur 11: Jeg føler mig fagligt rustet til at håndtere bekymring for, om en af mine elevers far eller mor drikker for meget 43% 29% 16% 7% 6% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Hvorvidt man er fagligt rustet til at håndtere bekymringen hænger blandt andet sammen med viden om alkoholproblematikker i hjemmet. Som det fremgår af de to følgende figurer vurderer over halvdelen af lærerne, at de mangler en sådan viden: Moos-Bjerre Analyse for TUBA 13
14 53 % synes ikke, at de har tilstrækkelig viden om, hvordan børn påvirkes af at vokse op i hjem med alkoholmisbrug. 60 % føler sig ikke fagligt rustet til at spotte om tegn på at en elev mistrives, kan skyldes alkoholproblemer i hjemmet. Figur 12: Jeg har tilstrækkelig viden om, hvordan børn påvirkes af at vokse op i hjem med alkoholmisbrug 31% 36% 12% 17% 5% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Moos-Bjerre Analyse for TUBA 14
15 Figur 13: Jeg føler mig fagligt rustet til at spotte, om de eventuelle tegn på mistrivsel jeg ser hos en elev, kan skyldes alkoholproblemer i hjemmet 44% 25% 16% 8% 5% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Hvorvidt lærerne føler sig fagligt rustet til at håndtere bekymring for alkoholproblemer i en elevs hjem har væsentlig betydning for om lærerne handler, når de har en sådan bekymring. Dette fremgår af de to følgende figurer, der viser, at de lærere, der føler sig fagligt rustet til at håndtere bekymring om alkoholproblemer i hjemmet, i højere grad handler end de lærere, der ikke føler sig fagligt rustet. Mere præcist viser resultaterne at: Blandt de lærere, der føler sig fagligt rustet, handler 92 % af lærerne altid, når de er bekymret for, om der er alkoholproblemer i en elevs hjem. Blandt de lærere, der ikke føler sig fagligt rustet, er det kun 79 %, der altid handler, når de er bekymret for alkoholproblemer i hjemmet Der er over dobbelt så mange, der ikke handler blandt de lærere, der ikke føler sig fagligt rustet sammenlignet med de lærere der føler sig fagligt rustet. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 15
16 Figur 14: Andel lærere der handler fordelt på lærere, der henholdsvis føler eller ikke føler sig fagligt rustet til at håndtere bekymring for alkoholproblemer 92% Handler Handler ikke 79% 9% Jeg er fagligt rustet \l at håndtere bekymring for alkoholproblemer 21% Jeg er ikke \lstrækkeligt fagligt rustet Samme tendens ses, når vi analyserer på et lignende spørgsmål, der her går på sammenhængen mellem lærernes handling og om de føler sig fagligt rustet til at spotte om tegn på mistrivsel hos en elev kan skyldes alkoholproblemer i hjemmet. Resultatet af denne analyser er illustreret i nedenstående figur. Den viser, at: Blandt de lærere, der føler sig fagligt rustet til at spotte om mistrivsel kan skyldes alkoholproblemer handler 91 % altid på deres bekymring for alkoholproblemer. Blandt de lærere der ikke føler sig fagligt rustede hertil er det kun 79 %, der altid handler på deres bekymring for alkoholproblemer. Over hver femte (21 %) af de lærere, der ikke føler sig rustet til at spotte om mistrivsel skyldes alkoholproblemer, handler ofte ikke på deres bekymring. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 16
17 Figur 15: Andel der handler fordelt på lærere, der henholdsvis føler eller ikke føler sig fagligt rustet til at spotte om tegn på mistrivsel skyldes alkoholproblemer i hjemmet 91% Handler Handler ikke 79% 9% Jeg er fagligt rustet \l at spo`e tegn på mistrivsel 22% Jeg er ikke \lstrækkeligt fagligt rustet Moos-Bjerre Analyse for TUBA 17
18 5. Kommunens manglende reaktion begrænser lærernes handling Lærerne giver en meget negativ vurdering af kommunens reaktion og tilbagemelding på underretninger. Disse negative erfaringer udgør samtidig en væsentlig barriere for, at der bliver handlet på bekymringer for, at der er alkoholproblemer i en elevs hjem. Samtidig tyder det på, at de tilfælde hvor kommunen ikke handler eller giver utilstrækkelig tilbagemelding har en negativ indflydelse på elevernes trivsel. Det viser de resultater, der præsenteres i dette afsnit. Lærerne i spørgeskemaundersøgelsen er blevet spurgt til i hvilken grad de oplevede at få en tilstrækkelig tilbagemelding fra kommunen om hvordan sagen blev håndteret sidste gang, de foretog en underretning grundet bekymringer for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem. Svarerne på dette spørgsmål er illustreret i nedenstående figur, der viser følgende: Hele 83 % mener, at de fik en utilstrækkelig tilbagemelding fra kommunen om, hvordan sagen blev håndteret. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at der heraf er hele 53 %, der svarede, at de slet ikke fik tilstrækkelig tilbagemelding. Figur 16: I hvilken grad fik du tilstrækkelig tilbagemelding fra kommunen på, hvordan sagen blev håndteret 53% 30% 3% 9% 6% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke En del af forklaringen på, at kommunen ikke har givet en tilstrækkelig tilbagemelding på, hvordan sagen blev håndteret kan være på grund af tavshedspligten. Dette er dog Moos-Bjerre Analyse for TUBA 18
19 formentlig ikke hele forklaringen, for der er også en stor del af lærerne, der ikke oplevede at kommunen reagerede på deres underretning. Følgende fremgår således af nedenstående figur: Over halvdelen af lærerne (55 %) oplevede, at kommunen reagerede utilstrækkeligt sidst læreren foretog en underretning vedrørende bekymring for alkoholproblemer i en elevs hjem. Heraf oplevede 12 % at kommunen slet ikke reagerede på deres underretning. Figur 17: Andel lærere, der oplevede at kommunen reagerede på deres underretning 43% 22% 10% 12% 13% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Erfaring for at kommunen ikke handler på underretninger afholder også lærerne fra at handle Manglende reaktion og tilbagemelding fra kommunen til lærerne er ikke blot noget, der påvirker lærerne negativt. Undersøgelsen indikerer også på, at det kan påvirke børn fra hjem, hvor der er alkoholmisbrug. Undersøgelsen viser således, at læreres erfaring med utilstrækkelig handling og tilbagemelding fra kommunen kan afholde en del lærere fra selv at handle. Det fremgik bl.a. af figur 10 i afsnit 4, der viste at: 19 % af de lærere, der har været bekymret for alkoholproblemer i en elevs hjem, angiver, at deres erfaring for, at kommunen ikke handler på deres underretninger, Moos-Bjerre Analyse for TUBA 19
20 kan afholde dem selv fra at handle på bekymring om, at der er alkoholproblemer i en elevs hjem. 18 % af de lærere, der har været bekymret for alkoholproblemer i en elevs hjem, angiver, at det kan afholde dem fra at handle, at de ikke ved, hvad der sker hvis de foretager en underretning. Lærernes egen vurdering af, at manglende handling fra kommunens side kan afholde dem selv fra at handle stemmer overens med en nærmere analyse af sammenhængen mellem lærernes og kommunens handling. Denne er illustreret i nedenstående figur, der viser, at: Blandt de lærere, der har erfaring for at kommunen ikke handler på deres underretninger, er det kun 64 %, der har svaret, at de altid selv handler, når de er bekymret for alkoholproblemer i en elevs hjem. Blandt de øvrige lærere, er det 89 %, der altid handler på bekymring for alkoholproblemer i en elevs hjem. Over tre gange så mange lærere handler ikke blandt de lærere, der har erfaring for at kommunen ikke handler, sammenlignet med de øvrige lærere. Figur 18: Andel lærere, der altid handler på bekymring for alkoholproblemer, opdelt på lærere med erfaring for at kommunen ikke handler og øvrige lærere Handler Handler ikke 89% 64% 36% 11% Lærere, der har erfaring for at kommunen ikke handler Øvrige lærere Kommunens reaktion på underretninger har stor betydning for elevens trivsel Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem, hvordan kommunen har reageret på en underretning og hvordan lærerne vurderer den pågældende elevs trivsel. Dette er afdækket ved analyse blandt de lærere, der har prøvet at foretage en underretning. Vi har her sammenholdt lærernes vurdering af om eleven fik det bedre, fordi læreren havde Moos-Bjerre Analyse for TUBA 20
21 handlet, med to spørgsmål om, hvorvidt kommunen har reageret på lærernes underretninger og hvorvidt lærerne oplever, at kommunen har givet dem tilstrækkelig tilbagemelding på, hvordan sagen blev håndteret. Analysen viser, at: Blandt de lærere, der synes de har fået en tilstrækkelig tilbagemelding om sagens håndtering vurderer næsten alle (94 %), at eleven fik det bedre, fordi de havde handlet. Blandt de lærere, der ikke fik en tilstrækkelig tilbagemelding, er det under halvdelen, der vurderer, at deres elev har fået det bedre. Der er således dobbelt så mange, der vurderer, at deres elever har fået det bedre blandt dem, der har fået tilstrækkelig tilbagemelding end blandt dem, der ikke har fået tilstrækkelig tilbagemelding. Man kan naturligvis indvende, at lærernes vurdering af om eleven fik det bedre, fordi de havde handlet, ikke er helt objektiv, men er påvirket af lærerens egen oplevelse og evt. frustration over, at de ikke synes de har fået så meget at vide om sagen, som de synes de burde. Men når forskellen på, hvor mange elever der vurderes, at have fået det bedre blandt de to grupper er så stor, er det dog selv med denne indvending tydeligt, at kommunens tilbagemelding har betydning for elevernes trivsel. Figur 19: Andel lærere, der vurderer, at eleven fik det bedre opdelt på lærere der henholdsvis fik eller ikke fik tilstrækkelig tilbagemelding fra kommunen 94% Eleven fik det bedre Eleven fik det ikke bedre 47% 53% 6% Jeg fik \lstrækkelig \lbagemelding fra kommunen om sagens håndtering Jeg fik ikke \lstrækkelig \lbagemelding fra kommunen om sagens håndtering Moos-Bjerre Analyse for TUBA 21
22 Analyse af sammenhæng mellem om lærerne har oplevet, at kommunen har reageret på deres underretning og deres vurdering af om eleven fik det bedre, giver samme billede. Resultatet fremgår af nedenstående figur, der viser, at: Blandt de lærere, der oplevede, at kommunen reagerede på deres underretning, vurderer 80 %, at eleven fik det bedre, fordi de havde handlet. Bland de lærere, der oplevede, at kommunen ikke handlede vurderer kun 37 %, at eleven fik det bedre. I de tilfælde hvor kommunen har reageret på underretningen er der således over dobbelt så mange elever, der vurderes at have fået det bedre end der er i de tilfælde, hvor kommunen ikke har reageret. Figur 20: Andel lærere, der vurderer, at deres elev fik det bedre opdelt på lærere, der henholdsvis oplevede at kommunen reagerede eller ikke reagerede på deres underretning 80% Eleven fik det bedre Eleven fik det ikke bedre 64% 37% 20% Kommunen reagerede på min underretning Kommunen reagerede ikke på min underretning Moos-Bjerre Analyse for TUBA 22
23 6. Er rammerne omkring lærerne gode nok? De fleste lærere (69 %) synes, at de på deres skole har en god kultur for at tale om, hvad man kan gøre, hvis man er bekymret for alkoholproblemer i en elevs hjem. Der er dog stadig 19 % der ikke synes de har en tilstrækkelig god kultur herfor. Figur 21: På min skole har vi en god kultur for at tale om, hvad man kan gøre, hvis man er bekymret for at en elevs mor eller far drikker for meget 50% 19% 16% 5% 9% Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Undersøgelsen viser, at kulturen på skolen påvirker, hvorvidt lærere handler, når de har en bekymring for om en af deres elevers forældre drikker for meget: Blandt de lærere, der synes, at der er en god kultur på skolen for at tale om, hvad man kan gøre har 87 % af lærerne svaret, at de altid vil handle, hvis de er bekymret for alkoholproblemer i en elevs hjem. Blandt de lærere, der ikke synes, deres skole har en god kultur herfor er det 75 %, der altid vil handle. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 23
24 Figur 22: Andel lærere der handler, fordelt på skoler med og uden kultur for at drøfte håndtering af alkoholproblemer i elevers hjem Handler Handler ikke 87% 75% 25% 13% Skolen drøher håndtering af alkoholproblemer Skolen drøher ikke \lstrækkeligt Hvordan støttes de lærere, der er bekymret for alkoholmisbrug i en elevs hjem? En væsentlig del af lærerne syntes ikke, de fik tilstrækkelig opbakning eller faglig støtte, sidst de var bekymret for muligt alkoholmisbrug i en elevs hjem. Det viser undersøgelsesresultaterne i dette afsnit. Følgende spørgsmål er stillet til de lærere, der har angivet, at de har haft en elev, hvor de var bekymret for, at elevens mor eller far drak for meget. Lærerne er her blevet bedt om, at tænke på sidste gang de havde en sådan bekymring. Nedenstående figur viser, at: Godt halvdelen af de adspurgte lærere (52 %) synes ikke, de fik tilstrækkelig faglig sparring til fortsat at kunne hjælpe og støtte den elev, hvor de var bekymret for om der var alkoholproblemer i hjemmet. Heraf synes hver sjette lærer (15 %) slet ikke, at de fik tilstrækkelig faglig sparing og støtte. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 24
25 Figur 23 Andel lærere, der synes, de fik tilstrækkelig faglig sparing og støtte, sidst de var bekymret for, om der var alkoholproblemer i en elevs hjem 36% 37% 15% 7% 5% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Der er også en del lærere, der ikke synes de fik den rette opbakning og vejledning fra deres leder sidst de var bekymret for mulige alkoholproblemer i en elevs hjem. Nedenstående figur viser at: Næsten hver fjerde (23 %) af lærerne ikke synes de fik den rette opbakning fra deres leder. Hovedparten (73 %) lærerne synes dog, at de fik den rette opbakning fra deres leder. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 25
26 Figur 24: I hvilken grad fik du den rette opbakning og vejledning fra din leder sidst du var bekymret for om en elevs far eller mor drak for meget 39% 34% 16% 7% 3% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Mulighed for faglig sparring for lærerne har stor betydning for elevens trivsel Faglig sparring og vejledning om alkoholproblematikker i elevers hjem har stor betydning for om lærerne kan handle på en måde, der hjælper elever fra sådanne hjem. Det fremgår af nedenstående figur, der viser, at: Blandt de lærere, der synes de fik tilstrækkelig vejledning og sparring sidst de var bekymret for alkoholproblemer i en elevs hjem, vurderer 79 %, at eleven fik det bedre fordi de handlede. Blandt de lærere, der ikke synes, de fik tilstrækkelig vejledning og sparring er det kun 39 %, der vurderer, at eleven fik det bedre. I disse tilfælde vurderer lærerne, at hele 62 % ikke fik det bedre fordi de havde handlet. Dobbelt så mange elever vurderes, at have fået det bedre i de tilfælde, hvor lærerne har fået tilstrækkelig vejledning sammenlignet med de tilfælde, hvor lærerne ikke har fået tilstrækkelig vejledning og sparring. Moos-Bjerre Analyse for TUBA 26
Underretninger om børn, der mistrives
13. februar 2018 Underretninger om børn, der mistrives Næsten ni ud af ti af de ansatte i dagtilbud føler sig klædt på til at opdage børn, der mistrives, og hele 93 procent svarer, at de ved, hvad de skal
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereStatus på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning
ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereMedlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.
Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0%
Læs mereUndersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater
Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om
Læs mereVejledning til alkoholpolitik for Klub området
Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE
Læs mereDet siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker)
FOA Kampagne og Analyse April 2013 Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker) FOA har i perioden 22. marts - 8. april
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om faglig udvikling
19. december 2013 Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling Fokus på faglig udvikling er positivt for både arbejdsmiljøet og fastholdelsen af medarbejdere. Det er nogle af konklusionerne i denne undersøgelse
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mere350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre
35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.
Læs mere2014 Årsrapport Forældrerådgivningen
2014 Årsrapport Forældrerådgivningen Indhold Kort resume af Årsrapport 2014... 2 Om Forældrerådgivningen... 2 Forældrerådgivningens rådgivere... 3 Antal henvendelser... 4 Hvilke problemstillinger henvender
Læs mereINTERESSE FOR VÆRDIER I FÆLLES INVESTERINGER
INTERESSE FOR VÆRDIER I FÆLLES INVESTERINGER 9% 6% Jeg har undersøgt, hvorvidt mit pensionsselskab investerer efter de samme værdier, jeg selv ville investere efter. HVIS JEG SKULLE INVESTERE PENGE I EN
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereIt i folkeskolens undervisning
AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse Faxe Kommunes alkoholpolitik/- retningslinje og samtalen om alkohol Jeg er stolt over at arbejde i en kommune, der sætter så målrettet ind på implementeringen af alkoholpolitikken/retningslinjen.
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereInklusionsundersøgelsen
Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereBørn med diabetes. og deres trivsel i skolen
Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med
Læs mereKonklusioner. desto flere sender julehilsner og tilsvarende er det især ledere, som sender julehilsner.
Indhold Konklusioner 3 Om modtagelse af julehilsner 5 Om at sende julehilsner 20 Det følelsesmæssige valg 30 Signalværdi 41 Om undersøgelsen 52 Kontakt 55 2012 Side 3 Konklusioner Om modtagelse af julehilsner
Læs mereInklusionsundersøgelsen 2016
Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Side 1 af 14 Pressemeddelelse Inklusion er stadig en stor udfordring for folkeskolen i Randers. Flere og flere lærere oplever, at der er elever,
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereTabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereNormering og trivsel EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT PSYKOLOGER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET (2019) DANSK PSYKOLOG FORENING
Normering og trivsel EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT PSYKOLOGER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET (2019) DANSK PSYKOLOG FORENING Indhold Hovedkonklusioner... 2... 2 Baggrund og formål... 2 Undersøgelsens omfang og
Læs mereDet siger dagplejerne og pædagogmedhjælperne om førstehjælp
FOA Kampagne og Analyse 19. maj 2010 Det siger dagplejerne og pædagogmedhjælperne om førstehjælp FOA har i perioden 4.-10. maj 2010 gennemført en undersøgelse om førstehjælp og andre emner via forbundets
Læs mereJeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??
Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Antal / Procent (%kolonne) kvinde mand 6 526 5 419 59% 945 32% 260 41% 320 36% 580 26 6% 48 74
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereAugust 2014 Rapport. Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
August 2014 Rapport Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 2. Anvendelse af hjælpemidler i de nationale test 4 2.1. Praksis for anvendelse
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereForbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger
Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,
Læs mereMedlemsundersøgelse om understøttende undervisning
ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereAfbureaukratiseringsundersøgelsen
Afbureaukratiseringsundersøgelsen - Resultater for Danmarks Lærerforening Om undersøgelsen MEGAFON har i samarbejde med Danmarks Lærerforening i januar gennemført en undersøgelse om lærernes holdning til
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mereUNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE
Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:
Læs mereGallup om forældre i generationer. Juli 2013. Gallup om forældre i generationer. TNS Dato: 26. juli 2013 Projekt: 59407
Juli 2013 Feltperiode: Den 18. juli 26. juli 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte forældre landet over på 18 eller derover, der har børn på 8 år og der over Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereUndervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Læs mereInklusion i dagtilbud
7. februar 2014 Inklusion i dagtilbud FOA gennemførte i efteråret 2013 en undersøgelse af inklusion af børn med særlige behov blandt 1284 medlemmer i daginstitutioner, SFO er/fritidshjem, dagplejen og
Læs mereDigitalt børne- og ungdomsliv anno 2009
Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereInklusionsundersøgelse 2018
Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker
Læs mereSundhedsplejerskeundersøgelsen 2018
Emilie Dalsgaard Milling, Louise Kryspin Sørensen Oktober 2018 Sundhedsplejerskeundersøgelsen 2018 I perioden 3. september til 13. september 2018 har DSR Analyse gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereNotat om tillidsreformen i den offentlige sektor
15. november 2013 Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor TNS Gallup har lavet en spørgeskemaundersøgelse for OAO omkring tillidsreformen i den offentlige sektor. 1054 offentligt ansatte har svaret
Læs mereAfsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune
Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereBørns vilde og farlige lege
1. oktober 2018 Børns vilde og farlige lege To tredjedele af de FOA-medlemmer, der arbejder som pædagogisk personale i dagtilbud eller SFO/fritidshjem/-klub, griber mindst en gang om ugen ind i børns leg,
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereInklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1
Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereEgenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.
SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereHandlevejledning ved bekymring for et barn eller en ung
2019 Handlevejledning ved bekymring for et barn eller en ung - For medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune BØRN OG UNGEENHEDEN Indhold Indledning...............................................................................3
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereTosprogede børn i dagtilbud
26. januar 2016 Tosprogede børn i dagtilbud 4 ud af 5 medlemmer i dagtilbud har inden for de seneste to år haft tosprogede børn i deres børnegruppe. Blandt disse medlemmer er hver tredje helt eller delvist
Læs mereInklusionsundersøgelse 2014
Inklusionsundersøgelse 2014 Inklusionsundersøgelse 2014 Randers Lærerforening har i perioden 25. november 2014 til 6. december 2014 gennemført den årlige undersøgelse om inklusion. Spørgeskemaet er sendt
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereLæreres erfaringer med it i undervisningen
Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål
Læs mereÅben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.
Læs mereNotat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM
Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt
Læs mereMotivation for selvstændighed
Motivation for selvstændighed Aspekter af opstart af virksomhed ASE har spurgt ca. 900 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder ved at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen indeholder
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere
13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og
Læs mereUndersøgelse af undervisningen i naturfagene
Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mere- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet
Læs mereUndersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.
26. september 2018 Indeklima Flere end hvert tredje FOA-medlem synes, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. Af dem har 83 procent i meget høj, høj eller nogen grad oplevet
Læs mereenige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig
5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereFra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær
2017 Fra fravær til fremmøde Procedure ved bekymrende fravær Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Lovkrav om skolefravær... 2 4. Hvordan registreres fravær?... 3 5. Hvad er bekymrende fravær?...
Læs mereFaglig kritik og sparring
15. august 2019 Faglig kritik og sparring Næsten hvert tredje medlem får aldrig faglig kritik for deres arbejde af deres leder, og 40 procent af medlemmerne får sjældent den nødvendige ros og anerkendelse
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereIntroduktion. Konklusion & diskussion
Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller
Læs mereTrivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
Læs mereDet grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren
8. januar 2015 Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren I perioden fra 23. oktober til 2. november gennemførte FOA en undersøgelse via det elektroniske medlemspanel om balancen mellem arbejde
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Læs mereResultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport
Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------
Læs mereOm ledere i 1. række
Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt
Læs meretrivsels metode BARNETS NAVN:
trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af
Læs mereUndersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore
Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end
Læs mereINDSKOLING 44 (3) 64 (6) 35 (2) 61 (1) 150 (4) 104 (6) 82 (7) 540 (29) 0. KLASSE 10 (0) 11 (0) 11 (0) 12 (0) 41 (0) 22 (2) 9 (0) 116 (2)
ANTAL BESVARELSER Som det fremgår af tabel, er der modtaget i alt. besvarelser, på spørgeundersøgelsen. Svarene fordeler sig med 0 på indskolingen, på mellemtrinnet og på udskolingen. forældre har svaret
Læs mereKvantitativ Undersøgelse
Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mere