Hvordan ser godkendelsesprocessen ud for anlæg af ny infrastruktur?

Transkript

1 Hvordan ser godkendelsesprocessen ud for anlæg af ny infrastruktur? Sikkerhedskonferencen 2019, onsdag d. 16. januar 2019 V. kontorchef Lars Korsholm Center for marked og kollektiv trafik Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

2 INDHOLD 1. Godkendelsesprocessen nuværende pipeline 2. Vores tilgang organisering og risikostyring 3. Implementering af Atkins forbedringsforslag 4. Afrunding

3 Igangværende projekter Aarhus Grenå (2019) København Ringsted (2019) Metro City Ringen + afgreninger (2019) Odense Letbane (2020) Hovedstadens Letbane (2025) Ringsted Femern (2028) Femern kyst kyst (2028) Elektrificeringsprogrammet (løbende indtil 2030) Signalprogrammet (løbende roll outs indtil 2030) TBST udsteder derudover ca ibrugtagningstilladelser/årligt.

4 1. FORMÅL MED GODKENDELSESPROCESSEN - sikker passagerdrift

5 AFHÆNGIGHEDER PÅ TVÆRS AF GODKENDELSER - VED GODKENDELSE AF NY JERNBANEINFRASTRUKTUR

6 2. GODKENDELSE AF VIRKSOMHED - SELSKAB OG OPERATØR Sikkerhedsgodkendelse Tilladelse/licens Sikkerhedscertifikat

7 3. GODKENDELSE AF TOG OG SKINNER/BANE Infrastruktur (fast materiel, fx skinner, signaler og køreledninger) + overkørsler Tekniske sikkerhedsregler + assessorgodkendelse Rullende materiel / køretøjer

8 Overkørsler: TBST godkender sikkerhedsforanstaltninger i en overkørsel: Blinklys, lydgivere (klokker), bomme og detektorspoler i vejbanen Kun krav om godkendelse, hvis der ændres i overkørsel eller etableres ny overkørsel c Minimum 2 opmærksomhedsskabende sikkerhedsforanstaltninger Godkendelsen baseres på risikovurdering samt godkendelser fra politi og vejmyndighed INFRASTRUKTURGODKENDELSE Infrastruktur: TBST udsteder ibrugtagningstilladelse til jernbaneinfrastruktur Kun krav om ibrugtagningstilladelse til signifikante ændringer eller ny infrastruktur Ibrugtagningstilladelsen baseres på en beskrivelse af ændringen/projektet og en vurdering fra en uafhængig tredjepart/assessor (+NoBo og CSM-RA assessor afhængig af om det er jern- eller bybane) c

9 TEKNISKE SIKKERHEDSREGLER TBST godkender tekniske sikkerhedsregler Hvis sikkerhedsreglerne baserer sig på en anden banes regler, er det kun afvigelser fra den anden banes regler (herunder ikke-sammenlignelig anvendelse), der skal godkendes Godkendelsen baseres på gennemgang af sikkerhedsreglerne, risikovurdering og en vurdering af en uafhængig tredjepart/regelassessor TBST godkender regelassessor (uafhængig tredjepart) og assessorkommissorium c

10 KØRETØJER - TYPEGODKENDELSE OG IBRUGTAGNINGSTILLADELSE TBST udsteder typegodkendelse og ibrugtagningstilladelse til køretøjer ( omsætningstilladelser fremover jf. 4. jernbanepakke). Det meste af sikkerhedsarbejdet for ansøger består i at tilvejebringe dokumentation for at køretøjstypen er sikker. Dette inkluderer risikostyring i overensstemmelse med CSM RA og certificering af køretøjstypen. c Udstedelse af ibrugtagningstilladelse til seriekøretøjer baseres på certificering af køretøjstypen og fabrikantens kvalitetsstyringssystem. Ansøgers arbejde starter ved kontraktindgåelse og løber frem til tidspunktet for fremsendelse af ansøgning om godkendelse.

11 4. TRAFIKALE SIKKERHEDSREGLER Trafikale sikkerhedsregler + assessorgodkendelse (hvis væsentlige ændringer eller helt fra bunden ) Uddannelse af trafikstyringspersonale fx lokoførere, letbaneførere, Metrostewarder, Trafikleder m.v. Helbredsgodkendelse

12 TRAFIKALE SIKKERHEDSREGLER - INFRASTRUKTUR & KØRSEL Godkendelse af trafikale sikkerhedsregler: kun afvigelser fra den anden banes regler (herunder ikke-sammenlignelig anvendelse), der skal godkendes baseres på gennemgang af sikkerhedsreglerne og en vurdering af en uafhængig tredjepart/regelassessor TBST kan stille krav om godkendelse af regelassessor (uafhængig tredjepart) og assessorkommissorium Godkendelse af uddannelser/efteruddannelse til trafikstyringspersonale Trafikstyringspersonale skal helbredsgodkendes iht. hvert x e år afhængig af alder og område c

13 Vores tilgang organisering og styring Ny organisering fagligt chefansvar opdelt ml. by- og jernbaner Udpeget projektleder for de store projekter single point of entry Risikostyringsværktøj for de store projekter Kriterier for sagsbehandling tydeliggørelse af styrelsens metodik og tilgang Vejledningsindsats: Konkret i det enkelte projekt: tidlig, systematisk indsats med udgangspunkt i den pågældende kunde / virksomhed Skal ses i sammenhæng med vejledning om: Betydningen af 4. jernbanepakke for branchen Selvforvaltning af sikkerhedsregler Anbefalinger fra CSM-RA panelet

14

15 Versionsdato: 6. december 2018 X megaprojekt Forventet idriftsættelse medio marts 2019 Idriftssættelse Juni Juli August September Oktober Oktober November December Januar Februar Marts April Maj November December Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Test Tilladelse til funktionstest Vejvendte sikkerhedsforanstaltninger Ansøgning om overkørsel på Nordvejen Ansøgning om overkørsel på Jernbanevej Infrastruktur IBT for infrastruktur øst IBT for infrastruktur vest Rullende materiel IBT for bumletog IBT for hurtigtog Tekniske sikkerhedsregler Sporregler Regler for fritrumsprofil Vedligeholdelsesforskrift Trafikale sikkerhedsregler Trafikale sikkerhedsregler Uddannelse Uddannelsestilladelse Sikkerhedsgodkendelse Sikkerhedsgodkendelse Sikkerhedscertifikat Sikkerhedscertifikat 9 megaprojekter

16 Atkins forbedringsforslag 1. Myndighedsgodkendelsesplan 2. Formidling 3. Model-implementering af et sikkerhedsledelsessystem 4. Kontant sagsbehandling 5. Forhold til interessenter og medier 6. Tekniske sikkerhedsregler 7. Risikoprofil 8. Afgrænsning af arbejdsplads 9. Webside om roller og beføjelser

17 Myndighedsgodkendelsesplan Atkins forslag: Ved nybygning formaliseres myndighedsgodkendelsesplanen således, at ansøger og dennes rådgiver(e) i forbindelse med forhåndsdialogen med TBST udarbejder en myndighedsgodkendelsesplan, Udarbejdelsen af myndighedsgodkendelsesplanen anvendes som milepæl, der formelt markerer overgang fra forhåndskonsultation til ansøgning og sagsbehandling. Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens sagsbehandling gøres betinget af, at projektbeskrivelsen er faktuelt korrekt, og at gældende regler og retningslinjer er indarbejdet i myndighedsgodkendelsesplanen. Sagsbehandlingen kan ikke starte før der foreligger en gennemarbejdet myndighedsgodkendelsesplan. Sagsbehandlingen suspenderes, hvis projektet afviger fra den angivne projektbeskrivelse eller tidsplan.

18 Formidling og modelimplementering Atkins forslag: Udarbejdelse af en brochure eller en hjemmeside, som helt grundlæggende forklarer sikkerhedsledelsessystemets formål, lovgivningen og dens krav, fremgangsmåden ved sikkerhedsgodkendelse og -certificering og en overordnet tidsplan for processen. Atkins forslag: Udarbejdelse af et hæfte med en model-implementering af et lille sikkerhedsledelsessystem.

19 Kontant sagsbehandling og forhold til medier Atkins forslag: TBST udvikler en skala, f.eks. fra A (ubetydelig fejl) til F (showstopper), som sammenfatter Styrelsens vurdering af alvoren af hver enkelte af Styrelsens kommentarer til ansøgningsmaterialet. Ansøger og TBST anvender ét dialogskema for hver godkendelse. Ansøger og TBST anvender én samlet liste over udeståender i forhold til godkendelsen. Atkins forslag: Åbningsdagen besluttes først, når alle tilladelser er givet, og jernbanen er helt klar til at køre. At datoen for nybygningens fejring først besluttes, når jernbanen har kørt stabilt i et passende tidsrum

20 Tekniske sikkerhedsregler Atkins forslag: Formulering af anvisninger og mindstekrav til metode, risikoanalyse, struktur og kvalitetssikring og godkendelsesproces for tekniske regler Formulering af konkrete krav til regelassessors metode og kompetence. Det vil være ønskeligt med en vejledning i udviklingen af tekniske sikkerhedsregler, der ud over at beskrive og uddybe kravene i de to ovenstående punkter, præsenterer: - En oplistning af de væsentligste faktorer i virksomhedens valg mellem risikobaseret eller erfaringsbaseret opbygning af tekniske sikkerhedsregler - En oplistning af de væsentligste faktorer i virksomhedens valg mellem at basere systemet på udvikling af sikkerhedsregler fra grunden, ved at basere systemet på tilpasning af andre virksomheders sikkerhedsregler, ved at basere systemet på harmoniserede normer og ved at basere systemet på nationale regler som f.eks., BOStrab. - Vejledning omkring indarbejdelse af tekniske sikkerhedskrav i sikkerhedsledelses-systemet - Vejledning omkring opdatering og evaluering af tekniske sikkerhedsregler.

21 Risikoprofil, afgrænsning og webside Atkins forslag: Udarbejdelse af konkrete mindstekrav til risikoprofilens struktur, indhold og detaljeringsniveau. Meget gerne suppleret med en vejledning, et eksempel og en skabelon. Udarbejdelse af en vejledning til beskrivelse af virksomheden og dens aktiviteter, herunder et forslag til en egnet struktur for beskrivelsen og en vejledning til et fornuftigt valg af detaljeringsniveau. Atkins forslag: Formulering af et kriterium, der afgør om aktiviteter i forbindelse med nybygning, ombygning eller test skal risikostyres som byggeplads eller jernbane. Kriteriet bør tage udgangspunkt både i sikkerheden på arbejdspladsen og i sikkerheden for omgivelserne. Kriteriet bør være formuleret, så det kan forstås og anvendes korrekt af lægfolk. Atkins forslag: Oprettelse af en webside, der konkret og forståeligt for lægfolk afklarer typiske problemer og misforståelser omkring CSM-assessors, regelassessors, sagkyndig og NoBo, deres ansvar, opgaver, kompetencekrav, beføjelser og godkendelse. Meget gerne med præcise henvisninger til lovgivningen

22 Afrunding - hovedbudskaber Mere forpligtende ansøgningsproces for ansøger Transparent, smidig og rettidig sagsbehandling Mere vejledning tættere på (uden at gå over i rådgivning) Fleksibilitet især ift. proces Forskydning fra godkendelse til tilsyn præget af overgang til nye rammer og implementering

23 TAK FOR ORDET SPØRGSMÅL? Sikkerhedskonferencen 2019, onsdag d. 16. januar 2019 V. kontorchef Lars Korsholm Center for marked og kollektiv trafik Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen