Aarhus Kommune. Lokalplan nr Område til boliger ved Thit Jensens Gade, Aarhus Ø, Aarhus Midtby. April 2014

Transkript

1 Aarhus Kommune Lokalplan nr. 953 Område til boliger ved Thit Jensens Gade, Aarhus Ø, Aarhus Midtby April 2014

2

3 Lokalplan nr. 953 Område til boliger ved Thit Jensens Gade, Aarhus Ø, Aarhus Midtby Indeholder tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2013

4 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger der gælder når lokalplanen er offentliggjort. Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer lokalplanens bestemmelser. Her ligger lokalplanområdet Oplysninger om realisering af lokalplanen fås ved Planlægning og Byggeri, Byggesagskontoret Kalkværksvej, 10, 8000 Aarhus C Tlf planlaegningogbyggeri@aarhus.dk Lokalplanen kan ses ved Borgerservice på Rådhuset, Risskov og Viby Bibliotek Tlf Kortgrundlag Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C Tlf i samarbejde med: C. F. Møller A/S Danmark Europaplads 2, Aarhus C Vedtagelsesdatoer Lokalplan nr. 953 er vedtaget af Aarhus Byråd den 26. marts Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort den 9. april 2014

5 AARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 953 Område til boliger ved Thit Jensens Gade, Aarhus Ø, Aarhus Midtby INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål Område og opdeling Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Bebyggelsens omfang og placering m.m Bebyggelsens udseende Hegn og beplantning Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Grundejerforening Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, Teknisk forsyning m.v Sammenfattende redegørelse om miljøvurdering LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen TILLÆG NR. 16 TIL KOMMUNEPLAN Bilag LOKALPLANKORT... Bilag Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 953

6 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område i den nye havnebydel Aarhus Ø, det er en del af Pier 4 på Nordhavnen. Lokalplanområdet, der er på ca m 2, er ved planens udarbejdelse ejet af Aarhus Kommune og beliggende i byzone. Mod nordøst grænser lokalplanområdet op til en blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, Isbjerget, og mod sydvest grænser området op til et planlagt byggefelt for boligbebyggelse. Området har tidligere været anvendt til havneformål i form af containerterminal. Området er i dag afviklet som havneområde, og der findes ingen eksisterende bebyggelse. Planens baggrund Lokalplanen har baggrund i den overordnede og langsigtede planlægning for Aarhus Ø, der for år tilbage blev muliggjort med udbygning af den nye Østhavn og udflytning af havneerhvervsaktiviteter fra de ældre havnearealer til den nye Østhavn. Luftfoto af lokalplanområdet med omgivelser. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 953

7 3 Som opfølgning på Masterplan, regionplantillæg med VVM-redegørelse og kommuneplanlægning for havnens udvidelse, udskrev Aarhus Byråd i 1999 en byplanidékonkurrence for De Bynære Havnearealer området der nu bliver kaldt Aarhus Ø. Konkurrencen skulle fremkalde idéer til, hvordan der kan skabes et visuelt og funktionelt bedre samspil mellem byen, havnen og bugten og inddrage frigjorte havnearealer til byformål på længere sigt. Med udgangspunkt i det vindende konkurrenceforslag blev de overordnede visioner og strategier for omdannelsen indarbejdet i Kommuneplan 2001 og i Handlingsplan for De Bynære Havnearealer. Disse blev i 2003 fulgt op med Helhedsplan for De Bynære Havnearealer og i 2005 med Kvalitetshåndbog, der som Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 fastlagde Kommuneplanrammerne og det nærmere indhold i den fremtidige bydel. Aarhus Kommune udarbejdede i 2006 Dispositionsplan for de nordlige områder, der fastlægger en mere præcis anvendelse af Nordhavnen. Dispositionsplanen har været grundlaget for kommunens udbud og salg af arealer i Nordhavnen og den gennemførte lokalplanlægning fra 2007 og frem til i dag for projekterne Light*house, Z-Huset, Isbjerget, SHIP, Ungdomsboligerne og Havnehusene. I 2012 blev der gennemført en udbudsrunde for et område i dispositionsplanen, der er benævnt Ø3. Konsortiet bag projektet Havneholmen vandt udbuddet for en del af Ø3. Dette projekt ligger til grund for udformningen af denne lokalplan. Eksempel på udformning af bebyggelsen set i fugleperspektiv fra syd. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 953

8 4 Planens hovedtræk Lokalplanen har til formål at muliggøre byomdannelse og opførelse af ny bebyggelse til bolig og erhverv på Ø3. Ny bebyggelse skal opføres som etageboligbebyggelse. Stueetagerne kan desuden anvendes til fællesfaciliteter for beboere, erhvervsmæssige formål som liberale erhverv, mindre detail- og udvalgsvarebutikker, restauranter, caféer og andre publikumsorienterede funktioner. Disse erhverv må ikke give anledning til miljøpåvirkning af omgivelserne. Lokalplanen indeholder bestemmelser om bebyggelsens udseende, karakter, materialeholdning m.m., herunder at bebyggelsen primært skal udformes som en randbebyggelse med varierende højder, der nedtrappes mod bugten. Med dette er det hensigten at skabe et område med en stærk bymæssig tæthed, en tydelig forbindelse og markering mod havet, samt gode udsigts- og lysforhold for bebyggelsen. Lokalplanen fastlægger byggefelter til ny bebyggelse, etablering af kanaler, veje, stier, underjordisk bilparkering, kvartersplads og opholdsarealer. Lokalplanområdet opdeles i 2 delområder. Delområde I er selve bebyggelsen med tilhørende private og offentlige udearealer. Delområde II er bugtpromenaden langs vandet samt områdets kvartersplads. Bebyggelse Terrænet i området etableres i kote 2,5 i lighed med de øvrige områder i Aarhus Ø. Mod bugtpromenaden stiger terrænet til omkring 4,0. Med disse koter er der taget særligt hensyn til en stigning af vandstanden i Aarhus Bugt, der kan komme som følge af klimaændringer. Planen omfatter en bebyggelse på m² etageareal og det svarer til ca. 385 boliger. Bebyggelsen skal opføres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter, med en varierende højde op til 45,4 m over terræn eller 13 etager mod Bernhardt Jensens Boulevard og Thit Jensens Gade, og ned til 20 m eller 5 etager mod bugten. Området skal etableres i kote 2,5 den maksimale højde på 45,4 m svarer derfor til kote 47,90. Lokalplanen indeholder bestemmelser om maksimal kote og etageantal for bebyggelsen i de enkelte byggefelter. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tagene af bygningerne etableres tagterrasser, tekniske installationer, trappe-/elevatortårne mv. På tagene kan der desuden etableres anlæg for solenergi, f.eks. ved solceller. Tagene skal i øvrigt udformes som en del af bebyggelsens arkitektoniske helhed. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 953

9 5 Eksempel på udformning af gårdrummet set fra terrasse nordvest i lokalplanområdet. Opholdsarealer Lokalplanen udlægger kvartersplads, torve- og opholdsarealer, så der skabes et sammenhængende og varieret forløb af byrum. Arealerne er offentligt tilgængelige og etableres med belægninger og udstyr for forskellige former for ophold, rekreative aktiviteter og arrangementer. Beplantning indgår som en del af indretningen for at skabe en grøn karakter. Der udlægges derudover færdsels- og opholdsarealer, indrettet med muligheder for leg og ophold og en samtidig funktion som brandredningsveje. I tilknytning til boliger i stueetage kan der etableres private haver, dog ikke uden for byggefelternes ydre afgrænsning og ikke mod Bugtpromenaden. Der skal etableres udendørs opholdsarealer svarende til mindst 15 % af boligetagearealet og mindst 5 % af erhvervsbebyggelsens etageareal. De udendørs opholdsarealer skal placeres inden for det område, der er udlagt som plads-, torve-, færdsels- og opholdsareal. Udendørs opholdsarealer kan desuden etableres over terræn i bygningerne som altaner, balkoner, tagterrasser og lignende og medregnes i den samlede opholdsarealberegning. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 953

10 6 Veje og stier Lokalplanområdet vejbetjenes fra Bernhard Jensens Boulevard via vej- og broforbindelsen Thit Jensens Gade i den nordvestlige del af området. For bløde trafikanter er der også mulighed for adgang via broer til de nord og syd for beliggende øer og via bugtpromenaden langs kystværnet i den sydøstlige del af lokalplanområdet. Parkering skal etableres i parkeringskælder, og skal vejbetjenes fra en tilslutning til Thit Jensens gade. Parkeringsanlægget skal fungere som fælles parkering for området. Cykelparkering skal etableres som en kombination af parkering på terræn og i kælder. Langs kystværnet mod øst udlægger lokalplanen areal til en offentlig tilgængelig bugtpromenade, som primært er en rekreativ gangforbindelse. Bugtpromenaden etableres, så den kan fungere som brand- og redningsvej. Bugtpromenaden skal sikre byens borgere adgang til at promenere langs kysten. I et samspil med caféer, butikker og andre aktiviteter i bebyggelsen indgår bugtpromenaden i et særligt bymiljø med byen på den ene side og det åbne vand på den anden. Kanaler Lokalplanen udlægger arealer til etablering af kanaler, således at lokalplanområdet sammen med promenaden langs kystlinjen udgør en selvstændig ø. Kanalerne krydses af vej- og stibroer. Kanalerne skal muliggøre sejlads og fortøjning af små både i kanalmiljøet. Fra kanalerne vil sejlads til bugten ikke være muligt, idet der langs kystpromenaden er etableret undervandsstenhaver, som forhindrer, at bølger fra bugten skaber uro i kanalerne. Herudover må kanalerne ikke overdækkes eller på anden måde afspærres for sejlads med mindre både. På længere sigt ved udbygning af kanalsystemet vil der blive mulighed for sejlads med små både fra bugten og ind i kanalsystemet. Langs kanalkajerne vil der være mulighed for etablering af anlæg til sidde- og opholdspladser med nær kontakt til kanalernes vandflade. Lokalplanområdet set fra kanalen syd for bebyggelsen Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 953

11 7 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at at at at at at området anvendes til boligformål med mulighed for en mindre erhvervsanvendelse, bebyggelsen udformes som en randbebyggelse med et varieret etageantal der nedtrappes mod bugten, der fastlægges retningslinjer for bebyggelsens arkitektoniske helhed, der udlægges areal til kanaler, bilparkering fastlægges som underjordisk parkering, dog med mulighed for korttids- og handicapparkering på terræn, samt der oprettes en grundejerforening til at varetage fællesopgaver i området. 2. Område og opdeling Stk. 1. Stk. 2. Lokalplanområdet er afgrænset som vist på lokalplankortet, og omfatter jf. matrikelkortet dele af følgende matrikelnumre: 2148dg og 2148dl Århus Bygrunde samt alle parceller der efter den udstykkes i området. Se fodnote 1 Lokalplanområdet er opdelt i 2 delområder som vist på lokalplankortet. Se fodnote 1 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

12 8 Matrikelkort mål 1:4000 Lokalplangrænse 3. Anvendelse Delområde I Stk. 1. Lokalplanområdet er udlagt til etageboligbebyggelse, parkeringskælder samt til færdsels- og opholdsareal. Området kan endvidere anvendes til erhvervsformål i form af publikumsorienterede erhverv f.eks. detailhandelsbutikker, liberale erhverv, kontorer, sports- og fritidsvirksomhed, caféer og restauranter. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

13 9 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Mindst 95 % af boligerne i området skal være helårsboliger, og maksimalt 5 % af boligerne må være uden pligt til helårsbeboelse. Se fodnote 2 Erhverv må alene placeres i bebyggelsens stueetager. Inden for lokalplanområdet kan der højst etableres 600 m² bruttoareal til detailhandelsbutikker for handel med dagligvarer og udvalgsvarer. Den enkelte butik til handel med dagligvarer må højst have et bruttoetageareal på 400 m², og den enkelte butik til handel med udvalgsvarer må højst have et bruttoetageareal på 200 m². Delområde II Stk. 5. Stk. 6. Delområdet er udlagt til torv-, plads-, færdsels- lege- og opholdsarealer herunder bugtpromenade og kvartersplads samt parkeringskælder under kvartersplads. Delområdet må ikke bebygges, dog kan der placeres mindre bygninger til kvarterets tekniske forsyning samt trappeanlæg til parkeringskælder. 4. Udstykning Der kan ske udstykning af de enkelte delområder og byggefelter, således som disse er afgrænset på lokalplankortet. Herudover kan der ske udstykning efter sokkelgrundprincippet. 5. Trafikforhold Stk. 1. Stk. 2. Lokalplanområdet skal have vejadgang fra Bernhard Jensens Boulevard i punkt A via Thit Jensens Gade, vej A-B, i princippet som vist på lokalplankortet. På lokalplankortet er vist de arealer, der er udlagt til: Vej A B - C...10 m bred Bugtpromenade a b...min. 7 m bred Kanalpromenade c d...5 m bred Bro e, f og g...min. 3,6 m Torv, plads, færdsels- og opholdsareal. 2 Inden meddelelse om ibrugtagningstilladelse til byggeri indeholdende boliger, som ikke skal anvendes til helårsbeboelse, skal der foreligge en tinglyst deklaration med Aarhus Kommune som påtaleberettiget, der angiver placeringen af samtlige boliger inden for det pågældende område eller en etape heraf, som ikke skal anvendes til helårsbeboelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

14 10 Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Der skal inden for delområde II sikres stiforbindelse med en udlægsbredde på minimum 3 m fra bro f til bro h. Der udlægges areal til kanaler som vist på lokalplankortet. Alle færdselsarealer skal, hvor der er forskelle i terrænniveau, udformes med ramper eller elevator, så der er tilgængelighed for alle. Der skal i nødvendigt omfang sikres brandveje. Ved brandveje skal porte og gennemkørsler i bygninger have en fri højde på mindst 3,4 m. Bilparkering skal etableres som fælles parkering i parkeringskælder under terræn med minimum 1 plads og maksimum 2 pladser pr. 200 m² etageareal. Se fodnote 3. Der kan på terræn indrettes pladser til handicapparkering, samt korttidsparkering. Se fodnote 4 Der skal inden for lokalplanområdet etableres areal til cykelparkeringspladser, svarende til 2 stk. pr. bolig og 3 pladser pr. 100 m 2 erhverv. Cykelparkering kan etableres som en kombination af parkering i stueetage eller kælder og på terræn. De anlagte cykelparkeringspladser skal forefindes tæt på de respektive hovedindgange. Stk. 10. Stk. 11. Stk. 12. Der skal via rampe sikres adgang til parkering under terræn for hele lokalplanområdet. Rampen skal placeres mellem punktet B C. Ved vej- og stitilslutninger skal der sikres oversigtsarealer jf. gældende vejregler. Der skal på få og centralt placerede steder inden for delområde I etableres af- og pålæsningspladser for områdets varelevering samt renovation. Der skal desuden sikres vende mulighed for vare og servicekørsel. 6. Teknisk forsyning Stk. 1. Stk. 2. Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser. Nybyggeri skal opføres som lavenergibebyggelse, hvorved forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse opfylder 3 4 Heraf skal min. 1 plads pr. 200 m² være offentligt tilgængelige. Der skal jf. vejlovgivningen fremsendes et projekt for de nævnte veje, rampe til parkeringskælder og stier til godkendelse hos Aarhus Kommune, Trafik og Veje. Før vejprojektet er approberet kan der ikke udstedes byggetilladelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

15 11 de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. Se fodnote 5 Stk. 3. Tekniske anlæg og forsyningsledninger i lokalplanområdet skal etableres under jorden. I tilfælde hvor dette ikke er muligt skal disse indpasses i bebyggelsen og udformes, så de indgår på en harmonisk måde i den samlede arkitektoniske helhed. 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Stk. 1. Stk. 2. Der må i lokalplanområdet opføres maksimalt m² foruden altaner, balkoner, tagterrasser og kældre. På lokalplankortet er vist byggefelterne B1, B2, B3, B4 og B5, samt underdelinger heraf, benævnt delbyggefelter. Bebyggelse over kælderniveau skal placeres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter. Stk. 3. Der kan etableres kælder til bebyggelsen, herunder parkeringskælder, som det er vist på lokalplankortet. Stk. 4. Bebyggelse, bortset fra kælder, skal indenfor byggefelterne B1, B4, B5, etableres på terræn i kote ca. 2,5 fastlagt i forhold til DVR90. Bebyggelse, bortset fra kælder, skal indenfor byggefelt B3 samt delbyggefelterne B2-b, etableres på terræn i kote ca. 4,0 fastlagt i forhold til DVR90. Bebyggelsen, bortset fra kælder, skal indenfor byggefelt B2-a, etableres på terræn i intervallet kote ca. 2.5 til 4,0 fastlagt i forhold til DVR90. Stk. 5. Stk. 6. Bebyggelsens stueetage skal i byggefelterne B1, B4, B5 samt den del af delbyggefelt B2-a der etableres i kote 2,5, opføres med en etagehøjde på mindst 4,5 m. Følgende skema viser for hvert enkelt byggefelt det maksimale etageareal, etageantal samt delbyggefelternes maksimale kotehøjder. Byggefelt Maksimalt etageareal Maksimal kotehøjde DVR Byggefelt B1 Byggefeltet skal opføres som 5 blokke, mellem m 2 etageareal Delbyggefelt B1-a: etager Kote 47,90 5 Da byggeri skal opføres som lavenergihuse, vil der i henhold til Planlovens 19, stk. 4, efter anmodning fra ejer, blive dispenseret fra 6, stk. 1. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

16 12 hver blok skal der være et etagespring på min. 1 etage.* Byggefelt B2 Byggefeltet skal opføres som 4 blokke, mellem hver blok skal der være et etagespring på min. 1 etage.* Byggefelt B3 Byggefeltet skal opføres som 3 blokke, mellem hver blok skal der være et etagespring på min. 1 etage.* Byggefelt B4 Byggefeltet skal opføres som 2 blokke, mellem hver blok skal der være et etagespring på min. 1 etage.* Byggefelt B5 Byggefeltet skal opføres som 2 blokke, mellem hver blok skal der være et etagespring på min. 1 etage.* Delbyggefelt B1-b: 8-10 etager Kote 41, m² etageareal Delbyggefelt B2-a: 7-10 etager Kote 38,50 Delbyggefelt B2-b: 5 etager Kote 22, m² etageareal Delbyggefelt B3-a: 8-10 etager Kote 35,90 Delbyggefelt B3-b: 7 etager Kote 27, m² etageareal Delbyggefelt B4-a: etager Kote 42,10 Delbyggefelt B4-b: etager Kote 35, m² etageareal Delbyggefelt B5: 9-10 etager Kote 38,50 * se facade opstalter efter side 6 for princip for opdelinger af bygningens højde. Der er en mulig fleksibilitet i fordeling af etageareal mellem byggefelterne, uden at ændre højde og byggefeltets udstrækning. Dog gælder, jf. 7, stk. 1, at det maksimale etageareal i lokalplanområdet er maksimalt m² under ét. Stk. 7. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tage etableres tagterrasser, værn/brystning, tekniske installationer, trappe-/elevatortårne, vejrstationer til styring af bebyggelsens indeklima, ventilationshætter og lignende afkast. Ovennævnte tekniske installationer mv. på tage må højst have et areal svarende til 15 % af den enkelte bygnings tagflade (tagterrasser regnes ikke som teknisk areal), og må maksimalt opføres 1,5 m over den maksimale bygningshøjde. Trappe- og elevatortårne, der giver adgang til opholdsarealer på tage, kan dog opføres 3,5 m over den maksimale bygningshøjde. Derudover skal tekniske installationer mv. på tage, bortset fra trappe-/elevatortårne, placeres mindst 1 m fra bygningernes facadelinjer. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

17 13 Der kan yderligere på tagfladerne etableres energiproducerende anlæg i form af solceller og solfangere eller lignende med en maksimal højde på 1,5 m over den enkelte tagflade og skal placeres mindst 1 meter fra tagkant. Stk. 8. Terrænet i lokalplanområdet etableres i forbindelse med projektets opførelse i kote 2,5 m. Ved promenaden i den sydøstlige del af lokalplanområdet, etableres terrænet i kote ca. 4,0 m. Dog med mulighed for volde og lignende som fastlagt i 9 stk. 2. Efter projektets gennemførelse kan der uden tilladelse ske en regulering på indtil 0,50 m i forhold til eksisterende terræn og ikke nærmere skel end 0,50 m. Yderligere terrænreguleringer end de ovenstående må kun foretages efter tilladelse fra bygningsmyndighederne. Stk. 9. Inden for byggefelt B6 kan der placeres et overdækket skur på op til 60m 2, med en maksimal højde på 3.5 m over kote 2,5. 8. Bebyggelsens udseende Stk. 1. Stk. 2. Bebyggelsen skal udformes så der opnås en samlet arkitektonisk helhed i facadeudtryk, volumenproportioner og højde variationer, som vist i princippet på vejledende illustrationer side 3, 5, 6, og 8. Bygningers facader skal fremstå i farvenuancer og materialer der danner et harmonisk og sammenhængende facadeforløb i hele bebyggelsen. Bygningers facader i stueetage kan have et andet arkitektonisk udtryk end de øvrige etager. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Ved erhvervsanvendelse i stueetage skal facaden udformes med vinduer, der giver indsyn til funktionen, udstilling, foyer eller lignende. Til facadebeklædning og til energiproducerende anlæg på facader må ikke benyttes reflekterende materiale, som kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Såfremt der på tage etableres teknikhuse, overdækninger, ventilation, elevator- og trappetårne og lignende skal disse udformes, så de indgår på en harmonisk måde i den samlede arkitektoniske helhed. Skiltning og reklamering på en ejendom må kun finde sted i forbindelse med de funktioner og erhverv, der i henhold til 3 kan etableres. Skiltet skal placeres på bebyggelsens facade og tilpasses bygningens arkitektur. Skiltet må alene omfatte firmanavn og bomærke, og højst have en udstrækning på 1,0 m². Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

18 14 Stk. 7. Stk. 8. Der må ikke synligt fra terræn opsættes udendørs radio- og tv-antenner, herunder parabolantenner på bygninger. Undtaget herfra er dog installationer til fællesantenneanlæg. Byggefelt B6 skal udformes så der opnås en samlet arkitektonisk helhed med de øvrige byggefelter 9. Opholdsarealer, hegn og beplantning Stk. 1. Der skal etableres opholdsarealer svarende til mindst 15 % af boligbebyggelsens etageareal, og 5 % af erhvervsbebyggelsens etageareal. Opholdsarealerne må ikke være belastet af støj som fastlagt i 10. Opholdsarealer skal i princippet placeres inden for områder, der er udlagt som torv, plads, færdsels- og opholdsareal som vist på lokalplankortet, samt på altaner og tagterrasser. Arealerne skal være opholdsegnede og arealer til vejadgang og parkering kan ikke medregnes i den samlede opholdsarealberegning. Opholdsarealer skal udformes med et grønt præg og det skal indrettes så det, ud over almindelig ophold, kan anvendes til forskellige udendørs fysiske aktiviteter. Opholdsarealer skal gives et ordentligt udseende og skal med hensyn til udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig attraktiv helhedsvirkning i området. Stk. 2. Stk. 3. På kvarterspladsen, del af delområde II, kan terrænet udformes med lægivende beplantede jordvolde som en del af den samlede udformning af kvarterspladsen. Terrænet kan maksimalt have en højde på 1,30 m over kote 2,5. I tilknytning til boliger i stueetagen kan der indenfor byggefelterne etableres private overgangszoner til de offentligt tilgængelige arealer på op til 5.0m målt fra facaden i stueplan. Overgangszonen kan indrettes med belægningsskift mod offentlige arealer, lave hække, skærme, buske og græsarealer. Skærme, hække og buske skal holdes i en højde af maksimalt 1,5 m. Mod promenaden ved Aarhus Bugt skal der 3,5 m målt fra promenadens indvendige kant mod bygninger indrettes en overgangszone i form af græs. Overgangszonen kan indrettes med træer, lave buske og bede. Buske og bede skal holdes i en højde af 1.5m. Stk. 4. I kanalen kan der langs kajkanten etableres anlæg til sidde- og opholdspladser samt til fortøjning af små både mv. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

19 15 Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Langs kanal mod sydvest etableres beplantning i form af en trærække, grupper af træer eller solitære træer, som sikrer et grønt præg. Ubebyggede arealer skal gives et ordentligt udseende og skal med hensyn til udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig attraktiv helhedsvirkning i området. Oplagring uden for bygninger må ikke finde sted. 10. Støjforhold Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Vejtrafikstøj Det skal sikres at det konstante indendørs støjniveau, som skyldes vejtrafikstøj ved opførelse af nyt byggeri til boligformål med facade til Bernhardt Jensens Boulevard og Thit Jensens Gade, ikke overstiger 33 db L den målt med lukkede vinduer og døre og med åbne udluftningsventiler. Det skal sikres, at det konstante indendørs støjniveau, som skyldes vejtrafikstøj, i sove- og opholdsrum i boliger med ensidig facade til Bernhardt Jensens Boulevard og Thit Jensens Gade ikke overstiger 46 db L den med åbent vindue. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører udendørs opholdsarealer (som de er defineret i 9 stk. 1) samt facader, der vender væk fra Bernhardt Jensens Boulevard og Thit Jensens Gade, ikke overstiger 58 db på døgnbasis. Letbanestøj og vibrationer Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbanestøj påfører boliger, ikke overstiger 64 db L den på døgnbasis. Det skal sikres, at vibrationer som letbanetog påfører boliger, ikke overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Virksomhedsstøj Boliger skal støjisoleres i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 6 og Støjniveauet er beskrevet i lokalplanens redegørelse. Det påhviler bygherren at dokumentere, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan over holdes, forudsat at havnevirksomhederne overholder gældende miljøgodkendelser. Kommunen påser i forbindelse med byggesagsbehandlingen, at det fornødne dokumentationsmateriale foreligger. Dog med den undtagelse fra vejledningen, at natteperiodens slut tidspunkt bliver rykket fra 7 til 6. Begrundelsen er at Miljøstyrelsens støjundersøgelse af containerterminalen opererer med at natteperioden slutter kl. 6 Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

20 16 Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i sove- og opholdsrum: mandag - fredag kl lørdage kl mandag - fredag kl lørdage kl søn- og helligdage kl alle dage kl db(a) 33 db(a) 28 db(a) Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². Stk. 7. Udendørs opholdsarealer, som de er defineret i 9 stk. 1, skal placeres, så de er afskærmet i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 6 og 7 Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører disse udendørs opholdsarealer, ikke overstiger følgende grænseværdier: mandag - fredag kl lørdag kl mandag - fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl alle dage kl (i parentes angivet spidsværdi om natten) 50 db(a) 45 db(a) 40 (55) db(a) Tabellen gengiver Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier Stk. 8 Stk. 9. Udendørs opholdsarealer, der er placeret i direkte tilknytning til boligen, og som er forbeholdt den enkelte boligs beboere (altaner, tagterrasser m.v.), indrettes og evt. afskærmes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes. Se fodnote 8. Lavfrekvent støj fra hurtigfærger Boliger skal støjisoleres i forhold til lavfrekvent støj fra hurtigfærger. Se fodnote 6 og 7. Det skal sikres, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i beboelsesrum: dag (kl ) aften/nat (kl ) 30 db(a) 25 db(a) 8 Vurderingen af, om de vejledende grænseværdier er overholdt, skal ske ved beregning til yderkanten af det udendørs opholdsareal (altanen) i 1,5 m højde over gulvet. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

21 Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før: Den i 6 nævnte tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted, jf. dog 6, stk. 2 og fodnote 5. De i 5 nævnte bil- og cykelparkeringspladser samt de i 9 nævnte opholdsarealer, er anlagt. Se fodnote 9 At det ved beregning er eftervist, at de i 10 nævnte støj og vibrationsgrænser er overholdt. 12. Grundejerforening Der skal oprettes grundejerforeninger med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet. 13. Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan Med lokalplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse ophæves følgende eksisterende lokalplaner for de områder, som er omfattet er nærværende lokalplan: Lokalplan nr. 154, vedtaget af byrådet den 26. juni 1985 Lokalplan nr. 270, vedtaget af byrådet den 4. april Såfremt anlæg af plads- og opholdsarealer mv. ikke hensigtsmæssigt kan færdiggøres forinden ibrugtagen af ny bebyggelse, vil der efter konkret vurdering være mulighed for at give dispensation fra bestemmelsen, dog kun mod sikkerhedsstillelse for anlæg af arealerne inden for en rimelig tid. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

22 18 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Kommuneplanen fastlægger i kommuneplantillæg nr. 58 Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer nogle overordnede rammer for udviklingen af en ny bydel på havnen. Disse er genvedtaget i forbindelse med Kommuneplan Nedenstående kort er et udsnit af Kommuneplanens rammekort, og lokalplanområdet er som vist, beliggende i rammeområde BL, der er udpeget som byomdannelsesområde til blandet bolig- og erhvervsformål. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Kommuneplanens rammer Lokalplanområdet Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

23 19 For området gælder, at omdannelsen og udviklingen skal ske på baggrund af en samlet dispositionsplan. Indtil de nye anvendelser bliver fastlagt i lokalplaner, kan eksisterende havnevirksomhed fortsætte. Kommuneplanen muliggør kun bebyggelse i op til 12 meters højde og et volumen/arealforhold på 3 m³/m² af rammeområdets totale landareal. Lokalplanen kan kun gennemføres i den foreliggende udformning efter byrådets vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen med følgende indhold: Tillægget udskiller et ny rammeområde BL til blandet bolig- og erhvervsformål, hvor der muliggøres bebyggelse med en maksimal bygningshøjde i kote 47,9 m (maksimalt 13 etager). Bebyggelsens omfang må ikke overstige m² etageareal. Derudover fastlægges, at den overordnede byprofil på Nordhavnen skal være kendetegnet ved, at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden, både mod øst mod bugten, og mod vest mod Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Stueetager skal som hovedregel udføres med en højde på 4,5 m med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktioner. Lokalplanens specifikke bestemmelser fastlægger, at der skal etableres udendørs opholdsareal svarende til 15 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Der er tale om en afvigelse fra kommuneplanens generelle rammebestemmelser, idet der for boligarealer i Midtbyen generelt skal udlægges opholdsarealer svarende til 40 % af bebyggelsens boligetageareal. Afvigelsen begrundes med det nye byområdes tætte bebyggelsesstruktur og forholdsvis store andel af offentlige rum i form af pladser og torve, promenader, kanaler og bassiner, rekreative områder i tilknytning til småskibshavnene og beliggenheden direkte ud mod Aarhus Bugt. Hertil kommer, at hele bydelen planlægges stort set uden overfladeparkering. Den nødvendige ændring af kommuneplanen søges gennemført ved Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Tillægget er gengivet bagerst i dokumentet. Højhuspolitik for Aarhus Kommune Aarhus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune, hvor der b.la. stilles krav om, at der skal foretages en konsekvensanalyse. Tillægget er med Kommuneplan 2013 fortsat gyldigt. I Højhuspolitik for Aarhus Kommune er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt afvises. Lokalplanen omhandler et areal, der indgår i områderne, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Konsekvensanalysen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af de høje huse, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

24 20 Disse vurderinger indgår i den Miljørapport, som er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) i forbindelse med lokalplanforslagets udarbejdelse. Miljørapporten medtager derfor også konsekvensanalysen i forhold til Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune. Miljørapporten gengives i et særskilt hæfte, og i nærværende lokalplan er indarbejdet et ikke-teknisk resumé af miljørapporten under afsnittet Miljøvurdering på side 23. Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanlægningen for Aarhus Ø (tidligere benævnt De Bynære Havnearealer ) er der gennemført følgende planlægning: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer fra 2001 og Helhedsplan for De Bynære Havnearealer fra Begge planer blev vedtaget af byrådet. Efterfølgende har byrådet i 2006 vedtaget Dispositionsplan for de nordlige områder. Her fastlægges et princip om, at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibsog Lystbådehavnen. I området opereres der således med bebyggelse i 4-9 etager og omkring hovedadgangsvejen, den langsgående midterakse, Bernhardt Jensens Boulevard, desuden punktvis 10 etager. Omkring bydelspladsen ved bassin 7 peges der på mulighed for opførelse af enkelte høje punkthuse i op til 19 etager og 60 meters højde. Som supplement til dispositionsplanen og som grundlag for byggemodning, udbud og salg af arealer er der udarbejdet Delområdeplaner 1-4 for de nordlige områder, september 2006, der mere detaljeret angiver de fysiske og tekniske rammer for udbud af de enkelte byggefelter. For det aktuelle byggefelt er bygningshøjden fastlagt til en maksimal højde på 31 m og punktvis 44 m (det svarer til kote 33,5 og punktvis kote 47,9). Overordnede vej- og stiforhold Trafikplan for Aarhus Midtby samt Helhedsplan for De Bynære Havnearealer danner grundlaget for den overordnede trafikplan for området. Det overordnede trafikale mål er at skabe god trafikal tilgængelighed til lokalplanområdet og den nye bydel i Nordhavnen samt at sikre et fredeligt og sikkert trafikmiljø internt i de enkelte områder. Det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken. Nørrebrogade/Nørreport vil være hovedadgangen til de store byomdannelsesområder på Nordhavnen. Herfra vil den fremtidige trafikbetjening af den nye bydel primært ske via Bernhardt Jensens Boulevard, som udformes med en tosporet vej, et dobbeltsporet kollektivt trafik tracé og med stianlæg for cyklister og gående i begge sider. Endvidere er der en sekundær adgang til området via Hjortholmsvejs tilslutning til Skovvejen, nord for Østbanetorvet. Denne forbindelse indgår sammen Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

25 21 med Dagmar Petersens Gade, som er en parallelgade til Bernhardt Jensens Boulevard, ligeledes i trafikbetjeningen af området. I en længere periode vil Nordhavns området midlertidigt være trafikbetjent via Dagmar Petersens Gade. Endvidere indgår den rekreative forbindelse langs Grenåbanen/Kystvejen som en vigtig del af trafikbetjeningen, når det gælder den lette trafik. Bilparkeringen i Nordhavnsområdet etableres i helt overvejende grad i større samlede anlæg, placeret i bygningskonstruktionerne i underjordiske anlæg, men da det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken, resulterer det i, at der kun i begrænset omfang etableres bilparkering inden for nærværende lokalplanområde. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

26 22 Letbane Aarhus Byråd har besluttet, at indføre letbaner som en del af den fremtidige kollektive trafikbetjening i Aarhus. Letbanen skal på længere sigt forbinde omliggende byer med Aarhus. Der er truffet beslutning om letbanens 1. etape, der udnytter Grenåbanens og Odderbanens spor, suppleret med et ca. 12 km ny spor mellem Aarhus City og Lystrup. Letbanen har et forløb fra Aarhus H frem til Nørreport i princippet svarende til Grenåbanens eksisterende tracé. Fra Nørreport fortsætter letbanen af Nørreport/Nørrebrogade. Grenåbanens forløb via Østbanegården opretholdes, og der planlægges på sigt en gren mod Nordhavnsområdet. Der planlægges etableret standsningssteder på letbanen ved Dokk1, Skolegyde/Skolebakken og Nørreport. Ved etablering af letbanen kan der forventes at ske en justering af den kollektive busdrift på strækningen. Naturbeskyttelsesinteresser Der er ingen forhold i lokalplanområdet, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Arkæologiske forhold Moesgård Museum har foretaget en arkivalsk kontrol af det berørte område, som er placeret i, hvad der førhen var åbent vand. Der er ingen kendte arkæologiske interesser i området, men det kan ikke udelukkes, at der ved anlægsarbejder kan påtræffes skibsvrag eller rester efter pælespærringer. Moesgård Museum anbefaler derfor, at bygherre eller bygherres rådgiver overvåger anlægsarbejdet. Skulle der ved et kommende jordarbejde fremkomme arkæologisk levn, skal jordarbejdet standses i det omfang de arkæologiske levn berøres og museet skal underrettes (Museumslovens 27). Museet vil da så hurtigt som muligt tage stilling til om jordarbejdet kan fortsætte eller om der skal foretages en arkæologisk undersøgelse. Århus Kommuneatlas I lokalplanområdet er der ingen bygninger eller bymæssige sammenhænge, som er registreret som bevaringsværdige i Aarhus Kommuneatlas. Kystnær del af byzonen Lokalplanens område ligger inden for den kystnære del af byzonen. Ifølge Lov om Planlægning, 16, stk. 4 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne oplyses om den visuelle påvirkning af kysten. Herudover skal redegørelsen omfatte en begrundelse, såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

27 23 Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny bydel på Nordhavnen. Planlægning af Aarhus Ø har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny tæt og høj bydel. Lokalplanen muliggør opførelse af en etagehusbebyggelse med bebyggelse i en tæt struktur med en ny front mod kysten og med bygningshøjde i op til 44,0 m. Bebyggelsen vil sammen med den øvrige udbygning af den nye bydel danne en helt ny byprofil for Aarhus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Aarhus Bugt. Projektet Havneholmen, der ligger til grund for lokalplanen, vil sammen med de øvrige nye bebyggelser i den nye bydel blive udformet som en sammenhængende helhed og med en arkitektur, der vil give det nye bykvarter sit selvstændige udtryk i et samspil med bugten og den eksisterende by. Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål har der kun været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området. Ved realisering af det nye bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. På de efterfølgende sider er visualiseringer af den nye bebyggelse. Visualiseringerne illustrerer denne lokalplans påvirkning af kystlandskabet. På visualiseringerne er projekterne Light*house, Z-huset, Isbjerget, SHIP, ungdomsboligerne og Havnehusene også vist. Disse projekter er omfattet af lokalplanerne nr.: 815, 816, 858, 859, 895 og 933. Fotostandpunkterne er vist på kortet på næste side. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

28 24 Kort med fotostandpunkter, lokalplanområdet er vist med rødt På visualiseringerne ses den nye bebyggelse fra 4 udvalgte standpunkter. Bebyggelsen vil fra by- og landsiden visuelt set indgå som en del af Nordhavnens samlede byprofil og er kun delvist synlig fra syd og nord. Bebyggelsen ligger delvist skjult bag nuværende og planlagte bebyggelser vest, nord og syd for Ø3 og opleves derfor kun delvist fra standpunkt 2, 3 og 4. Hvor bebyggelsen er synlig, opleves den i sammenhæng med den nye bydels øvrige volumener, og virker i den sammenhæng ikke dominerende. Fra bugtsiden, standpunkt 1, opleves bebyggelsen tydeligst. Her ses bebyggelsen dog i sammenhæng med den øvrige udbygning ad Nordhavnen. Bebyggelsen opleves i skala og arkitektur som en del af den nye byprofil og det vurderes at bebyggelsen ikke virker dominerende fra bugtsiden. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

29 25 Fotostandpunkt 1, set fra Aarhus Bugten udsnit fra 3D havnemodel. Fotostandpunkt 2, set fra Balticgade fremtidig bebyggelse Ø4 ligger i forgrunden for Ø3. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

30 26 Fotostandpunkt 3, set fra fremtidig Bernhardt Jensen Boulevard, den fremtidige bebyggelse Ø4 ligger i forgrunden af Ø3. Fotostandpunkt 4, set fra Risskov Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

31 27 Støjmæssige forhold Vejtrafikstøj De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanens område vil primært være belastet af vejtrafikstøj fra trafikken på Bernhardt Jensens Boulevard og Thit Jensens Gade. På baggrund af den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj er støjniveauet på bebyggelsens facader nærmest Bernhard Jensens Boulevard beregnet støjniveauer på op til L den 61,7 db. Da beregningerne viser, at det udendørs støjniveau på dele af facaderne overskrider kommuneplanens støjgrænse på L den 58 db, er der i lokalplanen optaget bestemmelser om, at det indendørs støjniveau skal sikres ved facadeisolering. Bestemmelserne fastlægger, at det indendørs støjniveau ved boligformål i soveog opholdsrum (hvor den krævede luftudskiftning er sikret mekanisk) orienteret mod Bernhard Jensens Boulevard, med et vindue/altandør åben 0,35 m 2 højst må være L den 46 db. Dette svarer til det støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer når facadeniveauet er 58 db. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. Samtidig med beregningerne af vejtrafikstøj på facaderne, er der foretaget beregninger af støjniveauet på de udendørs opholdsarealer, hvor støjniveauet ikke må overstige L den 58 db. Støjniveauet på de udendørs opholdsarealer overholder grænseværdien bortset fra et mindre område mod Bernhard Jensens Boulevard. Det betyder at dette område ikke kan indgå i beregningen af udeopholdsarealer, hvis der ikke udføres afskærmning af støjen. Støj fra letbane Lokalplanområdet vil som følge af placeringen tæt på en planlagt letbane blive belastet af støj og vibrationer, når banen sættes i drift. Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafik påfører boligbebyggelse, ikke må overstige L den 64 db på døgnbasis. Tilsvarende gælder det for bebyggelse til støjfølsomt erhverv og offentlige formål, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafikken påfører bebyggelsen ikke må overstige L den 69 db på døgnbasis. Derudover gælder bygningsreglementets krav vedrørende det indendørs støjniveau. Kommuneplanens støjbestemmelser vurderes umiddelbart at være overholdt. Støj fra søtrafik Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor efter Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet, der senest vil ophøre i Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

32 28 Mols-Linien A/S sejler fra Aarhus til Odden med 2 Cat-Link-færger og den nye Kat- Express I af typen HSLC Incat 112 m. Tidligere sejlede de også med færgetypen Seajet, der fremover kun skal bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol. Rederiet FRS planlægger at sejle fra Aarhus til Odden med en hurtigfærge "Dolphin Jet". Støjudbredelse fra Cat-Link og Seajet færgerne er undersøgt i 2007 i forbindelse med lokalplanlægning for de første boligbebyggelser på Pier 4. Beregninger viser, at der ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet ved drift med Cat-Link færgen. Seajet færgetypen, vil overskride grænseværdierne, dog ganske lidt, i de tidlige aftentimer. Støjberegningerne af Kat Express og Dolphin Jet færgen er foretaget i forbindelse med færgernes miljøgodkendelse i henholdvis august og december Her er beskrevet, at de vejledende grænseværdier for almindelig støj, L DEN og L AFmax samt lavfrekvent støj er overholdt i forhold til de to byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Det fremgår dog, at den vejledende grænseværdi for lavfrekvent støj kun bliver overholdt når en ude/indekorrektion, der er målt i de to byggerier bliver benyttet. Ved beregning af indendørs støjbelastning fra hurtigfærger anvendes en korrektion for den støjreduktion, der kan forventes indendørs i forhold til det udendørs støjniveau. Denne ude/inde korrektion er fastlagt på baggrund af målinger udført primært for boligtyper der er typiske for åben lav bebyggelse. Det blev dog forventet, at de nye boliger i Isbjerget og Lighthouse ville blive opført med en bedre lydisolation end den af Miljøstyrelsen opgivne. Derfor er der foretaget måling af lavfrekvent ude/inde korrektion på 2 udvalgte boliger i de to byggerier. Målingerne viser, at der er en væsentligt bedre lydisolation end de i hurtigfærgebekendtgørelsen anførte værdier for ude-inde korrektion. Af nedenstående tabel fremgår den lavfrekvente støjbelastning, med hurtigfærgebekendtgørelsens anførte værdier for ude-inde korrektion og med den faktisk målte korrektion. Krav LpA,LF Beregnet LpA,LF efter bekendtgørelsen Beregnet LpA,LF målt korrektion Isbjerget 25 db(a) 27,5 db(a) 20,3 db(a) LightHouse 25 db(a) 28,1 db(a) 18,4 db(a) med Som det fremgår, er de to byggerier isoleret mere end tilstrækkeligt mod lavfrekvent støj fra hurtigfærgerne og dermed bliver det lavfrekvente støjniveau indendørs ikke overskredet. Denne lokalplan skal sikre, at byggeri med boliger, bliver udført med en støjisolering, der giver en ude/indekorrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

33 29 Grænseværdien er fastsat på grundlag af: Bekendtgørelse fra Miljø- og Energiministeriet nr af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. Lokalplanens bestemmelser fastlægger derfor, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i beboelsesrum: dag (kl ) aften/nat (kl ) 30 db(a) 25 db(a) Virksomhedsstøj fra Aarhus Havn Nordhavnen Lokalplanområdet omfatter et havneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Den nuværende støjbelastning fra virksomheder i nærområdet er således ikke relevant for den fremtidige anvendelse. Øvrige virksomheder på Aarhus Havn Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Mellemarmen og Oliehavnen er beliggende m fra lokalplanområdet, og Østhavnen er minimum 1500 m væk. Aarhus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db(a) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af virksomhederne nærmest byen har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og 40 db(a), jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Langt de fleste virksomheder på Aarhus Havn på Mellemarmen, på Oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Containerterminalen Miljøstyrelsen er i færd med at udarbejde VVM-vurdering og miljøgodkendelse for containerterminalen (APMT-CS terminalen). I den forbindelse har Grontmij A/S foretaget en undersøgelse af virksomheden støj. Der er udvalgt en række beregningspunkter, der er vurderet at repræsentere de mest belastede boliger, der er nærmest terminalen. I forhold til Lokalplan 953 er der valgt to punkter, et i det nordøstligste og et i det sydøstligste hjørne af Pier 4. Undersøgelsen viser, at der i containerterminalen forekommer to principielt forskellige driftstilstande, der begge er blevet undersøgt. Det er dels en normal daglig Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953