Bilag 11. Den 31.maj2011. Oplæg tilfremtidigtanlægsniveau/udmøntning afanlægsniveau herunderledig prioriteringsrum. Aarhus Kommune

Transkript

1 Bilag 11 Den 31.maj2011 Oplæg tilfremtidigtanlægsniveau/udmøntning afanlægsniveau herunderledig prioriteringsrum. Formålog baggrund Formåletmedde te notater atpræsentere etoplæg tildetfremtidige investeringsniveauiaarhuskommune,herunder anvise forske lige strategier e ler handlemuligheder for attilvejebringe finansiering til de te investeringsniveau.oplæggeter første skridtmoden nylangsigtetinvesteringsplan,som skalerstate kommunensnuværende Jævnfør forligsteksten tilbudget2011,er detmålsætningen atoplæggettildetfremtidige investeringsniveausamtfinansiering foreligger til beslutning iforbindelse medvedtagelsen afbudget2012.hervedbliver detmuligtatvedtage den langsigtede investeringsplan,og prioriteringen afkonkrete anlægsprojekter iforbindelse medbudget2013. Beslutningen frabudget2011er følgende isin fulde ordlyd: Forligspartierne ønsker at igangsætte en revurdering af det fremtidige investeringsbehov i Århus Kommune.Vurderingen skal danne baggrund for udarbejdelsen af en nylangsigtet investeringsplan.forligspartierne anmoder derfor Magistraten om som en del af budgetforslaget for at fremlægge et oplæg til fremtidigt investeringsniveau samt finansiering heraf. Forligspartierne ønsker,at der i forbindelse med B kan træffes beslutning om fastlæggelsen af det fremtidige investeringsniveau samt ikke mindst tilvejebringelsen af finansieringen heraf.det skal være første skridt i udarbejdelsen af en nylangsigtet investeringsplan. Det forudsættes,at en sådan plan forberedes,således at planen kan endeligt vedtages i forbindelse med B2013.De projekter,der er udskudt fra ,skal indtænkes i denne plan.desuden skal midlerne til jordkøbvurderes i forbindelse med udarbejdelsen af planen. Hvis det viser sig,at de afsatte midler til jordkøbi er utilstrækkelige,skal eventuelle yderligere midler drøftes i sammenhæng med planen. Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling B orgmesterens A fdeling R å d h u s e t A a rh u s C S a g s n u m m e r M 0 / / S a g s b e h a n d le r S im o n J a c o b s e n Te le fo n D ire k te te le fo n Te le fa x E-p o s t p o s t@ b a.a a rh u s.d k E-p o s t d ire k te s n j@ a a rh u s.d k

2 Nedenfor præsenteres de allerede disponerede anlægsmidler i perioden , og sammenholdes med det anlægsniveau, der er forudsat i budget 2011, med henblik på at fastlægge det budgetmæssige råderum til prioritering i en ny langsigtet investeringsplan. Ibudgetforliget for budget 2011 blev der vedtaget en permanent anlægsreduktion på 175mio. kr. i årligt gennemsnit. Anlægsniveauet er i nedenstående betragtninger korrigeret for denne reduktion. Disponering af anlægsmidler i perioden Tabel 1 viser det samlede anlægsniveau til disponering i perioden , samt hvorledes anlægsniveauet er disponeret, herunder ledige anlægsmidler i perioden. Det forudsatte anlægsniveau (linje 1 i tabellen) l- beslutninger omkring anlægsniveauet i Aarhus Kommune. Det er samtidigt udgangspunktet for fastlæggelsen af kommunens centrale nøgletal måltallet for det skattefinansierede driftsoverskud. Dette hidtidige anlægsniveau er korrigeret for den permanente anlægsreduktion på 178,3 mio. kr. (2012 priser), som det blev vedtaget i forbindelse med budget De disponerede anlægsmidler i perioden udgøres af beløb til nyanlæg, vedligehold og henlæggelser. Til nyanlæg er der afsat midler til kommunens investeringsplan frem til Herudover er der reserveret midler fra Infrastrukturpuljen i 2014og 2015til at finansiere forlægningen af Herredsvej. Til vedligehold er det forudsat, at det nuværende niveau fastholdes og videreføres i hele perioden. Kommunens budgetter til vedligeholdelse udgøres dels af decentrale midler i form af KB-bevillinger, og dels af g-, der udmøntes hvert andet år af bygningsgruppen. Endelig er der afsat midler til opsparingen til Trafikløsning på Havnen - Marselistunnellen. Byrådet har vedtaget at hensætte midler til opsparingen til og med Det årligt afsatte beløb antages tilbageført til 1 rojekteringsbevilling for igangsætning af anlægspro- 8. oktober Side 2 af 11

3 anlægsreserven, og derved øges prioriteringsrummet fra 2016og frem. Der skal dog gøres opmærksomt på, at der jf. byrådsindstillingen forventes årlige driftsudgifter i størrelsesordenen 22 mio. kr. (2012-priser), og at disse, når driften påbegyndes, alt andet lige vil mindske prioriteringsrummet. Tabel 1. Disponerede anlægsmidler i perioden , ekskl. opsparing til letbanen samt kvalitetsfondsmidler pl mio. kr Forudsatte anlægsniveau 349,4 349,4 349,4 349,4 349,4 Permanent anlægsreduktion* -68,5-178,3-178,3-178,3-178,3 Samlet anlægsniveau til disponering 280,9 171,1 171,1 171,1 171,1 Nyanlæg Fremsyn for Århus -86,7-86,7-57,8-57,8 Infrastrukturpulje, Herredsvej -31,1-31,1 Vedligehold Decentral vedligeholdelse m.v. -83,2-83,2-83,2-83,2-83,2 "Genop./vedl. via bygningsgruppen" -49,9-49,9-49,9-49,9-49,9 Henlæggelser Trafikløsning Marselisborg -30,0-30,0 Disponeret i alt -280,9-280,9-190,9-190,9-133,1 Ledigt prioriteringsrum** 0,0-109,8-19,8-19,8 38,0 * I 2014 udgør anlægsreduktionen blot -68,5 mio. kr., eftersom hovedparten af reduktionen i 2014 er realiseret ved at udskyde kvalitetsfondsmidler, som ikke er medregnet i tabellen. **+=råderum/-=nødvendig reduktion sfa. B2011-beslutningen om permanent anlægsreduktion. Det fremgår af tabel 1 at der i 2015 er en negativ balance på -109,8 mio. kr. (2012 priser). Dette skyldes at anlægsbudgetterne i 2015 mangler at blive reduceret med et tilsvarende beløb, for at realisere ovennævnte anlægsreduktion på 178,3 mio. kr. Jævnfør budgetproceduren for budget 2012 anbefales det, at denne reduktion drøftes i sammenhæng med dette notat. Som det fremgår nedenfor forudsættes det, at hovedparten af reduktionen kan udmøntes ved at udskyde midler fra anlægsreserven i Der er dog endnu ikke udmeldt beløb fra Kvalitetsfonden til kommunerne i det pågældende år. Af tabel 1 ses det, at der først er ledige anlægsmidler fra 2018 og frem, i alt 38,0 mio. kr. årligt. I hele perioden er der et Side 3 af 11

4 samlet ledigt prioriteringsrum på 78,2 mio. kr. i alt, og det vel at mærke før der er taget stilling til de projekter, der er udskudt fra Det er således påkrævet at tilvejebringe finansiering til yderligere anlægsudgifter, hvis der skal udarbejdes en ny langsigtet investeringsplan også for at gennemføre de anlægsprojekter, der er udskudt fra perioden Udskudte anlægsprojekter I budget 2011 blev det vedtaget at udskyde en række konkrete anlægsprojekter, med henblik på at udmønte den permanente anlægsreduktion på 175 mio. kr. årligt i perioden Disse projekter fremgår af nedenstående tabel 2, der er taget fra budgetforliget for budget Tabel 2. Oversigt over anlægsreduktioner Af forligsteksten fremgår det, at disse projekter skal tænkes ind i en ny langsigtet investeringsplan. Som det fremgår af tabel 1, er det først muligt at påbegynde en genindfasning af disse projekter fra 2018, hvis ikke der tilvejebringes finansiering til et højere anlægsniveau. Side 4 af 11

5 Det ses af tabel 2, at værdien af de udskudte anlægsprojekter udgør i alt 634 mio. kr., hvis der ses bort fra Prioriteringsrum til ny investeringsplan og Anlægsbuffer i Såfremt de udskudte projekter skal fuldt genindfases indenfor den nye investeringsplans tidshorisont, vil de således belaste råderummet med en samlet anlægssum på 646 mio. kr. i 2012 priser. Hertil kommer, at der i 2015 skal udskydes anlægsbudgetter for i alt 109,8 mio. kr. (2012 priser) 2. Såfremt disse projekter også skal indfases i efterfølgende år, øges beløbsstørrelsen på de udskudte projekter, der skal tænkes ind i en langsigtet investeringsplan. Finansiering af pladsbehov på dagtilbudsområdet Udover ovenstående anlægsprojekter, vedtog byrådet den 8. september 2010 at finansiere etablering af nye pladser på dagspasningsområdet for 61,4 mio. kr. (2012-priser) via udskudte anlægsmidler på Børn og Unge området, mod en forhåndsreservering af disse midler i den nye langsigtede investeringsplan. Disse midler er således forudsat tilbageført til MBU, når der er ledigt råderum hertil. Hertil kommer, at det som følge af Pladsbehov 2012 anbefales at afsætte yderligere 94,4 mio. kr. (2012 priser) til finansiering af udbygningen af dagtilbudskapaciteten i perioden Såfremt anbefalingen følges, skal disse midler finansieres i perioden frem til og med Kvalitetsfondsmidler Med henblik på at løfte de fysiske rammer på dagtilbudsområdet, i folkeskolen samt på ældreområdet, er der etableret en statslig kvalitetsfond på i alt 22 mia.kr. til medfinansiering af kommunale investeringer i perioden I perioden er der i Aarhus Kommune budgetteret med kommunens andel af en samlet udmøntning fra Kvalitetsfonden på i alt 11 mia. kr. Hvis det antages, at det resterende beløb udmøntes ligeligt i perioden , vil den årlige pulje være 2,2 mia. kr., hvoraf Aarhus Kommune med den nuværende bloktilskudsandel på 5,63 % kan for- 2 I alt skal der udskydes 178,3 mio. kr., heraf er der jf. budgetproceduren for budget 2012 udmøntet 68,5 mio. kr. (2012 priser) ved at eringsrum til ny investerings Side 5 af 11

6 vente 124 mio. årligt. Dette svarer til en samlet andel på 620 mio. kr. i perioden Heraf er der i 2014 allerede optaget og disponeret 111,9 mio. kr. Hermed udgør de kvalitetsfondsmidler, der endnu ikke er fordelt til afdelingerne, i alt 508,1 mio. kr. i perioden Det skal bemærkes, at det for det første ikke er givet, at midlerne vil blive udmøntet til kommunerne og for det andet, at midlerne ikke kan disponeres frit, men skal investeres i at løfte de fysiske rammer på de ovenfor nævnte områder. Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 en fordelingsnøgle for udmøntning af kvalitetsfondsmidlerne i 2013, der lyder på 50 % til børne- og ungeområdet, 30 % til ældreområdet og 20 % til idrætsområdet. For perioden efter 2013 fremgår Forligspartierne vil med afsæt i ovenstående principper drøfte, om der er opstået konkrete behov eller finansieringsudfordringer, der tilsiger en ændret fordelingsnøgle. For udmøntningen i denne periode er det fortsat en forudsætning, at den økonomiske balance kan bevares. er, der udmøntes fra Kvalitetsfonden til børne- og ungeområdet, er desuden øremærket til RULL-projekter, jf. tidligere byrådsbeslutning. Som ovenfor nævnt kan det overvejes at anvende de reserverede kvalitetsfondsmidler i 2015 til at udmønte hovedparten af de resterende anlægsreduktioner i I 2014 blev en del af anlægsreduktionerne ligeledes udmøntet ved at udskyde merinvesteringer som følge af kvalitetsfondsmidlerne i praksis ved at udskyde dele af anlægsreserven Kvalitetsfonden. I 2015 er der optaget en anlægsreserve til merinvesteringer som følge af kvalitetsfondsmidlerne på i alt 106,4 mio. kr. (2012 priser). En forudsætning for, at kvalitetsfondsmidlerne udbetales til kommunen, er en medfinansiering indenfor de ovenfor nævnte områder svarende til Aarhus Kommunes andel af kvalitetsfondsmidlerne. I 2015 vil mangle medfinansiering for 80,3 mio. kr. (2015 priser) 3. Hvis kvalitetsfondsmidlerne i 2015 udskydes, er det implicit forudsat, at der i de foregå- 3 I 2015 er der et samlet finansieringskrav på 224 mio. kr. (2015- dskydes, er der budgetlagte investeringer indenfor kvalitetsfondens område på 143,7 mio. kr. (2015-priser), hvilket giver en underfinansiering på i alt 80,3 mio. kr. Side 6 af 11

7 ende år kan udskydes anlægsmidler til at dække medfinansieringskravet i Kvalitetsfondsmidlerne på reservekontoen kan realisere op til 106,4 mio. kr. af den udestående anlægsreduktion på i alt 109,8 mio. kr. udmøntes (2012-priser). Der er ikke tidligere truffet beslutning om, at anlægsreduktionen på ca. 110 mio. kr. i 2015 skal realiseres ved at udskyde forbrug af kvalitetsfondsmidler. I princippet kan andre udskydelser også være aktuelle. Såfremt beløbet skal findes i 2015, har en konkret gennemgang af anlægsbudgettet for 2015 indikeret, at der er relativt få andre muligheder, da de øvrige anlægsbudgetter er øremærket til konkrete aktiviteter (blandt de største kan nævnes letbanen, multimediehuset, RULL, forlægning af Herredsvej eller tunnelen under Marselis Boulevard) Letbanen. Ud over de i tabel 1 opgjorte anlægsmidler samt kvalitetsfondsmidlerne, er der desuden hensat midler til letbaneopsparingen i 2014 og Byrådet vedtog i budgetforliget for budget 2006 at hensætte midler til en Letbaneopsparing, med henblik på at realisere letbanevisionen. Finansieringen kommer dels fra at sætte aftrapningen af dækningsafgiften i bero, og dels fra rationaliseringsgevinster i Aarhus Sporveje. Den endelige finansieringsplan for letbanen og dermed beslutningen om hvor længe der skal afsættes midler til letbaneopsparingen er endnu ikke vedtaget. Der er hidtil forudsat et måltal for opsparingen på 532 mio. kr. (2012-priser), som skal modsvare Aarhus Kommunes andel af de samlede anlægsomkostninger. Opsparingen forventes at udgøre 500 mio. kr. (2012-priser) ultimo 2015, og dermed mangler der finansiering af de resterende 32 mio. kr. Det forudsættes at disse midler hensættes til letbaneopsparingen i I 2015 er der optaget en anlægsreserve til letbaneopsparingen på i alt 145,3 mio. kr. (2012- priser) 5. 4 I perioden er der samlet budgetlagt med en overfinansiering på i alt 173,6 mio. kr. (2015 priser). I korrigeret budget 2011 er der desuden budgetlagt med i alt 602 mio. kr. i overfinansiering (2012 priser). 5 Bidraget fra dækningsafgiften udgør i ,1 mio.kr. (2012- priser). Bidraget fra rationaliseringsgevinsterne i Aarhus Sporveje udgør 13,2 mio. kr. Når letbanen er finansieret forventeligt i Side 7 af 11

8 Sammenfatning af udfordringen på anlægsområde Med udgangspunkt i det anlægsniveau, der følger af Byrådets tidligere beslutninger omkring anlægsniveauet i Aarhus Kommune, herunder beslutningen om en permanent anlægsreduktion på 178,3 mio. kr., kan der beregnes et samlet ledigt prioriteringsrum på 78,2 mio. kr. i perioden Dette er før der tages højde for midler til Letbanen, kvalitetsfondsmidler, øgede pladsbehov og udskudte anlægsprojekter fra perioden Såfremt de anlægsprojekter, der i forbindelse med budget forliget blev udskudt i perioden , samt de midler der skal udskydes i 2015, skal genindfases fuldt ud indenfor den nye investeringsplans tidshorisont, vil det kræve finansiering af anlægsprojekter for i alt 755,8 mio. kr. Desuden vil øgede pladsbehov medføre krav om finansiering af yderligere 155,8 mio. kr., hvoraf de 61,4 mio. kr. vedrører allerede bevilgede anlægsprojekter. Det fremgår her, at der udestår en betydelig finansieringsudfordring, og at der er behov for at tilvejebringe yderligere finansiering til anlæg i perioden såfremt ovenstående anlægsprojekter ønskes gennemført og såfremt der ønskes et prioriteringsrum til en ny langsigtet investeringsplan. Mulige reaktioner på den skitserede udfordring Anvendelse af Kvalitetsfondsmidler Som det fremgår ovenfor, udgør Aarhus Kommunes forventede andel af midlerne fra den statslige pulje Kvalitetsfonden et ikke-disponeret finansieringsgrundlag på i alt 508,1 mio. kr. i perioden Disse midler vil kunne bidrage til at imødegå ovenstående finansieringsudfordring. Midlerne skal dog investeres indenfor de fire områder - skoler, dagtilbud, ældreområdet og idrætsfaciliteter. Byrådet har ligeledes tidligere besluttes at prioritere 50 % af Aarhus Kommunes andel af midlerne til RULL-projekter indenfor børne- og ungeområdet, under forudsætning opstået konkrete behov eller finansieringsudfordringer, der tilsiger en ændret fordelingsnøgle. antages rationaliseringsgevinsterne disponeret til tiltag indenfor offentlig trafik. Side 8 af 11

9 Bibeholde det forudsatte anlægsniveau Såfremt anlægsniveauet bibeholdes som beskrevet ovenfor, bliver det vanskeligt at realisere kommunens målsætninger om udvikling og vækst i fremtiden. F. eks. er driftsudgifterne til den forudsatte befolkningsvækst lagt ind i budgetterne via budgetmodellerne, mens der endnu ikke er tilvejebragt finansiering til den anlægsmæssige udbygning. Det anlægsbehov, der er vist i rapporten om Pladsbehov, kan finansieres via Kvalitetsfondsmidlerne, men det kræver en omprioritering i forhold til de beslutninger om anvendelsen, som er nævnt ovenfor. Hvis de demografisk afledte anlægsbehov finansieres af Kvalitetsfondsmidler, så vil der i mindre grad være finansiering til f.eks. RULLprojekter eller andre projekter med udviklingskarakter. Følge det statsligt forudsatte anlægsniveau: En anden mulighed er at følge de statslige forudsætninger vedrørende det kommunale anlægsniveau, som følger af regeringsaftalerne. Det vil reelt betyde, at den nuværende anlægsreduktion på 178,3 mio. kr. ville skulle vurderes fra år til år. Det har den ulempe, at der bliver en meget kort tidshorisont for planlægningen af det ønskede anlægsniveau. Til gengæld vil det kunne ændre det fremtidige anlægsniveau, i det omfang regeringsaftalerne eventuelt lægger op til det. På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at vurdere, om der vil blive tale om en forøgelse eller en reduktion af de forudsatte anlægsudgifter i forbindelse med aftalerne om kommunernes økonomi. Dækningsafgiften: Det er besluttet, at forligspartierne bag letbaneaftalen skal mødes, når letbanen er finansieret - i løbet af 2016 med de aktuelle forventninger til henholdsvis indtægt (afgiften) og udgift (letbanen). Som det er beskrevet nedenfor, vil der være forskellige fremtidige anvendelsesmuligheder for de midler, der pt. hensættes til letbaneopsparingen. I 2015 er der optaget en anlægsreserve som følge af dækningsafgiften på i alt 132,1 mio. kr. Såfremt denne reserve videreføres i perioden vil det medføre et ledigt prioriteringsrum på 100,1 mio. kr. i 2016, og 132,1 mio. kr. i 2017 og frem. Dette fremgår af nedenstående tabel 3. Det vil samtidigt indebære, at dækningsafgiften fastholdes på 5,75 promille. Side 9 af 11

10 Tabel 3. Konsekvenser af at videreføre anlægsreserven som følge af dækningsafgiften ved en uændret afgift på 5,75 promille priser, Mio. kr Optaget anlægsreserve, dækningsafgift 132,1 132,1 132,1 132,1 132,1 132,1 Letbane* 132,1 32,0 Ledige midler 0,0 100,1 132,1 132,1 132,1 132,1 *I 2015 er den samlede hensættelse til letbaneopsparingen 145,3 mio. kr., heraf udgør bidraget fra dækningsafgiften 132,1 mio. kr., og bidraget fra rationaliseringsgevinster i Aarhus Sporveje 13,2 mio. kr. Disse ledige midler skaber et samlet økonomisk råderum på i alt 1.024,8 mio. kr. (2012-priser) i perioden Dette råderum kan bruges til at sænke dækningsafgiften straks, eller til at påbegynde aftrapningen af dækningsafgiften efter samme profil som aftalt i den oprindelige aftale. Alternativt kan råderummet bruges til at øge prioriteringsrummet for den nye langsigtede investeringsstrategi. Ifl. forligsteksten til budget 2006 skal forligspartierne drøfte, hvorvidt der er økonomisk mulighed for at genoptage aftrapningen af dækningsafgiften, når midlerne til letbanen er finansieret. Såfremt der ønskes en aftrapningsprofil lig den oprindelige aftale om aftrapning af dækningsafgiften, dvs. en aftrapning på 0,5 årligt, vil det belaste det økonomiske råderum som illustreret i nedenstående tabel 4. Tabel 4. Økonomiske konsekvenser ved udfasning af dækningsafgiften priser, Mio. kr Dækningsafgift 5,25 4,75 4,25 3,75 3,25 2,75 2,25 1,75 Mindreindtægt 16,5 33,0 49,5 66,0 82,5 99,0 115,5 132,0 Udgangspunktet for dækningsafgiften er et niveau på 5,75. Såfremt den aftrappes med 0,5 årligt, startende i 2016, vil dækningsafgiften i 2023 være nedtrappet til 1,75. Aftrapningen vil medføre et fald i provenuet fra dækningsafgiften på 16,5 mio. kr. i 2016 stigende til 132,0 mio. kr. i Dette vil belaste det ovenfor nævnte økonomiske råderum med i alt 594,0 mio. kr. (2012 priser). Omprioritering til anlæg: Et yderligere alternativ er at omprioritere til et større anlægsråderum i perioden. Dette forudsætter som udgangspunkt en besparelse på de styrbare driftsudgifter. Det vides imidlertid endnu ikke, hvorvidt der vil Side 10 af 11

11 være et økonomisk råderum i perioden efter En mulighed er således på forhånd at øremærke et eventuelt fremtidigt råderum til anlægsinvesteringer fremfor til øgede driftsudgifter. Det forventes, at der i analyserne om ikke-styrbare udgifter samt budgetmodeller som afleveres til Byrådet sammen med budgetforslaget for 2012 vil være en prognose for den økonomiske udvikling frem til OPP eller anden ekstern finansiering: Endelig er der mulighed for at skaffe finansiering via øget brug af OPP eller anden ekstern finansiering. OPP indeholder en række interessante muligheder for at sikre en optimal drift i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af anlægsfasen. Det skal samtidigt bemærkes, at OPP udelukkende giver en likviditetsgevinst her og nu, mens udgifterne under alle omstændigheder skal finansieres af kommunen på langt sigt. Det vil typisk ske via løbende driftsbetalinger. Set i et flerårigt økonomisk perspektiv fjerner OPP-løsningen således ikke finansieringsudfordringen. Emnet er nærmere beskrevet i et selvstændigt notat, der afleveres til Byrådet sammen med budgetforslaget for Af dette notat fremgår det også, at der fortsat eksisterer en række lovgivningsmæssige udfordringer i forhold til momsreglerne og deponering af anlægssummerne i OPP-aftalerne, som de facto øger kompleksiteten i brugen af sådanne ordninger. I forhold til anden ekstern finansiering er der erfaring for, at det er muligt at opnå ekstern finansiering til dele af kommunale anlægsprojekter jf. f.eks. Multimediehuset og letbanen. Det ændrer dog ikke på, at der er behov for et kommunalt bidrag til medfinansiering. Side 11 af 11