Den døende patient Lægedage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den døende patient Lægedage"

Transkript

1 Velkommen til Den døende patient

2 Den døende patient Målene i den sidste fase er, at patienten dør med værdighed og ro, sufficient lindret, uforstyrret af unødig pleje og medicinering og med størst mulig støtte til de pårørende. Palliation 2014, DSAM

3 Program Formiddag kommunikation Den døende patient Symptomlindring Eftermiddag Symptomlindring Tryghedskasse Samarbejde og organisation

4 Undervisere Bodil Abild Jespersen, specialist i Palliativ medicin, overlæge Palliative Team, Århus Inger Koefoed Kistorp, hjemmesygeplejerske, Køge Thomas Gorlén, praktiserende læge, Søborg Diplom NSCPM 2011 Lotte Blicher Mørk, hospitalspræst, Rigshospitalet Anna Weibull, praktiserende læge, Grenå Diplom NSCPM 2007

5 Den systematiske efteruddannelse

6 Palliation

7 Patienten med palliative behov Tidlig palliativ fase (år) Allerede fra starten af et sygdomsforløb bør der være opmærksomhed på patientens palliative behov Sen palliativ fase (måneder) Helbredende behandling er ophørt, hvilket stiller nye krav til fokus på lindring og livskvalitet Terminal fase (dage til uger) Patienten er uafvendeligt døende. Der er fokus på lindring af patientens symptomer og støtte til de pårørende.

8 Hvor ønsker vi at dø? Trine Brogaard: Home is where the heart is 84 % ønsker at plejes hjemme (POC) 71 % ønsker at dø hjemme (POD) Ønskerne ændres i løbet af sygdommen ( POC 66% og POD 64%)

9 Hvor dør cancerpatienter i Danmark? Faktisk dødssted (%). Data fra Sundheds-styrelsen 2012) Ønsket dødssted blandt deltagerne (%).* Hospital 48,5 5 Eget hjem 21,9 55 Plejehjem 26,1 1 Hospice Anslået til 3 (indeholdt i hospital) Andet 2,6 4 Uoplyst 0,9 Ikke registreret Ved ikke Ikke registreret 5 *) Danskerne om livet med sygdom og død, Palliativt videnscenter

10 Hjemmedød At tilbringe tid i hjemmet og dø hjemme er associeret med: At egen læge aflægger hjemmebesøg i forløbet At man har en partner 1 Ca. 1/3 af praktiserende læger kender patienters præferencer, mens 1/2 af de pårørende kender patienternes præferencer 2;3 Generelt stor tilfredshed med palliative forløb hos de efterladte pårørende, når patienten dør hjemme 4 [ 1 Aabom, Kragstrup et al, 2005, Neergaard, Vedsted et al, Neergaard, Bonde et al, 2011, 3 Brogaard, Neergaard et al, Neergaard, Vedsted et al, 2010]

11 Den palliative indsats kommunikation organisation symptomlindring

12 Vi begynder med kommunikation

13 Symptomlindring i terminal fase Bodil Abild Jespersen, specialist i Palliativ medicin, overlæge Palliative Team, Århus Anna Weibull, praktiserende læge, Grenå, Diplom NSCPM 2007

14 diagnosen døende? Bentes mand spørger dig om det er ved at være tid til at sønnen Michael skal komme hjem? Michael bor og arbejder i Canada Han vil gerne komme mens mor stadig kan føre en samtale med ham

15 HVORNÅR ER PATIENTEN TERMINAL? Overvejende sengeliggende Mindre interesseret i omgivelserne Sover meget af døgnet Spiser og drikker sparsomt Vanskelighed ved at indtage tabletter

16 HVORNÅR ER PATIENTEN UAFVENDELIG DØENDE? Pulsen svækkes Åndedrættet ændres Aftagende urin Kølige evt. blå-mamorerede ekstremiteter Svækket bevidsthed Tiltagende sekretproblemer Ændring af ansigtsudtryk

17 Symptomlindring i terminal fase Ved alle tilstande og før handling: Overvej årsager. Undersøg patienten. Estimer forventet restlevetid. Foretag en realistisk klinisk vurdering. Undgå unødvendige interventioner

18 Bente 1 Bente er en kvinde på 78 år. Hun bor med ægtefællen i nærheden af sin datter, som hjælper hende meget i det daglige. Hun fik for få år siden thyreotoxicose med atrie-flimren og deraf følgende en lille apoplexi i cerebellum. Der er for 1 år siden konstateret en ovarie cancer med levermetastaser. Bente er opereret for ileus og har en stomi Bente bliver nu hastigt dårligere og er sengeliggende. Hun kan nu ikke tage sin medicin. Både Bente og familien er indstillet på at Bente snart skal dø. Smertebehandlingen fungerer ikke optimalt da hun ikke kan tage sin p.n. medicin. Hun får på nuværende tidspunkt.: durogesic 200 mikrogr/time, paracetamol 1 gr. x 4, oxynorm mg p.n, aqtic 200 mikrogr. p.n., cymbalta 60 mg x 1, prednisolon 25 mg x 1, primperan, 10 mg x 4, movicol 1 pulver x 1, laxoberal p.n., eltroxin, thycapzol og ramipril. Hvilken medicin vil du seponere og hvad finder du vigtigt hun stadig får? Hvordan vil du smertedække Bente?

19 Smerteanamnese Smerteintensitet (evt VAS) Den tidsmæssige variation af smerterne Smertens lokalisation(er) Provokerende og lindrende faktorer Smertevarighed Smertekvalitet Smerternes påvirkning af søvnen Andre generende symptomer som påvirker smerten Psykosociale eller eksistentielle problemer der påvirker den totale smerteoplevelse.

20 Behandling af smerter Paracetamol ja NSAID måske Kodein, tramadol nej Stærke opioider ja

21 Opioider i palliativ medicin Morfin Oxycodon Fentanyl Metadon Hydromorphon Tramadol Tapentadol Buprenorphin

22 Opioid pharmacology Recept. Lipidsolubilit y Bio- Availability (%) T½ (h) Active metabol. Morphine µ M3G M6G Oxycodone µ Oxymorphone Hydromorphone Methadone µ,δ Fentanyl (td) µ,δ NMDA µ

23 Opioid bivirkninger. Generelt har alle opioider samme effekt og bivirkninger! Obstipation = 100% - ingen toleransudvikling Kvalme/opkast = 30%, forbigående 5-7 dage (Anvend evt t. metoclopramid i en kort periode) Vandladningsbesvær Mundtørhed Svedtendens Hallucinationer

24 Patienten fortæller at hun ikke tåler morfin.

25 Ækvipotente doser Referencestoffet er morfin: Oxycodon 10 mg Fentanylplaster 25 μg/time Buprenorphinplaster 5 μg/time Hydromorphon 10 mg Metadon 10 mg Tramadol 50 mg 15 mg mg 5 10 mg 40 mg mg 10 mg Se i øvrigt

26 Bente 2 Du vælger at Bente skal skiftes til subcutan behandling. Hendes nuværende medicin var durogesic 200 mikrogr/time, paracetamol 1 gr. x 4, oxynorm mg p.n, aqtic 200 mikrogr. p.n., cymbalta 60 mg x 1, prednisolon 25 mg x 1, primperan, 10 mg x 4, movicol 1 pulver x 1, laxoberal p.n., eltroxin, thycapzol og ramipril. Bente har det sidste døgn fået oxynorm som p.n. 4 gange, hver gang 20 mg. Hun har ikke brugt sin aqtic. Skal Bente have morfin som fast dosering? og i så fald hvor meget? Hvor stor skal p.n. dosis være og hvor tit må det gives? Hvilke muligheder er der for administration af smertebehandling?

27 S.c.- morfin dosering Omregn al opioid til p.o. morfin Subcutan dosis = ½ Oral dosis (80 mg po = 40 mg sc) Give fast minimum x 4 / dag sc Pn dosis: 1/6 af total dosis (evt. mindre ved meget høje doser) Husk også at indregne plaster dosis!! Lav ny beregning: fast + p.n. morfin = fast dosis næste dag Fentanylplaster 25 mikrogram/time = 60 mg morfin p.o. p.o.oxycodon = 1 1/2x Morfin Dvs : 10 mg oxycodon = 15 mg Morfin p.o. Tramadol = 1/5-1/10 Morfin Dvs: 50 mg tramadol = 5-10 mg morfin Bentes medicin: durogesic 200 mgr/time paracetamol 1 gr. x 4 oxynorm 80 mg

28 Bente 3 Durogesic 200 = 60 x 8 mg = 480 mg morfin Oxynorm 80 mg = 1½ x 80 = 120 mg morfin Fast dosis = 120/2 = 60 mg / 4 = morfin 15 mg x 4 (eller 10 mg x 6) s.c. p.n.-dosis = 600 mg morfin/ døgn /2 = 300/6 = 50 mg morfin/dosis s.c. forudsat at hun beholder plasteret.

29 Opioid rotation dosis af det nye opioid skal som regel reduceres % Ved opioidrotation konverteres et opioid til et andet efter ækvipotenstabel Patienten udstyres med p.n.-medicin, og trappes derefter forsigtigt op efter behov.

30 Bente 4 Bente plages af kvalme og mundtørhed Hvordan behandler du dette? Hvordan administrerer du det kvalmestillende? Hvilken dosis vælger du at give? Hvis det først valgte ikke fungerer mod kvalmen, hvad kan du så give og i hvilken dosis?

31 Mundtørhed Årsager Medicinsk behandling (opioider, antidepressiva) Angst og depression Dehydrering Strålebehandling Mundrespiration

32 Mundtørhed - behandling Medicinsanering Rehydrering Hyppig mundpleje/swaps dyppet i dansk vand Friske/frosne ananasstykker Kusnstigt spyt

33 Mundsvamp Særdeles hyppigt hos patienter i den terminale fase pga svækket immunforsvar/steroidbehandling! Behandling Kapsel Fluconazol 50 mg x 1 i 1 uge Evt Kapsel fluconazol 150 mg som éngangsdosis

34 Kvalme - årsager G-I kanalen Mundsvamp Obstipation Tarmobstruktion Ascites Levermetastase Ventrikelretention Cerebrale/psykiske Hjernetumor Hjernemetastaser Strålebehandling Angst Anspændthed Depression Smerter

35 Kvalme andre årsager Bivirkning til medicin Leversvigt Nyresvigt Elektrolytforstyrelser Anæmi

36 Metoclopramid (primperan/emperal) Peristaltikfremmende (forudsat ingen tarmobstruktion) Dopamin-antagonist.Virkning i kemoreceptortriggerzonen Dosis: Tbl./sc/sup mg x 4 + pn

37 Haloperidol (serenase) Dopamin-antagonist Virkning i kemoreceptortrigggerzonen Dosis: Tbl./sc mg x 2 + pn

38 Ondansetron (zofran) 5-HT 3 (serotonin) antagonist. Virkning på kemoreceptortriggerzonen og serotonin-receptorer i tarmen. Dosis: Tbl./sup. 4-8(16) mg x 1-2 Virker stærkt obstiperende! Ondansetron har veldokumenteret god effekt på kvalme som følge af kemoeller strålebehandling. Ved kvalme af andre årsager er det ikke bedre end metoklopramid og haloperidol.

39 Corticosteroider Steroid kan være relevant når som helst, især hvis der er påvirket almentilstand. Virkningsmekanismen ukendt Dosis: Tbl. Prednisolon mg x 1

40 Andre muligheder? Antihistamin: Ved mistanke om bevægeudløst kvalme. CNS-stimulerende effekt. Dosis: T. Cyclizin (marzine) 25 mg x 3 Dosis: T. marinol 2,5-5 mg x 2-3

41 Bente 5 Bente får tiltagende åndenød. Du tilkaldes for at lytte på lungerne St.p.: der er let crepitation basalt men også dæmpning til scapula på den ene lunge Du vurderer restlevetiden til 1-2 uger Hvordan håndterer du situationen?

42 Åndenød - årsager Malign sygdom Lungekræft Lungemetastaser Mesothelium Pleuravæske Pericardievæske V. Cava sup. syndr. Kakeksi Ascites Non-malign sygdom KOL Restriktiv lungesygd. Hjerteinsufficiens Iskæmisk hjertesygd. Hjertearrytmier Neurodegenerative sygdomme Pneumoni Anæmi

43 Non-farmakologisk behandling Forklaring og beroligelse En hånd på maven Nedsat aktivitetsniveau Lejring Overvej kontakt til fysioterapeut!

44 Farmakologisk behandling Morfin er det eneste præparat som har dokumenteret effekt på åndenød. Hos opioid naive patienter: t. morfin mg p.n. Alternativt kan gives morfindråber røde dråber, der gives 8-12 dråber ved behov. 8 dråber svarer til ca. 5 mg morfin. Dråberne optages gennem mundslimhinden.

45 Morfins gunstige virkning ved åndenød I respirationscenteret: CO 2 sensitiviteten nedsættes. Angstdæmpende, sederende, nedsætter dermed iltforbruget. Hjerte/kredsløb: Perifer vasodilatation, nedsat venøst tilbageløb, mindsket tryk i lungekredsløbet og dermed mindre kardiel belastning og mindre iltforbrug.

46 Farmakologisk behandling Benzodiazepiners anxiolytiske effekt kan udnyttes til behandling af åndenød. F.eks. oxazepam eller lorazepam

47 Iltbehandling? Iltbehandling har kun effekt hvis patienten er hypoxisk (sat < 90%) En vifte eller et åbent vindue kan lindre åndenød

48 Bente 6 Bente plages ind imellem af betydelig angst, især når hun får åndenød Datteren er god til at hjælpe med praktiske ting Sønnen, som er sygeplejerske hjælper også med personlig pleje som stomi pose skift o.l. Derudover er familien ikke vant til fysisk nærhed som kram og klem Ingen af børnene er interesserede i at tage plejeorlov Ægtefællen føler sig magtesløs og bange Kan du hjælpe Bente og de pårørende?

49 Angst palliative ptt. Angsten for at dø og forløbet op til døden. Frygten for smerter, fysiske begrænsninger, tab af funktioner, afhængighed mv.

50 Non-farmakologisk behandling Psykoterapi Eksistentiel samtale Åndedrætsteknikker Massage Afspænding Mindfulness Musikterapi

51 Farmakologisk behandling Benzodiazepiner F. eks. t. oxazepam 15 mg x 1-3 Inj. Midazolam mg sc pn

52 Bente 7 Bente bliver tiltagende urolig især om natten Hun forsøger at komme op og rækker ud efter ting som ikke er der Bente virker forpint og angst. Det hjælper kortvarigt at nogen holder hende i hånden Hvordan hjælper du Bente?

53 Delirium

54 Årsager til delirium Somatisk sygdom af enhver art Bivirkninger eller overdosering af medicin Abstinenser Kombinationer af ovenstående DELIRIUM ER HJERNENS REAKTION PÅ BIOLOGISK OVERBELASTNING!

55 Somatiske årsager: Infektioner (f.eks. UVI) Obstipation Elektrolytforstyrrelser (hypercalcæmi) Dehydratio Hypoxi Anæmi Hjernemetastaser

56 Medikamenter der kan udløse delirium Medikamenter med anticholinerg virkning: (f.eks. antihistaminer, TCA) Benzodiazepiner Opioider Steroid NSAID Antikonvulsiva Osv.

57 Non-farmakologisk behandling Medicinsanering! Patienten skal skærmes Lys, ro, tryghed, døgnrytme, kendte omgivelser, evt. fast vagt. Få og kendte personer

58 Farmakologisk behandling Haloperidol (serenase) 0.5-1(2)mg po/sc x 2-3 plus pn (max 6 mg/døgn) Hos ældre ptt, ved bivirkninger eller manglende effekt: Risperidon (risperdal) mg x 2-3 Olanzapin (zyprexa) mg nocte

59 Farmakologisk behandling Ved agiteret delirium kan det være nødvendigt at kombinere med et benzodiazepin, men anvend aldrig benzodiazepiner som monoterapi.

60 Bente 8 Det virker som om Bente gerne vil have kontakt og holdes i hånden men hun reagerer alligevel kraftigt på berøring og trækker armen til sig. Hun vil heller ikke have dyne på og selv et lagen er ubehageligt. Hun giver udtryk for smerter ved næsten al berøring. Hvad kan årsagen være? Kan I afhjælpe symptomerne på nogen måde?

61 Allodyni Dysæstesier svien og brænden i huden Allodyni almindelig berøring udløser smerte (universel/regional) Hyperalgesi overreaktion på smerte Neuralgier jag, elektriske stød

62 Allodyni - årsager Universel Opioidbehandling (f. eks. morfinmetabolitter) Regional Indvækst i nervevæv. Kan forsøges behandlet med farmaka mod neurogene smerter (TCA, antiepileptika)

63 Bente 9 Bentes vejrtrækning bliver tiltagende besværet og der er meget rallen. De pårørende synes det er meget ubehageligt og synes det ser ud som om Bente drukner i sit eget slim. Er det stase eller sekretstagnation? Kan du behandle symptomerne og hvordan vil du gøre det? Hvis du giver medicin, hvilken dosis vil du give? Og hvor hyppigt? Hvordan administrerer du det?

64 Dødsrallen Den bevidsthedssvækkede patient er næppe generet af dødsrallen, men det er de pårørende

65 Dødsrallen Undgå at suge Undgå parenteral væske Lejring Evt. Inj hyoscinbutylbromid (buscopan) 20 mg x 3-6 eller pn (max 120 mg/døgn)

66 TRYGHEDSKASSEN

67 Administrationsmåder Peroral: Subkutan: så længe det er problemfrit for patienten. når peroral behandling er vanskelig. Transkutan: Ikke til hurtig optitrering. Terminalt er det svært at vurdere underdosering (dårlig hudgennemblødning) eller overdosering (aftagende omsætning af medicinen). Huden skal være intakt og ikke ødematøs. Cutan: Rektal: Intramuskulær: God til behandling af smertefulde sår (morfin-gel eller opløsning, xylocain). Ubehagelig for patienten og pårørende, usikker absorption, grænseoverskridende. Smertefuld. Intravenøs: Uhensigtmæssig og kompliceret udenfor hospitalsregi med risiko for infektioner og morfinrus især i terminalfasen. Patienter bliver dog i stigende grad udskrevet fra sygehus til fortsat ivbehandling i eget hjem/plejebolig ved hjemmesygeplejen. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at sygehuset i disse tilfælde fortsat har det lægelige ansvar for behandlingen, men at almen praksis er en del af samarbejdet omkring patienten.

68 Den subcutane nål Kan lægges hvor som helst (overarm, bryst (subclaviculært), ryg, abdomen, lår) Der kan gives flere præparater i samme nål Ikke nødvendigt at skylle igennem Skiftes hver 5. dag eller ved rødme Al medicin som kan gives i.m. kan gives s.c.

69 Uforliglighed Morfin og Serenase må ikke gives i samme nål eller blanding (?). Binyrebarkhormoner, skal gives i separat nål. 69

70 TRYGHEDSKASSE Glostrup og Skanderborg apotek LÆGEMIDLER Serenase 5 mg/ml amp á 1 ml inj. 2 stk Buscopan 20 mg/ml amp. á 1 ml inj. 4 stk Furix 10 mg/ml amp. á 4 ml inj. 2 stk Midazolam 1 mg/ml amp. á 5 ml inj.2 stk Morfin 20 mg/ml htgl. Á 10 ml1 stk Natriumchlorid 9 mg/ml htgl. Á 20 ml1 stk UTENSILIER Thalaset infusionssæt G cm (s.c nål = tegnestift) 2 stkdeha lukkeprop, luer lock inf. Sæt 8 mm2 stkopsite flexifix plaster 10 cm x 10 cm 2 stkalkoholswabs 2 stkkanyle gul, 1 mm x 40 mm 6 stksprøjter 1 ml 3 stksprøjter 2 ml 3 stksprøjter 5 ml1 stk

71 TRYGHEDSKASSE Glostrup og Skanderborg apoteker Kasse med indhold er gratis for patienten, hvis patienten har terminaltilskud og er terminalerklæret Udskrives på almindelig recept eller per telefon: Rp. Tryghedskasse D.S. efter ordination Al medicin inkl. p.n. medicin skal være individuelt lægeordineret Ordinationen indskrives i patientens medicinskema

72 Forslag til frase til journalen samt ved mail-korrespondance med hjemmesygeplejen og når Tryghedskassen udskrives NB! Tilret nedenstående doseringer individuelt Ved kvalme: Ved delirium/uro: Ved angst: Ved akut dyspnoe: inj. sc Serenase 0,5-1 mg 2 plus p.n. maks. inj. sc Serenase 0,5-1 mg 2 plus p.n. maks. inj. sc midazolam 1-2, 5-5 mg p.n. maks. inj. sc morfin mg p.n. Ved sekretproblemer: inj. sc Buscopan 20 mg 3-6 Ved lungeødem: Ved smerter: inj. sc Furix mg p.n. maks. inj. sc morfin mg plus p.n. mg maks.

73 Vagthavende palliative specialist Region Midt: (Øst-vagten) (Vest-vagten) Region Nord: Region Syd: Region Sjælland: Region Hovedstaden:

74 DE SIDSTE DØGN Vær tilgængelig Vær forudseende Vis forståelse og respekt for patientens og familiens håndtering af situationen Oprethold direkte kontakt og kommunikation med patient, familie og plejepersonale Håndter symptomerne problemorienteret Sørg for, at der er medicin/tryghedskasse i hjemmet til at lindre symptomer umiddelbart Søg terminaltilskud/terminalerklær, hvis dette ikke er gjort Seponer medicin, som nu er overflødig Revurder regelmæssigt og hyppigt alle medikamenter og symptomer Undgå unødvendige interventioner af enhver art

75 Tak for opmærksomheden

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek TRYGHEDSKASSEN TRYGHEDSKASSE Glostrup og Skanderborg apotek UTENSILIER Thalaset infusionssæt G 27 60 cm (s.c nål = tegnestift) 2 stkdehalukkeprop, luer lockinf. Sæt 8 mm2 stkopsiteflexifixplaster 10 cm

Læs mere

Det handler om at være tryg i eget hjem

Det handler om at være tryg i eget hjem Det handler om at være tryg i eget hjem 2015 Anna Weibull praktiserende læge, Grenå Diplom NSCPM 2007 Palliationssygeplejerske Inger Koefoed Kistorp Hjemmesygeplejen Køge Tryghed Det at være rolig og afslappet

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande

PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande Symptomlindring PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE

Læs mere

PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande

PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande Symptomlindring PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE

Læs mere

Planlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard

Planlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard Planlægning af den farmakologiske lindring 13.11.2014 Gorm Thusgaard Gorm Thusgaard Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning

Læs mere

Palliation i almen praksis. Skive 3/

Palliation i almen praksis. Skive 3/ Palliation i almen praksis Skive 3/10-2016 Anna Weibull Kandidat 1984 1988-89 Anæstesi smerteinteresse Teach care 1993 Speciallæge i Almen medicin 1995 PLO 1995 Grenå Specialist i Palliativ medicin 2007

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna

Læs mere

Det palliative forløb almen praksis rolle

Det palliative forløb almen praksis rolle Det palliative forløb almen praksis rolle Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen, Lægerne Søborg Torv Foto: Anna W Indhold De palliative

Læs mere

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke

Læs mere

ALS og palliation

ALS og palliation ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Dokumentansvarlig: SLB/RKP. At sikre diagnostisk vurdering, behandling og opfølgning af dyspnoe hos voksne livstruede kræftpatienter.

Dokumentansvarlig: SLB/RKP. At sikre diagnostisk vurdering, behandling og opfølgning af dyspnoe hos voksne livstruede kræftpatienter. Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.09 Fra mistanke om kræft til evt. palliativ behandling og pleje -.09. 3 Palliativ behandling og pleje Dokumentbrugere: SLB,

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever

Læs mere

Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv

Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Palliation i almen prakis Specialeuddannelsen i almen medicin 02 06 2016 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Dagens

Læs mere

OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.

OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. På Hospice Søndergård er målet, at: Obstipation ved ankomsten på Hospice skal være løst indenfor

Læs mere

Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam

Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Omhandler i dag ikke Neurologiske sygdomme som ALS KOL Hjerteinsufficiens I dag handler det om behandling af dyspnø til pallitive cancerpatienter

Læs mere

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde

Læs mere

Psykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital

Psykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Psykiske ændringer Palliativ indsats Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Case 1 35-årig kvinde med livmoderhalskræft med spredning til bughule og lunger. Gift,

Læs mere

administration af medicin subkutant, som bolusadministration og subkutan væsketilførsel

administration af medicin subkutant, som bolusadministration og subkutan væsketilførsel Subkutan administration af medicin og væsker i fast liggende kanyle Palliation Udarbejdet af: Kvalitets og udviklingskonsulent Christine Vammen (Instruksen er efter instruks fra region Sjælland 2019) Revideret:

Læs mere

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden: Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

KVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen

KVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen KVALME Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen Godkendt Juni 2011 Revideret September 2013 Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse

Læs mere

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk

Læs mere

KVALMEBEHANDLING. Kvalme forekommer hos op mod 40 % i de sidste 6 uger af alvorligt syge menneskers levetid.

KVALMEBEHANDLING. Kvalme forekommer hos op mod 40 % i de sidste 6 uger af alvorligt syge menneskers levetid. Udarbejdet af:lsi,vst dato: sept. 2010 Revideret af: VSt dato: okt.2014 Godkendt af:lan,san dato: okt.2014 2010 Revideres igen: om max 2 år KVALMEBEHANDLING Kvalme er en subjektiv oplevelse, som ofte ledsages

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

PROCEDURE Smertebehandling

PROCEDURE Smertebehandling Hospice Sønderjylland Oprettet d. oktober 2011 af: Kig 9 Sidst revideret d. af: Procedure for palliativ medicinsk smertebehandling Godkendt d. december 2011 af: Kirsten Voss Skal revideres d. december

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 23. december 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Baggrund og indhold

Læs mere

Dyspnø og hoste hos patienter i palliative forløb

Dyspnø og hoste hos patienter i palliative forløb Af Bodil Abild Jespersen, Dorte Lange Høst, Anna Weibull, Mette Asbjørn Neergaard Kontakt bodijesp@rm.dk Biografi Overlæge Bodil Abild Jespersen, overlæge Dorte Høst, afdelingslæge Anna Weibull og overlæge

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

Delir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter

Delir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse symptomer optræder

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter

Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter Medicinsk behandling af kvalme og opkastning hos patienter med palliative behov. Patientens helhedssituation vurderes. Man starter ikke væsketerapi

Læs mere

ALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital

ALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 247 Offentligt ALS og palliativ sedering 14.03.17 Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Amyotrofisk

Læs mere

1. Stempelholder 2. Sprøjtefals 3. Gummistrop 4. Indikatorlampe for batteri 5. Måleskema 6. Start / test / bolus knap 7. Hastighedsindstilling SIDE 2

1. Stempelholder 2. Sprøjtefals 3. Gummistrop 4. Indikatorlampe for batteri 5. Måleskema 6. Start / test / bolus knap 7. Hastighedsindstilling SIDE 2 April 2011 SIDE 2 SPRØJTEPUME VEJLEDNING: 7 1. Stempelholder 2. Sprøjtefals 3. Gummistrop 4. Indikatorlampe for batteri 5. Måleskema 6. Start / test / bolus knap 7. Hastighedsindstilling DET PALLIATIVE

Læs mere

Bridge over troubled water

Bridge over troubled water Bridge over troubled water Palliation på plejehjem og samarbejde/hvad kan det specialiserede team tilbyde Margit Lundager Forstander Kildevæld Sogns Plejehjem Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom palliation

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø

Læs mere

En værdig død - hvad er det?

En værdig død - hvad er det? ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige

Læs mere

Oprettet d. 30.11.2012 Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d. 05.03.2013 Behandling af kvalme

Oprettet d. 30.11.2012 Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d. 05.03.2013 Behandling af kvalme Behandling af kvalme Side 1 af 7 Oprettet d. 30.11.2012 Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d. 05.03.2013 Behandling af kvalme Godkendt d. 05.03.2013 Af HLE Skal revideres d. 05.03.2015 Af KIG

Læs mere

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø. Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Symptombehandling. Kommunikation

Symptombehandling. Kommunikation Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder

Læs mere

Formål At afdække årsager til kvalme og herefter sikre den bedst mulige lindring af kvalme.

Formål At afdække årsager til kvalme og herefter sikre den bedst mulige lindring af kvalme. Sygehus Sønderjylland - Anæstesi og operation SHS - 7 Palliativ Team Anæstesi og operation SHS Emne: Dokumentbrugere: Læseadgang: Alle Forfatter: Kvalme, behandling af Dokumentansvarlig: Dokumentnummer:

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling

Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling Smertebehandling ved avanceret cancer Symptombehandling April 2012 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER Definition Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1. SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste

Læs mere

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1 Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om

Læs mere

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder

Læs mere

Dokumentansvarlig: SLB/RKP

Dokumentansvarlig: SLB/RKP Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.09 Fra mistanke om kræft til evt. palliativ behandling og pleje -.09. 3 Palliativ behandling og pleje Dokumentbrugere: SLB,

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Standardordinationer og regimer i OPUS Medicin

Standardordinationer og regimer i OPUS Medicin Udfyldt blanket sendes til på mail til sortiment@rn.dk *Afdeling KARD *Dato 24.05.2012 *Lægemiddel Benzylpenicillin Pamol Nitrolingual Generisk navn Benzylpenicillin Paracetamol Glycerylnitrat *Lægemiddelform

Læs mere

Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019

Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019 Palliativ pleje, omsorg og behandling 13. Marts 2019 Baggrund Sundhedsstyrelsens Demenshåndbog Palliativ pleje, omsorg og behandling blev udgivet i marts 2019. Håndbogen består af tre moduler: Indsatser,

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende

Læs mere

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

RATIONEL SMERTEBEHANDLING Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget

Læs mere

Her igennem er sigtet at opnå en forbedring af den patientoplevede livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C15-PAL.

Her igennem er sigtet at opnå en forbedring af den patientoplevede livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C15-PAL. Livskvalitetspakken Formål: Formålet med Livskvalitetspakken er at optimere og systematisere behandlingen af nogle af de hyppigste symptomer blandt patienter i specialiseret palliativ behandling. Her igennem

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk palliation i terminalfasen juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef III Målgruppe Læger og plejepersonale ved Arresødal Hospice Baggrund Palliativ

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter KLINISKE RETNINGSLINIER Metadon til cancer smerter ved overlæge Nan Sonne. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Gennemgået Januar 2008. Planlagt revideret September 2008 Målgruppe: Læger og

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

1. Baggrund... 2. 2. Forskellige nåletyper... 2. 3. Hvor kan den subcutane nål anlægges... 3. 4. Anlæggelse af subcutan nål... 4

1. Baggrund... 2. 2. Forskellige nåletyper... 2. 3. Hvor kan den subcutane nål anlægges... 3. 4. Anlæggelse af subcutan nål... 4 Det Palliative Team, Århus. De sidste levedøgn - Subkutan behandling 1. Baggrund... 2 2. Forskellige nåletyper... 2 3. Hvor kan den subcutane nål anlægges... 3 4. Anlæggelse af subcutan nål... 4 5. Hvilke

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling

Læs mere

Samarbejdsaftale den terminale patient

Samarbejdsaftale den terminale patient Samarbejdsaftale om den terminale patient Samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og palliativt team Horsens om den terminale patient Almen praksis varetager som udgangspunkt palliativ behandling

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Craving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret

Craving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret Craving Belønning Lindring Kompusivitet Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret Grusser m.fl European Addiction Research 13, nr. 1 (2007): 31 38. Stressorer for indlagte

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at bevare og styrke borgernes sundhed. Undersøgelse

Læs mere

Samarbejdsaftale. den terminale patient

Samarbejdsaftale. den terminale patient Samarbejdsaftale om den terminale patient Udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Styregruppen for Sundhedsaftalesamarbejdet i Horsensklyngen i april 2018. Samarbejde mellem almen praksis,

Læs mere

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf. Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine

Læs mere

Kliniske retningslinier

Kliniske retningslinier Kliniske retningslinier - Palliation i Udgivet af Palliationssygeplejerskerne i Hjørring, Thisted, Hobro, Farsø og Aalborg 1 Kliniske retningslinier Palliationssygeplejerskerne i har i fællesskab udarbejdet

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Råd og vejledning til håndtering af nye livssituationer i forbindelse med sygdom Undersøgelse og behandling

Læs mere

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.

Læs mere

MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden

MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV Lidt om mig selv. Janne Unkerskov Praktiserende læge i Albertslund (Kanaltorvet) i kompagniskab med 4 andre læger, 3 sygepl., 2 sekretærer

Læs mere

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild

Læs mere

Forstoppelse på grund af stærk smertestillende medicin. En pjece til dig med forstoppelsesproblemer

Forstoppelse på grund af stærk smertestillende medicin. En pjece til dig med forstoppelsesproblemer Forstoppelse på grund af stærk smertestillende medicin En pjece til dig med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et meget generende problem både blandt raske og syge. Det skal ikke bare accepteres, det

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 27. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00. Hold S07S

Intern prøve farmakologi den 27. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00. Hold S07S den 27. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: En 58-årig mand henvender sig til egen læge på grund af anstrengelsesudløste smerter i brystet samt åndenød. Lægen ordinerer, på mistanke om angina

Læs mere

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam

Læs mere

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Palliativt Team Fyn Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Information til samarbejdspartnere rev. apr. 2009 International Association

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere