Paramedicineruddannelsen Hold 1 (2014) ANATOMI & FYSIOLOGI
|
|
- Dagmar Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Paramedicineruddannelsen Hold 1 (2014) ANATOMI & FYSIOLOGI Mandag, 10. Marts : Standardcellen : Stofudveksling : Celledeling & Cellernes Organisering : Blodets Bestanddele & Koagulation : Immun- & Lymfesystemet
2 CELLEN STANDARDCELLEN Anatomi og Fysiologi, Lektion 1 Læge Shahid Qamar Manan Paramedicineruddannelsen, Hold University College Nordjylland, Aalborg
3 CELLEN Kroppen består af 100 x celler Alle celler i kroppen er dannet ud fra én celle det befrugtede æg Alle celler har en specialfunktion Alle celler består af de samme grundelementer Fordelingen af bestanddele afstemt efter specialfunktionen 2
4 STANDARDCELLEN Cellemembran Cytoplasma Cellekerne Cellefibre Organeller 3
5 Cellen: Cellemembran Opbygning Fosfolipider Hydrofob Hydrofil Proteiner Kolesterol Funktion Cellen får en facon Passagekontrol af stoffer Receptorer; kommunikation 4
6 5 Cellen: Receptor
7 Cellen: Cytoplasma Vand (75-85%) Ilt Salte Næringsstoffer Aminosyrer Alle formede bestanddele i celle 6
8 Cellen: Cellekerne Opbygning Nucleus Muskelceller (mange) Erytrocytter (få) DNA = Arvemassen mrna Funktion Beskyttelse af DNA Genetisk information Transkription: fra DNA til RNA 7
9 Cellekerne: DNA Er kæmpe stort Dobbelt spiral Baserne sidder overfor hinanden parvis Adenin - Thymin Cytosin - Guanin 8
10 Cellen: Organeller Membranøse Endoplasmatisk reticulum Golgi apparat Mitochondrier Lysosomer Non-membranøse Centrioler Ribosomer 9
11 Organeller: ER og Ribosomer Ribosomer: Proteinsyntesen Frit i cytosol (egetforbrug) Fastsiddende på ER (eksport) Endoplastisk Reticulum Ru (Export videre til Golgiapparat) Glat (Ca 2+ -depot i muskelceller) 10
12 Organeller: Golgi apparat Vesikeldannelse: pakker, tilsætter kulhydrat og afsnører de proteinstoffer der er dannet i cellen Exocytose: tømmer proteiner ud på celleoverfladen 11
13 Organeller: Mitochondria Forbrænding af næringsstoffer (energileverandør) Dannelse af ATP ved at spalte Glukose og fedt ATP omdannes til ADP og AMP under frigivelse af energi Anaerobe og Aerobe processer (hhv. Laktat og CO 2 + H 2 0) 12
14 Organeller: Mitochondria Glykolyse Citronsyrecyklus (TCA) Substrater Glukose Aminosyrer Produkter CO 2 H 2 O Laktat (Mælkesyre) 13
15 Organeller: Lysosomer Fordøjelsesenzymer: nedbryder organisk materiale ved hjælp af enzymer Autolyse og Programmed Death 14
16 Slut! Læge Shahid Qamar Manan Hjemmeside: manan.dk 15
17 Cellen Stofudveksling Anatomi & Fysiologi, Lektion 2 Læge Shahid Q. Manan Paramedicineruddannelsen, Hold University College Nordjylland, Aalborg
18 Stofudveksling Tilførsel af molekyler til syntese af proteiner Energien kommer fra mitochondrierne Kredsløbet som transportør (næringsstoffer, affaldsstoffer mm.) Transportsystemer nødvendig 2
19 Transport af Stoffer Diffusion Passiv diffusion Faciliteret diffusion Aktiv transport Primær aktiv transport Sekundær aktiv transport Transport af H 2 O Filtration Osmose 3
20 Diffusion Egenbevægelser er hurtigere Jo højere temperatur Jo mindre partikler Bevægelse i luft frem for væske/fast stof Diffusionsligevægt etableres, når koncentrationsforskelle er udlignet 4
21 Faciliteret Diffusion Glukose og aminosyrer ( fedtopløselig) Transportprotein Koncentrationsafhængig Kræver ikke energi 5
22 Primær Aktiv Transport Transportprotein Mod koncentrationsgradient ATP Nødvendig for transport 6
23 Sekundær Aktiv Transport Et andet stof øger affiniteten Indirekte Energi udnyttelse 7
24 Energi til Muskelarbejde Aerob forbrænding af glucose og fedt, hvor der dannes ATP (38), CO 2 og H 2 0 Ved hårdt arbejde er blodforsyningen og iltmængden ikke tilstrækkelig, hvorfor der sker en anaerob forbrænding og der dannes laktat og ATP (12) 8
25 9
26 H20-Transport over membran Stor permeabilitet trods polaritet Lille molekyle smutter mellem fedtmolekyler Passere gennem proteinkanaler 2 mekanismer for transport Filtration (trykforskelsdrevet) Osmose (koncentrationsdrevet) 10
27 Osmose Selektiv permeabel membran (kun H 2 0 passere) Osmose opstår pga. stofkoncentrationsforskelle Osmose pga. højmolekylære stoffer (Kolloidosmotiske tryk) 11
28 Membranpotentialet Intracellulært (K +, Negative Proteiner) Extracellulært (Na +, Cl - ) 12
29 Membranpotentialet K + bevæger ud af cellen pga. kemisk kraft Der opstår spændingsforskel 13
30 Membranpotentialet K + bevægelse medfører elektriske forskelle K + bevæger modsat pga. elektrisk kraft Elektrisk-kemisk ligevægt etableres = Ligevægtspotentiale (-90mV) 14
31 Membranpotentialet Nervecellen har hvilemembranpotentiale på -70 mv. En koncentrationsligevægt vil på længere sigt udligne membranpotentialet. Dette forhindres af N + /K +, Pumpe 15
32 Slut! Læge Shahid Q. Manan Hjemmeside: manan.dk 16
33 Celledeling & Cellernes Organisering Anatomi og Fysiologi, Lektion 3 Læge Shahid Q. Manan Paramedicineruddannelsen, Hold University College Nordjylland, Aalborg
34 Celledeling: Kromosomer Kroppen vokser og holdes ved lige ved at cellerne deler sig Der er 2 typer af celledeling Mitose Meiose Kromosomer 44 almindelige 1 X-kromosom 1 Y-kromosom (Dreng) 2
35 Celledeling: Mitosis Deling af én celle, der giver to identiske celler 4 faser Profasen: DNA duplikation Metafasen: dannelse af ækvatorialplanet Anafasen: kromosomerne deles Telofasen: mitosens afslutning 3
36 Celledeling: Meiosis Første meiotiske deling Anden meiotiske deling 4
37 Celledeling - Organisation Kroppens celler er ikke ens Celler af samme type kaldes væv En samling af væv der arbejder sammen kaldes et organ Væv består af bestemte celletyper og Intercellulærsubstansen 5
38 Sammenbinding af celler Desmosomer Tight Junctions Gap Junctions 6
39 Sammenbindning: Desmosomer Proteintråde mellem membraner Vævet får strækbarhed Findes i epithelvæv i huden 7
40 Sammenbindning: Tight Junctions Membran til membran kontakt Tarmepithel, blodkarepithel Vævet svært at passere Forskelle i tæthed (hjerne kontra tarm) 8
41 Sammenbindning: Gap Junctions Direkte kontakt imellem cellerne Elektrisk signal fra celle til celle Hjertemuskulatur og glat muskulatur 9
42 Væv Epithelvæv Binde- og Støttevæv Muskelvæv Nervevæv Specialvæv 10
43 Væv: Epithelvæv Overfladeepitel Dækker kroppens overflade både udvendig og indvendig Beskytter Hindre fordampning Stofudveksling Har ingen blodkar 11
44 Væv: Epithelvæv Kirtelepithel Dannes fra overfladeepitel Producerer Sved, slim, enzymer, hormoner Eksokrine kirtler Endokrine kirtler 12
45 Væv: Binde- & Støttevæv Bindevæv Løst bindevæv Fast bindevæv Støttevæv Brusk Knogler 13
46 Væv: Løst Bindevæv Løst bindevæv er meget karrigt og rummer store mængder vævsvæske. Indeholder desuden celler med specialfunktioner Fibroblaster Fibredannelse Sårheling Mastceller Histamin Heparin Makrofager Forsvaret 14
47 Væv: Støttevæv, Brusk Brusk = cartilago er fast i konsistens Har ingen blodkar Der findes 3 typer brusk Hyalin brusk Ledbruske, næsen, luftrøret, forstadiet til knoglevæv Fibrøs brusk discus Elastisk Ydre øre, strubelåg, strubehovedet 15
48 Væv: Støttevæv, Knogle Knoglevæv kaldes under et Skelettet Knoglevæv har 5 hovedfunktioner Støtte de øvrige væv Beskytte organer Fæste for led og muskler Rumme marvhulen Depot for salte 16
49 Væv: Muskelvæv En muskelcelle er i stand til at ændre sin længde Kontrahere Relaksere Muskelvæv transporterer og bevæger Der er 3 type muskelceller Skeletmuskelcelle Hjertemuskelcelle Glatte muskelceller 17
50 Væv: Muskelvæv, Skelet Skeletmuskelceller er lange med flere kerner Underlagt viljens kontrol Reagerer hurtigt 18
51 Væv: Muskelvæv, Hjerte Hjertemuskelceller er korte med få kerner pr. celle Ikke under viljens kontrol 19
52 Væv: Muskelvæv, Glat Glatte muskelceller er små med kun en kerne Ikke under viljens kontrol Reagerer langsomt 20
53 SLUT! Læge Shahid Q. Manan Hjemmeside: manan.dk
54 Blodet og Koagulation Anatomi og Fysiologi, Lektion 4 Læge Shahid Qamar Manan, Paramedicineruddannelsen, Hold , University College Nordjylland, Aalborg
55 Blodet Ca. 7% af legemsvægten er blod Blodceller Erytrocytter Leucocytter Trombocytter Alle dannes fra samme stamcelle i den røde knoglemarv 2
56 Hæmatokrit Kønsforskelle Bemærk forholdet imellem Røde og Hvide blodlegemer 3
57 Erytrocytter 7,5 µm i diameter Bikonkave Meget elastiske Transporterer 0 2 og CO 2 4
58 Erytrocytter 0 2 bundet til hæmoglobin Produktion styres af EPO Lever ca. 120 dage Nedbrydes i milt, lever og knoglemarv Nedbrydningsprodukter er jern og bilirubin 5
59 Leukocytter Beskytter kroppen mod fremmede organismer Fjerner døde, henfaldne celler Bevæger sig udenfor karbanen Deles i Granulocytter Neutrofile spiser bakterier Eosinofile spiser antigen/antistof komplekser Basofile indeholder heparin og histamin Lymfocytter T-celler B-celler Monocytter Alle dannes fra samme stamcelle 6
60 Leukocytter 7
61 Trombocytter = blodplader Vigtig del af koagulationssystemet Dannes fra en celle Lever ca. 10 dage 8
62 Blodplasma Er en klar gullig væske der indeholder: Vand (ca. 90%) Tørstof (ca. 10%) Uorganisk stof Na +, K +, Ca 2+, Cl -, HCO 3 - Organiske stoffer Proteiner, lipider, glukose, urinstof, kreatinin, bilirubin Opløste gasser 9
63 Plasmaproteiner Albuminer Globuliner Koagulationsfaktorer Transportmolekyler Hormoner, kulhydrater, lipider og medikamenter Immunforsvar Blodets osmotiske tryk 10
64 Hæmostase Standsning af en blødning kalde Hæmostase Koagulation er en del af Hæmostasen Hæmostase består af 1) Aggregation af trombocytter 2) Karkontraktion 3) Koagulation med dannelse af et koagel 4) Rekanalisering og reparationsproces 11
65 Hæmostase Trombocytterne klæber til det sted hvor karvæggen er skadet Karret trækker sig sammen omkring stedet Der er nu lavet en midlertidig reparation Koagulationen begynder nu 12
66 Koagulationsprocessen Aktivering af koagulationsfaktorer Der er 12 koagulationsfaktorer (I-XII) De findes inaktive i plasma De dannes i leveren Vitamin K er nødvendig Mangler blot en faktor vil der opstå blødningstendens 13
67 Blodtyper ABO-systemet Rhesus-systemet Rhesus positiv - 86% Rhesus negativ - 12% 14
68 SLUT! Læge Shahid Q. Manan Web:
69 Lymfe og Lymfesystemet Immunsystemet Anatomi og Fysiologi, Lektion 5 Læge Shahid Qamar Manan, Paramedicineruddannelsen, Hold University College Nordjylland, Aalborg
70 Lymfe og lymfesystemet Lymfesystemet består af Lymfe Lymfekar Lymfeknuder Lymfesystemets celler Lymfocytter, plasmaceller, makrofager Lymfatiske organer og lymfatisk væv Dannes af det parakapillære kredsløb, ca. 1,5 l/døgn Lymfen fjerner bl.a. Bakterier og proteiner 2
71 Lymfatiske Organer & Væv Lymfeknuder Milt (Lien, spleen) Brissel (Thymus) Mandlerne I mavetarmkanalen (MALT) Det lymfatiske væv laver de lymfocytter, der skal bruges i immunforsvaret 3
72 Lymfeknude Filtrerer lymfen for bakterier og vævstoksiner, men kan også filtrere f.eks. kræftceller (metastaser) Indeholder makrofager der nedbryder proteiner og partikler som er fremmede for organismen Modner lymfocytter 4
73 Milten Immunologisk funktion Filtrering Bloddannelse Lagring af blod Bloddestruktion 5
74 Immunforsvaret Naturlig immunitet Uspecifik infektionsforsvar optræder på samme måde i alle situationer og mod alle angribere Erhvervet, specifik immunitet Specifikt infektionsforsvar optræder specifikt mod alle angribere 6
75 Naturlig Immunitet Overfladebeskyttelse Hud og slimhinder forhindrer smitstof i at trænge ind i kroppens væv God blodcirkulation Nedsat blodcirkulation hindrer immunsystemets aktører at komme frem Hoste, nysen og cilier Ciliefunktionen forringes hos rygere øget risiko for luftvejsinfektioner Ventriklens saltsyre Manglende syreproduktion (operation, medicin) øget risiko for GI-infektioner Feber; alarmsystem og infektionsforsvar Hæmmende effekt på væksten af bakterier og virus Kroppens egne proteolytiske proteiner Lysozymer findes bl.a. i tårevæske, spyt, næsesekret, sved, talg og ørevoks Kroppens normalflora Forhindre patogene mikroorganismer i at fremkalde infektion Fagocytose 7
76 Naturlig Immunitet Svækkelse Alder Nyfødte: umodent Ældre: fysiologiske processer svækkes Langsommere nydannelse af celler Dårligere blodkredsløb Nedsat næringsoptagelse Hormonelle faktorer Påvirker stofskiftet Hyperglykæmi ved diabetes fremmer svampeinfektioner i hud og slimhinder Kortisonproduktion; både for lav og høj produktion giver øget infektionstendens Ernæringsstatus Fysisk og psykisk anstrengelse Narkotika Alkohol Medikamenter (Cytostatika) Anden Kronisk Sygdom Alle nedsætter den naturlige resistens 8
77 Betændelse Lokalt i vævet medfører inflammation Øget blodgennemstrømning; dilatation af arterioler øger tilvandring af celler Øget permeabilitet; fremmer cellemigration og transport af substanser Aktivering af adhæsionsmolekyler Øget cellemigration ud igennem karvæggen Betændelsesreaktionen giver følgende symptomer lokalt Rødme Varme Smerte Hævelse Nedsat funktion 9
78 Specifik Immunitet Hvis den naturlige immunitet ikke kan fjerne en mikroorganisme specifik immunitet Mødet med et antigen er startpunktet Antigen: individfremmed stof der ved injektion eller anden indbringelse i et individ forårsager immunisering og dermed fremkomst af specifikt reaktive antistoffer 10
79 T-Lymfocytter T-Killer celler: angriber og ødelægger celler med antigenet 11
80 Antistoffer Gammaglobuliner eller immunglobuliner Dannes af B-lymfocytten og plasmaceller. De passer til et specifikt antigen Der findes 4 typer Immunoglobulin G (IgG) 75% Det mindste, størst mængde, overførsel fra moder til barn Immunoglobulin A (IgA) 15% Udskilles på slimhinder, findes i spyt, tarmsekret og i modermælken Immunoglobulin M (IgM) 10% Findes i blodbanen, stor agglutinerende evne Immunoglobulin E (IgE) 1% Forsvar mod parasitinfektioner Udløsning af inflammation i traumatisk væv Allergiske reaktioner; bundet til mastceller og basofile granulocytter 12
81 B-Lymfocyt (Plasmacelle) 13
82 Allergiimmunologi Allergi er en immunologisk hyperreaktiv reaktion mod de såkaldte allergener dvs. ikke-infektiøse antigener Eksempler på almindelige allergener Pollen: el, birk, hassel, grå bynke Dyreepithel (hår og skæl): kat, hund, hest, mus, rotte Insekter: bier og hvepse Husstøvmider og skimmelsvampe Fødemidler: fisk, æggehvide, jordnødder, sojabønner, komælk Latex: gummihandsker mm. 14
83 Slut! Læge Shahid Q. Manan Web:
Menneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereKredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereCELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi
CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi Dagens emner Introduktion Cellemembranen Cytoplasmaet og dets struktur Cellekernen (nukleus) Celledelingen Genetik (arvelighedslære)
Læs mere21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)
21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,
Læs mereBLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod
BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereCelle- og vævslære. Maria Jensen 1
Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler
Læs mereHumanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi
Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereBLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2
BLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Blod Blodets bestanddele Blodlegemerne Plasma Blod (sanguis) Blod er flydende væv Det flyder i et rørsystem,
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvordan kan man definere en celle? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den væske, der er inde i cellen?
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereSTØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)
STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereLymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar
Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit I dag.. lidt anatomihistorik hvordan lærer vi (en video) cellebiologi ANATOMI - HISTORIK ANATOMI - historik Ægypten (1700 fvt) Leonardo
Læs mereb) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.
Opgave besvarelse : karakteren 00 Opgave 1 A) Cellekernen indeholder vores arvemateriale og det er i cellekernen arvematerialet kopieres. Endoplasmatisk reticulum indeholder ribosomer hvorpå proteinerne
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mere9. Mandag Celle og vævslære del 3
9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,
Læs mereDette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle
Cellelære En celle kan defineres som den mindste levende organisme i kroppen Og man kan inddele cellerne i 5 grundtyper som epitel-støtte-muskel-flydende og nerve celler Der findes specialiseret celle
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer
Læs mereBLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2
BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt) Det parakapillære kredsløb Lymfekredsløbet Lymfoidt væv Blodets buffereffekt
Læs mereBilag A Ordforklaringer
Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler
Læs mereRe- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereImmunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø
Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen
Læs mereBiologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)
1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen
Læs mereAnatomi og fysiologi Hånden på hjertet
Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39
Læs mereCellers grundstruktur
Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereEukaryote celler arbejder
Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer
Læs mereIMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT
IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereRe- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar
1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle
Læs mereSommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet
Læs mere8. Mandag Celle og vævslære del 2
8. Mandag Celle og vævslære del 2 Det er pensum at kunne mitosen og meiosen. Jeg anbefaler at man ikke fortaber sig i de faser der beskrives i bogen, men lærer overordnede principper i celledelingerne.
Læs mereReeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden
Læs mere18. Mandag Blod og lymfesystem del 1
18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria
Læs mereSpørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).
Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store
Læs mereSundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller
Læs merePatient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje
Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Knoglemarvsfunktion Den bloddannende knoglemarv findes
Læs mereStøttevævene. Anne Mette Friis MT.
Støttevævene. 1 Støttevæv. Mennesket har en forholdsvis konstant legemsform, dette opretholdes af støttevævene. Der findes tre overordnede typer af støttevæv: Bindevæv Bruskvæv Knoglevæv. 2 Typer af støtte
Læs mereForord 13. indledning 15. 1 Cellen 17
Indhold Forord 13 indledning 15 1 Cellen 17 Fra celle til menneske 17 Menneskets væskefaser 18 Transportsystemer i kroppen 18 Cellen 19 Cellemembranen 19 Cytoskelettet 21 Cellekernen 22 Cellens organeller
Læs mereSpørgsmål til fordøjelse og stofskifte
Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereStyrk dit immunforsvar. - med kost og træning
Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller
Læs merePlantecellen. Plantecellen
Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122
Læs mereDanish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR
Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der
Læs mereCelle og celleorganisation/væv
Celle & celleorgansation/væv 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Celle og celleorganisation/væv Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets
Læs mereSTØTTEVÆV - almen histologi
STØTTEVÆV - almen histologi Meddelelser onsdag 25.sep 2013 Kranieorientering kl 8.00 for første hold - jvf kalender 'Diagnostisk prøve' afholdes 2. oktober i Aud. 1 Nervevæv 2013.pdf med link til youtube
Læs mereImmunologi- det store overblik
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereLEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring
LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring Introduktion Generelt Vævets grundlæggende opbygning Hovedgrupper af væv Epitelvæv Muskelvæv Støttevæv Vævets grundlæggende
Læs mereNyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast
Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale
Læs mereDagens emner. Almen fysiologi og kontraindikationer. Cellen. Cellen. Cellen. Transport
Dagens emner Almen fysiologi og kontraindikationer Københavns uddannelse Cellen Vævslære Muskellære Immunforsvaret Kontraindikationer og røde flag Cellen Kroppens mindste organisme Mange forskellige celler,
Læs mereZCD Anatomi og Fysiologi
ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 8 Immunsystemet Lektion 14 Immunsystemet Immunsystemet Immunsystemet er ofte præsenteret på en måde, der gør forståelsen af hvad begrebet egentligt omfatter meget forvirrende.
Læs mereSommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar
1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet (gl. studieordning) Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereForårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april
Læs mereMULTIPLE CHOICE OPGAVER.
Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse
Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereBloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion
Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Udgivet af:
Læs mereReeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereMEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del
Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?
Læs mereForårseksamen Med korte, vejledende svar
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også
Læs mereved inflammatorisk tarmsygdom
BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling
Læs mereINTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00
INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI
Læs mere1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.
1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereMikrobiologi Hånden på hjertet
Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereFedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008
Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereFordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af
Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.
Læs mereEksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen
Læs mereCELLEN & ENERGIOMSÆTNING. - grunduddannelsen FITNESS INSTITUTE CELLEN OG ENERGIOMSÆTNING
CELLEN & ENERGIOMSÆTNING - grunduddannelsen 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Cellen og energiomsætning 3 Introduktion 3 Fysiologi 3 Niveauer 3 Cellen 4 Cellens fysiologi og opbygning 5 Cellemembranen 6 Cellevæsken
Læs mere